Kandidatundersøgelsen 2012

Transkript

1 RUC Roskilde Universitet Kandidatundersøgelsen 2012

2 KANDIDAT- undersøgelsen 2012 ROSKILDE UNIVERSITET

3 Undersøgelsen er gennemført af: Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen Uddannelse og Internationalisering Omslag: Team Kommunikation Tryk: Prinfo Paritas Digital Service Oplag: 200 eks. Oktober 2013

4 Indhold Kandidatundersøgelsen Indhold Forord... 5 Kapitel 1: Indledning... 6 Kapitel 2: Hovedkonklusioner... 9 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Spørgeskema Respondenter og indsamlingsforløb Kapitel 4: Præsentation af data Svarprocent og bortfald Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidaternes beskæftigelsesstatus Kandidaternes sektor og branche Geografisk ansættelsessted og transport Arbejdsopgaver og jobindhold Selvstændig bibeskæftigelse og kandidaternes arbejdstid Opsummering Kapitel 6: Fakta om første job Branche i første beskæftigelse Akademisk beskæftigelse Faglig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse Form for ansættelse i første job Beliggenhed og transport Virksomhedens størrelse Personaleansvar Kandidaternes arbejdsopgaver i første og efterfølgende ansættelse Kandidaternes arbejdstid i første beskæftigelse Opsummering Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Hvad skal kandidaternes uddannelse føre til? Aktiv jobsøgning Overgangsledighed Kendskab til første job Kom i betragtning til første job Opsummering Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Udenfor arbejdsmarkedet Ledighed Opsummering... 86

5 Indhold 4 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked Kompetencer Opsummering Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden Studiejob Hvor meget arbejder kandidaterne? Frivilligt ulønnet arbejde og studenterpolitiske aktiviteter Praktik Projektarbejde i samarbejde med virksomheder Samlet erhvervskontakt i studietiden Udbytte af erhvervsrettede aktiviteter i studietiden Studieophold i udlandet Opsummering Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet Studiefakta Studieaktiviteter Personlige forhold Bilagsoversigt

6 Forord Kandidatundersøgelsen Forord Viden er fundamental for kvalificeret dialog, aktive valg og fortsat udvikling, også på Roskilde Universitet. Universiteterne skal i dag både uddanne til højeste akademiske niveau og til det aktuelle arbejdsmarked. En udfordrende balancegang i en verden i hastig forandring. Det er med stor glæde, at vi med denne rapport giver studerende, kollegaer og aftagere en fornyet, kvalificeret viden, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af RUC og af RUC s samfundsmæssige rolle som leverandør af højt kvalificerede kandidater. Undersøgelsen er gennemført og afrapporteret af Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen (Uddannelse og Internationalisering) og i tæt samarbejde med kollegaer i Studie- og Karrierevejledningen. Stor tak til kolleger i UI, RUCinnovation og Campus IT, hvis bidrag har muliggjort og kvalificeret rapportens resultater. En særlig stor tak til styregruppen for projektet om Dimittendundersøgelsen 2012: Lektor Inger Jensen (formand), lektor Anders Ejrnæs, lektor Michael Haldrup, kandidatstuderende Casper Christiansen og Studiechef Inger Rossing Jensen for omfattende sparring og kvalitetssikring af undersøgelsen og nærværende rapport. Rapporten kan downloades elektronisk på

7 Kapitel 1: Indledning 6 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 1: Indledning De seneste års høje dimittendledighed har igen sat universitetsuddannelsernes arbejdsmarkedsrettethed på den uddannelsespolitiske dagsorden. Det kræver et solidt vidensgrundlag at finde løsninger på de beskæftigelses- og uddannelsespolitiske udfordringer. Et vidensgrundlag, som kan be- og afkræfte hypoteser og myter, og som kan give et kvalificeret grundlag for nytænkning og udvikling af uddannelser af høj kvalitet og relevans. Forskere, undervisere, vejledere og administrative medarbejdere på RUC arbejder dagligt med disse udfordringer: I mødet med de studerende, i tilrettelæggelsen af kurser og aktiviteter i og ved siden af studiet og i den mere langsigtede udvikling af uddannelserne og studiemiljøet. Viden om RUC-dimittenders beskæftigelse, studieforløb og deres egen vurdering af uddannelsen er afgørende for prioriteringen i dette daglige arbejde og for de fremtidige indsatser i forbindelse med uddannelsesudvikling, studiemiljø samt studie- og karrierevejledning. RUC's studerende skal i særlig grad løbende træffe aktive til- og fravalg gennem deres uddannelse. Det giver muligheder for en unik faglig profilering. Viden om RUC-dimittenders arbejdsmarked og vejen dertil er central for at kunne træffe kvalificerede valg på et oplyst grundlag. Det store fokus på gennemførselstider og den aktuelle dimittendledighed har øget de studerendes behov for viden om arbejdsmarkedet. En viden, som kan bidrage til overvejelser om fremtidige karrieremuligheder. RUC s fleksible uddannelsesform giver muligheder for at agere i forhold til et foranderligt arbejdsmarked, men kompleksiteten på det akademiske arbejdsmarked kræver et højt kvalificeret vidensgrundlag. Kandidatundersøgelsens resultater er derfor et vigtigt redskab til nuværende og kommende studerende, så de kan træffe et kvalificeret valg om uddannelse og karriere. Det akademiske arbejdsmarked For bedst muligt at forstå de præmisser, som RUC's dimittender i undersøgelsesperioden har mødt efter afsluttet uddannelse, er det vigtigt at se på de overordnede tendenser på det akademiske arbejdsmarked. Det akademiske arbejdsmarked har forandret sig siden 2000, hvilket fornylig er belyst i publikationen Akademikernes arbejdsmarked, udgivet af Danske Universiteter i maj Publikationen beskriver udviklingen af akademikernes arbejdsmarked mellem 2000 og Resultaterne i nærværende undersøgelse skal ses i lyset af denne overordnede udvikling af det akademiske arbejdsmarked, hvorfor vi i følgende afsnit vil ridse et par hovedtendenser op. Først og fremmest er det akademiske arbejdsmarked ekspanderet mellem 2000 og Væksten i antallet af akademikere har været støt stigende også efter den økonomiske krise i 2008 (Danske Universiteter, 2013). Den generelle vækst har været markant størst inden for det samfundsvidenskabelige felt, og samfundsvidenskabelige kandidater er samtidig langt den største gruppering blandt akademiske kandidater, efterfulgt af humanistiske kandidater, som siden 2007 har udgjort en større gruppe end både tekniske og sundhedsvidenskabelige kandidater. Naturvidenskabelige kandidater har i hele perioden udgjort den mindste gruppe. Dette gælder også for RUC, se kapitel 4, hvor undersøgelsens datagrundlag præsenteres. Når man ser på udviklingen i akademikerledigheden fra 2000 til 2010, er der ingen tvivl om, at den økonomiske krise i 2008 har haft store konsekvenser for akademikernes beskæftigelse. Fra et historisk lavt ledighedsniveau på under 3 % for akademikere i 2008, var det svært at undgå en stigning i ledigheden. Men sammenholdt med stigningen i udbuddet af akademisk arbejdskraft må vi også fastslå, at akademikerne har klaret sig bedre end de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Således har den samlede akademikerledighed endnu ikke været over 5,5 % siden Danske Universiteter. (Maj 2013). Akademikernes arbejdmarked. Hentet fra Danske Universiteter:

8 Kapitel 1: Indledning Kandidatundersøgelsen (Danske Universiteter, 2013). Set i international sammenhæng holdt Danmark sig med 4,6 % lige under OECD-gennemsnittet på 4,7 % i På samme tidspunkt var den tilsvarende ledighed i Sverige på 4,3 % og i Finland 4,4 %, altså en smule lavere end i Danmark (Danske Universiteter, 2013). I kapitel 5 beskrives RUC ernes beskæftigelsesstatus nærmere. Det er vigtigt at bemærke, at tallet på 5,5 % for den generelle akademiske ledighed ikke kan sammenlignes med denne rapports ledighedstal på 10,1 %, fordi dette tal jo kun dækker de fem årgange fra 2007 til 2011, og som derfor har en overvægt af dimittender. Men det akademiske arbejdsmarked har også ændret karakter i perioden 2000 til Frem til 2008 steg andelen af akademikere i den private sektor, og samlet set er der i perioden kommet flere privatansatte akademikere end offentligt ansatte. Da den private sektor er noget mere følsom for lavkonjunktur, sker der et knæk i 2009, som har konsekvenser for det akademiske arbejdsmarked. Samtidig er den offentlige sektor blevet langt mere tilbageholdende med at ansætte akademikere, hvorfor der i fremtiden må satses langt mere på den private sektor (Danske Universiteter, 2013). I den forbindelse er det positivt at se, at akademikerne finder ansættelse i alle brancher, dog er langt de fleste ansat i Videnservice, mens Industri, Information og kommunikation, Sundhed og socialvæsen samt Handel følger på et noget lavere niveau, men stadig i vækst. De nyuddannede har dog siden 2007 haft svært ved at komme ind på det private arbejdsmarked. I de ovennævnte seks største brancher er ansættelsen af nyuddannede akademikere enten stagneret eller faldet mellem 2007 og 2010 (Danske Universiteter, 2013). I den offentlige sektor er det især inden for Undervisning, Offentlig administration og Sundhed og socialvæsen, at akademikere finder ansættelse. Der har været et fald inden for Undervisning samt Sundhed og socialvæsen fra 2006 og frem til Herefter har der igen været stigning i antallet, dog i mindre grad inden for Offentlig administration end for de to øvrige (Danske Universiteter, 2013). Samme tendens er gældende, når vi ser på antallet af nyuddannede i den offentlige sektor. Ser vi derimod på andelen af nyuddannede akademikere ansat i de ovennævnte tre områder i det offentlige, så viser der sig en klar opbremsning i ekspanderingen af den offentlige sektor, især fra 2006 og frem, og kun med en stigning inden for Undervisning siden Særligt er andelen af nyuddannede, ansat i den offentlige administration, faldet siden 2008 (Danske Universiteter, 2013). Antallet af akademikere er altså steget. Antallet af selvstændige er ligeledes steget, dog ikke proportionelt i forhold til stigningen i det samlede antal akademikere. Det er værd at bemærke, at gruppen af nyuddannede blandt de selvstændige har været i vækst (Danske Universiteter, 2013). I kapitel 5 undersøges RUC ernes arbejdsmarked og ansættelse i brancher yderligere. Set i lyset af disse generelle udviklinger på det akademiske arbejdsmarked, er det interessant at kigge nærmere på, hvordan RUC s dimittender klarer sig. Læsevejledning Denne rapport omhandler uddannede kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. dec. 2011: i alt dimittender. Som det fremgår af hovedkonklusionerne i kapitel 2, har vi med rapporten fået et solidt vidensgrundlag med en række interessante konklusioner både for det videre arbejde internt på RUC og som et indspil i den offentlige debat omkring det akademiske arbejdsmarked. Rapporten markerer afslutningen på en proces, der både har omfattet dataindsamling, - bearbejdning, omfattende statistiske analyser samt formidling af resultater. For at give gennemsigtighed omkring resultaternes validitet præsenteres i kapitel 3 og 4 undersøgelsesdesign og datagrundlag. Uddybende metodeovervejelser samt regressionsanalyser fremgår af bilagsmaterialet sidst i rapporten.

9 Kapitel 1: Indledning 8 Kandidatundersøgelsen 2012 I kapitel 5-11 præsenteres undersøgelsens indholdselementer. I kapitel 5 introduceres det overordnede blik på kandidaternes beskæftigelsesstatus, hvorefter de følgende kapitler nuancerer og afdækker en række forskellige forhold, som et løg der skrælles lag for lag. Også tidsmæssigt bevæger rapportens kapitler sig fra kandidaternes nuværende beskæftigelsesstatus tilbage til tidligere beskæftigelse (kapitel 7), til matchet mellem uddannelse og arbejdsmarked (kapitel 9) og til sidst til aktiviteter i studietiden (kapitel 10). Således uddybes undersøgelsens elementer i takt med rapportens kapitler, selv om dele indgår som analyseparametre allerede fra starten. Rapporten afsluttes med en overordnet beskrivelse af regressionsanalyserne. Her samles således trådene mellem de forskellige indholdselementer i forhold til, hvad der kan øge dimittendernes sandsynlighed for at være i arbejde (kapitel 11). RUC s kandidattitler For at give et overblik over forskellene mellem dimittenderne på RUC's meget forskellige kandidatuddannelser, vises en stor del af undersøgelsens resultater således, at man kan se forskellene mellem RUC's seks kandidattitler. Hovedregler for tildeling af titlerne er følgende: comm.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har skrevet speciale i Journalistik, Kommunikation eller Performance-design. mag.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det humanistiske hovedområde. scient.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige hovedområde. scient.adm.: Kandidater, der har gennemført en enkeltfaglig kandidatuddannelse i Forvaltning. soc.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Kandidater, der er påbegyndt samme uddannelse før 2008, har fået titlen cand.scient.soc. Disse kandidater er også medtaget i denne gruppe. techn.soc.: Kandidater, der har gennemført en enkeltfaglig kandidatuddannelse i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning.

10 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen Kapitel 2: Hovedkonklusioner I dette kapitel er de centrale pointer fra analysekapitlernes opsummeringer samlet, og her gives således et overblik over undersøgelsens hovedkonklusioner. Her beskrives udvalgte karakteristika ved kandidaternes beskæftigelsesforhold og arbejdsmarked, overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, og hvilke parametre, som har betydning for kandidaternes beskæftigelse. Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Beskæftigelse og ansættelse: 74,6 pct. er i en fastansættelse, mens 17,1 pct. er i en projektansættelse. 78,7 pct. blandt kandidaterne er i en ansættelse, mens 10,1 pct. er ledige. 25,4 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2007 til 57,0 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2011 er i deres første ansættelse. Samlet set er 36,5 pct. stadig i deres første ansættelse. 12,2 pct. af kandidaterne har fået beskæftigelse inden for deres speciale fagområde, mens 53,3 pct. oplever, at der er en faglig sammenhæng mellem studie og beskæftigelse. 84,7 pct. af kandidaterne er ansat i et akademisk job. Det varierer fra 80,0 pct. blandt årgang 2010 til 89,9 pct. fra årgang ,3 pct. af kandidaterne har personaleansvar i deres nuværende ansættelse. Ansættelsessted: 31,4 pct. af kandidaterne er privatansatte, 10,4 pct. er ansat i en interesseorganisation, mens resten er offentligt ansat. 77,0 pct. af kandidaterne er ansat i Region Hovedstaden, 17,7 pct. i Region Sjælland og 5,4 pct. er ansat uden for disse regioner, herunder i udlandet. Arbejdsopgaver: 85,3 pct. af kandidaterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsopgaver. De 3 opgaver, som kandidaterne oplyser, at de bruger mest tid på er: Formidling, kommunikation og tekstproduktion (49,5 pct.), Projektledelse og planlægning (42,1 pct.) og Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling (36,9 pct.) 26,8 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de forventninger de havde som studerende til deres fremtidige arbejde. 44,7 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de ønsker og forestillinger, som de på nuværende tidspunkt har til et fremtidigt arbejdsliv. 55,2 pct. af kandidaterne har markeret, at det de vil prioritere højt omkring indholdet i et fremtidigt job er At jobbet giver mening for mig. Arbejdstid: 9,3 pct. af kandidaterne har selvstændig bibeskæftigelse. Kandidater med selvstændig bibeskæftigelse arbejder i gennemsnit 7,6 time i denne beskæftigelse. 47,7 pct. angiver, at de arbejder mere end 40 timer om ugen. I gennemsnit arbejder kandidaterne 3,01 time mere, end der står i deres kontrakt. På baggrund af kapitlets regressionsanalyse kan det konkluderes, at stort set alle kandidaternes studiefakta og studieaktiviteter har betydning for at være i beskæftigelse undtaget herfra er hovedområde og udlandsophold. Titel og kandidatår er forhold, som kandidaterne ikke kan ændre, når de har valgt deres uddannelse. Kandidatår i denne sammenhæng handler ikke bare om at blive tidligere færdig, men om en kombination af det arbejdsmarked, som kandidaterne kommer ud på og ikke mindst den tid kandidaterne har været på arbejdsmarkedet. Det er værd at bemærke, at sandsynlighed for at være i beskæftigelse øges med studiejob og/eller praktik.

11 Kapitel 2: Hovedkonklusioner 10 Kandidatundersøgelsen 2012 Personlige faktorer, der kan have betydning for at være i beskæftigelse, handler om, hvorvidt kandidaterne har børn eller ej, samt hvornår de har fået dem. Analysen viser, at der er større sandsynlighed for beskæftigelse for kandidater med børn under studietid end for kandidater både uden børn under studietid og kandidater uden børn. Derudover er det interessant, at der ingen øvrige signifikante forskelle er mellem kandidater med og uden børn. Endelig viser regressionsanalysen, at stress mindsker sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Kapitel 6: Fakta om første job Beskæftigelse: 47,1 pct. blev fastansat i deres første beskæftigelse, mens 37,7 var ansat i enten tidsbegrænsede stillinger eller vikariater. 74,5 pct. af kandidaterne i beskæftigelse er fastansat i deres nuværende beskæftigelse. 77,6 pct. havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, mens 84,9 pct. har en akademisk ansættelse i nuværende ansættelse, heri indgår også kandidater, som stadig er i deres første ansættelse. En analyse af karakteristika ved kandidaterne i akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse viser, at især kandidattitel og kandidatår, ud over specialekarakteren, har betydning for beskæftigelsen. 90,8 pct. oplever en faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første ansættelse. Ansættelsessted: 75,4 pct. blev ansat i Region Hovedstaden, mens 19,1 pct. blev ansat i Region Sjælland. De øvrige 5,6 pct. blev ansat i resten af Danmark eller i udlandet. Der er stort set ingen forskelle, når første og nuværende ansættelsessted sammenlignes. Arbejdsopgaver: Kandidaterne har svaret på, hvilke 3 arbejdsopgaver, de bruger mest tid på i deres første ansættelse. Resultatet er et udtryk for kandidaternes samlede svar, og vil derfor også være et udtryk for, at der er stor forskel på, hvor store de forskellige fag og titler er. o 51 pct. af alle kandidater har svaret, at Formidling, kommunikation og tekstproduktion. o 36,6 pct. har svaret Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling. o 32,5 pct. har svaret Projektledelse (herunder facilitator og koordineringsopgaver) og planlægning. o Når opgaverne i første og nuværende ansættelse sammenlignes, er det de samme opgaver, der er mest valgt, men Projektledelse kommer op på 42,3 pct., mens de to øvrige opgaver holder sig stort set på samme niveau. Dermed ser det ud til, at kandidaterne samlet set i deres nuværende ansættelse varetager flere opgaver, hvor kandidater fra RUC kunne tænkes at have særlige kompetencer. En mindre andel har svaret, at praktiske opgaver er blandt de opgaver, som de bruger mest tid på, hvis nuværende og første ansættelse sammenlignes. På baggrund af regressionsanalysen kan det konkluderes, at de forhold, der hænger signifikant sammen med, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, primært er studiefakta. Med udgangspunkt i, at kandidaterne har valgt uddannelse, og kandidatår ligesom ved analysen af akademisk beskæftigelse for nuværende beskæftigelse (se kapitel 5) dækker både karakteristika ved arbejdsmarkedet og kandidaternes erfaring på arbejdsmarkedet, så er det alene karakteren i specialet, som kandidaterne selv kan påvirke. Og en del af karakterens betydning kan være andre forhold, som hænger sammen med karakteren. Dermed sagt, ser det ud til, at kandidaterne kan gøre meget lidt i forhold til, om de får akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse.

12 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen Kapitlets anden regressionsanalyse vedrørende hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne får en fastansættelse i deres første job, viste, at kandidattitel og kandidatår har betydning, og at denne betydning ikke forsvinder, selvom der kontrolleres for studieaktiviteter og personlige forhold. Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Job og karriereovervejelser: 55,5 pct. overvejer, hvad uddannelsen skal bruges til, mens de læser på kandidatdelen. 30,6 pct. har tænkt på job og karrieremuligheder, før de begyndte på uddannelsen. Jobsøgning: 35,1 pct. påbegyndte aktiv jobsøgning før aflevering af specialet. Det varierer fra 30,5 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidater til 47,2 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidater. 22,9 pct. begyndte aktiv jobsøgning efter færdigbedømmelsen. 36,6 pct. har fået kendskab til deres første job via en opslået stilling, mens 33,3 pct. har fået kendskab via netværk eller kontakter. 23,4 pct. havde allerede job på arbejdspladsen, før de afsluttede deres uddannelse. 41,1 pct. oplever, at de kommer i betragtning til et job pga. deres faglige kompetencer. 18,3 angiver personlige kompetencer, som havde stor betydning for at komme i betragtning. I forhold til at få deres første stilling, oplevede 38,6 pct., at faglige kompetencer havde stor betydning, mens 37,7 pct. oplevede, at personlige kompetencer havde stor betydning. Overgangsledighed: 35,3 pct. fik job før dimission, 25,0 pct. får job under 3 måneder efter dimission, mens 13,8 pct. får job 9 måneder eller mere efter dimission. Kapitlets to regressionsanalyser af betydningen for, dels om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 3 måneder, dels hvad der har betydning for, om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 6 måneder, viser, at der ingen forskel er på, hvad der øger sandsynligheden for at være i gruppen, der har været ledig i mere end 3 henholdsvis 6 måneder eller mere. Det er præcis de samme forhold, og signifikansniveauet for variablene er stort set også det samme. Konklusionen er derfor, at når der som ovenfor kontrolleres for en række forhold omkring kandidaternes studie, studieaktiviteter og personlige forhold, er det således ganske få forhold, som faktisk har betydning. Helt grundlæggende har det betydning, hvilken virkelighed kandidaterne er uddannet til, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud på det tidspunkt, hvor de bliver færdige. I denne sammenhæng siger kandidatår nemlig ikke noget om, hvor lang tids erfaring kandidaterne har på arbejdsmarkedet, fordi kandidaterne er blevet spurgt om, hvor længe der gik før de fik arbejde. Havde resultaterne været mindre signifikante, kunne det have været udslag af, at det kunne være svært at huske efter 4-5 år, men forskellene er højsignifikante og tydelige. Det andet væsentlige forhold er, om kandidaterne har eller ikke har haft studiejob. Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Uden for arbejdsmarkedet: Kun 3,2 pct. af kandidaterne i undersøgelsen svarer, at de er uden for arbejdsmarkedet. Blandt kandidaterne uden for arbejdsmarkedet er 58,7 pct. på barsel fra ledighed eller direkte fra afsluttet uddannelse. Omkring 10 pct. har svaret hvert af følgende 3 tiltag: Uden arbejde, deltager i arbejdsmarkedspolitiske tiltag eller sygemeldt fra ledighed. Ledighed: Ledigheden blandt kandidaterne i undersøgelsen er 10,1 pct. Kandidaterne er blevet spurgt, hvad de mener, årsagen til deres ledighed er.

13 Kapitel 2: Hovedkonklusioner 12 Kandidatundersøgelsen 2012 o o o o Kandidaterne har i gennemsnit valgt 1,82 af svarmulighederne. 74,2 pct. af kandidaterne mente, at der var stor konkurrence om de jobs, som kandidaterne søgte. 44,2 pct. oplevede, at de manglede erhvervserfaring. 12,4 pct. af kandidaterne følte sig for gamle eller unge til arbejdsmarkedet. Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Studievalg: 49,3 pct. vælger fag eller kurser med henblik på beskæftigelsesmuligheder. Om uddannelsen på RUC generelt har rustet kandidaterne til et godt arbejdsliv: 43 pct. mener, at deres uddannelse fra RUC i høj grad har rustet dem til deres arbejdsliv. Det varierer fra 57,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne til 40,6 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. Det varierer desuden fra 51,2 pct. blandt kandidaterne fra 2008 til 32,3 pct. blandt kandidaterne fra Og det varierer fra 22,6 pct. blandt de ledige kandidater til 66,7 pct. blandt kandidater, der pt. efter dimission er i gang med fuldtidsuddannelse. Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked: 17,8 pct. mener, at der er god overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og kandidaternes kompetencer. 41,9 pct. mener, at kandidater skal rustes bedre, og at virksomhederne skal bruge dimittendernes kompetencer bedre. Blandt det, som kandidaterne angiver, at de ikke kan, oplever de, at virksomhederne gerne vil have flere IT-færdigheder og mere generel forretningsforståelse. 61,3 pct. mener, at kandidaterne kunne rustes bedre, hvis der var mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder. 51,1 pct. peger på mere eller bedre praktik. Kandidaterne ville ønske, at virksomhederne i højere grad ville bruge deres teoretiske og generelle metodiske færdigheder. Kompetencer for årgang 2010 og 2011: Kandidaterne har markeret, hvilke kompetencer de oplever som irrelevante på deres fag. Mellem 40 og 50 pct. peger på IT-færdigheder, generel forretningsforståelse og fremmedsprogsfærdigheder. Blandt kandidater, som ikke har valgt, at en kompetence er irrelevant, oplever mere end 70 pct., at der er for lidt IT-færdigheder og generel forretningsforståelse i uddannelsen. Det tilsyneladende paradoks, at de samme kompetencer, nemlig IT-færdigheder og forretningsforståelse, opleves som manglende af en stor andel af de studerende og opleves som irrelevant af en anden stor del af de studerende, hænger formentlig sammen med flere ting. De pågældende kompetencer indgår systematisk i nogle af RUC s kandidatuddannelser, men ikke i andre. Det kan også dreje sig om, at kandidater, hvor disse kompetencer traditionelt ikke indgår i uddannelsen, ansættes i utraditionelle jobs, hvor disse kompetencer efterspørges. De fagspecifikke kørsler af undersøgelsen kan bidrage til at præcisere relevansen af disse kompetencer i de enkelte uddannelser. Kapitlets regressionsanalyse af, om der er en sammenhæng mellem oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet og kandidaternes studiefakta, studievalg og personlige oplysninger, viser, at alder, børn og frivilligt arbejde har betydning. Disse parametre peger på, at det handler om erfaring. Kandidater, som er ældre, når de dimitterer, og som har haft børn i studietiden, kan måske i højere grad have nogle livserfaringer, som gør, at de enten føler sig bedre rustet, eller at de har andre forventninger til, hvad det vil sige at være godt rustet til arbejdsmarkedet. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid også, hvad der IKKE hænger sammen med, om kandidaterne

14 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen føler sig rustet til arbejdsmarkedet nemlig hovedområde og kandidattitel. Der er ingen signifikant forskel mellem kandidattitler eller hovedområde uanset at beskæftigelsen er forskellig inden for forskellige kandidattitler, at indholdet i forskellige uddannelser er forskelligt, er der ingen forskel på oplevelsen af at føle sig rustet til arbejdsmarkedet. Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden Studiejob: 85,7 pct. har haft studiejob. 70,5 pct. af alle kandidaterne i undersøgelsen har haft studierelevant studiejob, men det svinger fra 55,2 pct. blandt cand.scient.-kandidater til 87,4 pct. blandt cand.scient.adm.- kandidater. Kandidaterne har i gennemsnit arbejdet 12,76 timer ved siden af deres bacheloruddannelse og 14,45 timer sideløbende med kandidatuddannelsen. Frivilligt arbejde: 39,8 pct. har haft frivilligt arbejde i deres studietid. Praktik: 46,7 pct. har været i praktik i deres studietid. Projektsamarbejde: 44,2 pct. har haft et projektsamarbejde med en virksomhed. 79,3 pct. har selv arrangeret deres projektsamarbejde. 11,5 pct. har arrangeret deres projektsamarbejde sammen med deres vejleder. Det varierer fra 3,1 pct. blandt cand.mag.-kandidater til 51,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne. Udbytte og vurdering af erhvervsrettede studieaktiviteter: 24,8 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde studiejob i. 8,7 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde projektsamarbejde i. Kandidaterne vurderer, at især praktik og dernæst studiejob er de aktiviteter, der gav dem mest udbytte vedrørende kompetencer, forventningsafstemning i forhold til arbejdsmarkedet og viden om, hvordan uddannelsen kan bruges konkret. Eksempelvis oplevede 89,9 pct., at praktik gav dem kompetencer, som de ikke havde fået på deres uddannelse. Studierelatereret udlandsophold: 34,4 pct. er på studierelateret ophold i udlandet For kandidaternes ophold gælder følgende: o 53,9 pct. af dem er afsted på ét ophold, mens 25,5 pct. er afsted på to ophold. o 66,6 pct. er på længerevarende universitetsophold og 38,8 pct. er på praktikophold. o Størstedelen af kandidaterne er på ophold i europæiske eller vestlige lande.

15 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign 14 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Kapitlet beskriver baggrunden for dimittendundersøgelsen og de væsentligste valg, der er taget i og omkring undersøgelsen. Først beskrives spørgeskema, dernæst præsenteres indsamlingsforløb og respondentgruppe. Uddybende information om kontaktforløbet fremgår af bilag 1. Undersøgelsen anvender beskrivende statistik og statistiske analyser, blandt andet frekvenstabeller, krydstabeller, gennemsnit og regressionsanalyser. Uddybende metodeovervejelser for signifikansniveauer, de anvendte tabeltyper og analysestrategi for regressionstabeller fremgår ligeledes af bilag 1. Bilag 2 indledes med en læsevejledning til de efterfølgende regressionsanalyser, som der løbende henvises til gennem rapporten. 3.1 Spørgeskema Arbejdet med spørgeskemaet til dimittendundersøgelsen 2012 har taget udgangspunkt i den tilsvarende undersøgelse fra Der er tilstræbt en indholdsmæssig kontinuitet mellem de to undersøgelser, samtidig med at undersøgelsen er udvidet, moderniseret og tilpasset de ændringer, der er sket på RUC og i det omgivende samfund siden Spørgeskemaets vigtigste indhold er dimittendernes vurdering af deres uddannelse og uddannelsesforløb på RUC og deres efterfølgende færd på arbejdsmarkedet. Overskrifterne i spørgeskemaet kan ses nedenfor: Kortlægning af beskæftigelse Beskrivelse af nuværende beskæftigelse: o Ansættelse o Selvstændig beskæftigelse o Ledighed o Fuldtidsuddannelse Beskrivelse af eventuel første beskæftigelse Overgangen fra uddannelse til første job Vurdering af uddannelsens kvalitet og anvendelighed Overvejelser om job og karriere under uddannelsen Overvejelser om fremtidig karriere Udvidelsen af spørgeskemaet er sket med udgangspunkt i ønsker og behov fra en række interessenter på universitetet, og der er tilføjet spørgsmål om: Internationalisering Dimittendernes job og studier i udlandet Studiejob og aktiviteter i studietiden, herunder frivilligt arbejde og studenterpolitik 2-fags-strukturen og integreret specialeskrivning Den personlige baggrund blandt andet børn i studietiden Dimittenderne i undersøgelsen kan opdeles på forskellige karakteristika, der er relevante for undersøgelsens design, eksempelvis: Afslutningsgrad Internt vs. eksternt optag 2 Antal fag Specialetype integreret eller ikke integreret Afslutningsår Beskæftigelsesgrad 2 Internt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra RUC, mens eksternt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra andre uddannelsesinstitutioner.

16 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Kandidatundersøgelsen Spørgeskemaet er udarbejdet ud fra ideen om, at det skal være relevant for respondenterne, og at der skal skabes viden om en række forskellige grupper blandt dimittenderne. Det betyder, at der på baggrund af dimittendernes karakteristika er stillet særlige spørgsmål. Eksempelvis er bachelorer spurgt om, hvorvidt de efterfølgende er påbegyndt en uddannelse og i så fald hvor. Eksternt optagne studerende er spurgt om, hvilken uddannelse, de har med til RUC. Alle dimittender har således ikke svaret på alle spørgsmål, og dimittenderne er sendt videre i spørgeskemaet afhængigt af deres svar på tidligere spørgsmål i spørgeskemaet. Der er stillet forskellige typer af spørgsmål i undersøgelsen. På spørgsmål, hvor respondenterne kun har kunnet vælge én svarmulighed, indgår de dimittender, som har besvaret spørgsmålet, mens dimittender, der ikke har svaret på spørgsmålet ikke indgår. På spørgsmål, hvor der er op til 20 svarmuligheder, har kandidaterne selv kunnet vælge hvor mange svar, de ville angive, dog har der typisk været en grænse på 3-5 angivelser. Eksempelvis er dimittenderne blevet spurgt om hvilke arbejdsopgaver, de primært udfører i deres nuværende job, og de har kunnet vælge blandt svarmuligheder fra en liste på en lang række forskellige opgaver. I spørgeskemaet er det kun få, men afgørende spørgsmål, som respondenten har været tvunget til at svare på for at kunne fortsætte videre i spørgeskemaet. Når kandidaterne ikke tvinges til at besvare alle spørgsmål, giver det en større usikkerhed. Denne usikkerhed imødekommes ved, at kandidaterne skal have afgivet mindst ét svar på spørgsmålet for at indgå i tabeller og diagrammer for et givent spørgsmål. Ved hver enkelt tabel eller diagram vil særlige forhold fremgå. Det betyder, at der bliver større usikkerhed på de spørgsmål, hvor denne type spørgsmål er valgt. Som konsekvens af ovenstående vil det kun være en del af dimittenderne, der indgår i nogle tabeller. Ved de enkelte tabeller og grafer, vil det fremgå, hvilke dimittender, der indgår. 3.2 Respondenter og indsamlingsforløb Deltagere i dimittendundersøgelsen er alle kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011; dertil kommer alle dimitterede bachelorer i samme periode, der ikke senere er indskrevet på en kandidatuddannelse på RUC. Ved afslutningen af undersøgelsesforløbet blev det undersøgt, om nogle af bachelorerne efter undersøgelsens påbegyndelse var genindskrevet på RUC bachelorer, der oprindeligt var udtrukket til deltagelse, er efterfølgende indmeldt på Roskilde Universitet, og er derfor taget ud af undersøgelsen. Undersøgelsen inkluderer dermed dimittender, heraf kandidater og bachelorer, se tabel 3.1. Tabel 3.1: Dimittender i målgruppen for undersøgelsen, fordelt på dimittend-år. Opdelt på Afslutningsgrad. Antal. Bachelorer Kandidater Andel pct , , , , , ,0 Selve indsamlingsforløbet og kontakten til dimittenderne beskrives mere detaljeret i bilag 1. 3 Data og dimittender til undersøgelsen blev trukket ud i slutningen af september 2012, det vil sige efter studiestart efterårssemestret 2012 og ca. en måned før indsamlingen begyndte. Bachelordimittender, der er blevet optaget på en kandidatuddannelse efter 1.oktober 2012, vil således have modtaget opfordring til deltagelse i undersøgelsen.

17 Kapitel 4: Præsentation af data 16 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 4: Præsentation af data Populationen til undersøgelsen består af en helt specifik og afgrænset gruppe, nemlig dimittender fra Roskilde Universitet i en helt bestemt periode, uanset hvilke karakteristika dimittenderne i øvrigt måtte have. For bachelorernes vedkommende gjaldt, at de ikke siden måtte være indmeldt på Roskilde Universitet. 4.1 Svarprocent og bortfald Ser man på undersøgelsens samlede respondentgruppe og svarprocent, er der et bortfald på 50,8 pct., når der ikke tages hensyn til afslutningsgrad, statsborgerskab eller den forskellige indsats, der er gjort for at øge svarprocenten for hhv. bachelorer og kandidater. 4 Tabel 4.1: Svarprocent. Særskilt for bachelorer og kandidater. Procent. Bachelorer Kandidater Deltager 21,4 59,9 49,2 Deltager ikke 78,6 40,1 50,8 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Ser man udelukkende på kandidaterne, som er målgruppen for denne rapport, er der kun et bortfald på 40,1 pct. Tabel 4.2 beskriver, hvordan bortfaldet fordeler sig på vigtiger faktorer som køn, alder, fag, kandidatårgang, kandidattitel og basisstudium. Tabel 4.2: Fordelingen blandt deltagere og ikke-deltagere på køn, alder og statsborgerskab. Kandidater. Procent Deltager Deltager ikke Køn Mænd 38,3 37,8 38,1 Kvinder 61,7 62,2 61,9 Køn i alt 100,0 100,0 100,0 Alder år 16,3 15,7 16, år 57,5 53,6 55, år 17,5 21,5 19,1 40+ år 8,7 9,1 8,9 Alder i alt 100,0 100,0 100,0 Statsborgerskab Dansk 97,7 77,8 89,7 Andet end dansk 2,3 22,2 10,3 Statsborgerskab i alt 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Beregningsgrundlaget gælder for hver af variablene. Køn: p= 0,375 Alder: p= 0,011 Statsborgerskab p= 0,000 4 Der er gjort særligt meget for at få kandidaterne til at svare, derfor betyder svarprocenterne i tabel 4.1 også, at der er en signifikant forskel, når vi sammenligner fordelingen af bachelorer og kandidater, der har og ikke-har deltaget. Det betyder, at 12,2 pct. af besvarelserne i undersøgelsen kommer fra bachelorer, mens bachelorer udgør 43,1 pct. af gruppen, der ikke har afgivet besvarelse.

18 Kapitel 4: Præsentation af data Kandidatundersøgelsen Der er 61,9 pct. blandt kandidaterne i populationen, der er kvinder, mens 38,1 pct. er mænd. Tabel 4.2 viser, at der ikke er forskel på fordelingen mellem deltagerne og ikke-deltagerne, når de to køn sammenlignes. Tabellen viser derimod også, at der er forskel, både når det kommer til alder og statsborgerskab. Der er lidt flere blandt kandidaterne i aldersgruppen fra 30 til 34 år, der deltager, mens der er lidt færre i aldersgruppen fra 35 til 39 år, der deltager. Kandidaternes alder er deres nuværende alder 5, uanset hvilken alder de havde, da de dimitterede. Samlet set er mere end halvdelen af kandidaterne i populationen i aldersgruppen fra år. I dimittendundersøgelsen 2007 havde 2,3 pct. af dimittenderne på Roskilde Universitet et andet statsborgerskab end dansk. Blandt kandidater og bachelorer i denne undersøgelse gælder det for 10,6 pct. af dimittenderne. Blandt kandidater og bachelorer er der 588 dimittender med udenlandsk statsborgerskab. Dimittender, som har enten udenlandsk statsborgerskab eller en udenlandsk adgangsgivende eksamen, dvs. 627 dimittender, er blevet spurgt, om de kan besvare undersøgelsen på dansk. 14,7 pct. har svaret på spørgsmålet og 90,4 pct. har svaret, at de kunne deltage i undersøgelsen på dansk. Det svarer til, at 9 dimittender blandt både kandidater og bachelorer har svaret, at de ikke kan deltage på dansk. 6 Blandt kandidaterne indgår 410 dimittender med udenlandsk statsborgerskab, og som det fremgår i tabel 4.2, har 2,3 pct. blandt kandidater med udenlandsk statsborgerskab deltaget i undersøgelsen. Der er således ikke en ensartet fordeling, når statsborgerskabet betragtes. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at når statsborgerskab anvendes, vil studerende med andet statsborgerskab end dansk, som er født og opvokset i Danmark, blive spurgt, om de kan besvare spørgeskemaet på dansk og indgå i gruppen af udenlandske dimittender. Imidlertid udgør gruppen af kandidater med andet statsborgerskab, som har besvaret undersøgelsen, kun 55 mennesker, og derfor vil der ikke i undersøgelsen blive lavet analyser af forskellen mellem dimittender med forskelligt statsborgerskab. Tabel 4.3 viser, at der ingen forskel er på fordelingen af kandidatårgangene, når kandidater, der deltager, og kandidater, der ikke deltager, sammenlignes. På de øvrige forhold i tabel 4.3 er der signifikant forskel på, hvordan deltagerne og ikke-deltagerne fordeler sig. De to første variable: hovedområde og internt/eksternt optag ligger indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, 7 og derfor er det forventeligt, at resultatet ligner hinanden. Det viser, at kandidater, som kommer fra RUC, og som har været tilknyttet et hovedområde, udgør en større andel i undersøgelsen, end de gør i den samlede mængde af dimittender. Fordelingen mellem kandidattitlerne er heller ikke ens blandt kandidater, der deltager, og kandidater, der ikke deltager. Der er en lidt større andel blandt cand.mag.- og cand.soc.-kandidaterne, der deltager og en lidt mindre andel, der deltager blandt cand.techn.soc.- og blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. Der er således ikke en ligelig fordeling blandt deltagere og ikke-deltagere på en række studierelevante variable. Disse variable indgår i regressionsanalyserne, og derved vil det blive kontrolleret for forskelle mellem de forskellige grupper i disse variable. 5 Kandidaternes alder er den alder, som kandidaterne havde den studerende har besvaret spørgsmålet, heraf går 85 pct. videre til spørgeskemaet, de resterende 9,6 pct., svarende til 9 dimittender, takkes for deres interesse og ledes ud af spørgeskemaet. 7 Når kandidaterne IKKE har et hovedområde, vil det typisk være fordi, at de ikke har en bacheloruddannelse fra RUC. Hovedområdet er en inddeling, som tildeles i forbindelse med optaget på en bacheloruddannelse.

19 Kapitel 4: Præsentation af data 18 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 4.3: Deltagere og ikke-deltagere fordelt på optag, hovedområde, kandidatår og kandidattitel. Procent Deltager Deltager ikke Internt el. eksternt optag på kandidatuddannelsen 8 Bachelor fra RUC 86,7 74,4 81,8 Ikke bachelor fra RUC 13,3 25,6 18,2 Internt/eksternt optag i alt 100,0 100,0 100,0 Hovedområde Hum 39,5 36,6 38,4 Nat 7,9 6,1 7,2 Sam 39,2 31,3 36,0 Intet basisstudium 13,4 26,0 18,4 Hovedområde i alt 100,0 100,0 100,0 Kandidatår ,5 20,4 19, ,7 18,5 19, ,0 20,1 20, ,7 21,0 20, ,1 20,0 19,5 Kandidat år i alt 100,0 100,0 100,0 Titel mag. 19,1 16,2 17,9 comm. 37,1 37,1 37,1 soc. 22,0 19,8 21,1 scient.adm. 11,0 14,5 12,4 techn.soc. 4,7 7,4 5,8 scient. 6,0 4,9 5,6 Titel i alt 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Beregningsgrundlaget nederst gælder for alle variablene i tabellen. Signifikansniveau for forskelle mellem hovedområde: p= 0,000 Signifikansniveau for forskelle mellem kandidatår: p= 0,362 Signifikansniveau for forskelle mellem internt/eksternt optag: p= 0,000 Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitler: p = 0,000 Kandidater fra RUC vil oftest have en kombinationsuddannelse, hvori der indgår to fag, enkelte uddannelser kan dog læses som enkeltfaglige forløb, hvori der kun indgår et fag. Tabellerne 4.4 og 4.5 viser andelen af studerende, som har deltaget fra hvert af fagene. I tabel 4.4 vises kandidater, som har haft to fag, og hver af kandidaterne indgår for begge deres fag. har kandidater haft to fag. Kandidater, som har taget et fag på RUC og et eksternt fag, indgår i tabel 4.4, og nederst i tabellen vises, hvilken type eksternt fag disse kandidater har taget uden for RUC. Tabel 4.5 viser kandidater, som har taget 1 fag; i alt 804 kandidater har taget 1 fag. 9 8 Internt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra RUC, mens eksternt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra andre uddannelsesinstitutioner. Størstedelen af kandidatdimittenderne på RUC har en bacheloruddannelse fra RUC (internt optag), mens omkring 20 pct. af de kandidatstuderende er optaget på baggrund af en bacheloruddannelse fra et andet universitet eller en professionsbacheloruddannelse (eksternt optag). 9 Nogle få kandidater har taget flere kandidatuddannelser, og indgik derfor anderledes end øvrige studerende. Disse indgår kun med senest afsluttede uddannelse, som er afsluttet i undersøgelsesperioden.

20 Kapitel 4: Præsentation af data Kandidatundersøgelsen Tabel 4.4: Bortfaldet blandt kandidater med 2 fag. Procent Deltager Deltager ikke Beregningsgrundlag Almen biologi 42,9 57,1 100,0 7 Arbejdslivsstudier 82,4 17,6 100,0 17 Dansk 62,1 37,9 100,0 306 Datalogi 70,2 29,8 100,0 94 Engelsk 63,2 36,8 100,0 95 EU-studies 55,6 44,4 100,0 9 Filosofi og videnskabsteori 59,9 40,1 100,0 167 Fransk 50,0 50,0 100,0 26 Fysik 61,5 38,5 100,0 26 Geografi 71,0 29,0 100,0 193 Globale studier 61,5 38,8 100,0 13 Historie 69,1 30,9 100,0 317 Informatik 100,0 0,0 100,0 5 Internationale udviklingsstudier 57,2 42,8 100,0 491 Journalistik 62,1 40,1 100,0 322 Kemi 62,1 37,9 100,0 65 Kommunikation 59,7 40,3 100, Kultur- og sprogmødestudier 57,4 42,6 100,0 371 Matematik 62,1 37,9 100,0 41 Medicinalbiologi 77,1 22,9 100,0 35 Miljøbiologi 72,5 27,5 100,0 69 Molekylærbiologi 61,5 38,5 100,0 104 Performance-design 63,0 37,0 100,0 119 Plan, by & proces 100,0 0,0 100,0 2 Politik og administration 66,7 33,3 100,0 267 Psykologi 61,2 38,8 100,0 593 Pædagogik og uddannelsesstudier 66,5 33,5 100,0 284 Socialvidenskab 64,7 35,3 100,0 422 Sundhedsfremme 71,4 28,6 100,0 84 Tek-sam 64,4 35,6 100,0 59 Tysk 69,2 30,8 100,0 26 Virksomhedsstudier 61,2 38,8 100,0 502 Eksternt humanistisk fag 44,3 55,7 100,0 97 Eksternt naturvidenskabeligt 61,1 38,9 100,0 18 fag Eksternt samfundsvidenskabeligt 52,8 47,2 100,0 73 fag 62,0 38,0 100,

21 Kapitel 4: Præsentation af data 20 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 4.5: Bortfaldet blandt kandidater med 1 fag. Procent. Deltager Deltager ikke Beregningsgrundlag Forvaltning 53,1 46,9 100,0 496 Globale studier 64,0 36,0 100,0 25 Tek-sam 49,4 50,6 100,0 232 Virksomhedsledelse 39,2 60,8 100, ,4 48,6 100,0 804 I tabellerne 4.4 og 4.5 kan bortfaldet blandt kandidater med henholdsvis 1 og 2 fag ses. I tabellen for de tidligere 2-fagsstuderende indgår de studerende på begge deres fag.

