MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :30. Mødelokale på regionsgården H4. Sundhedsudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Fraværende punkt 5-8 Annie Hagel Rådsmedlem Katrine Vendelbo Dencker Rådsmedlem Afbud Leila Lindén Rådsmedlem Lene Kaspersen Rådsmedlem Marianne Stendell Rådsmedlem Fraværende punkt 2-8 Niels Høiby Rådsmedlem Ole Stark Rådsmedlem Side 1 af 40

2 INDHOLDSLISTE 1. (Fortrolig) Beslutningssag: Copenhagen Health Science Partners - et styrket samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden 2. (Fortrolig) Beslutningssag: Global Excellence servicetjek 3. Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen 4. Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient 5. Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål 6. Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer 7. Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest 8. Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal Eventuelt Side 2 af 40

3 3. BESLUTNINGSSAG: EVALUERING AF PATIENTVEJLEDERORDNINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Af Budget 2015 fremgik det, at patientvejlederordningen skulle evalueres med henblik på at vurdere, om ordningen fungerer efter hensigten. Evalueringen blev forelagt sundhedsudvalget den 24. november Sundhedsudvalget bad om at få den forelagte evaluering uddybet og fremlagt igen i Sundhedsudvalget har på sit møde den 12. januar 2016 godkendt undersøgelsesdesignet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. at godkende evalueringen af patientvejlederordningen. 2. at godkende vedlagte Årsberetning 2015 for Patientkontoret med henblik på indsendelse til Sundheds- og Ældreministeriet. POLITISK BEHANDLING 1. Anbefalet. Udvalget bad administrationen om en opfølgning på, hvordan der konkret arbejdes for at øge synligheden. Endvidere at status for arbejdet med at udbrede kendskabet til ordningen fremadrettet indgår i årsrapporten. 2. Anbefalet SAGSFREMSTILLING Evalueringen består af en telefonisk undersøgelse af brugernes tilfredshed med patientvejlederordningen samt en spørgeskemaundersøgelse om kendskabet til ordningen blandt hospitalspersonalet. Dette suppleres med årsberetningen fra Evalueringen tegner overordnet et billede af en velfungerende ordning. Patienter og pårørende har udtrykt stor tilfredshed med ordningen, og relevant sundhedsfagligt personale har et godt kendskab til ordningen. De områder, hvor der er mulighed for forbedringer, har administrationen fokus på i det videre arbejde. Evaluering af patientvejlederordningen Regionens i alt ti patientvejledere er organiseret i et fælles Patientkontor med lokale kontorer på regionens hospitaler. Patientkontoret er reguleret af Sundhedslovens 51, hvori det blandt andet hedder: Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontoret i Region Hovedstaden understøtter regionens mål om, at patientens situation skal styre forløbet, og at patienter og pårørende skal opleve at være ventet og velkommen. Patientvejlederne har en vigtig rolle i forhold til at hjælpe patienter og pårørende, der har behov for vejledning i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Med den nuværende organisering, hvor patientvejlederne har kontorer på hospitalerne, er der sikret en høj grad af synlighed og tilgængelighed for patienterne. I de øvrige regioner er patientkontorerne ikke placeret på hospitalerne. Placeringen på hospitalet medfører en større andel af fysiske kontakter og møder end i de øvrige regioner. Udover vejledning til patienter og pårørende bidrager Patientkontoret med hurtige tilbagemeldinger til hospitalsdirektionerne, hvis der er udfordringer rundt omkring på hospitalerne eller i overgange mellem afdelinger, hospitaler eller sektorer, da patientvejlederne typisk er nogle af de første til at opdage uhensigtsmæssigheder fra deres kontakt med patienter og pårørende, fordi det er her patienter og pårørende henvender sig. I 2015 havde Patientkontoret kontakter, hvilket er samme niveau som i Det største antal Side 12 af 40

4 henvendelser vedrører regionens sygehuse, men der er også mange henvendelser, der fx handler om kommunerne, praksisområdet, psykiatrien, private hospitaler, behandling i udlandet og det præhospitale. For flere faktuelle oplysninger og Patientkontoret se vedlagte Årsberetning Telefonisk undersøgelse af patienternes oplevelse af patientvejlederordningen Den telefoniske undersøgelse er foretaget blandt patienter og pårørende, der har haft kontakt til en patientvejleder i Region Hovedstaden, for at vurdere tilfredsheden med ordningens faglighed, imødekommenhed og tilgængelighed. Alle patientkontorer indgår og undersøgelsen omfatter 210 patienter og pårørende, der alle er blevet kontaktet. Svarprocenten i undersøgelsen har været 65 pct. Figur 1. Er du alt i alt tilfreds med din kontakt til patientvejlederen? Opgjort i procent af alle interviews (n=136) Resultaterne fra telefonundersøgelsen er langt overvejende positive. 97 % af alle respondenter er tilfredse med kontakten til patientvejlederen. 76 % er i høj grad tilfredse og 21 % i nogen grad (figur 1). Figur 2. Oplevede du, at patientvejlederen var imødekommende? Opgjort i procent af alle interviews (n=135) Patienter og pårørende roser patientvejlederne for at være imødekommende og empatiske, idet 86 % svarer, at de i høj grad oplever imødekommenhed fra patientvejlederen (figur 2). Der er ingen forskel på patienters og pårørendes opfattelse af ordningen. På en skala fra 1 til 4 er den gennemsnitlige tilfredshed samlet set på 3,71 (3,74 for patienter og 3,67 for pårørende). På baggrund af undersøgelsens resultater kan det overordnet konstateres, at ordningen fungerer efter hensigten. Patientvejlederen fremtræder som en imødekommende hjælper for patienter og pårørende i sundhedsvæsnet, og der er stor tilfredshed med kontakten. Hovedparten af patienter og pårørende (90 %) oplever muligheden for at komme i kontakt med patientvejlederne som enten god eller virkelig god. Samtidig oplever 90 %, at de i høj grad (59 %) eller nogen grad (31 %) fik den information og vejledning, de havde brug for. 5 % svarer i mindre grad, mens 2 % slet ikke oplever de fik den ønskede information og vejledning. Side 13 af 40

5 Figur 3. Hvordan fik du kendskab til patientvejlederen? Opgjort i procent, idet der kan angives flere svar I undersøgelsen er der ligeledes blevet spurgt til, hvordan henvenderen fik kendskab til patientvejlederen. Svarene viser, at internettet er den største kilde til kendskab (27 %), mens information fra personale på hospital eller egen læge, pjecer, indkaldelsesbrev og opslag samt infoskærme også er vigtige kilder. Endelig har flere enten et forhåndskendskab til ordningen eller får kendskabet via netværk. I gruppen af andet henviser patienter og pårørende ofte til andre professionelle udenfor hospitalet eller til kendskab fra tidligere forløb. Patienterne og de pårørende har haft mulighed for at komme med andre kommentarer til patientvejlederfunktionen. Syv ud af ti deltagere i undersøgelsen har valgt at afgive en kommentar. 59 % af kommentarerne kan opsummeres til, at patientvejlederen skal fortsætte sit gode arbejde. 22 % angiver, at de synes, at de fortsat mangler svar på et spørgsmål, mens 17 % angiver, at de har oplevet for lang ventetid og 6 % har haft svært ved at finde kontaktoplysninger. Kendskabsundersøgelse blandt regionens personale I undersøgelsen om medarbejdernes kendskab til patientvejlederordningen er der via mail sendt et spørgeskema til regionens medarbejderpanel. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget for at få en indikator af, i hvilket omfang funktionen er kendt og anvendes af relevante personalegrupper. Der kom svar fra 740 medlemmer af panelet. Blandt de medarbejdere der har svaret kommer 68 % fra de somatiske hospitaler, 15 % fra psykiatrien og 13 % fra koncerncentrene. Der er meget få besvarelser fra øvrige regionale funktioner. Det er hovedsageligt sygeplejersker (29 %), læger (13 %), lægesekretærer (6 %) og sosu-assistenter (8 %) samt diverse administrativt personale (23 %), der har besvaret skemaet. Figur 4. Har du kendskab til Patientkontoret/patientvejleder-funktionen? Opgjort i procent (n=740) Side 14 af 40

6 Blandt det personale, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har 86 % kendskab til Patientkontoret og 33 % har både kendskab til og ved, hvad kontoret kan hjælpe med (figur 4). Kendskabet er over gennemsnittet i alle de sundhedsfaglige personalegrupper, mens det er lavere blandt teknisk personale, servicepersonale, køkkenpersonale og portører. Kendskabsgraden ser ud til i nogen grad at hænge sammen med relevansen af at kunne oplyse patienter og pårørende om Patientkontoret. Således er det 48 % af de adspurgte, der angiver det som relevant i deres funktion. 50 % mener at det kun i mindre grad er relevant eller slet ikke relevant. Blandt det personale, der oplever det som relevant for deres funktion at oplyse om muligheden for at kontakte en patientvejleder har 52 % inden for det seneste år benyttet sig af muligheden. Blandt samtlige svar har 11 % selv kontaktet Patientkontoret i en arbejdsmæssig sammenhæng inden for det seneste år. Figur 5. Hvordan oplevede du muligheden for at komme i kontakt med patientvejlederen? Opgjort i procent blandt dem som har haft kontakt (n=70) Personalet er også blevet spurgt om muligheden for at komme i kontakt med en patientvejleder (figur 5). Her oplever 85 %, at det er let at komme i kontakt med Patientkontoret, mens 14 % angiver, at muligheden har været dårlig eller virkelig dårlig. Fremadrettede initiativer i Patientkontoret Der er på baggrund af undersøgelserne tre temaer, som Patientkontoret vil arbejde videre med: 1. Synlighed og tilgængelighed 2. Forventningsafstemning i forhold til patienter og pårørende 3. Sikring af et højt fagligt niveau blandt patientvejlederne Der arbejdes allerede kontinuerligt med de tre områder. Nedenfor er det beskrevet, hvilke konkrete initiativer, der løbende vil blive arbejdet med. Ad 1: Synlighed og tilgængelighed: Evaluere den skriftlige information om ordningen Besøge afdelingerne på hospitalerne og sikre at relevant personale kender til ordningen og hvad den kan bidrage med Være repræsenteret på den årlige Store Praksisdag Kommunikere gennem alle info-kanalerne, herunder INFO-tv Sikre synlighed på hospitalernes hjemmesider, herunder funktion, kontaktinfo og fysiske placering Lave opslag på afdelingerne om patientkontorets placering På baggrund af en gennemgang af patientkontorernes placering på hospitalerne er der konkret drøftelser om at flytte kontoret på Rigshospitalet, Glostrup og Amager Hvidovre Hospital, Amager matriklen. Undersøge mulighederne for at etablere ny telefonløsning, som vil medføre en øget Side 15 af 40

7 tilgængelighed (der er variation i hospitalernes telefonløsninger, hvilket har givet udfordringer i forbindelse med hospitalernes fusioner). Ad 2: Forventningsafstemning i forhold til patienter og pårørende: Tydeliggøre overfor patienter og pårørende hvad patientvejlederne kan hjælpe med (jf. Sundhedsloven 51) Lave en gennemgang af regionens hjemmesiders information om patientvejlederordningen Arbejde målrettet i forhold til den del af patienterne, der ifølge spørgeundersøgelsen, havde yderligere brug for informationer og vejledning, herunder sikre, at patienter henvises til rette instanser. Ad 3: Sikre et ensartet og højt fagligt niveau: Kontinuerlig fokus på viden- og erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling blandt patientvejlederne, herunder sikring af at ny lovgivning og andre initiativer følges. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen understøtter det kontinuerlige forbedringsarbejde med patientvejlederordningen. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober 2016 og regionsrådet den 11. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1. Præsentation af undersøgelse - TeleFaction 2. Bilag 2. Måling patientvejledningen maj Norstat 3. Bilag 3 Metodeafsnit og spørgeskemaer til undersøgelserne 4. Bilag 4 Patientkontorets Årsberetning 2015 Side 16 af 40

8 4. BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF MIDLER TIL HANDLINGSPLAN FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen indgik den 2. juni 2016 aftale om ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen indeholder bl.a. 175 mio. kr. til udgående funktioner og specialistrådgivning fra hospitalerne. Danske Regioner mødtes i august måned med KL og Sundheds- og Ældreministeriet og drøftede en fælles plan for udmøntning og implementering af initiativerne i handlingsplanen. Regionerne afventer at modtage en konkret udmøntningsaftale. Såfremt midlerne gives som vanligt via bloktilskudsnøglen, forventer Region Hovedstaden at modtage 3,3 mio. i 2016, 16,7 mio. kr. i hhv og 2018 og 21,7 mio. kr. i 2019 og frem til udgående funktioner og rådgivning fra hospitalerne. Selvom den endelige udmøntningsaftale endnu ikke er modtaget, ønsker regionsadministrationen at være på forkant i forhold til implementering af planen i Region Hovedstaden. Administrationen har derfor udarbejdet forslag til en række principper for udgående funktioner, der skal danne grundlag for en beslutning om, hvordan midlerne skal udmøntes i Region Hovedstaden. Derudover fremlægges forslag om, at beslutning om udmøntning af midler til specialistrådgivning fra hospitalerne afventer en arbejdsgruppe i regi af sundhedsaftalen, der arbejder med området. Derudover fremlægges forslag om, at beslutning om udmøntning af midler til specialistrådgivning fra hospitalerne afventer en tværsektoriel arbejdsgruppe i regi af sundhedsaftalen, der arbejder med området. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 1. at orienteringen om den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient tages til efterretning, 2. at godkende, at administrationen arbejder videre med udmøntningsplan med udgangspunkt i nedenstående seks principper for udgående funktioner fra hospitalerne, 3. at godkende forslag om, at administrationen afventer resultatet af indsats 28 i sundhedsaftalen om specialistrådgivning fra hospitalerne, inden der træffes beslutning om anvendelse af midler til området. POLITISK BEHANDLING 1. Taget til efterretning 2. Godkendt 3. Godkendt SAGSFREMSTILLING Regeringen har den 2. juni 2016 indgået en aftale om at afsætte 805 mio. kr. i perioden til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Derefter er der varigt afsat 250 mio. kr. årligt. Handlingsplanen skal særligt styrke indsatsen før og efter hospitalsindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer, så de ældre og pårørende møder et sundhedsvæsen fokuseret på patientens ønsker og behov. Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med akutpakken mod overbelægning på hospitalerne, hvor der er afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter varigt 50 mio. kr. årligt til øget kapacitet i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, fastholdelse af erfarne medarbejdere og mere personale. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, der tager afsæt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, rummer følgende indsatser: Primært regionale indsatser: 175 mio. kr. til flere udgående hospitalsfunktioner, der undersøger og/eller behandler patienter, samt Side 17 af 40

9 til forbedret adgang til specialistrådgivning fra hospitalerne til kommuner og almen praksis. 5 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke de regionale lægemiddelenheder, der hjælper almen praksis og hospitaler med medicingennemgang og kommunerne med sikker medicinhåndtering. Primært kommunale indsatser: 445 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner. 125 mio. til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje. Fokus på tidligere opsporing og mere rettidig indsats. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer de forskellige indsatser, så indsatserne samlet set supplerer hinanden bedst muligt. De 175 mio. kr. afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Administrationen har udarbejdet et forslag til principper for udgående funktioner i Region Hovedstaden. Principperne skal på baggrund af en drøftelse i relevante politiske og tværsektorielle fora bruges som grundlag for en faglig vurdering af, hvilke udgående funktioner, der skal styrkes og udbredes. dette skal ses i sammenhæng med de øvrige regionale og kommunale nære sundhedstilbud. Principper for udgående funktioner Fokus på flere udgående funktioner fra hospitalet er et resultat af forskellige udviklingstendenser i det danske sundhedsvæsen. Der kommer stadig flere ældre og flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme, og der er behov for at tænke i nye og mere fleksible løsninger på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger, der skal imødekomme behovet hos de patienter, der af forskellige årsager har svært ved at komme på hospitalet og modtage behandling. De udgående funktioner kan være med til at forebygge indlæggelser, at den ældre medicinske patient bliver så syg, at det er nødvendigt at indlægge, men også at følge op på en indlæggelse og dermed reducere risikoen for genindlæggelse. I sundhedsaftalen er aktivt og inddragende samarbejde med borgerne et bærende princip. Det gælder både i borgerens eget forløb, og når der træffes beslutningerne om, hvordan sundhedsvæsenet skal tilrettelægges. Hospitalernes udgående funktioner skal ses som et alternativt tilbud for den gruppe af borgere, der har brug for et specialiseret hospitalstilbud, men som af forskellige årsager ikke kan finde sted på hospitalet. Borgerne skal opleve, at tilbuddene uanset hvor de tilbydes - er tilpasset den enkeltes ønsker og behov, og at tilbuddene tilrettelægges i samarbejde med borgerne. Principperne skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens strategiske indsatsområder om høj faglig kvalitet og patientens situation styrer forløbet. Administrationen foreslår, at følgende seks principper - udviklet i samarbejde med Region Hovedstadens hospitaler - lægges til grund for valg af udgående funktioner fra hospitalerne i Region Hovedstaden: 1. Udgående funktioner skal målrettes borgere med særlige behov Udgående funktioner skal målrettes den gruppe af borgere, som har brug for et hospitalstilbud, men som af forskellige årsager har svært ved at komme på hospitalet og modtage behandling og ikke skal udsættes for belastende skift mellem hjemmet og hospitalet. Udgående funktioner skal særligt have fokus på borgere med komplicerede forløb, med multisygdom samt borgere med psykosociale problemstillinger. Udgående funktioner skal samtidig understøtte sundhedsaftalens vision om, at sundhedsvæsenet skal bidrage til at skabe mere lighed i sundhed. 2. Udgående funktioner skal understøtte effektiv ressourceudnyttelse Udgående funktioner skal tilrettelægges således, at tilbuddet foregår på det rette specialiseringsniveau, og dermed ud fra hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt (LEON-princippet). Det betyder også, at behandlingen kun skal være udgående i de tilfælde, hvor der er behov for, at hospitalerne varetager specialistopgaver tæt på borgerne, som kommunerne og primærsektoren ikke selv Side 18 af 40

