Ændringsforslag Til arbejdet fremad i kor!

Transkript

1 sforslag Til arbejdet fremad i kor! Organisatorisk oplæg DSU s 41. kongres

2 sforslag nr. 1 Side 3, linje 2 til 10 Den socialdemokratiske fremtidens udfordringer. ændres til Det er vigtigt at vi i DSU aldrig står stille. Vi skal hele tiden udvikle vores organisation, i en retning så vores struktur og processer hele tiden giver optimal mening for vores arbejde med at gøre Danmark til et mere socialdemokratisk land. Kun med et stærkt DSU, kan vi sikre at Danmark altid bevæger sig i en retning hvor uligheden er faldende og politiken retfærdig. Derfor er det vigtigt at vi i DSU åbner os mere op. Vi skal være endnu bedre til at engagere endnu flere unge mennesker. Bedre til at gøre det klart for de mange unge mennesker der ikke er DSU ere endnu, at det er i DSU at man kan gøre den afgørende forskel der sikrer et bedre Danmark. Vi skal være bedre til at udvikle politik, i hele organisationen. Det er vigtigt at alle bliver inddraget i diskussionen af politik. Det er de færreste der melder sig ind i DSU for at lave regnskaber eller gøre rent. Det er også vigtigt at vi styrker distrikternes arbejde. Udover afdelingerne er det distrikterne der er tættest på medlemmerne. Det er distrikterne der er bedst til at understøtte afdelingerne. Alt dette kan vi kun sikre hvis vi bliver endnu bedre til at uddanne vores medlemmer. Motivation: Den nuværende indledning lyder, mest af alt, som en 1. maj tale. i har vi derfor gjort et forsøg på at tage indledningen lidt ned på jorden, og bruge indledningen til at beskrive de ting der rent faktisk står i oplægget. sforslag nr. 2 Side 3, linje 8 de socialistiske idealer ændres til: de socialdemokratiske idealer Motivation: Socialisme er mange ting, men i DSU agerer vi ud fra socialdemokratiske idealer. sforslag nr. 3 Side 3, linje 8 socialistiske idealer ændres til socialdemokratiske idealer.

3 Motivation: I og med at vi er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, så bør vi som organisation følge socialdemokratiske idealer. Vi adskiller os på mange afgørende punkter fra socialismen, som eksempelvis ved anerkendelsen af den private ejendomsret og det frie marked. mener ikke, at vi kan forlige os med de socialistiske idealer, men vi bakker fuldt op om de socialdemokratiske. sforslag nr. 4 Side 4, linje 17 Et stærkere DSU, der kan engagere flere unge ændres til: Et stærkere DSU, hvor flere skaber politik DSU Nordsjælland Motivation: Målet for DSU må ikke blive blot at få flere medlemmer, men at disse medlemmer også skaber ny politik. Vi mener, at det giver mening at skrive denne grundlæggende målsætning ind i kongresoplægget. sforslag nr. 5 Side 4, linje 23 til 24 Vi skal udbygge af vores ressourcer. ændres til Vi skal udbygge vores lokale tilstedeværelse, igennem et øget antallet af lokalafdelinger, styrke det lokale lederskab og målrettet arbejde for lokal forandring, og ikke mindst decentralisere flere af vores ressourcer. DSU København og DSU Sjælland Motivation: Fordi det er ikke nok bare at have en lokalafdeling, vi skal også sørge for at afdelingen er aktiv. sforslag nr. 6 Side 4, linje 24 hvor det er hensigtsmæssigt DSU Region Midtjylland

4 Motivation: Vi mener at en decentralisering er en god ide, men det skal også kun ske de steder det giver mening. sforslag nr. 7 Side 4, linje 34 forventer ændres til forpligter DSU Region Midtjylland Motivation: Vi syns at man isted for at forvent af foretningsudvalget man skal forpligte dem til at implimenter tiltagen. sforslag nr. 8 Side 4, linje 35 forventer ændres til forpligter DSU Region Midtjylland Motivation: Ligesom vi ville forpligte foretningsudvalgt ville vi også forpligte hovdebestyrelsen til at løfte visonerne vider ind i det lokale arbejde. sforslag nr. 9 Side 5, Linje 50 " fremlægge minimum 2 konkrete forslag " ændres til " fremlægge konkrete forslag " DSU Sydjylland Motivation: Det giver på ingen måde mening at lave kvoter for hvor mange forslag forretningsudvalget skal udarbejdet. Det må DSU have tillid til at forretningsudvalget selv kan vurdere. sforslag nr. 10 Side 5, linje 51 som afvikles over den kommende periode. ændres til som efterfølgende skal igangsættes. DSU København og DSU Sjælland

5 Motivation: Det er ærgerligt, hvis alle konkrete politiske projekter skal afvikles over et halvt år. Vi mener, at der også skal være plads til længerevarende politiske projekter, og at det er afgørende at man har den tid til det politiske projekt som det kræver. sforslag nr. 11 Side 5, linje 51 Efter: fremlægge minimum 2 konkrete forslag til politiske projekter, tilføjes som skal godkendes på det næstkommende HB-møde og Motivation: Det er meget vigtigt at understrege, at projekterne godkendes i Hovedbestyrelsen, sådan at flest mulige medlemmer får kendskab til projekterne. Hvis projektgruppernes rekrutering, trods forventning, skulle smutte udenom nogle interesserede. sforslag nr. 12 Side 5, linje 51 Efter... som afvikles over den kommende periode tilføjes Det skal være muligt for HBmedlemmerne at drøfte forslagene i distrikterne og have mulighed for at komme med inputs, inden de endeligt endeligt vedtages. Motivation: Disse projektgrupper skal være drevet af medlemmerne, derfor skal det almindelige medlem også have mulighed for at blive hørt gennem deres HB medlemmer. Vi mener derfor at forslagene til projektgrupper skal drøftes i distrikterne, inden de vedtages. Det er en måde vi kan give vores almindelige medlemmer mulighed for at føle ejerskab og tage del i politikudviklingen. sforslag nr. 13 Side 5, linje 51 til 53 Forretningsudvalget skal konkrete emne. ændres til Forretningsudvalget er ansvarlig for at igangsætte projektgrupper, samt være tovholder i disse undervejs. DSU Sjælland

6 Motivation: Det er vigtigt for os, at det stadig er medlemmerne, der er de bærende elementer, men vi anerkender hovedgrundlaget for justeringen med denne ændring. sforslag nr. 14 Side 5, linje 53 Efter: for det konkrete emne. tilføjes: Det er dog stadigvæk muligt for medlemmer, afdelinger og distrikter at opstarte projekter. Motivation: For at øge mængden af politiske projekter i DSU, er det vigtigt, at projekterne ikke udelukkende bliver centraliseret på Forretningsudvalgets hænder. Det skal fortsat være muligt for det menige medlem at opstarte politiske projekter. sforslag nr. 15 Side 5, linje 53 Efter... for det konkrete emne. tilføjes Ligeledes bør der i alle projektgrupperne som udgangspunkt tilknyttes en underviser, hvis det giver mening for det konkrete projekt. Motivation: Det giver rigtig god mening at have en underviser tilknyttet i vores politiske projektgrupper. Det vil gavne muligheden for at få udbredt den politik vi udvikler, i en endnu højere grad. sforslag nr. 16 Sletning Side 5, linje 53 til 54 "Det betyder også, at den nuværende konstruktion med FUkoordinatorer afskaffes" DSU Sydjylland Motivation: Vi mener det er for tidligt at konkludere på FUkoordinatorerne. Brug de erfaringer vi allerede har og revurder hvor der skal skæres til og ændres. Alternativt skal vi igen ud i et forsøg med FU. sforslag nr. 17