22 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse I dette kapitel er fokus på arbejdsmarkedet. Først præsenteres den samlede beskæftigelsesmæssige situation, som kandidaterne befinder sig i på undersøgelsestidspunktet. Efterfølgende er fokus i resten af kapitlet på den største gruppe blandt kandidaterne, nemlig kandidater i lønansættelse. Her beskrives karakteristika ved de virksomheder, hvor kandidaterne er ansat samt kandidaternes ansættelsesforhold og arbejdsopgaver. Kandidater, der er uden for arbejdsmarkedet og ledige, behandles særskilt i kapitel Kandidaternes beskæftigelsesstatus Der er sammenhæng mellem, hvornår kandidaterne har afsluttet deres studie og deres beskæftigelsesmæssige situation. Tabel 5.1 viser, at 78,7 pct. af alle kandidater i undersøgelsen er i et ansættelsesforhold, men også, at der er forskelle på kandidatårgangene, når vi sammenligner dette. 10 Hvor 86,4 pct. fra årgang 2007 er i en ansættelse, gælder det kun 67,8 pct. fra årgang Disse forskelle er ikke overraskende, fordi kandidaterne fra de tidlige kandidatårgange har haft flere år til at etablere sig på arbejdsmarkedet. Andelen af kandidater, der er i ansættelse, under uddannelse og er selvstændige, svinger lidt mellem årgangene, og selvom disse ikke for alle årgange er signifikante, er disse aktiviteter lagt sammen under overskriften I aktivitet, mens ledige kandidater og kandidater uden for arbejdsmarkedet indgår i gruppen Uden aktivitet. Tabel 5.1: Kandidaternes nuværende beskæftigelsesstatus opdelt på kandidatårgang. Procent I ansættelse 86,4 84,1 79,6 75,0 67,8 78,7 Selvstændig 3,2 2,4 4,2 2,4 4,4 3,3 Ledig 5,0 7,9 8,4 10,5 19,2 10,1 Under uddannelse 3,2 4,3 4,2 7,5 4,0 4,6 Uden for arbejdsmarkedet 2,2 1,2 3,6 4,7 4,6 3,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I aktivitet 92,9 90,9 88,0 84,8 76,2 86,7 Uden aktivitet 7,1 9,1 12,0 15,2 23,8 13,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: I aktivitet dækker, at kandidaterne enten er i en ansættelse, at de er selvstændige eller er under uddannelse. For jobaktivitet er det undersøgt, hvordan de forskellige kandidatår ligner hinanden: Bortset fra 2011, som ikke ligner de øvrige år overhovedet, så ligner hvert af årene de to år, som det ligger i mellem ligner således både 2008 og 2010, men ikke Dermed er det tydeligt og bekræftet, at den nedadgående rate for aktivitet mellem årene er reel. Signifikansniveau for forskel på beskæftigelse mellem kandidatårene: p = 0,000. Signifikansniveau for forskelle i jobaktivitet mellem kandidatårene: p = 0,000. Den nederste del af tabel 5.2 viser andelen af kandidater, der er i en aktivitet. Hermed menes kandidater, der enten er under uddannelse eller er i beskæftigelse, enten som selvstændige eller i en ansættelse. Der er lavet en test på, om der er forskelle mellem kandidatgraderne, når andelen af kandidater i aktivitet undersøges. 95,4 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne er i aktivitet, hvilket er signifikant mere end de øvrige grupper bortset fra cand.techn.soc.-kandidaterne, hvor andelen er 90,5 pct. For alle de øvrige kandidatgrupper ligger andelen på 85 pct. 10 Det skal bemærkes, at respondenternes beskæftigelsesstatus i undersøgelsen afviger fra de officielle beskæftigelsestal fra Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Dette må tilskrives bias ift. bortfald i respondentgruppen, som beskrevet i kapitel 3. Tallene i afsnit 5.1 er således ikke repræsentative ift. RUC-kandidaters beskæftigelsesgrad. I stedet er analyserne med til at belyse sammenhængen mellem forskellige parametre og kandidaternes beskæftigelsesstatus. Dermed er tallene interessante, fordi de hjælper til bedre at forstå, hvad der kendetegner kandidater med forskellig beskæftigelsesstatus.

23 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 22 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 5.2: Kandidaternes nuværende beskæftigelsesstatus opdelt på kandidatgrad. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Arbejde 78,7 77,1 80,3 90,5 84,5 56,6 78,7 Selvstændig 2,6 6,3 1,1 0,8 0,9 1,4 3,3 Ledig 10,1 11,7 11,9 2,7 6,4 10,5 10,1 Under uddannelse 3,9 1,7 4,0 4,2 5,5 27,3 4,6 Uden for arbejdsmarkedet 4,6 3,2 2,7 1,9 2,7 4,2 3,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I aktivitet 85,3 85,2 85,4 95,4 90,9 85,3 86,7 Uden aktivitet 14,7 14,8 14,6 4,6 9,1 14,7 13,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitler for beskæftigelsesstatus: p = 0,000 Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitler for jobaktivitet: 0,000 I den øverste del af tabel 5.2 vises kandidaternes beskæftigelsesstatus. scient.adm.- kandidaterne adskiller sig fra de øvrige grupper ved at have en lavere arbejdsløshed; den ligger på 2,7 pct. og er signifikant forskellig fra de øvrige grupper dog ikke fra cand.techn.soc.- kandidaterne. comm.-kandidaterne adskiller sig fra de øvrige ved, at der er en signifikant større andel, nemlig 6,3 pct. blandt disse kandidater, der har angivet at være selvstændige. scient.-kandidaterne adskiller sig signifikant fra de øvrige kandidatgrader ved, at en større andel er under uddannelse end blandt de øvrige kandidatgrader. 27,3 pct. blandt cand.scient.- kandidaterne er under uddannelse, mens det gælder mellem 1,7 pct. og 5,5 pct. blandt de øvrige kandidatgrader. 11 Endvidere og som følge heraf er en lavere andel blandt cand.scient.- kandidaterne i beskæftigelse. Disse andele er signifikant forskellige fra alle øvrige grupper. For at få et samlet billede af, hvad der har betydning for, hvilken beskæftigelsesmæssig status kandidaterne har, er der lavet to regressionsanalyser. Den ene medtager kun kandidater, som er i beskæftigelse og ledige. Hermed udelukkes kandidater, som er selvstændige, under fuldtidsuddannelse eller uden for arbejdsmarkedet, se bilagstabel 2.h. Den anden analyse skelner mellem, om kandidaterne er i en aktivitet eller ikke er i en aktivitet, se bilagstabel 2.i. Analysen for, om kandidaterne er i beskæftigelse eller er ledige, viser, at hvert af de niveauer, som tilføjes, giver et par nye signifikante variable, men at de tidligere signifikante variable forbliver signifikante. Det betyder, at både forhold omkring studiefakta, studieaktiviteter og personlige forhold hænger sammen med kandidaternes beskæftigelsesstatus. Blandt studiefakta er kandidaternes titel, specialekarakter og kandidatår signifikante. Jo højere specialekarakter kandidaten har, jo større sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Og jo tidligere kandidaterne er dimitteret, jo større sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Med dimittenderne fra 2007 som referencekategori er der ingen signifikant forskel mellem kandidaterne fra 2007 og 2008, mens forskellen mellem 2007 og de øvrige år er signifikant, hvilket indikerer betydningen af de samfundsøkonomiske konjunkturer for kandidaternes beskæftigelsesgrad. Undersøges sammenhængen mellem beskæftigelse vs. ledighed og kandidattitel, er der stor forskel på, hvor sandsynligt det er, at kandidaterne er i beskæftigelse. mag.-kandidaterne er 11 Blandt kandidater, som er overgået til fuldtidsuddannelse, er der ingen signifikant forskel på, hvor stor andelen blandt de forskellige kandidattitler er. Blandt de 39 cand.scient.-kandidater, som udgør antallet af kandidater under uddannelse, er 92,3 pct. i gang med en ph.d. Blandt kandidaterne, som nu er under uddannelse, er samlet set 85,5 pct. i gang med en ph.d.

24 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen referencegruppe, og når de øvrige kandidattitler sammenlignes hermed, har cand.scient.- kandidaterne signifikant mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse, mens cand.scient.adm.-kandidaterne har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Ingen af de øvrige grupper adskiller sig fra cand.mag.-kandidaterne. At cand.scient.-kandidaternes sandsynlighed for at være i beskæftigelse er mindre, skyldes primært, at denne gruppe af kandidater har en helt anden fordeling mellem at være i hhv. arbejde og under uddannelse, jf. tabel 5.2. Hvis analysen alene går på ledighed vs. beskæftigelse, vil andelen af ledige cand.scient.-kandidater være større, og derfor er det lige præcis for denne gruppe vigtigt at se, at forskellen til referencegruppen forsvinder, når analysen laves på aktiviteter fremfor alene forholdet mellem beskæftigelse og ledighed. De to signifikante variable blandt kandidaternes studieaktiviteter, studiejob og praktik viser begge en sammenhæng med beskæftigelse, således at kandidater, som har haft studiejob og/eller praktik, har sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Blandt de personlige forhold indgår, om kandidaterne har oplevet stress signifikant og om kandidaterne har børn af betydning. Kandidater, som har oplevet stress, har mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse end kandidater, som ikke har oplevet det. Når det kommer til børn, er kandidater uden børn referencegruppen. Der er forskel mellem sandsynligheden for at være i beskæftigelse, når kandidater uden børn sammenlignes med kandidater, som havde hjemmeboende børn i studietiden. Der er større sandsynlighed for, at kandidater med børn i studietiden er i beskæftigelse end kandidater, som ikke har børn og end kandidater, som havde ikke-hjemmeboende børn i studietiden. 12 Udover, at kandidater med hjemmeboende børn i studietiden således har lidt større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end disse to grupper, er der ingen andre signifikante forskelle i forhold til, om kandidaterne har eller ikke har børn, og hvornår de har fået dem, når forholdet mellem beskæftigelse og ledighed undersøges. Ovenfor er det undersøgt, hvad der har betydning for, om kandidaterne er i beskæftigelse, hvis der alene skelnes mellem kandidater, som er i beskæftigelse og kandidater, som står til rådighed for arbejdsmarkedet og søger arbejde. Kandidater, som har en anden beskæftigelsesmæssig status, indgår ikke i ovenstående analyse. Kandidaterne, som er under fuldtidsuddannelse, selvstændige eller uden for arbejdsmarkedet, medtages i analysen nedenfor. Nogle kandidater går direkte fra studiet til barsel og får dermed status af at være uden for arbejdsmarkedet. Ingen af kandidaterne, der er uden for arbejdsmarkedet, står til rådighed for arbejdsmarkedet, men selvom nogle få kandidater er overgået til pension og derfor ikke kommer tilbage til arbejdsmarkedet, så vil flertallet af kandidater blandt Udenfor arbejdsmarkedet formentlig senere blive en del af arbejdsmarkedet og derfor indgår denne gruppe også blandt kandidater, som ikke er i en aktivitet. Analysens resultater ligger tæt op ad resultaterne fra analysen af beskæftigelse og ledighed, hvilket ikke er overraskende, da flertallet af kandidat i aktivitet er i beskæftigelse og en stor andel af kandidater, der ikke er i aktivitet, er ledige. Alle konklusioner ovenfor omkring studiefakta og studieaktiviteter er præcis de samme bortset fra, som nævnt ovenfor, at cand.scient.-kandidater ikke har mindre sandsynlighed for at være i aktivitet, selvom de har mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Der, hvor der især er en forskel mellem de to analyser, er omkring de personlige forhold. Fire personlige forhold har betydning for aktivitet, nemlig køn, børn, alder og stress. For analysen om- 12 Sidstnævnte forhold kan ikke læses ud af tabellen. Fordi forholdet omkring børn og beskæftigelse er vigtigt, er der lavet en regression, hvor der er ændret på referencegruppen i børnevariablen.

25 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 24 Kandidatundersøgelsen 2012 kring beskæftigelse vs. ledighed, var det kun børn og stress, der var signifikante. Alle signifikante personlige forhold for analysen omkring at være i aktivitet vs. ikke at være i aktivitet, vil blive beskrevet nedenfor. Der er større sandsynlighed for, at mænd er i aktivitet end kvinder. Når der således ingen forskel er, når analysen går på beskæftigelse, men at der er en forskel, når aktivitet undersøges, betyder det, at mænd i højere grad end kvinder er beskæftiget i andre typer af aktiviteter end egentlige ansættelser. Analysen viser samtidig, at jo yngre kandidaterne er ved dimission, jo større er sandsynligheden for, at de er i aktivitet. Kandidater, som har oplevet stress, har mindre sandsynlighed for at være i aktivitet end kandidater, som ikke har oplevet stress. At kandidater, som har haft stress i forbindelse med deres studie, har mindre sandsynlighed for at være i aktivitet og beskæftigelse skal ikke læses, som at kandidaterne har stress nu eller at arbejdsgiverne sorterer disse kandidater fra. Stress kan være en underliggende faktor, som gør, at disse kandidater har taget andre valg, som efterfølgende har påvirket deres beskæftigelse. Det skal bemærkes, at kandidater, som er sygemeldt fra beskæftigelse, er opgjort som værende i en aktivitet. Det sidste forhold handler om børn. Kandidater, som ikke har børn, er referencegruppen. Kandidater, som har fået børn efter studiet, har mindre sandsynlighed for at være i aktivitet, mens kandidater, som havde børn i studietiden, har større sandsynlighed for at være i aktivitet. Kandidater, som er på barsel fra en ansættelse, registreres som i beskæftigelse og dermed aktivitet. Kandidater, som derfor er på barsel, tæller kun som en ikke-aktivitet, hvis de er gået direkte fra studiet og til barsel. I resten af dette kapitel undersøges kandidaternes ansættelsesforhold og jobindhold særskilt for, hvilke titler kandidaterne har. Inden for hver af kandidatgraderne vil der således være en ensartet fordeling af kandidater fra de forskellige årgange og arbejdserfaring. I resten af dette kapitel undersøges arbejdslivet for de 78,7 pct., som er i lønansættelse. I kapitel 7 sammenlignes karakteristika i ansættelsesforhold og jobindhold for kandidaternes første ansættelse med eventuelle senere ansættelser. I forlængelse af beskæftigelsesstatus er det interessant at vide, hvor god kandidaternes tilknytning til arbejdsmarkedet er, det vil sige både hvilken ansættelsesform, de er ansat under, om de har haft andre ansættelser og ikke mindst, hvor mange år de samlet set har været på arbejdsmarkedet. Tabel 5.3 viser, at 74,6 pct. af kandidaterne i undersøgelsen, som er i beskæftigelse, har en fastansættelse, og at 22 pct. er i tidsbegrænsede ansættelser, i vikariat eller i projektansættelse. Tabel 5.3: Kandidaternes ansættelsesforhold. Særskilt for kandidatår. Procent Fastansat 88,4 82,6 78,1 65,8 51,0 74,6 Projektansat/tidsbegrænset 8,1 11,5 17,0 23,9 28,8 17,1 Vikariat 2,3 3,9 2,5 7,5 9,9 4,9 Løntilskud 1,3 2,0 2,3 2,9 10,3 3,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidatårene: p = 0,000 Tabel 5.3 viser, at tilknytningen til arbejdsmarkedet hænger sammen med, hvor længe kandidaterne har haft til at etablere sig. Andelen af kandidater, som har fastansættelse, er signifikant forskellig for alle årene, bortset fra årgang 2008 og 2009, hvor forskellen ikke er signifikant, selvom årgangene følger mønstret. Både hvad angår projektansættelser og vikariater ligner årgangene 2010 og 2011 hinanden ved at have en signifikant større andel i disse ansættelsestyper. For projektansættelser gælder endvidere, at årgangene 2007 og 2008 har en signifikant lavere andel end

26 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen de øvrige årgange. Der er således en klar sammenhæng mellem årgang og ansættelsestype, hvilket igen indikerer en konjunkturfølsomhed. Sammenhængen mellem kandidatgraderne og tilknytningen til arbejdsmarkedet kan ses i tabel 5.4 nedenfor. Tabel 5.4: Kandidaternes ansættelsesforhold. Særskilt for kandidatgrad. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Fastansat 72,6 72,3 70,4 86,5 82,6 79,0 74,6 Projektansat/tidsbegrænset 17,9 18,5 21,2 7,6 13,0 13,6 17,1 Vikariat 5,4 5,1 5,3 3,4 2,2 7,4 4,9 Løntilskud 4,0 4,2 3,1 2,5 2,2 0,0 3,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidattitlerne: p = 0,002 Tabellen viser, at der ingen signifikante forskelle er mellem kandidatgrupperne, når det gælder vikariater og løntilskud, men for fastansættelser ligger cand.scient.adm.-kandidaterne signifikant højere med 86,5 pct. end både cand.mag.-, cand.comm.- og cand.soc.-kandidaterne med henholdsvis 72,6 pct., 72,3 pct. og 70,4 pct. Tilsvarende ligger cand.scient.adm.-kandidaterne signifikant lavere end de tre samme kandidatgrupper, når det gælder projekt- og tidsbegrænsede ansættelser. For at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for, om kandidaterne har eller ikke har en fastansættelse i deres nuværende job, er der lavet en regressionsanalyse. Se signifikante forhold i bilagstabel 2.d. Analysen viser, at få faktorer har betydning for, om kandidaterne er i en fastansættelse. Kandidaternes titel og deres kandidatår er højsignifikante. For kandidattitler gælder, at cand.mag.-kandidaterne er referencegruppe, og at cand.scient.adm.-kandidater har signifikant større sandsynlighed for at have en fastansættelse, men også, at det er den eneste kandidattitel, som cand.mag.-kandidaterne adskiller sig fra. Det forhold, som har størst betydning, er kandidatår. Jo senere de har afsluttet deres studie, jo mindre er sandsynligheden for at være fastansat. Det kan, ligesom det stigende antal projektansættelser, indikere betydningen af udefrakommende forhold, ligesom det kan hænge sammen med, hvor etablerede kandidaterne er på arbejdsmarkedet. Når analysen ikke inkluderer personlige forhold, er praktik et plus, mens studiejob øger sandsynligheden for, at kandidaterne har en fastansættelse, når personlige forhold medtages. Det interessante er, at hverken køn, alder eller børn har betydning, men derimod om kandidaterne har oplevet stress og depression. Kandidater, som har svaret ja til at have haft stress eller depression, har mindre sandsynlighed for at være i en fastansættelse. Hverken sammenhængen mellem stress eller depression, og om kandidaterne har en fastansættelse, er større end betydningen af kandidatår. En kandidat, som har haft både stress og studiejob, har cirka samme sandsynlighed for at være i en fastansættelse, som en kandidat, der ikke har haft hverken det ene eller andet. Konklusionen er, at der ikke er mange forhold, hvor kandidaterne har mulighed for at påvirke, om de har en fastansættelse eller ikke. Studiejob øger sandsynligheden, men derudover er de signifikante faktorer ikke forhold, som kandidaterne kan ændre. Samtidig er en fastansættelse også kun et kriterium i forhold til succes på arbejdsmarkedet spørgsmålet er, hvad kandidaterne helst vil: Have en fast ikke-akademisk stilling eller en ikke-fast akademisk stilling? I afsnit 5.4 bliver der lavet en analyse af, hvilke faktorer, der har betydning for, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse.

27 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 26 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 5.5: Har kandidaterne haft tidligere beskæftigelse? Særskilt for afgangsår. Procent Har IKKE efter dimission haft 25,4 32,1 33,6 38,7 57,0 36,3 andet arbejde end nuværende Har efter dimission haft andet 74,6 67,9 66,4 61,3 43,0 63,7 arbejde end nuværende Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidatårene: p = 0,000 Kandidaterne er blevet spurgt, om de efter afsluttet uddannelse har haft anden beskæftigelse end deres nuværende, se tabel 5.5 At kandidater, der er dimitteret tidligere, har haft mere end ét job, er ikke overraskende. At andelen af kandidater fra de senere dimittendårgange i fastansættelse er mindre og andelen uden arbejde er større, viser, at nyuddannede kandidater ikke lige går ud og får faste jobs. Tabellerne ovenfor har som forventet vist, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er forskellig for årgangene. Kandidaterne fra 2007 har været på arbejdsmarkedet i ca. 5 år på undersøgelsestidspunktet. Blandt disse kandidater er 25,4 pct. stadig ansat i deres første ansættelse, og har således ikke skiftet job. 5.2 Kandidaternes sektor og branche Spørgsmålet om, hvor kandidaterne er henne, skal besvares ud fra både geografi og transport, samt fakta om den virksomhed, som kandidaterne er ansat i. Tabel 5.6: Kandidaternes ansættelsesforhold fordelt på sektor. Opdelt på kandidattitel. Procent. mag. comm. soc. scient. scient. adm. techn. soc. Privat 25,1 47,4 21,4 14,3 23,1 35,8 31,4 Stat 36,5 21,4 33,9 35,0 31,9 45,7 30,4 Region 4,3 2,8 4,6 5,5 2,2 6,2 3,9 Kommune 28,8 16,4 26,4 32,9 35,2 12,3 23,9 Interesseorganisation 5,4 12,0 13,7 12,2 7,7 0,0 10,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidattitlerne: p = 0,000 Tabel 5.6 viser, at der er forskel på, hvilke kandidatgrupper, der bliver ansat i det private, i kommunerne og i staten, mens der ingen forskel er for kandidaterne i regionerne. Næsten halvdelen blandt cand.comm.-kandidaterne, nemlig 47,4 pct., bliver ansat i private virksomheder, mens det gælder 14,3 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. Herimellem ligger cand.soc.- og cand.scient.-kandidaterne med henholdsvis 21,4 pct. og 35,8 pct. Disse fire grupper er signifikant forskellige, når hyppigheden af ansættelse i private virksomheder sammenlignes. I kommunerne ligger cand.comm.- og cand.scient.-kandidaterne signifikant lavere med henholdsvis 16,4 pct. og 12,3 pct. end de øvrige grupper, og mens cand.comm.-kandidaterne ligger lavt i staten, ligger cand.scient.-kandidaterne højest her med 45,7 pct. Forskellen mellem kandidaterne skyldes i høj grad arbejdsmarkedet for de forskellige kandidatgrupper. Resultaterne i de foregående tabeller for beskæftigelse og sektor har vist, at der er forskelle på, hvad kandidaterne laver afhængig af deres kandidatgrad. Nogle kandidatgrader vil oftere være ansat i det private, nogle vil have en højere overgang til uddannelse. Selvom der er forskelle, vil langt den største andel af kandidaterne være i beskæftigelse, og som tabel 5.6 viser, vil halvdelen være ansat i det offentlige.

28 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Spørgsmålet om branche kan være sværere at besvare end spørgsmålet om sektor, fordi det ikke er ens egne arbejdsopgaver og stillingsbetegnelse, som har betydning for branchen, men alene hvad virksomheden beskæftiger sig med. En kommunikationsmedarbejder i en stor industrivirksomhed er således ikke under Information og kommunikation, men under Industri. I udformningen af spørgsmålet var der derfor angivet et konkret eksempel. Endvidere var der ud for hver branche angivet en række eksempler og muligheder, som ville høre under netop den branche. En række kandidater har svaret I tvivl og angivet, hvad de laver - disse er skrevet ind i tabellen på baggrund af, hvilken virksomhed, de har angivet, at de arbejder hos. 13 Tabel 5.7 viser, hvilken branche kandidaterne er ansat indenfor. Tabellen er ikke opdelt på kandidatgrader, fordi andelen af kandidater, der er ansat indenfor 8 ud af de 12 brancher, i forvejen er meget små. Tabel 5.7: Hvilken branche er kandidaterne ansat i. Procent. Branche Offentlig administration, sundhed og undervisning 52,3 Organisationer og partier samt fagforeninger 10,7 Information og kommunikation 10,5 Erhvervsservice 7,6 Kultur og fritid 3,9 Industri og forsyningsvirksomhed 3,5 Forskning og eksperimentel udvikling 3,2 Finansiering og forsikring 2,6 Handel og service 2,3 Transport 1,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Bygge og anlæg 1,1 Ejendomshandel og administration af ejendomme 0,9 100,0 Beregningsgrundlag Tabellen viser, at mere end halvdelen af alle kandidater i undersøgelsen, nemlig 52,3 pct., er ansat indenfor offentlig administration, sundhed og undervisning. Derudover er lidt over 10 pct. ansat inden for hver af brancherne Information og kommunikation og Organisationer og partier samt fagforeninger, og 7,6 pct. er ansat i Erhvervsservice. For brancherne Offentlig administration, Erhvervsservice og Information og kommunikation er kandidaterne stillet opfølgende spørgsmål om deres branche, se tabel 5.8, 5.9 og Branchetabellerne viser, hvor kandidaterne er ansat. Kun kandidater, som har valgt en bestemt branche, indgår i tabellerne. 14 I tabellen for Offentlig administration er kandidaterne fordelt på mange undergrupper; to grupper stikker dog ud. 27,6 pct., det vil sige næsten en tredjedel, arbejder inden for branchen Regioner og kommuners centraladministration, Skat, Rigsrevisionen, administration af love, folketinget, hoffet, Danmarks Statistik og lign., hvilket svarer til 13,1 pct. blandt kandidaterne i tabel Helt konkret er virksomhedens branche blevet vurderet på baggrund af opslag på internettet og efterfølgende opslag i branchekodeoversigter fra DST. Det er de samme tabeller, som har dannet grundlag for de kategorier, som kandidaterne har kunnet vælge mellem. 14 Kandidater, som er kodet ind i tabel 5.7 på baggrund af deres øvrige svar, og som ikke har angivet en branche, har ikke kunnet sendes videre til et relevant underspørgsmål.

29 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 28 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 5.8: Hvilken branche er kandidaterne ansat i: Kandidaterne i Offentlig administration. Procent. Underbranche offentlig administration, Undervisning og Sundhed Regioner og kommuners centraladministration, Skat, Rigsrevisionen, administration af love, folketinget, hoffet, Danmarks Statistik og lign. 27,6 Gymnasiale og studieforberedende uddannelser 15,8 Hospital og sundhed herunder coaching, pædagogisk og psykologisk rådgivning, læger, tandlæger, sygeplejersker og sundhedsvæsen i øvrigt 7,5 Videregående uddannelser på universitetsniveau 7,5 Ministerier og styrelser indenfor sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold 7,2 Ministerier og styrelser omkring skat, lovgivning, kirke, finanser samt statsministeriet 6,1 Pasning og omsorg herunder dagpleje, SFO og klubber, daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem, hjemmepleje, hjemmehjælp 4,8 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 3,6 Anden undervisning 3,2 Politi, brandvæsen, domstole, fængselsvæsen, forsvar og lign. 2,8 Folkeskoler 2,4 Foreninger, legater, fonde. Flygtninge og asylcentre og andre sociale foranstaltninger 1,8 Administration af og bidrag til erhvervsfremme/erhvervsøkonomiske ordninger 1,3 Andet 8,4 100,0 Beregningsgrundlag 880 Derudover arbejder 15,8 pct. blandt kandidaterne i det offentlige indenfor Gymnasiale og studieforberedende uddannelser. Denne delmængde på 15,8 pct. svarer til 7,5 pct. blandt alle 1859 kandidater, som har opgivet branche, jf. tabel 5.7. Samlet set arbejder 33,5 pct. blandt kandidaterne i underbranchen Offentlig administration, Undervisning og sundhed inden for en af brancherne, der har med undervisning at gøre. Det betyder dog ikke, at kandidaterne selv underviser; kandidaterne kan være ansat til administrative opgaver eller lignende. Tabel 5.9: Hvilken branche er kandidaterne ansat i: Kandidaterne i Information og Kommunikation. Procent. Underbranche Information og Kommunikation Telekommunikation og IT-kommunikation/programmering, pressebureauer og anden information 32,8 Udgivelse af bøger, aviser, blade, magasiner (papirtryk) 32,2 Produktion af TV, film, radio 20,1 Andet 14,9 100,0 Beregningsgrundlag 174

30 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Tabel 5.10: Hvilken branche er kandidaterne ansat i: Kandidaterne i Erhvervsservice. Procent. Underbranche Erhvervsservice Rådgivnings- eller konsulentbureau 65,0 Rekruttering (jobcentre, vikarbureauer og lign) 18,8 Reklamebureauer, markedsanalyse, oversættelse 12,0 Måling, kontrol, teknisk analyse 2,6 Sikkerhed, rejsearrangører, rengøring, administrationsydelser, organisering af messer, konferencer 1,7 100,0 Beregningsgrundlag 117 7,6 pct. blandt kandidaterne var indenfor Erhvervsservice, og heraf er 65 pct. i rådgivnings- eller konsulentbranchen. Selvom en stor andel af kandidater inden for denne underbranche er i konsulentbranchen, svarer det samlet set til ca. 4,1 pct. blandt kandidater i nuværende beskæftigelse, som har opgivet branche, se tabel 5.7. Branchen beskriver én side af virksomhederne, størrelsen en anden. Tabel 5.11 viser størrelsen på de virksomheder, som kandidaterne er ansat i. Der er signifikant forskel på, hvor store virksomheder kandidaterne bliver ansat i, når kandidatgraderne sammenlignes. Da kandidaternes branche og sektor er forskellig, er forklaringen snarere et forskelligt arbejdsmarked, end at kandidaterne vælger forskellig størrelse virksomheder. Tabel 5.11: Kandidaternes ansættelsesforhold fordelt på virksomhedens størrelse. Opdelt på kandidatgrad. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient ansatte 12,3 22,2 13,3 8,4 12,9 8,6 15, ansatte 16,0 17,7 11,4 8,4 8,6 7,4 13, ansatte 12,9 10,9 11,6 8,0 15,1 14,8 11, ansatte 21,4 17,0 19,8 18,1 11,8 24,7 18, ansatte 12,6 12,4 19,6 27,7 25,8 18,5 16, ansatte 24,9 19,8 24,4 29,4 25,8 25,9 23,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidattitlerne: p = 0,000 En stor del af det danske arbejdsmarked består af små og mellemstore private virksomheder, og de seneste år har der været igangsat initiativer for at øge disse virksomheders brug af akademisk arbejdskraft. 15 Figur 5.1 viser størrelsen på kandidaternes virksomheder alene for private virksomheder. Figur 5.1 er samlet set ikke signifikant, selvom der er signifikante forskelle mellem nogle af kandidatgraderne. Det interessante er, at blandt de kandidater, som bliver ansat på det private arbejdsmarked, er der ikke forskelle på størrelsen på virksomheder, hvor kandidaterne bliver ansat, når der ses bort fra cand.scient.-kandidaterne. 16 Blandt de kandidater, som bliver ansat i det private, er der ikke forskel på, hvor store virksomheder kandidaterne bliver ansat i, men da cand.comm.-kandidaterne er flere i antal og flere går ind i det private, er antallet af disse kandidater større, selvom fordelingen er ensartet mellem kandidatgrupperne. 15 Eksempelvis Videnpilotordningen og Akademikerkampagnen, jf Der er få cand.scient.-kandidater i tabellen, og det er derfor kun de største forskelle, der er signifikante for disse kandidater.

31 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 30 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 5.1: Kandidaternes ansættelsesforhold fordelt på virksomhedens størrelse kun for private virksomheder. Særskilt for kandidatgrad. Procent mag. comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne: p = 0,061. Beregningsgrundlaget er Geografisk ansættelsessted og transport Fra virksomhedsstørrelser til beliggenhed og transport. I tabel 5.12 vises, hvor kandidaterne er ansat i deres nuværende ansættelse. Blandt cand.scient.-kandidaterne er 63,0 pct. ansat i hovedstaden, hvilket er signifikant færre end andelen blandt cand.comm.-, cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne, hvor det er henholdsvis 79,4 pct., 75,1 pct. og 84,5 pct. scient.adm.-kandidaterne ligger signifikant højere end alle andre grupper, bortset fra cand.comm.-kandidaterne. Det kan både være kandidaternes egne ønsker, praktiske hensyn og typen af uddannelse og det tilhørende arbejdsmarked, der har betydning for, hvor kandidaterne er ansat. Der er ca. 5 pct. blandt kandidaterne, uanset hvilken kandidatgrad de har, der er ansat andre steder end Region Sjælland og Region Hovedstaden. Denne andel dækker både kandidater, der arbejder i Danmark, men uden for disse to regioner, og kandidater, der arbejder udenlands. Det arbejdsmarked, som RUC uddanner kandidater til, er således i høj grad det geografisk omliggende samfund. Det må dog forventes, at tallet for kandidater, der arbejder i udlandet er lidt højere, men at disse kandidater ikke har været mulige at få fat i. Tabel 5.12: Kandidaternes ansættelsessted. Opdelt på kandidatgrad. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Hovedstaden 73,1 79,4 75,1 84,5 75,0 63,0 77,0 Sjælland 22,9 15,5 16,4 12,2 20,7 32,1 17,7 Andet 4,0 5,1 8,5 3,4 4,3 4,9 5,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidattitlerne: p = 0,000

32 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Figur 5.2 nedenfor viser, hvor lang tid kandidaterne bruger på transport til og fra arbejde. Lige lidt over 60 pct. af kandidaterne har op til en halv times transport pr. vej til arbejde. Det vil sige, at der bruges under 1 time til transport til og fra arbejde på en arbejdsdag. Andelen af cand.scient.-kandidater, der har under 15 min pr. vej, ligger signifikant lavere end blandt de to grupper, der ligger højest, nemlig cand.scient.adm.- og cand.soc.-kandidaterne. 7 pct. blandt alle kandidaterne bruger mere end en time pr. vej, og dermed over to timer om dagen på transport. Figur 5.2: Kandidaternes transporttid til arbejde i nuværende beskæftigelse. Særskilt for kandidatgrader. Procent mag. 25 comm soc. scient.adm. techn.soc. scient. 0 Op til 15 min min min min min min 1½ time eller mere Andet Note: I kategorien Andet har nogle kandidater placeret deres svar, hvis de eksempelvis har to forskellige transporttider afhængigt af transportmiddel eller hvis de har forskellige arbejdssteder. Signifikansniveau for forskel mellem kandidattitlerne: p = 0,043 For at undersøge kandidaternes mobilitet, er kandidaterne blevet spurgt, hvilke faktorer, der begrænser dem i at kunne arbejde længere væk hjemmefra, end de gør nu, og hvilke faktorer, der kunne motivere dem til at arbejde længere væk hjemmefra. Se figur 5.3 og 5.4. Det er kun kandidater, som er i arbejde, som er blevet stillet disse spørgsmål, fordi de allerede har en transporttid til arbejde, som det er muligt at sammenligne med. I begge figurer er kandidaternes svar lavet særskilt for, hvor lang tids transport, de havde til arbejde. Figur 5.3 viser, at der er en sammenhæng mellem, hvor lang tid kandidaterne har til arbejde, og om de oplever, at de har begrænsninger i forhold til at kunne arbejde længere væk hjemmefra. Samlet set svarer 47,2 pct. blandt kandidaterne, at der ikke er nogen begrænsninger i forhold til at arbejde længere væk hjemmefra. Kandidater, som har valgt denne mulighed, har kun kunnet sætte én markering. De resterende 52,8 pct. har kunnet vælge op til tre muligheder blandt de øvrige svar. Kandidater med kortere tid til arbejde svarer i langt højere grad Nej til, at der er begrænsninger i forhold til at arbejde længere væk hjemmefra, mens andelen falder, jo længere transporttid kandidaterne i forvejen har, og sammenhængen er højsignifikant.

33 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 32 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 5.3: Begrænser nogle af nedenstående faktorer dig i at kunne arbejde længere væk fra dit hjem end du gør nu? Kandidater, som har svaret bekræftende på nedenstående svarmuligheder. Procent Op til 15 min 10 0 Nej*** Ja, partners/ægtefælles arbejdstider* Ja, familiemæssige forhold*** Ja, ansættelsesvilkår/krav til mit arbejde Ja, økonomiske forhold* Ja, mine arbejdstider Ja, transportmidler eller transportmuligheder*** Ja, fritidsinteresser* min min min 60 min+ Note: Kandidaterne har kunnet vælge op til 3 svarmuligheder. Hvis de har svaret Nej har de dog ikke kunnet vælge flere muligheder. Det betyder, at hvis svarkategorien Nej blev fraregnet og alle resterende kandidater havde afgivet 3 svarmuligheder, ville andelene for kandidater med samme transporttid blive 300 pct. Kandidater, som svarer Nej, udgør 47,2 pct. af kandidaterne, mens de resterende summer til 86,3 pct. I betragtning af, at kandidaterne har kunnet sætte 3 kryds, er det interessant at se, at kandidaterne kun har valgt lidt under to muligheder. Det er således ikke sådan, at der er mange grunde, og at kandidaterne skal prioritere, hvilke de skal markere. Den eneste begrænsning, hvor transporttiden til arbejde ingen forskel gør, er for muligheden Ansættelsesvilkår/krav til arbejdet. For alle de øvrige svarmuligheder er der en signifikant sammenhæng mellem nuværende transporttid til arbejde og de forskellige begrænsninger. Blandt de kandidater, som oplever begrænsninger i forhold til at få længere tid til arbejde, har 15,8 pct. svaret partners arbejdstider, 38,6 pct. har svaret familiemæssige forhold og 12,3 pct. har svaret transportmæssige forhold. Det er ikke underligt, at kandidater med en længere transporttid til arbejde, vil have flere udfordringer ved at forlænge tiden. Mange af kandidaterne er i 30 erne, og derfor vil mange have familie, og det er også den mest valgte mulighed, at familiemæssige forhold vil begrænse kandidaterne. Kandidater, som har lang transporttid, angiver også i signifikant højere grad, at transportforhold i sig selv vil udgøre en begrænsning for, at de kan bruge mere tid på transport. Kandidaterne er også blevet spurgt om, hvilke faktorer, der kunne motivere dem til at arbejde længere væk hjemmefra end de gør nu. Figur 5.4 viser kandidaternes besvarelser. Kun 22,9 pct. svarer samlet set, at der ikke er noget, der kan motivere dem til at pendle længere mellem hjem og arbejde. Blandt kandidater, som bruger mere end 2 timer på transport hver dag, svarer 43,4 pct., at der ikke er noget, som vil kunne motivere dem til at pendle længere. Andelen falder, jo kortere transporttid kandidaterne i forvejen har og forskellen er højsignifikant. For de motiverende

34 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen faktorer er det interessant, at der for fire forhold er signifikante forskelle, når nuværende transporttider sammenlignes, mens der for fire af forholdene ingen sammenhæng er. For forfremmelse, hjemmearbejde, fleksibel arbejdstid og økonomiske forhold er der ingen sammenhæng mellem kandidaternes nuværende transporttid og om kandidaten har svaret, at den pågældende faktor kunne motivere dem til at pendle længere. Blandt de 77,1 pct., som kan motiveres til at pendle længere, er det især to forhold, nemlig Karrieremæssige forhold (faglig karriere) og Økonomiske forhold (herunder løn), som kan motivere dem. Om kandidaterne vil pendle længere for en faglig karriere afhænger af deres transporttid; hvor 43,8 pct. blandt kandidater med en kort transporttid vil pendle længere for bedre karriere, gælder det kun 17,2 pct. blandt kandidater med en daglig transporttid på 2 timer eller mere. Til gengæld er der ikke forskel mellem kandidater med forskellig transporttid i forhold til, om de vil pendle længere for økonomiske forhold og løn. Samlet set vil 37,5 pct. pendle længere for økonomiske forhold og løn. Den sidste faktor, som har fået en tilslutning på mere end 30 pct., er Udbud af relevant arbejde. Ca. 20 pct. blandt kandidater med en transporttid på 1½ time eller mere om dagen ville blive motiveret af relevant arbejde, mens det er mere end 30 pct. for kandidater med kortere transporttider. 36,7 pct. blandt kandidater, som har under ½ times daglig transport, ville gerne pendle for relevant arbejde. Figur 5.4: Ville nogle af nedenstående faktorer motivere dig til at pendle længere mellem hjem og arbejdsplads, end du gør nu? Procent Nej*** Ja, udbud af relevant arbejde*** Ja, ansættelsesvilkår** Ja, karrieremæssige forhold (faglig karriere)*** Ja, karrieremæssige forhold (ledelsesmæssig karriere)** Ja, forfremmelse Ja, muligheden for hjemmearbejde Ja, fleksibel arbejdstid Ja, økonomiske forhold (herunder løn) Op til 15 min min min min 60 min+ Note: Kandidaterne har kunnet vælge op til 3 svarmuligheder. Hvis de har svaret Nej har de dog ikke kunnet vælge flere muligheder. Det betyder, at hvis svarkategorien Nej blev fraregnet, og alle resterende kandidater havde afgivet 3 svarmuligheder, ville andelene for kandidater med samme transporttid blive 300 pct. Kandidater, som svarer Nej, udgør 22,9 pct. af kandidaterne, mens de resterende summer til 190,7 pct. 5.4 Arbejdsopgaver og jobindhold Efter endt uddannelse vil langt de fleste kandidater søge beskæftigelse, og som set i tabellerne ovenfor vil de fleste komme i beskæftigelse, og efter en periode vil langt størstedelen have en fast-

35 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 34 Kandidatundersøgelsen 2012 ansættelse. Dette afsnit handler om, hvilken type job kandidaterne får, hvilke arbejdsopgaver de har, om de er tilfredse med deres job og hvordan deres job stemmer overens med deres fremtidige forventninger. Alle kandidater, som på nuværende tidspunkt er i beskæftigelse, er spurgt om den faglige sammenhæng mellem deres job, og om de har en akademisk stilling, se tabel 5.13 og Kun 4,6 pct. angiver, at der ingen faglig sammenhæng er mellem deres studie og deres beskæftigelse; her ligger cand.mag.-kandidaterne med 7,3 pct. signifikant højere end cand.comm.-, cand.scient.adm.- og cand.techn.soc.-kandidaterne, hvor henholdsvis 3,4 pct., 2,9 pct. og 1,1 pct. oplever, at der ingen sammenhæng er. Tabel 5.13: Kandidaterne fordelt på sammenhængen mellem ansættelse og studie. Opdelt på kandidatår. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. I forlængelse af speciale 11,0 9,9 13,2 14,7 24,7 9,9 12,2 Faglig sammenhæng 44,9 64,3 44,5 47,9 47,3 65,4 53,3 Akademisk sammenhæng 36,7 22,4 36,5 34,5 26,9 19,8 29,9 Ingen sammenhæng 7,3 3,4 5,8 2,9 1,1 4,9 4,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Det er interessant, at næsten 24,7 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidaterne får beskæftigelse i forlængelse af deres speciale. Dette er signifikant højere end blandt de øvrige kandidatgrader. 64,3 pct. og 65,4 pct. blandt henholdsvis cand.comm.- og cand.scient.-kandidaterne angiver, at der er en faglig sammenhæng mellem ansættelse og studie. Det er ca. 20 procentpoint højere end blandt de øvrige kandidatgrader. Når disse to kandidatgrader i højere grad får stillinger med faglig sammenhæng mellem ansættelse og studie, kan det hænge sammen med, at der er nogle tydeligere afgrænsede dele af arbejdsmarkedet målrettet disse kandidater. Hvad vil det sige, at en stilling er akademisk? I kandidatundersøgelsen fra 2007 var flere kandidater i tvivl om deres stilling var akademisk, og kandidater, som havde jobtitel og en løn, der svarede til akademisk arbejde, havde svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt de havde akademisk arbejde. Akademisk arbejde betyder ikke, at det skal være tilknyttet forskning eller videnskab, men at stillingen har en akademisk overenskomst, eller at de arbejdsopgaver, som udføres, kræver eller trækker på akademiske færdigheder. Spørgsmålet er blevet uddybet og specificeret; kandidaterne har kunnet markere et eller flere af følgende udsagn: Ja, jobbet har akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori Ja, mine arbejdsopgaver er svarende til det, som man kan forvente med en akademisk uddannelse Ja, min løn- og arbejdsforhold er svarende til det, som man kan forvente med en akademisk uddannelse. Nej, jobbet er IKKE inden for akademisk overenskomst, og/eller løn- og arbejdsforhold, samt opgaver svarer ikke til en akademisk stilling. Tabel 5.14 og 5.15 viser, om kandidaterne har fået akademisk beskæftigelse efter endt uddannelse, når der med akademisk beskæftigelse menes de tre øverste muligheder. Tabel 5.14 sammenligner kandidatgraderne, tabel 5.15 sammenligner afgangsårene.

36 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Tabel 5.14: Kandidaterne fordelt på akademisk eller ikke akademisk ansættelse. Opdelt på kandidatgrad. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Akademisk stilling 84,2 77,8 87,7 93,3 93,5 93,8 84,7 Ikke akademisk stilling 15,0 17,3 11,5 5,5 4,3 3,7 12,8 Ved ikke 0,8 4,9 0,7 1,3 2,2 2,5 2,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal Signifikansniveau: p = 0,000 Tabellen viser, at 84,7 pct. af kandidaterne fra RUC har akademisk beskæftigelse. I den efterfølgende beskrivelse af, hvilke grupper der ligger højere eller lavere, er det vigtigt at huske, at på trods af forskelle, så er der en samlet høj andel med akademisk beskæftigelse. Blandt cand.comm.- kandidaterne har 77,8 pct. en akademisk stilling, hvilket er en signifikant lavere andel end blandt de øvrige kandidatgrader. Andelen, som har en ikke-akademisk stilling, er signifikant lavere, nemlig mellem 3,7 pct. og 5,5 pct. blandt cand.scient.-, cand.scient.adm.- og cand.techn.soc.- kandidaterne. Tabel 5.15: Kandidaterne fordelt på akademisk eller ikke akademisk ansættelse. Opdelt på kandidatår. Procent Akademisk stilling 89,9 89,7 81,7 80,0 80,5 84,7 Ikke akademisk stilling 8,8 9,3 14,8 17,4 14,9 12,8 Ved ikke 1,3 1,0 3,5 2,6 4,6 2,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal Signifikansniveau for forskelle mellem kandidatårgangene: p = 0,000 Tabel 5.15 viser, at de tre seneste årgange ligner hinanden og er signifikant forskellige fra 2007 og En del af forskellen mellem årgangene kan skyldes, at kandidaterne fra de seneste år ikke ved, om deres stilling er akademisk, men selvom alle kandidater, som har svaret I tvivl havde akademiske stillinger, ville andelen, der har svaret, at de har en ikke-akademisk stilling, stadig være signifikant større. For at undersøge hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne i deres nuværende beskæftigelse er i en akademisk stilling, er der lavet en regressionsanalyse. Bilagstabel 2.f viser, hvilke forhold, der hænger sammen med, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse. Alle de studiefakta, som er medtaget i analysen, er signifikante, hvis der kun ses på studiefakta. Hvis øvrige forhold tilføjes, har hovedområde ingen betydning. Fire ud af de fem studieaktiviteter er signifikante. Ingen af de personlige forhold er signifikante, hvilket betyder, at de forskelle, som kan ses for de øvrige fakta og studieaktiviteter, ikke handler om, at eksempelvis fordelingen af køn, alder og børn er forskelligt fordelt på kandidatårene eller mellem kandidattitlerne. Kandidattitel er højsignifikant, også når der kontrolleres for studievalg og personlige forhold, hvilket betyder, at der er forskel på, i hvilken grad forskellige kandidater opnår akademisk beskæftigelse 1-5 år efter dimission. mag.-kandidaterne er brugt som referencegruppe, og sammenlignes de øvrige kandidattitler hermed, viser analysen, at der er mindre sandsynlighed for at cand.comm.-kandidaterne er i akademisk beskæftigelse, mens der er større sandsynlighed for,

37 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 36 Kandidatundersøgelsen 2012 at cand.scient.adm.-kandidaterne har angivet at være i akademisk beskæftigelse. comm.- kandidaterne ser ud til at ligge signifikant lavere end stort set alle øvrige grupper den eneste kandidattitel, hvor der ikke er signifikant forskel til cand.comm.-kandidaterne, er cand.scient.- kandidaterne. 17 Blandt studiefakta øger højere karakterer sandsynligheden for at være i akademisk beskæftigelse, ligesom kandidaterne har større sandsynlighed for at være i akademisk beskæftigelse, jo tidligere de er dimitteret. Hver af kandidaternes kontakter med arbejdsmarkedet: lønnet studiejob, frivilligt arbejde/studenterpolitik, praktik og projektarbejde øger sandsynligheden for at være i akademisk beskæftigelse størst er sammenhængen med studiejob og praktik. Konklusionen er, at stort set alle kandidaternes studiefakta og studieaktiviteter har betydning undtaget herfra er hovedområde og udlandsophold. Titel og kandidatår er forhold, som kandidaterne ikke kan ændre, når de har valgt deres uddannelse. Kandidatår i denne sammenhæng handler ikke bare om at blive tidligere færdig, men om en kombination af det arbejdsmarked, som kandidaterne kommer ud på og ikke mindst den tid kandidaterne har været på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at forstå, at når analysen viser en sammenhæng mellem et bestemt forhold, eksempelvis studiejob og sandsynligheden for at være i akademisk beskæftigelse, så er det ikke sikkert, at det er forholdet selv, altså studiejobbet, der gør forskellen. Men analysen viser, at kandidater, som har svaret ja til pågældende forhold, har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Hvis kandidater, som ikke har studiejob, har noget til fælles, som ikke undersøges, eksempelvis nationalitet, handicap eller andet, er det måske snarere et udtryk for, at disse karakteristika gør det sværere at få akademisk beskæftigelse. Når dette forbehold er taget, og der ses bort fra titel og kandidatår, som kandidaterne ikke kan ændre, har kandidaterne et stort rum for selv at påvirke sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Karakterer og alle de erhvervskontakter, som kandidaterne har, øger sandsynligheden for, at kandidaterne i deres nuværende stilling har akademisk beskæftigelse. I tabellerne ovenfor er arbejdsopgaver et af de kriterier, som er med til at definere en akademisk stilling. I tabel 5.16 nedenfor gengives kandidaternes svar på deres primære arbejdsopgaver. Kandidaterne er spurgt om, hvilke tre arbejdsopgaver, de bruger mest tid på i deres nuværende ansættelse. Tabellen viser andelen af kandidater, der har valgt den pågældende opgave som en af de opgaver, de bruger mest tid på. For størstedelen af opgaverne gælder, at der er signifikant forskel mellem kandidatgraderne, og dermed også, at selvom kandidaternes opgaver ikke er fuldstændigt forskellige, så er der forskel på i hvilken grad kandidater med forskellig uddannelse udfører forskellige typer af opgaver. 17 Dette kan ikke aflæses direkte i tabel Der er lavet regression (bilag 2g), hvor der har været ændret referencegruppe for at kontrollere dette.