10 skal have/har kompetencer til at varetage. 3. Udgående funktioner, som har sammenhæng til indsatser i primærsektoren, skal udvikles i samarbejde med kommuner og almen praksis Udvikling af udgående funktioner, som har sammenhæng til indsatser i primærsektoren, skal foregå i tæt samarbejde med kommunerne og praksissektoren og med klare aftaler om bl.a. visitationskriterier, kommunikation, kompetencer og behandlingsansvar. Klare samarbejdsaftaler har til formål at sikre en entydig ansvarsfordeling og understøtte et sikkert patientforløb, og sikre at borgerne føler sig trygge og oplever, at der bliver taget hånd om deres samlede forløb. 4. Udgående funktioner skal varetages på det relevante faglige niveau Det er vigtigt, at de udgående funktioner har en kvalitet og faglighed, som er på et højt fagligt niveau, og som appellerer til et stærkt fagligt miljø både indenfor og udenfor hospitalsmatriklen. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet om borgerens behandling foregår mellem medarbejdere på relevant fagligt niveau på hospitalet og i kommunen, og at der er mulighed for sparring med kollegaer med de rette kompetencer om den korrekte behandling. 5. Rådgivning og understøttelse af kompetenceudvikling fra hospitalerne til kommuner og almen praksis De udgående funktioner bør, hvor det er relevant, tjene et rådgivende og kompetenceudviklende formål. Det betyder, at de udgående funktioner også kan have en superviserende eller undervisende funktion, og at der f.eks. indgår medarbejderrotation eller delestillinger. 6. Udgående funktioner skal bygge på eller generere viden Etablering og udvikling af udgående funktioner skal bygge på tilgængelig viden eller være med til at generere ny viden. Der findes i øjeblikket imidlertid meget få konkrete evalueringer/business-case af udgående funktioner. Der er brug for at styrke viden om de udgående funktioner hvordan tilrettelægges tilbuddene bedst med størst mulig effekt for borgerne. I dette arbejde skal der så vidt muligt inddrages effektmål relateret til både patienten, faglig kvalitet og økonomi samt tages afsæt i de fælles nationale mål for sundhedsvæsenet. Specialistrådgivning fra hospitalet I forhold til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene beskriver regeringens handlingsplan ingen konkrete krav om tiltag. Telefonisk kontakt, mail-sparring og telekonference, nævnes som typer af formaliseret rådgivning, der anvendes i dag. I sundhedsaftalen er det aftalt, at vi skal understøtte let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom (indsats 28). Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan rådgivningen kan forbedres. Arbejdsgruppens forslag skal forelægges Den Administrative Styregruppe senest med udgangen af Administrationen foreslår, at resultatet af dette arbejde afventes, inden der træffes beslutning om anvendelse af de centrale midler til området. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne indebærer, at administrationen med afsæt i drøftelserne i udvalget går i dialog med hospitalerne om, hvilke udgående funktioner der skal styrkes og udbredes. RISIKOVURDERING Der er fra centralt hold endnu ikke udmeldt en proces for den konkrete udmøntning af handlingsplanen. Regionen må være forberedt på, at udmøntningsaftalen udsendes inden længe, og at den kan indeholde krav, som kræver at regionens overvejelser om udmøntning må revurderes. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Side 19 af 40

11 KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Endvidere lægges op til en drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget af, hvordan handlingsplanens initiativer om udgående funktioner og kommunale akutfunktioner kan koordineres. Såfremt der er udsendt en konkret udmøntningsaftale, så vil Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og Sundhedsudvalget få forelagt sagen den 22. november 2016 med henblik på godkendelse af endelig udmøntningsaftale for området i forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. National handlingsplan for den ældre medicinske patient Side 20 af 40

12 5. DRØFTELSESSAG: OPDATERING AF KONGEINDIKATORER OG DRIFTSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har besluttet, at der årligt skal ske en opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Denne opdatering indebærer, at de stående udvalg drøfter et forslag fra administrationen til opdaterede kongeindikatorer driftsmål og ambitionsniveauer for Det forventes, at et samlet forslag med inddragelse af de stående udvalgs bemærkninger, vil kunne forelægges forretningsudvalget på mødet den 6. december 2016 og regionsrådet på mødet den 13. december. Det bemærkes, at opdateringen i år på sundhedsområdet adskiller sig fra sidste år ved, at de nye nationale kvalitetsmål samtidig indarbejdes i driftsmålstyringen. Fredag den 29. april 2016 blev de nye nationale kvalitetsmål offentliggjort. Regionsrådet drøftede den 19. april 2016 sammenhængen mellem driftsmål og nationale mål, og fastslog, at de nationale mål i videst muligt omfang skal oversættes til regionale driftsmål. Det skal således undgås, at der etableres flere måleregimer. Samtidig lægges der i tråd med principperne i Fokus og Forenkling vægt på at holde antallet af driftsmål konstant. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 1. at udvalget afgiver udtalelse vedr. opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer på driftsmål inden for sundhedsudvalgets ansvarsområde. 2. at udvalgets udtalelse afgives til administrationen senest 4. november POLITISK BEHANDLING 1. Sundhedsudvalget afgiver følgende udtalelse vedr. opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer inden for udvalgets ansvarsområde: De godkender opdateringen med følgende bemærkning, at administrationen undersøger, hvilke konsekvenser det vil have, hvis ambitionsniveauet for kongeindikator kliniske kvalitetsdatabaser er 70 % i stedet for 60 %. 2. Sundhedsudvalget afgiver udtalelse til administrationen senest 4. november SAGSFREMSTILLING Indarbejdelse af nationale mål Fredag den 29. april 2016 blev de nye nationale kvalitetsmål offentliggjort. De nationale mål er blev drøftet administrativt og opdelt i tre grupper: 1. mål, der allerede i dag findes i driftsmålstyringen, 2. mål, der bør oprettes som nye driftsmål, og 3. mål, der ikke er egnet som driftsmål, f.eks. fordi de ikke afrapporteres af Region Hovedstaden. Det fremgår af drøftelserne i regionsrådet, at de nationale mål i videst muligt omfang skal oversættes til regionale driftsmål, således at det undgås, at der etableres flere måleregimer. Herudover er der lagt vægt på, at det samlede antal af driftsmål ikke øges. Forslag til nationale mål indarbejdes i den årlige opdatering af driftsmål. Administrationen har overvejet, hvordan de nationale mål kan implementeres i driftsmålsstyringen. Der er otte nationale mål samt et sæt af dertilhørende indikatorer. Det er indikatorerne, der oversættes til driftsmål. I løbet af processen har det vist sig, at indarbejdelsen af nationale mål vil kunne føre til et større antal nye driftsmål end hensigtsmæssigt. Der er derfor anvendt en restriktiv tilgang til arbejdet. Ved vurdering af om de nationale mål er egnede som driftsmål, er der lagt vægt på, at målene kan understøtte løbende forbedringsarbejde i regionalt regi: målene skal ligge inden for regionens ansvarsområde, Side 21 af 40

13 målene skal kunne opdateres hyppigt og tidstro, målene skal kunne henføres til afdelingsniveau. På de områder, hvor der både er regionale driftsmål og nationale indikatorer, er eksisterende regionale driftsmål tilpasset navn og definition for den respektive nationale indikator i det omfang, at dette er meningsfuldt i forhold til at sikre relevante og tidstro data til regional opfølgning. Opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Nedenfor beskrives forslag til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer - efter indarbejdelsen af nationale mål - som sundhedsudvalget tidligere har fokuseret på. De enkelte driftsmål begrundes efterfølgende. Det samlede forslag til driftsmål er vedlagt i bilag 1. Afslutningsvist beskrives de nationale mål, der ikke foreslås inddraget som driftsmål. De nye driftsmål på sundhedsområdet har været drøftet med Koncernledelsen. Kongeindikatorerne repræsenterer udviklingen på én af de fire politiske målsætninger. I det følgende gennemgås de foreslåede justeringer på kongeindikatorernes område. Administrationen har tilstræbt, at der er en 1:1 sammenhæng mellem kongeindikatorer og driftsmål, således at kongeindikatorerne også indgår som driftsmål. Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet Den politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet" måles ved driftsmålet for generel tilfredshed på sundhedsområdet: "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/ Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? (somatik og psykiatri) Målet omdøbes til Patienttilfredshed for at lette den løbende kommunikation om målet. Derudover foretages ikke ændringer i kongeindikatoren. Det vurderes, at kongeindikatoren på tilfredsstillende vis understøtter den nationale indikator: Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse. Den nationale indikator er imidlertid i sig selv uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Ambulante, akutte og psykiatriske patienter indgår desuden ikke i de nationale indikatorer. Administrationen vurderer, at det fortsat er relevant at måle på disse patientgrupper. Ambitionsniveauet foreslås fastholdt på 4,5 - målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Politisk målsætning: Høj faglig kvalitet Den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" måles ved målopfyldelse på de kliniske kvalitetsdatabaser. Målet er omfattet af de nationale indikatorer på sundhedsområdet. Målet omdøbes til Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, således navnet svarer til den nationale indikator. Den regionale definition af indikatoren tilpasses delvist til den nationale indikator. Der foretages en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Nationalt udelades indikatorer, der er mindre end to år gamle. Dette giver ikke mening regionalt. Disse indikatorer bibeholdes regionalt med henblik på at sikre opfølgning på nye indikatorer allerede i implementeringsfasen. Fastsættelse af nye ambitionsniveauer for driftsmål på sundhedsområdet, der vedrører sundhedsudvalget Det er administrationens vurdering, at der kun i begrænset omfang er behov for justering af ambitionsniveauer ved indeværende årlige opdatering. Dels er der behov for længere tid til erfaringsopsamling i forhold til de ændringer i driftsmål og ambitionsniveauer, der blev foretaget ved sidste årlige opdatering, dels har der ved denne opdatering været fokus på implementering af de nationale mål. Side 22 af 40

14 Driftsmål Forslag til ændring Fremtidigt ambitionsniveau Bemærkning Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/ Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? (somatik og psykiatri) (kongeindikator) Lyttede personalet til dig, Tilfredshed f.eks. dine bekymringer, ønsker og behov? (somatik) Har du været med til at udarbejde din behandlingsplan? (psykiatri) Svartider, akuttelefonen Ventetid, akutmodtagelse Forløbstider, kræftpatienter Udredning indenfor 30 dage (somatik og psykiatri) Navngives Patienttilfredshed. Derudover uændret. Navngives Patientinddragelse. Derudover uændret. Uændret. Udelades som driftsmål. Navngives Over holdelse af standardforløbstider i kræft- pakker. Derudover uændret. Navngives henholdsvis Somatiske patienter udredt Uændret: indenfor 30 dage, Psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage og Psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage. Derudover uændret. Uændret: 4,5 på en skala fra 1-5 hvor 5 er bedst. Uændret: 4,5 på en skala fra 1-5 hvor 5 er bedst. Uændret: 90 % besvares indenfor 3 minutter. 100 % besvares indenfor 10 minutter. (90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter. Alle opkald skal besvares indenfor 10 minutter) - Uændret: Overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker: 90 %. 80 % skal være udredt inden for 30 dage (både somatik og psykiatri, både voksne samt børn og unge). Bibeholdes, da driftsmålene understøtter den nationale indikator Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, (samme spørgsmål) og Patientoplevet inddragelse. De nationale indikatorer er uegnede som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Ambulante, akutte og psykiatriske patienter indgår ikke i de nationale indikatorer. Det er fortsat relevant at måle på disse patientgrupper. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Udelades da målopfyldelsen er vedvarende høj og har været det siden, at driftsmålet blev indført. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Regional definition fastholdes. Data opgøres fortsat med udgangspunkt i forløbenes sluttidspunkt frem for starttidspunkt, som i den nationale indikator, da dette gør data væsentligt mere tidstro og dermed bedre egnet til driftsmålstyring. Navngivningen tilpasses de nationale indikatorer. Pr. 1. oktober 2016 indføres revideret national monitorering. Driftsmålet skal tilpasses den nationale monitorering, når denne er revideret. Side 23 af 40

15 Levering Belægning Antibiotikaforbrug Indføres som nyt driftsmål. Uændret. Der er behov for fastsættelse af Målet har stor bevågenhed ambitionsniveau for Belægning, da det er og er besluttet indført af et nyt mål. Fastsættelse af ambitionsniveau Regionsrådet den 17. maj afventer, at den nationale definition 2016 i forbindelse med foreligger. oplæg på det medicinske område. Målet indføres senere, da målemetoden endnu ikke er fastlagt nationalt. Center for Sundhed har overvejet, om der er grundlag for at ændre ambitionsniveauet for Antibiotikaforbrug. Center for Sundhed finder, at erfaringsgrundlaget på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt til at fastsætte et nyt ambitionsniveau og indstiller, at en eventuel revision afventer næste årlige opdatering. Ambitionsniveauet foreslås ændret fra 80 % målopfyldelse til 60 % målopfyldelse. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed, og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Kvalitet Kliniske kvalitetsdatabaser (kongeindikator) Navngives Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er behov for fastsættelse af nyt ambitionsniveau for Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) har foretaget en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Tidligere var det således, at hvis resultatet lå inden for det statiske sikkerhedsinterval (konfidensintervallet), var indikatoren opfyldt. Fremadrettet vil det være således, at resultatet skal være på den rigtige side af det fastsatte mål (standarden) før målet anses som opfyldt. Populært kan man sige, at det betyder, at den statistiske usikkerhed i beregningen nu kommer patienterne til gode i modsætning til tidligere, hvor den kom hospitalerne til gode. Denne ændring af beregningen er foretaget på baggrund af en henvendelse fra Danske Patienter til RKKP Den tekniske ændring betyder konkret, at resultatet bliver ca % lavere end tidligere. Det betyder samtidig, at det tidligere ambitionsniveau med en målopfyldelse på 80 % anbefales nedsat tilsvarende, det vil sige til 60 %. Der er alene tale om en teknisk ændring. Fremadrettet vil en målopfyldelse på 60 %. således være udtryk for samme kvalitet som en målopfyldelse på 80 %. ved den nuværende definition. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Den regionale definition tilpasses delvist til den nationale indikator. Der foretages en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Nationalt udelades indikatorer, der er mindre end to år gamle. Dette giver ikke mening regionalt. Disse bibeholdes regionalt med henblik på at sikre opfølgning på nye indikatorer allerede i implementeringsfasen. Navngives Der er behov for fastsættelse af nyt ambitionsniveau for Overlevelse ved uventet hjertestop, da der foretages Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Den regionale definition Side 24 af 40

16 Uventede hjertestop Overlevelse ved uventet hjertestop. Definition ændres. væsentlige ændringer i definitionen af driftsmålet. Center for Sundhed forventer, at der nationalt fastsættes et mål for indikatoren, hvorfor det anbefales, at fastsættelse af regionalt ambitionsniveau afventer endelig afklaring heraf. tilpasses, da den nationale indikator belyser overlevelse efter uventet hjertestop. Der har hidtil været målt på dødsfald efter uventet hjertestop. Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage (somatik) og akutte genindlæggelser inden for 7 dage (psykiatri) Akutte genindlæggelser for somatik bibeholdes og navngives Akutte genindlæggelser, somatik. Definition ændres. Akutte genindlæggelser for psykiatri udelades. Uændret (somatik): Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Der er behov for mindre tilpasninger af den regionale definition. Psykiatri udelades, da der nationalt alene måles på somatik, og det ikke entydigt kan tolkes, at en psykiatrisk genindlæggelse er udtryk for dårlig kvalitet. Gennemgang af nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyringen Som nævnt er der en række nationale indikatorer, som det indstilles ikke at inddrage i driftsmålstyringen. Dette skyldes bl.a., at ansvaret for disse indikatorer ligger i kommunerne, eller at målene ikke egner sig til løbende måling som det forudsættes i driftsmålstyring. Endelig er der mål, som det ikke vurderes relevant at indføre på nuværende tidspunkt, ud fra en betragtning om, at der er andre mål, som det er mere relevant at følge i øjeblikket. De nationale indikatorer, som ikke indføres som driftsmål på nuværende tidspunkt, men som helt eller delvist er et regionalt ansvar, vil blive fulgt via administrative fora med henblik på løbende vurdering af, om der er behov for opfølgning, herunder om målene skal foreslås indført som driftsmål ved en senere årlig opdatering. Oversigten over de nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyring fremgår af bilag 2. Hertil kommer, at de nationale mål Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, Patientoplevet inddragelse, Indlagte i psykiatrien, der bæltefikseres og Produktivitet på sygehusene ikke implementeres direkte, men i stedet understøttes af eksisterende driftsmål, jf. ovenfor. Ved at arbejde med målopfyldelsen for driftsmålene regionalt arbejdes der indirekte med at forbedre målopfyldelse for de nationale indikatorer. Der er således ikke tale om indførsel af to parallelle måleparadigmer. KONSEKVENSER RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter modtagelsen af udvalgenes høringssvar vil administration forelægge et revideret udkast til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer for forretningsudvalget den 6. december. Forslaget ventes forelagt regionsrådet den 13. december. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 25 af 40

17 BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over forslag til opdaterede driftsmål 2. Nationale indikatorer der ikke medtages i driftsmålsstyringen Side 26 af 40

18 6. ORIENTERINGSSAG: AFRAPPORTERING AF DRIFTSMÅL OG KONGEINDIKATORER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har besluttet at drøfte status og fremdrift på kongeindikatorer og driftsmålene fire gange om året. Dette er den tredje rapportering på driftsmålene i Rapporteringen indgår som integreret del af sundhedsudvalgets politikopfølgende opgave og har mulighed for at tage politiske initiativer på baggrund af rapporteringen. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at rapporteringen på kongeindikatorer og driftsmål tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. SAGSFREMSTILLING Emner til politisk drøftelse ved FU tavlemøde Forretningsudvalget havde opfølgning fra tidligere tavlemøde den 7. juni 2016 vedrørende antibiotikaforbrug, hvor forretningsudvalget ønskede at høre om hvilke tiltag, der kan tages for at flytte udviklingen i antibiotikaforbruget i Region Hovedstaden. Administrationens redegørelse herfor er vedlagt som bilag 1. Det er administrationens vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere initiativer. Ventetid akuttelefonen Data for akuttelefonen, som indgår i denne afrapportering, viser, at 74 pct. af opkaldene er besvaret inden for 10 minutter og 40 pct. er besvaret inden for 3 minutter. Ambitionsniveauet er henholdsvis 100 og 90 pct. Nye foreløbige data for august 2016 viser imidlertid, at 90 pct. af opkaldene blev besvaret inden for 10 minutter og 59 pct. af opkaldene blev besvaret inden for 3 minutter. Det har ikke været tidsmæssigt muligt at få data for august med i denne afrapportering. Målopfyldelsen for august er den bedste målopfyldelse, der har været målt i det seneste år. Dette til trods for at antal opkald i august 2016 er på niveau med antal opkald for august Den positive udvikling skyldes særligt, at der har været tilgang af personale, som betyder, at det i højere grad er muligt at vagtplanlægge, så behovet kan dækkes. Dette gælder specielt de tidspunkter på døgnet, hvor der er mange opkald. Ventetid på akutmodtagelser / klinikker Ventetid på akutmodtagelser / klinikker er et driftsmål, hvor ambitionsniveauet gennem lang tid har været opfyldt. For ventetid til behandling igangsat inden for 1 time er ambitionsniveauet 50 %. Reelt har målopfyldelsen varieret mellem 73 % og 80 %. For ventetid til behandling igangsat inden for 4 time er ambitionsniveauet 95 %. Reelt har målopfyldelsen konstant ligget på 99 %. I forbindelse med opdateringen af driftsmål i efteråret 2016 indstiller administrationen at målet tages ud af driftsmålstyringen, idet det er administrationens vurdering, at der er andre områder, som det aktuelt er vigtigere at følge gennem driftsmålstyringen med henblik på at forbedre målopfyldelsen. Udredning inden for 30 dage Udredning inden for 30 dage er et driftsmål, som der fortsat er vanskeligheder med at opfylde for så vidt angår somatik og børne- og ungdomspsykiatri. For somatik ses der særligt udfordringer med at efterleve retten til hurtig udredning inden for specialerne/områderne mave-, tarm- og leversygdomme, mave- og tarmkirurgi, hjertesygdomme, lungesygdomme, hjerne- og nervesygdomme, herunder demens, hud- og allergisygdomme, billeddiagnostik samt på børneområdet. Forretningsudvalget har drøftet driftsmålet flere gange. Side 27 af 40