7 Sletning Side 5, linje 57 til 59 Retningslinjerne for de lukkede studiekredse. Motivation: Vi synes egentlig, at det er et godt afsnit, men den første linje er ligegyldigt. Der skrives en masse om hvordan og hvorledes projektbeskrivelserne i fremtiden skal se ud og hvilket formål de kommende projekter skal have. Så vi synes at det skal være op til hvad der står i projektbeskrivelserne at definere projekterne. Desuden mener vi ikke der er et problem i DSU med lukkede studiegrupper. Vi mangler derimod politiske projektgrupper. sforslag nr. 18 Side 5, linje 61 Efter: Projektbeskrivelserne skal i fremtiden også redegøre for, hvordan man vil sikre en bred rekruttering, tilføjes: informationsdeling, forankring, Motivation: For at underbygge hvad afsnittet lægger op til ønsker vi at tilføje informationsdeling og forankring til listen, da disse, i lige så høj grad som rekruttering, er vigtige for at gennemføre et bæredygtigt projekt. sforslag nr. 19 Side 5, linje 61 til 62 Og hvordan man frem til. ændres til Og hvordan det produkt, der ønskes implementeret, ligeledes vil kunne skabe konkret politisk forandring. DSU Region Midtjylland Motivation: Vi er, i DSU Region Midtjylland, af den overbevisning, at vi som politisk ungdomsorganisation altid må stile efter konkret indflydelse og muligheden for at skabe konkret forandring baseret på drømmen om frie og lige muligheder for alle. Derfor ønsker vi, at projektbeskrivelserne ikke udelukkende forholder sig til implementering af et givent produkt, men ligeledes fordrer til, at der bliver skabt en konkret politisk forandring i samfundet. sforslag nr. 20

8 Side 5, linje 67 til 68 Det er selvfølgelig op til distrikterne, om man vil benytte sig af det. ændres til Det er HBmedlemmernes ansvar at implementere konceptet så det passer til deres respektive distrikt. Motivation: I mener vi, at det er vigtigt at konceptet omkring HBformøderne bliver implementeret i alle distrikter, da det er en vigtig brik i medlemsinddragelsen. Vi tror samtidig på, at HB-medlemmerne er de bedste til at vurdere, i hvilken form konceptet passer mest optimalt i deres respektive distrikt. sforslag nr. 21 Side 5, linje 68 "Derudover skal der ud til medlemmerne." ændres til "Derudover skal der i den kommende kongresperiode pålægges dirigenterne et særligt ansvar for at sikre, at de politiske beslutninger, der bliver truffet på Hovedbestyrelsesmøderne, bliver gjort tilgængelige. Hovedbestyrelsesmedlemmerne har ansvaret for, at beslutningerne bliver kommunikeret ud til medlemmerne i deres distrikt. DSU Region Midtjylland Motivation: I Midtjylland synes vi, at det selvfølgelig er dirigenternes rolle, at gøre hovedbestyrelsens beslutninger tilgængelige. Men vi mener dog, at det giver bedre mening, at det er de lokale hovedbestyrelsesmedlemmer der har ansvaret for, at kommunikere beslutningerne ud til deres distrikt. sforslag nr. 22 Side 5, linje 68 Efter: Det er selvfølgelig op til distrikterne, om man vil benytte sig af det. tilføjes: Herudover er HB-medlemmerne forpligtet til at afholde et HB-formøde inden hvert hovedbestyrelsesmøde. Motivation: I mener vi, at HB-medlemmerne skal forpligte sig til at inddrage deres distriktets medlemmer i beslutningerne der tages på nationalt plan. Dette gøres bedst ved at indlægge HB-formøder inden hvert hovedbestyrelsesmøde, derfor denne tilføjelse. sforslag nr. 23

9 Side 5, linje 69 Dirigenterne ændres til forretningsudvalget Motivation: finder det ikke optimalt, at man pålægger dirigenterne i hovedbestyrelsen ansvaret for, at de vedtagne beslutninger gøres tilgængelige og implementeres i organisationen. Det er forretningsudvalgets opgave, at sørge for implementeringen af hovedbestyrelsens beslutninger. De kan, hvis det findes nødvendigt, uddelegere opgaver til den daglige ledelse. Ligeledes er det jo i høj grad DSU s forbund, som udarbejder bilagene til møderne, og derfor giver det mest mening, at ændre dirigenterne til forretningsudvalget. sforslag nr. 24 Side 6, linje 72 ligesom bilagene selvfølgelig skal være tilgængelig i god tid. ændres til: Bilagene skal i overensstemmelse med forretningsordenen være tilgængelige rettidigt. Er dette ikke tilfældet anses bilagene for ugyldige. Motivation: I mener vi at det er vigtigt at præcisere hvad god tid er, for at opnå den ønskede effekt. sforslag nr. 25 Side 6, linje 72 Efter konkret debat tilføjes. Det er nødvendigt for afholdelse af HB-formøder og selve hovedbestyrelsesmødet at mødets bilag foreligger rettidigt efter HB s forretningsorden. DSU Nordsjælland Motivation: Når bilag til HB ikke er klar til tiden hindres den demokratiske forberedelsesproces inden selve HB-mødet. Både for medlemmerne af hovedbestyrelsen, men også for de medlemmer som skal deltage til HB-formøder. Når Hovedbestyrelsens rolle og debatten til HB-møder alligevel berøres i oplægget giver det god mening også at sikre, at tidsfrister inden for forretningsordenen tages alvorligt i den kommende kongresperiode. sforslag nr. 26

10 Side 6, linje 72 Efter tilgængelige i god tid tilføjes jævnfør den til enhver tid gældende forretningsorden for Hovedbestyrelsen. DSU Region Midtjylland sforslag nr. 27 Side 6, linje 72 Efter... tilgængelig i god tid. tilføjes Som det fremgår af hovedbestyrelsens forretningsorden. Motivation: Hovedbestyrelsens løbende arbejde bør være styret af en forretningsorden, ikke af kongressens beslutninger. Vil man sætte grænser for hvornår bilag skal udsendes må man ændre i forretningsordenen, ikke skrive det i et kongresoplæg. sforslag nr. 28 Side 6, linje 78 formandens politiske beretning, som i højere grad skal redegøre for, hvad der er sket. ændres til: formandens politiske beretning, som udelukkende skal redegøre for, hvad der er sket. Motivation: I ønsker vi ikke at blive fanget af formalia når det kommer til uenigheder omkring dele af formandens beretning. Derfor ønsker vi at beretningerne udelukkende skal redegøre for hvad der er sket, hvis man ønsker at fastholde den nuværende form. sforslag nr. 29 Side 6, linje 78 formandens politiske beretning ændres til beretningerne DSU Region Midtjylland Motivation: I midtjylland er vi posetive over man sigte efter den politiske debat i form af udtaleser og handligspaner. Omvent mener vi da det skal gælde begge beretninger.

