Samarbejdsprogram : Ministerrådet for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug
|
|
- Ingrid Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samarbejdsprogram : Ministerrådet for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug
2 541 TRYKSAG 457 Samarbejdsprogram : Ministerrådet for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug ISBN (PRINT) ISBN (PDF) ANP 2017:704 Nordisk Ministerråd 2017 Layout: Gitte Wejnold Omslagsfoto: Norden.org Tryk: Rosendahls Oplag: 100 Printed in Denmark Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K 2
3 Samarbejdsprogram : Ministerrådet for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug INDHOLD 4 Indledning 6 Strategiske indsatser 9 Indsatsområder 15 Resultater i Organisering i sektoren 18 Nordisk Genressource Center (NordGen)
4 Indledning Om samarbejdsprogrammer i Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråds samarbejdsprogrammer beskriver sektorernes vigtigste politiske prioriteringer for programmets periode. Samarbejdsprogrammet er styrende for sektorens virksomhed, men skal også ses i sammenhæng med andre styrende dokumenter i Nordisk Ministerråd, herunder vision for det nordiske regeringssamarbejde (Sammen er vi stærkere), tværgående strategier samt de nationale formandskabsprogrammer. Samarbejdsprogrammet består af en indledning, der skitserer sektorernes politiske prioriteringer og udfordringer. Derefter beskrives væsentlige strategiske satsninger for programmets gyldige periode. Tabel 1: Styrende dokumenters struktur i Nordisk Ministerråd: Styringsdokument Målgruppe Tidsperiode 1. Samarbejdsministrenes visionsdeklaration Nordisk Ministerråd Ingen slutdato 2. Tværgående strategi Nordisk Ministerråd Op til 6 år 3. Samarbejdsprogram Sektorspecifik 4-årig 4. Formandskabsprogram Nordisk Ministerråd 1-årig Om FJLS-sektorens samarbejdsprogram Samarbejdsprogrammet for FJLSsektoren (Fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug) bidrager til Samarbejdsministrenes vision for det nordiske samarbejde om et innovativt, grænseløst, synligt og udadvendt Norden. Programmet bidrager også til Nordisk Ministerråds tre horisontale strategier om bæredygtig udvikling, børn & unge og ligestilling samt andre nordiske tværgående strategier. Udover de nordiske strategier lægger sektoren vægt på at bidrage til opfyldelsen af FN s 17 mål for bæredygtig global udvikling (SDG), eftersom målene forventes at få en væsentlig betydning for de nordiske lande i den nære fremtid. Ikke alle målene er lige relevante for FJLS-sektoren, og derfor må sektorens arbejde og prioriteringer relateres til de mål og delmål, som er relevante for FJLS-samarbejdet. De mål, som anses at have en særlig relevans for indeværende strategi, er: 4
5 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug. 1 Mål 3: Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle. Mål 6: Sikre bæredygtig adgang til vand for alle, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet for alle mennesker. Mål 8: Fremme bæredygtig økonomisk vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle. Mål 12: Sikre, at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige. Mål 13: Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse. Mål 14: Fremme bæredygtig brug af havene og af havressourcer for at bevare verdenshavene. Mål 15: Beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig måde. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet. FJLS-sektoren bidrager globalt til mange af de væsentligste udfordringer fra klimaforandringer over resistensudvikling i sygdomsfremkaldende bakterier til væksten i livsstilssygdomme. At sektoren bidrager til de globale udfordringer betyder også, at de nordiske lande gennem FJLS-samarbejdet kan spille en vigtig rolle ved at identificere og implementere nordiske løsninger på de globale samfundsudfordringer og udbrede nordiske løsninger til resten af verden. Således skal de nordiske lande i stigende grad udnytte deres fælles styrkeposition til at fremme fælles nordiske interesser i EU og internationalt. De nordiske lande er små, men samlet udgør de en betydelig styrke på den internationale arena; økonomisk, kulturelt og samfundsmæssigt. 1 Bemærk at fødevaresikkerhed dækker over både fødevaresikkerhed/madtryghed og fødevareforsyningssikkerhed/tilstrækkelige fødevarer. Bemærk endvidere at fiskeri og akvakultur i FN er en del af begrebet landbrug. FN s 17 mål for bæredygtig global udvikling 5