19 Patienternes ret til hurtig udredning og behandling skærpes ved lovændring, der træder i kraft den 1. oktober Dette forventes at lægge yderligere pres på regionens kapacitet til udredning og behandling. Samtidig revideres den nationale monitorering, som driftsmålstyringen bygger på. Den ændrede monitorering forventes at give et mere retvisende billede af, om udredningsretten er overholdt. Administrationen arbejder med implementering af den ændrede lovgivning og monitorering. Ministeriets vejledning til den ændrede lovgivning samt Sundhedsdatastyrelsens vejledning til den ændrede monitorering er dog forsinkede. Vejledningerne er en forudsætning for hospitalernes implementering af ændringerne, hvorfor det er en stor udfordring, at de endnu ikke er modtaget. Monitorering af udredningsret kan på den baggrund ikke forventes at være retvisende fra, at ændringerne træder i kraft den 1. oktober Der pågår også et arbejde med at sikre tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling på regionens hospitaler. Sundhedsudvalget havde på sit møde den 30. august 2016 en drøftelse af mulige strukturelle tiltag til at øge kapaciteten. Sideløbende hermed har administrationen i samarbejde med hospitalsdirektionerne igangsat en proces for at afdække hvilke områder, der har de største kapacitetsudfordringer, og hvordan disse bedst kan løses inden for de økonomiske rammer. Afdækningen vil ske i løbet af august og september Sundhedsudvalget får på mødet den 25. oktober 2016 en status for administrationens arbejde med initiativerne til forbedring af kapaciteten. Det kan desuden oplyses, at sundhedsudvalget den 30. august 2016 har modtaget en status for den aktuelle varetagelse af udredningsretten. Det fremgår heraf, at de enkelte hospitaler fortsat arbejder med at forbedre varetagelsen af udredningsretten, herunder med at sikre tilstrækkelig udredningskapacitet og korrekt registreringspraksis. Arbejdet understøttes af tavlemøder på direktions- og afdelingsniveau som led i regionens driftsmålstyring samt løbende erfaringsudveksling mellem hospitalerne. Sundhedsudvalget venter at vende tilbage til forretningsudvalget i december. Tredje kvartårlige rapportering i øvrigt Status og fremdrift for kongeindikatorerne er opgjort i bilag 2. Kongeindikatorer Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens / besøgets forløb Dette er indikatoren for den politiske målsætning "patientens situation styrer forløbet". Der er fastlagt et ambitionsniveau på 4,5, målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Der måles ved de aktuelle målinger på Amager og Hvidovre Hospital samt i Region Hovedstadens Psykiatri. Udrulningen af Den Løbende Patienttilfredshedsmåling fortsætter. Målopfyldelsen er ved denne måling (juli 2016) 4,4 i somatikken og 4,1 i psykiatrien. Der er tale om et fald fra henholdsvis 4,5 (somatikken) og 4,2 (psykiatrien) ved den seneste forelæggelse. Målopfyldelse for kliniske kvalitetsdatabaser Dette er kongeindikatoren for den politiske målsætning "høj faglig kvalitet". Ambitionsniveauet er sat til 80 % målopfyldelse, og den aktuelle måling (juni 2016) viser en målopfyldelse på 72 %. Der er tale om et fald fra 79 % ved den seneste forelæggelse (måling for marts 2016). I dette tilfælde er det dog ikke retvisende at sammenligne den aktuelle måling med tidligere målinger. Ved hver måling sker der en opdatering af data tilbage i tid. Introduktion af nye databaser og indikatorer og/eller udeladelse af andre databaser og indikatorer, som ikke længere er aktuelle at medtage, kan have stor betydning for målopfyldelsen fra måling til måling. Det gør sig særligt gældende ved denne måneds afrapportering, hvor der er sket en række ændringer i datagrundlaget. Side 28 af 40

20 Faldet i målopfyldelse for indikatoren for de kliniske kvalitetsdatabaser fra 79 % til 72 % skyldes bl.a., at alle indikatorer på nær én fra Dansk Intensiv Database (DID) ikke indgår i opgørelsen på grund af midlertidige problemer med validiteten. Dette problem ventes løst ved næste kvartårlige opdatering. Da denne ene indikator ikke opfylder standarden, og da indikatoren derfor bidrager med 0 til målopfyldelsen falder den samlede målopfyldelse, Ved forrige måling bidrog DID med 92 %. Det betyder i sig selv en niveauforskel i målopfyldelsen på lidt over 2 %. Hjemtagning af eksterne midler til forskning og innovation fra offentlige og private kilder Dette er indikatoren for den politiske målsætning "ekspansive vidensmiljøer". Der måles på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der er fastlagt et ambitionsniveau på minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler. Målopfyldelse ved denne måling (juli 2016): 531 mio. kr. for perioden januar - juli I lighed med seneste måling er målet opfyldt. Det daværende resultat var 302 mio. kr. Driftsmål Status og fremdrift for alle driftsmål er opgjort i bilag 3-5. Det bemærkes, at den årlige opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer er igangsat, og at administrationen har udarbejdet et forslag hertil. Administrationen vil anmode de stående udvalg om bemærkninger til administrationens forslag. Forslaget med indarbejdelse af de stående udvalgs bemærkninger ventes forelagt forretningsudvalget parallelt med den kommende kvartårlige rapportering på kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer i december KONSEKVENSER Afrapporteringen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Antibiotikaforbrug - forretningsudvalget 2. Bilag 5 status på driftsmål det sociale område, Bilag 6 - Bemærkninger Bilag 3 status på driftsmål sundhed Bilag 2-status på kongeindikatorer Bilag 4 Status på Driftsmål regional udvikling Side 29 af 40

21 7. BESLUTNINGSSAG: PERMANENT UDBREDELSE AF HPV- HJEMMETEST BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE For at understøtte en højere deltagelsesprocent i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet bevilligede det tidligere regionsråd kr. 2,2 mio. til at gennemføre et pilotprojekt med HPV-hjemmetest (human papillomavirus-hjemmetest). Pilotprojektet startede i maj 2014 og de sidste invitationer blev sendt ud i juni I nærværende sagsfremstilling forelægges resultaterne fra pilotprojektet til politisk godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende, at HPV-hjemmetest permanent udbredes som tilbud til kvinder, der ikke deltager i den rutinemæssige screening for livmoderhalskræft. POLITISK BEHANDLING Anbefalet. SAGSFREMSTILLING Sundhedsstyrelsen har fastlagt et mål om, at 85 % af kvinder i den screeningsberettigede alder undersøges for forstadier til livmoderhalskræft. Deltagelsesprocenten i screeningsprogrammet for livmoderhalskræftscreening har generelt i alle regionerne været lavere end den fastsatte standard. I Region Hovedstaden undersøges ca. 76 % af de screeningsberettigede kvinder, svarende til kvinder i alderen år, for forstadier til livmoderhalskræft. Halvdelen af de årlige ny-diagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft i Region Hovedstaden findes hos de 24 %, der ikke screenes for livmoderhalskræft. Da screening for livmoderhalskræft kan afsløre celleforandringer, der kan være forstadier til livmoderhalskræft, har kvinder, der ikke tager imod screeningstilbuddet, således en højere risiko for at udvikle livmoderhalskræft sammenlignet med kvinder, der deltager i screening. Sundhedsstyrelsen har tidligere anmodet regionerne om at gennemføre initiativer til at sikre en bedre deltagelse i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet. Samtidig har regeringen med Kræftplan IV lagt op til at afsætte i alt 25 mio. kr. i til livmoderhalskræftscreening af kvinder født før 1948 og til initiativer, der skal øge deltagelse i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Resultater fra pilotprojekt med HPV-hjemmetest Med henblik på en øget deltagelse i screeningsprogrammet gennemførte regionen i et pilotprojekt med HPV-hjemmetest. Af de kvinder i regionen, der på daværende tidspunkt ikke deltog i den rutinemæssige screening for livmoderhalskræft, modtog tilfældigt udvalgte kvinder en invitation om at deltage i projektet kvinder valgte at deltage og kvinder returnerede den tilsendte HPV-hjemmetest. HPV-hjemmetest kan alene undersøge, om kvinder er inficeret med HPVvirus, men ikke hvorvidt disse kvinder har celleforandringer, alvorlige forstadier til livmoderhalskræft eller livmoderhalskræft. Dette kan først undersøges efter, at der foreligger en celleprøve fra de pågældende kvinder. De kvinder, der returnerede HPV-hjemmetesten og efterfølgende blev testet HPV-positive, skulle derfor, som vanligt, have foretaget en gynækologisk undersøgelse inkl. en celleprøve hos egen læge før en eventuel kræftdiagnose kunne stilles. Opfølgning på kvinderne er afsluttet, og der er påvist en øget tilslutning til livmoderhalskræftscreeningsprogrammet som følge af projektet. Den øgede deltagerprocent har medført, at flere tilfælde af henholdsvis lette, moderate og svære celleforandringer har kunnet opspores og behandles. Der er således påvist en forbedret forebyggelse af livmoderhalskræft som følge af en øget deltagerprocent. Pilotprojektets resultater er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1 og 2. På baggrund af resultaterne fra pilotprojektet og en beregning af udgifterne forbundet med at implementere HPV-hjemmetest, anbefaler administrationen, at HPV-hjemmetest permanent udbredes som et fast regionalt tilbud til kvinder, der ikke deltager i den rutinemæssige screening for livmoderhalskræft. Side 30 af 40

22 En permanent udbredelse af HPV-hjemmetest kan igangsættes i løbet af foråret Ved at udbrede HPV-hjemmetest som et permanent tilbud vil flere kvinder blive henvist til alment praktiserende læger for at blive fulgt op efter en positiv HPV-analyse. Dette vil medføre, at antallet af praksisrekvirerede analyser for celleforandringer øges. Hertil vil flere tilfælde af celleforandringer og forstadier til kræft blive opsporet som følge af en permanent udbredelse af HPV-hjemmetest, hvilket vil medføre øget aktivitet til udredning og behandling. En permanent udbredelse vil yderligere medføre, at flere forstadier til livmoderhalskræft vil blive opsporet og behandlet, før de udvikler sig til kræft, og der vil som følge heraf ske et fald i antallet af behandlingskrævende livmoderhalskræfttilfælde. Hvor stor en besparelse dette vil medføre for regionen er ikke mulig at kvantificere. Det forventes, at kvinder over en treårig implementeringsperiode, svarende til kvinder årligt, skal tilbydes en HPV-hjemmetest, såfremt det besluttes at HPV-hjemmetest udbredes permanent som et tilbud i regionen. Herefter forventes puljen af ikke-screenede kvinder at falde til et stabilt leje på under kvinder årligt. Dette skal ses i lyset af, at store fødselsårgange forlader screeningen i perioden frem mod Forebyggelseseffekt ved implementering af HPV-hjemmetest i Region Hovedstaden Det vurderes, at en permanent udbredelse af HPV-hjemmetest som tilbud til kvinder i Region Hovedstaden, der ikke reagerer på tilbuddet om screening for livmoderhalskræft, kan medføre en øget deltagelse i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet i regionen. Således vurderes andelen af kvinder i Region Hovedstaden, der undersøges for forstadier til livmoderhalskræft, at kunne øges fra de nuværende 76 % til 83,5 %. Hermed vil regionen nærme sig Sundhedsstyrelsens mål om, at 85 % af kvinder i screeningsalderen screenes for livmoderhalskræft. Der er evidens for, at for hver 8. kvinde, som behandles for moderate til svære forstadier til livmoderhalskræft, forebygges ét tilfælde af kræft. Det forventes således på sigt, at over 50 af regionens gennemsnitlige 120 livmoderhalskræfttilfælde pr. år kan forebygges eller opspores, hvis HPV-hjemmetest gøres til et fast tilbud til kvinder, der ikke deltager i den rutinemæssige screening. Således er det forventningen, at en permanent udbredelse af HPV-hjemmetest vil medføre en reduktion i antallet af behandlingskrævende celleforandringer og livmoderhalskræfttilfælde i Region Hovedstaden. KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen vil HPV-hjemmetest blive permanent udbredt. Yderligere vil en tiltrædelse af indstillingen medføre en forbedring af forudsætningerne for, at regionen kan nå det fastlagte mål om, at 85 % af kvinder i den screeningsberettigede alder undersøges for forstadier til livmoderhalskræft. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En permanent udbredelse af HPV-hjemmetest vurderes til at indebære driftsudgifter til informationsmateriale, forsendelse, børster samt efterfølgende analyser for 4 mio. kr. i det første år. Udgifterne vurderes herefter at falde til 3,2 mio. kr., når HPV-hjemmetesten er fuldt ud implementeret efter tredje år. Hertil skal tillægges udgifter til praksisrekvirerede analyser for celleforandringer. Det er ikke på forhånd muligt at kvantificere mer- og mindreudgifter knyttet til en permanent udbredelse af HPV-hjemmetest som tilbud yderligere. Hertil kommer, at både befolkningstilgang og variation i til- og fragang i gruppen af screeningsberettigede kvinder (23-64 år) i det ordinære screeningsprogram vil have betydning for de afledte konsekvenser. Det forventes dog, at en idriftsættelse af HPV-hjemmetest som et tilbud til kvinder, der ikke deltager i den rutinemæssige screening for livmoderhalskræft, på sigt vil medføre både en økonomisk gevinst som følge af mindre aktivitet og en øget livskvalitet som følge af en øget forebyggelse af kræfttilfælde. Driftsudgifterne til HPV-hjemmetesten kan finansieres via kræftpuljemidler til øget kapacitet indenfor de parakliniske specialer fra regeringens Sundhedsstrategi. Sker finansiering via denne kræftpulje, vil der Side 31 af 40

23 være tale om varige midler. Alternativt vil finansiering muligvis kunne ske via midler fra regeringens Kræftplan IV, såfremt det vedtages at følge regeringens forslag om at afsætte i alt 25 mio. kr. i til livmoderhalskræftscreening af kvinder født før 1948 og til initiativer, der skal øge deltagelse i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober 2016 og regionsrådet den 11. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1. Notat vedr. implementering af HPV-hjemmetest til kvinder, der ikke deltager i screeningstilbud. 2. Bilag 2. Forebyggelseseffekt ved HPV-hjemmetest, afrapportering maj 2016 Side 32 af 40

24 8. ORIENTERINGSSAG: KRÆFTMONITORERING 2. KVARTAL 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Data fra den nationale monitorering på kræftområdet offentliggøres kvartalsvis. Den 8. september 2016 offentliggør Sundhedsstyrelsen monitoreringsdata for 2. kvartal Dataene skulle oprindeligt være offentliggjort den 31. august 2016, men grundet tekniske problemer med registrering i Region Nordjylland har offentliggørelsen været udskudt - og perioden for datatræk er dermed forlænget med 20 dage. Der indgår derfor flere registrerede forløb i perioden, end der ellers ville have været. der orienteres hermed om monitoreringsdataene med fokus på de 5 kræftpakker, som udvalget har udvalgt som særlige fokusområder for en forbedring af forløbstiderne samt de kræftpakker, hvor målopfyldelsen er under nedre kvartil (dvs. den fjerdedel af pakkeforløbene med den laveste andel fennemført inden for standardforløbstiderne). INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager kræftmonitoreringen for 2. kvartal 2016 til efterretning POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. SAGSFREMSTILLING National og regional målopfyldelse De nyeste tal for monitorering viser, at den samlede målopfyldelse i Region Hovedstaden er faldet fra 85 % i 1. kvartal 2016 til 81 % i 2. kvartal Udviklingen er med undtagelse af Region Nordjylland tilsvarende i de øvrige regioner. Til trods for en samlet set mindre tilbagegang i Region Hovedstaden ses dog også en positiv udvikling for nogle kræftpakker med en forbedring eller fortsat flot målopfyldelse i 2. kvartal 2016, herunder hoved- og halskræft, lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi, kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken, livmoderkræft, kræft i æggestok og kræft i nyren. Der ses jf. nedenstående imidlertid en tilbagegang eller lav målopfyldelse for andre kræftpakker, herunder brystkræft, lungekræft og prostatakræft. Der er på landsplan registreret knap henviste patienter til udredning i et pakkeforløb for kræft i 2. kvartal 2016, hvilket svarer til niveauet for 1. kvartal For Region Hovedstaden er der i 2. kvartal 2016 registreret henviste patienter til udredning i et pakkeforløb for kræft, hvilket er et mindre fald på 52 patienter eller 4 % siden 1. kvartal Faldet skal ses i sammenhæng med, at perioden for datatræk er forlænget med 20 dage jf. ovenstående, og at der indgår patientforløb for en længere periode end i tilsvarende monitoreringsdata for tidligere kvartaler. Et nærmere indblik i antal patienter på tværs af hospitalerne viser, at Herlev og Gentofte Hospital i 1. kvartal 2016 havde registreret 421 af de henviste patienter for kræft i Region Hovedstaden svarende til 34 %, mens hospitalet i 2. kvartal 2016 kun havde registreret 198 af de henviste patienter for kræft svarende til 17 %. En mulig forklaring på dette fald i registrerede henviste patienter kan skyldes overgangen til Sundhedsplatformen den 21. maj Udviklingen i målopfyldelsen for kræftudvalgets fokusområder I 2014 udvalgte kræftudvalget følgende 5 kræftpakker som særlige fokusområder for en forbedring af målopfyldelsen: Brystkræft Hoved- og halskræft Side 33 af 40

25 Prostatakræft Tyk- og endetarmskræft Lungekræft. Nedenfor ses målopfyldelsen for de 5 udvalgte kræftpakker. Til sammenligning er målopfyldelsen medtaget for henholdsvis 2. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016 samt for hele landet i 2. kvartal Tabel 1: Målopfyldelse i forløbstider for 5 udvalgte kræftpakker Region Hovedstaden Hele landet 2. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 2. kvt Brystkræft Kirurgi 68 % 85 % 70 % 80 % Hoved- og halskræft Kirurgi 92 % 91 % 89 % 90 % Strålebehandling 69 % 77 % 85 % 65 % Kræft i tyk- og endetarm Kirurgi 88 % 91 % 90 % 87 % Kemoterapi 64 % 75 % 75 % 78 % Prostatakræft Kirurgi 71 % 63 % 50 % 48 % Nervebesparende kirurgi 100 % 97 % 88 % 90 % Lungekræft Kirurgi 56 % 57 % 33 % 59 % Kemoterapi 84 % 88 % 79 % 88 % Strålebehandling 68 % 73 % 75 % 75 % Stationære data. Monitoreringsdata er opgjort for første behandlingsform. Af tabellen fremgår et fald i målopfyldelsen for flere kræftformer blandt andet brystkræft, prostatakræft samt kirurgisk og medicinsk behandling af lungekræft. Der er imidlertid fortsat en god målopfyldelse for hoved- og halskræft samt kirurgisk behandling af kræft i tyk- og endetarm. Pakkeforløb med forløbstider under nationale nedre kvartil I Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitoreringsdata er der særligt opmærksomhed på de kræftpakker, hvor målopfyldelsen er lig med eller under den nationale nedre kvartil, dvs. den fjerdedel af pakkeforløbene med den laveste andel gennemført inden for standardforløbstiderne. I 2. kvartal 2016 er nedre kvartil 67 %. Det forventes på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen vil have fokus på, hvordan forløbstiderne i Region Hovedstaden kan forbedres for nedenstående pakkeforløb: Tabel 2: Pakkeforløb med forløbstider under 2. kvartil Region Hovedstaden Hele landet 1. kvt. 2. kvt. 2. kvt Tarmkræftmetastaser i leveren kirurgi 9 % 35 % 58 % Prostatakræft kirurgi 63 % 50 % 48 % Lungekræft kirurgi 57 % 33 % 59 % Stationære data. Forløbstiden er opgjort for patienternes første behandlingsform. Af tabellen fremgår det, at Region Hovedstaden har 3 pakkeforløb i 2. kvartal 2016, hvor standardforløbstiden er under nedre kvartil på 67 %. De samme 3 pakkeforløb lå ligeledes under nedre kvartil på 67 % i 1. kvartal I 1. kvartal 2016 lå kirurgisk kræft i æggestok og kemoterapi ved akut leukæmi/mds også under nedre kvartil på 67 %. I 2. kvartal 2016 har der været en bemærkelsesværdig fremgang i målopfyldelsen for kirurgisk behandling af kræft i æggestok. Her er målopfyldelsen steget fra 43 % til 90 %. Side 34 af 40

