Opgave 1 Spm. A: Spm. B:
|
|
- Jesper Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgave 1 Familien af TM7 receptorer (receptorer med 7 transmembrane segmenter) udgør ud fra genomsekvensen den største proteinfamile i C. elegans. Det samme må forventes at gælde i pattedyr. Imidlertid er den tredimesionelle struktur kun kendt for én eukaryot TM7 receptor; bovin rhodopsin. Dette skyldes i første omgang, at der ikke findes noget naturligt forekommende væv, hvorfra det er muligt at oprense de forskellige kendte receptorer. Receptorer er oftest blevet fundet ved, at der er blevet syntetiseret et lille organisk molekyle eller peptid, der har evnen til at binde receptoren og dermed udløse et cellulært respons. Vasopressin receptorer, som er udtrykt i nyre, binder således vasopressin med høj affinitet. Til bindingsstudier kan anvendes [ 3 H]-mærket vasopressin. Spm. A: Beskriv i hovedtræk en strategi til kloning af fuldlængde vasopressin receptor cdna fra rottenyre. Det antages at sekvensen af vasopressin receptor cdna ikke er kendt fra nogen organisme. Nukleotidsekvensen af fuldlængde vasopressin receptor cdna og den tilhørende primær struktur er vist i Figur 1. En student får til opgave at konstruere et ekspressionssystem til vasopressin receptoren og har derfor brug for en cdna klon. Studenten kan nu enten skrive til de, som har klonet receptoren, eller gå ind i sekvensdatabasen, finde den nukleotidsekvens der er vist i Figur 1 og med den viden til rådighed selv hurtigt klone det ønskede cdna. Spm. B: Beskriv hvoledes du med kendskab til sekvensen i Figur 1 vil klone cdna for vasopressin receptoren fra rottenyre. Sekvensen og orienteringen af anvendte oligonukleotider skal angives. Studenten vælger at forsøge at producere vasopressin receptoren i gæren S. cerevisiae. Da receptoren er et membranprotein, skal det transporteres til plasmamembranen via endoplasmisk reticulum. For at sikre targeting til ER ønskes vasopressin receptoren påsat et gær signalpeptid. Her anvendes pre-proregionen af gærens alfa-faktor, som er et secerneret protein i gær. Denne pre-pro region har tidligere vist sig effektiv til at guide heterologe proteiner til ER. Nukleotid- og aminosyresekvensen af alfa-faktor pre-pro regionen er angivet i Figur 2.
2 atgctcctggtgtctaccgtgtccgctgtgcctgggctcttttcaccccctagctctccc M L L V S T V S A V P G L F S P P S S P agcaacagcagccaggaggaactactggatgatcgagacccgctgctagtccgggctgaa S N S S Q E E L L D D R D P L L V R A E ctggccctgctatctacaatttttgtggctgtggccttgagcaatggcctagtgctgggg L A L L S T I F V A V A L S N G L V L G gccctaatacggcggggccggcgtggacgctgggcacccatgcatgtcttcatcagtcat A L I R R G R R G R W A P M H V F I S H ttgtgcctggctgacctggctgtggctctgtttcaagtgctaccccagctggcttgggat L C L A D L A V A L F Q V L P Q L A W D gccactgaccgcttccatggccctgatgccctgtgtcgggccgtcaagtacctgcagatg A T D R F H G P D A L C R A V K Y L Q M gtgggcatgtatgcctcctcctacatgatcctggccatgacactagaccgccatcgtgcc