Grundlovstale 5. juni 2010.

Transkript

1 Grundlovstale 5. juni Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende værdier vores fællesskab bygger på rettigheder og værdier, der sammen med indholdet i FNs menneskerettighedserklæring danner forudsætning for, at vi alle kan leve et godt liv - og for at vi kan leve et godt liv sammen. For at kunne leve et godt liv indebærer det, at nogle helt basale behov er dækket d.v.s. at man har et sted at bo, at man har adgang til skolegang, uddannelse og arbejde, at man har mad nok at spise og har tøj på kroppen, at man har ret til hjælp, hvis man er syg eller på anden måde ikke kan klare sig selv, og at man har en rimelig forsørgelse i bred forstand i alderdommen. Mindst lige så vigtigt er det, at man kan leve i fred og frihed og nyde samme retsbeskyttelse og retssikkerhed som andre, i det samfund man lever i. Endelig er det også helt afgørende for at kunne leve et godt liv, at man respekteres som menneske i de grupper og fællesskaber man har en tilknytning til, hvad enten det er på det private plan i familien eller i vennekredsen eller det er på samfundsplan i lokalområdet eller i de rammer staten udstikker. Jeg står her som formand for Rådet for Socialt Udsatte i Odense. Når der således er nedsat både et nationalt Råd for Socialt Udsatte og nu også flere lokale råd, hvoraf Odenses udsatteråd var det første, ja så er det jo udtryk for både en erkendelse af og en bekræftelse på, at der er medborgere, der ikke har de samme forudsætninger og muligheder for at leve det gode liv, som andre. At der er medborgere vi har vanskeligt ved at rumme i fællesskabet. Det er disse socialt udsatte medborgeres forhold og vilkår, der ligger mig på sinde. Hvad vil det sige at være socialt udsat i dagens Danmark? Ja, vi har vel alle en eller anden forestilling om, hvem det er eller hvad det vil sige at være socialt udsat, men debatten bliver ofte forplumret af, at det er vanskeligt at finde en mere præcis afgrænsning eller beskrivelse af, hvad social udsathed handler om, hvilket igen betyder, at der let opstår myter og fordomme om de udsatte. 1

2 At være socialt udsat er nemlig en meget belastende situation at være i. Social udsathed har som oftest tæt sammenhæng med svære psykiske problemer, mentale handicap og misbrug. Dertil kommer en livssituation, der er kendetegnet ved flere - ofte mange belastende forhold. Disse kan for eksempel være dårlige helbredsmæssige forhold, at de ikke har en bolig, at de ikke har et forsørgelsesgrundlag, ikke har uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, at de lever i økonomisk fattigdom, eller de har store personlige eller familiære problemer. Mange lever desuden i isolation og ensomhed uden tilknytning til familie eller andre sociale netværk og mange har et liv, der har været og er præget af kriser, traumer, overgreb eller omsorgssvigt. Jo flere af disse forhold, der kendetegner en persons livssituation og jo længere tid, det har varet, jo mere socialt udsat er den pågældende person. Jo mindre rummeligt det omgivende samfund er eller jo mere ekskluderende vi forholder os til disse medborgere, jo mere udsatte bliver de. For de allersvageste og mest sårbare af dem kan vi ikke alene tale om social udsathed men om social udstødelse. Socialt udsatte er således en broget og mangfoldig flok. Nogle lever så isoleret, anonymt og usynligt, som muligt, andre prøver efter bedste evne at tilpasse sig og leve som andre, og atter andre fylder mere i omgivelserne og er mere dominerende og højrøstede især når der er gledet en genstand eller flere for meget under vesten. Omgivelsernes holdninger til de socialt udsatte medborgere er ligeså mangfoldige. Nogle er decideret bange for dem og undgår dem, andre føler sig blot generet af dem og ønsker dem fjernet fra deres område. Nogle synes, at de bare kan tage sig sammen og gøre noget ved deres situation, mens andre får medlidenhed med dem og ønsker, at der tages bedre hånd om dem ikke mindst, når vinterkulden bider. Til trods for, at vi bryster os af, at vi har et udbygget velfærdssystem, så må vi konstatere, at udviklingen på flere områder ikke helt svarer til de ellers fine målsætninger. Vi ser i disse år et stigende antal socialt udsatte unge og voksne, og vi ser flere både børn og voksne - der lever i økonomisk fattigdom, og ikke mindst ser vi alt for mange børn og unge, der lever 2