26 Der er allerede igangsat flere initiativer, som forventes at kunne bidrage til overholdelse og optimering af standardforløbetiderne, så som kapacitetsudvidelser, samling af ekspertise samt optimering af arbejdsgange internt og med henvisende hospitaler. For tarmkræftmetastaser i leveren afventes fortsat et revideret pakkeforløb fra Sundhedsstyrelsen. Der er registreringsmæssige udfordringer i det nuværende pakkeforløb, som ikke gør det muligt at opnå en høj målopfyldelse. I forhold til kirurgisk behandling af lungekræft har der særligt været fokus på at nedbringe ventetider i overgange mellem udredende og behandlende afdelinger. Lungekræft indgår som en del af pilotprojektet med en forløbsansvarlig vicedirektør, og det forventes, at der som følge heraf igangsættes nye initiativer til forbedring af målopfyldelsen. For prostatakræft er der udmøntet midler til kapacitetsudvidelse via regeringens sundhedsstrategi. Desuden forventes den operative kapacitet og arbejdsgange at blive optimeret ved en samling af urologien på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i efteråret KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Koncerndirektør Else Hjortsø / Vicedirektør i Center for Sundhed JOURNALNUMMER [ ] BILAGSFORTEGNELSE kvt 2016 Monitorering af kræftområdet 2. Kvaludv_cancer_farve_Q1_2016_Q2_2016 LPR Side 35 af 40

27 9. EVENTUELT EVENTUELT Studietur til Give friklinik: Sundhedsudvalget tilkendegav, at de ønsker en studietur af en dags varighed til Give Friklinik og bad administrationen om at planlægge en sådan tur i november. Side 36 af 40

28 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Mødelokale på regionsgården H4 MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Fraværende punkt 5-8 Annie Hagel Rådsmedlem Katrine Vendelbo Dencker Rådsmedlem Afbud Leila Lindén Rådsmedlem Lene Kaspersen Rådsmedlem Marianne Stendell Rådsmedlem Fraværende punkt 2-8 Niels Høiby Rådsmedlem Ole Stark Rådsmedlem Side 37 af 40

29 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen 2. Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Side 38 af 40

30 1. MEDDELELSER - UDVALGET OM DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN MEDDELELSER Regionsrådet besluttede den 16. august 2016 at nedsætte et udvalg om det sammenhængende sundhedsvæsen som et særligt udvalg efter 17, stk. 4. Udvalget er nedsat under regionsrådet, og skal udarbejde forslag til løsning af en række problemstillinger, som kan indgå i det nye regionsråds arbejde med regionens hospitalsplan frem mod Udvalgets virksomhed ophører med udgangen af 2017 og udvalgets løsningsforslag skal derfor afrapporteres til regionsrådet inden da. I det omfang udvalgets forslag berører de stående udvalgs ansvarsområder, vil regionsrådets stillingtagen til forslagene forudsætte en forudgående behandling i de stående udvalg. Oversendes forslagene først til det nye regionsråd, vil de skulle behandles i de stående udvalg, som nedsættes i den nye valgperiode. Udvalgets medlemmer er: Marianne Stendell (A) - formand Susanne Due Kristensen (A) Karin Friis Bach (B) Erik Lund (C) Lise Müller (F) Niels Højby (I) Finn Rudaizky (O) Ole Stark (V) Annie Hagel (Ø) Notat om snitflader til de stående udvalg vedlægges som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat af 7. sept 2016 om sammenhængsudvalget ift styrelsesvedtægten i pd... Side 39 af 40

31 2. MEDDELELSER SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN FOR SUNDHEDSUDVALGET MEDDELELSER Siden sidst har sundhedsudvalget modtaget følgende: Den 7. september 2016: Orientering om monitoreringsdata for kræftpakkerne for 2. kvartal Den 13. september 2016: Orientering om maksimale ventetider for august måned. Arbejdsplan for sundhedsudvalget 2016: Arbejdsplanen er vedlagt i bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsudvalget_ arbejdsplan Side 40 af 40

32 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -1 af 20

52 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -1 af 8 q1 q1 - Har du kendskab til patientkontoret/patientvejleder-funktionen? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Ja, jeg ved, at de findes 53% 100% Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de 33% 100% BC Nej 14% 100% TOTAL 100% 100% 100% 100% Sign.level: 95% AC AB 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 1 of 8

53 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -2 af 8 q2 q2 - Er det i din funktion relevant at kunne oplyse patienter/pårørende om, at patientvejlederne findes, og hvad de kan hjælpe med? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Ja, i høj grad 24% 21% 34% 11% C AC Ja, i nogen grad 24% 24% 29% 12% C C Nej, kun i mindre grad 20% 24% 18% 11% C Nej, slet ikke 30% 29% 19% 58% B AB Ved ikke 3% 3% 0% 8% B B TOTAL 100% 100% 100% 100% Sign.level: 95% 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 2 of 8

54 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -3 af 8 q3 q3 - Har du inden for det seneste år oplyst patienter/pårørende om muligheden for at kontakte en patientvejleder? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Ja 52% 39% 71% Nej 48% 61% 29% TOTAL 100% 100% 100% Sign.level: 95% B A 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 3 of 8

55 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -4 af 8 q4 q4 - Har du inden for det seneste år i forbindelse med dit arbejde selv kontaktet en patientvejleder? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Ja 11% 6% 19% Nej 89% 94% 81% TOTAL 100% 100% 100% Sign.level: 95% B A 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 4 of 8

56 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -5 af 8 q5 q5 - Hvordan oplevede du muligheden for at komme i kontakt med patientvejlederen (enten telefonisk, via mail eller ved fremmøde)? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Virkelig god 31% 38% 28% God 54% 46% 59% Dårlig 10% 13% 9% Virkelig dårlig 4% 4% 4% TOTAL 100% 100% 100% Sign.level: 95% 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 5 of 8

57 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -6 af 8 q6 q6 - Hvor er du ansat? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Amager og Hvidovre Hospital 8% 9% 10% 5% Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 10% 9% 11% 8% Bornholms Hospital 2% 2% 2% 1% Herlev og Gentofte Hospital 15% 15% 17% 13% Nordsjællands Hospital 8% 7% 13% 2% C AC Rigshospitalet 25% 29% 21% 21% B Region Hovedstadens Psykiatri 15% 15% 12% 23% Den Præhospitale Virksomhed 1% 1% 0% 1% B Region Hovedstadens Apotek 0% 3% Den Sociale Virksomhed 2% 2% 0% 11% Koncerncentrene 13% 13% 14% 13% AB TOTAL 100% 100% 100% 100% Sign.level: 95% 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 6 of 8

58 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -7 af 8 q7 q7 - Hvilken faggruppe tilhører du? Kendskab til patientvejlederfunktionen TOTAL Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej A B C BASE Læge 13% 13% 18% 5% Tandlæge C C Sygeplejerske 29% 32% 29% 17% C C Social- og sundhedsassistent 8% 7% 8% 11% Social- og sundhedshjælper 0% 0% Ergoterapeut 1% 1% 2% 1% Fysioterapeut 1% 1% 2% 1% Jordemoder 1% 1% 1% C Bioanalytiker 3% 3% 2% 7% Radiograf 2% 2% 3% 3% B Psykolog 1% 1% 0% 1% Andet sundhedsfagligt personale 2% 1% 1% 8% Pædagogisk og socialfagligt personale 2% 1% 2% 5% 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 7 of 8 AB

59 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 2 - Side -8 af 8 Portør 2% 2% 1% 5% Rengøringspersonale Køkkenpersonale 1% 0% 0% 3% Teknisk personale 3% 3% 1% 6% B B Servicepersonale 2% 2% 1% 2% Lægesekretær 6% 8% 5% 1% C C Administrativt AC-personale 10% 9% 12% 9% Andet administrativt personale 13% 13% 12% 12% Andet AC-personale 1% 1% 1% 1% Anden faggruppe 1% 1% 5% TOTAL 100% 100% 100% 101% Sign.level: 95% B 2016 NORSTAT RDA46688_ Page 8 of 8

60 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 3 - Side -1 af 5 Bilag 3. Metode i de to undersøgelser med vedhæftede spørgeskemaer Metode telefonisk spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsen er en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt patienter og pårørende, der har haft en kontakt med en af regionens patientvejledere i maj måned Spørgeskemaundersøgelsen belyser patienter og pårørendes oplevelse af patientvejlederfunktionen og hvorvidt ordningen fungerer efter hensigten. Spørgerammen er udarbejdet i samarbejde med Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse og selve undersøgelsen og interviewene er håndteret af virksomheden Telefaction, som Region Hovedstaden tidligere har brugt i forbindelse lignende undersøgelser. Det har ikke været muligt med den eksisterende telefonløsning i Patientkontoret, at gennemføre en indledende rekruttering af patienter/pårørende til undersøgelsen, hvorfor patienter og pårørende i forbindelse med selve kontakten til Patientkontoret er blevet spurgt, om de ønsker at deltage i undersøgelsen. Det har undervejs vist sig at være en fejlkilde, idet der i Patientkontoret findes en række samtaler med patienter, der er i så belastet en situation, at det ikke vurderes muligt indenfor rammen af en sådan samtale at bede om patientens samtykke til at deltage i en spørgeundersøgelse. Det er imidlertid opfattelsen, at de patienter, som ikke indgår i undersøgelsen er lige så tilfredse eller utilfredse, som dem der indgår. Spørgeskema til telefonisk undersøgelse Spørgeskema om patienter/pårørendes oplevelse af patientvejleder-funktionen i Region Hovedstaden i Introtekst (læses op af intervieweren) Goddag, mit navn er [interviewerens navn]. Træffer jeg [patientens navn]? Jeg ringer på vegne af patientvejlederne i Region Hovedstaden. Du har for nyligt været i kontakt med en patientvejleder også kaldet patientkontoret, hvor du også gav tilsagn om, at vi måtte ringe dig op for at stille dig et par spørgsmål? Har du tid til, at jeg stiller dig et par spørgsmål om din seneste kontakt med patientvejlederen nu? Det tager max 5 minutter og dine svar bliver behandlet anonymt ii. Spørgeskemaet (Spørgsmålene læses op, som de er skrevet. Med mindre andet er angivet, læses samtlige svarkategorier op med undtagelse af Ved ikke. Med mindre andet er angivet, må respondenten desuden kun afgive ét svar pr. spørgsmål. Hvis patienterne kommer med uddybende kommentarer til de enkelte spørgsmål undervejs, skal kommentarerne skrives ind i det sidste kommentarfelt evt. med angivelse af, hvilket spørgsmålet det omhandlede.) Det første jeg vil spørge dig om, er: 1. Henvendte du dig til patientvejlederen som patient eller som pårørende? (Svarkategorierne læses ikke op) Patient Pårørende

61 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 3 - Side -2 af 5 2. Hvordan fik du kendskab til patientvejlederen? - og her må du gerne afgive flere svar. Var det: I forbindelse med dit indkaldelsesbrev? Via hospitalspersonale? Via opslag/pjecer på afdelingen eller på hospitalet? Via info-skærme på hospitalet? Via internettet? Via egen praktiserende læge? Gennem familie, venner eller netværk? På baggrund af forhåndskendskab? Andet [Intervieweren noterer, hvad respondenten angiver] 3. Hvordan oplevede du muligheden for at komme i kontakt med patientvejlederen enten telefonisk, via mail eller ved fremmøde? Oplevede du, at den var Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig Ved ikke 4. Oplevede du, at patientvejlederen var imødekommende? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke 5. Oplevede du, at du fik den information og vejledning, du havde brug for? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke 6. Havde du brug for, at patientvejlederen henviste dig videre til andre relevante personer? Ja Nej (Gå til spm. 8) Ved ikke (Gå til spm. 8) 7. Henviste patientvejlederen dig til andre relevante personer? Ja Nej Ved ikke

62 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 3 - Side -3 af 5 8. Er du alt i alt tilfreds med din kontakt med patientvejlederen? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved ikke Her til slut vil jeg høre dig: 9. Har du andre kommentarer til din kontakt med patientvejlederen? Så har jeg ikke flere spørgsmål. Mange tak for din hjælp. iii i Undersøgelsen er sat i værk, fordi politikerne i Region Hovedstaden gerne vil vide mere om patientvejlederfunktion, patienternes oplevelse af funktionen og om ordningen fungerer efter hensigten. Resultaterne vil blive forelagt politikerne sommeren ii Alle patienter, der har haft en kontakt med en patientvejleder/patientkontoret, vil blive spurgt om at deltage i denne undersøgelse. Navn og telefonnummer bliver slettet efter, at interviewet er afsluttet og vil altså ikke kunne kædes sammen med svarene. Det vil derfor ikke være muligt at se, hvad du som enkeltperson har svaret. iii Såfremt respondenterne har spørgsmål til undersøgelsen eller til deres tidligere kontakt med patientvejlederne, kan de kontakte patientvejlederen på det hospital, hvor de tidligere har haft en kontakt med patientvejlederen. Metode spørgeskemaundersøgelse blandt personale Medio maj 2016 blev der via analysefirmaet Nordstat udsendt et kort spørgeskema på syv spørgsmål til medlemmerne af regionens medarbejderpanel, med spørgsmål om kendskabet til Patientkontoret. Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Data er behandlet af Norstat og leveret til Enhed for Patientvejledning som rådata. Spørgeskema til medarbejderpanelet Spørgeskema om personalets kendskab til og brug af patientvejlederne/patientkontoret Patientvejlederne/patientkontorerne på hospitalerne i Region Hovedstaden Politikerne i Region Hovedstaden ønsker at undersøge kendskabet til og synligheden af patientvejlederne/ patientkontorerne i regionen. Vi håber, at du vil besvare et par spørgsmål herom. Det tager højst 5 minutter. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet ved hjælp af pilene nederst på siden. Tak for hjælpen! Med venlig hilsen Enhed for Patientvejledning

63 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 3 - Side -4 af 5 Selve spørgeskemaet: 1. Har du kendskab til patientkontoret/patientvejleder-funktionen? Ja, jeg ved, at de findes Ja, jeg ved, at de findes, og jeg ved, hvad de kan hjælpe med Nej (respondenter, der svarer nej skal kun besvare spørgsmål 2 og skal derefter gå til spm. 6) Patientvejlederne har til opgave at bistå med information til patienter og pårørende om sundhedsvæsenet generelt. Derudover har patientvejlederne til opgave at vejlede og rådgive om patientrettigheder, herunder reglerne for frit sygehusvalg, reglerne på klage- og erstatningsområdet, retten til hurtig udredning, behandlingsfrister samt reglerne for behandling i udlandet. 2. Er det i din funktion relevant at kunne oplyse patienter/pårørende om, at patientvejlederne findes, og hvad de kan hjælpe med? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke (respondenten går til spm. 4) Ved ikke 3. Har du inden for det seneste år oplyst patienter/pårørende om muligheden for at kontakte en patientvejleder? Ja Nej 4. Har du inden for det seneste år i forbindelse med dit arbejde selv kontaktet en patientvejleder? Ja Nej (respondenten går til spm. 6) 5. Hvordan oplevede du muligheden for at komme i kontakt med patientvejlederen (enten telefonisk, via mail eller ved fremmøde)? Virkelig god God Dårlig Virkelig dårlig 6. Hvor er du ansat? a. Amager og Hvidovre Hospital b. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital c. Bornholms Hospital d. Herlev og Gentofte Hospital e. Nordsjællands Hospital f. Rigshospitalet

64 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 3 - Side -5 af 5 g. Region Hovedstadens Psykiatri h. Den Præhospitale Virksomhed i. Region Hovedstadens Apotek j. Den Sociale Virksomhed k. Koncerncentrene 7. Hvilken faggruppe tilhører du? a. Læge b. Tandlæge c. Sygeplejerske d. Social- og sundhedsassistent e. Social- og sundhedshjælper f. Ergoterapeut g. Fysioterapeut h. Jordemoder i. Bioanalytiker j. Radiograf k. Psykolog l. Andet sundhedsfagligt personale m. Pædagogisk og socialfagligt personale n. Portør o. Rengøringspersonale p. Køkkenpersonale q. Teknisk personale r. Servicepersonale s. Lægesekretær t. Administrativt AC-personale u. Andet administrativt personale 8. Har du andre kommentarer til dit kendskab til og synligheden af patientvejlederne/patientkontorerne? [Åbent kommentarfelt] Tak for din besvarelse! Mvh. Enhed for Patientvejledning Ved afslutning omdirigeres respondenterne til denne hjemmeside:

65 der skal vises her. Fejl! Brug fanen Startside til at anvende Normal - Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -1 af 19 Patientkontoret Årsberetning 2015 Enhed for Patientvejledning Region Hovedstaden

66 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -2 af 19 Indhold 1. Indledning Opgaver og funktion Organisering 4 4. Særligt om året Ny hospitalsstruktur Patientmobilitet Digital post Medie-sager 5. Aktivitet Antal henvendelser Henvendelser vedrørende hospitaler Henvendelser der ikke vedr. regionens hospitaler 5.2 Kontaktform Hvem henvender sig til Patientkontoret Årsag til henvendelsen Forhold ved hospitalsbehandling Erstatning Klager Service Patientrettigheder Utilsigtede hændelser Andre henvendelser 5.5 Patientvejlederens handlinger. 14 Formidling af kontakt Afholdelse af møder med patienter og pårørende Bistand til klager m.v. 6. Patientmobilitet Kompetenceudvikling og aktiviteter Forventninger til året 2016 i Patientkontoret 18 2

67 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -3 af Indledning Her følger årsberetningen 2015 fra Patientkontoret i Region Hovedstaden. Regionen skal ifølge Sundhedslovens 51 udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet til orientering, ligesom Region Hovedstadens sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen. 2. Opgaver og funktion Det følger af sundhedsloven, at regionerne er forpligtet til at oprette og drive Patientkontor. Patientkontoret er reguleret af Sundhedslovens 51, hvori det blandt andet hedder: Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne har en vigtig rolle for patienter og pårørende, der henvender sig for at få hjælp til at komme videre i sundhedsvæsenet, hvad enten det er med en klage eller et råd om deres muligheder. Det gælder såvel i forhold til hospitalsbehandling (indlagte og ikke indlagte) som psykiatri, primærsektor og kommunesamarbejde samt i overgangene mellem de disse. Hospitalernes afdelinger bruger patientkontorets bistand til at tage potentielle problemstillinger i opløbet, bl.a. ved dialogen med patienter der oplever vanskeligheder i deres forløb enten af praktiske eller kommunikationsmæssig karakter. Dette har desuden den effekt, at det er med til at afbøde antallet af klager. Desuden vejledes personale, der henvender sig i patienters rettigheder og muligheder i bred forstand, og patientvejlederne anvendes således i høj grad som ressourcepersoner på de forskellige hospitaler. Patientkontoret bidrager med at give hospitalsdirektionerne hurtige tilbagemeldinger, hvis der er udfordringer rundt omkring på hospitalerne eller i overgange mellem afdelinger, hospitaler eller sektorer, da patientvejlederne typisk er nogle af de første til at opdage uhensigtsmæssigheder fordi det er her patienter og pårørende henvender sig. Da dette sker uden at patientvejlederne selv er direkte involveret i patientbehandlingen eller de beslutninger, 3