6 Strategiske indsatser I dette afsnit beskrives de væsentligste strategiske indsatser for sektoren. MR-FJLS er et sektoropdelt ministerråd, hvor fiskeri og akvakultur, skovbrug, jordbrug samt levnedsmidler udgør de fire delområder. For at samle og skabe synergi mellem områderne har sektoren valgt to overordnede strategiske indsatser: 1) Udvikling af den nordiske bioøkonomi og 2) bæredygtige fødevaresystemer. Temaerne er ikke gensidigt udelukkende, men skal ses som to forskellige indgangsvinkler til den samme dagsorden: At gøre den nordiske FJLS-sektor stadigt mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig. Derfor er det også ambitionen, at alle dele af det nordiske FJLS-samarbejde skal bidrage til at løfte begge strategiske indsatser, og at der etableres forbindelser til andre sektorer. 1. Udvikling af den nordiske bioøkonomi FJLS-sektoren omfatter bæredygtig produktion af biomasse fra jord, vand og skov samt produkternes vej til markedet som fødevarer, fødevareingredienser, tekstiler, brændstof eller forskellige industrielle råvarer og produkter. Sektoren fokuserer på alle de forskellige aspekter af bæredygtighed i disse værdikæder; det økonomiske, det sociale og det miljømæssige. De nordiske lande har meget forskellige styrker, men for alle gælder, at bioøkonomien er af stor økonomisk betydning, og Norden har taget ansvar for udvikling af en bæredygtig anvendelse af sine biologiske naturressourcer. Den nordiske bioøkonomi skaber en ramme for, at FJLS-sektoren kan bidrage til løsninger af nogle af nutidens største samfundsudfordringer: Ressourceeffektivisering og øget økonomisk værdiskabelse, tilpasning til klimapåvirkningerne, regional udvikling, fødevaresikkerhed samt at undgå tab af biodiversitet. Samtidig har bioøkonomien fået stadigt større opmærksomhed i EU og internationalt med stor efterspørgsel efter nordiske erfaringer og løsninger. 2. Bæredygtige fødevaresystemer Fødevarer er en vital del af den nordiske bioøkonomi. Derfor vil FJLS-sektoren fokusere på bæredygtig og lønsom udvikling af de nordiske fødevaresystemer. Fokus er på effektiv og ansvarlig produktion af sikre fødevarer fra land og vand, bæredygtig ressourceanvendelse, minimering af madspild, herunder bedre anvendelse af bi- og restprodukter i hele produktionskæden, samt forbrugerinformation, så oplyste forbrugere kan træffe bæredygtige valg. De nordiske lande stiller særlige krav til fødevaresystemet. Det skal være transparent og tilbyde sund og sikker mad til 6
7 forbrugerne. Derfor vil de nordiske lande videreudvikle det eksisterende samarbejde om bl.a. dyrevelfærd, forbrugerinformation, fødevarekontrol og ernæringspolitik. Det nordiske samarbejde bygger på stor faglighed og kompetence. Kernen er samarbejde om forskning og erfaringsudveksling, der danner grunden for gode og omkostningseffektive løsninger for de nordiske lande løsninger hvoraf mange også kan være relevante for resten af verden. Frem mod 2020 skal de nordiske lederpositioner udbygges, og nye emner skal tages op til fællesnordisk samarbejde. Blandt andet skal samarbejdet om at understøtte innovation og udvikling af nye biobaserede produkter styrkes, de nordiske FJLS-sektorer skal gøres mere modstandsdygtige over for bl.a. klimaændringer, og bæredygtighed skal indgå som et vigtigt element i alle relevante forbrugerrelaterede indsatser blandt andet med henblik på at fremme forbrugernes efterspørgsel efter sunde og bæredygtige produkter. Endelig skal de nordiske lande i stigende grad udnytte deres fælles styrkeposition til at fremme fælles nordiske interesser i EU og internationalt. FOTO: UNSPLASH.COM FOTO: NORDEN.ORG, JOHANNES JANSSON 7
8 FOTO: NORDEN.ORG, BENJAMIN SUOMELA FOTO: NORDEN.ORG 8
9 Indsatsområder MR-FJLS har identificeret syv områder, der beskriver sektorens væsentligste fælles udfordringer under de to overordnede strategiske indsatser for perioden Bæredygtig forvaltning af biologiske ressourcer Den nye bioøkonomi skaber en ramme for nordisk udvikling af FJLS-sektorerne med større fokus på bæredygtig forvaltning af biologiske ressourcer. De nordiske lande har særlige kompetencer på forskellige områder, men sammen danner de en stærk position på bioøkonomiområdet. Det gælder både ressourcernes tilgængelighed, forvaltning og forædling. De nordiske lande er dygtige til at producere bl.a. kød, mælk, fisk og træ med en relativt lav miljøpåvirkning og med et begrænset forbrug af energi og vand i forarbejdningsprocessen. På miljøsiden har de nordiske