Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Transkript

1 Miljø- og Fødevareudvalget L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget februar 2016 Høring om L68

2 Effekt af evt. øget N-tilførsel i en overgangsperiode Uden væsentlig betydning og signalet vil ligge indenfor den normale variation bestemt af de meteorologiske forhold

3 Effekt af evt. øget N-tilførsel i en overgangsperiode Fokus på det lange perspektiv og begynd omstillingen til den målrettede regulering bl.a. baseret på markernes retention og fjordenes sårbarhed Uden væsentlig betydning og signalet vil ligge indenfor den normale variation bestemt af de meteorologiske forhold

4 Metoder til at beslutte indsatsbehov, fx N-reduktion Empiri Statistiske sammenhænge mellem påvirkning (fx N-afstrømning fra land) og miljøtilstand i havet Simple men dækker ikke altid over årsags-virkning sammenhænge Første bud på hypoteser men risiko for fejltagelser hvis de anvendes til regulering

5 Metoder til at beslutte indsatsbehov, fx N-reduktion Mekanistiske modeller Simpel beskrivelse af økosystemet Sammenhængen mellem komponenter i økosystemet beskrives på basis af kendte og fysiologisk baserede mekanismer Ny viden indbygges løbende i modellerne Kan beregne den økologiske tilstand i områder uden målinger Kan fjerne indflydelsen af meteorologiske variationer på miljøtilstanden og alene opgøre effekten af næringsstoffer eller andre påvirkninger

6 Halvering af N-koncentrationen i åer N: 0 15% lokalt Chla: 0 15% meget lokalt Sigtdybde: 0 3% Lokalt (Smålandsfarvandet & Hevring Bugt) fald i N-koncentration på max 15% Op til 10% reduktion i klorofyl; max 3% øgning i sigtdybde.

7 Halvering af N-koncentrationen i åer N: 0 15% lokalt Chla: 0 15% meget lokalt Sigtdybde: 0 3% Effekter er selvfølgelig større i fjordene Lokalt (Smålandsfarvandet & Hevring Bugt) fald i N-koncentration på max 15% Op til 10% reduktion i klorofyl; max 3% øgning i sigtdybde.

8 Modeller kan også opgøre effekten af N-bidrag fra omgivende farvande Dansk N- andel i planktonalger

9 Modeller kan også opgøre effekten af N-bidrag fra omgivende farvande Nordsøens N-andel i planktonalger

10 Modeller kan også opgøre effekten af N-bidrag fra omgivende farvande Østersøens N-andel i planktonalger

11 Hvordan ser økosystemet ud i en dansk fjord Kvælstof Fosfor

12 Der er flere elementer som skal undersøges før VRD er opfyldt! Kvælstof Fosfor

13 Målevariable i Vandrammedirektivet Biologiske forhold er afgørende Fysiske og kemiske forhold er kun til støtte Tilstand for miljøfarlige stoffer indgår i den økologiske tilstand Biologiske kvalitetselementer Planteplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Bundplanters sammensætning og tæthed Bunddyrenes sammensætning og tæthed (Fiskefaunas sammensætning og tæthed) Hydromorfologiske kvalitetselementer Eks.: dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat), de dominerende strømmes retning, bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer Eks.: sigtdybde, temperaturforhold, iltforhold, salinitet, næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer Miljøkvalitetskrav for alle andre stoffer (excl. prioriterede stoffer), som bliver udledt med betydning for vandområdet

14 Manglende elementer for at opfylde VRD Kvælstof Fosfor

15 Manglende elementer for at opfylde VRD Kvælstof Fosfor Når nye elementer inkluderes i tilstandsbeskrivelsen kan man forvente ændringer i indsatsen!

16

17 Kvælstof fra Danmark er (som) en dråbe i havet

18 Andre påvirkninger Klima og meteorologi Man kan ikke miljøkompensere for varme og vindsvage somre ved at reducere N yderligere!