68 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -4 af 19 der træffes, kombineret med patientvejledernes neutralitet, er det en vigtig kilde til indsamling af viden og erfaringer. 3. Organisering Region Hovedstaden har et befolkningstal på fordelt på 29 kommuner. Regionen driver somatisk hospitalsvirksomhed på 11 lokaliteter, som siden 1. januar 2015 er fordelt således over regionens geografiske område: 1 Kilde: Danmarks Statistik 2016, 2. kvartal 4

69 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -5 af 19 Patientkontoret er organisatorisk tilknyttet regionens Enhed for Patientvejledning i Center for Sundhed. Udover Patientkontoret består enheden af grupperne Regnskab og Sygehusvalg. Sygehusvalg er i Region Hovedstaden den enhed, hvor patienter rådgives og vejledes om frit og udvidet frit sygehusvalg, og enheden står for den praktiske omvisitering af patienterne mellem regionens hospitaler, andre regionshospitaler, samarbejdshospitaler og klinikker. Organiseringen af Patientkontor og Sygehusvalg i samme enhed giver gode muligheder for et tæt samarbejde med en høj grad af konkret og generel faglig sparring på tværs af grupperne, således at patienterne sikres ensartet information og vejledning af høj kvalitet. Patientkontoret er bemandet med erfarne patientvejledere med kompetencer indenfor sygepleje, jura og andre relevante akademiske felter. De forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer giver et godt fundament for sparring og samspil samt bidrager til en kontinuerlig faglig udvikling af funktionen. Patientkontoret består af i alt 10 patientvejledere. Én er centralt placeret i Enhed for Patientvejledning, mens de øvrige 9 hver betjener et patientkontor, der er fysisk placeret på hver af regionens hospitaler. I 2015 er antallet af patientvejledere reduceret med en, som følge af besparelser. Placeringen af Patientkontorer på regionens hospitaler er del af den synlighed og tilgængelighed Region Hovedstaden ønsker at udvise overfor patienter, pårørende samt overfor hospitalernes personale. Patientkontorerne har også egne sider på hospitalernes hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over patientkontorets funktion og specifikke kontaktoplysninger. Organiseringen har været gældende siden dannelsen af regionen i 2007 og er tilpasset i 2015 i forbindelse med den nye hospitalsstruktur. Patientkontoret tager højde for organisering af regionens hospitaler i fem store administrative hospitalsenheder samt Bornholms Hospital og har organiseret sig med to patientvejledere til at betjene hver hospitalsenhed på en sådan måde, at der fortsat er fysiske kontorer og dermed mulighed for at patienterne kan møde en patientvejleder på alle adresser. Det sker for at sikre et lokalt kendskab til de enkelte hospitalers afdelinger og patientgrupper samtidig med, at synligheden af patientvejlederne er så høj som mulig. Selvom patientkontorerne organisatorisk hører til regionens centrale administration, vurderes det vigtigt for udførelsen af patientvejlederopgaven, at patientvejlederne har lokal tilknytning til eget hospital, da det fremmer et godt samarbejde, sikrer udveksling af information/viden 5

70 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -6 af 19 og fremmer løsningen af konkrete patientproblemer. 4. Særligt om året 2015 Ny hospitalsstruktur Patientkontoret har i 2015 haft fokus på tilpasning til den nye hospitalsstruktur, som trådte i kraft 1. januar Det er gjort ved at knytte patientvejlederne, der hører til hvert sit administrative hospitalsområde, tættere til hinanden. Hvert hospitalsområde har to patientvejledere tilknyttet, der i fællesskab servicere den samlede hospitalsenhed. Patientkontorerne er desuden organiseret med en patientvejleder placeret centralt i en koordinatorfunktion, som er med til at sikre koordination, vidensdeling og ensartet information fra de enkelte patientkontorer. Patientmobilitet Et fokusområde på Patientkontoret er fortsat patientmobilitetsdirektivet og implementeringen heraf. EU har i Patientmobilitetsdirektivet fastlagt rammer for borgernes adgang til behandling i et andet EU-land end hjemlandet. Konkret betyder dette af regionens patientkontorer har informationspligten i forhold til danskere, der søger oplysninger om deres muligheder for behandling i andre EU-lande samt overfor udlændige fra andre EU-lande, der søger oplysninger om behandlingsmulighederne i Danmark. Digital post Digital post blev indført i november Patientkontoret har i 2015 haft få henvendelser vedrørende denne nye måde at blive indkaldt på, som betyder at patienterne ikke længere modtager et fysisk brev i deres postkasse, men at indkaldelsen sendes til patientens e-boks. Henvendelserne har typisk været fra patienter, som er undtaget Digital post. I disse tilfælde sendes indkaldelsen med almindelig post og er derfor i visse tilfælde først nået frem til patienten efter fremmødedatoen på hospitalet. Herudover har patientkontoret vejledt i en række henvendelser, hvor patienterne ønsker teknisk assistance til læsning af elektronisk post. Patientkontoret har i øvrigt ikke observeret særlige problemer for patienterne i forbindelse med overgangen til digital post. 6

71 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -7 af 19 Medie-sager Når en sag bliver omtalt i medierne, sker det at det afføder aktivitet på Patientkontoret. Patientkontoret bliver ind i mellem berørt af sager, der er fokus på i omverdenen. Som et eksempel fra 2015 kan nævnes det fokus, der har været på HPV vaccinen. Som bekendt besluttede regionerne bl.a., at der skulle være én indgang til vurdering af behandling i hver region for patienter med uklare symptomer, hvor der kan være mistanke om bivirkninger til HPV-vaccinen. Patientkontoret har haft henvendelser fra patienter og pårørende med spørgsmål relateret hertil eksempelvis spørgsmål vedr. ventetider, behandlingsmuligheder, mv. Et andet eksempel fra 2015 er det fokus, der har været vedrørende en tidligere psykiater fra Vestjylland og hans diagnosticering og behandling. Patientkontoret har i den forbindelse haft flere henvendelser fra patienter, som har ønsket vejledning vedr. Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen. 5. Aktivitet 5.1 Antal henvendelser Som det fremgår af figur 1, har antallet af henvendelser til Patientkontoret været stigende fra 2010 til 2013, hvorefter der er sket et mindre fald. I 2014 var antallet af førstegangshenvendelser Niveauet i 2015 er uændret, i det der i årets løb var førstegangshenvendelser. Patientkontoret har en oplevelse af, at udviklingen i henvendelsernes kompleksitet er øget, hvorved hver enkelt henvendelse er mere tidskrævende end tidligere. Figur 1. Antal henvendelser pr. år

72 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -8 af 19 Henvendelser vedrørende hospitaler Figur 2 nedenfor viser antallet og fordelingen af henvendelser relateret til regionens somatiske hospitaler i % af alle henvendelser omhandler regionens egne somatiske hospitaler. Det skal bemærkes, at det kun er den første kontakt til Patientkontoret, der registreres. En henvendelse afføder typisk flere kontakter mellem patient/pårørende og Patientkontoret, men det registreres ikke selvstændigt, og det kan derfor ikke aflæses i antallet af henvendelser Figur 2. Henvendelser vedrørende somatiske hospitaler 2015 Henvendelser der ikke vedrører regionens hospitaler Udover henvendelser som omhandler regionens somatiske hospitaler varetager Patientkontoret også vejlederrollen i forhold til andre institutioner og aktører. Som figur 3 viser, har Patientkontoret en større andel af henvendelser vedrørende praksisområdet og psykiatrien. Udover det i figuren viste antal henvendelser til andre institutioner og aktører, har patientvejlederen en stor andel henvendeler (941 stk.), som vedrører andet end det allerede nævnte. Dette er blandt andet henvendelser, hvor relationen enten ikke er oplyst eller ikke er nødvendig for den videre behandling af henvendelsen. Fx hvis en patient ønsker klagevejledning til Patientombuddet, er det ikke altid nødvendigt for patientvejlederen at vide tilhørsforholdet for at give vejledningen. 8

73 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -9 af 19 Figur 3. Fordeling af øvrige henvendelser Præ-hospital Kommune Udland Privat hospital Anden region Psykiatri Praksis området Kontaktform Næsten fire ud af fem henvendelser indledes med telefonisk kontakt til regionens Patientkontor. Det er uændret i forhold til foregående år. Som tidligere beskrevet er det kun den første kontakt til Patientkontoret der registreres, og en telefonisk kontakt kan fx være fulgt op af et personligt møde eller andet. Kontaktform siger derfor kun, hvordan kontakten til Patientkontoret indledningsvist sker. Men det er interessant i forhold til prioritering af kontorets samlede ressourcer, hvor der arbejdes med at sikre tilgængelighed og synlighed. Antallet af de kontakter til Patientkontoret, som indledes med en skriftlig henvendelse, er steget fra 13 % i 2013 til 16 % i Denne stigning i skriftlige henvendelser kan ses i relation til en generel udvikling i brugen af digital kommunikation, herunder øget brug af e- mail og senest overgangen til digital post pr. 1. november Samtidig fastholdes et højt antal af afholdte fysiske møder. Således er der i 2015 afholdt møder med 6 % af samtlige henvendere til Patientkontoret. Den høje andel viser styrken ved patientvejledernes decentrale placering i det regionens Patientkontorer findes på hospitalerne, hvor patienterne også kommer (se også afsnittet om Afholdelse af møder med patienter og pårørende). 9

74 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -10 af 19 Figur 4. Kontaktform 6% 16% Telefonisk Skriftligt Personligt 78% 5.3 Hvem henvender sig til Patientkontoret Brugerne af regionens Patientkontor fordeler sig primært mellem to grupper; patienter og pårørende. Derudover er der henvendelser fra hospitalsansatte og endelig er der henvendelser fra andre, som udgør 5 % og bl.a. dækker praktiserende læger, privathospitaler samt tilfælde, hvor henvenderens relation ikke er oplyst. Fordelingen er uændret sammenlignet med de foregående år. Figur 5. Hvem henvender sig? 6% 5% 24% 65% Patienter Pårørende Hospitalspersonale Andre 10

75 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -11 af Årsag til henvendelsen Årets henvendelser har medført årsagsmarkeringer (da en henvendelse som nævnt kan have mere end én årsag). Årsagerne fordeler sig som vist i figur 6. Det største antal henvendelser til Patientkontoret omhandler spørgsmål vedrørende frit og udvidet frit sygehusvalg, klage og erstatning. Kategorierne patientforløb og spørgsmål til patientrettigheder giver også anledning til mange henvendelser. Efter figur 6 følger i tabelform (tabel 1-7) de enkelte kategorier opdelt i grupper og angivet i antal. Figur 6. Årsag til henvendelse Bortkomne ejendele Service/ fysiske rammer Ikke oplyst Patientrettighedsklage Anden erstatning Ønske om behandling i DK Ret til hurtig udredning Genoptræning Utilsigtede hændelser Kommunikation/Adfærd Ønske om behandling i udland Refusion af udgifter Rykker for svar Ventetider Sundhedsfaglige spg. Kørsel Serviceklage Andet Behandlingstilbud Visitation Patientforløb Patientrettighedsspg. Patienterstatning Sundhedsfaglig klage Frit og udvidet frit sygehusvalg Antal 11

76 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -12 af 19 Forhold ved hospitalsbehandling Spørgsmål omhandlende frit og udvidet frit sygehusvalg, patientforløb, behandlingstilbud og visitation udgør en stor del af henvendelserne vedrørende hospitalsbehandling. Patientkontoret får også flere spørgsmål, der omhandler udredningsret samt om muligheder for at blive behandlet i udlandet eller for udlændiges vedkommende i Danmark se også afsnit 5 om patientmobilitet. Tabel 1. Henvendelser om behandling Antal Frit og udvidet frit sygehusvalg Patientforløb Visitation Behandlingstilbud Ventetider 511 Rykker for svar 470 Ønske om behandling i udland 407 Ret til hurtig udredning 304 Ønske om behandling i DK (udlændinge) 236 Erstatning De fleste henvendelser om erstatning vedrører vejledning eller anden hjælp i forhold til at søge patienterstatning. Rubrikken Anden erstatning vedrører henvendelser omkring tandskader, arbejdsskade, private forsikringer m.v. samt henvendelser vedrørende bortkomne ejendele, hvor der søges erstatning. Tabel 2. Henvendelser om erstatning Antal Patienterstatning Anden erstatning 226 Bortkomne ejendele 115 Klager Serviceklager vedrører fysiske rammer, maden, rengøringen og kommunikation m.v. Klagerne behandles af hospitalsdirektionerne. Tabel 3. Henvendelser om klager Antal Sundhedsfaglig klage Serviceklage 978 Patientrettighedsklage

77 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -13 af 19 Service Et større antal henvendelser vedrører services i forbindelse med kontakten med sundhedsvæsnet. Kørsel og refusioner fylder i den forbindelse meget. Refusioner kan omhandle refusion af kørselsudgifter, men også spørgsmål om andre typer af udgifter en patient måtte have haft. Desuden omhandler serviceforespørgsler ofte kommunikationsudfordringer mellem patienter, pårørende og personale samt vanskeligheder ved sektor overgange, herunder også til kommunerne ved udskrivning og genoptræningsspørgsmål. Tabel 4. Henvendelser om service Antal Kørsel 814 Refusion af udgifter 460 Kommunikation/Adfærd 342 Genoptræning 305 Service/ fysiske rammer 146 Patientrettigheder Spørgsmål til patientrettigheder omhandlede i 2015 blandt andet aktindsigt, videregivelse af helbredsoplysninger, udredningsret og kontaktpersonordningen. Tabel 5. Henvendelser om patientrettigheder Antal Patientrettighedsspørgsmål Utilsigtede hændelser Hvert år kommer Patientkontoret i kontakt med patienter, hvor der kan være tale om en utilsigtet hændelse, og hvor der er behov for en tilbagemelding i systemet. Patientkontoret vejleder om og bistår ind imellem med selve anmeldelsen af den utilsigtede hændelse. Det er dog ikke alle henvendelser, der fører til en egentlig anmeldelse. Tabel 6. Henvendelser vedrørende utilsigtede hændelser (UTH) Antal Utilsigtede hændelser 340 Andre henvendelser Kategorien Andet indeholder alle de henvendelser Patientkontoret modtager, som ikke kan kategoriseres i de øvrige nævnte kategorier og emner. Forhold udenfor Patientkontorets område kan blandt andet være henvendelser vedr. E-journal, omstillingsopgaver og sociale problemstillinger. På trods af at disse henvendelser kategoriseres som forhold udenfor 13

78 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -14 af 19 patientvejlederfunktionen, bliver henvenderen aldrig afvist. Patientvejlederen foreslår i stedet henvisning til anden instans eller andre relevante personer, ligesom det også er tilfældet med henvendelser omhandlende Sundhedsfaglige spørgsmål. Tabel 7. Andre henvendelser Antal Andet Sundhedsfaglige spg Patientvejlederens handlinger I langt de fleste kontakter giver patientvejlederen information og/eller vejledning ( registreringer). Derudover er der registreret andre handlinger foretaget af patientvejlederen, idet én henvendelse som oftest afføder flere handlinger. Som eksempel herpå vil en telefonisk henvendelse fra en patient som først aftaler og efterfølgende får et møde på Patientkontoret blive registeret som én henvendelse, hvor der gives information og vejledning og bliver afholdt møde med patient/pårørende og ydes praktisk bistand til udformning af klage/erstatningskrav. Patientvejlederens handlinger udover information og vejledning fordeler sig som illustreret i nedenstående figur 7. Figur 7. Patientvejlederens handlinger Undervisning Indrapportering af UTH Andet Oplysning om ventetider Oversendelse af klage/erstatningskrav Bistand til udformning af klage/erstatningskrav Skriftligt materiale Møde med patient/pårørende/personale Henvist til andre Formidle kontakt til afdeling m.fl. Kontaktet afd. m.fl. Telefonisk tilbagemelding Skriftligt svar/mail Antal 14

79 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -15 af 19 I nedenstående tabel 8 er handlingerne angivet i præcise antal. En meget stor del af patienterne får et skriftligt svar i form af et brev eller en mail (1.740), mens næste lige så mange får en telefonisk tilbagemelding på deres henvendelse (1.718). Tabel 8. Patientvejlederens handlinger Antal Skriftligt svar/ mail Telefonisk tilbagemelding Kontaktet afd. m.fl Formidle kontakt til afdeling m.fl Henvist til andre Møde med patient/ pårørende/ personale 670 Skriftligt materiale 597 Bistand til udformning af klage/ erstatningskrav 341 Oversendelse af klage/ erstatningskrav 239 Oplysning om ventetider 176 Indrapportering af UTH 26 Undervisning 18 Andet 30 Formidling af kontakt Som det fremgår af tallene er det over gange på et år sket, at patientvejlederen på baggrund af en henvendelse fra en patient formidler kontakt til en afdeling, eller patientvejlederen selv tager kontakt til en afdeling. Kontakt til en afdeling udspringer oftest af patienters ubesvarede spørgsmål i relation til deres behandling eller i situationer, hvor der er opstået spørgsmål, tvivl eller utilfredshed i forhold til et behandlingsforløb. Patientkontoret kan i den forbindelse have en medierende rolle og kan foranledige, at der bliver skabt en dialog mellem patienten og afdelingen, eller hjælpe patienten med at få klarhed over behandlingsforløbet. Afholdelse af møder med patienter og pårørende Det fremgår endvidere, at der er afholdt 670 møder med patienter/ pårørende/ personale. Fælles for møderne med patienter og/ eller pårørende er, at disse møder afholdes på Patientkontoret på det pågældende hospital, hvortil henvendelsen er sket eller i den afdeling på hospitalet, hvor patienten er indlagt. Antallet af afholdte møder siger også noget om synlighed og tilgængelighed til Patientkontoret og viser betydningen af, at Region Hovedstaden har sine patientvejledere placeret ude på hospitalerne, hvor patienterne er. Det er 15

80 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -16 af 19 med til at give en efterspørgsel og tilfredsstille et behov. Til sammenligning har andre regioner, hvor Patientkontoret er centralt placeret en meget mindre andel af direkte møder. Bistand til klager m.v. I løbet af året er det omkring 600 gange sket, at patientvejlederen enten har hjulpet en patient med udformning af en klage (341 gange), eller har oversendt klagen eller erstatningskravet til rette myndighed (239). I 26 tilfælde er patienten blevet hjulpet med at indrapporterer en hændelse som utilsigtet (UTH). 6. Patientmobilitet Patientmobilitetsdirektivet blev implementeret i dansk lovgivning og trådte i kraft den 1. januar I direktivet er det fastsat, at hvert medlemsland skal have et Nationalt Kontaktpunkt. I Danmark er det vedtaget, at det er de regionale patientkontorer, der fungerer som Nationalt Kontaktpunkt. Formålet med det Nationale Kontaktpunkt er, at borgere i Danmark, der ønsker behandling i et andet EU-/EØS-land samt borgere fra andre EU-/EØSlande, der ønsker behandling i Danmark, kan få vejledning og information om regler og praktiske procedurer, hvis de ønsker refusion af udgifter til behandling i udlandet. Vejledningen omfatter behandling på hospitaler, hos alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.fl. Det Nationale Kontaktpunkt informerer om reglerne for behandling i et andet EU-/EØS-land, herunder om patienters rettigheder og betingelserne for refusion. Der vejledes i den forbindelse bl.a. om, hvordan patienterne i praksis kan søge forhåndsgodkendelse og refusion, og der kan formidles kontakt til et nationalt kontaktpunkt i et andet EU-/EØS-land. Tabel 8 viser det samlede antal henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt i Region Hovedstaden i Tabel 8 Henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt, Region Hovedstaden Vejledning om grænseoverskridende sundhedsydelser

