Viljen til forandring!

Transkript

1 Organisatorisk oplæg 6 7 Viljen til forandring! DSU s 40. kongres maj

2 #DSUfordiforandring! En ung socialdemokrat er en person, som tager aktiv del i at forandre samfundet. Det er ikke nok at isolere sit samfundsengagement til DSU som organisation. Arbejderbevægelsen har igennem sin næsten 150-årige historie været kendetegnet ved at tage fat og involvere sig i samfundet for at forandre. Ansvaret for at skabe et engagement i det omkringliggende samfund ligger ikke alene hos det enkelte medlem ansvaret er i høj grad DSU s som organisation. DSU skal sikre, at medlemmerne har værktøjerne og motivationen til at stille op og tage ansvaret i elevråd, boligforeninger, ungdomsråd og alle andre steder, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende. DSU skal være den første og stærkeste vej til indflydelse, som unge i Danmark tyer til, når de møder en udfordring i deres hverdag, som skal løses. DSU skal sikre, at der opbygges stærke relationer og interessefællesskaber med det omgivende samfund. Således skal DSU arbejde for, at den socialdemokratiske bevægelse bindes sammen den danske befolkning. At opbygge en organisation, der kan skabe forandring i det omkringliggende samfund, kræver stærke ledere. Det kræver unikke lederegenskaber at være det politisk pejlemærke for ungdommen; ikke bare skal DSU være en organisation, der fra afdeling til forbund kan formulere vores visioner for fremtiden, vi skal også have en organisation, der evner at omsætte de visioner til handling og konkret forandring. Derfor skal DSU have den mest ambitiøse og gennemtænkte uddannelse af frivillige ledere, der kan skabes på tværs af alle niveauer i organisationen. Det er DSU s mål at demokratisere og forme den danske ungdom i en socialdemokratisk retning, og det kræver, at vi hele tiden er aktivt deltagende i det samfund, som omgiver os; internationalt, nationalt og lokalt

3 På vegne af kongresudvalget: Jakob K. Sørensen, Forbundssekretær Udvalgsmedlemmer: Mads Madsen Michael Bjerring Sofie Berg Axelsen Mathilde Sørensen Cecilie Steffensen Line Mastrup Julie Frølich Alexander Blum Niels Mikkelsen Mads Havskov Hansen

4 Forandring gennem ledelse Grundpillen i DSU er de mennesker, der er villige til at påtage sig ansvaret. Vores frivillige ledere er vores største ressource og den bærende kapacitet. Hvis vi vil skal skabe en organisation, der evner at flytte vores omverden, skabe reel forandring i folks hverdag og give tusindvis af unge modet og ansvaret til at kæmpe den socialdemokratiske sag, så er vores ledere altafgørende. Alle niveauer stiller store krav til at påtage sig et stort ansvar; afdelinger, distrikter, kursussystem, Hovedbestyrelse osv. Vi oplever alt for ofte, at vi kaster vores unge mennesker hovedkulds ind i en lederrolle, hvor de ikke ved, hvad der forventes, er usikre på deres kompetencer og derfor i bedste fald har modet til at forsøge sig frem, og i værste fald giver op. Evnen til forandring ligger i evnen til ledelse. Derfor er vores tilgang og overvejelser omkring ledelse noget, der vil blive opprioriteret massivt i den kommende kongresperiode Værdier i ledelse Forretningsudvalget skal i den kommende kongresperiode tage ansvar for at udarbejde et ledelseskodeks for DSU. Kodekset skal være en rettesnor for foreningens prioriteter i vores arbejde med at udvikle og uddanne unge ledere. Kodekset skal udarbejdes med indspark fra flest mulige i organisationen, og både processen og det endelige kodeks skal være bredt forankret. Kodekset skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvordan DSU ønsker at indrette vores organisation, når det handler om sociale spilleregler; hvilke værdier, der skal være bærende i vores fællesskab; hvad der konkret forventes af ansvarspersoner; vores tilgang til køn og seksualitet; hvilke pædagogiske redskaber vi bruger; og hvordan vi sikrer involvering og ejerskab bredt set. Kodekset skal afføde positiv diskussion om, hvordan vi ønsker, at medlemmer skal opleve DSU. Samtidig skal det skabe en kollektiv bevidsthed om, hvilke retningslinjer der gælder, når man får tildelt ansvaret for at varetage en del af vores fællesskab som frivillig leder. Kodekset vedtages på Landsmødet. 4