V G M Y A S S Y M I L A M T L D R H R A atctgccgccctatgctagcataccgccatggaggtggggctcgctggaacaggccagtg I C R P M L A Y R H G G G A R W N R P V ctggtggcctgggccttctcactccttctcagcctgcctcagctcttcatctttgctcag L V A W A F S L L L S L P Q L F I F A Q cgtgatgtgggaaatggcagtggggtgtttgattgctgggcccgatttgcagaaccatgg R D V G N G S G V F D C W A R F A E P W ggccttcgtgcctatgtcacctggattgccttgatggtgtttgtggcacctgccctaggc G L R A Y V T W I A L M V F V A P A L G attgctgcctgtcaggttcttatcttccgggagatacacgccagtctggtgccagggcca I A A C Q V L I F R E I H A S L V P G P tccgagagggcagggacgccgcagagggcgccggacagaagccccagcgagggagcacat S E R A G T P Q R A P D R S P S E G A H gtatcagcagccatggccaagaccgtgaggatgacactggtgattgtgattgtctacgtg V S A A M A K T V R M T L V I V I V Y V ctatgctgggcacccttcttcctcgtgcagctgtgggcagcgtgggatccggaagctcct L C W A P F F L V Q L W A A W D P E A P ctggaaagacccccctttgtgttgctcatgctgctggctagccttaacagctgtaccaac L E R P P F V L L M L L A S L N S C T N ccttggatctatgcttccttcagtagcagtgtctcctcggagttgcgtagcctgctttgc P W I Y A S F S S S V S S E L R S L L C tgtgctcagaggcacaccacacacagcctgggtcctcaagatgaatcctgtgccacagcc C A Q R H T T H S L G P Q D E S C A T A agctcctctttgatgaaggatacaccctcctga S S S L M K D T P S - Figur 1: Nukleotid sekvensen af fuldlængde vasopressin cdna og den tilhørende amino syresekvens. Den primære struktur er angivet i enkelt-bogstavkode.
3 caagaagattacaaactatcaatttcatacacaatataaacgaccaaaagaatgagattt M R F ccttcaatttttactgcagttttattcgcagcatcctccgcattagctgctccagtcaac P S I F T A V L F A A S S A L A A P V N actacaacagaagatgaaacggcacaaattccggctgaagctgtcatcggttactcagat T T T E D E T A Q I P A E A V I G Y S D ttagaaggggatttcgatgttgctgttttgccattttccaacagcacaaataacgggtta L E G D F D V A V L P F S N S T N N G L ttgtttataaatactactattgccagcattgctgctaaagaagaaggggtatctttggat L F I N T T I A S I A A K E E G V S L D aaaagagaggctgaagcttggcattggttgcaactaaaacctggccaaccaatgtacaag K R E A E A W H W L Q L K P G Q P M Y K agagaagccgaagctgaagcttggcattggctgcaactaaagcctggccaaccaatgtac R E A E A E A W H W L Q L K P G Q P M Y aaaagagaagccgacgctgaagcttggcattggctgcaactaaagcctggccaaccaatg K R E A D A E A W H W L Q L K P G Q P M tacaaaagagaagccgacgctgaagcttggcattggttgcagttaaaacccggccaacca Y K R E A D A E A W H W L Q L K P G Q P atgtactaagcccgactgataacaacagtgtagatgtaacaaagtcgactttgttcccac M Y tgtacttttagctcgtacaaaatacaatatacttttcatttctccgtaaacaacctgttt tcccatgtaatatccttttctatttttcgtttcgttaccaactttacacatactttatat agctat Figur 2: Nukleotid sekvensen af en del af alfafaktor genet fra S. cerevisiae samt den tilhørende amino syre sekvens angivet i enkelt-bogstavkode. Pilen angiver hvor i peptidkæden fraspaltning af prepro delen foregår i S. cerevisiae. Spm. C: Beskriv, hvorledes du vil fremstille et cdna fragment, der koder for en inframe fusion mellem pre-pro-delen af alfa faktor og vasopressin receptoren. Sekvensen og orienteringen af anvendte oligonukleotider skal angives.