81 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -17 af 19 Tabel 9. viser, hvilke emner patientvejlederne informerer om i forbindelse med de 455 henvendelser til patientkontoret. Som det fremgår af tabellen vejledes borgerne ikke alene om patientmobilitetsdirektivet, men også om retten til sundhedsydelser i et andet EU-/EØS-land i medfør af reglerne i en EU forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger. Tabel 9 Emne Antal Direktiv 291 Forordning 198 NK andre lande 37 Procedure for adgang 81 FHG 187 Refusion 113 Behandlinger 27 Takster 6 Andet Kompetenceudvikling og aktiviteter Faglig udvikling hos patientvejlederne på Patientkontoret vægtes højt og foregår løbende. I året 2015 har patientvejlederne deltaget i forskellige aktiviteter og kompetenceudvikling, herunder: - Region Hovedstadens Store Praksisdag, hvor Patientkontoret deltager for at oplyse praktiserende læger om sit virke - særligt med fokus på patienternes mulighed for frit sygehusvalg, mv. - Det Landsdækkende Patientvejlederseminar for hele landets Patientkontorer - Landsdækkende konference om Patientsikkerhed - Oplæg om Den krævende patient ved hospitalspræst Tom Kjær fra Herlev Hospital - Døden på hospitaler. Oplæg fra Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode - Sundhedsvæsenets værdier under pres og aktiv dødshjælp kan vi mere end vi kan 17

82 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -18 af 19 magte?. Oplæg på Årsmøde for Dansk Selskab for Klinisk Etik - Ventet og velkommen kom godt hjem. Temaeftermiddag i Klinisk Etisk Udvalg, Bispebjerg Hospital - Selvledelse. Temaeftermiddag ved Anders Raastrup Kristensen, ph.d. og adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Derudover har patientkontorets faglige koordinator gennemført Region Hovedstadens lederuddannelse samt et kursus i Driftsmålsstyring, og en anden patientvejleder har gennemført regionens Tværgående Projektlederuddannelse. Patientvejlederne er desuden løbende repræsenteret i faglige og tværfaglige mødefora lokalt og regionalt med det formål at være opdateret på nye tiltag samt at bidrage til vidensdeling. Som eksempel herpå er møder i Styrelsen for Patientsikkerhed, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed samt regionens Center for It, Medico og Telefoni, sidstnævnte med særligt fokus på e-journal. 8. Forventninger til året 2016 i Patientkontoret I 2016 vil Patientkontoret fortsætte sit fokus på kerneopgaven og således yde information og vejledning af høj kvalitet til regionens borgere og andre, der måtte henvende sig. Det er målsætningen at arbejde med Driftsmålstyring, som et redskab til blandt andet udnyttelse af ressourcer og imødekommelse af synlighed og tilgængelighed. Regionens politikere har bedt om en evaluering af patientvejlederordningen, med henblik på at vurdere, om ordningen fungerer efter hensigten. Evalueringen suppleres med en telefonisk tilfredshedsundersøgelse blandt patienter samt en undersøgelse af hospitalspersonalets kendskab til Patientkontoret. Det er derfor forventningen, at Patientkontoret i 2016 skal have særlig fokus på tilfredsheden med ordningen samt fortsat fokus på synlighed og tilgængelighed. Et andet fokusområde vil være de svære samtaler, hvor der er ekstraordinære udfordringer og behov. Det er ikke et stor antal, men de kan fylde meget for den enkelte patientvejleder og for hele Patientkontoret. Her er det vigtigt, at kunne imødegå patientens behov og samtidig sikre, 18

83 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 4 - Side -19 af 19 at patientvejlederen også er klar til sit videre arbejde efter disse samtaler. Der vil i 2016 blive arbejdet med en model for supervision af patientvejlederne i forbindelse med svære samtaler. Endelig vil der blive sat ekstra fokus på Patientkontorets telefonsystem, hvor en udfordring i dag er, at der findes forskellige løsninger på nogle af hospitalerne. Målsætningen er et fælles telefonsystem, som understøtter ønsket om en høj og ensartet tilgængelighed. 19

84 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -1 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016

85 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -2 af 52 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket indsats 13 5 Initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Styrkede kommunale akutfunktioner Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Styrket indsats mod overbelægning Flere udgående syge husfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis En indsats der hænger mere sammen Bedre styr på medicinen Bedre digitalt sam arbejde i komplekse patientforløb 44 6 Opfølgning og videreudvikling 46 7 Økonomi 48 8 Bilag 50

86 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -3 af 52 1 Indledning Vore ældre borgere skal være trygge i visheden om, at sundhedsvæsenet tager hånd om dem, hvis de bliver syge og har brug for hjælp. De ældre og deres pårørende skal møde et sundhedsvæsen, der fokuserer på patientens ønsker og behov, og som står klar med tilbud om en værdig pleje og behandling af høj kvalitet. Når den ældre har brug for hjælp fra fx både deres praktiserende læge, hjemmesygeplejen og sygehuset, skal hjælpen hænge sammen på tværs af faggrupper og sektorer. Det gælder i særlig grad for de svagere og mere sårbare ældre patienter de såkaldte ældre medicinske patienter. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der er behov for at sætte ind på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne med en samlet indsats for at modvirke overbelægning og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de ældre medicinske patienter. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient. Partierne er enige om behovet for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Første led er en akutpakke mod overbelægning på sygehusene, der indeholder initiativer, som allerede på kort sigt skal sikre, at færre patienter oplever at være nødt til at ligge på gangen, når de har brug for sygehusets hjælp. Den samlede nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er andet led, der skal sikre den ældre medicinske patient højere kvalitet og øget sammenhæng på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse. Her er fokus særligt på at styrke indsatsen før og efter sygehusindlæggelse og på at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. Handlingsplanen for den ældre medicinske patient tager afsæt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Det faglige oplæg er udarbejdet i en bred inddragende proces. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 3

87 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -4 af 52 Handlingsplanen for den ældre medicinske patient skal ses i sammenhæng med en række initiativer på området: Med finansloven for 2016 prioriterede regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti et løft til sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. i 2016 og herudover 1 mia. kr. årligt til kommunerne for at understøtte en mere værdig ældrepleje gennem implementeringen af værdighedspolitikker lokalt. Den kommende nationale demenshandlingsplan har fokus på generelt at forbedre forholdene for mennesker med demens og deres pårørende. Satspuljepartierne har afsat 470 mio. kr. i perioden til at understøtte initiativerne i demenshandlingsplanen. Med satspuljeaftalen for er der afsat 266 mio. kr. til indsatser målrettet de svageste ældre. Og regeringen, Danske Regioner og KL har sammen nedsat et Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt og er af høj kvalitet. De ældre medicinske patienter er en af målgrupperne for arbejdet. BOKS 1.1 Regeringen og finanslovpartierne har prioriteret 1,2 mia. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterede med Aftale om finansloven for 2016 i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakken mod overbelægning på sygehusene, der er en del af den samlede handlingsplan. Indholdet af akutpakken mod overbelægning blev fastlagt den 2. februar Akutpakken udmønter i alt 415 mio. kr. i perioden og herefter varigt 50 mio. kr. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udmønter de restende 805 mio. kr. i perioden og herefter varigt 250 mio. kr. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 4

88 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -5 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 5

89 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -6 af 52 BOKS 1.2 Konkrete initiativer for at skabe bedre forhold og sammenhæng for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient enige om følgende initiativer: INDSATSOMRÅDE 1 TIDLIGERE OPSPORING OG MERE RETTIDIG INDSATS KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer. På den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 anbefalinger for tidlig opsporing med henblik på national udrulning. Sundhedsstyrelsen vil i 2016 sam arbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring. Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. INDSATSOMRÅDE 2 STYRKEDE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER Der afsættes 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger. Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder, som de kommunale akutfunktioner skal leve op til fra INDSATSOMRÅDE 3 KOMPETENCELØFT I DEN KOMMUNALE HJEMMESYGEPLEJE Der afsættes 125 mio. kr. i perioden til at med finansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de med arbejdere, der løser sygepleje faglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer eller kompetencerne inden for bl.a. tidlig opsporing, ernæring, poly farmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation. INDSATSOMRÅDE 4 STYRKET INDSATS MOD OVERBELÆGNING Med akutpakken mod overbelægning på sygehusene er der afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter årligt 50 mio. kr. til indsatser, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på, at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 6

90 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -7 af 52 INDSATSOMRÅDE 5 FLERE UDGÅENDE SYGEHUS FUNKTIONER OG ØGET RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Der afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. INDSATSOMRÅDE 6 EN INDSATS DER HÆNGER MERE SAMMEN Alle handlingsplanens initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. Der er med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre og 29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Når en evaluering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinationsfunktioner er færdig i 2016, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes i relevant omfang til alle regioner og kommuner. INDSATSOMRÅDE 7 BEDRE STYR PÅ MEDICINEN I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under ind læggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. For at undersøge effekten af medicingennemgang på apotek er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Der er med satspuljeaftalen for afsat 14 mio. kr. til udbredelse til flere kommuner af de gode erfaringer med bl.a. forebyggelse af medicinfejl fra projektet I sikre hænder. INDSATSOMRÅDE 8 BEDRE DIGITALT SAMARBEJDE I KOMPLEKSE PATIENTFORLØB Der afsættes 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til et bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Det sker gennem tre nye digitale redskaber til deling af kontaktoplysninger på aktører, deling af planer og indsatser samt fælles adgang til patientens stamdata. OPFØLGNING OG VIDEREUDVIKLING Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at sikre opfølgning, monitorering, analyser og evaluering med henblik på løbende videreudvikling af området. Der udarbejdes til og med 2019 en årlig status på de kommunale akutfunktioner og som led heri også på kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje. Kommunerne skal herudover i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne til udgående sygehusfunktioner og rådgivning til kommuner og almen praksis. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 7

91 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -8 af 52 2 Vision og værdier I alle dele af landet skal ældre medicinske patienter når de har brug for hjælp mødes af et sundhedsvæsen, der samarbejder på tværs af sektorer og på tværs af fag grupper om at yde sundhedsfaglig pleje og behandling af ensartet høj kvalitet. De ældre patienter skal møde en indsats, som bygger på værdighed og selvbestemmelse, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhæng i forløbene samt høj kvalitet og patientsikkerhed. De værdier er også grundlæggende værdier i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. BOKS 2.1 Værdier i handlingsplanen for den ældre medicinske patient Indsatsen omkring den ældre medicinske patient bør bygge på følgende værdier: Værdighed og selvbestemmelse Patient- og pårørendeinddragelse Sammenhæng i forløbene Høj kvalitet og patientsikkerhed Værdighed og selvbestemmelse Den ældre medicinske patient skal have en værdig behandling, pleje og omsorg. Behandlingen og plejen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset om den foregår på sygehus, på et plejecenter eller i patientens eget hjem, og der skal lægges vægt på patientens egne ønsker og egen oplevelse af livskvalitet. Omdrejningspunktet for en værdig behandling, pleje og omsorg er den enkelte patients samlede behov og livssituation. Behandlingen og plejen skal derfor sammentænkes og koordineres med øvrige indsatser, fx den kommunale hjemmepleje. Patient- og pårørendeinddragelse Den enkelte ældre og eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning, beslutninger og målsætninger, og forløbet skal tilrettelægges sammen med patienten. De pårørende er ofte dem, der kender patienterne bedst, og for mange ældre medicinske patienter er det trygt, at deres pårørende inddrages i deres forløb. Det er vigtigt at have fokus på de pårørende som en ressource og støtte for patienten og sundhedsvæsenet og samtidig være opmærksom på, at de pårørende kan være fysisk og psykisk belastede. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 8

92 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -9 af 52 Sammenhæng i forløbene Behandlingsforløb skal integreres og koordineres på tværs af faggrupper og sektorer, så den ældre patient oplever, at samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper er præget af kontinuitet og en klar ansvarsfordeling af opgaver. Information om sundhedstilbud skal udveksles på tværs af sektorer på ensartede og klare måder. Og behandlingen og plejen skal sammentænkes og koordineres med øvrige indsatser, fx den kommunale hjemmepleje. Høj kvalitet og patientsikkerhed I hele landet skal ældre medicinske patienter have behandling af ensartet høj kvalitet, så det ikke er postnummeret, der afgør, hvilken kvalitet der er i sygehusbehandlingen eller i de kommunale tilbud. Kvaliteten af patientforløb skal så vidt muligt monitoreres på tværs af sektorer. Medarbejderne skal have tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre behandling og pleje af ensartet høj kvalitet og på forsvarlig vis, herunder også fx medicinhåndtering. Sundhedspersoner skal have let adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, og der skal arbejdes systematisk med patient sikkerhed i tilbuddene til ældre medicinske patienter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 9

94 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -11 af 52 3 Hvem er den ældre medicinske patient? Den ældre medicinske patient er ikke kun karakteriseret ved høj alder, men har en række yderligere kendetegn, fx svær sygdom, flere samtidige sygdomme og/eller nedsat funktionsevne. Det betyder, at den ældre medicinske patient ofte har kontakt med sygehus, praktiserende læge og kommune. BOKS 3.1 Sundhedsstyrelsens definition af den ældre medicinske patient Den ældre medicinske patient har høj alder og flere af nedenstående karakteristika: svær sygdom flere samtidige sygdomme forringet ernæringstilstand nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt begrænset evne til at tage vare på sig selv er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci) bor alene og/eller har et svagt socialt netværk behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange ældre, der kan karakteriseres som værende en ældre medicinsk patient. Analyser viser, at knap halvdelen af patienterne på de medicinske afdelinger er over 65 år. Mange af de ældre, der indlægges, har en kronisk sygdom eller demens. KOL er en af de hyppigste kroniske sygdomme blandt de ældre på medicinske afdelinger. En mindre andel af de indlagte ældre har to eller flere kroniske sygdomme. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 11

95 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -12 af 52 BOKS 3.2 Sundhedsdatastyrelsens analyse af ældre, der har været indlagt på en medicinsk afdeling Sundhedsdatastyrelsen har lavet en analyse af de ældre, der var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i Analysen viser, at der i 2014 var ca borgere over 65 år, som havde mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling. Heraf var knap over 80 år. Af de ca borgere havde knap mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme1 eller demens. Heraf havde mindst 2 sygdomme, og havde 3 sygdomme. Af de knap borgere over 80 år havde mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme1 eller demens. Heraf havde mindst 2 sygdomme, og havde 3 sygdomme. Halvdelen af de borgere over 65 år, som var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014, modtog kommunale pleje- og omsorgsydelser i form af praktisk bistand, personlig pleje, hjemmesygepleje eller havde bopæl i plejebolig. Af de knap borgere over 80 år, som var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014, modtog ca. 80 pct. kommunale pleje- og omsorgsydelser. PATIENTER OVER 65 ÅR PÅ MEDICINSK AFDELING +65 år: patienter (48 pct.) +80 år: patienter (16 pct.) UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år patienter (58 pct.) år: patienter (22 pct.) 2 PATIENTER PÅ MEDICINSK AFDELING patienter KOL +65 år: patienter (21 pct.) år: patienter (7 pct.) 2 OSTEOPROSE +65 år: patienter (16 pct.) år: patienter (7 pct.) 2 DIABETES TYPE 1 OG år: patienter (17 pct.) år: patienter (5 pct.) 2 1 KOL, osteoporose, leddegigt, diabetes type 1 og type 2, hjertesvigt, astma 2 Patientgruppernes andel er sat i forhold til alle patienter over 65 år på medicinsk afdeling HJERTESVIGT +65 år: patienter (16 pct.) år: patienter (7pct.) 2 DEMENS +65 år: patienter (5 pct.) år: patienter (3 pct.) 2 3 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år: patienter (5 pct.) år: patienter (2 pct.) 2 2 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år: patienter (22 pct.) år: patienter (8 pct.) 2 Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og egne beregninger STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 12

96 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -13 af 52 4 Derfor er der brug for en styrket indsats Regioner og kommuner har en vigtig opgave i at sikre, at de ældre medicinske patienter møder et sundhedsvæsen, der samarbejder på tværs af sektorer og faggrupper om at yde pleje og behandling af ensartet høj kvalitet. Og regionerne og kommunerne yder en stor indsats. Der er imidlertid fortsat potentiale for forbedringer. Overordnet set er der fire grunde til, at der er brug for at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient: For mange ældre indlægges, selvom det kunne være forebygget For mange ældre overnatter på sygehusets gange det er uværdigt For mange ældre oplever ikke en tilstrækkelig høj kvalitet i de kommunale tilbud eller må vente for længe på dem For mange ældre oplever, at deres forløb ikke hænger sammen For mange ældre indlægges, selvom det kunne være forebygget Ældre indlægges for ofte på grund af problemer, der kunne være forebygget ved en mindre indgribende indsats. Der er behov for at styrke den tidlige opsporing af begyndende sygdomstegn, forringet ernæringstilstand og faldende funktionsniveau og sikre en rettidig indsats, så færre ældre bliver så dårlige, at de ikke kan klare deres hidtidige hverdag og må indlægges. Kommunerne spiller her en vigtig rolle og har gennem de seneste år styrket indsatsen. Men ikke alle ældre har i dag adgang til et tilbud af tilstrækkelig kvalitet, hvis de i en periode har behov for en særlig indsats, men ikke behøver indlæggelse. Det kan betyde, at ældre medicinske patienter ikke får den nødvendige hjælp i deres nærmiljø i tide, men at der først sættes ind, når den ældre medicinske patient er blevet så syg, at det er nødvendigt med en sygehusindlæggelse. Andre gange indlægges ældre medicinske patienter på sygehuset, fordi deres praktiserende læge eksempelvis mangler overblik over kvaliteten af de kommunale tilbud og derfor ikke henviser til de kommunale tilbud, men til sygehuset. Hertil kommer gruppen af ældre medicinske patienter, som kommunen ikke er i kontakt med før en indlæggelse, fordi de pågældende ikke modtager kommunale pleje- eller sundhedsydelser. Her spiller almen praksis en særlig rolle i forhold til opsporing af fx tidlige tegn på sygdom og forebyggelse af indlæggelse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 13

97 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -14 af 52 BOKS 4.1 Forebyggelige indlæggelser Nogle indlæggelser defineres som forebyggelige. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, forstoppelse og tryksår. At en indlæggelse er forebyggelig vil sige, at det i nogle tilfælde vil være muligt for fx kommunen at opspore tidlige tegn på sygdommen og via en tidlig og rettidig indsats forhindre, at borgerens tilstand bliver indlæggelseskrævende. I 2015 var der på landsplan knap 64 forebyggelige indlæggelser blandt ældre over 65 år pr indbygger over 65 år. På tværs af landet var der en betydelig variation i forekomsten af forebyggelige indlæggelser blandt de ældre over 65. I Vesthimmerlands Kommune var der ca. 31 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr indbygger over 65 år, mens der i Ishøj Kommune var 106 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr indbygger over 65 år. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen FIGUR 4.1 Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år), fordelt på kommune, 2015, antal pr ældre. Under til 63,4 63,5 (landsgennemsnit) 63,6 til 79 Over 79 Anm.: Køns- og aldersstandardiseret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 14