11 sforslag nr. 30 Side 6, linje 78 "og mindre af hvad der er sket." ændres til "og mindre af beretningerne, som i højere grad skal redegøre for, hvad der er sket." DSU Region Midtjylland Motivation: I Midtjylland mener vi, at der bør gælde samme retningslinjer for både den organisatoriske og politiske beretninger. sforslag nr. 31 Side 6, linje 78 Efter formandens politiske beretning, som i højere grad skal redegøre for, hvad der er sket. tilføjes Det skal være muligt at stille ændringsforslag til formandens politiske beretning. Motivation: Eftersom at vi ønsker der skal være nogle friheder til formanden for at eksperimentere med den politiske beretning, ønsker vi at det er muligt at stille ændringsforslag til de dele af beretningen som ikke er redegørende for hvad der er sket. sforslag nr. 32 Sletning Side 6, linje 80 til 94 De lokale ledere skal politiseres på tværs af distrikter slettes Motivation: I ser vi at der med dette forslag vil opstå en skævvridning i forhold til vores beslutningsorganer. Vi ønsker ikke et organ som kommer til at fungere som en minihovedbestyrelse kun bestående af formænd og evt. næstformænd. Ønsker vi mere politik i organisationen er vi nødt til at åbne op og gøre politisk diskussion mere tilgængelig - for alle. sforslag nr. 33 Sletning Side 6, linje 80 til 94 De lokale ledere skal politiseres på tværs af distrikter.

12 Motivation: I DSU skal alle kunne lave politik, uanset om man er afdelingsformand, almindeligt medlem eller HB medlem. Derfor skal vi ikke sende en fra afdelingen afsted til et forums møde. I mener vi, vores afdelingsformænd skal lede den lokalpolitiske forandring, vi alle brænder for. Vi mener vi skal politisere vores afdelingsformænd lokalt og gennem distrikterne, hvilket vil blive en realitet med decentraliseringen af vores uddannelsesressourcer. Desuden tror vi ikke på at vi politiserer vores afdelingsformænd, ved at de en gang om året skal mødes og diskutere noget politik. sforslag nr. 34 Sletning Side 6, linje 81 til 82 Det, at være bør om noget være noget politisk slettes. Motivation: Det at være afdelingsformand, betyder nogle gange at man er praktisk gris. Det skal selvfølgelig aldrig være altoverskyggende. Men det er hamrende vigtigt at vi har nogle afdelingsformænd som er bevidste om, at de har det øverste ansvar for at vores afdelinger bliver drevet og fungerer. sforslag nr. 35 Sletning Side 6, linje 81 til 82 Det, at være bør om noget være politisk. slettes. Motivation: I er vi meget uenige i at formanden i for høj en grad er praktisk og administrativ - dette er også en del af hvervet som formand, ligeså meget som den politiske del. Vi ønsker at være med til at nedbryde de hårde skel der er mellem politisk og organisatorisk arbejde og derfor ønsker vi her en sletning. sforslag nr. 36 Side 6, linje 86 til 87 Alle afdelinger og næstformand ændres til Alle afdelinger skal have mulighed for at være repræsenteret med ved afdelingsformanden eller eventuelt et andet medlem af bestyrelsen. DSU Midtjylland

13 Motivation: Vi mener, at der bør være mulighed for, at et menigt medlem af bestyrelsen bør kunne deltage, så vi giver flere medlemmer muligheden for at udvikle sig politisk. sforslag nr. 37 Side 6, linje 86 til 87 afdelingsformanden eller eventuelt formand og næstformand ændres til én til to afdelingsrepræsentanter DSU Københavns Omegn Motivation: Vi mener at både repræsentationen af afdelingen og rollefordelingen i afdelingen skal være op til afdelingen selv. Det kunne også tænkes at det politiske afdelingsforum kunne gavne og udvikle menige medlemmer med potentiale. sforslag nr. 38 Side 6, linje 86 til 87 afdelingsformanden eller eventuelt formand og næstformand ændres til afdelingsformanden. Forretningsudvalget kan dispensere og give mulighed for at afdelinger kan repræsenteres af et andet afdelingsmedlem end afdelingsformanden. DSU Sjælland Motivation: Forummet bør først og fremmest være for afdelingsformændene, men vi ønsker ikke at afskære afdelinger fra indflydelse, såfremt afdelingsformanden ikke har mulighed for at prioritere arbejdet i tilstrækkelig grad. Det er vigtigt, at forummet udgør personer, som kan bruge den nødvendige tid på det. sforslag nr. 39 Side 6, linje 88 Efter på forhånd tilføjes, hvorefter indholdet gør sig gældende på lige fod med øvrige politiske vedtagelser DSU København og DSU Sjælland

14 sforslag nr. 40 Side 6, linje 88 Efter: være i fokus. tilføjes Møderne på det politiske afdelingsforum er struktureret på baggrund af et tema, som fastlægges løbende af Hovedbestyrelsen. DSU Sjælland sforslag nr. 41 Side 6, linje 88 til 89 Hovedbestyrelsen beslutter mellem afdelingerne fastlægges ændres til Afdelingerne har én stemme pr. betalende medlem pr. 31/12. DSU København og DSU Sjælland Motivation: Vi mener, at det er ret grundlæggende at tage stilling til en stemmefordeling, da det betyder meget for, hvordan forummet kommer til at fungere. Da afdelingsforummet får kompetence til at bestemme DSU s politik mener vi, at fordelingen bør være i tråd med den måde, vi laver stemmefordeling ved øvrige politiske organer (kongres og hovedbestyrelse). sforslag nr. 42 Side 6, linje 94 De lokale ledere skal politiseres Politisk afdelingsforum. Det at være leder i DSU er i høj grad en balance mellem det politiske og det organisatoriske arbejde. Rollen som afdelingsleder bør være mere politisk. I dag er det i en for høj grad de praktiske og administrative opgaver som vægter mest. For at fremme politikudviklingen lokalt, øge ejerskabet over DSU s politik og skabe endnu mere politisk debat, skal der i den kommende kongresperiode afvikles mindst et Politisk afdelingsforum om året. Alle afdelinger skal have mulighed for at være repræsenteret ved 2 medlemmer hver. Afdelingsforummet skal debattere og idéudveksle politik, som bl.a. kan være skrevet af afdelingerne selv på forhånd den politiske debat skal tilbage i fokus. Formålet med afdelingsforummet er at skabe en forsamling, hvor afdelingslederne får mulighed for at fokusere på at styrke og udvide deres politiske horisont, som forhåbentlig vil resultere i endnu mere politisk debat i deres respektive afdelinger og derigennem øge interessen for at formulere udtalelser der senere behandles i Hovedbestyrelsen. Derudover vil kongressen gerne bryde de meget fastlåste rammer omkring distrikterne lidt op. Med dette koncept vil der også kunne bygges stærkere bånd på tværs af distrikter.