lande en lederposition i forhold til stærke miljøregler og indsatser til at begrænse udslip af næringsstoffer og pesticider til grundvand, åer og vandløb, som har stor betydning for ikke mindst ferskvands- og drikkevandssystemer samt Østersøen. De seneste år har de nordiske lande også udbygget samarbejdet om at undersøge og mindske spildet af fødevarer igennem hele fødevaresystemet. Fordelene ved effektiv og bæredygtig ressourceforvaltning og bekæmpelse af spild i alle led fra primærproduktion over forarbejdning til konsumption er indlysende: Miljøpåvirkningen af primærproduktionen nedbringes, der frigøres ressourcer i økonomien, og den langsigtede produktionssikkerhed sikres. Hertil kommer etiske hensyn i relation til unødigt spild af fødevarer ikke mindst i et globalt perspektiv. For at beholde lederpositionen skal det nordiske datagrundlag om bæredygtig forvaltning af ressourcer udbygges, især med hensyn til ressourcespild, og samarbejdet mellem primær- og forarbejdningssektoren styrkes. Her spiller produktivitet også en stor rolle som forudsætning for en vedvarende konkurrencedygtighed og tilvækst. Endelig skal de nordiske lande i langt højere grad udnytte, at bl.a. FAO, OECD og EU har stor bevågenhed for det arbejde, der finder sted i Norden angående bæredygtig forvaltning af naturressourcer og reduktion af spild i produktion og konsumption. 2. Øget resiliens i og mindsket klimapåvirkning fra primærproduktionen Udslip af drivhusgasser udgør en trussel både lokalt i Norden og globalt. Af FJLS-sektorerne bidrager jordbrugssektoren mest til udslip af klimagasser i de nordiske lande. Samtidig bidrager den voksende biomasse i de nordiske skove til at reducere mængden af klimagasser ved at binde karbon samt ved at 9
10 erstatte fossilt brændstof. Fiskerisektoren bidrager også til udslip af klimagasser. De forventede klimaændringer og tilknyttede ændringer i havmiljøet og havstrømme vil ændre rammevilkårene for FJLS-sektorerne i de nordiske lande. Fiskebestande vil flytte sig nordpå, på tværs af fiskerigrænser, og havets produktivitet vil ændres. Jordbrugsproduktionen vil for det meste opleve øget produktivitet, der dog kan begrænses af ændringer i skadedyrs- og sygdomsmønstre. Skovene vil trænge længere mod nord og til mere højtliggende områder, og også her vil man se en positiv udvikling i vækst, men samtidig visse udfordringer i forhold til skadedyr og sygdomme samt ekstreme vejrforhold. FJLS-sektoren vil samarbejde om at udvikle metoder til at reducere primærerhvervenes bidrag til klimapåvirkningerne og samtidig øge sektorenes modstandsdygtighed over for disse ændringer. 3. One Health, sunde dyr og dyrevelfærd Dyresundhed og dyrevelfærd er kerneværdier i nordisk fødevareproduktion og er forudsætningen for, at de nordiske lande kan opretholde et ansvarligt medicinforbrug. Det nordiske veterinære samarbejde handler især om at sikre erfaringsudveksling mellem myndigheder, have fælles beredskab til at håndtere udbrud af husdyrsygdomme i hele det nordisk-baltiske område samt at dele erfaringer om at håndtere multiresistente bakterier. Udfordringer med spredning af antimikrobiel resistens lader sig dog ikke stoppe ved stalddøren, men spreder sig mellem dyr og mennesker og på tværs af landegrænser. Blandt andet derfor skal human-, veterinær- og miljøsektorerne i de nordiske lande arbejde sammen ud fra en holistisk One Health -tilgang for at fastholde et lavt niveau af antibiotikaresistens i de nordiske lande samt udnytte styrkepositionen til at påvirke internationale beslutninger vedrørende dyrevelfærd og One Health. 4. Sund, sikker mad og gode madvaner De nordiske lande er lykkedes bedre med at forebygge overvægt og usund livsstil end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Et stærkt videnskabeligt grundlag i form af De Nordiske Næringsstofanbefalinger er grundstenen i det veludbyggede nordiske samarbejde om ernæring med fælles handlingsplan, fælles monitorering og et fælles ernæringsmærke, Nøglehulsmærket. Endvidere har Ny Nordisk Mad som koncept bidraget til udviklingen og synliggørelsen af god madkultur i de nordiske lande. 10