38 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Tabel 5.16: Kandidaternes primære arbejdsopgaver. Særskilt for kandidatgrader. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Formidling, kommunikation og 38,2 69,7 37,0 37,1 47,3 34,6 49,5 tekstproduktion*** Projektledelse (herunder facilitator 38,5 38,2 48,1 47,7 50,5 33,3 42,1 og koordineringsopgaver) og planlægning** Administration, sekretariatsfunktioner 40,7 22,1 42,8 61,2 54,8 21,0 36,9 og sagsbehandling*** Analyse, evaluering og forskning*** 23,6 14,4 29,3 45,6 31,2 38,3 25,4 Rådgivning/vejledning** 24,5 16,2 18,5 19,0 24,7 8,6 18,7 Undervisning og undervisningsopgaver*** 27,9 13,2 20,0 5,5 6,5 35,8 17,2 IT-opgaver (projektledelse, support, 9,1 18,0 9,4 8,9 6,5 17,3 12,6 udvikling, implementering, mv.)*** HR og personale, samt ledelse og 13,4 11,6 15,9 9,7 4,3 6,2 12,0 organisationsudvikling** Produktudvikling(innovation og 10,5 12,9 10,8 13,1 8,6 12,3 11,8 udviklingsopgaver) Klient-, kunde- og borgerkontakt 12,8 11,7 11,5 5,5 17,2 8,6 11,2 og service* Salg, markedsføring og reklame*** 6,6 14,9 4,6 1,7 1,1 2,5 8,0 Internationale relationer** 3,1 3,4 8,7 5,9 6,5 4,9 5,1 Økonomi- og regnskabsfunktioner 2,0 1,5 7,5 16,9 3,2 2,5 5,0 (herunder også revision)*** Andet 4,0 4,2 5,5 0,8 3,2 4,9 4,0 Tekniske opgaver, kvalitetssikring 0,6 0,9 1,9 3,4 8,6 19,8 2,6 og kontrol samt laboratoriearbejde*** Serviceopgaver (herunder transport, 2,6 1,6 2,6 2,1 2,2 2,5 2,2 kopiering, reception) og praktisk arbejde Produktion*** 0,3 4,2 0,2 0,0 0,0 4,9 1,8 Oversættelse og tolkning* 2,3 2,4 0,2 0,4 1,1 0,0 1,5 Pleje, pasning og omsorg (herunder 2,8 1,5 0,7 0,0 1,1 1,2 1,4 børnepasning/pædagogisk arbejde) Beregningsgrundlag Antal markeringer 2,6 2,6 2,7 2,8 2,7 2,6 2,7 Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau

39 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 38 Kandidatundersøgelsen 2012 I forlængelse af, at kandidaterne har beskrevet, hvad de bruger mest tid på i hverdagen, er de blevet spurgt, om de er tilfredse med indhold og arbejdsopgaver i deres nuværende ansættelse. Det er undersøgt, om der er forskel på kandidatgraderne, men der er ingen forskelle på kandidatgraderne, når det handler om tilfredsheden med deres nuværende beskæftigelse. Når spørgsmålet undersøges ud fra kandidatåret, er der forskelle, se tabel 5.17 Tabel 5.17: Kandidaterne fordelt på tilfredshed med arbejdsopgaver og afgangsår. Opdelt på kandidatår. Procent Utilfreds eller meget utilfreds 5,0 5,7 5,3 5,5 6,4 5,5 Hverken eller 7,6 7,9 5,8 10,8 15,8 9,2 Tilfreds eller meget tilfreds 87,4 86,5 88,9 83,7 77,9 85,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Ca. ½ pct. har svaret ved ikke til spørgsmålet. Disse indgår ikke i tabellen. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidatårene: p= 0,001. Signifikansniveau for tilsvarende tabel, hvor der opdeles på kandidattitler: p= 0,934. Der er således ingen forskel mellem kandidattitlerne, når det kommer til utilfredshed med deres arbejde. Kandidatårgang 2007, 2008 og 2009 adskiller sig ikke signifikant fra hinanden, mens 2011 har en større andel, der hverken er tilfredse eller utilfredse, og en tilsvarende lavere andel, der er tilfredse med deres arbejde ligner 2011, men hvor 2011 er signifikant fra de øvrige år bortset fra 2010, adskiller 2010 sig kun signifikant fra For at undersøge, hvordan overensstemmelsen er mellem de forestillinger, som de studerende gør sig under deres studie og de arbejdsopgaver og den beskæftigelse, som kandidaterne kommer til at varetage, er kandidaterne blevet spurgt om, hvordan det de beskæftiger sig med ligner det de forestillede sig, se figur 5.5. Figur 5.5: I hvor høj grad ligner din nuværende beskæftigelse de forventninger du som studerende havde til dit fremtidige arbejde? Særskilt for kandidatgrader. Procent mag. comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient. 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Beregningsgrundlaget for figuren er Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne: p = 0,000

40 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen ,5 pct. blandt cand.mag.-kandidaterne og 20,8 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne svarer, at deres forestillinger som studerende slet ikke stemmer overens med det, som de laver nu. Samlet set svarer 26,8 pct. at deres forventninger som studerende i høj grad ligner det arbejde og de arbejdsopgaver, som de udfører, mens 43,9 pct. svarer i nogen grad. Det er en stor andel, hvis forventninger slet ikke hang sammen med, hvad de laver. Flertallet af kandidaterne svarer, at deres arbejde i nogen grad stemmer overens med deres forventninger. Det er ikke til at vide, om det de havde forventet var bedre, værre eller blot anderledes. Når kandidaterne har haft andre forventninger, kan det skyldes, at kandidaterne ikke har haft realistiske forventninger, at de ikke har haft kendskab til den bredde, som der er med deres uddannelse, at de, grundet arbejdsmarkedets krav og vilkår, har måttet tilpasse sig, eller at muligheder har budt sig til, som de ikke forventede. Der er en signifikant sammenhæng mellem om kandidaterne er tilfredse med deres arbejde, og om det lignede de forventninger, de havde som studerende. Blandt kandidater, hvor deres jobopgaver i høj grad ligner deres forventning, er 96,4 pct. tilfredse med deres arbejde og arbejdsopgaver, mens det kun gælder 62,6 pct. blandt kandidaterne, hvor deres nuværende job og opgaver slet ikke ligner deres forventninger. Denne forskel gælder for alle kandidatgrader. Figur 5.6: I hvor høj grad ligner dit nuværende job de ønsker og forestillinger, du NU har til dit fremtidige arbejde/arbejdsliv? Procent mag. comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient. 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Signifikansniveau: p = 0,026. Beregningsgrundlaget er Figur 5.6 viser, hvordan kandidaternes nuværende job stemmer overens med de forventninger, som de har til deres fremtidige arbejdsliv. Svarene viser, at størstedelen af kandidaterne har et arbejde og arbejdsopgaver, som ligger i overensstemmelse med, hvad de forventer, at deres fremtidige arbejdsliv skal byde på. Det betyder, at selvom kandidaternes arbejde kun i nogen grad er, som de forventede, det ville blive, så ligger arbejdet nu i forlængelse af, hvad de forestiller sig at fortsætte med. Kandidaterne har således ændret forestillinger og omstillet sig til den beskæftigelse, som de har fået. Blandt kandidater, hvor deres forestillinger slet ikke stemmer overens med,

41 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 40 Kandidatundersøgelsen 2012 hvad de ønsker for deres fremtid, er der en andel på 69 pct., som ikke er tilfredse med deres arbejde. 18 Tabel 5.18: Hvis du ser på et fremtidigt job, hvilket indhold i dit arbejde vil du prioritere højt? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. At jobbet giver mening 59,9 55,7 55,4 53,7 58,8 37,8 55,2 for mig** Faglige udfordringer** 47,5 49,6 56,9 59,3 47,1 56,3 52,2 Variation i arbejdsopgaver 30,5 37,5 36,0 31,7 35,3 40,0 35,3 At jobbet er interessant* 25,5 32,0 29,9 35,0 28,4 38,5 30,9 Ansvar og indflydelse*** 30,8 30,5 29,9 41,5 27,5 17,8 30,7 Personlige udfordringer 21,2 23,3 27,0 19,9 23,5 25,9 23,5 At jeg gør en forskel 25,5 19,8 22,2 17,5 22,5 14,8 21,0 for andre* At der kan skabes synlige 17,2 19,4 16,3 20,3 22,5 28,1 19,1 resultater* Mulighed for fordybelse*** 22,2 12,4 14,0 11,0 14,7 27,4 15,5 Klart definerede opgaver 8,4 8,6 4,8 4,9 5,9 5,2 7,0 Andet 2,9 2,6 1,7 1,6 4,9 3,0 2,5 Prestige 1,2 2,9 1,7 2,0 3,9 1,5 2,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Signifikansniveauer for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret ved, at fed markerer kandidater, som har en signifikant højere andel end kandidater, der er markeret med kursiv. Kandidater, som ikke er markeret, kan ligne enten kandidater med en høj eller lav andel. Tabel 5.18 viser, hvilket karakteristika ved indholdet af kandidaternes arbejde de vil prioritere højt i et fremtidigt arbejde. De 5 karakteristika, der er valgt oftest, handler om jobbet selv og ikke så meget organiseringen, personlig vinding eller resultater. Det betyder ikke, at disse ikke er valgt, men det er ikke dem, der blandt kandidaterne samlet set, bliver valgt oftest. Mere end 50 pct. af kandidaterne har valgt, at det er vigtigt, at jobbet giver mening og at der er faglige udfordringer. At disse to svarmuligheder bliver valgt så ofte, tyder på, at et job for mange RUC-kandidater ikke bare er et job, men også en del af ens identitet og et grundlag for udvikling af kompetencer. Tabel 5.19 viser hvilke rammer, kandidaterne vil prioritere i et fremtidigt arbejde. Mere end halvdelen, nemlig 58,1 pct. af kandidaterne, har valgt, at gode kolleger er blandt de karakteristika, som de vil prioritere højt. Dernæst kommer, at arbejdstiden er fleksibel, 41,7 pct., og at der er sammenhæng mellem arbejde og privatliv, 36,9 pct. Kandidaterne prioriterer menneskelige og prakti- 18 Kun 42 kandidater har svaret, at deres arbejde slet ikke stemmer overens med deres fremtidige ønsker.

42 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen ske rammer for deres arbejde, og forhold som forfremmelse og især løn - kommer væsentligt længere nede på listen. Denne tabel kan ikke direkte sammenlignes med den tidligere tabel, hvor der blev spurgt til, hvad der kunne motivere kandidaterne til at pendle længere. Dette spørgsmål er stillet til alle, der har været i arbejde, mens spørgsmålet om længere pendling mellem hjem og arbejde blev stillet til kandidater, der på undersøgelsestidspunktet var i beskæftigelse. Alligevel er det interessant, at kun få vil prioritere løn som en af de vigtige rammer for deres arbejde, men det er det forhold, som flest svarer ville kunne motivere dem til at pendle længere. Tabel 5.19: Hvis du ser på et fremtidigt job, hvilke rammer for dit arbejde vil du prioritere højt? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Gode kolleger 63,6 56,6 57,5 54,3 60,4 57,8 58,1 Arbejdstiden er fleksibel 42,3 42,0 40,0 41,3 42,6 44,4 41,7 Sammenhæng mellem 35,5 38,4 35,8 34,8 38,6 38,5 36,9 arbejde og privatliv Ledelsen værdsætter min 28,4 31,4 30,2 35,6 25,7 23,0 30,3 indsats/anerkendelse At jeg kan planlægge og 30,5 27,4 31,7 23,5 32,7 41,5 29,6 definere egne opgaver** Mulighed for karriere/forfremmelser** 19,6 25,7 25,6 32,4 16,8 21,5 24,6 En ikke stresset hverdag*** 20,3 13,0 9,6 7,3 16,8 12,6 13,2 Muligheden for internationale 8,0 9,0 20,6 14,6 9,9 11,9 12,2 relationer*** Høj løn* 8,0 14,3 11,3 11,7 11,9 8,9 11,7 Normal arbejdstid (37 9,9 9,3 9,4 10,1 9,9 8,9 9,5 timer ugentligt) At mit ansvar og mine 7,6 7,9 5,4 6,1 5,0 5,2 6,8 opgaver er klart definerede Kort transporttid 5,2 4,6 5,2 4,0 8,9 5,9 5,1 Muligheden for at arbejde 4,3 4,6 5,2 6,5 2,0 7,4 4,9 hjemmefra En travl hverdag* 2,6 3,9 2,7 7,3 2,0 2,2 3,6 Nedsat arbejdstid 3,5 3,0 1,9 1,6 5,0 0,0 2,6 Gode fysiske rammer 2,6 1,7 1,0 1,6 1,0 4,4 1,9 Andet 2,1 0,9 2,1 1,6 2,0 2,2 1,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Signifikansniveauer for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret ved, at fed markerer kandidater, som har en signifikant højere andel end kandidater, der er markeret med kursiv. Kandidater, som ikke er markeret, kan ligne enten kandidater med en høj eller lav andel. Tabellen viser også, at kandidater med forskellige titler ikke prioriterer ens, når det kommer til, hvilke kandidatgrupper, der prioriterer de forskellige rammer for arbejdet højest. Andelen i tabellen viser, hvor mange der har valgt en bestemt valgmulighed.

43 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 42 Kandidatundersøgelsen 2012 Det næstsidste, som skal undersøges for kandidaternes nuværende beskæftigelse, er, om kandidaterne har personaleansvar i deres stilling, og hvor mange ansatte kandidaterne er ledere for, se tabel 5.20 og Tabel 5.20: Har kandidaterne personaleansvar? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Ja 9,7 15,8 11,5 9,2 5,4 16,0 12,3 Nej 90,3 84,2 88,5 90,8 94,6 84,0 87,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,004 Ovenstående tabel viser, at 15,8 pct. blandt cand.comm.-kandidaterne har personaleansvar, hvilket er signifikant mere end cand.mag.-, cand.scient.adm.- og cand.techn.soc.-kandidaterne, hvor henholdsvis 9,7 pct., 9,2 pct. og 5,4 pct. har personaleansvar. Blandt cand.scient.-kandidater har 16,0 pct. personaleansvar; denne andel er pga. det lave antal kandidater i denne gruppe kun signifikant forskellig fra cand.techn.soc.-kandidaterne. På trods af disse forskelle mellem kandidaterne, så har størstedelen af kandidaterne, nemlig 87,7 pct., ikke personaleansvar. Kandidaterne, der har personaleansvar, er blevet spurgt, hvor mange medarbejdere, de er ledere for. Tabel 5.21 viser, at 57,8 pct. af kandidaterne, der har lederansvar, er leder for 1-4 ansatte, mens 3,6 pct. er leder for mere end 100 ansatte. Tabel 5.21: Hvor mange ansatte, kandidater med personaleansvar er leder for? Procent. 1-4 ansatte 57,8 5-9 ansatte 16, ansatte 13, ansatte 5, ansatte 2,2 100 eller flere ansatte 3,6 100,0 Beregningsgrundlag Selvstændig bibeskæftigelse og kandidaternes arbejdstid Gennem kapitlet har en lang række forhold omkring kandidaternes nuværende beskæftigelse været berørt. De sidste forhold, som skal undersøges, er kandidaternes selvstændige bibeskæftigelse, og hvor meget kandidaterne arbejder. Først og fremmest er kandidaterne i et ansættelsesforhold blevet spurgt om, hvorvidt de ved siden af deres ansættelse har selvstændig bibeskæftigelse. Alle kandidater i beskæftigelse er blevet spurgt, hvad deres faktuelle ugentlige arbejdstid er, og hvad deres kontraktlige ugentlige arbejdstid er. Kandidater, der har angivet, at de også har selvstændig beskæftigelse, er blevet spurgt om, hvor mange timer de arbejder i deres selvstændige erhverv. Blandt kandidater, som har angivet deres beskæftigelse til at være I en ansættelse, har 9,3 pct. endvidere bekræftet, at de har selvstændig virksomhed eller udfører selvstændigt er-

44 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen hverv/freelance-arbejde ved siden af deres ansættelse. 19 Antallet af timer, som kandidater med selvstændig bibeskæftigelse lægger i denne beskæftigelse, er gennemsnitligt 7,6 timer. Figur 5.7: Kandidaternes faktiske vs. kontraktlige ugentlige arbejdstid. Timer Faktisk arbejdstid Kontraktlig arbejdstid Op til 30 timer 30 til 34,99 timer 35 til 39,99 timer 40 timer eller mere Beregningsgrundlag: for kontraktlig og for faktisk arbejdstid Figur 5.7 viser kandidaternes faktiske og kontraktlige ugentlige arbejdstid inddelt i fire kategorier. Figuren viser, at andelen af kandidater, der arbejder og har en kontraktlig arbejdstid på mindre end 35 timer, ikke er ret stor. Kun 11,5 pct. har en kontraktlig arbejdstid under 35 timer og 9,3 pct. arbejder mindre end 35 timer om ugen. Det som imidlertid er mest iøjnefaldende er, at selvom 84,3 pct. af kandidaterne har en kontraktlig arbejdstid på mellem 35 og 39,99 timer, er det kun 43 pct., som har en kontraktlig arbejdstid i dette interval. Til gengæld arbejder 47,7 pct. 40 timer eller mere, selvom det kun er 4,2, der har en kontraktlig arbejdstid på mere end 40 timer. At kandidaterne arbejder mere end deres kontraktlige tid betyder ikke nødvendigvis, at de arbejder uden at blive kompenseret. Tabel 5.22 viser kandidaternes ugentlige arbejdstid opgjort på en række forskellige måder og opdelt på de 6 kandidattitler. Tabellen viser, at kandidaterne i gennemsnit arbejder 38,9 time pr. uge og at kandidaterne i gennemsnit arbejder 3,01 time mere om ugen end deres kontraktlige arbejdstid. 19 Det svarer til 172 kandidater ud af de 1.855, der har besvaret spørgsmålet. I de tabeller, der har med selvstændigt erhverv og arbejdstid at gøre, indgår kun 167 kandidater. 5 af kandidaterne har ikke angivet, hvor mange timer, de arbejdede i deres selvstændige beskæftigelse.

45 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 44 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 5.22: Kandidaternes ugentlige arbejdstid. Gennemsnit i timer. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Beregningsgrundlag Antal timer i selvstændig 6,70 8,01 8,74 2,60 6,00 5,80 7, beskæfti- gelse Kandidaternes faktiske 37,76 38,72 39,45 40,59 37,94 38,67 38, arbejdstid Kandidaternes kontraktmæssige 35,29 35,80 36,22 36,70 35,81 35,83 35, ar- bejdstid Samlet arbejdstid 38,39 39,63 40,25 40,65 38,45 39,03 39, med selvstændigt og lønarbejde Differencen mellem 2,65 2,89 3,25 3,88 2,14 2,84 3, kontraktmæssig arbejdstid og faktisk arbejdstid i lønarbejde Note: Beregningsgrundlaget i tabellen er forskelligt. Denne forskel opstår primært, fordi det ikke har været tydeligt, hvordan kandidaterne skulle angive, hvis de ikke havde en øvre arbejdstid. Nogle kandidater har skrevet 0, andre har skrevet 999. I begge tilfælde har det ikke været muligt, at de indgår. Derudover har det konsekvenser for udregningen af differencen mellem reel og kontraktlig arbejdstid. Nogle steder er forskelle i beregningsgrundlag udtryk for, at alle kandidater ikke har svaret på alle spørgsmål altså ikke kun skæve svar. Signifikansniveauer for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret ved, at fed markerer kandidater, som har en signifikant højere andel end kandidater, der er markeret med kursiv. Kandidater, som ikke er markeret, kan ligne enten kandidater med en høj eller lav andel. Signifikansforskelle for timer i selvstændig beskæftigelse: Der er ingen signifikante forskelle mellem kandidattitlerne. Signifikansforskelle for faktisk arbejdstid: mag.-kandidaterne ligger signifikant lavere end cand.comm.-, cand.soc.-, og cand.scient.adm.-kandidaterne. Sidstnævnte ligger signifikant højere end alle de øvrige kandidattitler. Signifikansforskelle for kontraktmæssig arbejdstid: scient.adm.-kandidaterne ligger signifikant højere end cand.comm.- og cand.mag.-kandidaterne. Sidstnævnte ligger lavere end cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. Signifikansforskelle for samlet arbejdstid: mag.-kandidaterne ligger lavere end cand.comm.-, cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. Sidstnævnte ligger signifikant højere end cand.techn.soc.-, cand.mag.- og cand.comm.- kandidaterne. Signifikansforskelle for forskellen mellem kontraktlig og faktisk arbejdstid: techn.soc.-kandidaterne ligger signifikant lavere end cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. Sidstnævnte ligger signifikant højere end cand.mag.-, cand.comm.- og cand.techn.soc.-kandidaterne. Den gennemsnitlige arbejdstid tager ikke hensyn til, at nogle kandidater arbejder 25 timer om ugen, mens andre måske arbejder 40 timerom ugen. Der er desuden to forhold, som kunne være interessante at undersøge. Dels om kandidater, som er ansat på deltid, har mere merarbejde end kandidater på fuld tid, dels om der er en sammenhæng mellem mængden af selvstændig beskæftigelse og den kontraktmæssige arbejdstid. I tabel 5.23 er kandidaterne fordelt på 4 grupper afhængig af, hvor mange timer de har angivet deres kontraktmæssige arbejdstid til at være. Tabellen viser, at kandidater, som har en kontraktlig arbejdstid på under 30 timer, har en større forskel mellem deres kontraktlige arbejdstid og deres faktiske arbejdstid end de øvrige grupper. Det kan være både godt og skidt for kandidater i midlertidige job eller vikariater på deltid, som får tilbudt flere timer, vil det måske være godt både for erfaring og indtægt, mens det for kandidater, 20 Differencen er udregnet således, at kandidaterne får positive værdier, hvis de arbejder mere end deres kontraktlige arbejdstid og negative værdier, hvis de arbejder mindre. Kandidaterne kan arbejde mindre af mange forskellige årsager. Svarene varierer meget, men de meningsfulde svar går fra 1 til 15 timer. Hvis kandidaterne har angivet uendelig mange timer som deres kontraktmæssige arbejdstid, bliver differencen meget stor, hvilket betyder, at ligegyldigt hvor meget eller lidt de arbejder, vil differencen blive et meget højt negativt tal. Sidstnævnte kandidater indgår ikke. Kandidater, som har en negativ difference, indgår i gennemsnittet, selvom det ikke er til at sige, om de højeste værdier på omkring 15 timer er udtryk for nedsat arbejdstid, tabt arbejdsfortjeneste, delvis sygemelding eller simpelthen bare et udtryk for, at kandidaterne ikke arbejder helt så meget, som kontrakten siger.

46 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen som af forskellige personlige årsager er ansat på deltid, ikke nødvendigvis er godt, at den aftalte arbejdstid ikke overholdes. Tabel 5.23: Kandidaternes ugentlige arbejdstid i timer. Særskilt for kandidaternes kategoriserede kontrakttid i timer. Gennemsnit. Differencen mellem kontraktmæssig arbejdstid og faktisk arbejdstid i lønarbejde Antal timer i selvstændig beskæftigelse Op til 30 timer 6,69 11,89 30 til 34,99 timer 2,06 8,00 35 til 39,99 timer 2,87 6,58 40 timer eller mere 3,54 11,92 3,01 7,72 Beregningsgrundlag Når det kommer til kandidaternes selvstændige beskæftigelse, viser tabellen, at kandidater, som har mindre end 30 arbejdstimer, og kandidater, som har mere end 40 arbejdstimer, har flest arbejdstimer i deres selvstændige bibeskæftigelse. Det er en mindre andel, som har selvstændig beskæftigelse ved siden af lønarbejdet, og derfor kan der ikke lægges stor vægt på resultaterne, men det tyder på, at der er en gruppe af kandidater, som i forvejen arbejder meget, idet de har en kontraktlig arbejdstid på mere end 40 timer; dertil kommer merarbejde, og oven i det, har disse kandidater i gennemsnit knapt 12 timers arbejde i deres selvstændige bibeskæftigelse. I den anden ende er de kandidater, som supplerer en kortere kontraktlig arbejdstid med selvstændig bibeskæftigelse det kan ikke læses ud af tallene, om disse kandidater har valgt kortere kontraktlig arbejdstid for at have tid til deres bibeskæftigelse. 5.6 Opsummering Beskæftigelse og ansættelse: o 78,7 pct. blandt kandidaterne er i en ansættelse, mens 10,1 pct. er ledige. o 74,6 pct. er i en fastansættelse, mens 17,1 pct. er i en projektansættelse. o 25,4 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2007 til 57,0 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2011 er i deres første ansættelse. Samlet set er 36,5 pct. stadig i deres første ansættelse. o 12,2 pct. af kandidaterne har fået beskæftigelse inden for deres speciale fagområde, mens 53,3 pct. oplever, at der er en faglig sammenhæng mellem studie og beskæftigelse. o 84,7 pct. af kandidaterne er ansat i et akademisk job. Det varierer fra 80,0 pct. blandt årgang 2010 til 89,9 pct. fra årgang o 12,3 pct. af kandidaterne har personaleansvar i deres nuværende ansættelse. Ansættelsessted: o 31,4 pct. af kandidaterne er privatansatte, 10,4 pct. er ansat i en interesseorganisation, mens resten er offentligt ansat. o 52,2 pct. har angivet deres branche som offentlig administration, mens den næststørste andel, nemlig 10,7 pct., har valgt organisationer og politiske partier samt fagforeninger. o 77,0 pct. af kandidaterne er ansat i Region Hovedstaden, 17,7 pct. i Region Sjælland og 5,4 pct. er ansat uden for disse regioner, herunder i udlandet.

47 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse 46 Kandidatundersøgelsen 2012 Arbejdsopgaver: o 85,3 pct. af kandidaterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsopgaver. o De 3 opgaver, som kandidaterne oplyser, at de bruger mest tid på er: Formidling, kommunikation og tekstproduktion (49,5 pct.), Projektledelse og planlægning (42,1 pct.) og Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling (36,9 pct.) o 26,8 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de forventninger de havde som studerende til deres fremtidige arbejde. o 44,7 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de ønsker og forestillinger, som de på nuværende tidspunkt har til et fremtidigt arbejdsliv. o 55,2 pct. af kandidaterne har markeret, at det de vil prioritere højt omkring indholdet i et fremtidigt job er At jobbet giver mening for mig. o 58,1 pct. har markeret, at det de vil prioritere højt omkring rammerne for et fremtidigt arbejde er Gode kolleger. Arbejdstid: o 9,3 pct. af kandidaterne har selvstændig bibeskæftigelse. Kandidater med selvstændig bibeskæftigelse arbejder i gennemsnit 7,6 time i denne beskæftigelse. o 84,3 pct. af kandidaterne har en kontraktlig arbejdstid på mellem 35 og 39,99 timer om ugen. o 47,7 pct. angiver, at de arbejder mere end 40 timer om ugen. o I gennemsnit arbejder kandidaterne 3,01 time mere, end der står i deres kontrakt. På baggrund af kapitlets regressionsanalyse kan det konkluderes, at stort set alle kandidaternes studiefakta og studieaktiviteter har betydning for at være i beskæftigelse undtaget herfra er hovedområde og udlandsophold. Titel og kandidatår er forhold, som kandidaterne ikke kan ændre, når de har valgt deres uddannelse. Kandidatår i denne sammenhæng handler ikke bare om at blive tidligere færdig, men om en kombination af det arbejdsmarked, som kandidaterne kommer ud på og ikke mindst den tid kandidaterne har været på arbejdsmarkedet. Det er værd at bemærke, at sandsynlighed for at være i beskæftigelse øges med studiejob og/eller praktik. Personlige faktorer, der kan have betydning for at være i beskæftigelse, handler om, hvorvidt kandidaterne har børn eller ej samt hvornår de har fået dem. Analysen viser, at der er større sandsynlighed for beskæftigelse for kandidater med børn under studietid end for kandidater både uden børn under studietid og kandidater uden børn. Derudover er det interessant, at der ingen øvrige signifikante forskelle er mellem kandidater med og uden børn. Endelig viser regressionsanalysen, at stress mindsker sandsynligheden for at være i beskæftigelse.

48 Kapitel 6: Fakta om første job 47 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 6: Fakta om første job I kapitel 5 blev en række forhold omkring kandidaternes nuværende beskæftigelse undersøgt, og i dette kapitel skal mange af de samme spørgsmål undersøges for kandidaternes første beskæftigelse. Det er interessant at undersøge, om karakteristika ved første beskæftigelse ser ud til at adskille sig fra karakteristika ved efterfølgende beskæftigelse. I dette kapitel undersøges fakta for kandidaternes første job både for kandidater, som stadig er i deres første job og for kandidater, som ikke længere er i deres første job. Disse fakta sammenlignes med informationer om kandidaternes nuværende beskæftigelse. Betegnelsen Beskæftigelsesgruppe anvendes til at beskrive opdelingen i, om kandidaten er i første eller efterfølgende beskæftigelse. 64,8 pct. blandt kandidaterne i arbejde har svaret ja til at have haft anden beskæftigelse før deres nuværende beskæftigelse. Tabel 6.1 viser sammenhængen mellem kandidaternes nuværende beskæftigelse og ansættelsesforhold i første ansættelse. Tabellen viser også kandidater, som ikke er i beskæftigelse nu, men som tidligere har haft beskæftigelse, og som derfor indgår i dette kapitel. Tabel 6.1: Sammenhængen mellem kandidaternes ansættelsesforhold i første ansættelse og nuværende beskæftigelsesstatus. Procent. Nuværende ansættelse Fastansat Projektansat/ Tidsbegrænset Første ansættelse Vikariat Ansat med løntilskud Jeg havde selvstændig beskæftigelse Nu i ansættelse 92,0 74,7 83,9 68,1 73,7 83,0 Nu selvstændig 1,9 2,6 1,2 2,5 7,0 2,2 Nu ledig 4,1 10,9 9,1 18,6 15,8 8,6 Nu under uddannelse 0,9 8,0 3,5 5,7 0,0 3,6 Nu uden for 1,1 3,8 2,4 5,0 3,5 2,5 arbejdsmarkedet 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Procent for 47,1 26,2 11,5 12,7 2,6 100,0 beskæftigelsesstatus i første beskæftigelse Signifikansniveau: p = 0,000 Tabel 6.1 viser, at afhængig af deres ansættelsesform i deres første beskæftigelse, er der signifikant forskel på, hvor stor en andel, der i deres nuværende ansættelse har en fastansættelse. Alle grupperne er signifikant forskellige fra hinanden bortset fra kandidater, som var i selvstændig beskæftigelse. Sidstnævnte er en lille gruppe, som derfor kun signifikant adskiller sig fra kandidater, som var fastansat i første beskæftigelse. Blandt kandidater, som i deres første ansættelse var fastansatte, er der således signifikant flere, der er i fastansættelse i deres nuværende stilling. Dette er ikke overraskende, fordi kandidater med en fastansættelse, medmindre de bliver opsagt, selv har muligheden for at vælge, hvornår de skifter job, og derfor kan søge job over en længere periode og vente til de får en ny ansættelse, mens kandidater i tidsbegrænsede stillinger, selvom de søger før ansættelsen udløber, ikke kan være sikre på at have et nyt job og derfor kan komme ud i ledighed og dermed vælger at søge mere bredt. Blandt kandidater, som havde tidsbegrænsede stillinger, løntilskud eller havde selvstændig beskæftigelse i deres første beskæftigelse, er andelen af

49 Kapitel 6: Fakta om første job 48 Kandidatundersøgelsen 2012 nuværende ledige også signifikant større end blandt kandidater, som havde en fastansættelse i deres første stilling. En fastansættelse i sig selv behøver ikke at være bedre end andre typer af ansættelser og indenfor nogle fag kan denne type ansættelser være mere udbredte end indenfor andre dermed vil fastansættelser tidligt i karrieren måske heller ikke være forventelige. Tabellen viser også, at der er flere, der går fra vikariater til fastansættelser, end fra tidsbegrænsede/projektstillinger til fastansættelser. Det behøver ikke betyde, at vikariater er en bedre vej til en fast stilling end projektansættelser, men det viser, at det at få et vikarjob giver gode muligheder for at kunne få en fastansættelse efterfølgende, hvis kandidaterne ønsker dette. 6.1 Branche i første beskæftigelse Kandidaterne har svaret på, hvilken branche den første virksomhed, som de var ansat i, var indenfor, se tabel Tabel 6.2: Branchen på kandidaternes første ansættelse efter afsluttet uddannelse. Alle kandidater, som har haft en ansættelse siden dimission. Procent. Branche Offentlig administration, sundhed og undervisning 46,6 Information og kommunikation 11,7 Erhvervsservice 10,4 Organisationer og partier samt fagforeninger 10,2 Forskning og eksperimentel udvikling 5,8 Kultur og fritid 4,9 Industri og forsyningsvirksomhed 2,8 Finansiering og forsikring 2,6 Handel og service 2,3 Transport 1,3 Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Bygge og anlæg 0,7 Ejendomshandel og administration af ejendomme 0,7 100,0 Beregningsgrundlag Note: Kategorierne, som de fremgår i tabellen, er forenklede. I spørgeskemaet blev kandidaterne præsenteret for en række eksempler ud for hver kategori for at gøre det lettere at finde en type virksomhed eller organisation, der nogenlunde svarer til kandidaternes egne. Kandidater, som har valgt Andet, er på baggrund af deres svar blevet kodet ind i branchekategorierne. Blandt kandidaterne får 46,6 pct. deres første ansættelse inden for offentlig administration, sundhed og undervisning, mens den næstmest valgte branche er Information og kommunikation, som 11,7 pct. af kandidaterne har valgt. For kandidaternes første beskæftigelse har vi ligeledes spurgt om, hvilken type af offentlig administration, sundhed eller undervisning, som kandidaterne arbejdede indenfor. 21 Jf. afsnit 5.2 er det her vigtigt at være opmærksom på, at der fokuseres på branche, og at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem uddannelsestype og branche. For eksempel kan en cand.comm. være ansat som kommunikationsmedarbejder i mange forskellige brancher og ikke kun inden for Information og kommunikation.

50 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Tabel 6.3: Branchen på kandidaternes første ansættelse efter afsluttet uddannelse. Kandidater, som har valgt offentlig administration som branche. Procent. Underbranche offentlig administration Regioner og kommuners centraladministration, Skat, Rigsrevisionen, administration af love, folketinget, hoffet, Danmarks Statistik 28,7 og lign. Gymnasiale og studieforberedende uddannelser 11,2 Ministerier og styrelser inden for sundhedsvæsen, undervisning, 9,4 kultur og sociale forhold Andet 7,7 Videregående uddannelser på universitetsniveau 6,9 Ministerier og styrelser omkring skat, lovgivning, kirke, finanser 6,7 samt statsministeriet Hospital og sundhed herunder coaching, pædagogisk og psykologisk rådgivning, læger, tandlæger, sygeplejersker og sundhedsvæ- 6,6 sen i øvrigt Pasning og omsorg herunder dagpleje, SFO og klubber, daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem, hjemmepleje, hjemme- 6,5 hjælp Anden undervisning 4,2 Folkeskoler 3,7 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 3,2 Foreninger, legater, fonde. Flygtninge og asylcentre og andre sociale foranstaltninger 2,5 Politi, brandvæsen, domstole, fængselsvæsen, forsvar og lign. 1,5 Administration af og bidrag til erhvervsfremme/erhvervsøkonomiske ordninger 1,0 100,0 Beregningsgrundlag 907 Note: Alle kandidater, som har haft en første ansættelse, indgår i tabellen, uanset hvad deres nuværende beskæftigelsesmæssige status er. Tabel 6.3 viser, at der også inden for offentlig administration særligt er stor forskel på, hvor kandidaterne er ansat i deres første ansættelse. 6.2 Akademisk beskæftigelse I følgende afsnit undersøges kandidaternes akademiske beskæftigelse, faglighed og arbejdsopgaver i deres første ansættelse sat i relation til eventuel efterfølgende ansættelse. Tabel 6.4 viser, om kandidaterne havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, og tabel 6.5 viser, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres nuværende job. Samlet set har 77,6 pct. blandt kandidaterne akademisk arbejde i deres første beskæftigelse (tabel 6.4), mens det gælder for 84,9 pct. blandt kandidaterne i deres nuværende job (tabel 6.5).

51 Kapitel 6: Fakta om første job 50 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 6.4: Var din første beskæftigelse en akademisk stilling? Alle kandidater, der har været i en ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Akademisk job 85,1 72,0 75,1 77,6 Ikke akademisk 12,5 23,8 22,1 19,5 Ved ikke 2,5 4,2 2,8 2,9 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Ser vi nærmere på kandidaternes nuværende beskæftigelse, er der ingen forskelle mellem de kandidater, der stadig er i første ansættelse og de kandidater, der er i efterfølgende ansættelse i forhold til, hvor mange procent, der er i akademisk job, jf. tabel 6.5. Tabel 6.5: Er dit nuværende job en akademisk stilling? Alle kandidater, som på nuværende tidspunkt er i en ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Akademisk job 85,1 84,7 84,9 Ikke akademisk 12,5 12,8 12,7 Ved ikke 2,5 2,4 2,4 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,974. Af de to tabeller fremgår det ydermere, at det er muligt at bevæge sig fra et ikke-akademisk til et akademisk job, da kandidater, der nu er i efterfølgende ansættelse, har bevæget sig fra en andel på 75,1 pct. i et akademisk job i første ansættelse (tabel 6.4) til en andel på 84,7 pct. i efterfølgende ansættelse (tabel 6.5). Tabel 6.6 er en anden præsentation af tallene fra tabel 6.5. Tabellen bekræfter, at der er en større mobilitet blandt kandidater, som ikke har fået akademisk arbejde i deres første beskæftigelse. Tabel 6.6: Kandidaternes første eller efterfølgende ansættelse. Opdelt på om de fik akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse. Procent. Akademisk beskæftigelse Ikkeakademisk beskæftigelse Ved ikke Er i første ansættelse 33,2 19,4 25,4 30,2 Er pt. ikke i en ansættelse 15,4 20,3 23,8 16,6 Er i en efterfølgende ansættelse 51,4 60,3 50,8 53,1 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000. Blandt kandidater, som har fået akademisk arbejde i deres første beskæftigelse, er 33,2 pct. stadig i deres første beskæftigelse, mens det kun gælder 19,4 pct. blandt kandidater, som ikke fik akademisk arbejde i første beskæftigelse. Disse 19,4 pct. består af kandidater fra alle afgangsårene, og derfor må det forventes, at en større andel af kandidater, som er i første ikke-akademiske job, er fra de seneste kandidatårgange. 13,0 pct. af kandidaterne, som fik ikke-akademisk arbejde, og som

52 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen stadig er i første beskæftigelse, er fra årgang 2007, mens 29,3 pct. er fra årgang 2011 og forskellen er signifikant. 22 For at undersøge hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne får akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, laves en logistisk regressionsanalyse, hvor der tages højde for studiefakta, studieaktiviteter og personlige forhold. Bilagstabel 2f viser hvilke forhold, der hænger sammen med, om kandidaterne havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse. Der er et billede af, at studiefakta hænger signifikant sammen med, om kandidaterne bliver ansat i et akademisk job i deres første ansættelse. Når kandidaternes studieaktiviteter og personlige oplysninger tilføjes, bliver kandidaternes hovedområde insignifikant. Den bacheloruddannelse, som kandidaterne har, er således ikke relevant, når der tages højde for en række andre forhold. Kandidaternes titel, karakterer og kandidatår er de forhold, som har den stærkeste sammenhæng med, om kandidaterne havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse. Bedre karakterer øger sandsynligheder, og jo tidligere kandidaterne er blevet færdige, jo større sandsynlighed for at have fået en akademisk stilling i første ansættelse. Når det kommer til kandidattitel, er cand.mag.-kandidaterne referencegruppe. Kun cand.scient.adm.-kandidaterne skiller sig signifikant ud fra referencegruppen, idet denne gruppe har større sandsynlighed for at være i akademisk beskæftigelse i første ansættelse. Blandt de studieaktiviteter, som der undersøges for, er det alene om kandidaterne har haft projektsamarbejde med virksomheder, der er signifikant. Kandidater, som har været i projektsamarbejde, har lidt større sandsynlighed for at være i en akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse. Blandt de personlige forhold har det en betydning, om kandidater har oplevet sygdom, ulykke eller dødsfald i nærmeste familie i studietiden. Kandidater, som har haft en af disse oplevelser, og som har haft projektsamarbejde, har samme sandsynlighed for at være i akademisk beskæftigelse som kandidater, der hverken har haft det ene eller anden. Hermed sagt at ingen af de to forhold øger eller mindsker sandsynligheden i samme grad, som eksempelvis kandidatår. Konklusionen på analysen er, at de forhold, der hænger signifikant sammen med, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, primært er studiefakta. Med udgangspunkt i, at kandidaterne har valgt uddannelse, og kandidatår ligesom ved analysen af akademisk beskæftigelse for nuværende beskæftigelse (se kapitel 5) dækker både karakteristika ved arbejdsmarkedet og kandidaternes erfaring på arbejdsmarkedet, så er det alene karakteren i specialet, som kandidaterne selv kan påvirke. Og en del af karakterens betydning kan være andre forhold, som hænger sammen med karakteren. Dermed sagt, ser det ud til, at kandidaterne kan gøre meget lidt i forhold til, om de får akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse. I denne analyse er alle kandidater, som har haft beskæftigelse efter dimission, inkluderet. I kapitel 10 laves en analyse, der viser, at kandidaternes studieaktiviteter hænger sammen med, om de har akademisk beskæftigelse i deres nuværende ansættelse. Her er selvfølgelig kun inkluderet kandidater, som er i beskæftigelse nu, og dermed kan forskellen mellem de to analyser handle om, hvilken type beskæftigelse, kandidater som ikke længere er i beskæftigelse, havde umiddelbart efter dimission, eller det kan handle om, at kandidaternes aktiviteter over tid, når de positionerer sig på arbejdsmarkedet, får betydning, selvom de ikke i første omgang ser ud til at hænge sammen med akademisk beskæftigelse. 22 Tallene er lavet i en tabel, hvor akademisk arbejde, årgang og beskæftigelsesgruppe er krydset. Tallene for kandidater i ikke-akademisk beskæftigelse er overordnet set ikke signifikant. Selvom de procentuelle forskelle er store, er mange af forskellene ikke signifikante, fordi grupperne er små. Forskellene mellem den første og seneste årgang er dog både markante og signifikante.

53 Kapitel 6: Fakta om første job 52 Kandidatundersøgelsen Faglig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse Udover om kandidaterne har en akademisk beskæftigelse i deres ansættelse, er det også relevant at undersøge den faglige sammenhæng mellem kandidaternes studie og deres beskæftigelse. Tabel 6.7 viser, at over 90 pct. af kandidaterne oplever en grad af faglig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse i deres første job. Op mod halvdelen af kandidaterne, nemlig 46,9 pct., svarer Jeg anvender kvalifikationer og kompetencer fra netop min fagretning og uddannelse, mens 27,8 pct. angiver, at de anvender generelle akademiske kvalifikationer og kompetencer fra deres uddannelse. De sidste 16 pct. har angivet en direkte sammenhæng mellem deres afsluttende projekt og indholdet i deres første ansættelse. Der er således blandt kandidaterne på RUC en høj grad af faglig sammenhæng allerede i deres første stilling. Tabel 6.7: Hvordan var den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din første beskæftigelse? Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse I direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt 14,8 18,3 16,0 16,0 Jeg anvender kvalifikationer og 52,9 44,1 44,5 46,9 kompetencer fra netop min fagretning og uddannelse Jeg anvender generelle akademiske 27,7 25,5 28,6 27,8 kvalifikationer og kompetencer fra min videregående uddannelse Der er ingen faglig eller kompetencemæssig 4,6 12,1 10,9 9,2 sammenhæng mellem min uddannelse og mit første job 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Tabel 6.8 viser den faglige sammenhæng mellem kandidaternes studie og nuværende beskæftigelse. Samlet set er andelen, der får job i forlængelse af afgangsprojektet, lidt mindre for nuværende ansættelse, og ligeledes er andelen, hvor der ingen sammenhæng er, også lidt mindre. De to faglige sammenhænge, hvor der anvendes henholdsvis specifikke fagkompetencer og generelle kompetencer, er til gengæld begge højere, når nuværende ansættelse betragtes. Dermed bliver den samlede andel af kandidater, der har en faglig sammenhæng til deres studie, 95,4 pct. Forskellene, som ses mellem de forskellige beskæftigelsesgrupper for nuværende beskæftigelse, er ikke signifikant.