4 Studenten fremstiller det ekspressionsplasmid, der er vist i Figur 3 og sekventerer konstruktionen. Nukelotidsekvensen viser sig at være som forventet. α-faktor-vasopressin 2μ URA3 leu2-d P15A bla Figur 3: Kort over det af studenten konstruerede ekspressionsplasmid. Den sorte kasse angiver α- faktor-vasopressin fusionen. Pilen angiver transkriptionsretningen for fusionen.ura3, orotitin-5 -P decarboxylase genet med promoter fra gær; leu2-d, en dårlig udtrykt allel af β-isopropylmalate dehydrogenase genet fra gær; 2μ, replikationsorigin fra gærplasmidet 2μ; CYC-GAL, galaktose reguleret promotor; p15a, E. coli replikations origin; bla, gen kodende for β-lactamase aktivitet. Spm. D: Beskriv funktionen af hvert enkelt element i ekspressionsvektoren i Figur 3. Studenten finder efter dyrkning af transformerede gærceller og induktion af promotoren med galaktose, at der kun kan påvises meget lidt receptor protein i gærens membraner både ved bindingsforsøg med radioaktiv mærket vasopressin og ved western blotting med receptor specifikke antistoffer. Spm. E: Beskriv og begrund hvilke to forsøg du synes studenten først bør udføre for, at belyse årsagen til den manglende akkumulering af receptor protein i gærens membraner.
5 Studenten beslutter at udføre et pulse-chase forsøg for at bestemme halveringstiden af receptor protein i gær. Spm. F: Beskriv de enkelte trin i et pulse-chase forsøg. Data i Tabel 1 viser, hvorledes receptor proteinmængden forsvinder som funktion af tiden efter, at der er indledt et chase. Tid (minutter efter start af chase) Residual mængde receptor protein (%) Tabel 1: Residual mængde receptor protein efter der er indledt et chase. Mængden af receptor protein er angivet i procent af den mængde, der var tilstede ved indledningen af chaset. Spm. G: Bestem ud fra data i Tabel 1 halveringstiden for vasopressin recptorprotein i gær.
6 Opgave 1 Monocyte chemoattractant protein-1 (MCP-1) tilhører familien af kemokiner. MCP-1 er en specifik chemoattractant som under bestemte fysiologiske forhold tiltrækker monocytter. Membranreceptoren (hccr2) for MCP-1 fungerer udover receptor for MCP-1 som en essentiel co-receptor for invasion af HIV virus. MCP-1 spiller også en rolle i væksten af tumorer, idet makrofager tiltrukket af MCP-1 forhindrer vækst af tumorer in vivo. Der er isoleret en cdna klon for hccr2. For at undersøge den transkriptionelle regulation af hccr2 genet blev der fremstillet et humant genombibliotek i vektoren λ-dash II, som er vist i Figur 1. Figur 1: Strukturelt kort over vektoren λ-dash II der anvendes til konstruktion af et humant genombibliotek. Spm. A: Beskriv kort hvorledes du vil fremstille et humant genombibliotek i λ- DASH II, samt hvorledes du vil screene biblioteket for kloner indeholdende hccr2 sekvenser. Spm. B: Hvilken genotype er det hensigtsmæssig, at den bakteriestamme, der skal tjene som vært for dit λ-dash II-bibliotek, har? Figur 2 viser et northern blot af total RNA isoleret fra tre forskellige cellelinjer benævnt THP-1, J-111 og U-251MG. Som probe er anvendt radioaktivt mærket hccr2 cdna eller 28S DNA.
7 A B Figur 2: Northern blots af total RNA fra THP-1, J-111 eller U-251MG celler probet med henholdsvis hccr2 cdna (A) og en 28S specifik probe (B). Spm. C: Begrund relevansen af det i Figur 2 viste forsøg med henblik på karakteriseringen af hccr2 promotoren? Ved screening af genombiblioteket blev der isoleret en λ-klon, der indeholder hele den kodende region af hccr2 samt 5,0 kb opstrøms fra translations-startsitet. Sekvensen af en del af regionen omkring transkriptions-startsitet er angivet i Figur 3. Figur 4 viser resultatet af primerekstension analyse udført med primer PE på hccr2 mrna samt en sekvensereaktion på en hccr2 genomklon med primer PE. Spm. D: Bestem ud fra Figur 3 og Figur 4 hvor transkriptions-startsitet er i hccr2 genet.