11 De nordiske lande har også en høj forbrugerbeskyttelse baseret på målrettede kontrolstrategier og en velbalanceret forbrugerinformation gennem en afvejning af risiko og nytte ved vores fødevarer. De nordiske lande vil fortsætte dette vellykkede samarbejde. Samtidig styrkes indsatsen for fødevaresikkerhed og sunde og bæredygtige madvaner i de nordiske lande, ved at man i stigende grad tænker madkundskab, madkultur og forbrugernes efterspørgsel efter miljøvenlige produkter ind i fællesnordiske forbrugerrettede aktiviteter. Gode og sunde madvaner etableres tidligt i livet, og en indsats rettet mod børn og unges madvaner er derfor vigtig. 5. Innovationsfremmende myndigheder og udvikling af nye produkter og tjenester De nordiske lande har en høj grad af innovation i de sektorer, der tilhører MR-FJLS; fra nye ingredienser over opgradering af restprodukter til Ny Nordisk Mad og anvendelse af de unikke nordiske genetiske ressourcer til nye højværdiprodukter. Udvikling af nye biobaserede produkter udgør et stort potentiale for FJLS-sektoren. Det gælder både den nuværende primærproduktion og anvendelsen af restprodukter, som kan recirkuleres og opgraderes til produkter af høj værdi i fødevaresektoren, særlige kemikalier og funktionelle materialer. Råmaterialerne til denne opgradering findes i plantefibre, proteiner, fedtsyrer og enzymer fra alle sektorer. FJLS-sektorenes forsknings- og innovationsinstitutioner spiller en vigtig rolle ved at vejlede og støtte op om innovation, både hos de små lokale producenter og hos de store eksportvirksomheder. Også gennem public private partnerships kan private konkurrerende partnere gå sammen med offentlige institutioner om udvikling af ny viden eller nye metoder. Her kan NordGens erfaringer fra det såkaldte PPP-samarbejde i den tidlige fase af frøforædling bruges som inspiration for nye nordiske aktiviteter. En anden vigtig forudsætning for en innovativ FJLS-sektor er effektive myndigheder, der stiller høje krav og samtidig er klar til at omstille sig, blandt andet i mødet med nye udfordringer fra dele- og cirkulærøkonomi til internethandel og den voksende svindel med fødevarer. Her kan landene med fordel dele erfaringer og møde de nye udfordringer samlet. Samtidig skal myndighederne også være lydhøre og kunne tilbyde den fleksibilitet og vejledning, der er nødvendig for at rumme innovationen i fødevaresektoren, både hos de små lokale producenter med den alternative idé og hos de store eksportvirksomheder, der går helt nye veje. De nordiske myndigheder skal samarbejde om at 11
12 møde virksomhederne på en måde, der er til gavn for vækst og beskæftigelse, og sammen søge at tage ved lære af andre lande, dér hvor Norden har noget at lære. Et godt samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i Norden kan også bidrage til at sikre ensartet fortolkning af og tilsyn efter bl.a. EU s regelværk på fødevareområdet og dermed forebygge grænsehindringer i Norden. 6. Mærkningsordninger og akkrediteret produktion De nordiske lande har i et globalt perspektiv en ledende position, hvad angår etisk ansvarlig primærproduktion med hensyn til bæredygtighed, miljøaftryk, ressourceudnyttelse og dyrevelfærd. Der eksisterer i dag en række akkrediteringssystemer i Norden, der har til formål at højne standarder og samtidig styrke erhvervets konkurrenceevne. Den mest udbredte er formodentlig den økologiske, som dækker både dyrevelfærd og miljøhensyn. Andre væsentlige mærkningsordninger er bl.a. EU s mærkningsordninger for beskyttede betegnelser samt forskellige mærkninger til certificering af bæredygtigt fiskeri, akvakultur og skovbrug. Det bør prioriteres at udnytte potentialet i eksisterende ordninger og udveksle erfaringer mellem de nordiske lande. 7. Diversificeret landdistriktsøkonomi Primærerhvervene udgør en vigtig del af det økonomiske grundlag for de tyndt befolkede områder i Norden. Den teknologiske udvikling har medført, at stadig færre arbejder inden for disse sektorer, hvilket fører til en vedvarende negativ befolkningsudvikling i store områder i alle de nordiske lande. Bioøkonomien kan bidrage til at ændre denne udvikling. Men det vil kræve en koordineret indsats fra flere aktører både på det regionale og det nationale niveau baseret på stedsspecifikke udviklingsstrategier, som understøttes af investering i nye industrier. Dette kan for eksempel være naturturisme (gårdferie, lystfiskeri, gårdbutikker), udvikling af nye produkter baseret på den lokale fødevareproduktion eller nye industrielle initiativer. FJLS-sektoren vil indgå i partnerskab med relevante aktører om udvikling af strategier til at realisere de potentialer, der findes i en mere diversificeret og bæredygtig nordisk landdistriktsøkonomi. 12
13 13 FOTO: SCANPIX.DK
14 FOTO:: NORDEN.ORG, MATS HOLMSTRÖM FOTO: NORDEN.ORG, BENJAMIN SUOMELA FOTO:: UNSPLASH.COM 14
