Katalog over mikrohabitater på træer. Referenceliste til feltbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katalog over mikrohabitater på træer. Referenceliste til feltbrug"

Transkript

1 Katalog over på træer Referenceliste til feltbrug

2 Dette katalog kan downloades på: integrateplus.org Anbefalet citering: Kraus, D., Bütler, R., Krumm, F., Lachat, T., Larrieu, L., Mergner, U., Paillet, Y., Rydkvist, T., Schuck, A., and Winter, S., Katalog over på træer Referenceliste til feltbrug. Integrate+ Teknisk Rapport. 16 s. Illustrationer: Lisa Apfelbacher Fotos: Daniel Kraus Oversættelse: Morten Christensen, Orbicon A/S for Naturstyrelsen Disclaimer: Dette katalog er et af produkterne fra demonstrationsprojektet Establishing a European network of demonstration sites for the integration of biodiversity conservation into forest management støttet af det Tyske Forbundsministerium for Fødevarer og Landbrug (BMEL). Synspunkter der kommer til udtryk i denne publikation er forfatternes og repræsenterer ikke nødvendigvis European Forest Institute. European Forest Institute,

3 Registrering af på træer Naturlige skove, især i de sene udviklingsfaser, er karakteriseret ved store mængder af dødt ved og en høj tæthed af gamle træer med smålevesteder (). Disse elementer mangler ofte eller er sjældne i de dyrkede skove, selv i skove med naturnær skovdrift. Men en stor del af skovenes biologiske mangfoldighed (biodiversitet) er netop stærkt afhængig af sådanne elementer. Dette gælder især de egentlige vedlevende 'saproxyle' arter, som lever i og af dødt ved. Mikrohabitater på træer anses ligeledes for at være vigtige substrater og strukturer for en stor del af biodiversiteten i skovene. Bevarelse af både eksisterende og fremtidige på træer er følgelig et vigtigt aspekt at inddrage i forvaltningen af skov. En øget opmærksomhed på Mikrohabitater på træer vil kunne bidrage til at opretholde og øge biodiversiteten, også i dyrkede skove. Denne referenceliste er udviklet til træningsøvelser i projektet Integrate+ på de såkaldte Marteloscope prøveflader. Dens formål er at være en støtte for skovforvaltere, folk der beskæftiger sig med opmåling af skov og andre grupper, som identificerer, beskriver og kortlægger træers. Listen kan også bruges som illustrationsmateriale i de skovrelaterede uddannelser og som baggrundsdokumentation for feltekskursioner. 3

4 Illustrationer Kode Type Beskrivelse Saproxyle Spættehuller CV1 CV11 ø = 4 cm Indgangshul med en diameter på omkring 4 cm, med større indre hulhed. Lille flagspætte (Dendrocopos minor) laver ofte sit redehul i træets store kronegrene. CV12 ø = 5-6 cm Indgangshul med en diameter på 5-6 cm, med større indre hulhed. Grønspætte (Picus viridis) laver ofte redehullet i stammen, på steder hvor en gren er brækket af. Indgangshullet har ofte form efter grenen. Mellemstore spætter, som f.eks. stor flagspætte (Dendrocopos major) placerer ofte redehullet i døde områder på grene, i døde grene eller i højstubbe. Hulheder CV13 ø > 10 cm Indgangshul med en diameter der normalt er over 10 cm, med større indre hulhed. Sortspætte (Dryocopus martius) laver typisk et ovalt indgangshul på en grenløs del af stammen. Træer med sortspættehuller, har normalt en diameter på over 40 cm og hullet kan derfor ofte bruges i 2-3 årtier, inden træet nedbrydes eller knækker. CV14 ø 10 cm (fødesøgningshuller) Koniske hulheder, spor efter spætternes fødesøgning. Diameteren på indgangshullet normalt større end det indre hulrum. 4 3

5 Saproxyle Beskrivelse Type Kode Illustrationer Spættehuller i gruppe med sammenhæng inde i stammen. Hvis sammenhængen ikke kan konstateres: Tre spættehuller inden for to meters afstand. Spættefløjte / Gruppe af spættehuller CV15 Stammehulheder og råd og træsmuld Stammehulhed med råd og træsmuld. Bunden af hulheden har jordkontakt så fugtighed trænger op i hulheden. Bemærk at hulhedens åbning kan være placeret et stykke oppe på stammen. ø 10 cm (med jordkontakt) ø 30 cm (med jordkontakt) CV21 CV22 CV2 Stammehulhed med råd og træsmuld. Bunden af hulheden sidder så højt, at den ikke har kontakt med jorden. ø 10 cm ø 30 cm CV23 CV24 Hulheder Halvåben stammehulhed med eller uden råd og træsmuld. Hulhedens kammer er kun delvist beskyttet imod at nedbør kan trænge ind i hulheden. Bemærk at hulhedens åbning kan være placeret et stykke oppe på stammen. ø 30 cm / halvåben CV25 Stor stammehulhed med åben top og med eller uden jordkontakt. ø 30 cm / åben i toppen CV26 5