15 Motivation: er enige i, at vi skal have politikken i fokus igen hos de lokale afdelingsledere. Vi synes at dette forslag favner bredere eftersom at det også er muligt for afdelingerne at sende andre end formand og evt. næstformand. På denne måde kan afdelingerne gøre brug af det politiske afdelingsforum sådan det gavner dem mest muligt. Ydermere tvinger man ikke bestemte tillidsvalgte til at deltage, men forummet bæres af lyst og engagement. Sidst men ikke mindst er formalia og beslutningsdygtigheden fjernet sådan det ikke bliver en opposition til HB, men derimod et samarbejdende forum som kommer til at afføde flere udtalelser til HBformøderne ude i distrikterne samt på tværs. sforslag nr. 43 Side 7, linje 97 til 98 at distrikternes rolle startet nye afdelinger op. ændres til at distrikternes rolle mere end noget andet er at understøtte eksisterende afdelinger, opstarte nye og sikre begges fremadrettet udvikling. Motivation: I mener vi, at det er vigtigt at starte nye afdelinger op, men opstart af nye afdelinger må ikke blive vort eneste fokus. Vi mener at det bør være af mindst lige så høj prioritet at understøtte de eksisterende afdelinger, da nogle af de mindre afdelinger kæmper for at forblive åbne. sforslag nr. 44 Sletning Side 7, linje 98 ikke mindst at der bliver startet nye afdelinger op Motivation: Der står meget fint hvad distrikternes rolle skal være, nemlig at understøtte afdelingerne og sikre den lokale udvikling. Ét er, at det ligger i at sikre den lokale udvikling, at der også bliver startet nye afdelinger op og ligeledes kan der være mange andre prioriteter en opstart af nye afdelinger. Derfor mener ikke at det skal stå skrevet eksplicit den vigtigste rolle er at starte nye afdelinger. Det må komme an på hvilke ressourcer og muligheder distriktet har på det pågældende tidspunkt.

16 sforslag nr. 45 Sletning Side 7, linje 107 til 108 " så meget som muligt." DSU Sydjylland Motivation: Ligesom centralisering ikke er et mål, så er decentralisering heller ikke et. Fokus skal være på at decentralisere hvor det giver mening. sforslag nr. 46 Side 7, linje 107 til 108 så meget som muligt. ændres til hvor det giver mening. DSU Sjælland Motivation: Vi mener i DSU Sjælland, at decentralisering er ønskeligt, men skal baseres på kvalitet frem for kvantitet. sforslag nr. 47 Sletning Side 7, linje 112 til 113 "Arbejdsprogrammerne fungerer for Distriktsbestyrelsen. slettes DSU København og DSU Sjælland Motivation: Da det ligger i arbejdsprogram at det er noget vi skal arbejde på i den kommende kongres periode, er det helt unødvendigt at skrive at det skal fungerer som en slags kommissorium, da et kommisorium, stort set bare er et forfinet arbejdsprogram man hænger sig en smule mere op på. Et arbejdsprogram burde være nok i sig selv. Sætningen har også dobbeltkonfekt, da de to ord pretty much er betyder det samme! sforslag nr. 48 Side 7, linje 112 til 115 Arbejdsprogrammerne fungerer inspirere af. Ændres til: Arbejdsprogrammerne fungerer som en slags kommissorium for Distriktsbestyrelsen. Der skal fra nationalt hold udvikles et standardkoncept som man kan lade sig inspirere af. Det skal bl.a. indeholde mål for, hvilke afdelinger man vil starte op, hvordan man vil øge medlemstallet, styrke mangfoldigheden og

17 hvilke aktiviteter man vil afholde. DSU Nordsjælland Motivation: Hvis man udvikler et standardkoncept for et arbejdsprogram, giver det mening at dette indeholder de enkeltdele, som vi ønsker, at arbejdsprogrammerne i hele landet indeholder. Med denne lille ændring fremgår det klart, at standardkonceptet skal afspejle kongressens ønsker til arbejdsprogrammer / kommissorier. sforslag nr. 49 Side 7, linje 113 til hvilke afdelinger man vil starte op, hvordan man vil øge medlemstallet, styrke mangfoldigheden og hvilke aktiviteter man vil afholde. ændres til: hvordan man vil øge aktivitetsniveauet og styrke mangfoldigheden og derigennem øge medlemstallet, samt hvilke afdelinger man vil starte op DSU Nordsjælland Motivation: Øgning af medlemstal bør altid være en følge af, at en afdeling holder aktiviteter og muliggør en mangfoldig medlemssammensætning. Derfor bør disse linjer ændres således, at medlemstalsvækst følger af aktivitet og ikke omvendt. sforslag nr. 50 Side 7, linje 113 Den skal bl.a. indeholde mål for ændres til: Den kan bl.a. indeholde mål for Motivation: I mener vi, at det er en god ide, at distrikterne skal udarbejde lokale arbejdsprogrammer, men vi mener ikke, at arbejdsprogrammer nødvendigvis skal indeholde alle de nævnte eksempler. Vi mener, at det skal være op til de enkelte distrikter, hvilke elementer deres arbejdsprogrammer skal indeholde. sforslag nr. 51 Side 7, linje 113

18 Den skal... ændres til Den kan... Motivation: Vi skal på kongressen ikke beslutte, hvilke ting et arbejdsprogram skal indeholde. Vi giver her nogle gode forslag til hvad det kan indeholde, men beslutningen skal ligge hos distriktet selv sforslag nr. 52 Side 7, linje 113 hvordan man vil øge medlemstallet, ændres til hvordan man vil skabe værdi for medlemmerne, herunder Motivation: I mener vi at gode aktiviteter er grobund for nye medlemmer og ikke omvendt. Derfor ønsker vi at ændre fokus fra medlemstal til værdi for medlemmerne. sforslag nr. 53 Side 7, linje 113 Efter "Distriktsbestyrelsen tilføjes " arbejdsprogrammerne skal behandles og vedtages på distrikternes generalforsamling eller repræsentantskabsmøde" DSU Københavns Omegn Motivation: Vi mener at det er vigtigt, at hele distriktet får muligheden for at give inputs og behandle arbejdsprogrammet og det fås i vores øjne bedst igennem det øverste demokratiske organ i distriktet. sforslag nr. 54 Side 7, linje 115 Efter " man kan lade sig inspirere af." tilføjes Det er distriktsforretningsudvalgets ansvar, at der bliver lavet et arbejdsprogram for det kommende år, som kan godkendes af afdelingerne til distriktets generalforsamling/repræsentantskabsmøde. DSU Region Midtjylland Motivation: I Midtjylland mener vi, at afdelingerne og deres medlemmer, skal kunne få indflydelse