54 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Tabel 6.8: Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og din nuværende ansættelse? Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse I direkte forlængelse af mit speciale/afgangsprojekt 14,8 10,8 12,2 Jeg anvender kvalifikationer og kompetencer 52,9 53,4 53,3 fra netop min fagretning og uddannelse Jeg anvender generelle akademiske 27,7 31,2 30,0 kvalifikationer og kompetencer fra min videregående uddannelse Der er ingen faglig eller kompetencemæssig 4,6 4,5 4,6 sammenhæng mellem min ud- dannelse og mit nuværende job. 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,068 Omkring kandidater i første beskæftigelse, ses det samme mønster som i flere af de foregående forhold, der er undersøgt. Det ser ud til, at kandidater i første beskæftigelse har fået mere relevante jobs end kandidater, som nu er i efterfølgende beskæftigelse. Igen er det sandsynligt, at denne forskel skyldes, at kandidater, som ikke har fået et job med sammenhæng i deres første beskæftigelse, vælger at søge videre, og dermed kommer i deres næste beskæftigelse. Blandt kandidaterne i efterfølgende beskæftigelse havde 44,5 pct. en ansættelse, hvor de skulle anvende specifikke faglige kompetencer, mens det for samme beskæftigelsesgruppe gjaldt for 53,4 pct. i deres nuværende ansættelse. 6.4 Form for ansættelse i første job Tabellerne 6.9 og 6.10 nedenfor viser, hvilken type ansættelse kandidaterne havde i henholdsvis deres første og nuværende ansættelse. Tabellerne er opdelt på, hvilken beskæftigelsesgruppe, kandidaterne tilhører. 47,1 pct. blandt kandidaterne er fastansat i deres første ansættelse. Tabel 6.9: Hvad var dit ansættelsesforhold i dit første job? Særskilt for beskæftigelsesgrupper. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Fastansat 81,8 22,2 36,1 47,1 Projekt/tidsbegrænset 11,3 39,0 30,2 26,2 Vikariat 3,1 11,0 16,3 11,5 Løntilskud 3,7 23,8 14,0 12,7 Var ikke i ansættelse var 0,0 4,0 3,5 2,6 selvstændig 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Blandt kandidaterne, som stadig er i deres første ansættelse, er 81,8 pct. fastansat. En enkel forklaring på den store andel af kandidater i første job, der er i en fastansættelse, kan være, at de

55 Kapitel 6: Fakta om første job 54 Kandidatundersøgelsen 2012 ellers ville være tvunget til ledighed eller jobskifte og dermed ikke længere ville figurere i denne gruppe. For gruppen af kandidater, der nu er i en efterfølgende beskæftigelse, var 36,1 pct. fastansatte i deres første ansættelse. Tabel 6.10 viser, at 70,5 pct. blandt kandidaterne, som nu er i efterfølgende ansættelse, har en fastansættelse i deres nuværende job. Dermed er der en stor andel af kandidaterne, som med jobskifte opnår en fastansættelse. 23 Tabel 6.10: Hvad er dit ansættelsesforhold i din nuværende ansættelse? Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Fastansat 81,8 70,5 74,5 Projekt/tidsbegrænset 11,3 20,2 17,1 Vikariat 3,1 6,0 5,0 Løntilskud 3,7 3,3 3,4 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Der kan være flere grunde til, at en større andel blandt kandidaterne i efterfølgende ansættelse har vikariater og tidsbegrænsede stillinger. Det kan hænge sammen med enten karakteristika ved kandidaterne eller med forskelle i, hvordan de har påbegyndt deres hidtidige karriere på arbejdsmarkedet. Karakteristika ved kandidaterne kan være alt fra familiemæssige situation og personlige forh0ld til studiefakta som fag, karakterer og gennemførselstid. En anden mulighed kan være, at det er nemmere at få en fastansættelse, hvis kandidaten tidligere har haft en sådan. Det kan eksempelvis være, at kandidater i fastansættelser venter med at søge nyt job, til de finder den rigtige stilling, mens kandidater i midlertidige stillinger er tvunget til at søge arbejde, når deres stilling udløber og dermed i højere grad er nødt til at søge både midlertidige og faste stillinger. Samtidig kan der være en gruppe af kandidater, for hvem midlertidige stillinger er en del af den måde, som deres typiske arbejdsmarked fungerer på. For at undersøge hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne får en fastansættelse i deres første job, laves en regressionsanalyse, se bilagstabel 2e. Analysen viser, at kandidattitel og kandidatår har betydning, og at denne betydning ikke forsvinder, selvom der kontrolleres for studieaktiviteter og personlige forhold. For kandidattitel er cand.mag.-kandidaterne referencegruppen, og kandidater med en cand.scient.adm.-titel har signifikant større sandsynlighed for at have en fastansættelse i deres første ansættelse end cand.mag.-kandidater. Derudover adskiller de andre kandidattitler sig ikke fra referencegruppen. For kandidatår gælder, at kandidaterne har større sandsynlighed for at have fået en fastansættelse i deres første ansættelse, jo tidligere de er blevet kandidater. Kandidater fra 2007 er referencegruppen, og der er signifikante forskelle til alle efterfølgende år. Foruden ovenstående studiefakta har kandidaternes studieaktiviteter betydning. Studiejob og projektsamarbejde øger sandsynligheden for at være i en fastansættelse i første ansættelse, mens 23 Data til denne undersøgelse er indsamlet i efteråret 2012, hvor kandidaterne har været kandidater i mellem 1 og 6 år. Det betyder, at kandidaternes status på arbejdsmarkedet er meget forskellig, når deres første og nuværende ansættelse sammenlignes.

56 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen frivilligt arbejde mindsker sandsynligheden. Dette er et eksempel på, at sammenhængen mellem en studieaktivitet og det forhold, som undersøges, er negativ. Det betyder, at der er større sandsynlighed for, at kandidater, som ikke har arbejdet i frivilligt arbejde, får fastansættelse. Dette skyldes næppe det frivillige arbejde i sig selv, men snarere, at kandidater, som har haft frivilligt arbejde måske søger andre typer af stillinger eksempelvis projektansættelser i organisationer eller foreninger, som jo netop ikke er fastansættelser. Blandt de personlige forhold er det, om kandidaterne har oplevet stress, eller om kandidaterne i deres studietid oplevede sygdom, ulykke eller dødsfald i deres nærmeste familie, der har betydning for, om de er i en fastansættelse i deres første ansættelse. Begge forhold mindsker sandsynligheden for at være i en fastansættelse. Igen er det interessant, at køn, alder og børn ikke har en betydning. 6.5 Beliggenhed og transport Hvor kandidaterne får deres første beskæftigelse geografisk set, vil for de flestes vedkommende være et samspil mellem etableret bopæl, ledige stillinger og hvor fleksible kandidaterne er i forhold til transport og at kunne flytte efter ledige stillinger. Tabel 6.11 viser, hvor kandidaterne var ansat i deres første beskæftigelse. 75,4 pct. blandt kandidaterne er ansat i Region Hovedstaden, 19,1 pct. i Region Sjælland og 5,6 pct. andre steder, herunder også udlandet. Der er ikke forskel på, hvordan kandidater i første og efterfølgende ansættelse fordeler sig, mens kandidater, som ikke på nuværende tidspunkt er i beskæftigelse, har en anden fordeling end kandidater, som stadig er i beskæftigelse. Tabel 6.11: Hvor lå din første arbejdsplads? Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Region Hovedstaden 78,6 68,1 75,8 75,4 Region Sjælland 17,9 26,1 17,6 19,1 Andet 3,5 5,9 6,6 5,6 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Sammenlignes kandidater i beskæftigelse på ansættelsessted i første og nuværende ansættelse, er fordelingerne stort set de samme, og dermed ser der ikke ud til at være nogen udvikling eller forskel i, hvor kandidaterne er ansat heller ikke hvis kandidaterne i efterfølgende stilling sammenlignes på, hvor de er ansat, jf. tabel 6.11 og Det mønster, som kunne ses på de øvrige variable, hvor det så ud til, at kandidater i mindre faste stillinger i en eller anden grad søgte videre, kan ikke ses her. Tabel 6.12: Hvor ligger din nuværende arbejdsplads? Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Hovedstaden 78,6 76,0 77,0 Sjælland 17,9 17,6 17,7 Andet 3,5 6,4 5,4 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,028

57 Kapitel 6: Fakta om første job 56 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 6.13 viser, hvor lang transporttid kandidaterne havde i deres første ansættelse. Tabel 6.13: Hvor lang transporttid havde du til din arbejdsplads på en almindelig hverdag i din første beskæftigelse? Angiv transporttiden pr. vej. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Op til 15 min 24,3 23,7 25,7 25, min 34,3 33,9 37,7 36, min 22,2 19,1 17,2 19, min 12,3 12,4 11,0 11, min 3,7 6,5 5,1 4, min 2,2 2,2 0,8 1,4 1½ time eller mere 1,1 2,4 2,5 2,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Når beregningsgrundlaget i denne og efterfølgende tabel ikke er det samme, kan det skyldes, at kandidater er faldet fra gennem besvarelsen af undersøgelsen. Signifikansniveau: p = 0,018 Til sammenligning vises kandidaternes transporttid i deres nuværende job i tabel De små forskelle, som kan ses mellem kandidaterne i henholdsvis første og efterfølgende beskæftigelse, er ikke signifikante. Der er heller ikke tydelige iøjnefaldende forskelle, når oplysninger om transporttid i første og nuværende beskæftigelse sammenlignes for kandidater i efterfølgende beskæftigelse. Tabel 6.14: Hvor lang transporttid har du til din arbejdsplads på en almindelig hverdag i din nuværende beskæftigelse? Angiv transporttiden pr. vej. Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Op til 15 min 24,3 24,9 24, min 34,3 35,8 35, min 22,2 19,6 20, min 12,3 11,8 12, min 3,7 3,9 3, min 2,2 1,1 1,5 1½ time eller mere 0,9 2,2 1,7 Andet 0,2 0,9 0,7 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0, Virksomhedens størrelse I kapitel 5 blev kandidaternes arbejdsmarked undersøgt, og det blev vist, at kandidater med forskellige titler ikke i lige høj grad blev ansat i samme størrelse virksomheder. Den oplagte forklaring på dette er, at arbejdsmarkederne er forskellige for kandidater med forskellige kandidatgrader. Tabellerne 6.15 og 6.16 viser henholdsvis, hvor store virksomheder, kandidaterne var ansat i, i deres første ansættelse og i deres nuværende ansættelse.

58 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Tabel 6.15: Hvor mange ansatte var der i virksomheden eller organisationen? Kandidaterne om deres første ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse 1-19 ansatte 14,7 36,1 26,1 24, ansatte 14,4 12,4 12,0 12, ansatte 12,1 11,8 11,9 11, ansatte 19,2 14,9 16,6 17, ansatte 18,1 12,1 14,2 15, ansatte 21,6 12,7 19,2 18,9 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem ansættelser: p = 0,000 For alle virksomheder med 20 eller flere ansatte, er andelen af kandidater i første ansættelse en lille smule højere end de to øvrige grupper. Kun for virksomheder med under 20 ansatte er der en klar forskel mellem de tre grupper af kandidater. Af dem, som stadig er i deres første ansættelse, er 14,7 pct. ansat i virksomheder med under 20 ansatte. For kandidater, der ikke på nuværende tidspunkt er i ansættelse, var andelen 36,1 pct., og for kandidater, der nu er i efterfølgende ansættelse, var andelen 26,1 pct. 24,3 pct. var i deres første ansættelse ansat i en virksomhed med under 20 ansatte. Således er der ingen forskel på størrelsen af virksomheden, når kandidater, som er i første ansættelse og i efterfølgende ansættelse, sammenlignes, jf. tabel Derimod er der forskel på størrelsen af virksomhederne, hvor kandidaterne blev ansat i deres første beskæftigelse, når kandidater i første henholdsvis efterfølgende stilling sammenlignes, og forskellen til kandidater, som ikke på nuværende tidspunkt er i beskæftigelse, er også signifikant. Tabel 6.16: Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads? Kandidaterne om deres nuværende ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse 1-19 ansatte 14,7 16,0 15, ansatte 14,4 13,6 13, ansatte 12,1 10,8 11, ansatte 19,2 18,4 18, ansatte 18,1 16,3 16, ansatte 21,6 24,8 23,7 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0, Personaleansvar Kandidaterne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de havde personaleansvar i deres første ansættelse, og tilsvarende om de har personaleansvar i deres nuværende ansættelse, se tabel 6.17 og I deres første ansættelse havde 7,8 pct. blandt kandidaterne personaleansvar, mens det gælder for 12,4 pct. i kandidaternes nuværende ansættelse.

59 Kapitel 6: Fakta om første job 58 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 6.17: Havde du personaleansvar? Kandidaterne om deres første ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Ja 11,8 8,3 5,3 7,8 Nej 88,2 91,7 94,7 92,2 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Disse resultater viser ikke nødvendigvis, at flere får personaleansvar, hvis de bliver i deres første ansættelse; det kan ligeså godt være den anden vej rundt, at kandidater, som har fået personaleansvar i deres første ansættelse, bliver i deres job, og dermed endnu ikke har fået et efterfølgende job. Men blandt de kandidater, som ikke længere er i deres første stilling, havde en mindre andel personaleansvar, end blandt de kandidater, som er blevet i deres første ansættelse. Tabel 6.18: Har du personaleansvar?. Kandidaterne om deres nuværende job. Særskilt for beskæftigelsesgrupper. Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Ja 11,8 12,7 12,4 Nej 88,2 87,3 87,6 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,609 Tabel 6.18 viser, at der ingen signifikant forskel er på, hvor stor en andel blandt kandidaterne i første henholdsvis efterfølgende ansættelse, der har personaleansvar. Nedenfor undersøges, hvor mange medarbejdere kandidaterne er ledere for. 7,8 pct. af kandidaterne havde personaleansvar i deres første job; der er ingen signifikant forskel mellem kandidatgraderne. 24 Tabel 6.19: Hvor mange medarbejdere var du leder for? Kandidaterne om deres første job. Særskilt for beskæftigelsesgrupper. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse ,0 63,3 50,8 57, ,6 30,0 23,8 21, ,1 3,3 15,9 10, ,2 3,3 3,2 4, ,9 0,0 0,0 1,8 100 eller flere 5,2 0,0 6,3 4,7 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,257 Tabel 6.19 og 6.20 viser kandidaternes svar på, hvor mange medarbejdere de var ledere for i deres første job. Tabellen er ikke signifikant, men viser, at blandt kandidater, som ikke længere er i første job, havde kandidaterne ansvar for lidt flere medarbejdere, end kandidater, som er blevet i deres første ansættelse. Samlet set har 57,6 pct. af lederne ansvar for 1-4 medarbejdere, 21,2 pct. 24 Beregningsgrundlaget for dette er

60 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen har for 5-9 medarbejdere. Det er en lille andel, nemlig 6,5 pct., som har ansvar for mere end 50 medarbejdere. Tabel 6.20: Hvor mange medarbejdere er du leder for? Kandidaterne om deres nuværende job? Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse ,0 56,1 57, ,6 17,6 16, ,1 16,2 13, ,2 6,1 5, ,9 1,4 2,2 100 eller flere 5,2 2,7 3,6 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,463 Sammenlignes kandidaterne på, hvor mange medarbejdere de har ansvar for i deres nuværende stilling, viser tabel 6.20, at der ikke er signifikant forskel på, hvordan kandidaterne fordeler sig. Tabellerne 6.19 og 6.20 kan sammenlignes alene for at se på øjebliksbilleder. Det er ikke på baggrund af de præsenterede tabeller muligt at lave en sammenligning for at se, om der er sket en udvikling mellem første og efterfølgende ansættelse, fordi beregningsgrundlaget ikke er det samme: Flere har fået personaleansvar derfor kan det ikke direkte aflæses, om kandidater, som havde personaleansvar i første ansættelse også har det i efterfølgende ansættelse og om kandidaterne har ansvar for færre eller flere medarbejdere i eventuelle efterfølgende lederjob. Det betyder, at selvom andelene viser, at flere kun har ansvar for 1-4 medarbejdere, så dækker det i virkeligheden over flere mennesker. 6.8 Kandidaternes arbejdsopgaver i første og efterfølgende ansættelse I kapitel 5 blev kandidaternes nuværende arbejdsopgaver undersøgt, men der var fokus på, hvilke forskelle der er mellem de forskellige kandidattitler. Her skal kandidaternes arbejdsopgaver igen undersøges, men denne gang med fokus på, om kandidaterne er i første job, eller om de er i efterfølgende job. Kandidaternes primære arbejdsopgaver i deres første ansættelse kan ses i tabel 6.21, og kandidaternes primære arbejdsopgaver i deres nuværende job kan ses i tabel 6.22.

61 Kapitel 6: Fakta om første job 60 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 6.21: Hvilke 3 opgaver brugte du mest tid på? Kandidaternes arbejdsopgaver i første job. Procent. Er stadig i første ansættelse Er ikke i beskæftigelse Er i efterfølgende beskæftigelse Formidling, kommunikation 49,6 53,9 50,8 51,0 og tekstproduktion Administration, sekretariatsfunktioner 39,9 27,5 37,6 36,6 og sagsbehand- ling*** Projektledelse (herunder facilitering 39,9 29,4 29,4 32,5 og koordineringsopga- ver) og planlægning*** Analyse, evaluering og forskning* 26,7 35,3 28,4 29,1 Rådgivning/vejledning* 20,2 13,2 16,6 17,1 Undervisning og undervisningsopgaver 16,1 14,0 13,4 14,3 Klient-, kunde- og borgerkontakt 11,4 14,6 14,3 13,5 og service IT-opgaver (projektledelse, 12,1 8,4 12,6 11,7 support, udvikling, implementering, mv.) Produktudvikling (innovation 11,6 8,4 9,3 9,8 og udviklingsopgaver) Salg, markedsføring og reklame* 7,6 8,1 11,0 9,5 HR og personale, samt ledelse 10,4 5,9 7,6 8,2 og organisationsudvikling* Serviceopgaver (herunder 2,2 7,0 7,0 5,6 transport, kopiering, reception) og praktisk arbejde*** Internationale relationer 4,8 5,4 5,1 5,1 Økonomi- og regnskabsfunktioner 6,2 1,6 4,7 4,6 (herunder også revisi- on)** Andet 3,2 4,6 4,4 4,1 Produktion* 1,7 4,6 4,1 3,5 Tekniske opgaver, kvalitetssikring 4,0 4,6 2,0 3,1 og kontrol samt labo- ratoriearbejde* Pleje, pasning og omsorg 1,5 5,1 3,0 2,9 (herunder børnepasning/pædagogisk arbejde)** Oversættelse og tolkning 2,0 3,0 1,4 1,9 Beregningsgrundlag Antal markeringer 2,71 2,55 2,63 2,64 Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau

62 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Tabel 6.21 er opstillet efter, hvilke arbejdsopgaver den største andel af kandidaterne har opgivet, som primære opgaver. Der er fire store arbejdsopgaver, som mere end en fjerdedel af kandidaterne har angivet som primære arbejdsopgaver. Det er Formidling, kommunikation og tekstproduktion, Administration, sekretariatsfunktion og sagsbehandling, Projektledelse og planlægning og endelig Analyse, evaluering og forskning. At formidling og kommunikation er blandt de mest valgte opgaver giver god mening. Ovenstående tabel er ikke opdelt på kandidattitel, og da Kommunikation er et af de helt store fag på RUC, er det ikke underligt, at så stor en andel har valgt dette fag. Når kandidaterne er begrænset til at sætte tre krydser, betyder det, at et valg af noget samtidig er et fravalg af en anden arbejdsopgave. Overordnet betyder det, at der ikke er store forskelle mellem, hvad kandidaterne lavede i deres første job, uanset om de er i efterfølgende stilling, ikke i beskæftigelse eller stadig i deres første ansættelse, men der er et par interessante forskelle, som skal nævnes. Tabel 6.21 viser, at blandt kandidater, som ikke er i beskæftigelse på nuværende tidspunkt, brugte en signifikant mindre andel tid på administration og sekretariatsopgaver, mens en signifikant større andel brugte tid på analyse, evaluering og forskning. Gruppen af kandidater, som ikke længere er i beskæftigelse, er blandet. Den består blandt andet af selvstændige, ledige og fuldtidsstuderende. At mønstret for den samlede gruppe af disse kandidater inkluderer mere forskning og analyse kunne tyde på, at kandidater, der går videre i en ph.d.-ansættelse, har første job med andre karakteristika end andre kandidater. Af tabel 6.21 fremgår det yderligere, at i alt 32,5 pct. af kandidaterne beskæftigede sig med projektledelse i deres første ansættelse, heraf 39,9 pct. som stadig er i første ansættelse, mens det er 29,4 pct. blandt kandidater, som ikke længere er i deres første ansættelse. Sammenlignes med tabel 6.22, kandidaternes nuværende beskæftigelse, er det 42,3 pct., der arbejder med projektledelse, og der er ikke længere forskel på kandidaterne, uanset om de er i første eller efterfølgende ansættelse.

63 Kapitel 6: Fakta om første job 62 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 6.22: Hvilke 3 opgaver bruger du mest tid på i din nuværende ansættelse? Procent. Er stadig i første ansættelse Er i efterfølgende beskæftigelse Formidling, kommunikation og tekstproduktion 49,6 49,4 49,5 Projektledelse (herunder facilitering og koordineringsopgaver) 39,9 43,6 42,3 og planlægning Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling* 39,9 35,3 36,9 Analyse, evaluering og forskning 26,7 24,7 25,4 Rådgivning/vejledning 20,2 18,0 18,8 Undervisning og undervisningsopgaver 16,1 18,0 17,3 IT-opgaver (projektledelse, support, udvikling, 12,1 12,8 12,6 implementering, mv.) HR og personale, samt ledelse og organisationsudvikling* 10,4 13,1 12,1 Produktudvikling (innovation og udviklingsopgaver) 11,6 12,0 11,9 Klient-, kunde- og borgerkontakt og service 11,4 11,2 11,3 Salg, markedsføring og reklame 7,6 8,3 8,1 Internationale relationer 4,8 5,2 5,1 Økonomi- og regnskabsfunktioner (herunder 6,2 4,4 5,0 også revision) Andet 3,2 4,4 4,0 Tekniske opgaver, kvalitetssikring og kontrol 4,0 1,8 2,6 samt laboratoriearbejde** Serviceopgaver (herunder transport, kopiering, 2,2 2,2 2,2 reception) og praktisk arbejde Produktion 1,7 1,8 1,8 Oversættelse og tolkning* 2,0 1,1 1,4 Pleje, pasning og omsorg (herunder børnepasning/pædagogisk 1,5 1,3 1,4 arbejde) Beregningsgrundlag Antal markeringer 2,71 2,69 2,70 Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Tabel 6.22 viser, at de få forskelle, der er mellem kandidater, som stadig er i første ansættelse og kandidater, som ikke længere er i første ansættelse, stort set er væk, når kandidaternes nuværende ansættelse betragtes, og at de forskelle, der er, ikke er højsignifikante og kun drejer sig om få procent i forskel. 6.9 Kandidaternes arbejdstid i første beskæftigelse Kandidaterne er også for deres første beskæftigelse blevet spurgt om, hvilken ugentlig arbejdstid, der var fastsat i deres kontrakt 25 og hvor mange timer de faktisk arbejdede hver uge. 25 Nogle kandidater har angivet deres kontraktlige arbejdstid pr. uge til 0, selvom de har arbejde og arbejder et helt almindeligt antal timer, og på samme måde har nogle kandidater angivet en række 9-taller. Kandidaterne mener næppe, at de ikke har haft arbejdstimer eller at de har arbejdet 999 timer i en uge med 168 timer, men snarere at der ikke har været et timetal fastsat. Begge dele giver naturligvis misvisende resultater, når differencen mellem deres faktiske og kontraktlige arbejdstid skal udregnes. Derfor indgår disse kandidater ikke i udregningen af differencen mellem faktisk og kontraktlig arbejdstid.

64 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Tabel 6.23: Kandidaternes faktiske ugentlige arbejdstid i deres første ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Op til 30 timer 3,1 10,8 9,6 7,9 30 til 34,99 timer 5,7 20,6 13,3 12,3 35 til 39,99 timer 47,9 40,4 42,9 44,0 Mere end 40 timer 43,3 28,2 34,2 35,8 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Tabel 6.23 viser, hvor mange timer kandidaterne faktisk arbejdede i deres første ansættelse. Kandidater, som stadig er i deres første ansættelse, er signifikant forskellig fra de to øvrige grupper. Andelen af kandidater, som stadig er i første ansættelse, og som arbejder mere end 35 timer, er signifikant højere i denne gruppe end i de to øvrige. De to øvrige grupper adskiller sig kun signifikant fra hinanden ved, at hvor kandidater, som er i en efterfølgende ansættelse, i højere grad arbejdede mere end 40 timer, arbejdede kandidater, som ikke er i en ansættelse, signifikant oftere 30-34,99 timer end kandidater i efterfølgende ansættelse. Tabel 6.24: Kandidaternes faktiske ugentlige arbejdstid i deres nuværende ansættelse. Procent. Er i første ansættelsgende Er i en efterføl- ansættel- se Op til 30 timer 3,3 4,0 3,7 30 til 34,99 timer 5,7 5,3 5,5 35 til 39,99 timer 47,8 40,5 43,1 Mere end 40 timer 43,2 50,3 47,8 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,016 Tabel 6.24 viser kandidaternes nuværende beskæftigelse, og det kan ses, at det ligesom for en række af de øvrige variable gælder, at kandidater, som nu er i efterfølgende job, og kandidater, som stadig er i første job, i højere grad ligner hinanden end i første ansættelse. Der er dog en forskel. Hvor kandidater, som stadig er i deres første ansættelse, signifikant oftere arbejder 35-39,99 timer, arbejder kandidater i en efterfølgende ansættelse signifikant oftere mere end 40 timer. I tabellerne ovenfor er det kandidaternes faktiske ugentlige arbejdstid, der er undersøgt, mens tabellerne 6.25 og 6.26 viser kandidaternes kontraktmæssige arbejdstid pr. uge. Tabel 6.25 viser, hvilken arbejdstid kandidaterne havde fastsat i deres kontrakter for deres første ansættelse.

65 Kapitel 6: Fakta om første job 64 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 6.25: Kandidaternes ugentlige kontraktmæssige arbejdstid i deres første ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Op til 30 timer 3,9 13,0 10,5 8,9 30 til 34,99 timer 7,9 23,7 15,1 14,4 35 til 39,99 timer 85,2 60,5 70,7 73,3 Mere end 40 timer 3,0 2,8 3,7 3,4 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Kandidater, som stadig er i første ansættelse, adskiller sig signifikant fra de to øvrige grupper for alle timekategorierne bortset fra i kategorien Mere end 40 timer, hvor der ingen forskelle er. Kandidater, som stadig er i første ansættelse, har i langt højere grad fået en fuldtidsansættelse i deres første stilling, end tilfældet er for de øvrige grupper. Hele 85,2 pct. blandt kandidater, som stadig er i deres første ansættelse, har en fuldtidsansættelse, mens det gælder for 70,7 pct. blandt kandidater, som nu er i en efterfølgende ansættelse. Til sammenligning viser tabel 6.26, at der ingen forskelle er mellem kandidaterne, når deres nuværende beskæftigelse undersøges. Tabel 6.26: Kandidaternes kontraktmæssige ugentlige arbejdstid i deres nuværende ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Op til 30 timer 4,4 4,4 4,4 30 til 34,99 timer 7,8 6,6 7,0 35 til 39,99 timer 84,5 84,2 84,3 Mere end 40 timer 3,3 4,8 4,3 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,365 Ovenfor er kandidaternes reelle arbejdstid og kontraktlige arbejdstid pr. uge undersøgt hver for sig. I det efterfølgende undersøges forskellen mellem de to forhold, se tabel ,9 pct. oplevede ikke, at der i deres første ansættelse var nogen forskel mellem deres kontraktlige og reelle arbejdstid der er dog forskel på, hvilken beskæftigelsesgruppe kandidaterne tilhører.

66 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Tabel 6.27: Differencen mellem kandidaterne reelle og kontraktlige ugentlige arbejdstid i første ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er pt. ikke i ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Ingen forskel 46,0 61,5 57,8 54,9 0,1 til 3 timer 30,1 13,4 18,9 21,3 3,01 til 6 timer 10,2 8,8 5,8 7,0 6,01 til 9 timer 8,1 6,0 8,0 7,7 9,01 til 12 timer 2,1 3,1 2,4 2,4 12,01 til 15 timer 2,2 2,6 4,5 3,5 15,01 time eller mere 1,3 4,6 2,6 2,5 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Andelen af kandidater, som oplever, at der ingen forskel er, er mindst blandt kandidater, som stadig er i deres første ansættelse. Til gengæld oplever denne gruppe i højere grad end de to øvrige, at der er en forskel på op til 3 timer. I tabel 6.28 sammenlignes med differencen i ugentlig arbejdstid for kandidaterne nuværende ansættelse. Tabel 6.28: Differencen mellem kandidaterne reelle og kontraktlige ugentlige arbejdstid i nuværende ansættelse. Procent. Er i første ansættelse Er i en efterfølgende ansættelse Ingen forskel 46,0 40,9 42,7 0,1 til 3 timer 30,1 30,4 30,3 3,01 til 6 timer 10,2 11,3 10,9 6,01 til 9 timer 8,1 10,0 9,3 9,01 til 12 timer 2,1 2,1 2,1 12,01 til 15 timer 2,2 3,5 3,1 15,01 time eller mere 1,3 1,8 1,7 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,324 I tabel 6.28 er den eneste signifikante forskel, at kandidaterne i henholdsvis første og efterfølgende ansættelse ikke i samme grad svarer, at der ingen forskel er mellem deres reelle og kontraktlige arbejdstid en større andel blandt kandidater, som er i deres første ansættelse, oplever, at der ingen forskel er. Dette er et af de få punkter i kapitlet, hvor der er forskel mellem kandidater i deres nuværende ansættelse, når kandidater, som er i første eller efterfølgende ansættelse sammenlignes. Over halvdelen af kandidaterne arbejder i deres nuværende ansættelse flere timer om ugen end deres kontrakt angiver. Analyserne i dette kapitel kan indikere, at der er en sammenhæng mellem, at flere fastansættes, flere får akademiske job, flere får fuld tid og samtidig får flere også merarbejde og overarbejde, når kandidaternes første og efterfølgende beskæftigelse sammenlignes.

67 Kapitel 6: Fakta om første job 66 Kandidatundersøgelsen Opsummering Beskæftigelse o 47,1 pct. blev fastansat i deres første beskæftigelse, mens 37,7 var ansat i enten tidsbegrænsede stillinger eller vikariater. 74,5 pct. af kandidaterne i beskæftigelse er fastansat i deres nuværende beskæftigelse. o 46,6 pct. af kandidaterne arbejdede i deres første beskæftigelse inden for offentlig administration, sundhed og undervisning, den næststørste andel arbejder inden for information og kommunikation, nemlig 11,7 pct. o 77,6 pct. havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, mens 84,9 pct. har en akademisk ansættelse i nuværende ansættelse, heri indgår også kandidater, som stadig er i deres første ansættelse. o En analyse af karakteristika ved kandidaterne i akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse viser, at især kandidattitel og kandidatår, ud over specialekarakteren, har betydning for beskæftigelsen. o 90,8 pct. oplever en faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første ansættelse. Ansættelsessted o 75,4 pct. blev ansat i Region Hovedstaden, mens 19,1 pct. blev ansat i Region Sjælland. De øvrige 5,6 pct. blev ansat i resten af Danmark eller i udlandet. Der er stort set ingen forskelle, når første og nuværende ansættelsessted sammenlignes. o Ca. 50 pct. af kandidaterne bruger op til 30 min. på transport til arbejde pr. vej. Der er ingen forskel, når kandidaternes første og nuværende beskæftigelse sammenlignes. Arbejdsopgaver: o 7,8 pct. af kandidaterne havde ledelsesansvar i deres første ansættelse, mens 12,4 har det i deres nuværende ansættelse. Blandt kandidater, som stadig er i deres første ansættelse, har 11,8 pct. ledelsesansvar. o 57,6 pct. har ansvar for 1-4 medarbejdere, mens 4,7 pct. har ansvar for 100 medarbejdere eller mere. o Kandidaterne har svaret på hvilke 3 arbejdsopgaver, de bruger mest tid på i deres første ansættelse. Resultatet er et udtryk for kandidaternes samlede svar, og vil derfor også være et udtryk for, at der er stor forskel på, hvor store de forskellige fag og titler er. 51 pct. af alle kandidater har svaret Formidling, kommunikation og tekstproduktion. 36,6 pct. har svaret Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling. 32,5 pct. har svaret Projektledelse (herunder facilitator og koordineringsopgaver) og planlægning. Når opgaverne i første og nuværende ansættelse sammenlignes, er det de samme opgaver, der er mest valgt, men Projektledelse kommer op på 42,3 pct., mens de to øvrige opgaver holder sig stort set på samme niveau. Dermed ser det ud til, at kandidaterne samlet set i deres nuværende ansættelse varetager flere opgaver, hvor kandidater fra RUC kunne tænkes at have særlige kompetencer. En mindre andel har svaret, at praktiske opgaver er blandt de opgaver, som de bruger mest tid på, hvis nuværende og første ansættelse sammenlignes.

68 Kapitel 6: Fakta om første job Kandidatundersøgelsen Arbejdstid o 73,3 pct. af kandidaterne havde en kontraktmæssig fastsat arbejdstid på mellem 35 og 39,9 time i deres første ansættelse. o 44,0 pct. af kandidaterne har angivet, at de arbejdede 35-39,9 time i deres første job, mens 35,8 pct. har angivet, at de arbejdede 40 timer eller mere. En del af kandidaterne arbejder således mere end deres kontraktmæssigt fastsat arbejdstid i deres første ansættelse. o 84,2 pct. af kandidaterne har en kontraktmæssigt fastsat arbejdstid på mellem 35 og 39,9 time i deres nuværende ansættelse. o 43,1 pct. af kandidaterne har angivet, at de arbejder 35-39,9 time i deres nuværende job, mens 47,8 pct. har angivet, at de arbejder 40 timer eller mere. Kandidaterne arbejder således også mere i deres nuværende ansættelse end den kontraktmæssigt fastsatte arbejdstid, som de er ansat til. På baggrund af regressionsanalysen kan det konkluderes, at de forhold, der hænger signifikant sammen med, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, primært er studiefakta. Med udgangspunkt i, at kandidaterne har valgt uddannelse, og kandidatår ligesom ved analysen af akademisk beskæftigelse for nuværende beskæftigelse (se kapitel 5) dækker både karakteristika ved arbejdsmarkedet og kandidaternes erfaring på arbejdsmarkedet, så er det alene karakteren i specialet, som kandidaterne selv kan påvirke. Og en del af karakterens betydning kan være andre forhold, som hænger sammen med karakteren. Dermed sagt, ser det ud til, at kandidaterne kan gøre meget lidt i forhold til, om de får akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse. Kapitlets anden regressionsanalyse vedrørende hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne får en fastansættelse i deres første job, viste, at kandidattitel og kandidatår har betydning, og at denne betydning ikke forsvinder, selvom der kontrolleres for studieaktiviteter og personlige forhold.

69 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 68 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet I dette kapitel undersøges kandidaternes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked. Det undersøges, hvornår kandidaterne gjorde sig overvejelser over job, hvornår de begyndte at søge job, og hvornår de kom i job. Efterfølgende beskrives fakta om blandt andet kendskab til første job, jobsøgningen til det første job, kilder til job- og karriereovervejelser og hvilke kompetencer, der har betydning for, at kandidaterne kom i betragtning til og fik deres første ansættelse. 7.1 Hvad skal kandidaternes uddannelse føre til? Kandidaterne er blevet spurgt om, hvornår de især har gjort sig overvejelser over, hvad deres uddannelse skal føre til. Figur 7.1 viser, at mange tidligt overvejede, hvad deres uddannelse skal føre til, ca. en tredjedel af kandidaterne allerede før påbegyndt uddannelse. 55,5 pct. af kandidaterne gjorde sig overvejelser over, hvad uddannelsen skulle bruges til, mens de læste på kandidatdelen. Figur 7.1: Hvornår gjorde du dig især overvejelser om, hvilket job eller hvilken karriere din uddannelse skulle føre til? Procent Procent Før uddannelsens begyndelse Undervejs i uddannelsen - bachelordelen Undervejs i uddannelsen - kandidatdelen Umiddelbart før jeg dimitterede Ca. samtidig med, at jeg dimitterede Umiddelbart efter jeg dimitterede Flere måneder efter jeg dimitterede Jeg har ikke gjort mig særlige overvejelser Andet Beregningsgrundlaget for figuren er Noter: Figuren er lavet på baggrund af dimittendernes aktive tilvalg på hvert enkelt af ovenstående muligheder, derfor er kandidater, som ikke har afgivet mindst et svar, filtreret fra i beregningsgrundlaget. En dimittend kan således have valgt flere muligheder, hvis der var flere tidspunkter, hvor de gjorde sig overvejelser over, hvad uddannelsen kunne bruge til. Figuren summer derfor til 173 pct. svarende til, at kandidaterne har sat 1,7 kryds i gennemsnit. I undersøgelsen fra 2007 svarede kandidaterne på samme spørgsmål 26 for fire tidspunkter 27 i deres studie. I 2007 valgte henholdsvis 83,1 pct. og 86,4 pct. blandt kandidaterne at svare, at de i nogen eller høj grad gjorde sig overvejelser Umiddelbart før dimission og Efter dimission. Selvom disse tal ikke kan sammenlignes direkte med tallene i figur 7.1, ser det ud til, at der er sket en forskydning, således at kandidaterne i denne undersøgelse overvejer deres muligheder tidligere i studiet. Der er en række forskellige kilder, hvor de studerende undervejs i studiet kan få viden om, hvad de forskellige uddannelser kan bruges til, blandt andet har RUC en række tilbud og muligheder (tabel 7.1). 26 I Kandidatundersøgelsen 2007 blev kandidaterne også spurgt til de forskellige tidspunkter særskilt. Her var spørgsmålet I hvilken grad kandidaterne gjorde sig overvejelser om, hvilket job uddannelsen skulle føre til. Kandidaterne kunne vælge I høj grad, I nogen grad I mindre grad og Slet ikke. 27 Før uddannelsens start, Undervejs i uddannelsen, Umiddelbart før jeg dimitterede og Umiddelbart efter jeg dimitterede.

70 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Tabel 7.1: Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder?. Andelen af kandidater, der har svaret ja til, at de har anvendt pågældende kilde. Særskilt for kandidattitler. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Familie og venner** 43,7 50,2 49,0 39,7 37,0 35,4 46,1 Netværk via studiejob*** 32,5 37,8 44,0 46,9 43,0 22,8 38,5 Praktik i forbindelse 27,4 41,4 36,6 48,1 41,0 4,7 36,3 med uddannel- sen*** Medier generelt*** 31,1 44,7 25,6 28,5 25,0 22,0 33,9 Diverse karrierevejvisere 27,7 22,7 27,9 30,5 19,0 30,7 26,0 (bøger og internet)* Netværk fra fag, 20,6 22,4 23,9 19,2 26,0 33,1 22,8 studie eller specialeproces* RUC s fælles informationsmateriale 26,9 19,2 19,5 19,7 19,0 16,5 20,6 (eksempelvis kombi-bog)* Samarbejdspartnere 18,0 19,5 20,7 15,1 33,0 28,3 20,1 i forbindelse med projektarbejde/specialesamarbe jde** Undervisere/fagvejledere*** 18,0 17,2 16,7 11,3 31,0 30,7 18,0 Fagenes eget in- 22,1 18,2 18,2 11,7 15,0 8,7 17,5 formationsmateria- le** RUC s arrangementer 25,2 14,8 18,0 16,3 15,0 9,4 17,4 vedrørende job, karriere og arbejdsmarked*** A-kasse, jobcenter 16,3 15,3 18,0 18,4 9,0 8,7 15,7 eller fagforening* Fagenes egne 17,2 15,7 14,0 11,7 18,0 9,4 14,9 hjemmesider Universitetets 18,4 12,9 12,9 14,2 12,0 13,4 14,1 hjemmeside Fagenes egne studievejledninger* 9,2 5,9 7,4 4,6 2,0 3,1 6,4 RUC s centrale studie- 9,2 4,9 8,2 4,6 3,0 3,1 6,3 og karrierevej- ledning** Beregningsgrundlag Antal valg 3,7 3,7 3,7 3,5 3,6 2,9 3,6

71 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 70 Kandidatundersøgelsen 2012 Note: Tabellen viser andelen af kandidater, som bekræftende har svaret, at de har anvendt kilden. Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Tabellen er ikke korrigeret for, at cand.scient. har sat færre kryds. Signifikansniveauer for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret ved, at fed markerer kandidater, som har en signifikant højere andel end kandidater, der er markeret med kursiv. Kandidater, som ikke er markeret, kan ligne enten kandidater med en høj eller lav andel. Tabel 7.1 viser, hvilke kilder dimittender med forskellig kandidatgrader anvendte til at overveje deres jobmuligheder, de mest anvendte kilder er øverst. Resultaterne ligner i store linjer resultaterne fra kandidatundersøgelsen 2007, 28 således at det især er uformelle kilder udenfor universitetet, der anvendes væsentligt mere. Op mod halvdelen af dimittenderne har brugt Familie og venner og omkring en tredjedel af kandidaterne har valgt mulighederne Netværk via studiejob, Praktik i forbindelse med uddannelsen og Medier generelt, men der er forskel mellem kandidater med forskellige titler, på hvilke kilder, der anvendes. Derudover er det værd at bemærke, at cand.scient.-kandidater i væsentligt mindre grad end øvrige kandidater har valgt Praktik i forbindelse med uddannelsen. Udover, at det er interessant, hvor de forskellige kandidater finder information, er det også interessant at se, om nogle kilder har ændret betydning over tid. Kandidaterne fra 2010 og 2011 har gennemsnitligt angivet flere kilder, end kandidaterne fra årgangene 2007, 2008 og 2009, se tabel 7.2, øverst. Der kan være flere forklaringer til, at kandidater fra de seneste årgange har angivet flere kilder til overvejelser, heriblandt, at de seneste årgange bedre husker, hvilke kilder de brugte. En anden mulighed er, at de studerende reelt har ændret adfærd og søger flere steder. Alt overvejende er der ikke de store forskelle på, hvor kandidaterne søger information henne, der er dog tre kilder, hvor der højsignifikant forskel, 29 når dimittender fra de forskellige kandidatårgange sammenlignes. Den samlede andel af kandidater, der anvender de forskellige kilder, kan ses i tabel 7.1. Tabel 7.2 viser derfor alene de kilder, hvor der er forskel. Tabel 7.2: Hvilke kilder brugte du undervejs i uddannelsen til at overveje jobmuligheder?. Andelen af kandidater, der har svaret ja til, at de har anvendt pågældende kilde. Særskilt for kandidatår. Kun kilder, hvor der er højsignifikant forskel mellem årgangene. Procent. Kilde Universitetets hjemmeside*** 9,3 9,4 13,5 18,9 19,9 14,1 Fagenes egne hjemmesider*** 9,8 12,4 13,5 17,7 21,8 14,9 A-kasse, jobcenter eller fagforening*** 11,4 12,8 13,7 19,8 21,6 15,7 Beregningsgrundlag Antal valg blandt alle kilder 3,26 3,33 3,42 3,98 4,17 3,62 Note: Tabellen viser andelen af kandidater, som bekræftende har svaret, at de har anvendt kilden. Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Signifikansniveauer for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret ved, at fed markerer kandidater, som har en signifikant højere andel end kandidater, der er markeret med kursiv. Kandidater, som ikke er markeret, kan ligne enten kandidater med en høj eller lav andel. 28 Tallene kan ikke sammenlignes direkte, fordi kandidaterne i 2007 gennemsnitligt har sat 4,1 markering, mens kandidaterne i 2012 har sat 3,6. Samtidig er der sket mindre ændringer i valgmulighederne. 29 Her fokuseres alene på de forhold, hvor der er højsignifikant forskel, fordi der er forskel på hvor mange markeringer, kandidaterne fra de forskellige årgange har sat. I princippet kunne nogle insignifikante forskelle blive signifikante næppe dog højsignifikant spørgsmålet er, om der skal indekseres.