98 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -15 af 52 For mange ældre overnatter på sygehusets gange det er uværdigt Nogle patienter oplever at skulle ligge på gangene, når de er indlagt på sygehuset. Det gælder bl.a. på de medicinske og geriatriske sygehusafdelinger, hvor ældre, svækkede patienter ofte ligger. Det er ikke en værdig behandling. Overbelægning opstår, når antallet af patienter og kapaciteten på sygehus afdelingen midlertidigt ikke står mål med hinanden. Afdelingens udfordring er, at det varierer i løbet af en dag, en uge, en måned og et år, hvor mange patienter der bliver indlagt og at det er spild af ressourcer hele tiden at planlægge med overkapacitet. På det enkelte sygehus og den enkelte afdeling er det derfor nødvendigt løbende at tilpasse og omlægge kapaciteten i forhold til det aktuelle behov på en smidig og fleksibel måde. Overbelægning og patienter på gangene er imidlertid ikke et problem, som sygehusene kan løse alene. Sygehusene er fx afhængige af, at kommunerne er rustede til at hjemtage færdigbehandlede borgere, så de ikke uden lægefaglig grund optager en sygehusseng. Tilsvarende har kommunerne en opgave i at forebygge indlæggelser. For mange ældre oplever ikke en tilstrækkelig høj kvalitet i de kommunale tilbud eller må vente for længe på dem Når de ældre medicinske patienter udskrives fra sygehusene, er det vigtigt, at kommunen står klar med de relevante tilbud. Ellers risikerer den ældre enten at skulle blive unødigt længe på sygehuset eller at blive udskrevet til forhold, der indebærer en øget risiko for, at den ældre vil blive genindlagt. Det er uværdigt og unødigt belastende for de ældre medicinske patienter, men også uhensigtsmæssigt for sygehusene, som ofte har behov for sengene til andre patienter fx for at undgå overbelægning. Derfor er der behov for at reducere antallet af dage, hvor færdigbehandlede patienter optager en seng på sygehuset de såkaldte færdigbehandlingsdage og for at reducere forekomsten af genindlæggelser. Det er samtidig vigtigt, at sygehusene ikke udskriver patienterne før, de er udskrivningsparate, dvs. før patienten efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet på sygehuset. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 15

99 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -16 af 52FIGUR 4.2 Andel akutte somatiske genindlæggelser af alle indlæggelser, fordelt på kommune, 2015 Under 4,4% 4,4% til 6,6% 6,7% (landsgennemsnit) 6,8% til 9% Over 9% Anm.: Køns- og aldersstandardiseret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen BOKS 4.3 Færdigbehandlede patienter og genindlæggelser I 2015 var der ca såkaldte færdigbehandlingsdage i sundhedsvæsnet. 43 pct. af færdigbehandlingsdagene var dele af forløb, hvor patienten havde 10 eller flere færdigbehandlingsdage. Gennemsnittet for denne gruppe var 16 færdigbehandlingsdage. 77 procent af de patienter, der oplevede færdigbehandlingsdage, var over 65 år. I 2015 var omkring eller 7 pct. af alle indlæggelser genindlæggelser, som skete akut inden for en måned efter den første indlæggelse. Disse genindlæggelser kan være et udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb eller skyldes kvalitetsproblemer ved behandling og pleje under og efter indlæggelse. Der er en betydelig variation blandt kommunerne i omfanget af genindlæggelser. I 2015 blev 2 pct. af de patienter, som boede i Kolding Kommune, genindlagt. Blandt patienterne, der boede i Slagelse Kommune, blev 11 pct. genindlagt. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 16

100 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -17 af 52 For mange ældre oplever, at deres forløb ikke hænger sammen Ældre medicinske patienter har ofte lange behandlings- og plejeforløb, som både involverer sygehuset, almen praksis og kommunen, herunder den kommunale hjemmesygepleje. De ældre medicinske patienter har dermed ofte forløb, der går på tværs af sektorer, lægefaglige specialer og faggrupper. Den ældre medicinske patient skal eksempelvis møde op til ambulant kontrol på sygehuset, møde op i almen praksis og tilses i eget hjem muligvis endda inden for den samme uge. Alligevel tager tilbud og organisering sjældent udgangspunkt i den enkelte ældre patients behov, men i stedet i strukturelle forhold, som fx sektor, institution og faggruppe. Der er også øget risiko for, at den ældre medicinske patient oplever, at der ikke er sammenhæng i og mellem indsatserne og fx ikke kan overskue, hvem der har ansvaret for hvad, og hvem der samlet set ved, hvilken indsats der er bedst i den konkrete situation. Det øger også risikoen for, at information går tabt mellem de ansvarlige, og at der ikke gives det rette tilbud eller at flere aktører løser den samme opgave flere gange. FIGUR 4.3 Den ældre medicinske patients kontakter KOMMUNAL HJEMMESYGEPLEJE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER AKUTTEAM KOMMUNAL HJEMMEPLEJE ALMEN PRAKSIS AKUTPLADSER SYGEHUS AKUTMODTAGELSE MEDICINSK AFDELING UDGÅENDE SYGEHUSFUNKTIONER STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 17

101 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -18 af 52 Manglende sammenhæng i indsatsen er et særligt problem for de ældre medicinske patienter, som er i behandling for flere sygdomme med forskellige lægemidler på samme tid, og derfor er særligt sårbare i forhold til fx medicinfejl. Udfordringerne forstærkes af den geografiske ulighed i sundhedstilbuddene, der fx kan gøre det vanskeligt for sygehuslægerne at gennemskue, hvilke tilbud de kan udskrive de ældre medicinske patienter til i de forskellige kommuner i sygehusets optageområde. BOKS 4.4 Sammenhæng på tværs Ældre medicinske patienter har ofte lange behandlingsforløb, der går på tværs af sektorer, lægefaglige specialer og faggrupper. Tilbud og organisering tager sjældent udgangspunkt i den enkelte ældre medicinske patients behov. Det øger risikoen for, at de ældre medicinske patienter oplever, at der ikke er sammenhæng i og mellem indsatserne. Det øger også risikoen for, at information går tabt mellem de ansvarlige, og at der ikke gives det rette tilbud eller at flere aktører løser den samme opgave flere gange. Udfordringerne forstærkes af den geografiske ulighed med hensyn til fx indholdet og kvaliteten af de kommunale tilbud. Mange af de ældre medicinske patienters sygehusindlæggelser kan forebygges. Patienter skal ikke overnatte på sygehusets gange. Kommunerne skal være klar med relevante tilbud af ensartet høj kvalitet, så den færdig behandlede ældre ikke skal ligge på sygehuset eller risikere genindlæggelse. Og forløb på tværs af sektorer skal være mere sammenhængende. Derfor er der brug for at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 18

102 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -19 af 52 5 Initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient sættes der ind med en række konkrete initiativer, der skal styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. INDSATSOMRÅDER: 1. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats 2. Styrkede kommunale akutfunktioner 3. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje 4. Styrket indsats mod overbelægning 5. Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis 6. En indsats der hænger mere sammen 7. Bedre styr på medicinen 8. Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 19

103 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 1 Bilag 1 - Side -20 af 52 Tidligere opsporing og mere rettidig indsats En indlæggelse kan være meget belastende og forbundet med utryghed for den ældre medicinske patient. Ældre medicinske patienter vil ofte også have vanskeligere ved at komme sig efter sygdom og indlæggelse. Det er derfor vigtigt at forebygge, at der opstår behov for at indlægge og/eller genindlægge ældre medicinske patienter. De fagpersoner i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og i almen praksis, der møder den ældre i hverdagen, har derfor en væsentlig opgave i forhold til at være opmærksom på tidlige tegn på ændringer i den ældres almentilstand, fx vægttab og i tide følge op med de nødvendige indsatser. Dette vil i mange tilfælde kunne forebygge, at sygdom udvikler eller videreudvikler sig i et omfang, der gør det nødvendigt at indlægge den ældre medicinske patient. Med afsæt i handlingsplanen for den ældre medicinske patient bør kommunerne fortsat styrke den tidlige opsporing og rettidige indsats. Det skal bidrage til, at ældre borgere kan bevare deres hverdag længst muligt og undgår, at det bliver nødvendigt fx at blive indlagt med de udfordringer og bekymringer, dette kan medføre. BOKS Forebyggende hjemmebesøg efter serviceloven I serviceloven er der fastsat regler om, at kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere i eget hjem. Forebyggende hjemmebesøg er uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i den ældres hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene har bl.a. til formål via rådgivning og vejledning at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. Og at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger og aktiverende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Der kan bl.a. gives råd og vejledning om aktiviteter og støtte muligheder for at bidrage til øget tryghed og trivsel. En samtale med den ældre kan fx handle om den ældres dagligdag, trivsel, sociale netværk, boligforhold, økonomi, sundhedstilstand og funktionsevne. Lovgivningen om de forebyggende hjemmebesøg er ændret med virkning fra 1. januar 2016, så hjemmebesøgene fremover i større grad målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 20

104 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -21 af 52 De kommunale indsatser bør baseres på de eksisterende værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring, der blev udviklet som del af den tidligere handlingsplan for den ældre medicinske patient. Det er værktøjer, som er lette at anvende til systematiske og løbende hverdagsobservationer hos ældre medicinske patienter i regi af fx kommunernes hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre samt almen praksis. BOKS En mere værdig ældrepleje Kommunerne skal fremover formulere og offentliggøre en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Den kommunale værdighedspolitik vil tydeliggøre over for ældre borgere og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i den pågældende kommune. I udarbejdelsen af en kommunal værdighedspolitik skal kommunalbestyrelsen sikre, at de lokale ældreråd og øvrige relevante parter inddrages. Værdighedspolitikkerne skal forholde sig til fem centrale områder i ældreplejen: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring og en værdig død. Med finansloven for 2016 tilføres kommunerne fra 2016 og fremover i alt 1 mia. kr. årligt til en mere værdig ældrepleje. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og til kompetenceudvikling med fokus på at understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen m.v. Dette skal ske ud fra en vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt. Der eksisterer ikke et samlet overblik over kommunernes anvendelse af eller erfaringer med værktøjerne til tidlig opsporing. KL vil derfor i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med værk tøjerne. På den baggrund vil Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 udarbejde anbefalinger for tidlig opsporing. Anbefalingerne vil tage udgangspunkt i eksisterende værktøjer til tidlig opsporing og herudover omhandle tilrettelæggelse, arbejdsgange og opfølgning samt kompetencer. Formålet er at understøtte, at fagpersoners observationer af tidlige tegn på fx sygdom omsættes til relevante indsatser, der kan forebygge sygdoms udvikling og indlæggelse. Styrkelsen af den tidlige opsporing og rettidige indsats i kommunerne understøttes bl.a. også af kompetenceløftet i den kommunale hjemme sygepleje, jf. indsatsområde 3. Styrket fokus på ernæring De ældre medicinske patienter skal have den rigtige ernæring. Og hvis den ældre medicinske patient er underernæret eller i risiko for at blive det, skal der sættes ind med det samme. Mad og måltider skal være tilpasset den enkeltes behov, så det fx sikres, at den ældre medicinske patient er i stand til at spise maden. Det gælder både for de ældre medicinske patienter, som er indlagt på sygehuset, og de ældre medicinske patienter, som modtager hjemmesygepleje eller hjemmepleje i eget hjem eller på plejecenter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 21

105 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -22 af 52 BOKS God mad på de nye sygehuse Maden skal være både sund og appetitlig, når den serveres for patienterne på de danske sygehuse. Det gælder uanset, om den tilberedes på sygehuset eller leveres udefra. Med finansloven for 2016 blev det aftalt, at Sundheds- og Ældreministeriet ville drøfte med Danske Regioner, hvordan der sikres god mad på de nye sygehuse. Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet aftalt med Danske Regioner, at der skal skabes et samlet overblik over, hvordan de nye kvalitetsfondssygehuse vil sikre god mad til patienterne. Kataloget vil indeholde beskrivelser af, hvordan regionerne har planlagt at tilberede og levere velsmagende mad til patienterne på de 16 sygehuse, der i disse år bygges eller ombygges med støtte fra Kvalitetsfonden. Kataloget vil desuden indeholde eksempler på, hvordan eksisterende sygehuse, med og uden egne produktionskøkkener, i dag tilbereder og leverer mad til patienterne. Arbejdet i kommunerne og regionerne med at forebygge og behandle underernæring understøttes i dag gennem en række nationale initiativer og redskaber. Der er imidlertid fortsat behov for at styrke indsatsen. Et styrket fokus på ernæring indgår derfor i flere af handlingsplanens initiativer. Det gennemgående fokus på ernæring er udtryk for, at den rette ernæringsindsats er et centralt og helt grundlæggende element i plejen af den ældre medicinske patient. For yderligere at styrke forebyggelse og behandling af underernæring hos de ældre medicinske patienter vil Sundhedsstyrelsen i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der herudover skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring, herunder om der er behov for at revidere vejledningen vedr. screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. BOKS Bedre rammer om det gode måltid for ældre Med satspuljeaftalen for 2015 er der afsat midler til at udvikle rammerne om det gode måltid for ældre i eget hjem og på plejecentre. Formålet er at styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende oplevelse til gavn for både appetitten og livskvaliteten. Initiativet yder støtte til kommuner, som evt. i samarbejde med frivillige organisationer vil udvikle og afprøve nye måder til at skabe bedre rammer omkring de måltider, der tilbydes ældre på plejecentre samt den madservice, der tilbydes hjemmeboende ældre. De ældre medicinske patienters tandsundhed er naturligvis vigtig i denne sammenhæng. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende modernisering af omsorgstandplejen afslutter i sommeren 2016 sit arbejde. Arbejdet vil munde ud i en rapport, der vil indeholde anbefalinger om, hvordan den enkelte patients sundhed og trivsel fremmes, bl.a. ved at visitation til omsorgstandpleje finder sted så tidligt som muligt ved begyndende funktionstab. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 22

106 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -23 af 52 Ændring af den kommunale medfinansiering Regeringen og KL er enige om at ændre den kommunale medfinansiering, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. På den baggrund er partierne enige om at bakke op om ændringerne. BOKS Hvad er kommunal medfinansiering? Den kommunale medfinansiering blev indført i 2007 som led i kommunalreformen. Formålet med ordningen er at give kommunerne et økonomisk incitament til at gøre forebyggelses-, trænings- og plejeindsatser mere effektive og styrke samarbejdet med sygehusene om sammenhængende patientforløb. Med ordningen medfinansierer kommunerne sundhedsaktiviteten i regionerne. Fx betaler kommunerne 34 pct. af behandlingsudgiften (opgjort ved DRG-taksten) for somatiske indlagte patienter dog maksimalt kr. pr. indlæggelse. Ordningen udgjorde ca. 20 mia. kr. i Ordningen skal bl.a. målrettes, så den tager højde for borgernes og patienternes alder. Konkret skal kommunerne i fremtiden betale mere for behandlingen af småbørn og ældre over 65 år og mindre for de øvrige borgere. Yderligere skal den kommunale tilbageførsel af merbetalt medfinansiering og opgørelsen af medfinansieringen ændres. Endelig skal de regionale adfærdsudfordringer ved ordningen fjernes. Regeringen fremsætter lovforslag om ændringen af den kommunale medfinansiering i folketingsåret 2016/2017. INDSATSOMRÅDE 1 Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Kommunerne bør fortsat styrke den tidlige opsporing og rettidige indsats. KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med de eksisterende værktøjer til tidlig opsporing. På den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 anbefalinger for tidlig opsporing med fokus på bl.a. tilrettelæggelse, arbejdsgange og opfølgning samt kompetencer med henblik på national udrulning. For at sikre fokus på udfordringer med underernæring blandt ældre vil Sundheds styrelsen i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring. Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 23

108 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 2 Bilag 1 - Side -25 af 52 Styrkede kommunale akutfunktioner Ældre borgere kan i forskellige sammenhænge have behov for sygepleje med særlige kompetencer og evt. døgnovervågning, uden at der er behov for at blive indlagt på sygehuset. Det kan fx være for at forebygge forværring af sygdom og dermed forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser eller for at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats i en periode efter patienten er blevet udskrevet. Ni ud af ti kommuner har gennem de seneste år etableret såkaldte kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen, hvor borgere kan modtage pleje eller behandling tæt på deres hverdagsliv og lokalmiljø, hvis de har et særligt behov. Tilbuddet i og omfanget af de kommunale akutfunktioner er forskellige rundt om i landet, og det varierer dermed fra kommune til kommune, hvad borgerne kan forvente. Denne variation er samtidig kilde til uklarhed hos lægerne om, hvad de henviser eller udskriver patienter til, herunder hvilke kompetencer der er til stede i den enkelte akutfunktion. Det kan afholde nogle læger fra at henvise borgere til de kommunale akutfunktioner. Der er således behov for fælles kvalitetsstandarder for indholdet i de kommunale akutfunktioner. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes derfor 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner i flere faser, så ældre medicinske patienter i hele landet får mulighed for at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Midlerne afsættes i fase I til, at kommunerne kan gennemføre den kapacitetsopbygning mv., der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger til akutfunktionerne om tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr, jf. bilag 1. I fase I bliver det således obligatorisk at følge disse anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 25

109 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -26 af 52 Sundhedsstyrelsen udarbejder med frist primo 2017 egentlige kvalitetsstandarder. Standarderne vil bl.a. indebære krav til akutfunktionerne i forhold til: indhold målgruppe visitation volumen kompetencer og samarbejde I fase ll afsættes midlerne til, at kommunerne kan gennemføre tilpasninger, der sikrer, at kommunerne fra 2018 kan leve op til Sundhedsstyrelsens standarder for kommunale akutfunktioner. Enheder, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, skal betegnes kommunale akutfunktioner, så der er større entydighed for især læger og borgere om de kommunale tilbud og deres betegnelse. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere afsættes midler til en løbende udvikling og opfølgning, herunder monitorering af de kommunale akutfunktioner. På den baggrund gennemføres til og med 2019 en årlig status på udviklingen af de kommunale akutfunktioner, jf. også selvstændig beskrivelse af opfølgning på handlingsplanen i kapitel 6. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden, jf. indsatsområde 1, 3 og 5. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer disse indsatser i sundhedsaftalerne, så tiltagene supplerer hinanden indbyrdes til gavn for den ældre medicinske patient uden unødvendige overlap. KOMMUNERNE HAR OPRETTET AKUTFUNKTIONER KOMMUNALE AKUT- FUNKTIONER SKAL FØLGE SUNDHEDSSTYRELSENS EKSISTERENDE ANBEFALINGER SUNDHEDSSTYRELSEN LAVER NYE ANBEFALINGER OG KVALITETSSTANDARDER KOMMUNNALE AKUTFUNKTIONER SKAL FØLGE NYE ANBEFALINGER OG KVALITETSSTANDARDER Løbende opfølgning og videreudvikling STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 26