19 på arbejdsprogrammet for distriktet, derfor skal der udarbejdes et udkast, som afdelingerne så kan godkende. sforslag nr. 55 Side 7, linje 118 Efter Derfor skal alle distrikter tilføjes, som supplement til det nationale kursussystem Motivation: Det er meget vigtigt for at, vi fortsat har et stærkt kursussystem både nationalt og lokalt, at vi tilføjer at uddannelse i distrikterne skal ses som supplement til det nationale kursussystem. sforslag nr. 56 Side 7, linje 119 til 122 Fra nationalt hold fra nationalt hold. ændres til Disse uddannelsesforløb kan bruges i forbindelse med det kommende regions- og kommunalvalg vi står overfor. Vi skal uddanne vores medlemmer i at være de bedste debattører, de dygtigste kampagnefolk og have et godt fundament for den demokratiske socialisme. I distrikterne skal der, ligesom nationalt, være mulighed for både at uddanne sig i et specifikt politisk emne, men også at uddanne sig i at debattere, gå på kampagne eller være en dygtig organisator. Denne indsats skal understøttes med de midler vi bruger til at decentralisere vores uddannelse, og indsatsen skal ske i samarbejde med forretningsudvalget, AKU og undervisere. Motivation: I et kongresoplæg skal vi have visioner og ideer med vores forslag. Vi skal ikke bare kaste alt over på nationale standard koncepter. Vi har en fantastisk mulighed, for at uddanne en stor del af lokale aktive folk, ved at gøre det lokalt. Men der skal være mulighed for at hvert distrikt opbygger deres eget kursussystem, med støtte fra relevante nationale ressourcer, i stedet for at vi alle skal indordne os efter et standardkoncept. Vi skal sikre at man lokalt, får muligheden for både at uddanne dygtige kampagne folk, men også har muligheden for at lave lokal- eller regional politiske kurser. sforslag nr. 57 Side 7, linje 119

20 Efter uddannelsesforløb for deres medlemmer tilføjes, som har til formål at styrke den lokale politikudvikling og give medlemmer redskaberne til at påvirke den lokale S-gruppe og andre relevante aktører. DSU København og DSU Sjælland Motivation: Vi mener, at det er fuldstændig afgørende, at vores medlemmer tænker lokal politikudvikling og har evnerne til at få den gennemført. Det er en en forudsætning for et stærkt DSU, at vi ude lokalt påvirker de lokale beslutningstagere, og har styrken til at få magt. sforslag nr. 58 Side 7, linje 119 til 120 Fra nationalt hold på tværs ændres til Fra nationalt hold skal der udvikles standardkoncepter med lokale hensyn, som koordineres på tværs. DSU København og DSU Sjælland Motivation: I DSU København mener vi, at standardkoncepter ofte kan blive besværlige at anvende ude i distrikterne, fordi der ikke er taget højde for de lokale forskelle. Derfor mener vi, at det giver mening at have tænkt de lokale forhold med ind i standardkonceptet. sforslag nr. 59 Side 7, linje 120 til 122 "Denne indsats relevante ressourcer fra nationalt hold. ændres til Denne indsats og udvikling skal understøttes med relevante ressourcer fra nationalt hold. DSU København og DSU Sjælland Motivation: Hvorfor skal vi have to næsten ens sætninger stående lige efter hinanden, det giver ingen mening, det er kun forstyrrende. Det kunne bare være en sætning i stedet, med samme mening. sforslag nr. 60 Side 7, linje 120 til 122 Denne indsats fra nationalt hold. ændres til Denne indsats skal understøttes med ressourcer fra nationalt hold, herunder bl.a. økonomiske. DSU Københavns Omegn Motivation: Det er vigtigt at understrege, at pengene også skal følge med, når man flytter en

21 indsats. Det er finanslov 101. sforslag nr. 61 Side 7, linje 126 til 127 udvikles standard koncepter for den kommende periode ændres til udvikles idekataloger for afdelingsseminarer. Formålet skal være at give afdelingerne værktøjer og valgmuligheder til at udvikle den enkelte afdeling, ud fra de problemer de står overfor i den aktuelle situation Motivation: Vi skal ikke bare udvikle standard koncepter hele tiden. Det holder ikke! Afdelingsseminarer er en rigtig god ide. Men hver eneste afdeling i landet har forskellige udfordringer. Derfor skal der fra nationalt hold ikke udvikles standard på standard, men et fleksibelt idekatalog. Det skal præsentere konkrete forslag til oplæg eller workshops som kan gavne vores afdelinger, ligesom der skal gives forslag til oplægsholdere. Så kan man som bestyrelse, slå op i et konkret idekatalog, og bruge de ting som vil gavne ens afdelingen, ligesom man her får forslag til konkrete oplægsholdere. Det vil være en stor gevinst for vores nye afdelinger, der ikke har fået det store kendskab til, hvilke personer man skal kontakte. sforslag nr. 62 Side 7, linje 127 til 129 Formålet med afdelingsseminarerne kommende periode. ændres til Formålet er at sikre sparring og skabe mulighed for at etablere samarbejde afdelingerne imellem. Afdelingsseminarerne kan, hvis afdelingerne ikke selv har ressourcerne, bruges til at fastlægge mål, projekter og aktiviteter for mindre aktive afdelinger. DSU København og DSU Sjælland Motivation: Vi mener ikke, at afdelingsseminarerne som udgangspunkt skal bruges til at lave aktivitetsplaner, da mange afdelinger selv formår at udføre denne opgave. Seminarerne skal bruges til at skabe gode relationer mellem afdelingerne og udveksle erfaringer, medmindre afdelingerne har brug for hjælp til de grundlæggende afdelingsopgaver. sforslag nr. 63 Side 8, linje 142 Efter i Hovedbestyrelsen. tilføjes En stærkere sammenhængskraft i DSU betyder også at flere

22 medlemmer skal være tættere på Landsforbundets arbejde og daglige virke. Derfor skal Landsforbundet i den kommende kongresperiode flyttes til en mere central placering i Danmark, f.eks. på Fyn. Motivation: mener ikke at det er givet at Landsforbundet skal ligge i København. Faktum nu er at størstedelen af DSU s medlemmer har mere end en times transport til Landsforbundet. Det skaber et uhensigtsmæssigt københavneri og koster hvert år foreningen mange penge i rejserefusion. sforslag nr. 64 Side 8, linje 142 Efter i Hovedbestyrelsen. tilføjes Ledelsen afholder en gang årligt et møde med hvert distrikt for at udvikle disse DSU Nordsjælland Motivation: Arbejdet med målsætninger og strategier bør være så lokalt / regionalt forankrede som muligt. Selvom der er tale om nationale mål, bør hvert enkelt distrikt have indflydelse på dem, da det er i distrikterne og afdelingerne, at målene skal udføres. Vi vil gerne forpligte DSU s ledelse til at mødes med distrikterne på årlig basis og inddrage dem i processen for fastlæggelse af målsætninger. sforslag nr. 65 Side 8, linje 142 Efter i Hovedbestyrelsen. tilføjes: Ledelsen afholder en gang årligt et møde med samtlige distriktsformænd i forbindelse med et nationalt arrangement DSU Nordsjælland Motivation: DSU s distriktsformænd har en særlig rolle i organisationen. Distriktsformandens ansvar bæres af en person alene, og sparring med andre med samme tillidspost kan være en stor fordel. Med et koordineret, fastlagt årligt møde mellem distriktsformændene og ledelsen i DSU får formændene mulighed for at tale sammen og ledelsen mulighed for at lytte til de erfaringer som findes i denne gruppe. Ved at lægge mødet sammen med et nationalt arrangement kan mødet holdes kort og man undgår at skulle finde endnu en dato til rejse tværs over landet.