72 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen En større andel blandt de senere kandidatårgange anvender universitetets hjemmeside og fagenes egne hjemmesider. Dette giver god mening, da der i den mellemliggende periode er sket en digital udvikling i samfundet generelt, herunder også på RUC. Samtidig bliver A-kasser, jobcentre og fagforeninger i høj grad brugt som kilde til jobovervejelser. I en periode med økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer for dimittender er det interessant og positivt at se, at aktører med forskellige vinkler og kompetencer anvendes. 7.2 Aktiv jobsøgning Hvornår begyndte kandidaterne deres aktive jobsøgning og får man hurtigere job, hvis man søger tidligere? Figur 7.2: Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Særskilt for hver kandidattitel. Procent mag. comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient. 0 Inden påbegyndelse af specialet Inden aflevering af specialet Efter aflevering af specialet - FØR færdigbedømmelse Efter bestået afsluttende eksamen eller speciale Note: Det er undersøgt, om der er forskel på, hvordan kandidater fra de forskellige årgange har besvaret spørgsmålet. Et Chi 2 -test test viser, at der ingen sammenhæng er mellem, hvilket år kandidaterne har færdiggjort deres uddannelse og deres besvarelse på ovenstående spørgsmål. Signifikansniveau for forskel på kandidatår: p = 0,557 Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne: p= 0,000. Beregningsgrundlaget for diagrammet er Figur 7.2 viser, at der er højsignifikant forskel på, hvornår kandidater med forskellige kandidattitler påbegynder deres aktive jobsøgning. Næsten halvdelen af cand.scient.adm.-kandidaterne søger inden aflevering af speciale, mens kun 15 pct. venter til efter bestået eksamen - samlet set gælder

73 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 72 Kandidatundersøgelsen 2012 det for 22,9 pct. af kandidaterne. I modsætning hertil søger 39 pct. af cand.techn.soc.- kandidaterne først efter afsluttet uddannelse. Andelen af kandidater, der har svaret Inden påbegyndelse af specialet i kandidatundersøgelsen 2007 og 2012 er stort set den samme. Sammenligning til 2007 i øvrigt er svær, fordi der i 2012 er tilføjet svarmuligheden Efter aflevering af specialet FØR færdigbedømmelse. Denne mulighed er i høj grad blevet brugt, samtidig med, at de øvrige to svarmuligheder har mistet tilslutning; der er således en god mulighed for, at der ikke er sket ændringer, men at resultaterne i 2012 er blevet nuanceret. Hvis kandidaterne i figur 7.2 har svaret, at de begyndte at søge arbejde enten før de påbegyndte eller afleverede speciale, er de blevet spurgt, hvor mange måneder før deres færdigbedømmelse, de begyndte aktiv jobsøgning. Resultaterne fra figur 7.2 og kandidaternes svar på antallet af måneder er lagt sammen for at få et samlet tidsmæssigt billede af hvornår jobsøgningen begyndte. Tabel 7.3: Påbegyndelse af aktiv jobsøgning. Særskilt for kandidattitler. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Efter afsluttet 24,9 21,5 22,9 15,4 39,4 32,3 23,3 uddannelse 0-2 måneder før 44,9 46,4 45,0 46,3 35,6 39,1 44,8 3-5 måneder før 16,0 15,4 18,4 26,4 15,4 10,5 17, måneder før 6,4 8,6 7,6 8,5 3,8 12,8 8,0 12 måneder eller 7,8 8,1 6,0 3,3 5,8 5,3 6,8 mere før 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Hvis kandidaterne i figur 7.2 har svaret, at de begyndte jobsøgning i perioden fra aflevering til færdigbedømmelse af specialet, indgår kandidaterne i denne tabel som havende påbegyndt jobsøgning 0-2 måneder før færdigbedømmelse. Øvrige kandidater indgår med det svar, de har givet i antal måneder, uanset at det kan se ud til, at nogle svarer et lavt antal måneder i forhold til deres svar i figur 7.2. Dimittender, der har svaret, at de enten påbegyndte jobsøgning inden påbegyndelse eller aflevering af speciale, men som ikke har angivet et antal måneder, indgår ikke i tabellen - dette gælder for 37 dimittender. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne: p= 0,000. Tabel 7.3 viser, at 61,9 pct. af kandidaterne samlet set påbegynder jobsøgning 0-5 måneder, før de bliver færdige med deres uddannelse, men også at der er signifikant forskel på, hvornår forskellige kandidater begynder at søge job, mens 15 pct. begynder tidligere. Igen kan forskellene fra figur 7.2 ses, når kandidatgrupperne her sammenlignes. For kandidaterne, der påbegynder jobsøgning længe før de bliver færdige med deres uddannelse, kan der gælde særlige forhold, eksempelvis for de kandidater, som har angivet begyndelsen på deres jobsøgning til at være mere end 12 måneder før dimission. Kandidaterne har måske fået job via deres studiejob eller praktik og har derfor påbegyndt deres jobsøgningsproces meget tidligt. Det kan også være studerende, der har søgt ph.d., så dimittenden umiddelbart efter endt uddannelse er fortsat som ph.d.-stipendiat. Som det senere vil fremgå i kapitlet om studieaktiviteter, arbejdede nogle kandidater fuldtid gennem hele deres studie. Disse kandidater indgår også blandt kandidaterne, der har fået arbejde på arbejdspladsen før dimission. Hvornår kandidaterne begynder at søge job, kan også hænge sammen med andre forhold, eksempelvis forestillinger om, hvor svært eller nemt det er at få beskæftigelse, eller at det er forskelligt, hvor udbredt praktik og ansættelse via studiejob er blandt de forskellige kandidater. For at kunne

74 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen se, om der er en sammenhæng mellem hvor lang tid, det tager at få job, og hvornår kandidaterne begynder at søge job, undersøges overgangsledigheden nedenfor. 7.3 Overgangsledighed Overgangsledigheden blandt kandidaterne er ikke ens, når vi sammenligner afgangsårene. Tabel 7.4 viser overgangsledigheden til første job for kandidater opdelt på kandidatårgange. Kandidater fra 2011 kan ikke, hvis de har afsluttet deres uddannelse i slutningen af 2011, have været ledige i mere end ca. 12 måneder, og dimittender fra slutningen af 2010 kan ikke have været ledige i 24 måneder. De kandidater, som vil komme i de grupper, hvis de spørges om nogle år, er endnu ikke i beskæftigelse. I kapitel 5 blev det beskrevet, hvordan netop flere i disse to årgange er ledige. Endvidere har henholdsvis 1,4 pct. af dimittenderne fra 2010 og 4,9 pct. af dimittenderne fra 2011 ikke haft beskæftigelse siden deres dimission. Forskellene mellem kandidatårgangene er højsignifikante, og de mindre ændringer, der vil være primært for årgang 2011, vil ikke ændre ved dette, da få kandidater er ledige i mere end 2 år. Tabel 7.4: Overgangsledighed blandt kandidater, der har haft ansættelse efter endt uddannelse. 30 Særskilt for kandidatårgangene. Procent Kand2007 a Før dimission 39,0 41,4 32,9 35,2 32,2 36,3 35,3 Under 3 måneder 29,2 25,7 22,6 16,2 20,0 22,9 25,0 3-6 måneder 14,8 14,0 16,4 15,2 19,7 15,9 16,4 6-9 måneder 6,6 8,3 12,3 13,5 15,7 11,1 b 9-12 måneder 5,7 5,9 4,4 6,9 7,6 6,0 13, måneder 4,3 3,5 8,3 11,6 4,9 6,5 8, ,5 1,1 3,1 1,4 0,0 1,3 1,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Det er undersøgt, om der er forskel på, hvordan kandidater med forskellige kandidattitler har besvaret spørgsmålet. Et Chi 2 -test test viser, at der ingen sammenhæng er mellem overgangsledigheden og hvilken kandidattitel kandidaterne har. Signifikansniveau for forskel på kandidatår: p = 0,329 a) De tilsvarende tal for Kandidatundersøgelsen Kategorierne er navngivet anderledes, men dækker samme perioder. b) Kategorien i Kandidatundersøgelsen hedder 7-12 måneder, her er perioden delt i to kategorier, tallet er 17,1 pct. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidatårene. P = 0,000. Tabellen viser, at årgangene 2007 og 2008 ligner hinanden i forhold til ledighed, hvor ca. 40 pct. får job før dimission, pct. inden for 3 måneder og ca. 14 pct. inden for et halvt år. Det betyder, at for de første kandidatårgange i undersøgelsen er pct. i beskæftigelse inden for et halvt år. For kandidatårgangene 2009 og 2010 er det faldet til mellem 66 og 72 pct. Der er således sket en udvikling i overgangsledigheden, således at kandidaterne er længere tid om at komme i beskæftigelse. Når det er sagt, så får lidt over en tredjedel stadig beskæftigelse før dimission. Der er flere ledige i blandt kandidaterne fra årgang 2011 det betyder, at der vil komme flere kandidater med en ledighed på mere end 12 måneder; dermed vil overgangsledigheden for denne årgang blive større end den ser ud nu. Hvordan er sammenhængen mellem overgangsledighed, og hvornår kandidaterne begynder deres aktive jobsøgning? Figur 7.3 viser, at hvis kandidaterne begynder at søge job før, er der også større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse tidligere, og dermed også at overgangsledigheden bliver kortere. 67,2 pct. af kandidaterne, der begynder at søge beskæftigelse 3 måneder eller mere før dimission, får arbejde før dimission. Dette tal dækker ligesom ovenfor også over gruppen af kandidater, som har søgt og fastholdt arbejde gennem deres studie og kandidater, som har søgt 30 Kandidater, der som deres første beskæftigelse har valgt Selvstændig, har svaret på et lignende spørgsmål, men indgår ikke i denne tabel.

75 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 74 Kandidatundersøgelsen 2012 fuld beskæftigelse og færdiggjort deres uddannelse sideløbende. At der er en sammenhæng mellem hvornår kandidaterne begynder at søge job og overgangsledigheden er givet, da kandidaterne principielt ikke kan få job før efter, de har påbegyndt jobsøgning. Om kandidater, der begynder at søge tidligere, også mindsker jobsøgningsperioden, er derimod mindre sandsynligt. Figur 7.3: Overgangsledigheden opdelt på, hvornår kandidaterne begyndte at søge job. Procent Søgte efter færdigbedømmelse 20 Søgte 0-2 måneder før færdigbedømmelse 10 Søgte 3 måneder eller mere før færdigbedømmelse 0 Fik job før dimission Under 3 måneder 3-6 måneder 6-9 måneder 9 måneder eller mere Beregningsgrundlag: Note: At nogle kandidater på samme tid har fået job før dimission og er påbegyndt jobsøgning efter færdigbedømmelse, kan hænge sammen med, at færdigbedømmelse forveksles med forhåndsgodkendelse af specialet. Signifikansniveau for forskelle mellem hvornår kandidaterne begyndte at søge job: p = 0,000 I kapitel 10, hvor kandidaternes erhvervsaktiviteter undersøges, vil kandidaternes erhvervsaktiviteter i deres studietid blive beskrevet. 24,8 pct. af kandidaterne får efter dimission job i en virksomhed, hvor de har haft en studieaktivitet. Ca. 27 pct. af kandidaterne har svaret, at de fik job før dimission og at de påbegyndte jobsøgning inden påbegyndelse af specialet. For at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for, om kandidaterne har en kortere eller længere overgangsledighed, laves to logistiske regressionsanalyser. Den første undersøger, hvad der har betydning for, om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 3 måneder, mens den anden undersøger, hvad der har betydning for, om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 6 måneder. De signifikante forhold for hver af de to analyser kan ses i bilagstabel 2.b og 2.c. Det interessante er, at der ingen forskel er på, hvad der øger sandsynligheden for at være i gruppen, der har været ledig i mere end 3 henholdsvis 6 måneder eller mere. Det er præcis de samme forhold, og signifikansniveauet for variablene er stort set også det samme. Nedenfor vil det derfor samlet blive beskrevet hvilke forhold, der øger sandsynligheden for at have en længere overgangsledighed.

76 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Når det alene er studiefakta, der undersøges, bliver kandidattitel, kandidatår og karakter i specialet signifikant. Når studieaktiviteter og personlige oplysninger tilføjes, forsvinder betydningen af kandidattitel. De forhold, der har betydning for kandidaternes overgangsledighed, er således kandidatår og specialekarakter. Når kandidaterne får højere karakterer, så er der større sandsynlighed for, at de har kortere overgangsledighed. Kandidater, som dimitterede tidligere, har større sandsynlighed for at have en kortere overgangsledighed. Det er interessant, at kandidattitel ikke har betydning; der er således ingen forskel mellem de forskellige titler, når overgangsledigheden undersøges. Hvis kandidaterne har studiejob, øger det sandsynligheden væsentligt for, at deres overgangsledighed er kortere. Dette er et af de mest betydende forhold. Om kandidaterne har haft en depression er også et forhold, som har betydning på den måde, at kandidater, som har haft en depression, har større sandsynlighed for at have længere overgangsledighed. Men betydningen af studiejob er større end betydningen af depression. Når stress og depression bliver signifikante, er det vigtigt at huske, at som for alle andre forhold gælder det, at kandidater, som har svaret ja til disse to forhold, har større sandsynlighed for at have længere overgangsledighed. Det er ikke til at sige, hvorfor. Det behøver ikke være sygdommen i sig selv; det kan være noget andet, som hænger sammen med sygdommene, eksempelvis at kandidaterne på grund af deres sygdom ikke har haft overskud til at påbegynde jobsøgning tidligt, eller kun har søgt få jobs eller andet, som kan have en sammenhæng med at have stress eller depression. Det kan også være, fordi kandidaterne har været sygemeldt umiddelbart efter studiet og derfor slet ikke har været til rådighed for arbejdsmarkedet lige efter dimission. Det sidste forhold, som har betydning, er, hvornår kandidaterne får børn. Kandidater, som har fået børn samme år, som de er dimitteret, har større sandsynlighed for en længere overgangsledighed. Dette giver god mening, da nogle kandidater, som enten afslutter, mens de er gravide eller med et lille barn, ikke har mulighed for at gå direkte i arbejde, og dermed øges sandsynligheden for længere overgangsledighed. Det næste interessante omkring børn er der, hvor der ingen forskelle er. Der er ingen forskel mellem kandidater, som ikke har børn og kandidater, som har haft hjemmeboende børn i studietiden eller kandidater, som har børn, i det hele taget. Det betyder, at børn ikke har betydning for overgangsledigheden, med mindre kandidaterne får dem samtidig med, at de i princippet burde være klar til arbejdsmarkedet. På samme måde har hverken køn eller alder betydning, når der er taget højde for nedenstående forhold. Konklusionen er derfor, at når der som ovenfor kontrolleres for en række forhold omkring kandidaternes studie, studieaktiviteter og personlige forhold, er det således ganske få forhold, som faktisk har betydning. Helt grundlæggende har det betydning, hvilken virkelighed kandidaterne er uddannet til, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud på det tidspunkt, hvor de bliver færdige. I denne sammenhæng siger kandidatår nemlig ikke noget om, hvor lang tids erfaring kandidaterne har på arbejdsmarkedet, fordi kandidaterne er blevet spurgt om, hvor længe der gik, før de fik arbejde. Havde resultaterne været mindre signifikante, kunne det have været udslag af, at det kunne være svært at huske efter 4-5 år, men forskellene er højsignifikante og tydelige. Det andet væsentlige forhold er, om kandidaterne har eller ikke har haft studiejob. 7.4 Kendskab til første job Det er interessant, hvorfra kandidaterne har fået kendskab til deres første job. I tabel 7.4 vises hvorfra kandidater, der har haft en første ansættelse eller stadig er i første ansættelse, havde kendskab til deres første job, opdelt på kandidattitel. I figur 7.5 vises kendskab til første job, opdelt på kandidatårgang. Hvordan kandidaterne samlet set fordeler sig på valgmulighederne Opslået stilling, Via kontakter, netværk, messe eller lignende, Uopfordret ansøgning og Jeg havde allerede job på arbejdspladsen før jeg afsluttede min uddannelse er ens for figurerne. 36,6 pct. får kendskab gennem en opslået stilling, 33,3 pct. via kontakter eller lignende og 23,4 pct. af kandidaterne havde allerede job på arbejdspladsen i forvejen.

77 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 76 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 7.4: Hvorfra fik du kendskab til dit første job? Særskilt for kandidattitler. Procent mag comm. soc. scient.adm tehn.soc. scient. 0 Opslået*** Kontakter***Uopfordret** Havde job Andet Note: Kandidaterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, men meget få har gjort brug af dette. Kandidaterne har i gennemsnit valgt 1,07 svar. Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Beregningsgrundlag: Selvom ca. 70 pct. af kandidaterne får job gennem en opslået stilling og gennem kontakter, og at dette gælder for alle kandidatgrupperne, 31 så viser figur 7.4, at det er forskelligt, hvordan kandidaterne fordeler sig på de to muligheder. Hvor mere end 50 pct. af cand.scient.adm.-kandidaterne fik kendskab gennem opslået stilling, gælder det kun ca. 30 pct. blandt cand.comm.-kandidaterne. Det er således forskellige kilder, som giver kandidaterne deres første job. Det kan enten være udtryk for, at kandidaterne lægger deres indsats forskelligt og derfor får succes forskellige steder eller det kan være et udtryk for, at der er forskellig praksis på de områder, hvor kandidaterne typisk søger beskæftigelse. 31 soc.- kandidaterne ligger lidt lavere med 66 pct.

78 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Figur 7.5: Hvorfra fik du kendskab til dit første job? Særskilt for kandidatårgang. Procent Opslået*** Kontakter** Uopfordret** Havde job på arbejdspladsen Andet* Note: Kandidaterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, men meget få har gjort brug af dette. Kandidaterne har i gennemsnit valgt 1,07 svar. Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Beregningsgrundlag: Figur 7.5 viser, hvordan de forskellige kandidatårgange fordeler sig på deres kendskab til første beskæftigelse. 48,6 pct. blandt kandidaterne i har svaret, at de har fået kendskab til deres første beskæftigelse gennem en opslået stilling, mens andelen er mindre for alle senere årgange. Selvom kun henholdsvis 27,3 og 27,5 pct. blandt kandidater fra 2010 og 2011 har fået kendskab via opslået stilling, er disse årgange ikke fuldt integreret på arbejdsmarkedet endnu, og derfor vil disse tal øges en smule, hvis de samme kandidater blev spurgt om et år eller to. 33 Uanset, at der er usikkerheder for især årgang 2011, får flere kendskab til deres første job fra andre kilder end opslåede stillinger, både kendskab via uopfordrede ansøgninger og via kontakter, netværk og messer er større for de senere årgange. Ovenfor er det alene kandidaternes svar omkring deres første beskæftigelse, som indgår, uanset om de stadig er i deres første ansættelse eller ej. I figur 7.6 vises, hvordan kandidater, som ikke længere er i første ansættelse, har fået kendskab til deres nuværende job , 4 pct. af kandidaterne fra 2007 har svaret nej til, at de, efter de blev kandidater, har haft anden beskæftigelse. Der er således en fjerdedel af kandidaterne fra 2007, der er gået ud og har fået et job, som de stadig har, og som derfor indgår i tabellen for første beskæftigelse. 33 Fordi kandidaterne fra 2010 og 2011 har en højere ledighed end de øvrige kandidater, og flere kandidater fra disse årgange endnu ikke har været på arbejdsmarkedet, betyder det, at kandidaterne ikke har svaret på spørgsmålet. Disse kandidater vil få job uden for kategorien Jeg havde allerede job på arbejdspladsen før jeg afsluttede min uddannelse, derfor vil tallene for de øvrige kategorier for især årgang 2011 blive større, mens andelen af kandidater, som derfor havde job på arbejdspladsen, vil blive mindre

79 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 78 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 7.6: Nuværende job for kandidater, der tidligere har haft andet arbejde. Procent mag comm. soc. scient.adm tehn.soc. scient Opslået** Kontakter*** Uopfordret Havde job Andet Note: Kandidaterne har valgt mere end en mulighed - i gennemsnit har de valgt ca. 1,13. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret ved hver af mulighederne. Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Beregningsgrundlag: Kandidaterne i figur 7.6 har kunnet sætte flere markeringer, og derfor summer kolonnerne for grupperne til 113 pct. En sammenligning mellem figur 7.4 og 7.6 giver et fingerpeg om forskellene mellem første jobsøgning og efterfølgende jobsøgning. Forskellen ligger i, at hvor 23.6 pct. fik kendskab til deres første ansættelse gennem, at de havde job på arbejdspladsen før dimission, så er det kun 7,3 pct. blandt kandidaterne i efterfølgende ansættelse, som allerede var ansat på arbejdspladsen, inden de fik deres nuværende stilling. Det giver god mening, og det spændende er, hvortil forskydningen sker. Billedet for uopfordrede ansøgninger og kendskab via kontakter og netværk er nogenlunde det samme for første og efterfølgende beskæftigelse, mens andelen af kandidater, som har fået kendskab til deres nuværende stilling gennem opslået stilling, er større end for kandidater i første ansættelse. Der er forskelle mellem kandidatgrupperne; eksempelvis er cand.comm.-kandidaterne den eneste gruppe, hvor flere i efterfølgende ansættelse får kendskab til job gennem kontakter, netværk og messer, fremfor gennem opslåede stillinger. 7.5 Kom i betragtning til første job Selvom mange personer søger den samme stilling, er der som regel kun én, der får jobbet. Kandidaterne er blevet stillet spørgsmålet Hvad havde efter din mening betydning for, at du kom i betragtning til din første ansættelse? og Hvad havde efter din mening betydning for, at du efter at være kommet i betragtning faktisk blev ansat?. Kandidaterne har kunnet vælge to muligheder ved hvert spørgsmål. Figur 7.7 viser kandidaternes svar på begge spørgsmål, og tabel 7.6 og 7.7 viser kandidaternes svar på hvert af spørgsmålene, men opdelt på, hvilken titel kandidaterne har.

80 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Figur 7.7: Hvad havde efter din mening betydning for, at du kom i betragtning til din første ansættelse? og Hvad havde efter din mening betydning for, at du efter at være kommet i betragtning faktisk blev ansat? Procent Betragtning Fik job 0 Faglige kompetencer Generelle akademiske kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Gode karakterer Konkrete erfaringer God ansøgning og søgeproces Kontakter og netværk Jeg havde allerede arbejde på arbejdspladsen Andet Note: Kandidaterne har fået ovenstående muligheder og har haft mulighed for at sætte flere markeringer. For begge spørgsmål gælder, at kandidaterne i gennemsnit har sat 1,9 markering. Tabellen er lavet på baggrund af kandidaternes aktive tilvalg og kandidater, som har afgivet svar, indgår som beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget for figuren er for spørgsmålet om, hvad der havde betydning for ansættelse, mens beregningsgrundlaget for at komme i betragtning til første ansættelse er Figur 7.7 viser, at kandidaterne vurderer faglige kompetencer som den vigtigste grund til, at de kommer i betragtning til job. Dernæst kommer netværk og Konkrete erfaringer, som henholdsvis 27,9 og 28,2 pct. af kandidaterne har valgt. Når det kommer til rent faktisk at få jobbet, er det faglige og personlige kompetencer, som kandidaterne især vurderer havde betydning. Derudover er karakterer det, som bliver vurderet til at have mindst betydning for begge spørgsmål. Imellem disse yderpunkter er billedet mindre klart. Der er ikke en vej eller en faktor, som kandidaterne har vurderet som meget vigtig. Givet at kandidaternes vurdering af, hvad der har haft betydning for, at de fik deres første ansættelser, er korrekt, betyder det, at der ikke er et forhold eller en kompetence, som kandidaterne skal kunne indfri for at komme i beskæftigelse, men at det derimod er forskellige kompetencer og forhold, der har betydning i forskellige sammenhænge. Selv om kandidaterne ikke selv peger på én ting som særligt udslagsgivende, peger regressionsanalyserne i undersøgelsen på, at blandt andet karakterer øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse (kapitel 5). Det kan umiddelbart virke paradoksalt, men det kan hænge sammen med, at det ikke handler om selve karakteren, men i højere grad om de kvalifikationer og kompetencer, som leder hen til en høj bedømmelse.

81 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 80 Kandidatundersøgelsen 2012 I tabel 7.5 sammenlignes svarene fra kandidater med forskellige titler. Hvert forhold er undersøgt for sig, og for flere af forholdene er der ingen forskel mellem kandidatgrupperne. For signifikante forhold fremhæves, hvilke kandidater, der i højere og mindre grad end de øvrige har oplevet, at et bestemt forhold eller en bestemt kompetence har gjort, at de kom i betragtning til job. 34 De forhold, hvor der er signifikante forskelle mellem kandidaterne, er faglige kompetencer, generelle akademiske kompetencer, sociale kompetencer, konkrete erfaringer og kontakter/netværk. Kandidater med forskellige titler oplever således, at disse forhold har forskellig betydning i forhold til, om de er kommet i betragtning til deres første job. Det er således en oplagt mulighed, at karakteren af uddannelse og arbejde hænger sammen, og at der derfor lægges vægt på forskellige kompetencer. Det er især cand.scient.adm.- og cand.scient.-kandidaterne, der skiller sig ud fra de øvrige kandidater og peger i hver sin retning. Hvor cand.scient.adm.-kandidater vurderer konkrete erfaringer som vigtige og er den gruppe, der vurderer faglige kompetencer lavest, er det lige omvendt for cand.scient.-kandidaterne. Tabel 7.5: Hvad havde efter din mening betydning for, at du kom i betragtning til din første ansættelse?. Særskilt for kandidattitler. Procent. Betragtning til job mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Faglige kompetencer*** 39,5 42,0 37,5 35,6 49,0 61,2 41,1 Konkrete erfaringer*** 23,4 26,7 30,9 43,6 25,0 13,8 28,2 Kontakter og netværk*** 25,1 33,9 25,5 17,2 29,8 29,3 27,9 Generelle akademiske 26,0 15,5 25,5 31,2 25,0 23,3 22,5 kompetencer*** Jeg havde allerede 17,6 21,1 20,8 24,4 19,2 11,2 20,1 arbejde på arbejdspladsen Personlige kompetencer 18,6 18,1 19,6 16,0 18,3 19,0 18,3 God ansøgning og søgeproces* 15,7 16,3 9,7 14,0 12,5 11,2 14,0 Sociale kompetencer** 13,5 8,3 9,9 4,4 8,7 11,2 9,4 Andet* 8,2 5,0 7,4 3,6 2,9 8,6 6,1 Gode karakterer 1,4 2,2 3,8 5,2 2,9 2,6 2,8 Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Markeringer viser +/- 3 procentpoint. + er markeret med fed, - er markeret med kursiv. Tabel 7.6 viser forskellene mellem kandidatgrupperne, når det undersøges, hvad kandidaterne mener har haft betydning for, at de rent faktisk fik jobbet. 34 Tallene er fremhævet, hvis de har 3 pct.point eller mere end gennemsnittet.

82 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Tabel 7.6: Hvad havde efter din mening betydning for, at du efter at være kommet i betragtning faktisk blev ansat? Særskilt for kandidattitler. Procent. Fik job mag. comm. soc. scient. adm. Techn. soc. scient. Faglige kompetencer** 37,2 42,6 34,7 30,8 37,5 50,0 38,6 Personlige kompetencer 37,9 39,9 37,2 32,4 39,4 34,2 37,7 Sociale kompetencer 23,4 23,1 22,2 18,4 26,0 20,2 22,4 Konkrete erfaringer*** 19,3 20,5 24,3 33,6 18,3 12,3 22,1 Generelle akademiske 25,6 14,5 24,7 31,6 22,1 21,1 21,6 kompetencer*** Jeg havde allerede 15,0 16,9 17,5 21,6 17,3 10,5 16,9 arbejde på arbejdspladsen Kontakter og netværk** 15,2 18,7 14,4 10,0 14,4 23,7 16,1 God ansøgning og 10,1 10,0 6,3 10,8 11,5 7,9 9,3 søgeproces Andet* 4,8 3,2 7,0 3,6 2,9 8,8 4,7 Gode karakterer** 1,7 0,5 0,8 2,4 1,0 4,4 1,3 Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau. ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau. *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau. Markeringer viser +/- 3 procentpoint. + er markeret med fed, - er markeret med kursiv. Beregningsgrundlag er genereret via filter. Det er igen grupperne cand.scient.adm.- og cand.scient.-kandidaterne, der skiller sig ud fra de øvrige grupper på flere af forholdene. 7.6 Opsummering Job og karriereovervejelser: o 55,5 pct. overvejer, hvad uddannelsen skal bruges til, mens de læser på kandidatdelen. 30,6 pct. har tænkt på job og karrieremuligheder før de begyndte på uddannelsen. o 46,1 pct. bruger familie og venner som kilde til viden om jobmuligheder, mens 38,5 pct. bruger netværk via studiejob. 36,3 pct. har valgt praktik i forbindelse med uddannelsen. o Kandidaterne har i gennemsnit angivet 3,6 forskellige kilder til overvejelser. Jobsøgning: o 35,1 pct. påbegyndte aktiv jobsøgning før aflevering af specialet. Det varierer fra 30,5 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidater til 47,2 pct. blandt cand.scient.adm.- kandidater. 22,9 pct. begyndte aktiv jobsøgning efter færdigbedømmelsen. o 36,6 pct. har fået kendskab til deres første job via en opslået stilling, mens 33,3 pct. har fået kendskab via netværk eller kontakter. o 23,4 pct. havde allerede job på arbejdspladsen, før de afsluttede deres uddannelse.

83 Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet 82 Kandidatundersøgelsen 2012 o 41,1 pct. oplever, at de kommer i betragtning til et job pga. deres faglige kompetencer. 18,3 angiver personlige kompetencer, som havde stor betydning for at komme i betragtning. o I forhold til at få deres første stilling oplevede 38,6 pct., at faglige kompetencer havde stor betydning, mens 37,7 pct. oplevede, at personlige kompetencer havde stor betydning. Overgangsledighed: o 35,3 pct. fik job før dimission, 25,0 pct. får job under 3 måneder efter dimission, mens 13,8 pct. får job 9 måneder eller mere efter dimission. Kapitlets to regressionsanalyser af betydningen for, dels om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 3 måneder dels, hvad der har betydning for, om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 6 måneder, viser at der ingen forskel er på, hvad der øger sandsynligheden for at være i gruppen, der har været ledig i mere end 3 henholdsvis 6 måneder eller mere. Det er præcis de samme forhold, og signifikansniveauet for variablene er stort set også det samme. Konklusionen er derfor, at når der som ovenfor kontrolleres for en række forhold omkring kandidaternes studie, studieaktiviteter og personlige forhold, er det således ganske få forhold, som faktisk har betydning. Helt grundlæggende har det betydning, hvilken virkelighed kandidaterne er uddannet til, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud på det tidspunkt, hvor de bliver færdige. I denne sammenhæng siger kandidatår nemlig ikke noget om, hvor lang tids erfaring kandidaterne har på arbejdsmarkedet, fordi kandidaterne er blevet spurgt om, hvor længe der gik før de fik arbejde. Havde resultaterne været mindre signifikante, kunne det have været udslag af, at det kunne være svært at huske efter 4-5 år, men forskellene er højsignifikante og tydelige. Det andet væsentlige forhold er, om kandidaterne har eller ikke har haft studiejob.

84 Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Kandidatundersøgelsen Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed I tabellen for beskæftigelse i kapitel 5 var 10,1 pct. af kandidaterne ledige, og 3,2 pct. var uden for arbejdsmarkedet. Forskellen mellem at være ledig og at være uden for arbejdsmarkedet er, at kandidater, som er uden for arbejdsmarkedet, hvad enten det er permanent eller midlertidigt, ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kandidater, som eksempelvis er på barsel fra ledighed eller som deltager i arbejdsmarkedspolitiske tiltag, er ikke i beskæftigelse, men skal heller ikke stå til rådighed, og er derfor ikke ledige. Denne gruppe dækker også kandidater, som er hjemmegående eller ledige uden at være meldt ledige, eller kandidater som er overgået til pension. 8.1 Udenfor arbejdsmarkedet Blandt kandidaterne svarer 3,2 pct., at de er uden for arbejdsmarkedet, hvilket svarer til 77 kandidater; heraf har 75 kandidater besvaret spørgsmål om deres livssituation, se tabel 8.1. Tabel 8.1: Hvad laver kandidater, der er uden for arbejdsmarkedet? Procent. Pension 6,7 Barsel/Forældreorlov 58,7 Sygemeldt fra ledighed 9,3 Arbejdsmarkedspolitiske tiltag 12,0 Hjemmegående 1,3 Uden arbejde 12,0 100,0 Beregningsgrundlag 75 Tabellen ovenfor viser, at 58,7 pct. er på barsel eller har forældreorlov, og 12,0 pct. er i arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Dermed er størstedelen af kandidaterne, nemlig 70,7 pct. blandt kandidaterne udenfor arbejdsmarkedet, sandsynligvis kun udenfor arbejdsmarkedet i en begrænset periode. Når tiltaget eller barslen er overstået, vil de igen høre til i gruppen af ledige og stå til rådighed. Det samme vil sandsynligvis gælde for kandidater sygemeldt fra ledighed, afhængig af sygdommen. Blandt de ovenstående 75 kandidater, som på nuværende tidspunkt er uden for arbejdsmarkedet, har 74,7 pct. haft arbejde efter afsluttet uddannelse, mens 25,3 pct. ikke har. 8.2 Ledighed Den samlede ledighed blandt kandidater, der har besvaret undersøgelsen, er på 10,1 pct. Mænd ligger lidt lavere, kvinder lidt højere, men forskellen er ikke signifikant. Blandt de 10,1 pct., der er ledige, er 65 pct. kvinder, hvilket hænger sammen med, at der ikke er en ensartet kønsfordeling blandt kandidater fra RUC. Dette forhold er vigtigt at huske på, når man i regressionstabellerne ser på køns betydning for at være i aktivitet eller ej, jf. bilagstabel 2i. I kapitel 5 blev kandidaternes beskæftigelsesstatus undersøgt, og når det kom til ledighed, var det kun cand.scient.adm.-kandidaterne, som var signifikant forskellige fra de øvrige kandidatgrader. Tabellerne i dette kapitel vil ikke være lavet særskilt for kandidatgrader, da grupperne bliver meget små.

85 Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed 84 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 8.2: Kandidaternes selvangivne årsag til ledighed. Procent. Der er stor konkurrence om de jobs, jeg søger 74,2 Jeg mangler erhvervserfaring 44,2 Aldersmæssigt er jeg for ung/gammel til at arbejdsgiverne er 12,4 interesserede Min uddannelse er ikke god nok jeg mangler kompetencer 10,3 Graviditet/barsel eller manglende børnepasningsmuligheder 9,0 Der bliver ikke opslået job inden for mit uddannelsesområde 5,2 Livskrise eksempelvis alvorlig sygdom eller død i nærmeste 3,9 familie. Jeg er ikke god nok til at gå til samtale 3,9 Der har ikke været job, jeg har været interesseret i at søge 2,6 Er lige blevet ledig (har været ledig under en måned) 2,6 Overgangsperiode mellem to job venter på kontrakt, ph.d.- 2,6 svar eller lign. Jeg er ikke god nok til at skrive ansøgninger 2,1 Selvvalgt ledig/jeg tager en pause 2,1 Jeg kan eller vil ikke geografisk flytte efter jobbene 1,7 Bor pt. i udlandet 0,4 Er ved at begynde selvstændig virksomhed 0,0 Andet 4,3 Beregningsgrundlag 238 Note: 1,82 markeringer pr. person. Alle skal have svaret på mindst en mulighed for at være grundsubstans. Tabel 8.2 viser, hvad de ledige kandidater har givet som årsag til deres ledighed. Kandidaterne har haft muligheden for at vælge 2 af ovenstående årsager, og i gennemsnit har kandidaterne sat 1,82 markeringer, så de fleste har valgt at gøre brug af muligheden for at vælge mere end en årsag. Der er to årsager, som særligt dominerer. Den ene er, at der er stor konkurrence om stillingerne, den anden er, at kandidaterne oplever, at de mangler erhvervserfaring. Disse muligheder er valgt af henholdsvis 74,2 pct. og 44,2 pct. At kandidaterne oplever, at de mangler erhvervserfaring, kan opleves som en udfordring, når der er konkurrence om stillingerne, og derfor ser den overvældende tilslutning til disse muligheder ud til at afspejle forhold omkring arbejdsmarkedet snarere end mangler ved kandidaterne selv. Det er værd at bemærke, at kun 10,3 pct. oplever, at de ikke har de kompetencer, der skal til for at varetage job, og under 5 pct. vælger, at det handler om deres ansøgningsproces, det vil sige, om de er i stand til at gå til samtale og skrive ansøgninger. Kandidaterne er blevet spurgt, om de har haft beskæftigelse efter dimission før deres ledighed. 80,9 pct. af kandidaterne svarer, at de har haft beskæftigelse efter endt uddannelse. 19,1 pct. svarer nej. 35 Gruppen af ledige består således ikke kun af nyuddannede kandidater, der ikke har haft job. Tabel 8.3 viser hvor længe kandidaterne har været ledige. Op mod halvdelen, nemlig 44,6 pct. blandt de ledige kandidater, har været ledige i mere end 12 måneder. 35 Beregningsgrundlaget for tallene er 235.

86 Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Kandidatundersøgelsen Tabel 8.3: Længden af ledighedsperioden. Ledige kandidater. Procent. Procent Under 3 måneder 23,9 3 måneder eller mere, men under 6 måneder 12,6 6 måneder eller mere, men under 9 måneder 10,9 9 måneder eller mere, men under 12 måneder 8,0 12 måneder eller mere 44,6 100,0 Beregningsgrundlag 238 Derudover har 23,9 pct. været ledige i under 3 måneder, mens 31,5 pct. har været ledige i mellem 3 måneder og op til 12 måneder. Der var stort set ingen forskel mellem kandidatgraderne, men spørgsmålet er, om forskellige årgange er forskelligt ramt af lang ledighed? Overordnet set er der ikke forskel mellem årgangene, men når alene andelen, der har været ledige i mere end 12 måneder, sammenlignes, så har kandidater fra 2011 i signifikant højere grad end kandidater fra 2008 være ledige i mere end 12 måneder. Andelen af kandidater er henholdsvis 52,9 pct. og 28,9 pct. Der ser ud til at være et mønster, således at de senere årgange i højere grad har svaret, at de har været ledige i mere end 12 måneder. 36 Dette på trods af, at kandidater fra de sidste måneder i 2011 i princippet ikke på undersøgelsestidspunktet kan have været ledige i 12 måneder. Da der er tale om 106 kandidater, der har været ledige i mere end 12 måneder, er de fleste af forskellene ikke signifikante. To spørgsmål undersøges omkring jobsøgning. Det ene er, hvor mobile kandidaterne er, når det kommer til transport til og fra arbejde, se tabel 8.4. Tabellen viser, hvor meget tid kandidaterne vil/kan bruge på transport hver vej til arbejde, hvis deres hverdag skal hænge sammen. Kun ca. 6 pct. har svaret, at de har brug for, at transporten pr. vej er mindre end en halv time. 34 pct. af kandidaterne har svaret, at de kan bruge mellem 1½ og 2 timer om dagen på transport ud over deres arbejdstid og hele 43 pct. vil bruge 2 timer eller mere om dagen på transport. Det viser et billede af, at det ikke er uviljen mod transport, der gør, at kandidaterne ikke har beskæftigelse. Tabel 8.4: Hvor lang tid kan eller vil kandidaterne bruge på transport pr. vej til arbejde. Ledige kandidater. Procent. Procent Under 15 min 0, min 5, min 15, min 34, min 23, min 9,8 1½ time eller mere 10,2 Andet 1,7 100,0 Beregningsgrundlag 235 Kandidaterne er også blevet spurgt, hvor de har søgt arbejde. I kapitel 6 viste tabel 6.11, hvor kandidaterne har søgt arbejde. Her tages ikke højde for, hvor kandidaterne bor, og dermed viser tabellen et billede af, hvor kandidaterne søger hvad enten dette er et spørgsmål om, hvor der er job at søge, eller hvor kandidaterne har lyst til at søge. 36 Da antallet af kandidater, der har været ledige i mere end 12 måneder, er 106, vil de fleste forskelle ikke være signifikante, fordi grupperne er små, når de deles op på årgang. Den eneste forskel, der er signifikant, er mellem 2008 og 2011.

87 Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed 86 Kandidatundersøgelsen Opsummering Uden for arbejdsmarkedet o Kun 3,2 pct. af kandidaterne i undersøgelsen svarer, at de er uden for arbejdsmarkedet. o Blandt kandidaterne uden for arbejdsmarkedet er 58,7 pct. på barsel fra ledighed eller direkte fra afsluttet uddannelse. Omkring 10 pct. har svaret hvert af følgende 3 tiltag: Uden arbejde, deltager i arbejdsmarkedspolitiske tiltag eller sygemeldt fra ledighed. Ledighed o Ledigheden blandt kandidaterne i undersøgelsen er 10,1 pct. o Kandidaterne er blevet spurgt, hvad de mener, årsagen til deres ledighed er. Kandidaterne har i gennemsnit valgt 1,82 af svarmulighederne. 74,2 pct. af kandidaterne mente, at der var stor konkurrence om de jobs, som kandidaterne søgte. 44,2 pct. oplevede, at de manglede erhvervserfaring. 12,4 pct. af kandidaterne følte sig for gamle eller unge til arbejdsmarkedet.

88 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked I dette kapitel undersøges kandidaternes oplevelse af, om deres studie har rustet dem til arbejdsmarkedet og de krav, som arbejdsmarkedet stiller. Der vil være undersøgelser både på forskelle mellem kandidatgraderne og kandidaternes afgangsår. Der er fokus på forskelle mellem årgangene, fordi universitetet ikke står stille og fagene udvikler sig og anvender løbende evalueringer. Endvidere er det valgt, at det kun er de seneste to årgange, der er spurgt om, hvilke kompetencer de har opnået på fagene. Denne beslutning er taget for at mindske spørgeskemaet for de kandidater, hvor svaret alligevel vil være mindre anvendeligt, fordi der er sket meget med uddannelserne, siden disse kandidater påbegyndte deres bacheloruddannelse for omkring ti år siden, 37 og derfor ville disse svar, hvis de var indsamlet, have mindre betydning end de senest indsamlede. 9.1 Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked Kandidaterne kan være orienteret mod arbejdsmarkedet på flere måder. I kapitel 5 blev det vist, at kandidaterne i forhold til antallet af erhvervsaktiviteter i høj grad har kontakt med arbejdsmarkedet i deres studietid. Kandidaterne har svaret på, om de i deres uddannelsesforløb tog studievalg med henblik på efterfølgende beskæftigelse, se tabel 9.1. Tabel 9.1: Valgte du undervejs i studiet fag eller kurser primært fordi du forventede, at de ville give bedre beskæftigelsesmuligheder? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Fleste valg 12,1 16,0 13,6 23,9 13,3 11,4 15,2 Få valg 30,5 33,8 37,9 37,5 34,3 26,5 34,1 Nej 57,4a 50,2b 48,5b 38,6b 52,4ab 62,1a 50,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: En tilsvarende krydstabel mellem valg og kandidatår bliver ikke signifikant (signifikansniveau: p = 0,061). Signifikansniveau: p = 0, ,2 pct. af kandidaterne tager de fleste valg i deres studie med udgangspunkt i at øge deres beskæftigelsesmuligheder efter end uddannelse. Bortset fra cand.scient.adm.-kandidaterne, som ligger signifikant højere end de øvrige, så er de forskelle, der kan ses i tabellen, ikke signifikante. Samlet set svarer halvdelen af kandidaterne Nej til at have taget valg undervejs i studiet, fordi de forventede, at det ville give bedre beskæftigelsesmuligheder. En større andel blandt cand.mag.- og cand.scient.-kandidaterne, nemlig henholdsvis 57,4 pct. og 62,1 pct., svarer Nej. Dette er en signifikant større andel end blandt cand.comm.-, cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. Arbejdsmarkedet har været under forandring i den periode, hvor kandidaterne i undersøgelsen er dimitteret; alligevel er der ingen forskelle i besvarelsen af dette spørgsmål, hvis kandidatårgangene sammenlignes. 38 Dimittendernes oplevelse af og holdning til arbejdsmarkedet er belyst fra forskellige vinkler. Tabel 9.2 viser, hvordan kandidater med forskellige kandidattitler oplever, at deres uddannelse fra RUC generelt har rustet dem til et godt arbejdsliv. 37 Selvom der er variationer i gennemførselstid, og selvom der er eksterne kandidater, hvor det kun er 7 år siden, de begyndte, så er der stadig gået ca. 5 år, fra de sluttede deres uddannelse til indsamlingen af data begyndte. 38 Et test for tabellen viser 0,061.

89 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 88 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 9.2: I hvilken grad mener du, at din uddannelse fra RUC GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv?. Særskilt for kandidatgrader. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. I høj grad 41,9 42,0 42,2 40,6 46,7 57,6 43,0 I nogen grad 49,9 50,9 52,7 54,3 48,6 36,0 50,5 I ringe grad eller slet 8,2 7,0 5,1 5,1 4,7 6,5 6,5 ikke 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,027 Selvom en test for tabel 9.2 viser, at der er forskelle mellem kandidatgraderne, så er disse ikke ret store. Samlet set svarer kun 6,5 pct., at uddannelsen I ringe grad eller Slet ikke har rustet dem til arbejdsmarkedet, og her adskiller kandidatgraderne sig ikke fra hinanden. Forskellen ligger således i, hvor stor en andel, der har svaret, at uddannelsen I høj grad og I nogen grad har rustet dem til et godt arbejdsliv. 57,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne har svaret I høj grad, hvilket er signifikant højere end blandt de øvrige kandidater, bortset fra cand.techn.soc.-kandidaterne, hvor andelen er 46,6 pct. Der kan være flere grunde til, at halvdelen svarer, at uddannelsen I nogen grad har rustet dem til arbejdsmarkedet. I kapitel 10 undersøges aktiviteter i studietiden nærmere. Af figur 10.7 fremgår det, at en stor del af kandidaterne på RUC oplever, at de erhvervsrettede aktiviteter, som de har i løbet af deres studietid, giver dem andre kompetencer end de får på selve studiet, og kandidater får gennem de erhvervsrettede aktiviteter viden om, hvordan uddannelsen kan bruges i praksis. Når en del studerende undervejs i eller sideløbende med deres uddannelse har andre kompetencegivende aktiviteter, og gennem disse aktiviteter rustes endnu bedre til arbejdsmarkedet, kan det være en forklaring på, at kandidaterne oplever, at selve studiet kun ruster dem delvist til arbejdsmarkedet. Den arbejdsmarkedsparathed, som kandidaterne har, kommer ikke alene fra studiet. Blandt cand.scient.-kandidaterne, som ikke har praktik, er der således også flere, der synes, at uddannelsen I høj grad har rustet dem til arbejdsmarkedet. Hvis I nogen grad ses som et gennemsnitligt svar, der viser, at kandidaterne er helt almindeligt rustede til arbejdslivet, så har 93,5 pct. svaret, at de er rustet til et godt arbejdsliv på baggrund af deres uddannelse. Det betyder faktisk, at selvom halvdelen af kandidaterne ikke foretager valg i deres uddannelse med øje for arbejdsmarkedet og beskæftigelse, oplever langt størstedelen af de studerende, at de i praksis er ok rustet til arbejdsmarkedet. Et andet forhold, som må antages at have betydning for, hvordan kandidaterne oplever, at deres uddannelse har rustet dem til arbejdsmarkedet, er tid. Spørgsmålet er, om der er forskel på, hvordan kandidater fra forskellige årgange har besvaret spørgsmålet.

90 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Tabel 9.3: I hvilken grad mener du, at din uddannelse fra RUC GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv?. Særskilt for kandidatårgange. Procent I høj grad 47,6 51,2 43,3 40,0 32,3 43,0 I nogen grad 48,5 43,4 48,9 52,7 59,9 50,5 I ringe grad eller Slet 4,0 5,5 7,9 7,4 7,8 6,5 ikke 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Tabel 9.3 viser, at der er signifikant forskel på, hvordan forskellige årgange føler sig forberedt på arbejdsmarkedet. Når de senest dimitterede årgange føler sig mindre godt rustet til arbejdsmarkedet, kan tid være en forklaring. De tidligere kandidater har været færdige i flere år, og langt de fleste har etableret sig på arbejdsmarkedet. Dermed kan oplevelser af utilstrækkelighed være blegnet, fordi de har fået job og arbejde, som de mestrer. Desuden er de tidligere kandidater blevet færdige i tiden før den økonomiske krise og dermed har de haft lettere vilkår ved overgangen til arbejdsmarkedet. Forskellen kan dog også skyldes, at kandidater i de senere år rent faktisk ikke har opnået samme kompetencer som de tidligere kandidater. Senere i kapitlet skal vi se på, hvordan kandidater fra de forskellige årgange ser på deres opnåede kompetencer. For at se, om etableringen på arbejdsmarkedet kan have noget med dimittendernes oplevelse af, hvordan studiet har forberedt dem til arbejdsmarkedet at gøre, vises sammenhængen mellem oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesstatus i tabel 9.4. Tabel 9.4: I hvilken grad mener du, at din uddannelse fra RUC GENERELT har rustet dig godt til dit arbejdsliv?. Særskilt for kandidater med forskellig beskæftigelsesmæssig status. Procent. Arbejde Selvstændig Ledig Under uddandannelse Uden for arbejds markedet I høj grad 44,7 45,5 22,6 66,7 28,6 43,0 I nogen grad 50,3 48,1 58,3 30,6 62,9 50,5 I ringe grad eller Slet 5,0 6,5 19,1 2,8 8,6 6,5 ikke 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000 Billedet viser nogle ikke overraskende forskelle. Andelen af ledige kandidater, der ikke oplever, at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, er 19,1 pct., hvilket er signifikant større end andelen blandt de øvrige grupper. Omvendt gælder, at blandt kandidater, der er indskrevet på fuldtidsuddannelse, har 66,7 pct. svaret, at de I høj grad føler sig rustet til arbejdslivet, hvilket er signifikant fra de øvrige grupper. Kandidaternes oplevelse kan skyldes enten deres reelt opnåede kompetencer eller de muligheder, som de har fået for at bruge kompetencerne. Det er imidlertid ikke sådan, at en meget større andel blandt kandidater i arbejde I høj grad er tilfredse med deres studietillærte kompetencer.