6 Illustrationer Kode Type Beskrivelse Saproxyle Grenhuller eller grentude CV3 CV31 CV32 ø 5 cm ø 10 cm Dybere råd-huller dannet hvor grene er brækket af stammen og hvor nedbrydningsprocesserne har været hurtigere end sårlukningen. CV33 Hule grene, ø 10 cm Hulhed i mere eller mindre vandret, afbrækket gren. Skaber rørformet beskyttelse mod vejrliget. Våde træhuller (Dendrotelme) Hulheder V4 CV41 CV42 ø 3 cm / stammedel ø 15 cm / stammedel Kopformet fordybning ved træets basis eller stamme hvor regnvand samles i fugtige perioder (ofte med periodevis udtørring, men uden egentligt råd). Indgangshul har omtrent samme diameter som de indre dele. CV43 CV44 ø 5cm / i krone ø 15 cm / i krone Kopformet fordybning i træets øvre dele, hvor regnvand samles i fugtige perioder (ofte med periodevis udtørring, men uden egentligt råd). Indgangshul har omtrent samme diameter som de indre dele. 6 3

7 Saproxyle Beskrivelse Type Kode Illustrationer Insektgallerier og borehuller Hulheder Huller boret af insekter og insektlarver. Indgang- og udgangsdiameter normalt den samme som diameteren på den indre del af hullet. Overfladiske borehuller fra trælevende insekter indikerer ofte et komplekst indre system af huller og kamre skabt af en eller flere insektarter, typisk af larver. Galleri med små borehuller Store borehuller ø 2 cm CV51 CV52 CV5 Overfladiske skader / barktab Barktab med eksponeret splintved; forårsaget f.eks. af fældning, naturlig træfald eller stenskred. Ved basis af træet kan barktab også skyldes skrab fra transport af stammer, gnaver- eller spætteaktivitet. Barktab cm 2, Nedbrydningsstadie < 3 Barktab > 600 cm 2, Nedbrydningsstadie < 3 IN11 IN12 IN1 Barktab cm 2, Nedbrydningsstadie = 3 Barktab > 600 cm 2, Nedbrydningsstadie = 3 IN13 IN14 Skader og sår på stammen Dybe skader / knækket krone og stamme Stadig levende træ med afbrækket krone / stamme, sommetider med nydannet sekundær krone, men med øvre dele af stammen under nedbrydning. Bruddet skaber direkte forbindelse mellem dødt, nedbrudt ved og vækstlaget. Knækket stamme, ø 20 cm ved brudstedet IN21 IN2 7

8 Illustrationer Kode Type Beskrivelse Saproxyle IN22 Knækket trækrone / tvege Eksponeret ved 300 cm² Afknækket kronedel eller del af tvege på levende træ, således at veddet er blotlagt. Bruddet skaber direkte forbindelse mellem dødt, nedbrudt ved og vækstlaget. IN23 Knækket hovedgren, ø 20 ved brudstedet Afknækket hovedgren på stadig levende træ. Skaden skaber omfattende adgang for organismer såsom insekter og svampe og bruddet kan skabe direkte forbindelse i mellem dødt, nedbrudt ved og vækstlaget. Skader og sår på stammen IN24 Splintret stamme, ø 20 cm ved brudstedet Stamme splintret typisk som følge af kraftig vind, mange kraftige splinter. Splintret træ giver særlige økologiske forhold. Sprækker og skader IN3 IN31 IN32 Længde 30 cm; bredde > 1 cm; dybde > 10 cm Længde 100 cm; bredde > 1 cm; dybde > 10 cm Linjeformet skade (sprække) gennem barken ind i splintvedet forsaget af f.eks. frost- eller vindpåvirkning. Vækstlaget ogsplintved er eksponeret. (Skal ikke registreres, hvis skaden er overvokset af bark). 8 3