5 Uddannelse af ledere i DSU DSU forventer af sine ledere, at de gennem uddannelse og diskussion deltager i udviklingen af ledelseskulturen i DSU. At blive en god leder er varig udvikling, som vores uddannelsessystem hele tiden skal bidrage til. For fremtiden skal DSU arbejde med tre niveauer af ledelsesuddannelse. De tre niveauer er uafhængige af hinanden, men de hænger nøje sammen med de udfordringer, man står over for som leder og aktiv i organisationen på alle niveauer. Forløbene er et tilbud om kompetenceudvikling til den enkelte tillidsvalgte. DSU arbejder med tre niveauer af ledelsesuddannelse: Ledelse på lokalt plan Ledelse på nationalt plan Ledelse i samfundet Ledelse på lokalt plan tilbyder de lokale ledere i afdelingerne en række praktiske redskaber; viden om modtagelse og motivation af medlemmer, om målstyring, magtopbygning og relationsopbygning. Nyvalgte ledere tilmeldes automatisk ved valg og skal altså træffe et aktivt fravalg af muligheden for uddannelse. Ledelse på nationalt plan vender blikket indad med fokus på ledelse i det nationale DSU. Trinnet tilbyder ledere som HB-medlemmer og distriktsvalgte uddannelse i dialog, intern kultur, involvering og anerkendende ledelse. Modulet skal ses som overbygning til de praktiske redskaber i ledelse på lokalt plan.. Ledelse i samfundet lægger vægt på ledelse af processer og projekter. DSU skal uddanne en række frivillige i praktisk projektledelse, facilitering af processer og involvering. Målgruppen er aktive i DSU's projekter og andre, som opererer over afdelingsniveau også internationalt

6 Formulering af forandring Visioner og drømme er i høj grad det, som driver vores organisation fremmad. Fornemmelsen for og troen på, at verden må kunne indrettes mere retfærdigt. Men lige så meget som visionerne driver os, kan de også være vores største udfordring. For verden er kompleks og de politiske og sociale strukturer, vi ønsker at forandre, er i mange tilfælde svære at gennemskue. Derfor er det fuldstændig afgørende, at vi evner at formulere knivskarpt i hvert eneste tilfælde, hvordan og hvorfor vi ønsker at forandre. Uanset om det er markedskritik, udvikling af velfærdssamfundet eller kampen mod de borgerlige og nationalisterne, så må vi altid være velargumenterede og konkrete. Derfor ønsker kongressen fokus rettet mod organisationens evne til at politikformulere. At kunne sætte ord på sine drømme og visioner er den første forudsætning for at skabe forandring. Politik man brænder for Når man melder sig ind i DSU, melder man sig ind for at gøre en forskel. De fleste af os kan huske den dag, den sag eller den begivenhed, som fik os til at melde os ind. Det er dog et problem, at der er for langt fra medlemskab til handling. I DSU er der en kløft mellem at være aktiv i en afdeling og at arbejde specifikt med det politiske emne, man i sin tid meldte sig ind i kampen for. Afdelingerne skal arbejde for at søge lokal indflydelse, men skal ikke samtidig tilbyde dybe fagpolitiske diskussioner, som fremover først og fremmest varetages i de politiske projektgrupper. DSU s kongres mener, at vi skal stille krav til vores afdelinger og særligt vores afdelingsformænd. Afdelingsformanden skal være i dialog med alle medlemmer og finde ud af, hvilket konkret ønske om forandring, som driver det enkelte medlem. På den måde kan afdelingen sikre, at medlemmerne hurtigst muligt bliver engageret