23 sforslag nr. 66 Side 8, linje 142 Det er en værdi for DSU, at den daglige ledelse er til stede i DSU s lokale arbejde. Derfor bør den kongresvalgte ledelse i samarbejde med lokalafdelinger og distrikter indgå i systematisk dialog om implementering af arbejdsprogram og forskellige strategier. Omfanget af den lokale tilstedeværelse er en vurderingssag for den daglige ledelse. Dog bør det pointeres, at det er kongressens holdning, at dette er en effektiv måde, at skabe sammenhæng mellem nationale beslutninger og lokal udførelse. Motivation: Ud fra erfaringerne ved møderne mellem distrikterne og forbundet, i forbindelse med implementeringen af sidst vedtaget arbejdsprogram, vurderes det, at have stor værdi for organisationen, at distrikterne og forbundet i samarbejde udtænker de bedste muligheder for lokal implementering af nationale beslutninger. I og med, at ikke ønsker en ordning, hvor forbundet bliver detailreguleret, skrives der i forslaget, at omfanget af lokal deltagelse er en vurderingssag. Dette skal ses, som en mulighed for forbundet til at eksperimentere med forskellige koncepter og som en mulighed for at kunne prioritere sine ressourcer der hvor der er mest brug for det. sforslag nr. 67 Side 9, linje 157 til 159 Sletning Formålet med DSU s uddannelsessystem de værktøjer, de får. slettes DSU Københavns Omegn Motivation: DSU er for alle, uanset om man har tiden og/eller lysten til at bruge de redskaber man får med sig fra et kursus. Vi mener derfor ikke, at vi skal udelukke folk fra uddannelsessystemet som der bliver lagt op til i teksten. sforslag nr. 68 Sletning Side 9, linje 157 til 159 Formålet med DSU s de værktøjer, de får. Motivation: Vi skal virkelig passe på hvilken retning vi ønsker DSUs uddannelsessystem skal bevæge sig. Der står i de indledende ord at vi kæmper for et stærkerer DSU og socialdemokratisk

24 bevægelse og derfor nytter det heller ikke noget hvis vi glemmer de ældre medlemmer. De skal ind i vores uddannelsessystem og vi skal indtænke dem i vores kurser. Ikke nødvendigvis på vores kursus weekender, men de skal have plads og mulighed for at deltage i kampen for den demokratiske socialisme, det er nemlig ikke en kamp som skal stoppe når man bliver for gammel til DSU. Så lad os slette disse linjer og i stedet huske på hvilken sag det er vi kæmper for og droppe hetzen mod medlemmer der har været igennem alle kurser om hvordan man går på kampagne og vinder en debat. sforslag nr. 69 Side 9, Linje 157 til 158 "Formålet med DSU's uddannelsessystem være aktive lokalt" ændres til "Formålet med DSU's ud dannelsessystem er ikke at aktivere medlemmer, der ikke ønsker at være aktive" DSU Sydjylland Motivation: Uddannelsessystemet i DSU skal dygtiggøre alle aktive og derfor er det ikke i uddannelsessystemet at vi skal bruge ressourcer på at aktivere tidligere medlemmer. sforslag nr. 70 Side 9 linje 157 til 158 Formålet med aktive lokalt. ændres til Formålet med DSU s uddannelsessystem er at engagere og dygtiggøre medlemmer, der ønsker at være aktive og skabe forandringer lokalt. DSU København og DSU Sjælland Motivation: Det er vigtigere at pointere, hvem DSU s uddannelsessystem er for, end hvem det ikke er for. Derudover er vi helt enige i, at det er vigtigt at de ressourcer vi bruger i uddannelsessystemet, bliver brugt bedst muligt. sforslag nr. 71 Side 9, linje 168 1/3 ændres til 1/4 DSU Nordsjælland Motivation: En tredjedel af DSU s undervisningsmidler er ganske mange penge, og vil betyde at snarere to end et weekendkursus årligt skal streges fra kalenderen. Med ¼ af midlerne kommer en

25 pæn portion penge stadig ud til lokale uddannelsesaktiviteter, men de bærende dele af vores uddannelsessystem nationalt kan bibevares. Heldigvis kommer man længere for pengene, når de bruges lokalt allerede fordi en del rejserefusion og andre transportomkostninger bringes ned, hvorfor vi mener, at man med ¼ af midlerne stadig kan opfylde kongresoplæggets formål med at decentralisere DSU s uddannelsessystem. sforslag nr. 72 Side 9, linje 168 til 169 "Helt konkret skal bruges lokalt." ændres til "Helt konkret skal en større del af DSU's uddannelsesressourcer over den næste kongresperiode bruges lokalt" DSU Sydjylland Motivation: Brug de ressourcer der er brug for og gerne flere end i dag. Men det er forkert at tvinge ⅓ af ressourcerne ned på det lokale niveau. Specielt når de mest ressourcekrævende uddannelsesforløb holdes på nationalt plan. sforslag nr. 73 Side 9, linje 170 Efter i samarbejde med undervisere, tilføjes AKU, DSU Københavns Omegn Motivation: Vi mener at AKU er en vigtig ressource når det kommer til planlægning af arrangementer, en ressource som distrikter og afdelinger vil have gavn af. sforslag nr. 74 Side 9, linje 171 Efter ikke forringes. tilføjes AKU skal fungere som en ressourceperson i denne proces, forstået således at de skal bidrage med gode råd og vejledning til hvordan det praktiske arbejde omkring uddannelsesforløb koordineres på den mest hensigtsmæssige måde. Desuden har AKU et særligt vejledningsansvar, når der i distrikerne skal planlægge og udvikle uddannelsestilbud. AKU skal udvikle en mindre vejledning/drejebog med gode råd til de planlægnings-ansvarlige. DSU Københavns Omegn Motivation: AKU kan bidrage med utrolig mange ressourcer ift. dette. De har nemlig stor erfaring