9 Saproxyle Beskrivelse Type Kode Illustrationer Barktab og sprække forsaget af lynnedslag, splintved eksponeret. (Skal ikke registreres, hvis skaden er overvokset af bark). Lynskade IN33 Skader og sår på stammen Brandsår på den nederste del af stammen, normalt med trekantet form, nederst på stammens læside. Brandskader er ofte kendetegnet ved død bark, forkullet træ og evt. harpiksflåd (på nåletræer) på eksponeret splintved og bark. Brandskade, 600 cm² IN34 Løsnet bark Nedadvendt åbning mellem bark og splintved der danner et hætteformet ly (åben i bunden). Barkhætte, Bredde > 1 cm; dybde > 10 cm; højde > 10 cm BA11 BA1 Bark Opadvendt åbning mellem bark og splintved der danner en lomme (åben i toppen) evt. med mulddannelse. Barklomme, Bredde > 1 cm; dybde > 10 cm; højde > 10 cm BA12 Barkstrukturer Grov og furet bark; træartsspecifikt. Grov bark BA21 BA2 9

10 Illustrationer Kode Type Beskrivelse Saproxyle Døde grene / døde kronedele DE1 DE11 DE12 DE13 DE14 ø cm, 50 cm, soleksponeret ø > 20 cm, 50 cm, soleksponeret ø cm, 50 cm, ikke soleksponeret ø > 20 cm, 50 cm, ikke soleksponeret Mindre områder og grene (> 10 cm diameter) med ved i forskellige nedbrydningsstadier, ofte vandret eller i skæve vinkler; ofte i skygge af den resterende levende del af kronedækket; ved under nedbrydning i direkte forbindelse med områder med vækstlaget. Dødt ved DE15 Død top ø 10 cm Illustrationer Kode Type Beskrivelse Epixyliske Naturlige hulheder i træet GR1 GR11 GR12 GR13 ø 5 cm ø 10 cm Grenkløft på hovedstammen (tvege), længde 30 cm Naturlig hulhed ved basis af træet dannet af træets rødder. Sommetider dækket af mosser. Ingen sår eller råd-huller. Naturlig kløft i træet (tvege), ingen sår eller åbne sprækker. Kløften er placeret højere oppe på stammen og derfor ikke en del af stammebasis. Vækstformer / misdannelser 10 3

11 Epixyliske Beskrivelse Type Kode Illustrationer Heksekost mv. Tæt samling af kviste forårsaget af en parasit (f.eks. svampene Melampsorella caryophylacearum eller Taphrina betulina) eller halvparasit (slægterne Arceuthobium, Viscaceae). Heksekost, ø > 50 cm GR21 GR2 Tætte bundter af skud på stammen eller på grene. Skuddene udgår fra latente knopper eller fra skjulte knopper under barken. Vanris GR22 Vækstformer / misdannelser Knuder på stammen Abnorm vækst, ofte med grov bark og barkskader på knudens overflade. Kræftknude, ø > 20 cm GR31 GR3 Nedbrudt knude med blottede døde dele. Ofte forsaget af arter af svampeslægten Neonectria. Nedbrudt knude med blottede døde dele. Ofte forsaget af arter af svampeslægten Nectria s.l.. Nedbrudt knude, ø > 20 cm GR32. 11

12 Illustrationer Kode Type Beskrivelse Epixyliske EP1 Svampefrugtlegemer EP11 Enårige pore- og lædersvampe, ø > 5cm Frugtlegemer af pore- og lædersvampe på stammen der typisk er friske i nogle uger. Europæiske enårige poresvampe har kun et lag af porer og er for det meste elastiske med en blød konsistens (ingen vedagtige dele). Mange arter udvikler ikke frugtlegemer hvert år. Vigtigste slægter med enårige pore- og lædersvampe er: Abortiporus, Amylocystis, Bjerkandera, Buglossoporus, Cerrena, Trametes, Climacocystis, Fistulina, Gloeophyllum, Grifola, Hapalopilus, Inonotus s.l., Ischnoderma, Laetiporus, Leptoporus, Oligoporus, Tyromyces, Meripilus, Oxyporus, Phaeolus, Piptoporus, Polyporus, Pycnoporus, Spongipellis, Stereum s.l., Trichaptum (understregede slægter er kendt for at være levested for mange forskellige insekter mv.). EP12 Flerårige poresvampe, ø > 10 cm Træagtige eller hårde frugtlegemer med flere lag i porelaget. Flerårige poresvampe ses typisk når stammen er under nedbrydning af hvidmuld f.eks. Fomes fomentarius og brunmuld f.eks. Fomitopsis pinicola. Vigtigste flerårige slægter er Fomitopsis, Fomes, Perreniporia, Oxyporus, Ganoderma, Phellinus s.l., Daedalea, Daedaleopsis, Heterobasidion, (understregede slægter er kendt for være levested for mange forskellige insekter mv.). Svampe og epifytter EP13 Kødfulde bladhatte, ø > 5 cm Store, tykke og kødfulde frugtlegemer af bladhatte (Agaricales) en bladhat er en type af frugtlegeme, der typisk består af en hat, en stok, og en underside af hatten, der er dækket af lameller. Eksempler på slægter er: Armillaria, Pleurotus, Megacollybia og store Pluteus. Disse arter udgør levested for mange leddyr og parasitiske svampe. Frugtlegemer er friske i op til et par uger. 12 3