8 5 TTCTGTTGTGCTCATATCATGCAAATTATCACTAGTAGGAGAGCAGAGAGT GGAAATGTTCCAGGTATAAAGACCCACAAGATAAAGAAGCTCAGAGTCG TTAGAAACAGGAGCAGATGTACAGGGTTTGCCTGACTCACACTCAAGGTT GCATAAGCAAGATTTCAAAATTAATCCTATTCTGGAGACCTCAACCC 3 Figur 3: Nukleotid sekvensen af en del af regionen opstrøms og nedenstrøms for transkriptionsstartsitet i hccr2 genet. Primer, PE, anvendt til primerekstension analyse på hccr2 mrna og til sekventering af hccr2 genom DNA er komplementær til den understregede sekvens. Det vides, at der ingen introns er mellem den understregede sekvens og det opstrømsbeliggende transkriptions-startsite Figur 4: Resultatet af primer-ekstensionanalyse på hccr2 mrna med primer PE og en sekvensreaktion på en hccr2 genomklon med samme primer. P, angiver den lane hvor primerekstention produktet er applikeret; G,A,T,C angiver sekvensreaktionerne på en hccr2 klon med primer PE.
9 Komponenterne i Figur 5 indgår i en alternativ metode til bestemmelse af transkriptions-startsitet. Figur 5: Komponenter, der indgår i en alternativ metode, til fastlæggelse af transkriptions-startsitet. Strukturen af et mrna molekyle er angivet sammen med lokaliseringen af primer P. Spm. E: Redegør for, hvorledes det med komponenterne i Figur 5 er muligt at bestemme transkriptions-startsitet i hccr2 genet på en alternativ måde til den, der er anvendt i Figur 3 og Figur 4. For at analysere hccr2 promotoren blev 1,7 kb af regionen opstrøms for transkriptions-startsitet og 118 nukleotider nedenstrøms for transkriptions-startsitet klonet i vektoren pgl3-basic som et KpnI-HindIII fragment. Strukturen af pgl3- Basic er vist i Figur 6.
10 Figur 6: Strukturen af plasmidet pgl3-basic til konstruktion af fusioner mellem promotorer og et luciferase reportergen (luc + ). Figur 7 viser strukturen af en række hccr2 promotor konstruktioner, der er anvendt til transiente transfektionsstudier i cellelinjen THP-1. Endvidere er vist de normerede luciferase aktiviteter fra reporterfusionerne. De normerede luciferase aktiviteter er bestemt som forholdet mellem luciferase-aktivitet fra reporterfusionerne divideret med luciferase-aktiviteten fra et kontrolplasmid, som er co-transfekteret med hvert enkelt af de viste reporterfusioner. Kontrolplasmidets luciferase-aktivitet kan skelnes fra luciferase-aktiviteten fra reporterfusionerne da de måles ved forskellige bølgelængder.
11 Figur 7: Restriktionskort over en del af den isolerede hccr2 genomklon samt strukturen af hccr2 promotor-fusioner og de tilhørende normerede luciferase aktiviter i TPH-1 celler. Positionen af enkelte potentielle transkriptions-regulerende bokse er angivet. Placeringen af den utranslaterede exon 1 er angivet som en skraveret boks. Luciferase cdnaet er fusioneret til nukleotid i forhold til transkriptionsstart-sitet. Spm F: Hvad viser Figur 7 omkring aktiviteten af hccr2 promotoren? Figur 8 viser nukleotidsekvensen af tre oligonuleotider fremstillet ud fra sekvensen af hccr2 promotoren og to EMSA assays udført med disse oligoer. Oligoerne indeholder et potentielt Oct-1 bindingssite.