7 Politikformulering er en del af al uddannelse Politikformulering handler ikke kun om at skrive udtalelser eller oplæg, som skal vedtages i Hovedbestyrelsen. Det handler også om at træne evnen til at sætte ord og argumenter på sine holdninger - et fuldstændig afgørende værktøj i en ung socialdemokrats værktøjskasse. En anden del af pensum, når vi uddanner lokale tillidsvalgte i afdelinger og distrikter, er, hvordan man faciliterer politikformulering som en del af sit arbejde. Derfor skal DSU s politiske kurser som en basal del af undervisningen indeholde træning i politikformulering. Forretningsudvalget udvikler i samarbejde med undervisergruppen en handlingsplan for, hvordan dette skal ske, og samtidig foretages der en generel revision af kursussystemet. Planen godkendes af Hovedbestyrelsen. Forretningsudvalgskoordinatorer DSU skal kunne tilbyde politik på alle hylder, og det er vigtigt, at vi arbejder på en måde, så alle udnytter deres tid og arbejdskraft bedst muligt. Derfor er det også vigtigt, at det politiske ansvar ikke kun hviler på forbundsformanden og næstformanden, men fordeles ud på alle forretningsudvalgsmedlemmerne. Samtidig er det vigtigt, at ingen politikområder lander mellem to stole og slet ikke behandles. Derfor fordeles medlemmerne af DSU s Forretningsudvalg på første forretningsudvalgsmøde efter kongressen på forskellige ansvarsområder, som de herefter hver især er ansvarlige for at koordinere. Ansvarsområderne er følgende: Arbejdsmarked Miljø og klima Kultur og ligestilling Finans- og skattepolitik Uddannelse Retspolitik 7

8 Udenrigspolitik Velfærd og kommunalpolitik Erhvervs- og vækst Socialpolitik og integration Hvert forretningsudvalgsmedlem bliver tildelt et ansvarsområde, og kan således kaldes for koordinator for dette område. Det vil indebære, at han/hun er ansvarlig for, at holde sig opdateret på området og formulere beslutningsforslag til konkret politik på området. Udover det ser kongressen gerne, at koordinatorerne arbejder med politikformulering på en måde, som inddrager eventuelle projektgrupper på området eller sætter sig i spidsen for at skabe projektgrupper, hvis der ikke er nogen i forvejen. Samtidig kan koordinatorerne nedsætte løse netværk/baggrundsgrupper til at diskutere og udvikle politik på deres område. På årets tredje hovedbestyrelsesmøde skal alle forretningsudvalgsmedlemmerne give en mundtlig redegørelse for, hvilken politikformulering der er foregået i løbet af året på deres område, og redegøre for igangsatte initiativer

9 Projektorienteret forandring Vi ønsker et DSU, hvor der er kort vej fra medlemskab til handling. Hvor mange forskellige typer af unge på tværs af landsdele, alder og køn arbejder med relevante projekter, som de brænder for. Alt for få personer både lokalt og nationalt vælger at starte projekter op. Det er noget, vi skal ændre på, for at vi fortsat kan opbygge den kapacitet til indflydelse og forandring, som vi ønsker. Det er klart, at et mere projektorienteret DSU ikke bare skabes og udvikles fra den ene dag til den anden, og derfor bør vi fokusere på, hvordan vi kan hjælpe udviklingen på vej. Projektdage Vi vil træne vores medlemmer i at udvikle og starte projekter op. Derfor skal der indføres en række årlige projektdage, der har til formål træne og hjælpe de DSU ere, som enten er i gang, eller ønsker at opstarte et projekt i samarbejde med andre. Projektdagene kan gennem workshops, undervisning og træning i alt fra budgetlægning til inddragelse af relevante samarbejdspartnere, klæde vores medlemmer bedre på til selv at starte nye projekter op. Projektdagene skal desuden give mulighed for, at DSU ere over hele landet kan erfaringsudveksle og lade sig inspirere og inddrage i hinandens forandringsarbejde. Projektfacilitatorer For yderligere at styrke og støtte vores medlemmer i opstarten og udarbejdelsen af projekter, skal der uddannes en række projektfacilitatore, som skal hjælpe og følge op på de projekter, der igangsættes. Når facilitatorerne har været igennem et uddannelsesforløb, bliver deres rolle efterfølgende bl.a. at hjælpe medlemmerne med at komme godt fra start, ved eksempelvis at bidrage med hjælp til at ansøge projektpuljen, udvikling af handlingsplaner, målsætninger og lignende. De skal både stå til rådighed for lokalafdelingerne og de enkelte medlemmers udvikling af projekter. Det er projektfacilitatorerne, som er ansvarlige for afholdelsen af de landsdækkende projektdage