91 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 90 Kandidatundersøgelsen 2012 For at se hvilke karakteristika, der hænger sammen med oplevelsen af, at uddannelsen har rustet kandidaterne til arbejdsmarkedet, laves en logistisk regression. 39 Hermed undersøges, om der er en sammenhæng mellem oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet og kandidaternes studiefakta, studievalg og personlige oplysninger. I bilagstabel 2.a. vises resultaterne af regressionsanalysen for, hvordan kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet. Sammenhængen mellem de signifikante studiefakta og om kandidaterne har svaret, at de generelt føler sig rustet til arbejdsmarkedet, forbliver signifikante, når studieaktiviteter og personlige oplysninger sættes ind i analysen. Kandidatår og karakterer har betydning for kandidaternes oplevelse af at være rustet til arbejdsmarkedet. Jo tidligere kandidaterne er dimitteret, jo større er sandsynligheden for, at de har svaret, at de i høj grad føler sig rustet til arbejdsmarkedet. Tidligere betragtninger om, hvordan og hvorfor dimissionsår kan have betydning for oplevelsen af at føle sig rustet til arbejdsmarkedet, er således stadig relevante. Når kandidaterne har afsluttet deres uddannelse og har været på arbejdsmarkedet, vil det være nemmere at se, hvordan sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked er og kandidaterne vil i højere grad være i beskæftigelse end de senest uddannede kandidater. De betragtninger, som var ovenfor omkring betydningen af den finansielle krise, er stadig relevante. Flere kandidater fra de senere årgange har ikke etableret sig fast på arbejdsmarkedet, hvilket kan påvirke deres oplevelse af, at de er godt rustede. Det andet studiefaktum, der har højsignifikant betydning, er karakterer: Jo højere karakterer kandidaterne har, jo større er sandsynligheden for, at de har svaret i høj grad til spørgsmålet. Blandt studieaktiviteterne er det kun frivilligt arbejde/studenterpolitisk arbejde, der bliver signifikant, og der er større sandsynlighed for, at kandidater med disse erfaringer har svaret, at de føler sig rustet til arbejdsmarkedet. Når frivilligt arbejde bliver signifikant, betyder det, at der er forskel på, hvordan kandidater med og uden frivilligt arbejde svarer på spørgsmålet. Det er ikke til at sige, om kandidaterne føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet på grund af de erfaringer, som de får gennem dette arbejde, eller om de kandidater, som føler sig særligt rustede, også er de kandidater, som vælger at lave denne type arbejde. Når de personlige oplysninger sættes ind, får kandidaternes alder ved dimission betydning; jo ældre kandidaterne er ved dimission, jo større sandsynlighed for at kandidaterne føler sig godt rustet til arbejdsmarkedet. Derudover har det betydning, om kandidaterne har børn, og hvornår de har fået deres børn. Kandidater, som ikke har børn, er referencegruppe. Kandidater, som har haft hjemmeboende børn i studietiden, føler sig bedre rustet til arbejdsmarkedet end kandidater uden børn. Samtidig svarer kandidater, som har ikke-hjemmeboende børn i studietiden, i mindre grad end kandidater med hjemmeboende børn i studietiden, at de i høj grad føler sig rustet til arbejdsmarkedet. 40 Når alder, børn og frivilligt arbejde hænger sammen med, om kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet, peger det på, at det handler om erfaring. På samme måde vil kandidater, som er ældre, når de dimitterer, og som har haft børn i studietiden, måske i højere grad have nogle livserfaringer med, som gør, at de enten føler sig bedre rustet, eller at de har andre forventninger til, hvad det vil sige at være godt rustet til arbejdsmarkedet. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid også, hvad der IKKE hænger sammen med, om kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet nemlig hovedområde og kandidattitel. Der er ingen signifikant forskel mellem kandidattitler eller hovedområde uanset at beskæftigelsen er forskellig inden for forskellige kandidattitler, at indholdet i forskellige uddannelser er forskelligt, er der ingen forskel på oplevelsen af at føle sig rustet til arbejdsmarkedet. 39 Se bilag 1 for uddybende beskrivelse af denne type analyse. 40 Dette kan ikke aflæses af regressionstabellen, men der er lavet en regression, hvor gruppen af kandidater med ikkehjemmeboende børn er referencegruppe for at undersøge, om signifikansen af den forskel, der ser ud til at være der, når bilagstabellen betragtes, kunne bekræftes.

92 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen I tabel 9.5 vises kandidaternes svar på spørgsmålet om, hvordan de oplever forholdet mellem virksomhedernes behov og de studerendes kompetencer. Samlet set oplever 74 pct. i en eller anden grad, at de studerende skal rustes bedre, så deres kompetencer i højere grad stemmer overens med arbejdsgivernes behov. Selvom kandidaterne i undersøgelsen i forskellig grad føler sig rustet til arbejdslivet, så er der ikke en gennemgående tilfredshed med, at uddannelse er for uddannelsens skyld, og at sammenhængen til arbejdslivet og arbejdsmarkedet er uden betydning. Tværtimod er der et ønske om, at de studerende skal rustes, således at der sker en bevægelse hen imod at kunne imødekomme arbejdsgivernes behov. Kandidaterne giver dog også udtryk for, at de har kompetencer, som arbejdsgiverne ikke udnytter. 50,1 pct. blandt kandidaterne giver udtryk for dette. Men en større andel synes, at det er kandidaterne, der skal tilpasse sig, og dermed også at uddannelse er rettet mod beskæftigelse. Tabel 9.5: Hvordan oplever du forholdet mellem virksomhedernes/arbejdsmarkedets behov og de studerendes kompetencer? Særskilt for kandidatårgang. Procent Studerende skal være bedre rustet til 34,0 28,1 35,9 29,1 33,6 32,1 arbejdsgiverne behov Erhvervslivet skal være bedre til at 7,7 7,6 9,1 7,8 8,7 8,2 bruge vores eksisterende kompetencer De studerende skal rustes bedre, men 41,2 40,1 37,0 47,9 44,3 41,9 erhvervslivet skal også være bedre til at bruge eksisterende kompetencer Der er god overensstemmelse mellem 17,1 24,2 18,0 15,2 13,4 17,8 virksomhedernes behov og studerendes kompetencer 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskel mellem kandidatårene: p = 0,002 Der er signifikante forskelle, når svarene fra de forskellige årgange sammenlignes i tabel 9.5, men der er ikke et entydigt mønster, hvor nogle af svarmulighederne bliver valgt mere blandt de senere årgange eller omvendt. Det er snarere sådan, at det går lidt op og ned.

93 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 92 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 9.6: Hvordan oplever du forholdet mellem virksomhedernes/arbejdsmarkedets behov og de studerendes kompetencer? Særskilt for kandidattitler. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Studerende skal 29,2 33,9 30,2 41,3 21,2 28,2 32,1 være bedre rustet til arbejdsgivernes behov Erhvervslivet skal 10,9 8,3 8,5 2,0 9,6 8,2 8,2 være bedre til at bruge vores eksisterende kompetencer De studerende skal 42,5 41,5 45,5 36,4 40,4 40,0 41,9 rustes bedre, men erhvervslivet skal også være bedre til at bruge eksisterende kompetencer Der er god overensstemmelse 17,4 16,3 15,7 20,2 28,8 23,6 17,8 mellem virksomhedernes behov og studerendes kompetencer 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne: p = 0,000 Tabel 9.6 viser, at den samlede andel af kandidater, der mener, at der er god overensstemmelse mellem arbejdsmarkedets behov og de studerendes kompetencer, kun er 17,8 pct. Lavest ligger cand.soc.-, cand.mag.- og cand.comm.-kandidaterne, hvor andelen ligger mellem 15,7 pct. og 17,4 pct., hvilket er signifikant lavere end blandt cand.techn.soc.-kandidaterne, hvor andelen er 28,8 pct. Der er endvidere signifikant forskel på andelen af kandidater, der alene har angivet, at de studerende skal rustes bedre, når kandidatgraderne sammenlignes. 33,9 pct. blandt cand.comm.- kandidaterne, 41,3 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne og 21,2 pct. blandt cand.techn.soc.- kandidaterne har angivet denne svarmulighed, hvilket er signifikant forskellige andele. De øvrige kandidatgrader ligger mellem cand.techn.soc.- og cand.comm.-kandidaterne, og adskiller sig ikke herfra. 9.2 Kompetencer Kandidaternes kompetencer er undersøgt både med udgangspunkt i de kompetencemål, som RUC har for de studerende, og med udgangspunkt i kandidaternes oplevelse af at være rustet til arbejdsmarkedet. Alt efter kandidaternes svar i tabellerne 9.5 og 9.6 har kandidaterne fået opfølgende spørgsmål, om hvilke kompetencer, som kandidaterne oplever, at arbejdsgiverne gerne vil have (figur 9.1), hvilke kompetencer, de ønsker at arbejdsgiverne skal udnytte bedre (figur 9.3) og ikke mindst, hvordan de studerende kan rustes bedre (figur 9.2). I hver af nedenstående figurer indgår ca. 20 kompetencer eller måder, hvorpå kandidaterne kan blive bedre rustet. Der er to forhold, der er interessante, når kompetencerne undersøges. Først og fremmest er det interessant at sammenlig-

94 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen ne tilslutningen til de forskellige kompetencer. Dernæst er det vigtigt at se, hvor der er signifikante forskelle mellem kandidatgraderne, således at indsatser og tiltag kan målrettes. Hver af figurerne vil derfor blive efterfulgt af en tabel, hvor forskellene mellem kandidattitlerne sammenlignes for de forhold, hvor der er en signifikant forskel. Figur 9.1 viser, hvilke kompetencer kandidaterne oplever, at de ikke har fået gennem deres uddannelse, men som arbejdsgiverne efterspørger. Spørgsmålet handler ikke om, hvorvidt kandidaterne oplever, at niveauet af en række kompetencer er tilstrækkelige på studiet, men hvor de oplever en forskel mellem det de har lært på studiet og det arbejdsgiverne forventer. Figur 9.1: Hvilke kompetencer, som du ikke har fået gennem din uddannelse, oplever du, at arbejdsgiverne gerne vil have? Kandidater, som har oplevet, at studerende skal rustes bedre. Procent Generel forretningsforståelse IT-færdigheder At tilrettelægge og styre projektforløb Politisk forståelse At kunne tænke kreativt og innovativt At strukturere og analysere store kvantitative Generelle metodiske færdigheder inden for mit At formidle mundtligt At anvende teori i en praktisk kontekst Gennemføre egne kvantitative undersøgelser Fremmedsprogsfærdigheder At formidle skriftligt - artikler At arbejde struktureret og overholde deadlines At arbejde selvstændigt Teoretisk viden indenfor mine fagområder At formidle skriftligt - rapporter og oplæg At analysere information og problemstillinger At samarbejde generelt og tværfagligt At strukturere og analysere store kvalitative At tilegne sig ny viden / kendskab til egne Gennemføre egne kvalitative undersøgelser Kritisk læsning og vurdering af litteratur og Frembringe videnskabeligt baseret viden Andet Ingen

95 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 94 Kandidatundersøgelsen 2012 Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Beregningsgrundlaget for tabellen er Heri indgår alle kandidater, der har deltaget i undersøgelsen og besvaret spørgsmålet om forholdet mellem deres uddannelse og arbejdsmarkedet med, at de har oplevet at arbejdsgiverne har ønsket andre kompetencer, se tabel 9.6. Tabellen summer til 356,2 pct., hvilket betyder, at kandidaterne i gennemsnit har sat 3,56 markeringer. Figuren viser, at der er to forhold, som kandidaterne oplever de ikke har fået, men som arbejdsgiverne gerne vil have, nemlig IT-færdigheder (39,9 pct.) og generel forretningsforståelse (42,1 pct.). For begge forhold gælder, at der er signifikant forskel mellem kandidatgraderne, se tabel 9.9. Lidt over halvdelen blandt cand.comm.-kandidaterne oplever, at arbejdsgiverne ønsker en generel forretningsforståelse, som kandidaterne ikke har fået på studiet. Dette er signifikant flere end blandt de øvrige grupper, undtaget cand.techn.soc.-kandidaterne. 41 For IT-færdigheder gælder, at omkring 40 pct. blandt cand.mag.-, cand.comm.- og cand.soc.-kandidaterne oplever, at arbejdsgiverne ønsker IT-færdigheder, hvilket er signifikant forskelligt fra cand.techn.soc.- og cand.scient.-kandidater, hvor andelen er henholdsvis 25 pct. og 20 pct. Det er vigtigt at understrege, at kandidater med samme titel kan have forskellige fagkombinationer, ligesom kandidater med forskellige titler kan have samme fagkombination. Tabellerne her viser således ikke noget om de forskellige kompetencer i relation til de specifikke kandidatfag, da fokus for denne undersøgelse er på kandidaternes samlede uddannelse. Ud over IT-færdigheder og generel forretningsforståelse er der yderligere tre af de forhold, som kandidaterne har nævnt, der kræver lidt eftertanke, nemlig 42 : Politisk forståelse (24,9) At tilrettelægge og styre projektforløb (26,2*) At kunne tænke kreativt og innovativt (22,3**) Ovenstående tre forhold bliver markeret af mere end 20 pct. af kandidaterne i figur 9.1, og er således ud over Generel forretningsforståelse og IT-færdigheder de mest nævnte kompetencer. Disse områder er grundlæggende i RUC s uddannelser, hvilket afspejles i både struktur og indhold. Det kan således virke paradoksalt, at kandidaterne oplever at mangle netop disse kompetencer. Der kan være flere mulige forklaringer. En kan være, at kandidaterne selv gerne ville have endnu større kompetencer inden for disse områder, fordi de netop er centrale i RUC-profilen, hvilket kan afføde høje forventninger til kompetenceniveauet både blandt kandidaterne selv og i omverdenen. En anden forklaring kan være, at kandidaterne bliver udfordret, når de skal omsætte studiekompetencer til arbejdslivet, som for eksempel at bevæge sig fra projektarbejde til projektledelse. Det er her vigtigt at understrege, at der ikke således kan sættes direkte lighedstegn mellem ønskede kompetencer og uddannelsernes indhold. 41 Når cand.techn.soc.-kandidaterne ikke adskiller sig signifikant fra cand.comm.-kandidaterne skyldes det, at antallet af cand.techn.soc.-kandidater er ret lavt, og derfor vil usikkerheden på resultatet være større. 42 * Forskel, der er signifikant på 5 procents niveau. ** Forskel, der er signifikant på 1 procents niveau.

96 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Tabel 9.7: Hvilke kompetencer, som du ikke har fået gennem din uddannelse, oplever du, at arbejdsgiverne gerne vil have? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Generel forretningsforståelse*** 41,4 50,3 35,7 33,3 40,6 33,3 42,1 IT-færdigheder*** 42,8 44,0 40,7 33,9 25,0 20,0 39,9 At tilrettelægge og styre 23,2 28,6 28,9 21,4 29,7 14,7 26,2 projektforløb* At kunne tænke kreativt og 19,5 26,1 23,3 20,3 15,6 9,3 22,3 innovativt** At strukturere og analysere 18,2 13,0 26,1 30,7 21,9 12,0 19,4 store kvantitative stof- mængder*** At formidle mundtligt** 20,5 11,9 18,8 21,4 12,5 12,0 16,2 Gennemføre egne kvantitative 15,2 9,0 20,8 19,8 14,1 8,0 14,3 undersøgelser*** At arbejde struktureret og 8,8 12,9 11,0 11,5 23,4 12,0 11,9 overholde deadlines* Teoretisk viden indenfor 12,8 7,0 9,3 12,0 15,6 18,7 10,1 mine fagområder** At formidle skriftligt 7,4 6,0 9,6 12,5 1,6 5,3 7,6 rapporter og oplæg* Gennemføre egne kvalitative 6,4 2,7 5,9 2,6 4,7 8,0 4,4 undersøgelser* Frembringe videnskabeligt 3,4 1,2 1,7 3,6 3,1 6,7 2,3 baseret viden* Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau I tabellen indgår kandidater, som har svaret, at kandidaterne skal rustes bedre. Tabel 9.7 viser kandidaternes besvarelser på spørgsmålet om, hvilke kompetencer arbejdsgiverne ville have, som de ikke havde fået på studiet. Kun kompetencer, hvor der er signifikant forskel mellem kandidatgraderne, vises. Tabellen viser ligesom figur 9.1 kun andelen blandt de kandidater, der har svaret, at de studerende skal rustes bedre. Kandidaterne, som synes, at de studerende skal rustes bedre til kravene på arbejdsmarkedet, er også blevet spurgt om, hvordan de studerende kan rustes bedre, se figur 9.2.

97 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 96 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 9.2: Du har svaret, at de studerende skal være bedre rustet til at møde kravene på arbejdsmarkedet hvordan mener du, at studerende kan rustes bedre? Procent Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder Mere praktik eller bedre mulighed for praktik i Bedre erhvervsretning mod bestemte sektorer Flere konkrete cases i undervisningen Obligatorisk praktik i uddannelsen Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet Erhvervsorienteret undervisning Bedre karrierevejledning Bedre vejledning om virksomhedernes behov Flere metode/redskabsfag Flere praktiske opgaver Flere valgfag, der retter sig direkte mod Udlandsophold eller bedre mulighed for Flere virksomhedspræsentationer på universitet Bedre studievejledning Bedre karrieremesse og events på RUC Mere teori i uddannelsen En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen Andet Ingen forslag til forbedringer Note: Tabellen summer til 564,8 pct., hvilket svarer til, at hver kandidat i gennemsnit har sat 5,65 markeringer. Beregningsgrundlaget er ligesom i den første af disse søjlediagrammer Flere af svarmulighederne i figur 9.2 har stor tilslutning, hvilket blandt andet skyldes, at hver kandidat i gennemsnit har markeret 5,7 af svarmulighederne. Mange af de muligheder, som kandidaterne har kunnet vælge, handler om relationen til erhvervslivet. De forslag, som har fået den største tilslutning, dvs. som mere end 40 pct. blandt kandidaterne har tilsluttet sig, er således erhvervsrettede, nemlig: Bedre erhvervsretning mod bestemte sektorer Mere praktik eller bedre mulighed for praktik i uddannelsen Obligatorisk praktik i uddannelsen

98 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Flere konkrete cases i undervisningen Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder For de fire sidstnævnte forhold gælder, at der er signifikant forskel mellem kandidatgraderne, se tabel 9.8. De enkelte forhold skal hver for sig beskrives kort. Sammenlignes kandidatgraderne på ønsket om mere praktik, ligger cand.mag.-kandidaterne højest med 56,9 pct. Dette er signifikant mere end blandt cand.techn.soc.- og cand.scient.- kandidater, men ikke fra cand.comm.- og cand.soc.-kandidater. Praktik undersøges yderligere i afsnit Konkrete cases i undervisningen havde tilslutning fra 45,7 pct. blandt kandidaterne, der synes, at kandidaterne skulle rustes bedre og der var forskelle mellem kandidatgraderne. comm.- kandidaterne ligger signifikant højere end de øvrige kandidater, idet 53,7 pct. ønsker flere cases i undervisningen, mens cand.scient. ligger lavest med 24 pct. Billedet for opgaveløsning sammen med virksomheder er stort set det samme, blot ligger cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne lavest sammen med cand.scient.-kandidaterne. De øvrige grupper ligger midt imellem og er ikke forskellige fra nogle af grupperne. Selvom der ikke er forskel på, hvordan kandidatgrupperne placerer sig i forhold til hinanden, har samarbejde med virksomhederne tilslutning fra 61,3 pct. Denne andel er alene blandt kandidater, der ønsker, at de studerende rustes bedre; omregnes det til andelen af kandidaterne i denne del af undersøgelsen, svarer det til 45,4 pct. Tabel 9.8: Du har svaret, at de studerende skal være bedre rustet til at møde kravene på arbejdsmarkedet hvordan mener du, at studerende kan rustes bedre? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Opgaveløsning i samarbejde 62,3 65,9 56,5 55,2 68,8 53,3 61,3 med virksomheder** Mere praktik eller bedre 56,9 53,5 51,4 45,8 28,1 40,0 51,1 mulighed for praktik i uddannelsen*** Flere konkrete cases i undervisningen*** 45,8 53,7 39,3 44,8 34,4 24,0 45,7 Obligatorisk praktik* 48,5 47,2 43,0 40,1 31,2 33,3 44,3 Flere gæsteundervisere fra 34,0 42,6 32,6 36,5 34,4 33,3 37,2 erhvervslivet* Erhvervsorienteret undervisning*** 36,0 42,6 31,2 26,6 32,8 40,0 36,3 Flere metode- 29,3 22,9 36,0 40,6 29,7 21,3 29,4 /redskabsfag*** Flere praktiske opgaver* 28,6 32,1 30,3 22,4 32,8 16,0 29,1 Mere teori i uddannelsen** 7,1 6,0 8,1 7,8 12,5 18,7 7,8 Beregningsgrundlag Antal markeringer 3,49 3,67 3,28 3,20 3,05 2,80 3,42 Note: Tabellen indeholder kandidater, som har svaret, at studerende skal rustes bedre. Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau

99 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 98 Kandidatundersøgelsen 2012 En enkelt af de valgmuligheder, som samlet set har vundet mindre tilslutning, men hvor der er forskel mellem kandidaterne, skal også kort berøres her. Andelen af kandidater, som har ønsket mere teori i uddannelsen, er samlet set lille, men der er signifikante forskelle, når kandidatgraderne sammenlignes. Blandt cand.scient.-kandidater, som synes, at kandidaterne skal rustes bedre til arbejdsmarkedet, ønsker næsten hver femte mere teori i uddannelsen, hvilket er signifikant mere end blandt de øvrige kandidater bortset fra blandt cand.techn.soc.-kandidaterne. Det er interessant, at det er de mest tekniske og naturvidenskabelige fag, som ønsker mere teori. Dette kan skyldes flere ting, men en årsag kan være, at en større del blandt disse kandidater overgår til ph.d.-stipendiat, hvilket viser en rettethed mod forskning, hvor teori må antages at spille en større rolle i hverdagen end blandt kandidater på arbejdsmarkedet i øvrigt. Hvor 74 pct. ønskede, at de studerende skal rustes bedre til arbejdsmarkedet, er det 50,0 pct., der synes, at arbejdsgiverne skal udnytte de studerendes kompetencer bedre, se figur 9.3. Figuren viser interessant nok, at de to valgmuligheder, som kommer i nærheden af de 40 pct., der helt vilkårligt har været sat som barre i beskrivelsen af de øvrige figurer, er selve kernen i den akademiske uddannelse; nemlig Teoretisk viden indenfor mine fagområder med 41,5 pct. og Generelle metodiske færdigheder indenfor mit fagområde med 39,4 pct. Ydermere er det interessant, at de forskelle, der er mellem titlerne, er små, og kun for Teoretisk viden indenfor mine fagområder, er forskellen signifikant. mag.- og cand.comm.-kandidaterne nævner i signifikant højere grad dette end cand.scient.adm.- og cand.techn.soc.-kandidaterne. Der er således en næsten lige stærk oplevelse blandt kandidaterne af, at deres akademiske kompetencer ikke udnyttes. Alle kandidaterne er ikke stillet dette spørgsmål; kun kandidater, som har ønsket, at arbejdsgiverne skal bruge kandidaternes kompetencer bedre, og en omregning til andelen blandt alle kandidater er kun vejledende, men det svarer til 20,8 pct. blandt alle kandidater i undersøgelsen. Omregnes til andelen blandt kandidater, som faktisk har været på arbejdsmarkedet og dermed har haft mulighed for at foretage en bedømmelse af forholdet mellem deres kompetencer og arbejdsgivernes behov, svarer det til 19,7 pct. Der kan være flere forklaringer på, at kandidaterne synes, at kompetencerne skal udnyttes bedre, omkring de akademiske færdigheder. Der kan være tale om, at der med det store udbud af kandidater på arbejdsmarkedet er blevet ansat overkvalificerede kandidater, men det vil næppe være forklaringen for de fleste af kandidaterne. Når kandidaterne derfor oplever, at deres kompetencer ikke udnyttes godt nok, kan det være et udtryk for, at en uddannelse ikke kun er let omsættelige kundskaber og færdigheder, men også danner en dannelsesstruktur, som snarere sikrer grundlaget for fremtidige læringsprocesser.

100 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Figur 9.3: Du har svaret, at arbejdsgiverne skal være bedre til at bruge de kompetencer, som kandidaterne har. Hvilke kompetencer tænker du særligt på? Procent Teoretisk viden indenfor mine fagområder Generelle metodiske færdigheder inden for mine fagområder At samarbejde generelt og tværfagligt At anvende teori i en praktisk kontekst At analysere information og problemstillinger At kunne tænke kreativt og innovativt At tilrettelægge og styre projektforløb At tilegne sig ny viden / kendskab til egne læreprocesser Frembringe videnskabeligt baseret viden Gennemføre egne kvalitative undersøgelser Kritisk læsning og vurdering af litteratur og At strukturere og analysere store kvalitative stofmængder At strukturere og analysere store kvantitative stofmængder At formidle skriftligt - rapporter og oplæg Gennemføre egne kvantitative undersøgelser At arbejde struktureret og overholde deadlines At arbejde selvstændigt Politisk forståelse At formidle mundtligt At formidle skriftligt - artikler Fremmedsprogsfærdigheder Generel forretningsforståelse IT-færdigheder Note: Kandidaterne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Tabellen summer til 427,1 pct., hvilket betyder, at kandidaterne i gennemsnit har valgt 4,27 muligheder. Beregningsgrundlaget er

101 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 100 Kandidatundersøgelsen 2012 De øvrige søjler, der stikker ovenud i figuren, er følgende kompetencer 43 : At anvende teori i en praktisk kontekst (32,5**) At analysere information og problemstillinger (31,6***) At samarbejde generelt og tværfagligt (33,6) At kunne tænke kreativt og innovativt (28,7*) At anvende teori i praktisk kontekst er både en valgmulighed, som en stor del af kandidaterne har valgt, og et forhold, hvor der er stor forskel mellem kandidaterne, når forskellene mellem kandidatgraderne sammenlignes. Billedet er enkelt; cand.mag.-, cand.comm.-, cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne ligger på samme niveau, hvor mellem 31,9 pct. og 38,5 pct., har valgt muligheden, hvilket er signifikant forskelligt fra 17,3 pct. og 15,1 pct., som er andelen blandt cand.techn.soc.- og cand.scient.-kandidater, der har valgt denne mulighed. Forskellen kan være et udtryk for, at der er forskel på de forskellige kandidaters typiske jobtyper og ansættelsesområder. Når det kommer til analyse af problemstillinger, ligger cand.comm.-kandidaterne signifikant højere med sine 37 pct. end cand.scient.adm.- (13,7 pct.), cand.scient.- (21,2 pct.) og cand.techn.soc.- kandidaterne (13,2 pct.). Den sidste af de fire ovenstående valgmuligheder, hvor der er forskelle, er At kunne tænke kreativt og innovativt. Her ligger cand.mag.- og cand.scient.-kandidater signifikant højere end cand.comm.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. Tabel 9.9 viser, hvordan svarene fordeler sig på de forhold, hvor der var en signifikant forskel mellem kandidatgraderne. Der er mange mindre forskelle; her undersøges de forskelle, hvor forskellen mellem kandidatgraderne er højsignifikante, selvom andelen af kandidater, der samlet set har valgt muligheden, ikke er stor. 9,1 pct. blandt kandidaterne samlet set synes, at arbejdsgiverne udnytter de studerendes politiske forståelse for lidt, men der er signifikant forskel mellem kandidatgraderne, hvor ofte dette vælges. Blandt cand.soc.-kandidater har 15,7 pct. valgt denne mulighed, mens det er 3,8 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne. soc.-kandidaterne ligger signifikant højere end cand.scient.-, cand.comm.- og cand.mag.-kandidaterne. Det sidste forhold, hvor der er højsignifikant forskel mellem kandidaterne, er, når det handler om at tilegne sig viden. scient.-kandidaterne ligger allerhøjest her med 43,2 pct. af kandidaterne, der har valgt denne mulighed, lavest ligger cand.scient.adm.-kandidaterne med 8,4 pct. De øvrige kandidatgrupper ligger midt imellem og adskiller sig signifikant både til cand.scient.- og cand.scient.adm.- kandidaterne. De forskelle, der ses mellem kandidattitlerne i besvarelsen af disse spørgsmål, er relevante. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem kandidaternes angivelse af, at arbejdsgiverne skal være bedre til at udnytte kandidaternes kompetencer, og om kandidaterne i praksis anvender kompetencerne. 43 Signifikansniveauer er markeret med stjerner for samlet signifikans ud for hvert punkt. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau

102 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Tabel 9.9: Du har svaret, at arbejdsgiverne skal være bedre til at bruge de kompetencer, som kandidaterne har. Hvilke kompetencer tænker du særligt på? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Teoretisk viden 44,8 43,8 42,9 28,4 28,8 39,6 41,5 indenfor mine fagområder* At anvende teori i 38,5 33,9 31,9 32,6 17,3 15,1 32,5 en praktisk kontekst** At analysere information 35,3 37,0 32,7 13,7 21,2 13,2 31,6 og pro- blemstillinger*** At kunne tænke 36,7 26,1 26,4 20,0 30,8 39,6 28,7 kreativt og innovativt* At tilegne sig ny 27,6 21,3 22,8 8,4 21,2 43,4 22,9 viden/kendskab til egne læreprocesser*** Frembringe videnskabeligt 24,9 21,3 24,0 10,5 5,8 28,3 21,3 baseret viden** Gennemføre egne 25,8 23,0 19,7 12,6 9,6 13,2 20,7 kvalitative undersøgelser* At strukturere og 23,1 17,2 19,7 13,7 0,0 7,5 17,4 analysere store kvalitative stofmængder** At strukturere og 11,8 14,9 12,6 6,3 0,0 9,4 12,0 analysere store kvantitative stofmængder* At arbejde selvstændigt* 13,1 10,9 8,3 9,5 5,8 22,6 10,9 Politisk forståelse*** 7,7 5,6 15,7 12,6 7,7 3,8 9,1 At formidle mundtligt* 12,7 10,1 5,9 3,2 5,8 15,1 9,1 Beregningsgrundlag Antal markeringer 3,02 2,65 2,63 1,72 1,54 2,51 2,58 Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau

103 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 102 Kandidatundersøgelsen 2012 Fagenes studieordninger beskriver de generelle og specifikke kompetencer, der skal opnås gennem uddannelsen. Disse kompetencebeskrivelser har dannet grundlag for de spørgsmål, hvor kandidaterne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt omfanget af den enkelte kompetence var passende, for meget eller for lidt samt kompetencernes relevans. I dette afsnit indgår kun kandidater, der er dimitteret i 2010 eller Figur 9.4 viser en samlet oversigt over, hvilke kompetencer, kandidaterne vurderer, er irrelevante i forhold til deres fag. Altovervejende synes en meget lille andel, at de kompetencer, der er spurgt til, er irrelevante. Da processen og måden, som udvalget af kompetencer er dannet på, nemlig som en proces hvor forskellige fags særlige kompetencer blev placeret i samme spørgsmål, er det ikke underligt, at nogle kompetencer opleves som irrelevante. Og meget forventeligt, er der højsignifikant forskel på de forskellige kandidatgrader, når der kigges på de kompetencer, hvor mange oplever, at de ikke er relevante for deres fag. I tabellen er kandidaternes svar for hvert af deres fag kodet sammen, således at hvis de bare har svaret irrelevant for et af deres fag, fremgår det i tabellen. Kandidaterne indgår dog ikke to gange, hvis de har svaret irrelevant på begge deres fag. Mere end 10 pct. af kandidaterne har svaret, at følgende kompetencer er irrelevante for deres fag: IT-færdigheder Fremmedsprogsfærdigheder Generel forretningsforståelse Politisk forståelse Gennemføre egne kvantitative undersøgelser At strukturere og analysere store kvantitative stofmængder For alle de øvrige kompetencer mener mere end 90 pct. af kandidaterne, at det er relevante kompetencer.

104 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Figur 9.4: I hvilken grad kandidaterne oplever, at kompetencen var irrelevant for et af deres fag. Kandidater, der er dimitteret i 2010 eller Procent Generel forretningsforståelse Fremmedsprogsfærdigheder IT-færdigheder Politisk forståelse Gennemføre egne kvantitative At strukturere og analysere store At formidle skriftligt - artikler Gennemføre egne kvalitative At kunne arbejde kreativt og At strukturere og analysere store Frembringe videnskabeligt At tilrettelægge og styre Kritisk læsning og vurdering af At formidle mundtligt At tilegne mig ny viden/kendskab At samarbejde generelt og At arbejde selvstændigt Generelle metodiske færdigheder At anvende teori i en praktisk Teoretisk viden indenfor mit felt At formidle skriftligt - rapporter At analysere information og Irrelevant Note: Kun kandidaterne fra årgangene 2010 og 2011 er spurgt til kompetencer. Beregningsgrundlaget er 925. Figur 9.5 viser, hvordan kandidaterne vurderer, at vægten af pågældende kompetence var passende i forhold til faget Kandidaterne er blevet stillet spørgsmålet Vi vil gerne vide, i hvilken grad du oplever, at du har opnået nedenstående kompetencer i faget [fag indsat], og om du oplever, at mængden var passende. Kandidaterne har nu kunnet svare, at kompetencen ikke var relevant for faget, se figur 9.4., eller vurdere mængden af de tillærte kompetencer. Spørgsmålet er dermed tilsigtet at skulle afdække, om kandidaterne oplever, at den mængde eller det niveau, som de har opnået indenfor hver af kompetencerne er passende, for højt eller for lavt. Det afdækker således i princippet ikke niveauet af den tilbudte undervisning.

105 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 104 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 9.5: I hvilken grad kandidaterne oplever, at kompetencen var passende, for lidt eller for meget samlet set på deres fag. Kandidater, der er dimitteret i 2010 eller Procent IT-færdigheder Generel forretningsforståelse At formidle skriftligt - artikler Gennemføre egne kvantitative undersøgelser At strukturere og analysere store kvantitive Generelle metodiske færdigheder indenfor mit At kunne arbejde kreativt og innovativt Politisk forståelse At formidle mundtligt Teoretisk viden indenfor mit felt Fremmedsprogsfærdigheder At anvende teori i en praktisk kontekst At tilrettelægge og styre projektforløb Kritisk læsning og vurdering af litteratur og At strukturere og analysere store kvalitative Frembringe videnskabeligt baseret viden At tilegne mig ny viden/kendskab til egne Gennemføre egne kvalitative undersøgelser At formidle skriftligt - rapporter og oplæg At analysere information og problemstillinger At samarbejde generelt og tværfagligt At arbejde selvstændigt For lidt Passende For meget Note: I tabellen indgår kandidater, som har vurderet kompetencen for enten et eller to fag. De kandidater, der har kunnet deltage, er 925 kandidater fra årgang 2010 og Tallene i figur 9.5 er lavet ved, at der er taget højde for kandidaternes vurdering på begge deres fag. Kandidater, som således kun har et fag, eller som på det ene fag har vurderet kompetencen irrelevant, indgår kun med værdien for det ene fag, mens de øvrige kandidater indgår med gennemsnittet af de to værdier. Det betyder, at figuren viser et samlet billede af, om kandidaterne i forhold til deres fag mener at have opnået de pågældende kompetencer i tilstrækkelig grad. En kandidat, der i sit ene fag finder niveauet alt for højt og i det andet alt for lavt, vil så indgå som passende i figur 9.5. Et mere præcist billede af, hvordan kandidaterne vurderer de opnåede kompetencer på de enkelte fag, vil kunne ses, når tilsvarende figurer laves for de enkelte fag.

106 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Kandidatundersøgelsen Figur 9.5 viser, at langt størstedelen af kandidaterne finder niveauet for de enkelte kompetencer passende, hvilket viser, at størstedelen af kandidaterne er tilfredse med det niveau af kompetencer, som de har tilegnet sig. Når billedet på denne måde viser, at mellem 18,2 pct. og 73,7 pct. synes, at niveauet for kompetencen er for lidt, uden at det opvejes af for meget på andre kompetencer, er en relevant betragtning, at det er en udfordring, hvis der skal mere ind i uddannelserne, men ikke tages noget ud. Der er en tydelig sammenhæng mellem tallene for, hvilke kompetencer kandidaterne finder irrelevante og vurderingen af om kandidaterne oplever, at de har tilegnet sig de nødvendige kompetencer. De samme kompetencer, som fleste kandidater oplevede som irrelevante, er nogle af de kompetencer, hvor kandidaterne i højere grad oplever, at kompetenceniveauet er for lavt. For de kompetencer, som flest kandidater oplever som relevante, finder størstedelen af kandidaterne niveauet af tillærte kompetencer passende. Særligt to kompetencer, nemlig IT-færdigheder og generel forretningsforståelse opleves på samme tid som manglende af en stor andel af de studerende og som irrelevant af en anden stor del af de studerende. Det tilsyneladende paradoks, at de samme kompetencer opleves så forskelligt, hænger formentlig sammen med flere ting. De pågældende kompetencer indgår systematisk i nogle af RUC s kandidatuddannelser, men ikke i andre. Det kan også dreje sig om, at kandidater, hvor disse kompetencer traditionelt ikke indgår i uddannelsen, ansættes i utraditionelle jobs, hvor disse kompetencer efterspørges. De fagspecifikke kørsler af undersøgelsen vil kunne bidrage til at præcisere relevansen af disse kompetencer i de enkelte uddannelser. 9.3 Opsummering Studievalg: o 49,3 pct. vælger fag eller kurser med henblik på beskæftigelsesmuligheder. Om uddannelsen på RUC generelt har rustet kandidaterne til et godt arbejdsliv. o 43 pct. mener, at deres uddannelse fra RUC i høj grad har rustet dem til deres arbejdsliv. Det varierer fra 57,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne til 40,6 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. o Det varierer desuden fra 51,2 pct. blandt kandidaterne fra 2008 til 32,3 pct. blandt kandidaterne fra o Og det varierer fra 22,6 pct. blandt de ledige kandidater til 66,7 pct. blandt kandidater, der pt. efter dimission er i gang med fuldtidsuddannelse. Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked: o 17,8 pct. mener, at der er god overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og kandidaternes kompetencer. o 41,9 pct. mener, at kandidater skal rustes bedre, og at virksomhederne skal bruge dimittendernes kompetencer bedre. o Blandt det, som kandidaterne angiver, at de ikke kan, oplever de, at virksomhederne gerne vil have flere IT-færdigheder og mere generel forretningsforståelse. o 61,3 pct. mener, at kandidaterne kunne rustes bedre, hvis der var mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder. 51,1 pct. peger på mere eller bedre praktik. o Kandidaterne ville ønske, at virksomhederne i højere grad ville bruge deres teoretiske og generelle metodiske færdigheder. Kompetencer for årgang 2010 og 2011: o Kandidaterne har markeret, hvilke kompetencer de oplever som irrelevante på deres fag. Mellem 40 og 50 pct. peger på IT-færdigheder, generel forretningsforståelse og fremmedsprogsfærdigheder.

107 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked 106 Kandidatundersøgelsen 2012 o o Blandt kandidater, som ikke har valgt, at en kompetence er irrelevant, oplever mere end 70 pct., at der er for lidt IT-færdigheder og Generel forretningsforståelse i uddannelsen. Det tilsyneladende paradoks, at de samme kompetencer, nemlig IT-færdigheder og Forretningsforståelse, opleves som manglende af en stor andel af de studerende og opleves som irrelevant af en anden stor del af de studerende, hænger formentlig sammen med flere ting. De pågældende kompetencer indgår systematisk i nogle af RUC s kandidatuddannelser, men ikke i andre. Det kan også dreje sig om, at kandidater, hvor disse kompetencer traditionelt ikke indgår i uddannelsen, ansættes i utraditionelle jobs, hvor disse kompetencer efterspørges. De fagspecifikke kørsler af undersøgelsen vil kunne bidrage til at præcisere relevansen af disse kompetencer i de enkelte uddannelser. Kapitlets regressionsanalyse af, om der er en sammenhæng mellem oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet og kandidaternes studiefakta, studievalg og personlige oplysninger, viser, at alder, børn og frivilligt arbejde har betydning. Disse parametre peger på, at det handler om erfaring. Kandidater, som er ældre, når de dimitterer, og som har haft børn i studietiden, kan måske i højere grad have nogle livserfaringer, som gør, at de enten føler sig bedre rustet, eller at de har andre forventninger til, hvad det vil sige at være godt rustet til arbejdsmarkedet. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid også, hvad der IKKE hænger sammen med, om kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet nemlig hovedområde og kandidattitel. Der er ingen signifikant forskel mellem kandidattitler eller hovedområde uanset at beskæftigelsen er forskellig inden for forskellige kandidattitler, at indholdet i forskellige uddannelser er forskelligt, er der ingen forskel på oplevelsen af at føle sig rustet til arbejdsmarkedet.

108 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 107 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. I dette kapitel undersøges, hvilke erhvervsrettede aktiviteter de studerende havde sideløbende med deres uddannelsesforløb. Tidligere undersøgelser fra universiteterne viser, at eksempelvis studiejob har stor betydning for at komme i beskæftigelse. Der er således også en forventning om, at erhvervsarbejde og øvrige erhvervsrettede aktiviteter i studietiden har betydning for at komme i beskæftigelse blandt kandidater fra RUC. I denne undersøgelse afdækkes følgende fire typer af studieaktiviteter: Erhvervsarbejde i studietiden (herefter betegnet studiejob) Frivilligt arbejde/studenterpolitisk arbejde Praktik Projektsamarbejde med virksomheder Ovenstående aktiviteter har forskellig tilknytning til kandidaternes studieforløb. Hvor projektsamarbejde per definition er en del af studiet, er kandidaternes arbejde, hvad enten det er lønnet eller frivilligt arbejde, per definition udenfor studiet og ikke meritgivende. Praktik derimod kan være begge dele, men det er rettet mod og i relation til studiet. I dette kapitel beskrives hver af aktiviteterne for sig, og efterfølgende laves et samlet billede af, hvor mange typer af aktiviteter de studerende har. Endvidere undersøges det, om aktiviteterne har givet en bedre vej til arbejdsmarkedet enten i form af kompetencer og jobafklaring eller om kontakten med virksomheden eller organisationen er fortsat eller genoptaget efter endt uddannelse i form af en ansættelse. Figur 10.1 viser andelen blandt kandidaterne fra de forskellige kandidatuddannelser, der har svaret ja til at have haft de forskellige typer af aktiviteter. Hver søjle udgør et resultat i sig selv; når eksempelvis 3 pct. af cand.scient.-kandidater svarer ja til praktik, har de øvrige 97 pct. svaret nej. Det overordnede billede af kandidaternes erhvervsrettede aktiviteter i studietiden er klart. Mere end tre fjerdedele har studiejob, mens ca. halvt så mange har praktik, projektsamarbejde med virksomheder og ulønnet frivilligt arbejde/ studenterpolitiske aktiviteter. Der er forskelle mellem kandidatgraderne, som bliver beskrevet nærmere, når hver af aktiviteternes skal undersøges.

109 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 108 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 10.1: Erhvervsrettede aktiviteter i studietiden. Andelen af kandidater, der har deltaget i pågældende aktivitet. Særskilt for kandidattitler. Procent. Studiejob*** Frivilligt arbejde** Praktik*** Projektsamarbejde*** mag. comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient. Note: Figuren viser andelen af kandidater, der har deltaget i aktiviteten. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne er markeret med stjerner ud for aktiviteten til højre for søjlerne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Beregningsgrundlaget for figuren er for alle aktiviteter bortset fra frivilligt arbejde, hvor det er Studiejob Figur 10.1 viser, at 85,7 pct. blandt kandidaterne i undersøgelsen havde studiejob under deres uddannelse, men også at der er forskel på andelen, når de forskellige kandidatuddannelser sammenlignes. Hele 92,4 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidater har studiejob, hvilket er signifikant mere end alle øvrige kandidatuddannelser, bortset fra cand.comm.-kandidaterne, hvor 88 pct. har studiejob. comm.- og cand.soc.-kandidaterne ligger også signifikant højere end cand.mag.- kandidater og cand.scient.-kandidater, hvor henholdsvis 80,1 og 77 pct. har haft studiejob. Selvom der er en forskel på 15,4 pct.point mellem kandidater med den højeste og laveste andel af studiejob, så er det generelt set en stor andel blandt kandidaterne, der arbejder under studiet. Når kandidaterne svarer, at de har haft studiejob, kan det dække over alt fra 4 ugers transskribering for en forsker til 5 års ansættelse i Netto. Mængden og studierelevansen af kandidaternes studiejob er derfor undersøgt. Kandidaterne har angivet antallet af studiejobs sideløbende med studiet, se tabel Den store forskel mellem kandidatgraderne består i, hvilke kandidater, der ikke har studiejob, hvor der som beskrevet ovenfor er signifikante forskelle. Denne forskel betyder også, at fordelingen blandt cand.scient.adm.-kandidater og cand.mag.-kandidater bliver signifikant forskellig. Når tallene i figur 10.1 og tabel 10.1 afviger en lille smule, skyldes det, at ikke alle kandidater, som har haft et studiejob, har svaret på, hvor mange studiejobs de har haft. Kandidater, der ikke har svaret, indgår ikke i tabel Det drejer sig om 41 kandidater. Da kandidaterne fordeler sig nogenlunde jævnt på kandidatgraderne, skævvrides resultaterne ikke ved, at de ikke indgår.