26 med at planlægge den praktiske ramme omkring denne type af arrangementer. Derfor håber vi, at vi kan udnytte deres ressourcer, når vi nu decentraliserer vores uddannelsesressourcer. sforslag nr. 75 Sletning Side 10, linje 175 til 180 Mere træning skal være opbygget efter træningsmodellen. slettes DSU Nordsjælland Motivation: De erfaringer der ligger fra træningsforløb som eksempelvis SSG er simpelthen ikke gode nok, til at retfærdiggøre at kongressen vedtager, at denne model er den mest værdifulde og bedste for alle uddannelser i DSU. Derudover er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem learning by doing / uddannelser, hvor man arbejder frem mod et produkt, og træningsmodellen. At arbejde med en vekselvirkning mellem teori, debat og at gøre, f.eks. Ved læserbrevsskrivning, kampagne eller politikudvikling kan sagtens rummes inden for et weekendkursus, hvorfor koblingen mellem træningsforløb af flere weekenders varighed og denne uddannelsesmetode ikke er bunden. sforslag nr. 76 Side 10, linje 177 er den type uddannelse, der skaber mest værdi ændres til er den type uddannelse, der skaber stor værdi Motivation: I mener vi at hele vores kursussystem skaber rigtig meget værdi. Vi mener ikke at træningsforløb er det der skaber mest værdi generelt. Træningsforløb skaber mest værdi for én type medlemmer, mens at kursusweekender skaber mest værdi for en anden type medlemmer. sforslag nr. 77 Side 10, linje 178 Efter eller agitatorforløbet. tilføjes Træning skaber rigtigt meget værdi, når de som trænes også bliver i stand til at træne andre. Ikke bare fordi det udnytter vores ressourcer effektivt, men også fordi man lærer utroligt meget af at skulle lære fra sig. Derfor skal der i de træningsforløb der udbydes fremadrettet være stort fokus

27 på at uddanne trænere. Motivation: Træning af trænere snakkede vi meget om, da vi indførte vores træningsforløb. Det er vigtigt at vi kommer tilbage til den tanke - både fordi det gør at vi kan bruge vores uddannelsesressourcer langt bedre, men også fordi det skaber utroligt meget værdi for de som deltager på træningsforløbet. sforslag nr. 78 Side 10, linje % ændres til 25 % DSU Nordsjælland Motivation: med blandede erfaringer fra træningsmodellen mener vi, at det er for meget at fastlægge, at 50 % af uddannelserne i DSU skal udarbejdes efter denne. Træningsforløb fungerer rigtig godt til bestemte kurser / uddannelser, som eksempelvis SSG. Politiske kurser og organisatoriske kurser, der kan afvikles inden for en weekend bør dog holdes uden for modellen. Dette vil sikre bedre fleksibilitet for både planlægning af kurser, men også for de deltagende, der ikke nødvendigvis kan sige ja til to eller flere weekender med seks måneders varsel, og derfor slet ikke tilmelder sig et kursus. sforslag nr. 79 Side 10, linje 179 " der skal arbejdes for, at 50 % af de uddannelser" ændres til " der skal arbejdes for, at minimum 25 % af de uddannelser..." DSU Københavns Omegn Motivation: Vi har ikke noget mod træningsmodellen, men vi er bange for at det holder folk væk fra kurserne, fordi de kun har en weekend de kan tage ud af deres kalender. sforslag nr. 80 Side 10, linje 179 "50%" ændres til "mindst 25%" DSU Sydjylland

28 Motivation: Vi anerkender at træningsmodellen har vist sig effektiv, men 50% er for meget. Hav og så i mente at vi udelukker dele af vores medlemmer når at 50% af kurserne kræver at du kan deltage to gange i streg/inden for kort tid. sforslag nr. 81 Side 10, linje 182 Politiske træningsforløb ændres til Nytænkning af træningsforløb DSU Københavns Omegn Motivation: Det giver ikke mening at snakke om at vi ikke skal have politiske og organisatoriske medlemmer, og så kalde afsnittet for et politisk træningsforløb. sforslag nr. 82 Side 10, linje 188 Der skal samtidig sættes større fokus på, at medlemmerne trænes i påvirkning af beslutningstagerne i deres lokalområde. DSU København og DSU Sjælland Motivation: DSU erne skal blive bedre til at opnå magt ude lokalt. Det kræver træning. sforslag nr. 83 Side 10, linje 193 Efter med en uddannet underviser tilføjes: Udover de politiske projekter, er der fremover også mulighed for at personer med særlige organisatoriske færdigheder kan ansøge om midler til projekter med henblik på at videreudvikle og videreformidle disse færdigheder til medlemmerne. DSU Nordsjælland Motivation: I DSU skal vi være bedre til at udnytte de ressourser vi har i organisationen. Mange medlemmer har fra enten DSU-arbejde eller andre steder særlige erfaringer og evner, som kan udnyttes. Disse medlemmer bør have mulighed for at søge midler til at videreuddanne sig og vidensdele og sprede deres færdigheder ud i organisationen.

29 sforslag nr. 84 Side 10, linje 194 En overbygning i DSUs kursus system. I DSU skal der være plads til alle i vores uddannelsessystem. Der er nemlig ingen aldersgrænse for hvornår man stopper med at kæmpe for den demokratiske socialisme. I kampen for at fastholde vores medlemmer, skal vi derfor åbne vores kursussystem op. Det skal være muligt at lave kurser for erfarne medlemmer, og kursussekretæren skal være klædt på til at vejlede medlemmer til hvilke kurser, der vil være oplagt for det enkelte medlem. Ligeledes skal der arbejdes på at oprettes en-dags konferencer. Her kunne de politiske projektgrupper være en medspiller. Motivation: Det er en ærgerligt, at man glemmer erfarne medlemmer i DSUs uddannelsessystem. Vi kæmper alle for det samme uanset om man er 15 eller 25 og derfor bliver vi i vores uddannelsessystem nødt til at have fokus på at skabe udvikling for alle. Det skal ikke blot være de helt unge, men i lige så høj grad medlemmer med lidt flere år på bagen. sforslag nr. 85 Sletning Side 11, linje 212 til 213 Når man indtræder i Forretningsudvalget man er medlem af. Motivation: Selvfølgelig er forretningsudvalgsmedlemmer nationalt valgt og selvfølgelig varetager de hele DSUs interesser. Men ligegyldigt hvordan man vender og drejer den ligger der utrolig meget kvalitet i distrikterne har et tæt bånd til et lokalt FU-medlem. Derfor er en sletning på sin plads. sforslag nr. 86 Side 11, linje 212 til 213 Når man indtræder man er medlem af. ændres til I Forretningsudvalgets arbejde er bred geografisk repræsentation vigtig. Motivation: I mener vi, at medlemsinddragelsen i vores organisation bør være central. Derfor er det vigtigt, at Forretningsudvalget kommer ud i de forskellige afdelinger, møder