10 Lokal magtopbygning DSU skal i den kommende kongresperiode have et langt større fokus på at gøre en konkret politisk forskel i den almindelige danskers hverdag. Det politiske landskab i øjeblikket har efterladt danskeren med en politikerlede, der er skadelig for samfundsudviklingen, hvis den ikke adresseres. Det kan ikke løftes af DSU alene, men vi kan i det mindste vise vejen ud af den situation. Vi skal vise danskeren, hvad forpligtende fællesskaber kan gøre. Samtidig skal DSU kunne give sine medlemmer muligheden for at skabe samfundsforandringer. DSU s afdelinger skal være lokalsamfundenes redskab til at opnå politisk indflydelse med et klart socialdemokratisk fortegn. Det kan være når der i et boligområde mangler legeredskaber for børnene, det kan være når folkeskolernes elevråd i byen har brug for hjælp til at få kontakt til politikerne, eller når der mangler en cykelsti langs en stærkt trafikkeret vej. Generelt når unge har brug for en stemme, skal DSU organisere interessenterne, boligforeningerne, elevrådende, sportsforeningerne kort sagt alle dem, som kunne have interesse i en given sag. Det skal give lokalafdelingerne i DSU positive og konkrete erfaringer med politisk arbejde, og det skal vise, at DSU handler om at organisere unge til at skabe konkrete forandringer Projekthåndbog Gennem DSU s lederuddannelser skal et gennemgående tema være læren om lokal indflydelse, udvikling af politik i afdelingerne og opbygning af lokale netværk. Afdelinger skal ikke blot måles på antal medlemmer og deltagende på nationale aktiviteter, men også på de konkrete forandringer, de har skabt i deres nærmiljø. DSU vil derfor også i en kommende kongresperiode udvikle en projekthåndbog om råd og idéer til at blive politikformulerende, søge lokal indflydelse, samt flere praktiske aspekter i form netværksdannelse, pressehåndtering mm Forandringspulje For at sende et klart signal om, hvilken retning DSU ønsker, at afdelingerne skal udvikle sig i, vil der blive oprettet en pulje til politiske forandringsprojekter. Dette skal ikke ses som et 10

11 udtryk for, at Landsforbundet skal finansiere afdelingernes arbejde, men som et udtryk for, at DSU ønsker at understøtte de mest ambitiøse initiativer. Forretningsudvalget udarbejder et forslag til økonomi og retningslinjer, som vedtages af Hovedbestyrelsen. Træning af forandringsfacilitatorer DSU skal iværksætte et træningsforløb, som skal klæde en gruppe DSU ere på til at blive de første Forandringsfacilitatorer, som kan hjælpe afdelingerne og lede arbejdet i retning af at sikre konkret forandring. Forløbet skal være baseret på at give organisatorerne praktisk erfaring med at organisere lokalsamfund, og forløbet skal derfor samkøres med et konkret forandringsprojekt. Vidensdeling og erfaringsudveksling Vidensdeling er vigtigt og især på dette område, hvor mange problemstillinger kan gå igen fra afdeling til afdeling. Derfor er det vigtigt, at DSU s Landsforbund sikrer en vidensdeling mellem afdelingerne. Det kan ske igennem et årligt møde, hvor de lokalt udpegede ansvarlige for organiseringen kan mødes og dele deres problemstillinger og løsninger. Det skal sikre en lærende organisation, hvor man ikke konstant skal opfinde den dybe tallerken. DSU skal måles på evnen til at forandre, og derfor skal vi sikre, at de sejre, vi får, bliver delt. Internt skal det udmønte sig i en central database, som afdelingerne skal kunne tilgå, hvor afsluttede projekter skal lægges ind, således at man kan søge inspiration og ideer til projekter at tage fat i ude lokalt. Det skal også give et overblik over den forandring som DSU har skabt. Organisationsudredning En stor del af målet med initiativerne i dette oplæg handler om at skabe en organisation, der betyder mere i samfundet, men også har et bredere appel til unge i alle samfundets niveauer. For at Hovedbestyrelsen kan navigere efter disse målsætninger på et oplyst grundlag, skal Forretningsudvalget i den kommende kongresperiode udarbejde en organisationsudredning baseret på input fra aktive, passive og udmeldte medlemmer