110 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Tabel 10.1: Hvor mange forskellige lønnede studiejobs har du haft?. Særskilt for kandidattitler. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. 0 jobs 20,4 12,1 14,0 7,7 16,5 23,1 14,5 1-2 jobs 37,3 40,2 42,1 45,3 40,8 37,3 40,5 3-4 jobs 33,3 36,9 32,0 41,3 34,0 32,8 35,3 5 jobs eller flere 9,0 10,8 11,8 5,7 8,7 6,7 9,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Kandidaterne, der har svaret, at de ikke havde arbejde i deres studietid, indgår i tabellen med 0 jobs. Chi test Højsignifikant p= 0,000 I forlængelse af spørgsmålet om antallet af studiejob, er det interessant at se, at 82,3 pct. af de kandidater, som har haft studiejob, har haft enten et eller flere studierelevante jobs, se tabel Forskellene, som kan ses på hvilke kandidatgrader, der har haft et job, er ikke signifikante. De signifikante forskelle kan ses på andelen, der har haft flere studierelevante jobs og andelen, som ikke har haft studierelevant arbejde. Kun 4,8 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne, der har haft studiejob, har slet ikke haft studierelevant arbejde; det gælder for 11,5 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidaterne og 27,5 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne. Den forskel, der ses, når disse tre grupper sammenlignes, er signifikant forskellig. Når der er taget højde for, at nogle kandidater slet ikke har haft studiejob under deres uddannelse, og at nogle har haft ikke-studierelevant studiejob, er det alligevel 70,5 pct. af kandidaterne, der har studierelevant studiejob; andelen for de forskellige kandidatgrader kan ses nederst i tabel På baggrund af de foregående tabeller er det ikke overraskende, at flest cand.scient.adm.- kandidater, nemlig 87,5 pct., har haft relevant arbejde, mens de læste. Lavest ligger cand.scient.- kandidaterne, hvor det gælder 55,2 pct. blandt kandidaterne. Tabel 10.2: Har nogle af dine lønnede studiejobs været studierelevante? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Ja, et job 42,3 41,4 39,7 45,8 44,8 48,0 42,2 Ja, flere jobs 35,5 40,6 41,1 49,3 43,7 24,5 40,1 Nej 22,2 18,1 19,1 4,8 11,5 27,5 17,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Andelen med relevant 62,5 77,8 69,8 87,4 74,8 55,2 70,5 studiejob blandt alle kandidater i undersøgelsen Note: I tabellen indgår kandidater, der har haft studiejob og som har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt deres studiearbejde har været relevant. Højsignifikant. Beregningsgrundlaget for andelen nederst i tabellen kan ses i tabel For at få et billede af, hvor meget kandidaterne har arbejdet i deres studietid, er de blevet spurgt om, hvor mange semestre de arbejdede under deres studie, og hvor mange timer de i gennemsnit arbejdede under henholdsvis bachelordelen og kandidatdelen af deres studie. Hvert år optager RUC studerende på en kandidatuddannelse, der ikke har en bachelor fra RUC. Det kan være professionsbachelorer eller bachelorer fra andre universiteter. Det betyder, at der vil

111 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 110 Kandidatundersøgelsen 2012 være forskelle, når kandidaterne skal lave tidsangivelser, afhængigt af, om de har en bachelor fra RUC eller er optaget eksternt. Hvis der er forskel på, om kandidaternes studietid er forskellig, kan det påvirke svarene, når kandidatgraderne sammenlignes, fordi kandidater uden en bachelorgrad fra RUC ikke fordeler sig ensartet over de forskellige kandidatgrader. Forskellen i antallet af semestre, som kandidaterne har arbejdet, kan ses i tabel Tabel 10.3: Hvor mange semestre har du haft lønnet studiejob ved siden af dit studie? Særskilt for kandidater med og uden bachelorgrad fra RUC. Procent. Bachelor fra RUC Ikke bachelor fra RUC 1-2 semestre 6,0 7,5 6,2 3-4 semestre 12,9 25,5 14,4 5-6 semestre 16,3 25,9 17,4 7-8 semestre 21,0 16,5 20,5 9 eller flere semestre 43,8 24,5 41,6 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p= 0,000 Flere kandidater med en bachelor fra RUC arbejder flere af deres studiesemestre, mens kandidater, som optages eksternt, arbejder færre semestre. Signifikant flere kandidater med en bachelor fra RUC arbejder 9 semestre eller mere, mens signifikant flere kandidater uden en bachelor fra RUC arbejder 3-6 semestre. Dette er ikke underligt, da eksternt optagne kandidater må antages at have en kortere tid på RUC sammenlignet med kandidater, der har en bachelor fra RUC. Andelen af kandidater uden en bachelorgrad fra RUC er lille, og forskellen i antallet af arbejdede semestre er mindre end kunne ventes, og dermed påvirkes det samlede billede heller ikke væsentligt. 46 Antallet af semestre giver kun et fingerpeg om en forskel. Kandidaterne er nemlig blot blevet bedt om at angive antallet af semestre, de har arbejdet ved siden af deres studie dette er ikke specificeret til RUC, fordi antallet af semestre eller år de har arbejdet samlet set er relevant i forhold til undersøgelsen af beskæftigelse. Der er ingen signifikant forskel på, hvor mange semestre eksternt optagne kandidater har arbejdet, hvis det undersøges særskilt for kandidatgrader. 47 For kandidater med en bachelor fra RUC er der signifikante forskelle. Tabel 10.4 sammenligner, hvor mange semestre kandidater med en bachelor fra RUC og forskellige kandidatgrader har arbejdet under deres studie. mag.- og cand.comm.-kandidater arbejder i højere grad end de øvrige kandidater 9 semestre eller mere, mens cand.scient.-kandidater ligger højere på 1-2 semestre (forskellen er dog ikke signifikant højere), og på 3-4 semestre, hvor andelen på 20,9 pct. er signifikant større end blandt cand.mag.-, cand.comm.- og cand.soc.-kandidater, hvor andelen for alle tre kandidatgrader er omkring 11 pct. 46 Når forskellen ikke er større, kunne det være interessant at se nærmere på, hvordan direkte optagne kandidater med henholdsvis en professionsbachelor og en universitetsbachelor har svaret, og sammenholde dette med, hvor mange timer de har angivet at arbejde på deres bachelordel. 47 Denne manglende signifikante forskel hænger sikkert sammen med, at det er svært at få signifikante forskelle, når gruppen er så lille og opdeles på 6 forskellige kandidatgrader.

112 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Tabel 10.4: Hvor mange semestre har du haft lønnet studiejob ved siden af dit studie? Kun kandidater med en bachelor fra RUC. Særskilt for kandidattitler. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. 1-2 semestre 5,2 5,6 5,4 5,9 10,4 11,0 6,0 3-4 semestre 11,8 11,1 11,4 15,8 20,9 20,9 12,9 5-6 semestre 16,7 13,4 18,4 21,2 20,9 13,2 16,3 7-8 semestre 18,5 24,4 19,3 19,7 14,9 18,7 21,0 9 eller flere semestre 47,7 45,5 45,6 37,4 32,8 36,3 43,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: I tabellen indgår kandidater, der har haft studiejob og som har svaret på spørgsmålet, og som har en bachelor fra RUC. Signifikansniveau: p= 0, Hvor meget arbejder kandidaterne? Hvor mange semestre, kandidaterne har arbejde, fortæller om udstrækningen. Hvor meget arbejdet potentielt fylder i hverdagen beskrives bedst ved antallet af ugentlige arbejdstimer. Kandidaterne har angivet antallet af arbejdstimer på henholdsvis bachelor- og kandidatdelen. 48 Som formuleringen er lavet og intenderet, skal det angives, hvad den gennemsnitlige arbejdstid var. Det er behæftet med en række potentielle fejlkilder, at kandidater efter endt studie skal huske, hvor mange timer de gennemsnitligt arbejdede. Endvidere kan spørgsmålet være blevet opfattet forskelligt. Svarene i figur 10.2 er således en indikator på mængden af erhvervsarbejde i studietiden. En række studerende arbejder måske primært i sommerferien og har derfor en arbejdstid i løbet af semestret, der er lavere, mens andre kun arbejder i løbet af semestrene og rejser i ferierne. Arbejdstiden gennemsnitligt siger trods de usikkerheder og forskellige forståelser, der kan være af spørgsmålet, noget om belastningen sideløbende med studiet, men også noget om mængden af erhvervserfaring, hvilket er væsentligt. 48 Kandidaterne er stillet to næsten enslydende men særskilte spørgsmål: Spørgsmålene lyder: Hvor mange timer har du gennemsnitligt arbejdet i lønnet studiejob under din bacheloruddannelse [kandidatuddannelse]?

113 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 112 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 10.2: Antallet af lønnede arbejdstimer. Særskilt for kandidatgrader. Procent Bachelordelen Kandidatdelen timer 1-4 timer 5-9 timer timer timer timer timer 30 timer eller mere Note: Beregningsgrundlaget er alle, der har haft studenterarbejde, og som ikke har svaret 0 på begge parametre. Der er således flere, der ikke har arbejdet under bachelordelen. En del af denne forskel skyldes rent faktisk, at der er forskel på kandidater fra RUC. Beregningsgrundlaget både for kandidater og bachelorer er pt på trods af, at vi ikke har undersøgt, hvordan kandidater eksternt fra RUC har besvaret spørgsmålet. Figuren viser, at kandidaterne arbejdede flere timer under kandidatdelen end under bachelordelen. Figuren indeholder alle kandidater, der har angivet, at de har haft arbejde sideløbende med studiet. Flere kandidater har slet ikke arbejdet under bachelordelen; blandt disse er der flere, der ikke har en bacheloruddannelse fra RUC. 49 Selvom figuren har en række usikkerheder, kan det overordnede resultat, nemlig at der bliver arbejdet mere under kandidatdelen, bekræftes i tabel 10.9, hvor der er udregnet et gennemsnit alene baseret på de kandidater, der har svaret Frivilligt ulønnet arbejde og studenterpolitiske aktiviteter I dette afsnit skal kandidaternes frivillige ulønnede arbejde, herunder studenterpolitiske aktiviteter, undersøges. I resten af dette afsnit vil den samlede betegnelse for frivilligt ulønnet arbejde og studenterpolitiske aktiviteter være ulønnet arbejde. Figur 10.1 viser, at 39,8 pct. blandt kandidaterne har svaret ja til at have haft frivilligt arbejde. Det er ca. halvt så mange, som har studiejob. Sammenlignes kandidatgraderne, har 46,3 pct. af cand.soc.-kandidater haft ulønnet arbejde, hvilket er signifikant flere end blandt cand.comm.- og cand.scient.-kandidater, hvor det er henholdsvis 37,1 pct. og 31,9 pct. De øvrige kandidatgrader ligger midt imellem, hvilket også kan ses i tabel 10.5, der viser antallet af kandidaternes ulønnede jobs. 49 Ca. 30 pct. blandt kandidaterne, der ikke har arbejdet under bachelordelen, har ikke en bacheloruddannelse fra RUC. Samlet set udgør disse kandidater kun ca. 11 pct. i undersøgelsen.

114 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Tabel 10.5: Antallet af kandidaternes ulønnede aktiviteter. Særskilt for kandidatgrader. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Intet ulønnet 62,1 65,1 56,1 62,7 64,4 69,3 62,5 arbejde 1-2 jobs 31,0 28,5 34,8 33,6 29,8 25,6 30,8 3 eller flere jobs 6,9 6,4 9,1 3,7 5,8 5,3 6,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, 0 Beregningsgrundlag Note: 893 kandidater har svaret ja til, at de har haft frivilligt arbejde. Heraf har 27 personer svaret, at de har haft 0 frivillige jobs eller studenterpolitiske aktiviteter. Disse indgår i ovenstående tabel under 0. Blandt de 893 kandidater, der har svaret ja til at have haft ulønnet arbejde, har 41 ikke svaret på spørgsmålet om, hvor mange aktiviteter, de har haft. Disse indgår ikke i tabellen. Signifikansniveau: p = 0,04 Blandt de kandidater, der har haft ulønnet arbejde, har 76 pct. haft jobs eller aktiviteter, der var studierelevante, se tabel Det svarer til, at 29,7 pct. blandt alle kandidater i undersøgelsen har haft studierelevant ulønnet arbejde. Andelen af kandidater, der har haft relevant lønnet studiejob, var på mere end 70 pct. Tabel 10.6: Har noget af dit ulønnede arbejde været studierelevant? Procent. Ja, et job 45,9 Ja, flere jobs 30,1 Nej 24,0 100,0 Beregningsgrundlag 876 Andelen med relevant ulønnet arbejde blandt alle kandidater i 29,7 undersøgelsen Note: Der er ingen signifikant forskel, når der opdeles på titel. Signifikansniveauet for denne opdeling var p= 0,059. Ligesom ved lønnet studiejob kan der være en forskel på, hvor mange semestre kandidaterne har haft mulighed for at have ulønnet arbejde i ved siden af deres studie, afhængigt af hvilken uddannelsesmæssig baggrund de kommer fra. Kandidater, som kommer med en læreruddannelse eller sygeplejerskeuddannelse og læser en kandidatgrad på RUC, vil have været i gang med deres studie i kortere tid, og derfor vil der være grundlæggende baggrundsforskelle, der kan give en skævhed i besvarelserne. En test viste imidlertid, at der ingen signifikant forskel 50 er på, hvor mange semestre kandidater med og uden en bachelor fra RUC har haft ulønnet arbejde ved siden af deres studie. 50 Signifikans p= 0,947 og tabellen er derfor ikke vist.

115 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 114 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 10.7: Antallet af semestre kandidaterne har arbejdet ulønnet. Særskilt for kandidatgrader. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. 1-2 semestre 32,7 35,9 21,1 29,2 27,0 23,8 29,7 3-4 semestre 27,0 29,2 31,0 25,0 29,7 38,1 29,2 5-6 semestre 21,4 10,3 20,2 17,7 21,6 19,0 16,8 7-8 semestre 7,5 10,0 9,4 10,4 2,7 2,4 8,7 9 eller flere 11,3 14,6 18,3 17,7 18,9 16,7 15,6 semestre 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p=0,047. Tabel 10.7 angiver, hvor mange semestre kandidaterne har arbejdet ulønnet. Der er signifikante forskelle mellem kandidatgrader, men forskellene er små, og tabellen som helhed viser ikke, at der er højsignifikant forskel på, hvor mange semestre kandidater med forskellige grader har arbejdet ulønnet. Den største forskel er, at cand.comm.-kandidater arbejder færre semestre med ulønnet arbejde end cand.soc.-kandidater. 51 I afsnit 10.2 fremgik en tydelig sammenhæng mellem kandidaternes bacheloruddannelse og om de havde studiejob. Ligeledes er der en sammenhæng mellem kandidaternes bacheloruddannelse og om de havde frivilligt arbejde; forskellen er dog ikke så stor. Og der er ingen sammenhæng mellem, om kandidaterne har en bacheloruddannelse fra RUC eller ej, og hvor mange semestre de har arbejdet frivilligt. Figur 10.3 viser, hvor mange timer, de kandidater, som har arbejdet, har arbejdet på henholdsvis bachelor- og kandidatdelen af deres uddannelse. Størstedelen af de kandidater, som har frivilligt arbejde, arbejder ca. 1-4 timer om ugen. Der er ikke forskel på hvor mange timer, kandidaterne samlet set arbejder frivilligt på de to uddannelsesdele. Figur 10.3: Antallet af ulønnede arbejdstimer. Særskilt for kandidatgrader. Procent timer 1-4 timer 5-9 timer timer 15 timer eller mere Bachelordelen Kandidatdelen Beregningsgrundlaget: 849 kandidater har svaret på spørgsmål om antallet af arbejdstimer på bachelordelen, mens 844 har svaret på antallet af arbejdstimer på kandidatdelen. En del kandidater har arbejdet både på bachelordelen og kandidatdelen, men nogle har kun arbejdet på den ene af deres uddannelsesdele. Det er således ikke de samme kandidater, som har svaret på de to spørgsmål, som indgår i figuren. 51 Der er signifikant forskel mellem de to kandidatgrader både for 1-2 semestre og 5-6 semestre.

116 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Praktik Kandidaterne på RUC kan have praktik som en del af deres uddannelse, og nogle studerende vælger at have praktik, der ikke er meritgivende. Det afhænger af de enkelte fag, om der er krav til praktik, om de studerende kan få merit for praktik og hvilke krav, der gælder for praktik. Vilkårene for kandidaterne i undersøgelsen er dermed i udgangspunktet forskellige. Figur 10.1 i begyndelsen af kapitlet viste, at 47,6 pct. blandt kandidaterne i undersøgelsen har haft praktik i forbindelse med deres studie. Figuren viser dog også, at der er meget stor forskel, når kandidatgraderne sammenlignes, eksempelvis blandt cand.scient.-kandidaterne, hvor 3 pct. er i praktik, til cand.scient.adm.-kandidaterne, hvor 62 pct. af kandidaterne er i praktik. Disse forskelle dækker i høj grad over, at der er forskel på de studieordninger, som kandidaterne går på, og kan derfor ikke alene ses som et udtryk for forskelle i kandidaternes egne ønsker og præferencer. I den periode, som dimittendundersøgelsen dækker, er der sket ændringer i reglerne for praktik, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på, at studerende fremover, uanset fag, skal have mulighed for at få praktik, som en del af deres studie. Tabel viser, at der ikke er nogen signifikant forskel på, hvor stor en andel af kandidaterne fra de forskellige årgange, der anvender praktik. Tabel 10.8: Andelen af kandidater i praktik. Særskilt for årgange. Procent Har været i praktik 50,9 50,9 46,8 44,7 44,3 46,7 Har ikke været i 49,1 49,1 53,2 55,3 55,7 52,4 praktik 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag I tabel 10.9 kan typen af kandidaternes praktik ses. Tabellen viser, at der er signifikant forskel mellem kandidaterne. De største forskelle kan ses mellem cand.mag.-kandidater og cand.scient.adm.-kandidater. Blandt cand.mag.-kandidaterne får kun 15.7 pct. merit for deres praktik, mens det gælder 50,7 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. De øvrige kandidatgrader ligger mellem disse yderpunkter. Andelen på 41,5 pct., der får merit blandt cand.comm.- kandidaterne, adskiller sig også signifikant fra andelen på 22,7 pct. blandt cand.soc.- kandidaterne. Tabel 10.9: Hvilken type praktik har kandidaterne? Særskilt for kandidatgrader. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Praktik med merit 15,7 41,5 22,7 50,7 29,8-34,5 Praktik uden for 82,9 51,9 72,3 43,4 66,7-60,2 studiet Praktik både med 1,4 6,6 5,0 5,9 3,5-5,3 merit og uden for studiet 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0-100,0 Beregningsgrundlag Signifikansniveau: p = 0,000. Note: I tabellen indgår cand.scient.-kandidaterne som en del af det samlede materiale, men da kun 4 kandidater har haft praktik, er tallene misvisende, og de er derfor ikke opdelt på, hvordan sammenhængen mellem studie og praktik er.

117 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 116 Kandidatundersøgelsen ,4 pct. har haft et praktikophold. Blandt cand.comm.-kandidaterne har 18,1 pct. haft flere ophold, hvilket er signifikant mere end blandt alle øvrige kandidatgrader, bortset fra cand.soc.- kandidaterne, hvor det er 12,7 pct., se tabel Antallet af praktikophold er et parameter, hvorpå mængden af praktik kan måles. Kandidaterne er også blevet bedt om at angive, hvor lang tid de samlet set har været i praktik. Der er signifikante forskelle, når kandidatgraderne sammenlignes. Selvom det grupperede billede af kandidaternes svar i tabel ikke er særligt præcist, viser det, at cand.comm.-kandidaterne skiller sig ud fra de øvrige ved at have haft signifikant mere praktik målt i måneder end de øvrige kandidatgrader. 42,1 pct. blandt disse kandidater har været i praktik i mere end 10 måneder. Blandt cand.soc.-kandidaterne, hvor næst flest har så lang praktik, gælder det for 12,1 pct. Tabel 10.10: Antallet af praktikophold og praktikmåneder. Særskilt for kandidatgrader. Procent. mag. comm. soc. scient. scient. adm. techn. soc. 1 ophold 97,2 81,9 87,3 92, ,4 2 eller flere ophold 2,8 18,1 12,7 7,2 7-12,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag måneder 26,2 14,0 16,5 6,0 36,8-16,4 5-9 måneder 72,3 43,9 71,4 86,1 57,9-60,8 10 måneder eller 1,4 42,1 12,1 7,9 5,3-22,8 mere 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0-100,0 Beregningsgrundlag Note: Kandidater, som har svaret, at de har været i praktik, men som ikke har angivet hvor længe, indgår ikke i tabellen. Kandidater, som har svaret ja men har skrevet 0 måneder indgår heller ikke. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne for antallet af ophold: p= 0,000. Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne for længden af ophold: p = 0, Projektarbejde i samarbejde med virksomheder Projektsamarbejde med virksomheder er ikke obligatorisk, men det er en mulighed, som de studerende har i forbindelse med deres projektarbejde på RUC. De studerende opfordres til at lave projektsamarbejde med virksomheder, selvom det ikke er et krav. Figur i begyndelsen af kapitlet viste, at 44,2 pct. af kandidaterne har projektsamarbejde med virksomheder som en del af deres studie. Andelen af kandidater, der deltager i projektsamarbejde, er dog ikke ens, når kandidatgraderne sammenlignes. comm.-, cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne adskiller sig signifikant fra hinanden. Hvor 52,8 pct. blandt cand.comm.-kandidater deltager i projektsamarbejde, gælder det henholdsvis 40,8 pct. og 32,9 pct. blandt de to øvrige kandidatgrader. Figur 10.4 viser, hvordan kandidaternes projektsamarbejde med virksomhederne er kommet i stand. Det overordnede billede er, at 79,3 pct. selv arrangerer deres projektsamarbejde, mens 29,6 pct. arrangerer det gennem Videnskabsbutikken. Samlet set er det kun 11,5 pct., der har arrangeret deres projektsamarbejde i samarbejde med deres vejleder. Figuren viser tydeligt, at cand.scient.-kandidaterne adskiller sig fra de øvrige kandidatgrader. Sammenlignes kandidatgraderne for kandidater, der selv har arrangeret deres projektsamarbejde, ligger cand.scient.- kandidaterne med en andel på 58,1 pct. signifikant lavere end alle de øvrige grupper. Forskellen, som kan ses mellem cand.mag.- og cand.scient.adm.-kandidater, er signifikant.

118 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Figur 10.4: Hvordan har kandidaterne fået deres projektsamarbejde med virksomheder i stand? Særskilt for kandidatgrader. Procent mag Gennem Videnskabsbutikken/RUC projektforum I samarbejde med vejleder Jeg arrangerede selv mit projektsamarbejde comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient. Note: Alle forskellene og tests er højsignifikante bortset fra projektforum, der har en signifikans på 0,005. Det er 991, der udgør grundlaget. Kandidaterne kan have valgt mere end én mulighed Samlet erhvervskontakt i studietiden Antallet af kandidaternes forskellige erhvervsrettede aktiviteter kan ses i figur Figuren viser, at det primært er blandt cand.mag.- og cand.scient.-kandidaterne, at de store signifikante afvigelser fra gennemsnittet skal findes. 10,5 pct. blandt cand.mag.-kandidaterne har slet ikke haft erhvervsrettede aktiviteter, hvilket er signifikant flere end blandt cand.comm.-, og cand.scient.adm.-kandidaterne, hvor andelen ligger på henholdsvis 2,6 og 1,6 pct. Samtidig har signifikant flere blandt cand.scient.-kandidaterne, nemlig 41,5 pct., præcis én erhvervsrettet aktivitet. I afsnittet om praktik blev det vist, at stort set ingen cand.scient.-kandidater har praktik, mens det samlet set blandt alle kandidater er 46,7 pct. af kandidaterne, der er i praktik. Derfor giver det mening, at billedet blandt andet for cand.scient.-kandidaterne er anderledes.

119 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 118 Kandidatundersøgelsen 2012 Figur 10.5: Antallet af kandidaternes erhvervsrettede aktiviteter i studietiden. Særskilt for kandidatgrader. Procent mag. comm. soc. scient.adm. techn.soc. scient. 0 Ingen aktiviteter 1 aktivitet 2 aktiviteter 3 aktiviteter 4 aktiviteter Signifikansniveau: p = 0,000. Beregningsgrundlag: Udbytte af erhvervsrettede aktiviteter i studietiden Der kan være flere grunde til, at kandidaterne har studiejob, frivilligt arbejde, praktik og projektarbejde i deres studietid. For studiejobs vedkommende vil det økonomiske udbytte nok have stor betydning. For praktik vil det for nogle fag være obligatorisk, mens det for andre er frivilligt. Kandidaterne har således andre grunde til at vælge eller deltage i de erhvervsrettede aktiviteter end ene og alene karriereplanlægning. De erhvervsrettede aktiviteter kan altså give udbytte ud over økonomi og opfyldelse af studiekrav. Det er en generel forestilling hos studerende, at kontakt med virksomheder og konkret arbejdserfaring øger chancen for at komme i beskæftigelse efter endt studie, jf. afsnit 9.2. I dette afsnit undersøges først, om kandidaterne har fået job i de virksomheder, som de har haft aktiviteter i, dernæst undersøges kandidaternes udbytte af deres aktiviteter, ud fra hvilke kompetencer kandidaterne oplever, at deres aktiviteter har givet dem. Kandidaterne har svaret på følgende udsagn: Jeg har efter afsluttet uddannelse haft job i den virksomhed, hvor jeg havde aktiviteten. Spørgsmålet er stillet i forbindelse med hver af de undersøgte aktiviteter: Studiejob, Frivilligt/studenterpolitisk arbejde, Praktik og Projektsamarbejde med virksomheder/organisationer. Spørgsmålet er stillet således, at der ikke er krav om, at kandidaterne skal have haft dette arbejde umiddelbart efter afsluttet uddannelse og således, at kandidater, som har haft flere aktiviteter i samme virksomhed eller organisation, kan vælge at bekræfte udsagnet for mere end en af aktiviteterne.

120 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Tabel 10.11: Antallet af aktiviteter, som kandidaterne efter en aktivitet, har fået job i efterfølgende. Pct. Antal 0 aktiviteter 72, aktivitet 20, aktiviteter 6, aktiviteter eller mere 0, , Tabel viser, hvor mange aktiviteter den enkelte kandidat har markeret, at de efter afsluttet uddannelse har haft job i. 615 kandidater, svarende til 27,4 pct. af alle kandidater i undersøgelsen, har på denne vis haft udbytte af en studieaktivitet, heraf har ca. hver fjerde sat mere end en markering. At kandidaterne har sat flere markeringer betyder, at kandidaterne har haft mere end en erhvervsrettet aktivitet ind i den virksomhed, som de efter endt uddannelse har haft ansættelse i. Figur 10.6 viser andelen blandt dimittender, der efter at have haft en studieaktivitet har fået job i virksomheden, når kandidatgraderne sammenlignes. Figur 10.6: Andelen af kandidater, der har angivet, at de efter at have haft pågældende aktivitet, efterfølgende har haft ansættelse i virksomheden. Særskilt for kandidatgrader. Procent mag. comm. 10 soc. 5 scient.adm. 0 Studiejob Frivilligt arbejde Praktik** Projektsamarbejde* techn.soc scient. i alt Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Signifikansniveau studiejob: p=0,156. Beregningsgrundlag: scient.-kandidaterne er dog signifikant forskellige fra de øvrige kandidater. Signifikansniveau ulønnet arbejde: p=0,571. Beregningsgrundlag: 893 Signifikansniveau projektarbejde: p=0,031. Beregningsgrundlag: 991. comm.- og cand.scient.-kandidaterne er signifikant højere end cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. mag.- og cand.techn.soc.-kandidaterne ligner alle andre. Signifikansniveau praktik: p=0,007. Beregningsgrundlag: soc.- og cand.scient.adm.-kandidaterne ligger signifikant lavere end cand.comm.-kandidaterne. De tre øvrige kandidattitler adskiller sig ikke signifikant fra nogen af de øvrige titler. comm.-kandidater adskiller sig signifikant fra cand.soc.- og cand.scient.adm.-kandidater, når det gælder at få job efter praktik. 22,3 pct. blandt cand.comm.-kandidaterne får efterfølgende

121 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 120 Kandidatundersøgelsen 2012 beskæftigelse i praktikvirksomheden, mens det gælder for henholdsvis 14,2 pct. og 9,7 pct. i de to nævnte grupper. Kandidaternes udbytte af deres erhvervsrettede aktiviteter kan også måles ud fra et ressource- og kompetenceperspektiv. Kandidaterne er blevet stillet overfor følgende fem udsagn omkring deres udbytte af de erhvervsrettede aktiviteter, som de har deltaget i: 1. Jeg fik kompetencer, som jeg ikke fik på min uddannelse 2. Jeg fandt ud af, hvordan min uddannelse kunne anvendes 3. Jeg fik viden om forventninger og kompetencekrav på 4. Jeg fik inspiration til at søge andre typer af jobs 5. Jeg kunne bedre sætte ord på mine kompetencer I figur 10.7 angiver hver søjle andelen af kandidater, der har tilsluttet sig udsagnet. Når 89,9 pct. blandt kandidaterne tilslutter sig, at deres praktik har givet dem kompetencer, som de ikke har fået på deres studie, betyder det, at 10,1 pct. ikke har tilsluttet sig. Hver søjle er således en enhed i sig selv. Det er de samme kandidater, der er stillet alle 5 spørgsmål til hver aktivitet. Det er imidlertid ikke de samme kandidater, der har de samme aktiviteter, og forskelle mellem aktiviteterne kan derfor ikke alene tillægges, hvordan aktiviteterne vurderes, idet en del af forskellen kan stamme fra forskelle mellem typen af kandidater, der vælger de forskellige typer af aktiviteter. Når det forbehold er taget, er billedet tydeligt. Uanset hvilket udsagn, der kigges på, er det praktik, som flest har vurderet har givet dem det udbytte, der spørges til. Figur 10.7: Andelen af kandidater, som har tilkendegivet enighed i ovenstående udsagn. Procent Jeg fik kompetencer, som jeg ikke fik på min uddannelse Jeg fandt ud af, hvordan min uddannelse kunne anvendes konkret. Jeg fik viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet Jeg fik inspiration til at søge andre typer af jobs Jeg kunne bedre sætte ord på mine kompetencer efterfølgende Studiearbejde Frivilligt arbejde Praktik Projektsamarbejde Note: Beregningsgrundlaget for hver enkelt søjle er den gruppe af kandidater, der har deltaget i pågældende aktivitet.

122 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Studieophold i udlandet En række studerende er på studierelaterede ophold i udlandet i deres studietid. Her undersøges, både hvor mange der rejser ud, men også en række andre faktuelle oplysninger om, hvilken type ophold de har været på, og hvor længe de har været i udlandet. Kandidaterne har først skullet angive, om de var eller ikke var på studierelateret ophold i forbindelse med deres uddannelse. Kun kandidater, som svarede ja, har efterfølgende fået spørgsmål om udlandsophold. Rapporteringen omkring udlandsophold har været udfordret af, at kandidaterne både har skullet markere, hvilke ophold de har været på, og hvor mange af den pågældende type ophold, de har haft. Udover almindelige tastefejl 52 har en række kandidater angivet, at de har været på et bestemt type ophold, men ikke angivet hvor mange. 53 Kandidater, som har angivet, at de har deltaget et bestemt antal gange i en bestemt type udlandsophold, indgår som havende deltaget i den type udlandsophold, selvom de har glemt at markere selve typen af rejse. Tabel viser andelen af kandidater, der var på studierelateret ophold, når der opdeles på kandidattitlerne. Tabel 10.12: Var du undervejs i din uddannelse på studierelateret ophold i udlandet? Særskilt for kandidattitler. Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Ja 32,2 28,9 48,1 39,2 26,7 23,7 34,4 Nej 67,8 71,1 51,9 60,8 73,3 76,3 65,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveau: p= 0,000 Tabellen viser, at der er forskel mellem kandidaterne. Andelen af kandidater, der rejser ud, varierer fra 23,7 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne til 48,1 pct. blandt cand.soc.-kandidaterne. soc.-kandidaterne rejser signifikant mere ud end alle andre kandidattitler. Blandt cand.scient.adm.-kandidaterne rejser 39,2 pct. ud, hvilket er forskelligt fra de tre grupper, som ligger lavest, nemlig cand.comm.-, cand.techn.soc.- og cand.scient.-kandidaterne. mag.- kandidaternes andel er på 32,2 pct., men er kun signifikant forskellig fra cand.soc.-kandidaterne. Lidt over halvdelen af kandidaterne, 53,9 pct., blandt de studerende, der tager på udlandsophold, er af sted en gang, mens 25,5 pct. tager ud to gange. Det betyder, at 20,6 pct. blandt de udrejsende studerende, tager af sted 3 gange eller mere, se tabel nedenfor. Tabellen er opdelt på kandidattitel, men da beregningsgrundlaget ikke er stort, betyder det, at de store procentvise forskelle, som kan ses i tabellen ikke nødvendigvis er signifikante. 52 Nogle studerende havde været af sted mange gange. En havde eksempelvis angivet 15 lange universitetsophold, i alt 5 måneder. Der er på baggrund af ikke realistiske oplysninger rettet ind, de steder, hvor tastefejlen er tydelig. Der er manuelt rettet i to variable nemlig antal universitetsophold og praktik ophold i udlandet. 53 Nogle få respondenter har svaret ja til, at de har været på studierelateret ophold, men har ikke efterfølgende angivet antal eller land for opholdet. Hvis der er angivet en type ophold, vil de fremgå som havende deltaget i et ophold. Respondenter, der hverken har angivet type, antal eller land, indgår ikke i materialet. Det drejer sig om 3 respondenter, som har svaret, at de har været af sted, men efterfølgende ikke afgivet yderligere oplysninger.

123 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 122 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 10.13: Hvor mange udlandsophold, har dimittenderne været på, mens de studerede? Procent. mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. 1 ophold 55,8 63,9 41,1 60,2 42,9 56,3 53,9 2 ophold 25,4 18,7 33,1 24,5 32,1 18,8 25,5 3 ophold 13,0 10,8 14,8 9,2 7,1 15,6 12,3 4 ophold eller mere 5,8 6,6 11,0 6,1 17,9 9,4 8,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnit for udrejsende 1,75 1,66 2,05 1,65 2,18 1,81 1,82 kandidater Gennemsnit for alle 0,56 0,48 0,98 0,65 0,58 0,43 0,63 deltagende kandidater Beregningsgrundlag Note: Tabellen er dannet ved at lægge antallet af ophold sammen. Svarene har skullet afgives i to særskilte felter, og på i afgivelsen af svarene, var der flere tydelige tastefejl eller ikke-meningsgivende svar. Der er korrigeret for tydelige tastefejl og lign., hvor muligt. Kandidater, der har svaret, at de har været af sted på ophold, men som ikke har skrevet, hvor mange ophold de har været på indgår som, at de har været på et ophold. Signifikansniveau: p = 0,002 for øverste del af tabellen, der viser fordelingen af antal ophold. Signifikansniveau for gennemsnittet af ophold: Forskellen mellem gennemsnittene for kandidattitlerne er testet med en lineær regression. Tabellen giver et billede af, at cand.soc.- og cand.techn.soc.-kandidater har flere ophold i udlandet end de øvrige kandidater. Blandt cand.techn.soc.-kandidaterne tog ca. en fjerdedel ud, hvilket var blandt de laveste andele, men blandt de kandidater, som tager ud, ligger de højt i, hvor mange ophold kandidaterne har. For cand.soc.-kandidaterne gjaldt det, at næsten halvdelen af kandidaterne tager ud, samtidig med, at de har mange ophold. For at kunne se disse forskelle, viser tabel også gennemsnittet for, hvor mange ophold kandidaterne har. Der er angivet to forskellige tal. Det øverste tal viser gennemsnittet blandt de kandidater, som rejser ud. Det betyder, at alle kandidater, som ikke har haft et ophold, ikke tæller med. Det nederste tal viser antallet af ophold blandt kandidater, som har deltaget i denne del af undersøgelsen. 54 I gennemsnit har de udrejsende studerende 1,82 ophold, mens de studerende i gennemsnit har 0,63 ophold. Der er samlet set højsignifikant forskel mellem kandidaterne både for alle deltagende kandidater og for udrejsende kandidater. For udrejsende kandidater ligger cand.scient.-kandidaterne signifikant lavere end cand.techn.soc.- og cand.soc.-kandidaterne. techn.soc.-kandidaterne ligger højest, og er signifikant forskellige fra cand.comm.- og cand.scient.adm.-kandidaterne. For alle deltagende kandidater ligger cand.soc. signifikant højere end alle øvrige grupper. scient.-kandidaterne har det laveste gennemsnit, men det er kun signifikant forskelligt fra cand.soc.-kandidaterne. Der er fem forskellige typer af udlandsophold, som kandidaterne er blevet bedt om at angive, om de har været af sted på i forbindelse med deres studie: Længere universitetsophold Feltarbejde Feltkurser Kortere kurser Praktikophold Figur 10.8 viser, hvilke ophold kandidaterne har angivet, at de har deltaget i. Den første søjle for hvert af opholdene angiver andelen af deltagere i denne type ophold blandt kandidater, som har 54 Kandidater, som har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de har været på studierelateret ophold eller ej, indgår som beregningsgrundlag for dette gennemsnit.

124 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen været på studierelateret ophold i udlandet. Hver kandidat indgår kun en gang, selvom nogle kandidater har deltaget i den samme type ophold flere gange. Den anden søjle for hvert af opholdene viser andelen af deltagere i denne aktivitet blandt deltagende studerende. 55 Figur 10.8: Hvilken type udlandsophold har du været på? Procent , , ,7 11,3 8,5 3,9 2,9 13,4 0 Længerevarende universitetsophold Feltarbejde Feltkurser Korte kurser Praktikophold Blandt udrejsende Blandt alle deltagende studerende Note: Figuren viser både andelen, som har været på en bestemt type ophold blandt alle deltagere i undersøgelsen for at give et billede af, hvor mange studerende på RUC, der kommer af sted, og samtidig vises andelen blandt dem, der har været på udlandsophold for at vise, hvor anvendte de forskellige typer ophold er. Beregningsgrundlag: 773 kandidater blandt udrejsende og dimittender blandt alle deltagende kandidater. Kandidaterne er blevet spurgt, hvor lang tid de samlet set har været på studierelateret ophold i udlandet, se tabel Tabellen viser, at forskellene mellem kandidattitlerne ikke ligger i de lange ophold. Når ophold af mere end 9 måneders varighed betragtes, er der stort set ingen signifikante forskelle mellem titlerne en del af årsagen til dette er, at beregningsgrundlaget ikke er særligt stort, og at tallene dermed er behæftet med større usikkerhed. Når ophold mellem 0 og 9 måneder betragtes, er det tydeligt, at cand.scient.adm.- og cand.soc.-kandidater viser et helt anderledes og signifikant forskelligt mønster, end det cand.scient.-kandidaterne har i forhold til længden på udlandsophold. scient.-kandidaterne vælger i højere grad kortere ophold end de to andre kandidattitler. techn.soc.-kandidaterne ligner mest cand.scient.-kandidaterne, mens cand.mag.- og cand.comm.-kandidaterne ligner cand.soc.- og cand.scient.adm.- kandidaterne. Men selvom der er ligheder, er forskellene ikke signifikant forskellige igen fordi beregningsgrundlaget er småt. 55 Alle deltagende studerende er her defineret ved at være alle studerende, der har angivet om de har været på studierelateret ophold i udlandet; det vil sige alle kandidater, der har deltaget i denne del af undersøgelsen.

125 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 124 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 10.14: Hvor mange måneder har du samlet set været på studieophold i udlandet i forbindelse med dit studie på RUC? Procent. Udrejselængde mag. comm. soc. scient. adm. techn. soc. scient. Fra 0 indtil 3 måneder 11,9 5,5 9,6 6,2 35,7 22,6 9,8 Fra 3 indtil 6 måneder 25,9 32,1 17,8 15,5 17,9 35,5 24,1 Fra 6 indtil 9 måneder 35,9 38,8 38,3 48,5 32,1 16,1 38,1 Fra 9 indtil 12 måneder 6,7 7,6 11,3 4,1 3,6 3,2 7,8 Fra 12 indtil 18 måneder 14,1 13,1 16,1 18,6 7,1 19,4 14,9 Mere end 18 måneder 5,9 3,0 7,0 7,2 3,6 3,2 5,3 100,0 Gennemsnit i måneder 7,2 7,0 8,1 8,3 5,0 6,1 7,4 for udrejsende Gennemsnit i måneder 2,3 2,0 3,8 3,2 1,3 1,4 2,5 for deltagende studerende Beregningsgrundlag Note: Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitlerne: p= 0,000 Kandidaterne er blevet spurgt, hvor de var henne på deres studierelaterede udenlandsophold. Kandidaterne har kunnet krydse af på nogle af de lande, som vi forventede ville blive nævnt ofte, og desuden har de kunnet skrive lande i et tekstfelt. 56 De geografiske områder er ikke alene baseret på verdensdele, idet Europa er opdelt i mindre dele, som består af Norden, Britiske øer, Midteuropa, Sydeuropa og Østeuropa. Hermed forsøges givet et mere nuanceret billede af, hvor de studerende tager hen. Figur 10.9 viser, hvilke geografiske områder de studerende rejser til. Tallene for Europa i figuren kan ikke bare lægges sammen og dermed give et samlet tal for, hvor stor en andel af kandidaterne, der har været i Europa, fordi nogle kandidater vil have været både i Norden og Sydeuropa og dermed tælle med for hver del af Europa, de har besøgt. 56 Kandidaterne har ofte skrevet flere lande. Disse svar er omdannet til variable for, hvilke områder kandidaterne har besøgt på deres udlandsophold. Dette arbejde er lavet ved manuelt at aflæse kandidaternes svar og markere ja i de kolonner, som kandidaterne har besøgt.

126 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. Kandidatundersøgelsen Figur 10.9: Hvilket land har du været på studieophold i? Procent ,1 19,1 20,7 17, ,7 2,5 11,6 10,6 9,4 Procent Norden Britiske øer Midteuropa Sydeuropa Østeuropa Mellemøsten Engelsktalende lande udenfor Europa Afrika Asien Sydamerika Note: Tabellen giver i alt 129,6 pct., fordi kandidaterne i gennemsnit har været i 1,3 af overstående områder. Der er forskel på, hvor besøgte de enkelte lande er, og da andelen af de studerende, der rejser udenfor Europa og vestlige lande, er lav, kan materialet for disse verdensdele deles yderlige op Opsummering Studiejob: o 85,7 pct. har haft studiejob. o 70,5 pct. af alle kandidaterne i undersøgelsen har haft studierelevant studiejob, men det svinger fra 55,2 pct. blandt cand.scient.-kandidater til 87,4 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidater. o Kandidaterne har i gennemsnit arbejdet 12,76 timer ved siden af deres bacheloruddannelse og 14,45 timer sideløbende med kandidatuddannelsen. Frivilligt arbejde: o 39,8 pct. har haft frivilligt arbejde i deres studietid. o Kandidaterne har i gennemsnit arbejdet 5,32 timer ved siden af deres bacheloruddannelse og 5,27 timer ved siden af deres kandidatuddannelse. Praktik: o 46,7 pct. har været i praktik i deres studietid. o 12,6 pct. har haft mere end et praktikophold. o 34,5 pct. har fået merit, 60,2 pct. har ikke fået merit, mens 5,3 pct. har haft ophold både med og uden merit. o 60,8 pct. af kandidaterne i praktik har samlet set været i praktik 5-9 måneder. Projektsamarbejde: o 44,2 pct. har haft et projektsamarbejde med en virksomhed. o 79,3 pct. har selv arrangeret deres projektsamarbejde. o 11,5 pct. har arrangeret deres projektsamarbejde sammen med deres vejleder. Det varierer fra 3,1 pct. blandt cand.mag.-kandidater til 51,6 pct. blandt cand.scient.- kandidaterne.

127 Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden. 126 Kandidatundersøgelsen 2012 Udbytte og vurdering af erhvervsrettede studieaktiviteter: o 24,8 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde studiejob i. Det varierer fra 28,4 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidater til 14,4 pct. cand.scient.-kandidater. o 8,7 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde projektsamarbejde i. Det varierer fra 2,4 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne til 16,1 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne. o Kandidaterne vurderer, at især praktik og dernæst studiejob, er de aktiviteter, der gav dem mest udbytte vedrørende kompetencer, forventningsafstemning i forhold til arbejdsmarkedet og viden om hvordan uddannelsen kan bruges konkret. Eksempelvis oplevede 89,9 pct., at praktik gav dem kompetencer, som de ikke havde fået på deres uddannelse. Studierelatereret udlandsophold: o 34,4 pct. er på studierelateret ophold i udlandet o For kandidaternes ophold gælder følgende: 53,9 pct. af dem er afsted på ét ophold, mens 25,5 pct. er afsted på to ophold. 66,6 pct. er på længerevarende universitetsophold og 38,8 pct. er på praktikophold. 33,9 pct. er af sted op til 6 måneder og 38,1 pct. er af sted i alt 6-9 måneder. I gennemsnit er de studerende på udlandsophold i 7,4 måneder. Størstedelen af kandidaterne er på ophold i europæiske eller vestlige lande.