30 medlemmerne og bliver bekendt med deres holdninger, som de så kan tage med tilbage til Forretningsudvalgets møder. Derfor mener vi, at det er relevant, at Forretningsudvalgsmedlemmernes aktivitet har stor geografisk spredning. Det vil også give alle medlemmer en større følelse af indflydelse, fordi de har en repræsentant i et centralt organ, som de kan gå til med deres holdninger. sforslag nr. 87 Side 11, linje 212 til 213 Når man indtræder er medlem af. ændres til Når man indtræder i Forretningsudvalget, er det som udgangspunkt underordnet for ens arbejde, hvor i landet man kommer fra, men det er vigtigt, at man har en forståelse for, det arbejde der sker lokalt. DSU Midtjylland Motivation: Vi mener ikke at det skal være afgørende hvor i landet man kommer fra, når man sidder i forretningsudvalget, men vi mener, at det er vigtigt, man ved hvad der sker lokalt. Uanset om det er i sit hjemdistrikt eller andre distrikter, er det vigtigt at forretningsudvalgsmedlemmerne har en god kontakt. sforslag nr. 88 Side 11, linje 214 til 214 Forretningsudvalgets formål til virkelighed ændres til Forretningsudvalgets formål er først og fremmest at operationalisere kongressens, landsmødets og det politiske afdelingsforums beslutninger, således at visionerne bliver til virkelighed. DSU Nordsjælland Motivation: Såfremt det politiske afdelingsforum vedtages som en del af kongressens plan for organisationen bør DSU s forretningsudvalg også forpligtes til at politiske vedtagelser der kommer ud af forumet forankres i organisationen. Dette vil skabe legitimitet omkring de beslutninger som træffes til afdelingsforum, og sikre, at de politiske vedtagelser ikke blot bliver skuffelagt eller overtrumfet af en hovedbestyrelsesbeslutning. sforslag nr. 89 Sletning Side 12, linje 233 til 234 og derfor giver det heller ikke mening at tale om en arbejdende Hovedbestyrelse, som et

31 samlet organ på samme måde som med Forretningsudvalget. slettes Motivation: Sætningen sender et uheldigt signal om at hovedbestyrelsen ikke arbejder, trods dette er et signal, som der længe er blevet kæmpet for skal ændres. Denne kamp bliver undergravet her, og derfor ønsker vi en sletning. Nok arbejder HB ikke på samme måde som FU, men de arbejder trods alt - det gør vores HB-medlemmer i hvert fald. sforslag nr. 90 Side 12, linje 239 Efter hvor man er valgt. tilføjes Der ønskes fra kongressens side et tættere samarbejde mellem HB-medlemmerne og forretningsudvalget i deres distrikt. DSU Københavns Omegn Motivation: For at vi i distrikterne kan få gavn af de beslutninger, der tages på HB-møderne, så er det nødvendigt med et tæt samarbejde imellem distrikts FU og HB-medlemmerne. sforslag nr. 91 Side 12, linje 249 hvor vi gør op med stigmatiserende kulturer, ændres til hvor vi gør op med fordomsskabende kulturer Motivation: I mener vi, at det er modstridende, at vi gerne vil have en mangfoldig organisation, mens vi samtidig bruger termer som stigmatiserende. En stor del af vores medlemmer forstod ikke, hvad der klart mentes med stigmatiserende kulturer. Vi ønsker derfor, at det udskiftes med det mere alment brugte term fordomsskabende kulturer. sforslag nr. 92 Side 12, linje 254 Efter anden etnisk baggrund end dansk. tilføjes Forslagene skal behandles i hovedbestyrelsen og med henblik på, at blive ført ud i livet DSU Region Midtjylland

32 sforslag nr. 93 Sletning Side 11, linje 256 til 262 Mangfoldighed styrker DSU forskellige baggrund med. Motivation: I mener vi at dette afsnit skal slettes. Først og fremmest er vi af den overbevisning at alle DSUere kæmper for en mere mangfoldig organisation til dagligt det er der ikke behov for økonomiske incitamenter til, at understøtte. Derudover føler vi også, at dette tiltag rejser to yderst vanskelig debatter ét, hvem definere hvornår man, som afdeling er mangfoldig nok. Og to, betyder dette, at vi på fremtidige kampagner skal ligge ekstra meget kraft i at hverve f.eks. folk med anden etnisk baggrund fordi at det kan give en øget økonomisk støtte til afdelingen. I mener vi, at vi som socialdemokrater bør holde os for gode til sådanne metoder. Vi behøver ikke priser eller økonomiske incitamenter til at skabe mangfoldighed. Det er en kamp der er en del af vores hverdag! sforslag nr. 94 Sletning Side 12, linje 257 til 261 For at bidrage afdelingernes forskellighed slettes DSU Nordsjælland Motivation: Ideen om en mangfoldighedspris er prisværdig, men vi mener ikke at den nødvendigvis skaber de bedste rammer for afdelingsarbejde. Som det flere gange har været nævnt, kan hvervningsindsatser med en særlig gruppe, f.eks. Faglige eller etniske minoriteter, for øje være mere stigmatiserende end det er virksomt. sforslag nr. 95 Side 12, linje 257 til 262 For at bidrage til med forskellige baggrund med. ændres til Det bør fortsat være DSU s ambition at være en mere mangfoldig forening. Den Socialdemokratiske kamp kan, og bør repræsenteres af minoriteterne i det Danske samfund. Derfor bør der oprettes en mangfoldighedspulje som afdelinger, grupper og distrikter kan søge til at lave specifikke projekter der kan få flere med forskellig baggrund med. DSU København Motivation: Det bør altid være DSU s ambition at være en mangfoldig organisation. Derfor giver

33 det god mening at lave en mangfoldighedspulje til nye og kreative initiativer for at få flere med forskellig baggrund med i kampen for et bedre samfund. Problemet med en mangfoldighedspris er at det både er logistisk umuligt, og repræsenterer en indirekte form for positiv racisme. DSU har før været på grænsen med loven iht. positiv særbehandling af minoriteter, og det bør vi tilstræbe os for ikke sker igen. sforslag nr. 96 Side 12, linje 257 til 262 For at bidrage til det fortsatte fokus kan få flere forskellige baggrunde med. ændres til I DSU skal vi kunne favne alle, hvad enten de er af en anden seksuel orientering, uddannelsesmæssig baggrund eller etnicitet. Disse medlemmer favner vi på nuværende tidspunkt ikke nok i DSU. For at bidrage til det fortsatte fokus på mangfoldigheden i DSU, skal der i den kommende kongresperiode laves en mangfoldighedspulje, som afdelinger, grupper og distrikter kan søge, til at lave specifikke projekter og indsatser, der kan få flere med forskellige baggrunde med. Derudover skal der årligt kåres det projekt eller den indsats, som har gjort mest for at øge mangfoldigheden i DSU. Projektet modtager en symbolsk værdsættelse. DSU Københavns Omegn Motivation: Det giver ikke mening at give et økonomisk tilskud til afdelingerne. De penge kan lige så godt bruges til at lave endnu flere mangfoldighedsprojekter. Derfor skal værdsættelsen være symbolsk. DSU Københavns Omegn forslår at præmien kunne være en kæmpe skål med Mangfoldigheds M&Ms de er utrolig mangfoldige med alle deres flotte farver! sforslag nr. 97 Side 12, linje 259 "... indføres en mangfoldighedspris forskellig baggrund med." ændres til " indføres en mangfoldighedspris, som tildeles en afdeling og et distrikt, der har gjort noget særligt for at få flere med forskellig baggrund med." DSU Sydjylland Motivation: Vi tror på det er vigtigt at både distrikter og afdelinger bliver en del af dette arbejde og selvsagt også belønnet for samme. sforslag nr. 98