12 Figur 8: EMSA assay udført med kerneekstrakt fra THP-1 celler og 32 P mærkede O1 oligonukleotider. Øverst er vist en del af sekvensen opstrøms for TATA boksen, hvor et potentielt Oct- 1 bindingssite er lokaliseret. Kompetitor, - angiver, at der ikke er tilsat overskud af umærket oligonukleotid, O1, OC og NT angiver, at der er tilsat et hundrede gange molært overskud af umærket oligonukleotid; kerneekstrakt, +/- angiver, hvorvidt der er tilsat kerneekstrakt eller ej; antistof, - angiver, at der ikke er tilsat antistof til EMSA assayet; αoct1, αoct2 og αc/ebpβ, at der er tilsat antistof mod enten trankriptionsfaktoren Oct1, Oct2 eller C/EBPβ. De nøgne oligonulkleotider er kørt ud af de i figuren viste EMSA geler og ses derfor ikke. Spm.G: Hvad viser Figur 8 omkring Oct-1 bindingssitets potentielle rolle i regulering af hccr2 promotoren?
Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C:
Løsninger til opgaverne den 12-9-07 Spm. A: Her er vi i en situation at det eneste der kendes til vores receptor er, at den kan binde en ligand, som vi har til rådighed i en radioaktiv mærket version.
Læs mereFigur 1: Strukturelt kort over plasmiderne pyeast og pmamal anvendt til undersøgelse af
Opgave 2 juni 1999 DNA rekombination er vigtig for eukaryote celler i forbindelse med meiosen. Samtidig er rekombination mellem fremmed DNA og endogen DNA essentiel i fremstillingen af transgene organismer
Læs mereCYP7A1 (0,1 nm) CYP7A1 (0nM) UBIC (0,1 nm)
Opgave 1 Leveren spiller en central rolle i lipid metabolismen og i opretholdelse af lipid homeostasen i hele kroppen. Lipidmetabolismen er fejlreguleret hos blandt andet svært overvægtige personer samt
Læs mereBesvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:
Besvarelse af opgaverne til den 20-9-06 Spm.A: Her vil vi gerne sætte et relativt lille stykke DNA (FLAG) sammen med et relativt stort stykke (PRB1). Det lille stykke er for lille til at vi kan PCR amplificere
Læs meredatp, dctp, dgtp, dttp, [α 32 P]-dCTP urinstofholdig polyacrylamid gel røntgen film
Opgave 1 Denne opgave omhandler osteoblast differentiering. Osteoblast celler er involveret i opbygning af knoglevæv. Osteoblast celler dannes ud fra såkaldte calvarial celler. For at forstå det molekylære
Læs mereSpm. A: Hvad viser data i Figur 1?
Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion
Læs mereSpm. B: Hvad viser data i Figur 2?
Opgave 1 Kernereceptorer (nuclear receptors) udgør en familie af ligandaktiverede transkriptionsfaktorer, der regulerer transkription af en række gener, som respons på tilstedeværelse af f.eks.lipofile
Læs mereBesvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:
Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereLøsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:
Løsninger til opgaverne den 6-9-06 Opgave 2 januar 2003 Spm. 1: Fidusen er her at vi kender den primære struktur af glukoamylasen fra tre forskellige svampe, en ascomycet, en basidiomycet og en zygomycet.
Læs mereFigur 1: A, nukleotidsekvensen af starten og slutningen af RPB1 genet. Initierings- og terminerings
Opgave 2 juni 2004 Eukaryote celler indeholder 3 forskellige RNA polymeraser. Hver RNA polymerase er ansvarlig for transkription af bestemte klasser af gener. Ud fra mutationsanalyse i bagegær (Saccharomyces
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereAugust Krogh Building Copenhagen University. Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk
Per Amstrup Pedersen Institute of Molecular Biology August Krogh Building Copenhagen University Universitetsparken 13 2100 Copenhagen OE PAPedersen@aki.ku.dk En genteknologisk værktøjskasse. Version 2007
Læs mereOpgave 1 november 2004
Opgave 1 november 2004 Nedenfor er vist nukleotidsekvensen af cdna kodende for eif2α genet fra mus. Serin nummer 51 (S51) kan fosfoyleres af en eller flere eif2α kinaser. For at undersøge den biologiske
Læs mereUdarbejdet af Anna-Alexandra Grube Hoppe
METODER - BIOKEMI For medicinstuderende - Panuminstituttet UDARBEJDET AF ANNA-ALEXANDRA GRUBE HOPPE RESTRIKTIONSENZYM ANALYSE (E: 329-330) Restriktionsenzym analyse er en metode, der bruges til at kortlægge
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvilke baser indgår i DNA? A. Adenin, Guanin, Cytosin,
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereVelkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana
Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereat du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)
Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet
Læs mereGenekspression. GENEKSPRESSION side 1
Genekspression 2006 GENEKSPRESSION side 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 Proteinsyntese... 3 Regulering af gener i E. coli.... 8 Transskription hos eukaryoter... 14 Eukaryot genregulering... 16 Efterbehandlig
Læs mereRestriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens
Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mereStruktur og funktion af gener
Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereSide 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereSide 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 12 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 20/1-2014 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereBiosensor Niveau 1. Teori
Biosensor Niveau 1 Teori Inden du starter... For at kunne forstå teorien som ligger til grund for en biosensor er det vigtigt at du har styr på nogle generelle mikro/molekyler biologiske principper, begreber
Læs mereSide%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side1af14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereGAPDH PCR modul Manual
GAPDH PCR modul Manual Katalog nr. 166-5010EDU explorer.bio-rad.com Kopiering kun tilladt til undervisningsbrug Bemærk: Kittet indeholder temperaturfølsomme dele. Åbn derfor straks kassen og læg de pågældende
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2018 C(2018) 3193 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 29.5.2018 om ændring af forordning (EF) nr. 847/2000 for så vidt angår definitionen af udtrykket "lignende
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mere27611 Eksamen Sommer 2007
- Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00
Læs mereForårseksamen 2014. Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester
Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: specialisering Semester: Introduktion til basalfagene Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel 1. semester Eksamensdato: 6. januar 2014 Tid:
Læs mereOm blodtypernes biokemi
Om blodtypernes biokemi Side 2 Thorkild Steenberg 2. udg. 2015 Antigener Blodtyper viser sig som antigener på de røde blodlegemers overflade (og som regel de fleste andre celler). Antigener er typisk glycoproteiner
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereDet innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner
Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense
Læs mereSide 1 of 13. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 13 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 20/1-2014 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereBIOLOGIOLYMPIADE 2007 FØRSTE RUNDE ONSDAG D. 17/1. Alle dine svar skal angives på det medfølgende svar-ark.
BIOLOGIOLYMPIADE 2007 FØRSTE RUNDE ONSDAG D. 17/1 Alle dine svar skal angives på det medfølgende svar-ark. Eneste tilladte hjælpemiddel er en lommeregner Hvert spørgsmål tæller 1 point. Hvis der er flere
Læs mereBiomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.
Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling
Læs mereTEST 1. Almen Cellebiologi 2004/2005
TEST 1 Almen Cellebiologi 2004/2005 Hvilken af følgende udsagn er forkerte? a) kun planteceller har en cellevæg b) planteceller har microtubuli c) planteceller har chloroplaster d) planteceller har actin
Læs mereCisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Læs mereAfrapportering for projektet Helt nye stivelseskartofler genereret ved Præcis Genom-Editering
Afrapportering for projektet Helt nye stivelseskartofler genereret ved Præcis Genom-Editering Projektperiode januar december 2018 Deltagere Andreas Blennow (projektleder), Bent Larsen Petersen, Elisabeth
Læs mere(19) DANMARK C12,. (12) PATENTSKRIFT. Patent- og Varemærkestyrelsen (11) DK 175520 B1
(19) DANMARK C12,. (12) PATENTSKRIFT (11) DK 175520 B1 Patent- og Varemærkestyrelsen (51) Int.C1 7.: C 12 Q 1/68 C 07 H 21/00 (21) Patentansøgning nr: PA 1988 02172 (22) Indleveringsdag: 1988-04-21 (24)
Læs mereTo modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank
2009 Roskilde Universitet Naturvidenskabelige Basisstudium 4. Semesters Projekt To modeller af NDRG2 proteinet: RCSB Protein Data Bank Bassam Tawfik Florian Malte Hermann Kenneth Ege Jørgensen Lena de
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 27/5-2014 Side 1 af 11 sider Kursus navn Introduktion til Bioinformatik Kursus nr. 27611 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet
Læs mereOpgave 1 Slankemidler
Opgave 1 Slankemidler Overvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og der er derfor udviklet forskellige slankemidler. Et eksempel på et slankemiddel er Orlistat. Den kemiske struktur af Orlistat
Læs mereRe- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereProtokol for genetisk bestemmelse af ABO blodtyper
Page1 Udarbejdet i samarbejde mellem: Kåre Lehmann, Annabeth Høgh Petersen, Anne Rusborg Nygaard og Jørn M. Clausen Page2 VIGTIGT: SKIFT PIPETTE SPIDSER/TIPS EFTER HVER GANG!! Så undgår du at forurene
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 13 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/2-2013 Kursus navn: Introduktion til SystemBiologi Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle opgaver. Kursusansvarlig
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereCaseuge 1.1: Anatomi og fysiologi
Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,
Læs mereBanan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.
Banan DNA Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje. Baggrundsviden: Om vi er mennesker, dyr eller planter, så har alle organismer DNA i deres celler.
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2001 2001-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 13. august 2001 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereReplikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc
Replikation af Vibrio cholerae kromosom II origin, oricii Vc [Replication of Vibrio cholerae chromosome II origin, oricii Vc ] Molekylærbiologisk bachelormodulprojekt Roskilde Universitet Efteråret 2009
Læs mereSvarafgivelse af komplicerede genetiske analyser
SOP_24 Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser Initialer Navn Dato Udarbejdet af: TvOH Thomas v. O. Hansen 29. august 2013 Sidst revideret af: BB Birgitte Bertelsen 22. marts 2017 Gennemlæst af:
Læs mere3u BI, terminsprøve (Bio A)
3.u BI, terminsprøve, 2018 MV 3u BI, terminsprøve (Bio A) Torsdag den 12/4, 2018, kl. 9-14. Af opgaverne 1, 2, 3, og 4 skal tre, og kun tre, afleveres Tilladte hjælpemidler: Bøger, kompendier, noter, lommeregner.