128 Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet Igennem rapporten er kandidaternes studietid og vej ind på arbejdsmarkedet blevet undersøgt på forskellig vis. Undervejs er der lavet regressionsanalyser for at undersøge hvilke forhold, der har betydning for en række relevante målepunkter for dimittender. Når der laves analyser på denne måde, er det vigtigt at huske, at resultaterne handler om de kandidater, som har deltaget i undersøgelsen, og at analyserne er lavet i en kontekst med en række andre variable. Hvis analyserne var lavet uden eksempelvis kandidatår, som er gennemgående højsignifikant, vil andre forhold måske blive signifikante. Analyserne er lavet i tre trin, hvor først studiefakta er indsat, dernæst studieaktiviteter og til sidst personlige forhold. Meget få variable bliver insignifikante, når det næste sæt variable lægges til analysen. Det viser, at de forhold, der er valgt i analysen, ikke forklares af baggrundsvariable som køn eller alder, men at hvert trin i analyserne tilføjer variable, som har betydning. Tabel 11.1 viser en oversigt over de signifikante forhold for de fulde analyser, hvor alle tre trin er inkluderet for hver af de undersøgte målevariable i rapporten. Tabel 11.1: Oversigt over signifikante forhold i rapportens regressionsanalyser. Fast job 1. job Fast job nuværende job Akademisk job 1. job Akademisk job nu Ledig vs. beskæftigelse I aktivitet Overgangsledighed 3 mdr. Overgangsledighed 6 mdr. Studiefakta: Kandidattitel *** *** *** *** ** * Kandidatår *** *** *** *** *** *** *** *** *** Hovedområde Karakter speciale *** *** * *** * ** *** Studievalg: Studiejob ** * ** ** *** *** *** Frivilligt arbejde ** * ** Praktik *** ** ** Projektsamarbejde * * * Udlandsophold Personlige oplysninger: Køn ** Alder * ** Børn * ** ** ** * Stress * * ** * Depression ** * * Egen sygdom el. ulykke Hændelser i familien * * Note: Signifikansniveauer er markeret med stjerner for tabellernes samlede signifikans ud for hver af kilderne. * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Rustet til arbejdsmarkedet Nedenfor vil hver af variablene i de forskellige trin kort blive beskrevet og vurderet i forhold til sammenhængen med de forhold, som er undersøgt gennem rapporten. Formålet er at se betydningen af forskellige forhold i et lidt større perspektiv. Hvis nu frivilligt arbejde har en negativ

129 Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet 128 Kandidatundersøgelsen 2012 sammenhæng med fastansættelse i første ansættelse, er det jo ikke grund til, at kandidaterne skal fravælge frivilligt arbejde, dels fordi sammenhængen nok skyldes andet end selve arbejdet, men også fordi der kan være en positiv sammenhæng for andre forhold. De målevariable, som er blevet undersøgt, falder i to grupper. Opdelingen i disse grupper er et definitionsspørgsmål, og kunne have været opdelt på andre måder. Den ene gruppe handler om overgangen til arbejdsmarkedet og inkluderer følgende forhold: Overgangsledighed 3 måneder Overgangsledighed 6 måneder I beskæftigelse vs. ledighed I aktivitet vs. ikke i aktivitet Mens den anden gruppe ikke handler om at komme på arbejdsmarkedet, men om etableringen på arbejdsmarkedet. Denne gruppe indeholder følgende variable: Fast job i første beskæftigelse Fast job i nuværende beskæftigelse Akademisk stilling i første beskæftigelse Akademisk stilling i nuværende beskæftigelse Derudover er der lavet analyser af, hvordan kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet. Dette forhold handler mere om en oplevelse, som kandidaterne har, fremfor et klart definerbart faktum, som ovenstående. Dette er derfor ikke inkluderet i ovenstående grupper, men vil blive henvist til særskilt, hvor det er relevant Studiefakta Tre af de fire studiefakta, som er undersøgt i regressionerne, nemlig kandidattitel, kandidatår og karakterer hænger i høj grad sammen med, hvordan kandidaterne klarer sig på arbejdsmarkedet. Kandidatår har gennemgående stor betydning. Der er ikke en eneste analyse, hvor kandidatår ikke er højsignifikant. Der er to forskellige relevante perspektiver omkring kandidatår, som er vigtige i denne sammenhæng, begge er nævnt i forbindelse med de enkelte analyser og skal også nævnes her. Kandidatår kan dække over forskellige ting. Eksempelvis kan signifikansen af kandidatår dække over, hvordan arbejdsmarkedet ser ud på det tidspunkt, eller hvor kandidaterne dimitterer. Det vil være tilfældet eksempelvis i analyser, hvor kandidaterne spørges til, hvilken type job de havde i deres første ansættelse, uanset hvad de laver nu. Hermed sammenlignes alle kandidaternes oplysninger omkring deres første stilling, og kandidaternes første job vil have været i forskellige år. Det samme er tilfældet for overgangsledighed. Omkring overgangsledighed er kandidatår et udtryk for bevægelser på arbejdsmarkedet, fordi der sammenlignes med situationen umiddelbart i forbindelse med, at kandidaterne afslutter deres uddannelse, mens kandidatår omkring kandidaternes nuværende job i lige så høj grad siger noget om, hvor meget tid kandidaterne har haft på arbejdsmarkedet. Når kandidaterne imidlertid spørges til, hvilken type stilling de har nu, kan signifikante forskelle mellem kandidater fra forskellige kandidatår også dække over, at kandidaterne har forskellig erfaring på arbejdsmarkedet og derfor ikke har samme type af stillinger mm. Kandidattitel har ligeledes stor betydning, og det er kun for overgangsledigheden og om kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet, at kandidattitlen ikke bliver signifikant. Det er dog generelt forskelle mellem nogle få kandidattitler, som særligt er signifikante. Se beskrivelsen af de forskellige analyser eller bilagene til de enkelte regressioner for disse forskelle.

130 Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet Kandidatundersøgelsen Hovedområde på basis har ingen betydning for, hvordan kandidaterne klarer sig på arbejdsmarkedet, hverken når der ses på overgangen til arbejdsmarkedet eller etableringen på arbejdsmarkedet. Det betyder, at når kandidaterne vælger, hvilken uddannelse de vil tage, så har det ikke længere betydning, hvilke basis de tog. Selvom cand.comm.-kandidater kan have forskellig basis, har det således ingen betydning for deres beskæftigelse. Specialekarakteren har stor betydning for, hvordan kandidaterne klarer sig på arbejdsmarkedet. Karakteren i denne sammenhæng kan og skal nok tolkes som et billede på kandidaternes akademiske formåen, fremfor karakteren i sig selv. Specialekarakteren har betydning for alle forhold, undtagen om kandidaterne får en fast stilling. Det giver god mening, hvis karakteren ses som en repræsentation på den generelle akademiske formåen, fordi karakteren er signifikant både for overgangen til arbejdsmarkedet og for den akademiske etablering på arbejdsmarkedet. Det eneste forhold, hvor specialekarakteren ikke har betydning, er for, om kandidaten får fast beskæftigelse. Dette kan skyldes flere ting, både at kandidater med lavere specialekarakterer tager ikkeakademiske fast job eller at kandidater med høje specialekarakterer i højere grad overgår til stillinger i universitets- og forskningsverdenen, der især i de første år ofte er midlertidige Studieaktiviteter Der er ikke noget entydigt billede af, hvordan studieaktiviteter hænger sammen med kandidaternes overgang til og etablering på arbejdsmarkedet. Udlandsophold har ingen sammenhæng med de undersøgte forhold, mens studiejob er signifikant i syv ud af de ni regressioner. Derudover er de øvrige studieaktiviteter signifikante i forbindelse med tre af analyserne. Det er interessant, at der er en positiv sammenhæng mellem alle fire studieaktiviteter og om kandidaterne på nuværende tidspunkt er i en akademisk ansættelse. Selvom studieaktiviteterne måske ikke har en betydning i forhold til overgangsledighed (det er kun studiejob, der har betydning her), så kan kandidaternes aktiviteter godt have en signifikant sammenhæng med karakteristika ved kandidaternes nuværende beskæftigelse. Der er ingen særlige mønstre omkring studieaktiviteterne, og derfor vil der ikke blive forsøgt lavet en opsamling på dem. Deres indflydelse i de forskellige analyser, hvor de er signifikante, kan ses i oversigt i tabellen, og sammenhængenes retning kan ses i de enkelte bilag. Studiejob er signifikant i mere end halvdelen af analyserne, og i alle de signifikante sammenhænge har studiejob en positiv sammenhæng med det undersøgte forhold. Kandidater, som har sagt ja til at have haft studiejob, har således kortere overgangsledighed, større sandsynlighed for at være i fastansættelse, akademisk ansættelse og at være i beskæftigelse eller aktivitet end kandidater, som ikke har haft studiejob Personlige forhold Gennemgående har de personlige forhold nogen betydning for kandidaternes vej på arbejdsmarkedet, men ikke sammenlignet med betydningen af studiefakta og studieaktiviteter. Køn, alder og børn har ingen betydning for etableringen på arbejdsmarkedet, kun for overgangen til arbejdsmarkedet. De personlige hændelser, dvs. stress, depression, egen sygdom eller ulykke og hændelser i familien, er oftere signifikante omkring etableringen på arbejdsmarkedet. Køn har stort set ingen betydning for kandidaternes vej på arbejdsmarkedet, når der laves analyser på forhold omkring kandidaternes ansættelser. Det er alene i analysen omkring at være eller ikke at være i aktivitet, hvor køn bliver signifikant. Det skyldes sandsynligvis, at alle øvrige analyser er lavet på kandidater, som er i beskæftigelse eller har været i beskæftigelse. Denne analyse indeholder kandidater, som også er selvstændige eller som er overgået til fuldtidsuddannelse altså typisk ph.d.-stipendium. Når køn derfor bliver signifikant i denne analyse, viser det, at flere mænd er i disse typer af stillinger.

131 Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet 130 Kandidatundersøgelsen 2012 Alder er heller ikke et forhold, som har stor betydning for kandidaternes vej på arbejdsmarkedet. Det har ligesom køn betydning for, om kandidaterne er i aktivitet eller ikke aktivitet. Kandidater, som er yngre, har større sandsynlighed for at være i aktivitet. Dette giver mening, da de grupper, som inkluderes, er selvstændige og ph.d.-studerende. Det ville give god mening, hvis kandidater, som overgik til i hvert fald ph.d.-stipendier, generelt var lidt yngre end kandidaterne generelt. Derudover har alder betydning for, om kandidaterne føler sig rustet til arbejdsmarkedet. Børn har ingen betydning for, hvordan kandidaterne etablerer sig på arbejdsmarkedet, men har signifikant betydning for kandidaternes overgang til arbejdsmarkedet. De forhold, hvor børn er signifikante, er alt overvejende logiske og meningsgivende, eksempelvis når overgangsledigheden er længere for kandidater, som får børn samme år, som de dimitterer. En kandidat på barsel, især hvis det er en kvinde, vil jo ikke have mulighed for at arbejde samtidig. Derudover har kandidater, som har haft hjemmeboende børn i studietiden, større sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller aktivitet, mens kandidater, som har fået børn efter studiet, har mindre sandsynlighed for at være i aktivitet. Når kandidater, der har fået børn efter studiet, har mindre sandsynlighed for at være i beskæftigelse, er det sandsynligvis, fordi der er en gruppe kandidater, der går direkte fra studiet til barsel dermed bliver de en del af gruppen af kandidater, som er udenfor arbejdsmarkedet og dermed ikke i aktivitet. Det kan være forklaringen på, at forholdet ikke bliver signifikant, når der alene laves analyse på beskæftigelse vs. ledighed, hvor kandidater uden for arbejdsmarkedet ikke indgår. Sygdom, ulykke, depression, stress eller hændelser i familien har betydning for, hvordan kandidaterne klarer sig på arbejdsmarkedet, men lidt sporadisk og ikke noget tydeligt billede. For syv ud af de ni undersøgte forhold bliver et af de personlige hændelser signifikant. Det, som kandidaterne oplever under studiet, har således betydning for både overgangen til arbejdsmarkedet og etableringen på arbejdsmarkedet, men ikke i særlig stor grad og ikke i et tydeligt mønster.

132 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilagsoversigt Bilag 1: Metodeforklaringer Dataindsamling - Kontaktforløb Metode læsevejledning til tabeller og analyser Bilag 2.: Læsning/afkodning af regressionsanalyser Bilag 2a: Regressionsanalyse Rustet til arbejdsmarkedet Bilag 2b: Regressionsanalyse Overgangsledighed 3 måneder Bilag 2c: Regressionsanalyse Overgangsledighed 6 måneder Bilag 2d: Regressionsanalyse Fastansættelse nuværende beskæftigelse Bilag 2e: Regressionsanalyse Fastansættelse i første beskæftigelse Bilag 2f: Regressionsanalyse Akademisk job i første beskæftigelse Bilag 2g: Regressionsanalyse Akademisk job i nuværende beskæftigelse Bilag 2h: Regressionsanalyse Beskæftigelse vs. Ledig Bilag 2i: Regressionsanalyse I aktivitet vs. Ikke i aktivitet

133 Bilagsoversigt 132 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilag 1: Metodeforklaringer I det følgende præsenteres uddybende metodeforklaringer til kapitel 3 og 4, herunder nærmere beskrivelse af kontaktforløb ved dataindsamling, læsevejledning til tabeller og analyser samt uddybende betragtninger om bias i respondentgruppen ift. den samlede kandidatproduktion på RUC og ift. den samlede produktion af kandidater fra alle danske universiteter. Dataindsamling - Kontaktforløb De dimittender er kontaktet i perioden fra 1. november til 18. februar, indsamlingen var varslet lukket den 3. marts. I praksis forblev undersøgelsen åben, således at dimittender fortsat kunne svare, men arbejdet med data er påbegyndt 4. marts og svar, der er indkommet efter 4. marts, indgår derfor ikke i denne afrapportering. Alle dimittender er forsøgt kontaktet via deres adresse fra RUC i begyndelsen af perioden. Samtidig er der lagt opfordringer til deltagelse på sociale medier: Link-in, face book og RUC s egen hjemmeside. Her opfordredes dimittender uden adgang til RUC-mail til at kontakte RUC for deltagelse. Da undersøgelsen havde løbet en uge, blev der udsendt papirbreve til dimittendernes folkeregisteradresse. Der blev udsendt breve til alle dimittender, der ikke allerede havde åbnet spørgeskemaundersøgelsen, det vil sige dimittender. Der kom 272 returbreve efter udsendelse af breve. Det var især breve til dimittender med udenlandske adresser eller udenlandsk statsborgerskab, der kom retur. Sandsynligvis dimittender, der var rejst tilbage til deres hjemlande efter at have været studerende nogle år på RUC, men uden at have meldt adresseændring til folkeregistret, da de rejste ud af landet. I december måned begyndte to studentermedhjælpere at ringe rundt til dimittenderne. Alle kandidater, hvor vi på indsamlingstidspunktet havde kendskab til statsborgerskabet, blev sorteret, således at kandidater med dansk statsborgerskab blev forsøgt kontaktet via telefon. 57 Studentermedhjælperne ringede til dimittenderne og spurgte, om de måtte sende et link til undersøgelsen til en aktiv adresse. Der er ført detaljerede lister over kontaktforsøg og opnået kontakt. Af de 2006 kandidater på listen fik de studerende kontakt til 1002 kandidater, hvoraf størstedelen gerne ville have link og mere information. Der er sendt mail med information om undersøgelsen og opfordring til deltagelse til interesserede kandidater. Ca. halvdelen af de kandidater, som vi fik opdaterede adresser på, endte med at deltage i undersøgelsen. I slutningen af januar, da telefonarbejdet var afsluttet, blev der udsendt reminder-mails til de nye adresser, som var blevet indsamlet. Midt i februar blev der igen sendt breve til dimittendernes folkeregisteradresser. Breve blev sendt til kandidater, der ikke allerede havde besvaret undersøgelsen, og som havde adresse i Danmark 58, og hvor vi ikke tidligere havde modtaget returbreve. Der blev sendt i alt 1349 breve. Der kom 24 returbreve på denne henvendelse. Indsamlingsperioden har været lang, og der har været forsøgt en række forskellige kontaktmuligheder sideløbende. Undervejs blev kontakten til kandidaterne prioriteret højere, og da alle typer af henvendelser har øget svarprocenten, er svarprocenten højere blandt kandidater end blandt bachelorer. 57 På indsamlingstidspunktet var der 855 kandidater og 122 bachelorer, hvor statsborgerskabet ikke var kendt. Det betyder, at der ikke er forsøgt ringet til disse 855 kandidater. Statsborgerskab er efterfølgende tilkoblet for disse dimittender. Der er en sammenhæng mellem om kandidaterne er bachelorer fra RUC eller om de er bachelorer fra andre uddannelsesinstitutioner og om statsborgerskab umiddelbart har kunnet tilknyttes. Det betyder, at der i gruppen af interne RUC kandidater er 15, 0 pct. af kandidaterne, der ikke er forsøgt kontaktet via telefon, mens det er 50,6 pct. blandt eksternt optagne kandidater. 58 Inden udsendelsen blev de kandidater, der tidligere var modtaget returbreve fra, sorteret fra.

134 Bilagsoversigt 133 Kandidatundersøgelsen 2012 Metode læsevejledning til tabeller og analyser I undersøgelsen anvendes almindelig beskrivende statistik og desuden egentlige analyser af udvalgte problemstillinger. De anvendte typer af beskrivelser og analyser er beskrevet nedenfor sammen med de tests, der hører til hver beskrivelse og analyse. Afsnittet her er dermed ment som en læsevejledning til tabeller og analyser, så disse ikke skal forklares flere forskellige steder i teksten. Signifikans I rapporten anvendes begrebet signifikans ofte. Når noget siges at være signifikant forskelligt, handler det om, hvad sandsynligheden er for, at resultatet er tilfældigt. Ofte anvendes et 5 procents signifikansniveau, hvilket også er valgt her i undersøgelsen. Signifikansniveauet for tests skrives som en p-værdi, hvor en p-værdi på 0,05 svarer til, at sandsynligheden for, at fordelingen er tilfældig, er 5 pct. Værdier under 0,05 anses for at være signifikante, mens værdien 0,000 er højsignifikante. Når værdierne er højsignifikante, betyder det, at sandsynligheden for, at forskellen er tilfældig, er mindre end 0,1 pct. Følgende markeringer bliver brugt ensartet gennem hele rapporten: * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Frekvens- og krydstabeller Frekvenstabeller er enkle faktabeskrivelser af, hvordan respondenterne fordeler sig på et givent forhold. Eksempelvis hvordan dimittenderne fordeler sig på de forskellige årgange. Krydstabeller viser, hvordan respondenterne fordeler sig på et forhold, eksempelvis kandidattitel, samtidig med at der opdeles på eksempelvis køn. Dermed undersøges, om kønnene fordeler sig ens på kandidattitlerne. Krydstabellerne testes med en Chi 2 -test, der beskriver, hvor stor sandsynligheden er for, at fordelingen i tabellen er tilfældig. Derudover testes forskellene på de enkelte svarmuligheder eller udfald mellem de grupper, som de enkelte tabeller er opdelt på. Gennemsnit Gennemsnittet er alle værdierne på et forhold, der lægges sammen og deles med antallet af værdier, der er lagt sammen. Gennemsnit vil blive brugt til at undersøge eksempelvis, hvor mange timer dimittenderne arbejdede, mens de studerede. I gennemsnittene indgår kun dimittender, der har besvaret et givent spørgsmål, medmindre andet fremgår. Gennemsnittene er testet med en lineær regressionsmodel. Der er lavet en model, hvor kandidattitlen med det laveste henholdsvis højeste gennemsnit er sat som referencekategori. Sumvariable For en række af de undersøgte emner, eksempelvis omkring kandidaternes arbejdsopgaver, indgår en række arbejdsopgaver som selvstændige forhold, der undersøges. En sumvariabel angiver, hvor mange forskellige arbejdsopgaver hver enkelt kandidat har markeret. Sumvariable anvendes således både til at angive, hvor mange arbejdsopgaver kandidaterne gennemsnitligt har angivet, men også til at filtrere kandidater ud, som slet ikke har markeret nogen svarmuligheder. Regressionsanalyse Krydstabeller og gennemsnit er gode enkle beskrivelser af sammenhængen mellem to forhold. Men hvis eksempelvis gennemførselstiden undersøges, vil det ikke være tilfredsstillende at konstatere, at den er kortere eller længere for nogle kandidattitler end for andre. Ofte vil tanker og hypoteser om flere sammenhænge og forhold, der kan have betydning for kandidaternes gennem-

135 Bilagsoversigt 134 Kandidatundersøgelsen 2012 førselstid, dukke op. I en regressionsanalyse kan man kontrollere og undersøge betydningen af en række forhold samtidig. Det forhold, som undersøges, kaldes den afhængige variabel, mens de forhold, som sættes ind i analysen og bruges til at teste hypoteser med, kaldes de uafhængige variable. Der kan således samtidig spørges til, om køn, alder, kandidattitel, studiearbejde eller karaktergennemsnit i gymnasiet hænger sammen med, hvor lang tid kandidaterne er om deres studie. Når man således kontrollerer for mange forhold samtidig, betyder det, at selvom der måske er forskel på den gennemsnitlige tid, som kandidater med forskellige titler er om deres studie, så kan denne forskel måske forsvinde eller være næsten insignifikant, når der kontrolleres for køn. Hvis dette skete, kunne det typisk være fordi, at forskellen mellem kandidattitlerne i virkeligheden blev forklaret af, at fordelingen af mænd og kvinder ikke er ens på de forskellige kandidattitler. Regressionsanalyser er således gode til at vise og kontrollere, hvilke forhold, der har betydning, samtidig med at der tages højde for andre forhold. Hver af de uafhængige variable, som indgår i analysen, har en referencekategori, som de øvrige kategorier sammenlignes med. Eksempelvis kunne mand være referencekategori. Når man dernæst ser på betydning af køn, kan man se, om de øvrige kategorier for variablen øger eller mindsker sandsynligheden for at være i arbejde. Analysen giver svar på to ting, dels hvilke variable, der har en signifikant sammenhæng med den afhængige variabel og dels, hvordan sammenhængen er. Enheden for resultatet af analyserne afhænger af, hvilken type regressionsanalyse, der anvendes. I denne rapport anvendes to forskellige typer af regressionsanalyser, nemlig binære analyser og lineære analyser. Forskellen mellem disse analyser ligger i karakteren af det forhold, som undersøges. De lineære regressionsanalyser bliver lavet på variable, som i sig selv måles i tal, som eksempelvis alder eller gennemførselstid. Resultaterne for, hvor meget de enkelte forhold som køn, alder mm, øger eller mindsker gennemførselstiden, kan aflæses direkte i tid. Den tid, som kan aflæses, er den gennemsnitlige tid for kandidater med samme karakteristika, men altså når der tages højde for mange karakteristika på samme tid. En binær regressionsmodel kræver, at det forhold, som undersøges, har to svarmuligheder eller udfald eksempelvis om kandidaterne har fået arbejde indenfor 6 måneder efter dimission eller ej. Dernæst undersøges, hvilke forhold, der har betydning for om kandidaterne er kommet i arbejde. Resultaterne aflæses i parameterestimater. Det vil sige, det kan aflæses, hvilke forhold, der øger sandsynligheden for at være kommet i arbejde hurtigere end 6 måneder efter dimission. Analyserne kan i udgangspunktet laves på to forskellige måder. Enten kan man åbent spørge: Hvilke forhold har betydning for gennemførselstid eller at komme i arbejde og derfra skabe en model det vil sige et sæt af variable, hvor der er en signifikant sammenhæng til den afhængige variabel, det vil sige undersøgelsesforholdet. Alternativt kan man have en række hypoteser, hvor formålet er at teste, om en række forskellige forhold har betydning for gennemførselstid og at komme i arbejde. Her er formålet i lige høj grad at vise, at en række forhold IKKE har betydning. I denne undersøgelse vil der primært blive taget udgangspunkt i de forestillinger og hypoteser, der findes, og analyserne vil blive lavet i tre tempi. De forhold, der skal laves regressionsanalyser for i rapporten, er følgende: Overgangsledighed 3 måneder Overgangsledighed 6 måneder Fastansættelse i første beskæftigelse Fastansættelse i nuværende beskæftigelse Akademisk beskæftigelse i første beskæftigelse

136 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Akademisk beskæftigelse i nuværende beskæftigelse Beskæftigelse vs. ledighed I aktivitet vs. ikke i aktivitet Føler kandidaterne sig rustet til arbejdsmarkedet? De uafhængige variable, der vil blive anvendt i flertallet af regressionerne i rapporten, er følgende: 1. Studierelevante forhold fakta fra Det Studieadministrative System (STADS) o Titel o Gennemførselstid o Karakter på specialet o Bachelor fra RUC o Hovedområde 2. Studierelevante aktiviteter og valg (selvoplyst) o Studiejob o Frivilligt arbejde o Praktik o Projekt med virksomheder o Udlandsophold 3. Personlige forhold o Køn o Alder ved dimission o Børn i studietiden (selvoplyst) o Sygdom eller Livskrise, der har påvirket studie og/eller karriere (selvoplyst) Først indsættes de studierelevante faktuelle forhold for at se, hvilke forskelle disse forhold gør for det spørgsmål, som skal undersøges. Dernæst indsættes studierelevante aktiviteter sammen med variablene i gruppe 1. Til sidst indsættes de personlige forhold for at undersøge, om det i virkeligheden er forhold helt uden for studiet, som har betydning for, om kandidaterne eksempelvis kommer i arbejde. Nedenfor vises frekvenser for de variable, som indgår i regressionsanalyserne. I bilagstabel 2.1 ses hyppigheden af de studiefakta, som er medtaget i regressionsanalyserne. For hovedområde gælder, at kandidater, som ikke har et basisstudium, er kandidater, som er optaget direkte på kandidatuddannelsen.

137 Bilagsoversigt 136 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilagstabel 2.1.: Fordelingen på studiefakta, som indgår i regressionsanalyser. Procent og Antal. Studiefakta Procent antal Hovedområde Hum 39,5 943 Nat 7,9 189 Sam 39,2 935 Intet basisstudium 13,4 319 Hovedområde i alt 100, Kandidatår , , , , ,1 456 Kandidat år i alt 100, Titel mag. 19,1 456 comm. 37,1 886 soc. 22,0 524 scient.adm. 11,0 263 techn.soc. 4,7 113 scient. 6,0 144 Titel i alt 100, Bilagstabel 2.2 viser fordelingen på de studievalg, som indgår i regressionsanalyserne. For alle 5 studieaktiviteter gælder, at det har været nødvendigt for kandidaten at besvare spørgsmålet om aktiviteterne for at gå videre i spørgeskemaet. Det er dermed kandidaternes eget svar på spørgsmålet, som indgår i analyserne. Det betyder, at der for studiejob og frivilligt arbejde ikke tages højde for, hvor meget kandidaterne arbejder, og for praktik og projektarbejde tages der ikke højde for varigheden eller antallet af gange kandidaten har haft aktiviteten, men alene, om kandidaterne har haft aktiviteten. For udlandsophold tages der også kun udgangspunkt i, om kandidaterne har været i udlandet, men her tages hverken højde for antallet af ophold, typen af ophold eller længden af ophold. Dermed sagt, at når det vises, at udlandsophold ikke i sig selv har betydning, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan have betydning, hvis flere forhold blev taget i betragtning.

138 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilagstabel 2.2.: Fordelingen på studievalg, som indgår i regressionsanalyser. Procent og antal. Studievalg Procent Antal Studiejob Ja 85, Nej 14,3 320 Studiejob i alt 100, Frivilligt arbejde/studenterpolitik Ja 39,8 893 Nej 60, Ulønnet arbejde i alt 100, Praktik Ja 47, Nej 52, Praktik i alt 100, Projektarbejde Ja 44,2 991 Nej 55, Projektarbejde i alt 100, Udlandsophold Ja 34,7 778 Nej 65, Udlandsophold i alt 100, Bilagstabel 2.3 viser fordelingen på de personlige forhold, som indgår i analyserne. Kandidaterne har svaret på baggrundsspørgsmål om to forhold, nemlig børn og livsbegivenheder, som var sammenfaldende med deres studie. Formålet med spørgsmålene er at undersøge, om og hvordan personlige forhold har betydning for kandidaterne både i undersøgelsen her, hvor fokus er på overgangen til arbejdsmarkedet, men også i andre sammenhænge eksempelvis omkring gennemførsel, muligheden for vejledning og andre steder, hvor denne viden vil give Universitetet mulighed for at få viden og dermed i mødekomme studerendes behov. Kandidaterne er stillet et indledende spørgsmål om, hvorvidt de har børn. Kandidater, som har børn, bliver spurgt, om de har hjemmeboende børn nu, eller om de havde det under deres studie. Hvis de svarer ja til dette spørgsmål, bliver kandidaterne bedt om at angive, hvornår deres børn er født. 59 Med udgangspunkt i disse oplysninger og kandidaternes dimissionsår, er der lavet en variabel for, om kandidaterne har børn, og om de har eller ikke har haft børn i studietiden. En gruppe på 6,5 pct. har ikke angivet børnenes alder; for at bibeholde disse kandidater i analysen, har de fået en kategori for sig. Kandidater, som har svaret, at de har børn, men ikke havde hjemmeboende børn under studiet, indgår som en særskilt kategori. Det kan være ældre studerende, hvis børn er flyttet hjemmefra eller kandidater, som ikke bor sammen med barnet til hverdag, selvom det er et mindre barn. I tabellen indgår endvidere 4 spørgsmål om livsbegivenheder. Kandidaterne er blevet spurgt om de har oplevet nogle af følgende ting i løbet af deres studietid: Stress, Depression, Alvorlig syg- 59 Der blev bedt om fødselsår. Nogle kandidater har svaret med datoer, nogle med alder, nogle har angivet ældste barn først, mens andre har givet yngste barn først. Der er korrigeret for disse forskellige angivelser.

139 Bilagsoversigt 138 Kandidatundersøgelsen 2012 dom/ulykke eller Alvorlig sygdom/død/ulykke i nærmeste familie. Kandidaterne har ud for hver af livsbegivenhederne kunnet svare enten be- eller afkræftende eller Ved ikke/ønsker ikke at svare. Kandidater, som har svaret Ja, indgår i ja-svaret, mens alle andre indgår i Nej. Det betyder, at kun kandidater, som har tilkendegivet, at de har oplevet en livsbegivenhed, indgår i disse svar. Det betyder, at kandidater, som har oplevet disse begivenheder, men ikke har lyst til at svare, bliver kodet nej. Andelen, der har valgt denne tredje mulighed, er ikke stor. I praksis betyder det, at nogle af disse forhold kunne have lidt større betydning, end det kommer frem i analyserne. Bilagstabel 2.3.: Fordelingen på de personlige forhold, som indgår i regressionsanalyser. Procent og antal. Personlige forhold Procent Antal Køn Mænd 38,3 915 Kvinder 61, Køn i alt 100,0 100,0 Børn Ingen børn 48, Har ikke svaret på alder 6,5 145 Fik børn efter studie 10,4 231 Fik børn i dimissionsår 3,1 68 Hjemmeboende børn i studietid 20,7 460 Har børn, men disse var ikke 10,4 230 Hjemmeboende i studietiden Børn i alt 100, Har oplevet stress Ja 18,6 412 Nej 81, Stress i alt 100, Har oplevet depression Ja 19,2 426 Nej 80, Depression i alt 100, Har selv oplevet alvorlig sygdom eller ulykke Ja 9,9 219 Nej 90, Sygdom eller ulykke i alt 100, Alvorlig sygdom, død eller ulykke i nærmeste familie Ja 25,0 554 Nej 75, Familiehændelse i alt 2.218

140 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Udover ovenstående variable indgår to forhold i regressionsanalyserne. Det ene er alder, det andet er specialekarakter. Kandidaternes alder er opgjort den og derfra er trukket kandidatåret. Dermed bliver variablen Alder ved dimission et udtryk for, hvor gammel kandidaten blev eller ville blive i det kalenderår, hvor kandidaten dimitterede. Kandidaternes alder ved dimission for alle kandidater, uanset om de deltog i undersøgelsen eller ej, var 30,35 år. Gennemsnitsalderen ved dimission for kandidater i undersøgelsen er 30,27. Variablen for specialekarakter er udregnet på baggrund af, om kandidaterne har eller ikke har skrevet integreret speciale. For kandidater, som ikke har skrevet integreret speciale, er karakteren blot kopieret. Hvis kandidaterne har skrevet integreret speciale, er der taget et gennemsnit af karakteren i hvert af fagene. Alle kandidaterne, som er dimitteret i perioden, har i gennemsnit 8,73 i specialekarakter, mens kandidaterne, som har deltaget i undersøgelsen, har 8,96. Kandidaterne, som har deltaget i undersøgelsen, har således lidt højere karakterer i specialet end kandidater, der ikke har deltaget i undersøgelsen Det er ikke undersøgt, om dette hænger sammen med andre af de forhold, hvor der kunne ses en skæv fordeling på deltagelse eksempelvis statsborgerskab eller om kandidaterne har en bachelorgrad fra RUC.

141 Bilagsoversigt 140 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilag 2.: Læsning/afkodning af regressionsanalyser Her skal gives en kort introduktion til, hvordan regressionsanalyserne i de efterfølgende bilag læses. Mere om selve regressionsanalyserne kan læses sidst i bilag 2, se umiddelbart her ovenfor. Det forhold, som undersøges, har to udfald, eksempelvis om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres nuværende beskæftigelse eller de ikke har akademisk beskæftigelse. I regressionstabellerne er oplistet alle de forhold, som indgår i analysen. Analyserne er lavet i tre trin, og derfor vil en række af felterne i de to første kolonner være tomme. I analyserne indgår karakterer og alder, som talvariable, mens resten af variablene er inddelt i to eller flere kategorier. Ved hver variabel er det vist, hvordan variablen er opdelt, hvis der er mere end to kategorier. Hvis der kun er to kategorier, og disse er ja og nej, er det dog indskrænket til en linje. For aflæsning af kategorivariablene gælder, at der er fastsat en referencegruppe. Det betyder, at denne gruppe eller kategori er sat til 0, og at de øvrige kategorier sammenlignes med denne gruppe. Det er forskellen fra denne referencekategori, som signifikansniveauet beskriver. Hvis variablene har mere end to kategorier, er der angivet et signifikansniveau for hele variablen, samtidig med at de signifikante forskelle til referencekategorien er markeret. Hvis den kandidatgruppe, som er referencekategorien (cand.mag.), ligger helt gennemsnitligt for at få akademisk beskæftigelse, mens eksempelvis cand.comm. ligger lavere, og cand.scient.adm. ligger højere, så vil forskellene måske ikke kunne ses til referencegruppen, men den overordnede signifikans vil vise, at der er noget at bemærke, så forskellene kan undersøges nærmere. For talvariablene er 0 fastsat til referencekategori, og i tabellen aflæses, hvad der sker med sandsynligheden, når kandidaterne bevæger sig 1 trin op ad skalaen. I afrapporteringen af regressionsanalyser er anvendt samme signifikansmarkering som i resten af rapporten: * Forskelle, der er signifikante på 5 procents niveau ** Forskelle, der er signifikante på 1 procents niveau *** Forskelle, der er signifikante på 0,1 procents niveau Når tabellerne aflæses, er der tre vigtige forhold at være opmærksom på: 1. Aflæsning af tabellen er aflæsninger af forskelle mellem grupper. Øverst i venstre hjørne på tabellerne er markeret, hvordan hver enkelt tabel skal læses. Eksempelvis, at Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne har svaret, at de har en fastansættelse i deres nuværende beskæftigelse. Det betyder, at ud for de variable, hvor der står en positiv signifikant værdi, så øger dette forhold sandsynligheden for, at kandidaterne er i en fastansættelse. Alle regressionstabeller er lavet, så positive værdier er gode ud fra en instinktiv betragtning. Det er godt at være i fastansættelse, have kort overgangsledighed, at have akademisk beskæftigelse mv. 2. Fortolkningen og betydningen af de enkelte variable knyttet til den konkrete analyse og de forhold og variable, som er medtaget. Dermed sagt, at analysen kunne have indeholdt flere eller færre variable, som kunne have ændret betydningen af konklusionerne. 3. Når en variabel er signifikant, betyder det, at der er en sammenhæng, men hvorfor sammenhængen er der, eller hvad årsagen til sammenhængen er, forklarer analysen ikke. Når der eksempelvis er en sammenhæng mellem specialekarakterer og beskæftigelse, kan det i virkeligheden dække over generelt akademisk niveau, evnen til at begejstre andre og virke overbevisende i eksamens- og ansættelsessammenhænge eller lignende. Det er dermed vigtigt ikke at tage analysens resultater for mere end de kan bære.

142 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilag 2a: Regressionsanalyse Rustet til arbejdsmarkedet Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne har svaret I høj grad på spørgsmålet om, hvorvidt de føler sig rustet til arbejdsmarkedet. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel NS NS NS mag. Ref. Ref. Ref. scient. 0,031 0,125 0,146 comm. 0,003-0,002 0,039 soc. -0,008-0,03-0,01 scient.adm. -0,110-0,116-0,044 techn.soc. -0,112-0,076-0,112 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,172 0,175 0, ,136-0,172-0, ,292* -0,329* -0,360* ,624*** -0,679*** -0,698*** Hovedområde NS NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC 0,121 0,098-0,059 NAT 0,576 0,502 0,511 SAM 0,087 0,059 0,048 Karakter speciale 0,105*** 0,103*** 0,114*** Studiejob: Ja (Nej er reference) -0,038 0,056 Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) 0,282** 0,310** Praktik: Ja (Nej er reference) 0,068 0,114 Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) -0,025-0,013 Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,049,009 Køn NS Kvinde Ref. Mand -0,036 Alder 0,034** Børn * Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn -0,110 Børn efter studie 0,103 Børn i dimissionsår 0,339 Børn i studietiden 0,257* Børn før studiet -0,248 Stress: Ja (Nej er reference) -0,195 Depression: Ja (Nej er reference) -0,067 Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) -0,022 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) 0,105 Konstant -1,148*** -1,156*** -2,423*** Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

143 Bilagsoversigt 142 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilag 2b: Regressionsanalyse Overgangsledighed 3 måneder Positive værdier er gode og mindsker derfor sandsynligheden for, at kandidaterne har en overgangsledighed på mere end 3 måneder. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel * NS NS mag. Ref. Ref. Ref. scient. -0,216-0,222-0,174 comm. 0,012-0,083-0,055 soc. -0,196-0,287-0,268 scient.adm. 0,424* 0,244 0,296 techn.soc. -0,057-0,161-0,179 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,037-0,038-0, ,529*** -0,549*** -0,534*** ,704*** -0,690*** -0,611*** ,655*** -0,655*** -0,568*** Hovedområde NS NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC 0,234 0,3 0,192 NAT 0,469 0,473 0,41 SAM 0,153 0,204 0,127 Karakter speciale 0,04* 0,04* 0,044* Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,854*** 0,903*** Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,180-0,152 Praktik: Ja (Nej er reference) 0,04 0,082 Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) -0,015-0,02 Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,095-0,1 Køn NS Kvinde Ref. Mand 0,136 Alder 0,022 Børn ** Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn -0,049 Børn efter studie 0,337* Børn i dimissionsår -0,863** Børn i studietiden -0,001 Børn før studiet -0,039 Stress: Ja (Nej er reference) -0,148 Depression: Ja (Nej er reference) -0,299* Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) 0,092 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) -0,093 Konstant 0,28-0,323-1,042* Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

144 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilag 2c: Regressionsanalyse Overgangsledighed 6 måneder Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel * NS NS mag. Ref. Ref. Ref. scient. -0,578-0,553-0,476 comm. 0,004-0,47-0,031 soc. -0,158-0,231-0,200 scient.adm. 0,453 0,281 0,341 techn.soc. 0,157 0,101 0,114 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,095-0,088-0, ,611*** -0,638*** -0,623*** ,880*** -0,896*** -0,839*** ,628*** -0,622** -0,574** Hovedområde NS NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC 0,301 0,391* 0,312 NAT 0,651 0,590 0,498 SAM 0,182 0,232 0,147 Karakter speciale 0,062** 0,065** 0,067** Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,887*** 0,898*** Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,148-0,125 Praktik: Ja (Nej er reference) -0,114-0,093 Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) -0,023-0,049 Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,055-0,062 Køn NS Kvinde Ref. Mand 0,057 Alder -0,002 Børn ** Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn -0,072 Børn efter studie 0,214 Børn i dimissionsår -0,982*** Børn i studietiden 0,035 Børn før studiet 0,036 Stress: Ja (Nej er reference) 0,085 Depression: Ja (Nej er reference) -0,342* Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) 0,209 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) -0,231 Konstant 0,871*** 0,273 0,382 Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

145 Bilagsoversigt 144 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilag 2d: Regressionsanalyse Fastansættelse nuværende beskæftigelse Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne har svaret, at de har en fastansættelse i deres nuværende beskæftigelse. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel *** *** *** mag. Ref. Ref. Ref. scient. 0,052 0,07 0,076 comm. 0,111 0,151 0,133 soc. 0,014 0,111 0,1 scient.adm. 1,09*** 1,225*** 1,202*** techn.soc. 0,493 0,539 0,563 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,458* -0,4-0,45* ,747*** -0,694** -0,718** ,381*** -1,384*** -1,316*** ,993*** -1,99*** -1,976*** Hovedområde NS NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC -0,026-0,1-0,157 NAT 0,252 0,19 0,119 SAM -0,095-0,125-0,183 Karakter speciale 0,005 0,001-0,007 Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,305 0,359* Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,118-0,07 Praktik: Ja (Nej er reference) -0,293* -0,25 Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) 0,153 0,215 Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,132-0,106 Køn NS Kvinde Ref. Mand 0,213 Alder 0,008 Børn NS Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn 0,036 Børn efter studie 0,062 Børn i dimissionsår 0,377 Børn i studietiden 0,21 Børn før studiet -0,019 Stress: Ja (Nej er reference) -0,375* Depression: Ja (Nej er reference) -0,440** Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) 0,087 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) -0,231 Konstant 1,832*** 1,716*** 1,535* Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

146 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilag 2e: Regressionsanalyse Fastansættelse i første beskæftigelse Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne har svaret, at de havde en fastansættelse i deres første beskæftigelse. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel *** *** *** mag. Ref. Ref. Ref. scient. -0,376-0,41-0,411 comm. 0,081,081 0,055 soc. -0,166-0,124-0,131 scient.adm. 0,695***,728*** 0,725** techn.soc. 0,182,209,141 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,36** -0,321* -0,366* ,848*** -0,851*** -0,882*** ,004*** -0,988*** -0,956*** ,202*** -1,135*** -1,137*** Hovedområde NS NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC 0,378* 0,327* 0,29 NAT 0,305 0,317 0,247 SAM 0,173 0,177 0,102 Karakter speciale -0,029-0,028-0,028 Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,330* 0,364** Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,325** -0,289** Praktik: Ja (Nej er reference) -0,193-0,186 Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) 0,178 0,19* Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,16-0,16 Køn NS Kvinde Ref. Mand 0,167 Alder 0,007 Børn NS Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn -0,031 Børn efter studie 0,067 Børn i dimissionsår 0,029 Børn i studietiden -0,028 Børn før studiet -0,097 Stress: Ja (Nej er reference) -0,322* Depression: Ja (Nej er reference) -0,231 Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) -0,046 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) -0,225* Konstant 0,599** 0,496* 0,407 Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

147 Bilagsoversigt 146 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilag 2f: Regressionsanalyse Akademisk job i første beskæftigelse Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne har svaret, at de havde et akademisk job i deres første beskæftigelse. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel *** *** *** mag. Ref. Ref. Ref. scient. 0,619 0,543 0,587 comm. -0,036-0,120-0,136 soc. 0,352 0,306 0,294 scient.adm. 1,054*** 1,028*** 1,005*** techn.soc. 0,81* 0,705 0,681 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,318-0,157-0, ,754*** -0,698*** -0,695*** ,899*** -0,839*** -0,796*** ,803*** -0,736*** -0,723*** Hovedområde ** ** NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC -0,389* -0,26-0,217 NAT -0,01 0,073-0,04 SAM 0,318* 0,337* 0,25 Karakter speciale 0,140*** 0,134*** 0,133*** Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,287 0,268 Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,039 0,013 Praktik: Ja (Nej er reference) 0,219 0,218 Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) 0,272* 0,264* Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,096-0,104 Køn NS Kvinde Ref. Mand 0,216 Alder NS Børn NS Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn 0,101 Børn efter studie 0,361 Børn i dimissionsår 0,161 Børn i studietiden 0,214 Børn før studiet 0,089 Stress: Ja (Nej er reference) 0,154 Depression: Ja (Nej er reference) -0,234 Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) -0,192 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) -0,261* Konstant 0,306-0,073 0,671 Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

148 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilag 2g: Regressionsanalyse Akademisk job i nuværende beskæftigelse Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne har svaret, at de har et akademisk job i deres nuværende beskæftigelse. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel *** *** *** mag. Ref. Ref. Ref. scient. 0,529,397,428 comm. -0,399* -0,576** -0,586** soc. 0,488,373,362 scient.adm. 1,134**,911**,863* techn.soc. 0,805,603,533 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,087 0,161 0, ,601** -0,600** -0,658** ,723** -0,739** -0,787** ,695** -0,637** -0,744** Hovedområde * NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC -0,534* -0,362-0,365 NAT 0,459 0,815 0,704 SAM -0,186-0,164-0,202 Karakter speciale 0,140*** 0,136*** 0,138*** Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,548** 0,569** Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) 0,304* 0,325* Praktik: Ja (Nej er reference) 0,484** 0,559*** Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) 0,330* 0,356* Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,104-0,110 Køn NS Kvinde Ref. Mand 0,271 Alder -0,012 Børn NS Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn -0,200 Børn efter studie -0,278 Børn i dimissionsår 0,266 Børn i studietiden 0,257 Børn før studiet -0,220 Stress: Ja (Nej er reference) 0,087 Depression: Ja (Nej er reference) -0,281 Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) -0,315 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) 0,151 Konstant 0,949** 0,163 0,432 Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

149 Bilagsoversigt 148 Kandidatundersøgelsen 2012 Bilag 2h: Regressionsanalyse Beskæftigelse vs. Ledig Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne er i beskæftigelse. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel ** ** ** mag. Ref. Ref. Ref. scient. -1,347* -1,102-1,156* comm. -0,203-0,348-0,358 soc. -0,344-0,370-0,355 scient.adm. 1,2** 1,099* 1,246* techn.soc. -0,093-0,095-0,22 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,477-0,463-0, ,594* -0,575* -0,595* ,862** -0,751** -0,576* ,556*** -1,543*** -1,472*** Hovedområde NS NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC 0,051 0,131 0,169 NAT 0,973 0,904 0,843 SAM 0,364 0,411 0,305 Karakter speciale 0,09** 0,082** 0,073* Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,636** 0,663** Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,06-0,031 Praktik: Ja (Nej er reference),588*** 0,572** Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) 0,03 0,025 Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,135-0,089 Køn Kvinde Ref. Mand 0,190 Alder -0,029 Børn * Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn 0,861 Børn efter studie 0,033 Børn i dimissionsår 0,921 Børn i studietiden 0,62** Børn før studiet -0,074 Stress: Ja (Nej er reference) -0,489** Depression: Ja (Nej er reference) -0,262 Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) -0,1 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) -0,164 Konstant 2,018*** 1,402*** 2,303** Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.

150 Bilagsoversigt Kandidatundersøgelsen Bilag 2i: Regressionsanalyse I aktivitet vs. Ikke i aktivitet Positive værdier øger sandsynligheden for, at kandidaterne er i en aktivitet dvs. i beskæftigelse, er selvstændige eller er under uddannelse. Studiefakta Studiefakta og studievalg Studiefakta, studievalg og personlige oplysninger Kandidattitel ** * * mag. Ref. Ref. Ref. scient. -0,75-0,439-0,442 comm. -0,058-0,161-0,198 soc. -0,171-0,143-0,161 scient.adm. 1,003** 0,982* 0,99* techn.soc. 0,031 0,056-0,124 Kandidatår *** *** *** 2007 Ref. Ref. Ref ,260-0,236-0, ,569* -0,484* -0,617* ,841*** -0,723** -0,76** ,377*** -1,36*** -1,499*** Hovedområde * NS NS HUM Ref. Ref. Ref. Ikke bachelor fra RUC -0,103-0,023 0,062 NAT 0,718 0,578 0,387 SAM 0,377* 0,397* 0,273 Karakter speciale 0,095*** 0,095*** 0,094*** Studiejob: Ja (Nej er reference) 0,631*** 0,679*** Frivilligt arbejde: Ja (Nej er reference) -0,127-0,087 Praktik: Ja (Nej er reference) 0,436** 0,449** Projektsamarbejde: Ja (Nej er reference) 0,024 0,054 Udlandsophold: Ja (Nej er reference) -0,301* -0,282 Køn ** Kvinde Ref. Mand 0,491 Alder -0,032* Børn ** Ingen børn Ref. Ukendt alder på børn 0,284 Børn efter studie -0,485* Børn i dimissionsår 0,207 Børn i studietiden 0,395* Børn før studiet -0,439 Stress: Ja (Nej er reference) -0,390* Depression: Ja (Nej er reference) -0,294 Egen sygdom el. ulykke: Ja (Nej er reference) -0,342 Hændelser i familien: Ja (Nej er reference) 0,047 Konstant 1,588*** 1,028** 2,12*** Se bilag 2 for læsning af tabellen, herunder brug af symboler og signifikansniveauer.