13 Epixyliske Beskrivelse Type Kode Illustrationer Store sæksvampe (Ascomycetes) med hårde, hvælvede til halvkugleformede samlinger af frugtlegemer med sorte og brune farver. Eksempler på slægter er: Daldinia og Hypoxylon. Store sæksvampe, ø > 5 cm EP14 Svampedyr Større gule eller hvidlige samlinger af svampedyr (Myxomycetes) der, i frisk tilstand danner et gelélignende plasmodium ("troldsmør"). Store svampedyr, ø > 5 cm EP21 EP2 Svampe og epifytter Epifytiske og parasitiske kryptogamer og karplanter Stamme dækket af mos og levermos. Epifytisk mosdække, > 25 % EP31 EP3 Stamme dækket af blad- og busklaver (ofte i kombination med mosser). Epifytiske blad- og busklaver, dækning > 25 % EP32 Stammer dækket af lianer og andre klatreplanter (f.eks. Hedera helix og Clematis vitalba). Lian dækning > 25 % EP33 13

14 Illustrationer Kode Type Beskrivelse Epixyliske EP34 Epifytiske bregner, > 5 bregneblade Stamme og store grene med epifytiske bregner, ofte sammen med mosser. EP35 Mistelten Forekomst af epifytiske og halvparasitiske planter i træets krone (Viscum spp., Arceuthobium spp., Amyena spp., Loranthus spp.). Svampe og epifytter Reder NE1 NE11 Store fuglereder, ø > 80 cm Reder bygget af store rovfugle, ravn, sort stork og hejre til yngle- og rastebrug. Reden består typisk af kviste, græs og blade og er typisk placeret i grenkløft evt. i forbindelse med heksekostdannelse. NE12 Små fugle og pattedyrsreder, ø > 10 cm Reder bygget af mindre fuglearter, hasselmus, mus og egern. Reder NE21 Insektbo Larvekolonier af Thaumetopoea pityocampa. Rede af orangemyre (Lasius fuliginosus) og bo af vilde bier. Saft- og harpiksflåd OT1 OT11 Slimflåd / saftflåd, > 50 cm Frisk, væsentligt saftflåd, især på løvtræer. Andet 14 3

15 Epixyliske Beskrivelse Type Kode Illustrationer Frisk, væsentligt harpiksflåd på nåletræer. Harpiksflåd og lommer, > 50 cm OT12 Humusdannelse på træet Andet Muld/humus i træets øvre dele dannet af nedbrudte epifytiske mosser, laver og alger, samt dødt afstødt bark. Kronehumus OT21 OT2 Barkhumus OT22 15

16 Integrate+ er et demonstrationsprojekt støttet af det Tyske Forbundsministerium for Fødevarer og Landbrug (BMEL). Formålet er at etablere et europæisk netværk af demonstrationsflader med henblik på bedre indarbejdelse af biodiversitetsbeskyttelse i skovdriften. Integrate+ projektet gennemføres fra december 2013 til december 2016 og bygger på et netværk med deltagelse af partnere fra forskningsverden og skovforvaltningerne med fokus på implementering af integreret forvaltning og styrkelse af tværnational erfaringsudveksling. European Forest Institute Regional Office EFICENT Wonnhaldestr Freiburg, Germany info@integrateplus.org

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)

Læs mere

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov

Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Vandalisme mod bøgetræer i Gribskov Temadag 5 Marts 2016 Naturhistorisk Museum, Aarhus Brutale ændringer i landskabet Jacob Heilmann-Clausen Carsten Rahbek, Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Irina Goldberg,

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Klatrebaner og andre ophæng i træer

Klatrebaner og andre ophæng i træer Klatrebaner og andre ophæng i træer Simon Skov og Iben Thomsen Biolog, seniorrådgiver, IGN, Københavns Universitet -Træbiologi -Ophæng -Risikovurdering Et foredrag uden nyheder. Men opfordring til tværfagligt

Læs mere

Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område.

Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Tema Kryb og kravl Skov Titel Askebarkbillen Det skjulte liv i skoven. Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Mål

Læs mere

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven. Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Meddelelser fra Plantepatologisk NomenkIaturudvalg

Meddelelser fra Plantepatologisk NomenkIaturudvalg Meddelelser fra Plantepatologisk NomenkIaturudvalg (Dansk Plantepatologisk Selskab) Nr. 9 Maj 1987 ISSN 0900-5102 NYE DANSKE NAVNE pa VIRUSSYGDOMME Dansk navn Agurkblegfrugt Agurkdværgsyge Melon-nekroseplet

Læs mere

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter

GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014

GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav

Læs mere

Etablering og pleje af levende hegn

Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0 DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing. Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Byg EN HOBBIT HULE VARIGHED: LANGT FORLØB

Byg EN HOBBIT HULE VARIGHED: LANGT FORLØB VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN HOBBIT HULE Byg EN HOBBIT HULE Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Syv-otte dobbelt-lektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe og

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder: Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse

Skadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen 25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa En

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Risikotræer. Vurdering af risikotræer

Risikotræer. Vurdering af risikotræer Risikotræer Vurdering af risikotræer 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 40156, Vurdering af risikotræer Copyright december 2007 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om

RETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S

Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S BRøNDSHOL M L Y S Står for innovativ kvalitetsbelysning til træer Traditionen tro udsmykker vi byen, gaden, indkøbscentret og butikken med belysning ude og

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Forvaltning af risikotræer

Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.

ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER. for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus

Indhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus 13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Aldershvile besigtigelse Det Grønne Råd d. 10.januar 2018

Aldershvile besigtigelse Det Grønne Råd d. 10.januar 2018 Referat og sammendrag af vurderinger af fældning af træer 2018 i Aldershvile Slotspark. Med kommentarer fra Driften, forvalteren, naturmyndigheden, Iben Thomsen og DGR 02.02.2018 Aldershvile besigtigelse

Læs mere

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30

Læs mere

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af

Læs mere

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Værløse Naturplejeforening Koklapperne Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Undersøgelsesrapport Popler i dybden

Undersøgelsesrapport Popler i dybden Undersøgelsesrapport Popler i dybden På Island har mange kommuner plantet træer langs gader og motorvejer, primært i rækker eller grupper. Træerne er i de fleste tilfælde alaskapopler, af forskellige sorter.

Læs mere

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Augustenborg den 30 januar 2014. Naturstyrelsen

Læs mere

Fra agern til egetræ

Fra agern til egetræ Claus Nar Mini, Farum Gode kammerater og naturvenner Fra agern til egetræ Skrevet af Kristian kristian@clausnar.dk 09-11-2016 Dette er en samling af instruktioner i hvordan man får et agern til at blive

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

Opdateret: 04.03.2013. Monteringsvejledning Scoop Light, naturcontainer # 158

Opdateret: 04.03.2013. Monteringsvejledning Scoop Light, naturcontainer # 158 Opdateret: 04.03.203 Monteringsvejledning Scoop Light, naturcontainer # 58 Montage af Scoop Scoop leveres i 2 dele Scoop kun til træer og buske Scoop er udelukkende til tilplantning af træer og buske og

Læs mere

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet

Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål PartnerLandskab Palle Kristoffersen 13. august 2010 Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål Dette forslag til kvalitetsstandard er udarbejdet i regi af PartnerLandskab

Læs mere

SEVELS EVIGHEDSTRÆER

SEVELS EVIGHEDSTRÆER VANDRERUTE TIL SEVELS EVIGHEDSTRÆER OPLEV DE MANGE EVIGHEDSTRÆER VI HAR I SEVEL PÅ ENVANDRETUR PÅ 3,5 KM Gamle træer er levested for sjældne og spændende dyr og planter. Eksempelvis kan et gammelt egetræ

Læs mere

Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl

Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A171 Version: 1 Oprettet: 14.12.2017

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Titel: Levestedsvurdering for eremit Osmoderma eremita Dokumenttype: Teknisk anvisning

Titel: Levestedsvurdering for eremit Osmoderma eremita Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Levestedsvurdering for eremit Osmoderma eremita Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Jesper Fredshavn² ¹ Aarhus Universitet, Institut for Bioscience ² Aarhus Universitet,

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere