Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Transkript

1 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet ændret. Sidste ændring var i 2001 som følge af reformen af voksen- og efteruddannelsesordningerne. Den nuværende ordning er beskrevet i boks 1. Jobrotation indebærer, at ledige midlertidigt kan overtage arbejde for beskæftigede, mens medarbejderne på en virksomhed deltager i videre- og efteruddannelse. Jobrotation udgør dermed en vind-vind-vind-situation: Den beskæftigede får efteruddannelse, den ledige får erhvervserfaring og fodfæste på arbejdsmarkedet, mens virksomheden får en kvalificeret arbejdsstyrke og arbejdskraftreserve. %RNV'HQQXY UHQGHMREURWDWLRQVRUGQLQJ Princippet i jobrotation er, at ledige erstatter beskæftigede, mens de er i uddannelse. Ledige kan vikariere, så længe medarbejderne deltager i: - Arbejdsmarkedsuddannelser - Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse - Uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte Medarbejderne modtager under uddannelsen ydelser efter almindelig VEU- eller SVUlovgivning. Hvis de beskæftigede ikke er berettiget til ydelser efter almindelig lovgivning, kan AF som forsøg yde tilskud til medarbejderens forsørgelse (jobrotationsydelse). Endvidere kan AF betale for køb af uddannelse. Dette er dog kun for forsikrede ledige. De ledige ansættes med tilskud efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (job med løntilskud), eller i ordinær beskæftigelse, hvor arbejdsgiveren til gengæld modtager 20 pct. i ekstra tilskud, hvis den beskæftigede er i uddannelse med ordinær løn. En ledig er berettiget til deltagelse i jobrotation, hvis personen har risiko for langvarig ledighed, eller hvis personen har været ledig i mere end 12 måneder dog 6 måneder for personer under 30 år. Udgangspunktet for forholdet mellem beskæftigede og ledige er en time til time relation. I de sidste år har jobrotation dog lidt en krank skæbne i form af faldende deltagelse og færre igangsatte projekter. I 1996 var der deltagere i jobrotationsprojekter, mens der i 2004 var deltagere. Udviklingen i antallet af deltagere i jobrotation faldt specielt drastisk fra 1998 til I 1998 var det samlede antal deltagere i jobrotation personer, mens deltagerantallet i 2002 var personer. Det er det laveste niveau siden ordningens begyndelse. Baggrunden for faldet i jobrotation er sandsynligvis tredelt. Dels kan indskrænkninger i positivlisten pr. 1. januar 1999 have haft en betydning. Uddannelsesmulighederne er ikke så brede længere. Dels kan den komplekse administration omkring

2 godtgørelsesordningerne i forbindelse med beskæftigedes deltagelse i uddannelse have bidraget til, at virksomheder har afholdt sig fra at iværksætte jobrotation. Kombinationen af mange regelsæt (VEU-, SVU- og aktiveringslovgivning) kræver en høj grad af koordinering. Dels er registreringen af jobrotation mangelfuld, idet nogle rotationsprojekter foregår som almindelig løntilskudsjob. Disse projekter registreres derfor som sådan og ikke som jobrotationsforløb. Der er derfor behov for en ny enkel jobrotationsmodel indført som et selvstændigt redskab i aktiveringsindsatsen overfor både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Jobrotationsordningen skal være fleksibel og simpel, således at både virksomheder og medarbejdere motiveres til at ansætte ledige vikarer parallelt med efteruddannelse af de beskæftigede. I en situation, som den nuværende, med høj ledighed bør virksomhederne benytte chancen til at opkvalificere medarbejderstaben samtidig med, at de ledige stillinger kan besættes med kvalificeret arbejdskraft. Som en kortvarig saltvandsindsprøjtning indførte beskæftigelsesministeren en forsøgsmulighed, hvor beskæftigede kan modtage en særlig rotationsydelse, hvis de beskæftigede ikke er berettiget til VEU- eller SVU-godtgørelse efter de almindelige regler, jf. boks 1. Betingelsen er, at arbejdsgiveren ansætter en ledig som vikar for den beskæftigede. Denne forsøgsordning har beskæftigelsesministeren i forbindelse med finansloven for 2005 valgt at forlænge i sin nuværende form frem til ultimo Også muligheden for at yde 20 pct. af dagpengeniveauet i ekstra tilskud ved ansættelse af en ledig i ordinær vikarstilling, blev forlænget. Det er generelt svært at motivere de små og mellemstore virksomheder til at videre- og efteruddanne deres medarbejdere. Jobrotation er et middel til dette, hvis ordningen kan revitaliseres med bæredygtige incitamenter til virksomhederne. (QQ\MREURWDWLRQVPRGHO LO foreslår en helt ny jobrotationsmodel, hvor de bærende elementer med videre- og efteruddannelse af de beskæftigede med parallel vikariering af ledige personer er bevaret. De grundlæggende krav til en ny rotationsmodel har været flere: - Ordningen skal forenkles og løsrives fra godtgørelsesordningerne i videre- og efteruddannelsessystemet. Hvis reglerne er for komplicerede, bliver ordningen fravalgt. - Ordningen skal kanaliseres udenom EU-forordningen om statsstøtte, idet denne medfører en række snævre krav til indsatsen. For at dette kan ske, skal den ledige ansættes på ordinære vilkår. - Ordningen skal som udgangspunkt være økonomisk neutral for den enkelte virksomhed. Det bør ikke koste ekstra at have jobrotation i forhold til ikke at have jobrotation. Ellers fravælges ordningen. LO foreslår en jobrotationsordning, hvor de beskæftigede kommer i videre- og efteruddannelse på normal løn- og ansættelsesvilkår. Hermed får medarbejderne mulighed for at komme på videre- og efteruddannelse uden, at det koster den enkelte i 2

3 indkomst. Til gengæld modtager virksomheden en ny rotationsgodtgørelse som lønkompensation, hvis virksomheden samtidig ansætter en ledig i en ordinær vikarstilling, jf. figur 1. Hermed kommer jobrotationsmodellen uden om EUforordningen. Modellen gælder for både det private og det offentlige arbejdsmarked. )LJXU(QQ\MREURWDWLRQVPRGHO Ledig i ordinær vikarstilling Virksomhed Beskæftiget i uddannelse med ordinær løn Rotationsgodtgørelse For at kunne modtage rotationsgodtgørelse for de medarbejdere, som er i videre- og efteruddannelse, skal uddannelsen for den beskæftigede være beskæftigelsesrettet eller alment opkvalificerende. Endvidere skal virksomheden ansætte en ledig som vikar for medarbejderen i uddannelse. Ansættelsen skal ske på ordinære vilkår, og der skal som minimum være en time-til-time-relation mellem vikarstillingen og den beskæftigede i uddannelse. Et eksempel med jobrotation efter den nye model er vist i boks 2. Fordelene ved modellen er, at den beskæftigede modtager løn på almindelige vilkår under uddannelse, den ledige møder sine kollegaer på den nye arbejdsplads på ordinære vilkår, virksomhederne slipper for de komplicerede VEU- og SVU-godtgørelsesregler, og det offentlige får forebygget ledighed blandt de beskæftigede. %RNV(WHNVHPSHOSnMREURWDWLRQ Et gennemsnitlig LO-medlem med en årsindkomst på kr. ønsker at efteruddanne sig inden for sit område. VEU-systemet tilbyder en relevant uddannelse med undervisning 15 timer om ugen i 6 mdr. Under uddannelsen betaler virksomheden almindelig løn til den beskæftigede, svarende til 37 timer om ugen. Virksomheden vælger at ansætte en ledig i en ordinær vikarstilling som erstatning for den beskæftigede, mens han/hun er på uddannelse, og er derfor berettiget til rotationsgodtgørelse som lønkompensation til den beskæftigede. For at kunne modtage godtgørelse skal vikarstillingen svare til minimum 15 timer om ugen i 6 måneder. Den ledige skal for at komme i job som rotationsvikar have en jobplan, hvori jobbet som rotationsvikar indgår, som et skridt på vej til fast ordinær beskæftigelse. Der skal således tages kvalificeret stilling fra beskæftigelsessystemets side til, hvorvidt ansættelse som rotationsvikar er en vej til fast ordinær beskæftigelse. Forud for en stilling som rotationsvikar skal den ledige tilbydes relevant opkvalificering og evt. et tutorforløb/introduktionsforløb på virksomheden. Herved bliver det muligt at tænke i en helhedsorienteret indsats for den ledige med en kombination af opkvalificering og erhvervserfaring. Samtidig vil den ledige få nemmere ved at indtræde i stillingen som vikar. 3

4 5RWDWLRQVJRGWJ UHOVH Rotationsgodtgørelsen er en gradueret ydelse, som aftrappes afhængig af uddannelsesperioden og timetallet for den beskæftigede. Godtgørelsen gives til arbejdsgiveren som kompensation for lønnen til den beskæftigede i uddannelse. Rotationsgodtgørelsen svarer til 130 pct. af den almindelige løn, dog maksimalt kr. pr. fuldtidsansat pr. år. Hvis uddannelsestimerne er mindre end fuld tid, aftrappes godtgørelsen tilsvarende. Det samme er gældende, hvis uddannelsesperioden er ½ år og ikke et helt år. Tabel 1 viser størrelsen af rotationsgodtgørelsen i tilfælde af forskellige uddannelsesforløb og forskellige årsindkomster. Der gives 130 pct. kompensation af lønudgifterne, men da kompensationen maksimalt kan udgøre kr., falder kompensationsgraden ved en årsindkomst på over kr. 1. Ved en årsindkomst på over kr. er kompensationsgraden under 100 pct. 7DEHO5RWDWLRQVJRGWJ UHOVHDIK QJLJDIXGGDQQHOVHVIRUO ERJO QNU Årsindkomst/ Uddannelsesforløb Mindsteløn: kr. Offentlig ansat: kr. Gns. LO-løn: kr. Håndværker: kr. 37 timer/ 13 uger timer/ 26 uger (QIOHNVLEHORUGQLQJ Med den nye jobrotationsmodel er det ønsket at have en fleksibel ordning, som kan bruges på både det offentlige og det private arbejdsmarked, og som kan bruges ved både enkeltpladsrotation og grupperotation. Endvidere skal modellen være så fleksibel, at den kan bruges uanset hvor mange timer om ugen, uddannelsen for den beskæftigede er planlagt til. Dvs. modellen skal kunne bruges som både deltids- og fuldtidsrotation i kortere eller længere perioder. Ved deltidsrotation vil rotationsvikaren dog kun være ansat som deltidsvikar, hvorfor der i sådanne tilfælde bør stilles krav om en frigørelsesattest eller krav om, at arbejdsgiveren frasiger sig opsigelsesvarslet for fuldtidsforsikrede. Herved kan rotationsvikaren modtage supplerende dagpenge. For kontanthjælpsmodtagere vil et deltidsjob betyde et fratræk i kontanthjælpen. Størrelsen afhænger af lønnen. En mulighed er dog også, at der som i dag samles hold af beskæftigede, som pooler deres timer, hvorved der bliver plads til en eller flere fuldtidsansatte vikarer. Dette vil være nødvendigt, hvis fx retten til supplerende dagpenge er opbrugt. I dag gennemføres en del efter- og videreuddannelse på enkeltdage, fx 4 timer hver anden torsdag i en periode af 6 måneder. Et krav til rotationsforløb efter den nye model er dog, at uddannelsen foregår i et sammenhængende forløb, dvs. med timer hver uge, idet der ellers ikke kan ansættes en rotationsvikar pct. af kr. svarer til kr. 2 Svarer til en kompensationsgrad på 111 pct. 3 Svarer til en kompensationsgrad på 116 pct. 4

5 Endvidere foreslås det, at arbejdsgiveren i tilfælde med rotationsvikarer ikke belastes af betaling af den særlige regel om arbejdsgivergodtgørelse ved ophør af ansættelsesforhold (g-dage) for rotationsvikaren. Denne udelades også i ansættelse af vikarer som erstatning for medarbejdere, der er på børnepasningsorlov. Hermed vil ordningen blive mere fleksibel.,qflwdphqwhuwlomreurwdwlrq Ved den nye rotationsmodel uddanner den beskæftigede sig under almindelige lønvilkår. Motivationen blandt beskæftigede til videre- og efteruddannelse stiger forhåbentlig derved. Den ledige bliver ansat på ordinære vilkår og vinder dermed økonomisk, erfaringsmæssigt og mht. opsparing af dagpengerettigheder. For arbejdsgiveren gælder som udgangspunkt en 130 pct. kompensation. Ved en årsindkomst på mellem kr. og kr. vil kompensationen for virksomheden dog være på mellem 100 og 130 pct. For beskæftigede med en årsindkomst over kr. vil kompensationen for virksomheden falde til under 100 pct., og de direkte økonomiske incitamenter bliver negative. Ligeledes vil de indirekte incitamenter på kort sigt være negative, idet virksomheden får en arbejdskraft med mindre produktivitet i en opstartsfase. Dette vendes dog på længere sigt, idet virksomheden får en produktivitetsgevinst via en veluddannet arbejdskraft med de nyeste kompetencer på området. Ca. 65 pct. af LO s medlemmer har en årsindkomst på under kr. Endnu ca. 30 pct. af LO s medlemmer har en årsindkomst på under kr. For samlet ca. 95 pct. af LO s medlemmer vil arbejdsgiveren med den foreslåede rotationsmodel derfor have et direkte økonomisk incitament på mellem 0 og 30 pct. af de normale lønudgifter. Konsekvensen for det offentlige varierer alt efter effekten af jobrotation. Til hverdag vil det offentlige have en udgift til dagpenge til den ledige, mens det offentlige under jobrotation vil have udgift til rotationsgodtgørelsen, som er større end dagpengeudgiften. Jobrotation har dog vist sig at have en god beskæftigelseseffekt, hvorfor de ekstra udgifter på længere sigt imødegås ved, at det offentlige sparer på udgifterne til dagpenge. Samtidig uddannes medarbejdere på arbejdsmarkedet, hvorved en tilgang til ledighedssystemet undgås. Uddannelses- og beskæftigelseseffekterne forventes derfor på længere sigt at ophæve de negative økonomiske konsekvenser ved at lave jobrotation. Den samme argumentation gælder i dag. De økonomiske konsekvenser af den nye model i relation til de nuværende muligheder for jobrotation er utrolig svære at estimere. Dette skyldes, at jobrotation i dag kan foregå efter fire forskellige modeller eller kombination af modeller, afhængig af om den ledige ansættes i job med løntilskud eller på ordinære vilkår og afhængig af om den beskæftigede uddanner sig med fuld løn eller på VEU- eller SVU-godtgørelse. Endvidere findes der ikke et præcist tal for hvor mange fuldtidsdeltagere, som er i jobrotation om året. Der eksisterer kun tal for tilgangen. Den mest benyttede jobrotationsmodel vurderes at være et rotationsforløb, hvor den beskæftigede uddanner sig med fuld løn, og hvor den ledige er i job med løntilskud 5

6 halvdelen af forløbet og i ordinær ansættelse den anden halvdel af forløbet, dvs. en kombinationsmodel 4. Med sammenligning til denne kombinationsmodel har arbejdsgiveren en gevinst ved den nye model og det offentlige et tab, jf. tabel 2. Dette er med udgangspunkt i en årsløn svarende til et gennemsnitlig LO-medlem på kr. årligt. I 2004 var der en tilgang til jobrotation på ledige. Hvis denne tilgang antages at dække over 585 ansatte i fuldtidsuddannelse, var udgiften i 2004 på 36 mio. kr. for det offentlige, mens arbejdsgiverne havde en udgift på 37 mio. kr. Med den nye model ville disse udgifter i stedet have været hhv. 26 mio. kr. og 48 mio. kr. for arbejdsgiverne og det offentlige. Hvad arbejdsgiverne vinder, taber det offentlige. 7DEHO 8GJLIWHU DI HQ Q\ MREURWDWLRQVPRGHO VHW LIW NRPELQDWLRQVPRGHOOHQ PLRNU Arbejdsgiveren Det offentlige 2004: 585 ansatte i fuldtidsuddannelse Ved dobbelt brug, dvs ansatte i fuldtidsuddannelse Ekstra udgifter ved uændret anvendelse Ekstra udgifter ved 100 pct. ekstra anvendelse Ny model Kombi-model Ny model Kombi-model Anm.: Beregnet for et forløb på 37 timer i 13 uger på en privat virksomhed, årsindkomst på kr. Kilde: Egne beregninger. Håbet med den nye jobrotationsmodel er en revitalisering af jobrotation. Hvis brugen af jobrotation derfor antages at stige til det dobbelte vil udgifterne for det offentlige til jobrotation med den nye model være på 95 mio. kr. om året, mens arbejdsgiverne har en udgift på 51 mio. kr. Samlet set er den nye model lidt dyrere for det offentlige og lidt billigere for arbejdsgiverne. De ekstra omkostninger forventes dog på længere sigt opvejet af de beskæftigelsesmæssige effekter i forbindelse med øget efter- og videreuddannelse og bedre aktivering af de ledige. %HKRYIRU JHWXGEUHGHOVHRJNRRUGLQHULQJ En ny jobrotationsmodel er dog ikke tilstrækkelig til at øge udbredelsen af jobrotation. Erfaringerne viser, at der er behov for en fokuseret indsats mht. information, initiering, koordinering og erfaringsopsamling på området. Det er tydeligt, at de steder, hvor der er organiserede enheder til varetagelse af jobrotation, er antallet af projekter markant højere end andre steder. Tilfredsheden 4 Vurderingen er foretaget af jobrotationskontoret i Århus amt. 6

7 blandt virksomheder og deltagere er endvidere højere. Dette er fx tilfældet i Århus Amt, hvor der eksisterer en jobrotationsenhed under amtet til koordinering, organisering m.m. I langt de fleste AF-regioner er jobrotation dog forankret alene hos de almindelige sagsbehandlere og er derfor ikke i fokus. LO foreslår derfor i tillæg til en ny jobrotationsmodel, at der som led i en revitalisering af jobrotation oprettes en række jobrotationsenheder. Enhederne bør oprettes i tilknytning til den almindelige virksomhedskontakt og alene have fokus på opkvalificering af beskæftigede parallelt med vikariering af ledige. 7