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereSvar til sommereksamen 2014, opdateret maj 2016:
Svar til 27611 sommereksamen 2014, opdateret maj 2016: ER proteiner, KDEL motiv og KDEL receptor Opgave 1 - Karakterisering af KDEL receptoren Spørgsmål a: Der er 1776 proteiner i UniProt, der hedder "ER
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereEukaryote mrna Processering
Eukaryote mrna Processering Splicing Capping Poly-adenylering Post-transkriptionel regulering af genexpression Simpel prokaryotisk gen-ekspression Alt RNA bliver syntetiseret af en enkelt RNA-polymerase
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereDifferentieret genekspression
Differentieret genekspression Hvordan fås differentieret genekspression udfra samme genrepertoire? Differentieret gentranskription (DNA-methylering, dosage compensation) Selektiv RNA processering i kernen
Læs mereFaktor V Leiden mutation
Faktor V Leiden mutation Formål: finde ud af om individ har mutation i faktor V Leiden gen (missense: arginin glutamin) Materiale: oprens DNA fra leukocytter Metode: PCR med specifikke primere, oprens,
Læs mereSvar til sommereksamen 2014, opdateret 30. april 2018:
Svar til 27611 sommereksamen 2014, opdateret 30. april 2018: ER proteiner, KDEL motiv og KDEL receptor Opgave 1 - Karakterisering af KDEL receptoren Spørgsmål a: Der er 2577 proteiner i UniProt, der hedder
Læs mereStudienummer: MeDIS re-exam 2014
MeDIS re-exam 2014 Course title: Programme: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor in Medis 5. Semester Exam date: 25-2-2014 Time: Kl. 9.00 til 11.00 Evaluation form 7-point scale
Læs mereSide 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik
Side 1 of 11 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 22/1-2015 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereBioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011
Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets
Læs mereBegreb Forklaring Additiv effekt ADI Alignment Allele gener Anammox Antagonistisk effekt Anti-antistof Antigen Antistof B-celler Bioakkumulering
Biologi fagbegreber Begreb Forklaring Additiv effekt Blandingseffekt når der indgår flere stoffer med hver sin effekt. 1+2=3 ADI Højeste acceptable daglige indtagelse/dosis, som ikke giver helbredsproblemer
Læs mere(12) PATENTSKRIFT (11) 1 691 52 B1
(19) DANMARK (12) PATENTSKRIFT (11) 1 691 52 B1 Patentdirektoratet TAASTRUP (21) Patentansøgning nr.: 1147/91 (22) Indleveringsdag: 14 jun 1991 (51) Int.CI.5 C 07 K 15/06 C 12 P 21/00 (24) Løbedag: 03
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 24 24-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 24 kl. 9.-14. Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE OPGAVER
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet. Kursus navn: Introduktion til Bioinformatik. Kursus nummer: Hjælpemidler: alle.
1 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 23. maj 2012 Side 1 af 10 sider Kursus navn: Introduktion til Bioinformatik Kursus nummer: 27611 Hjælpemidler: alle Varighed: 4 timer Vægtning: Angivet
Læs mereSide 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13
Side 1 af 14 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan
Læs mereNOD2 ekspression i tarmepitelceller
Roskilde Universitet, Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse, Hus nr. 14 NOD2 ekspression i tarmepitelceller 2. semesterprojekt - forår 2015 Gruppe 6: Joachim Wittrup Højris Jensen Nicholas Philip
Læs meremrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter
En bachelorafhandling ved Molekylærgenetisk Diagnostisk Afsnit, Rigshospitalet, København. mrna-status Verifikation Ved Promoter Varianter Afprøvning af en ny metode indenfor functional promotor assays
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereStudienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen
MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 26/1-2012 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereIntercellulær komponenter og transport
Intercellulær komponenter og transport En eucaryotic celle har mange funktioner, men det kræver at alle komponenter i cellen er adskilt af endomembraner, hvor i procaryotic celle har kun en komponent,
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereBIOLOGI OLYMPIADE 2006
BIOLOGI OLYMPIADE 2006 Onsdag 11. januar 2006 Indledende runde Varighed: 90 minutter. Hjælpemidler: Kun lommeregner Husk at svare på alle 30 opgaver. Skriv dine svar på det vedlagte svarark 1. Forskellige
Læs mereGør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.
1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også
Læs mereEukaryote celler arbejder
Eukaryote celler arbejder Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I dette forløb skal eleverne arbejde med den eukaryote celle. I forløbet kommer vi omkring funktioner og kemiske processer
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse fra august 2014
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi
Læs mereGentest. Genetisk testning
enetisk testning entest Af Thomas J. orydon og Thomas. Jensen Der bliver flere og flere tilbud om gentestning både kommercielt og til klinisk brug. Patienterne efterspørger allerede nu vores råd, når det
Læs mere