3 under uacceptable forhold og som ikke får fodfæste i det skole- og uddannelsessystem, der er en afgørende forudsætning for deres chancer for at kunne klare sig sidenhen. Vi taler om social bæredygtighed, der indebærer, at der arbejdes for social sammenhængskraft og at der drages omsorg for, at der skabes fundament for, at kommende generationer kan løfte fremtidens udfordringer. Ikke desto mindre ser vi en øget marginalisering i vores samfund. Øgede krav til dokumentation af resultater og evidensbaseret udvikling har gennem de sidste årtier sat skub i forskningen indenfor det sociale område, og det har resulteret i megen nyttig og brugbar viden og inspiration. Det er også vigtigt, at der til stadighed forskes og opsamles viden på det sociale område. Sociale problemstillinger er jo nøje forbundet med udviklingen og vilkårene i samfundet som helhed. I dag måles og vejes, registreres og dokumenteres som aldrig før. Kommunernes udviklingsafdelinger og stabe vokser med stor hast og det er ikke usædvanligt, at helt op mod en fjerdedel af de midler, der afsættes til styrkelse af de sociale indsatser, bliver anvendt til konsulentbistand, dokumentation og evalueringer. Selvfølgelig skal der dokumenteres og opsamles erfaringer ingen tvivl om det men der bør findes en rimelig balance. Indimellem kan man godt få oplevelsen af, at registreringer og dokumentation i den daglige praksis antager et sådant omfang, at kerneydelserne kommer i fare for at drukne i bureaukrati, og at for stor en del af ressourcerne anvendes på administration i stedet for på de borgerrettede ydelser. Spørger vi de udsatte selv, hvad de oplever som det største problem for dem i mødet med det sociale system, så er det helt klart den måde systemet er indrettet på, og måden de mødes på, når de henvender sig, der er det største problem. De har vanskeligt ved at overskue og finde rundt i systemerne og opgiver ofte undervejs. Dertil kommer, at de ikke oplever, at de bliver mødt med samme respekt og anerkendelse, som andre borgere, og de føler sig ikke hørt eller taget alvorligt. Det er ikke godt nok, og det anfægter i høj grad deres retssikkerhed, at det system, de er afhængige af, opleves så afvisende. Rådet har gjort opmærksom på dette problem og er blevet hørt. Der er etableret fremskudt sagsbehandling på de bo-og behandlingstilbud og væresteder, hvor de udsatte kommer. Dette er et væsentligt kvalitetsløft i deres møde med systemet. 3

4 Sidste år i juni måned vedtog Odense byråd en udsattepolitik, der bygger på en vision om social lighed og retfærdighed for alle byens borgere og på størst mulig social inklusion på alle områder i byens udvikling, herunder også i den fysiske planlægning af byens udvikling. Den formulerer også de værdier, der skal kendetegne samspillet mellem kommunen og borgerne, nemlig at borgeren skal mødes med respekt og anerkendelse, accept af retten til at træffe egne valg, samt at der skal være fokus på omsorg og retssikkerhed. I Rådet for Socialt Udsatte er vi faktisk ret stolte af denne politik, fordi den netop indeholder essensen af, hvad der er god gedigen social indsats for samfundets svageste, og fordi den slår fast, at der ikke bor forkerte, men forskellige mennesker i Odense, og at der skal være plads til alle. Vi vil fra rådets side bidrage, alt hvad vi formår, til at føre denne vision ud i livet. I disse økonomiske krisetider kommer vi heller ikke udenom at tale ressourcer. Det er jo ellers ikke de mest socialt udsatte grupper, der sprænger kommunernes økonomi. Her i Odense udgør budgettet for sociale indsatser til de socialt udsatte voksne ca. 120 mill. kr. Det svarer til ca. 1 % af kommunens samlede budget og dækker udover udgifterne til såvel administration som et kvalificeret og veludbygget stofmisbrugsbehandlingstilbud, alkoholbehandling, forskellige botilbud, diverse omsorgstilbud og væresteder samt tilskud til det frivillige sociale arbejde for alle under 60 år i kommunen. Der fås rigtig meget for disse penge, og det er alle meget vigtige indsatser, der bidrager til en bedre tilværelse for disse grupper og som tillige i høj grad har en kriminalpræventiv effekt. Alligevel er der netop vedtaget en bekymrende stor besparelse på området. Dette udfordrer til at tænke i nye strategier og nye måder at løse opgaverne på, og det bidrager vi fra rådet også gerne til. Alligevel er det mit og rådets håb, at en mere tværgående prioritering i de kommende budgetforhandlinger vil kunne afværge de mest bekymrende konsekvenser af disse besparelser. Det er gentagne gange dokumenteret, at social udsathed for de fleste er startet meget tidligt i barndommen, og at en tidlig målrettet indsats er en forudsætning for at bryde dette mønster. Alligevel ser vi det ene forfærdelige eksempel efter det andet på, at der ikke gribes ind, når børn udsættes for vold og overgreb i deres hjem. Disse eksempler er desværre kun toppen af isbjerget. Uvidenhed eller faglig inkompetence kan næppe være den eneste forklaring herpå. 4

5 Andre hensyn - især økonomiske hensyn - synes også at have haft afgørende betydning for den manglende indsats. Dette er en problemstilling og et område, der i høj grad påkalder sig politisk stillingtagen og handlekraft. Efter flere år med et Velfærdsministerium og fokus på de brede velfærdsområder har vi atter fået et Socialministerium. Det er glædeligt. Jeg håber det er udtryk for, at vi igen kan få fokus på den egentlige socialpolitik - forstået som beskyttelsen af og omsorgen for samfundets svageste. Vi danskere flest har det jo rigtig godt, og har nydt godt af opgangstiderne. Derfor kan vi heller ikke være bekendt, hvis vi lader de svageste og mest sårbare medborgere betale regningen, når økonomien strammer. Med dette vil jeg ønske alle en god grundlovsfest. 5

6 6