15 Resultater i 2020 I 2020 har de nordiske lande gennem FJLS-samarbejdet styrket og udbygget de fællesnordiske prioriteringer på de områder, hvor vi allerede i dag har et tæt samarbejde. Især har Norden et stærkt samarbejde om ressourceeffektiv og økonomisk bæredygtig produktion på langt sigt såvel som et tydeligt fokus på en substitution af fossile råvarer til fordel for biomasse inden for rammen af en voksende bioøkonomi. I 2020 har FJLS-sektoren bidraget til FN s bæredygtighedsmål, hvad angår bæredygtig ressourceudnyttelse og bæredygtige fødevaresystemer. Særligt fokuseres på en fælles nordisk strategi og platform for arbejdet med One Health; reducering af landbrugets og fiskeriets klimapåvirkninger; etablering af samarbejde om certificerede produktionsstandarter herunder økologi samt videreførelse af arbejdet med ressourceeffektiv produktion og reduktion af madspild, herunder fremme anvendelsen af bi- og restprodukter. Sektoren vil opnå konkrete resultater i forhold til udviklingen af nye højværdiprodukter fra primærproduktionen og restprodukter fra landbrugs-, skovbrugsog fiskerisektoren og bidrage til diversificering af de lokale økonomier i landdistrikterne i de nordiske lande. I 2020 har de nordiske lande understøttet bæredygtige madvaner i forbrugerrettede aktiviteter forstærket implementeringen af de nordiske næringsstofanbefalinger styrket samarbejdet om ressourceeffektiv og økonomisk bæredygtig produktion forbedret rammerne for innovation i fødevareproduktionen gennem styrket offentligt-privat samarbejde. I 2020 har de nordiske lande endvidere udviklet deres samarbejde om EU- og internationalt relaterede spørgsmål med henblik på at fremme fællesnordiske interesser i EU og internationale fora, hvor det er relevant. 15
16 16 FOTO: PEXELS.COM
17 Organisering i sektoren Ministerrådets embedsmandsstruktur består af fem integrerede afdelinger: en eksekutivkomité og én afdeling for henholdsvis fiskeri og havbrug, levnedsmidler, jordbrug og skovbrug. Eksekutivkomitéen og de fire afdelinger har alle status som embedsmandskomité. Under MR-FJLS hører det nordiske institut Nordisk Genressource Center (NordGen), som varetager opgaver med bevaring og udnyttelse af nordiske genressourcer inden for landbrug og skovbrug. Den underliggende struktur er forskellig mellem komitéerne: Under EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug) hører Nordisk Arbejdsgruppe for Fiskeri og Havbrug (AG-Fisk); under EK-FJLS (Jordbrug) hører samarbejdsorganet Nordisk Komité for Jordbrugs- og Fødevareforskning (NKJ); under EK- FJLS (Skovbrug) hører samarbejdsorganet Samnordisk Skovforskning (SNS) og under EK-FJLS (Levnedsmidler) opererer tre arbejdsgrupper: Nordisk Arbejdsgruppe for Ernæring, Mad og Toksikologi (NKMT), Nordisk Arbejdsgruppe for Fødevareforvaltning og Forbrugerinformation (NMF) og Nordisk Arbejdsgruppe for Mikrobiologi, Dyrehelse og Dyrevelfærd (NMDD). Styregruppen for Ny Nordisk Mad hører under EK-FJLS (eksekutiv). 17
18 Nordisk Genressource Center (NordGen) NordGen er den samlende institution for al koordinering af genetiske ressourcer i landbruget i de nordiske lande og styres i henhold til to overordnede formål: a) bevaring af genetiske ressourcer og b) bæredygtig udnyttelse af genetiske ressourcer, der er relevante for fødevarer, landbrug og skovbrug. NordGen skal bidrage til en effektiv overførsel af viden til forbrugere i de nordiske lande og koordinere aktiviteter, hvor det er relevant og omkostningseffektivt. NordGen skal også fremme samspillet og den gensidige forståelse mellem jordbrugsproduktion og miljøbeskyttelse i det nordiske samarbejde med hensyn til både bæredygtig brug og bevaring af genetiske ressourcer og samspillet mellem genetiske ressourcer og miljø. NordGen skal støtte og hjælpe landene og NMR efter behov. Instituttet administrerer endvidere det såkaldte public private partnership for pre-breeding, som har til formål at støtte udviklingen af nordisk planteforædling og dermed opfylde de langsigtede behov inden for landbrug, gartneri og havebrug. NordGen opererer i en international kontekst og skal leve op til fælles standarder og guidelines for det genbankarbejde, som lægges i det europæiske samarbejde (AEGIS). I Kalmar Deklarationen fra 2004 beskriver de nordiske lande deres overordnede og samlede syn og vision, og grundlaget lægges for, hvordan NordGen skal arbejde med genetiske ressourcer. Alle accessioner i genbanken, med undtagelse af sikkerhedssamlinger, som NordGen holder for andre genbanker, er under fælles nordisk forvaltning og er offentligt tilgængelige. NordGen har ansvaret for drift, markedsføring og logistik for Svalbard Global Seed Vault (SGSV), som er finansieret af Landbruks- og matdepartementet i Norge og Global Crop Diversity Trust. 18
19 19 FOTO: UNSPLASH.COM
20 Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Samarbejdsprogram : Ministerrådet for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Samarbejdsprogrammet beskriver de to vigtigste nordiske prioriteter i angående fiskeri og akvakultur, landbrug, fødevarer og skovbrug: udvikling af den nordiske bioøkonomi og bæredygtige fødevaresystemer. Med samarbejdsprogrammet udvikles og styrkes det nordiske samarbejde om fiskeri og akvakultur, landbrug, fødevarer og skovbrug. Samtidig bidrager det nordiske samarbejde til at løse mange af de vigtige globale udfordringer, som verdens lande er enedes om at prioritere i Agenda 2013 og de globale bæredygtige udviklingsmål; fra klimaforandringer over antibiotikaresistens til de stigende problemer med livsstilssygdomme. ANP 2017:704 ISBN (PRINT) ISBN (PDF) 20
Kreative erhverv i Norden
Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereBørn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd
Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 Børn og unge i Norden en tværsektoriel strategi for Nordisk Ministerråd 2016-2022 ISBN 978-92-893-4596-5 (PRINT) ISBN 978-92-893-4597-2
Læs mereArbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2013 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2013 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2010-2013 samt prioriteringerne
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereArbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning. Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) gældende fra 2015 541 TRYKSAG 457 Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Læs mereErhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten
Læs merePROGRAM FOR KULTUR. Islands formandskab 2019
PROGRAM FOR KULTUR Islands formandskab 2019 PROGRAM FOR KULTUR ISLANDS FORMANDSKAB 2019 FOR NORDISK MINISTERRÅD PolitikNord 2019:726 ISBN 978-92-893-6149-1 (PDF) ISBN 978-92-893-6150-7 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/pn2019-726
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereNordic funding instruments. Torfi Johannesson 15 November 2016
Nordic funding instruments Torfi Johannesson 15 November 2016 Nordisk Ministerråd består af samarbejdsministrene og 10 fagministerråd (MR) for de forskellige sektorer som støttes af 16 embedsmandskomitéer
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereEn kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle
En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle NordGen Nordisk genressourcecenter Bevaring og udnyttelse af vores genetiske ressourcer med relevans for födervarer
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNordisk samarbejdsprogram for justitssektoren
Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015 2018 ISBN 978-92-893-4047-2 (PRINT) ISBN 978-92-893-4054-0 (PDF) http://dx.doi.org/10.6027/anp2015-741
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mereFødevarestyrelsens 13 strategi 16
Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereBioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN
Bioressourcer INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2017-2019 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 7 Investeringsområder 8 Investeringskriterier
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereSpor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2012/2295(INI) 5.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (2012/2295(INI)) Udvalget
Læs mereStrategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereStrategiplan 2014-2017
Foto: Mats Hannerz SamNordisk Skovforskning (SNS) Strategiplan 2014-2017 December 2013 1. Introduktion 1.1 Udfordringer for skovsektoren i et nordisk perspektiv Det nordiske skovbrug er kendetegnet ved
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog
Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog Hvilke EU-processer bør danske aktører have særligt fokus på for at fremme udviklingen af bioøkonomien i Danmark Danmarks nationale bioøkonomipanel har på deres
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereMad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD
Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem
Læs mereDisposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011
Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mere2. Tilskudsordninger, der er i gang
2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereSTÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores
Læs mereDanmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi
Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse
Læs mereDansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats
Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereGREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering
GREATER COPENHAGEN GIGABIT Fælles charter for digital infrastruktur og digitalisering Greater Copenhagen har meget at byde på. Vi har 4 mio. borgere, over 100.000 virksomheder og 17 universiteter i regionen.
Læs mereUdvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereKvalitet og relevans i uddannelser og forskning
Kvalitet og relevans i uddannelser og forskning Samarbejdsprogram for Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning (MR-U) fra 2015 Indledning De nordiske lande har en lang tradition for et tillidsbaseret
Læs mereGUDP Handlingsplan 2018
GUDP Handlingsplan 2018 1 INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin handlingsplan for 2018. Handlingsplanen sætter rammen for GUDP s indsats i 2018, herunder ansøgningsrunder
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereGUDP-strategi
GUDP-strategi 2019-2022 1 1 Indledning Sikre fødevarer i verdensklasse, innovative projekter om grøn bioraffinering og den nyeste viden om præcisionslandbrug. På en lang række områder er den danske fødevareklynge
Læs mereCirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen
Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge Projektchef, Kitt Bell Andersen Værdikæden i fødevaresektoren Primærsektor Slagtedyr Mælk Planteavl Pels Æg, gartneri & akvakultur osv. Forarbejdning Slagterier
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereNORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde
1 NORA 20 år en katalysator og The Missing Link i nordisk og arktisk samarbejde Kære venner. Bedste nordiske frænder. Kære gæster. Det er en stor glæde og hæder for mig som færøsk fiskeriminister, som
Læs mereONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017
ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs merelighed ligestilling tolerance
SOCIALDEMOKRATERNE I NORDISK RÅD Norden i Europa lighed ligestilling tolerance VIRKSOMHEDSPLAN 2015 s-norden.org 1 EU har væsentlig indflydelse på hverdagen for borgerne i Norden og på de nordiske landes
Læs mereFØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030
Input fra universiteter og forskningsog teknologiorganisationer (GTS) FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030 Danske forskningsbaserede løsninger til den globale, bæredygtige fødevareproduktion
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereDanmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU.
Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereNy Nordisk Mad. - en innovativ satsning på Norden som en global vinderregion. Lise Lykke Steffensen Nordisk Ministerråd
Ny Nordisk Mad - en innovativ satsning på Norden som en global vinderregion Lise Lykke Steffensen Nordisk Ministerråd Thursday, December 07, 2006 Præsentation nr 1 1 Norden som global vinderregion Nordisk
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mereSAMARBEJDSPROGRAM JUSTITSSEKTOREN
SAMARBEJDSPROGRAM JUSTITSSEKTOREN 2019-2022 1. Forord Samarbejdet inden for justitssektoren skal bidrage til at opfylde den målsætning, som de nordiske statsministrene blev enige om i september 2016, om
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereINFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet
INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereGUDP. Handlingsplan 2019
GUDP Handlingsplan 2019 1 Indledning GUDP Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram præsenterer hermed sin handlingsplan for 2019. Handlingsplanen er den første i GUDP s nye strategiperiode 2019-2022.
Læs mereICROFS. Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ICROFS STRATEGI
ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer FORORD Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, har i mere end 20 år bidraget
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mere