110 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -27 af 52 BOKS Fem sundhedsaftaler Der er fem sundhedsaftaler en for hver region. Sundhedsaftalen indgås mellem regionen og kommunerne i regionen og gælder for en fireårig periode. Sundhedsaftalerne skal bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. De nuværende sundhedsaftaler gælder fra Arbejdet med at videreudvikle de kommunale akutfunktioner skal endvidere ses i sammenhæng med de kommende anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. BOKS Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner nedsat et udvalg, der skal lave en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget skal komme med anbefalinger, der kan være med til at sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer samt ensartet kvalitet landet over. Udvalget forventes at afrapportere i INDSATSOMRÅDE 2 Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen Der afsættes 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akut funktioner, så ældre medicinske patienter i hele landet får mulighed for at få en indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger vedr. tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr. Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder vedr. bl.a. indhold, målgruppe, visitation, volumen, kompetencer og samarbejde. Fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til de krav, som vil følge af Sundhedsstyrelsens standarder. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. I gennemføres en årlig status på udviklingen af de kommunale akutfunktioner. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 27

111 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -28 af 52 FAKTA Hvad er en kommunal akutfunktion? En lang række kommuner har gennem de seneste år som en del af en styrket indsats for at forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og for hurtigere at kunne hjemtage borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov fra sygehus organiseret den kommunale sygeplejeindsats på en ny måde ved at etablere akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen. Formålet med akutfunktioner i hjemmesygeplejen er både at forebygge forværring af sygdom, og at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats når borgeren er udskrevet fra sygehuset. Kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som: akutteams, der leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som akutpladser ved midlertidigt døgnophold på en særlig kommunal enhed oftest i tilknytning til et plejecenter. De kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved fleksibilitet i forhold til tid og opgaver og ved at være tilgængelige 24 timer i døgnet. Akutfunktionerne er endvidere kendetegnet ved, at personalet har særlige færdigheder og kompetencer det vil sige sygeplejersker med de nødvendige kliniske kompetencer og evt. socialog sundhedsassistenter med særlige kompetencer og erfaringer. Der er sygdomsmæssigt tale om en bred målgruppe for indsatser i akutfunktionen. Det kan være borgere med fx KOL, diabetes, infektioner (lungebetændelse og urinvejsinfektion), forstoppelse samt borgere, der er terminale eller borgere med ernæringsproblemer. Et gennemgående billede er, at borgerens sygdomsbillede typisk er komplekst og præget af omskiftelighed. Akutfunktionen er som udgangspunkt tæt integreret med den øvrige hjemmesygepleje. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at personalet i akutfunktionen sparrer med kollegaer i den øvrige hjemmesygepleje fx i forhold til konkrete borgere eller i forhold til introduktion af nye sygeplejefaglige indsatser og bidrager til kompetenceudvikling. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 28

112 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -29 af 52 BOKS Aarhus Kommunes døgndækkende akutteam rykker ud i borgerens hjem i tæt samarbejde med sygehuset Akutteamet i Aarhus Kommune kan tage blodprøver i borgerens eget hjem og opstarte behandlingen, når de har den lægefaglige opbakning. Et af målene med akutteamet er at undgå, at borgerne bliver så dårlige, at en indlæggelse på hospitalet er nødvendig. Modellen bygger på et shared care samarbejde mellem ældreafdelingen (geriatrisk afdeling) på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommunes akutteam. Samarbejdet betyder, at akutteamet med en henvisning fra praktiserende læge kan tage direkte telefonisk kontakt til sygehusafdelingen og herefter igangsætte behandlingen i borgerens eget hjem. Det er sygehusafdelingen, der har det lægefaglige ansvar for behandlingsforløbet. Samarbejdet betyder også, at der på medarbejderniveau er et tæt samarbejde. Alle ugens hverdage er der en morgenkonference på sygehusafdelingen her drøfter medarbejdere fra kommunens akutteam med medarbejdere på hospitalet deres fælles borgere. De får både lagt en plan for de borgere, der skal udskrives til eget hjem, og for de borgere, som de ved en fælles indsats vil forsøge at forebygge bliver indlagt. Fra januar 2015 til februar 2016 havde akutteamet kontakt med borgere og leverede indsatser. 90 pct. af alle praktiserende læger i Aarhus Kommune har sendt bud efter akutteamet siden opstart i december Kilde: KL Borgere henvises til akutfunktionen af bl.a. alment praktiserende læge, vagtlæge eller sygehus, evt. via en kommunal visitator. De kommunale akutfunktioner hverken kan eller skal erstatte en sygehusindlæggelse, hvis lægen vurderer, at patienten har behov for sygehusets kompetencer. De skal ses som en naturlig faglig udvikling af hjemmesygeplejen. BOKS Tal fra KL om kommunale akutfunktioner Baseret på en dataindsamling i november 2015 oplyser KL, at: Ni ud af ti kommuner i dag har etableret en akutfunktion. 74 pct. af kommunerne råder over akutpladser, mens 53 pct. af kommunerne råder over akutteams. Det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen i to ud af tre kommuner sparrer med kollegaer i den øvrige hjemmesygepleje. I 40 pct. af kommunerne har personalet i akutfunktionen til opgave at kompetenceudvikle personalet i ældreplejen i forhold til bl.a. anvendelse af redskaber til tidlig opsporing af sygdom eller funktionstab hos borgerne. KL har i april 2016 indhentet bidrag fra 46 kommuner om de kommunale akutfunktioner. Bidragene viser bl.a. at: Langt størstedelen af de kommuner, som opgør belægningsprocenten på deres midlertidige pladser, herunder akutpladser, har en belægning på mellem 75 og 100 pct. De fem kommuner, som systematisk har opgjort henvendelsesmønstret til akut funktionen, peger entydigt på en stigning i antallet af henvisninger fra såvel sygehuse som almen praksis. Kilde: KL STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 29

113 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 3 Bilag 1 - Side -30 af 52 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje En stor del af de ældre medicinske patienter er i kontakt med den kommunale hjemmesygepleje. De ansatte yder hver dag en stor indsats og har en vigtig opgave. Både i forhold til at sikre tidlig opsporing og rettidig indsats ved fx tegn på sygdom eller underernæring hos den ældre borger, og når den ældre medicinske patient med mere komplekse pleje- og behandlingsbehov har brug for en særlig indsats. De ansatte i den kommunale hjemmesygepleje har også en stor rolle i forhold til at understøtte sammenhæng i indsatsen, når den ældre medicinske patient også er i kontakt med fx almen praksis og evt. sygehuset. Det stiller store krav til kompetencerne. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderlige styrkelse af kompetencerne hos de med - arbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne fx sygeplejersker, socialog sundheds assistenter og -hjælpere. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer, hvor med arbejdere på tværs af faggrupper deltager i fælles uddannelsesforløb. Derudover kan der være behov for at sætte fokus på at løfte kompetencerne inden for bl.a.: tidlig opsporing ernæring polyfarmaci geriatri psykiatri rehabilitering hygiejne palliation Midlerne afsættes til et kompetenceløft både i bredden og i dybden. Dvs. at midlerne for det første kan anvendes til et bredt løft i hjemmesygeplejen både på tværs af og inden for de enkelte faggrupper. Det kan for eksempel ske gennem sidemandsoplæring og efteruddannelse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 30

114 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -31 af 52 For det andet kan midlerne anvendes til et målrettet kompetenceløft af medarbejdere, som fx varetager særligt komplekse eller specialiserede opgaver eller arbejder på områder, hvor der er behov for faglige fyrtårne til at understøtte kvalitetsudviklingen. Et målrettet kompetenceløft kan eksempelvis ske gennem etablering af særlige efter- og videreuddannelsesforløb til en mindre gruppe af sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, herunder evt. en ny specialuddannelse til sygeplejersker. BOKS Landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger på plejecentre Det fremgår af satspuljeaftalen for , at der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden hertil. Ordningen med fasttilknyttede læger til plejecentre, som er aftalt med satspuljeaftalen, består af 2 komponenter: 1. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Erfaringerne fra forsøg med en ordning med fasttilknyttede læger viste, at ordningen medvirkede til at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre, herunder at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt forbedring af medicinhåndteringen m.v. Som et led i implementeringen af ordningen præciseres det i Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, at borgere, som bor på plejecentre, der har fasttilknyttede læger, kan vælge den fast tilknyttede læge, selvom lægen i øvrigt har lukket for tilgang af patienter. Kompetenceløftet skal ses i sammenhæng og koordineres med handlingsplanens initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, styrkelse af de kommunale akutfunktioner samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden, jf. indsatsområde 1, 2 og 5. Der følges op på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. INDSATSOMRÅDE 3 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Der afsættes 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer eller kompe tencerne inden for bl.a. tidlig opsporing, ernæring, polyfarmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation. Der følges op på indsatsen som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 31

116 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 4 Bilag 1 - Side -33 af 52 Styrket indsats mod overbelægning Når patienter er så syge, at der er behov for indlæggelse på et sygehus, er det vigtigt, at de oplever et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb uden unødvendig ventetid, og at behandlinger og pleje mv. foregår under værdige og sikre forhold. Akutpakke mod overbelægning I februar 2016 aftalte regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti at afsætte 415 mio. kr. til en akutpakke mod overbelægning på bl.a. de medicinske afdelinger. Med akutpakken sættes ind med virkemidler på sygehusene, der allerede på kort sigt kan medvirke til at reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Det handler især om at styrke koordinationen og samarbejdet på tværs af afdelinger, så ledige hænder og senge kommer patienterne til gavn der, hvor behovet er. Samtidig skal de nødvendige undersøgelser og behandlinger så vidt muligt gennemføres hurtigere, så patienter ikke ligger unødigt længe i en sygehusseng og venter på fx et prøvesvar. Derfor er der med akutpakken afsat 88 mio. kr. til at medfinansiere regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projekt Sikkert Patientflow til alle landets akutsygehuse. Øget kapacitet i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, fastholdelse af erfarne medarbejdere og mere personale til at tage sig af patienterne og gennemføre de nødvendige undersøgelser, behandlinger mv. kan give et mere sikkert og effektivt patientflow. Med akutpakken løftes sygehusenes kapacitet med 100 mio. kr. i 2016, og fra 2017 og frem med 50 mio. kr. årligt. Dette løft skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med Aftale om regionernes økonomi for Her er der prioriteret 100 mio. kr. i 2016 og fra 2017 og frem 150 mio. kr. årligt til at løfte kapaciteten på de medicinske og geriatriske afdelinger. Samlet set er der således tale om et varigt kapacitetsløft på 200 mio. kr. fra 2016 og frem. Det er vigtigt, at sygehusenes samlede kapacitet anvendes så effektivt som muligt, så patienterne undgår unødvendig ventetid, og overbelægningen reduceres. Derfor er der med akutpakken er afsat i alt 15 mio. kr. til at (videre)udvikle og udbrede lokale værktøjer, der kan styrke sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og personale mv. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterer indsatsen mod overbelægning højt. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 33

117 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -34 af 52 I 2016 gennemføres et arbejde for at etablere en mere ensartet og retvisende monitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb, herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene, følges gennem en årlig status og en evaluering i Partierne er opmærksomme på, at overbelægning ikke er et problem, som sygehusene kan løse alene. Sygehusene er fx afhængige af, at kommunerne er rustede til at hjemtage færdigbehandlede patienter, så de ikke uden faglig grund optager en sygehusseng. Ændring af færdigbehandlingstaksterne Partierne er enige om at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på, at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. Ved at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage bliver der frigjort senge på sygehusene, som kan medvirke til at reducere overbelægning. Konkret skal færdigbehandlings taksten fordobles for de to første færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem. Regeringen fremsætter lovforslag om ændringen af færdigbehandlingstaksterne i folketingsåret 2016/2017. BOKS Hvad er færdigbehandlingstakster? Med Kommunalreformen er der fra 2007 indført obligatoriske færdigbehandlingstakster, som kommunerne betaler til regionerne, hvis de ikke er klar med de relevante tilbud, når patienten er færdigbehandlet på sygehuset, og patienten derfor må blive på sygehuset. Færdigbehandlingstaksten er i 2016 på kr. pr. dag. Med forøgelsen af færdigbehandlingstaksten lægges der op til, at det eksisterende takstniveau fortsat går til regionerne, mens forøgelsen tilbageføres til kommunerne inden for den enkelte region. INDSATSOMRÅDE 4 Indsats mod overbelægning Med akutpakken mod overbelægning på sygehusene er der afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter årligt 50 mio. kr. til indsatser, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Midlerne anvendes til: Medfinansiering af regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med redskaberne fra projekt Sikkert Patientflow til alle landets akutsygehuse. Redskaberne tages i brug i 2016 og skal senest ultimo 2017 være indarbejdet i alle relevante arbejdsgange. Løft af sygehusenes kapacitet i form af mere personale. (Videre)udvikling og udbredelse af lokale værktøjer, der kan styrke sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og personale mv. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene følges gennem en årlig status og en evaluering i Kapacitetsløftet i akutpakken skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med Aftale om regionernes økonomi for Samlet set er der tale om et varigt kapacitetsløft på 200 mio. kr. fra 2016 og frem. Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. Konkret skal færdigbehandlingstaksten fordobles for de to første færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 34

119 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 5 Bilag 1 - Side -36 af 52 Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis I en række situationer har den ældre medicinske patient behov for sygehusenes specialiserede kompetencer og viden for at få den nødvendige udredning, behandling eller pleje. Hvis den ældre medicinske patient har behov for at blive tilset af fx en sygehuslæge, men ikke har brug for at være indlagt på sygehuset, kan såkaldte udgående sygehusfunktioner være en god løsning. De udgående sygehusfunktioner kan være med til at forebygge, at den ældre medicinske patient bliver så syg, at det er nødvendigt at indlægge, men også til at følge op på en indlæggelse, og dermed reducere risikoen for genindlæggelse. Andre gange kan hjemmesygeplejen eller borgerens praktiserende læge have brug for at rådføre sig med sygehusene for at give den ældre medicinske patient den bedst mulige hjælp i nærmiljøet og dermed evt. forebygge en indlæggelse. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til at styrke adgangen til sygehusenes specialiserede kompetencer, viden og udstyr og dermed understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedsfaglige kompetencer anvendes mere fleksibelt på tværs af sektorer til gavn for den enkelte patient. Midlerne afsættes til, at regionerne kan udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 36

120 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -37 af 52 BOKS Udvalget om lægedækning i hele landet Det er regeringens ønske, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet uanset hvor i landet de bor. Imidlertid opleves der visse udfordringer med at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer på tværs af landet. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet og komme med mulige løsningsforslag, der kan understøtte en bedre fordeling af læger på tværs af landet. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen. Det er forventningen, at udvalget afleverer en rapport med analyse og mulige løsningsforslag til sundheds- og ældreministeren ultimo En rundspørge til regionerne viser ifølge Danske Regioner, at der i dag er 45 udgående sygehusfunktioner målrettet ældre patienter, herunder også den ældre medicinske patient. Samme rundspørge viser, at 14 af de udgående sygehusfunktioner har geriatriske kompetencer tilknyttet dvs. kompetencer inden for ældres sygdomme. Det forudsættes, at regionerne på baggrund af eksisterende erfaringer udbreder relevante udgående funktioner til hele landet. Der er vigtigt, at der er en særlig opmærksomhed på de ældre medicinske patienter i landets yderområder. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen af midlerne og deres effekt. Videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer om styrkelse af de kommunale akutfunktioner og kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje, jf. indsatsområde 2 og 3. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer disse indsatser i sundhedsaftalerne, så tiltagene supplerer hinanden indbyrdes til gavn for den ældre medicinske patient uden unødvendige overlap. INDSATSOMRÅDE 5 Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Der afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen af midlerne og deres effekt. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 37

121 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side FAKTA -38 af 52Hvad er en udgående sygehusfunktion, og hvordan rådgiver sygehusene hjemmesygeplejen og almen praksis? Udgående sygehusfunktioner De udgående funktioner målrettet ældre patienter skal bl.a. forebygge indlæggelser og styrke samarbejdet mellem kommunen, regionen og den praktiserende læge, men også give patienterne en mere rolig hverdag. Med udgående funktioner undgår den ældre patient belastende skift mellem eget hjem og hospitalet. Og efter en indlæggelse kan udgående funktioner (som fx de såkaldte følge-hjem ordninger) bidrage til, at svage ældre, der fx ikke er kendt af hjemmeplejen, kommer godt på plads i hjemmet. De udgående sygehusfunktioner er forankret på sygehusene, hvor medarbejderne i de udgående teams er ansat. De udgående teams er sammensat af flere typer faggrupper, der blandt andet udreder, undersøger og behandler patienterne i deres eget hjem. De udgående sygehusfunktioner kan fx være: Ambulante og akutte teambesøg, hvis det vurderes, at patienten med fordel kan udredes og behandles i eget hjem fx hvis patienten ellers skal transporteres liggende til hospitalet. Opfølgning efter indlæggelse, hvis det vurderes, at det er nødvendigt med mere specialiseret kontrol og behandling i eget hjem. Mobile laboratorier samt sårpleje, der fx kan foretage de hyppigst anvendte blodog urin analyser samt elektrokardiogram i patientens eget hjem. Følge-hjem ordninger, hvor hospitalspersonale følger særligt udsatte borgere hjem, og sikrer en god overlevering fx til det kommunale sundhedspersonale. BOKS Tal fra Danske Regioner om udgående sygehusfunktioner En rundspørge til regionerne viser ifølge Danske Regioner, at: der i dag er omkring 45 udgående sygehusfunktioner målrettet ældre patienter, herunder også ældre medicinske patienter. 14 af de udgående sygehusfunktioner har geriatriske kompetencer tilknyttet dvs. kompetencer inden for ældres sygdomme. Kilde: Danske Regioner BOKS Det udgående team i Vendsyssel tilbyder prøver og vejledning i egen sygdom hjemme hos den ældre I Region Nordjylland tilbyder et team af læger og sygeplejersker fra sygehuset i Vendsyssel hjemmebesøg med prøver og vejledning i egen sygdom. Teamet tager ud til ældre patienter, som er for skrøbelige til at have gavn af ambulant besøg, og/eller hvor det er særligt væsentligt, at der er plejepersonale til stede, der kender patienten. Indsatsen er organiseret fleksibelt, så den kan udføres efter behov. Teamet kører således ikke ud hver dag. Patienterne bliver oftest henvist til tilbuddet af deres egen læge. Kilde: Danske Regioner STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 38

122 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -39 af 52 Sygehusenes rådgivning af den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis Sygehusvæsenet yder på forskellig vis rådgivning til almen praksis i forhold til udredning af de patienter, hvor den praktiserende læge ikke har mulighed for at afslutte udredningen alene. Tilsvarende stiller sygehusene også rådgivning til rådighed for den kommunale hjemmesygepleje. Den formaliserede rådgivning kan bl.a. være i form af: Telefonisk kontakt, som giver praktiserende læger og/eller hjemmesygeplejen mulighed for at få hurtig rådgivning om akutte og subakutte patienter. Mail-sparring, hvor den praktiserende læge elektronisk fremsender fokuserede spørgsmål og relevante oplysninger fra journalen, så patienten kan vurderes uden at møde fysisk frem på sygehuset. Telekonference, der åbner mulighed for, at begge parter fx kan se på samme billed materiale. Denne mulighed har været brugt i projektsammenhæng. Sygehusenes rådgivning til almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje bidrager til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes mere specialiserede kompetencer og til at sikre, at det er patienten, som er i centrum ikke systemet. Rådgivningen fra sygehusene til almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje medvirker endvidere til at løfte kompetencerne hos de ansatte i almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 39

123 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 6 Bilag 1 - Side -40 af 52 En indsats der hænger mere sammen For nogle ældre medicinske patienter kan det være en udfordring at have brug for både sygehusets, den praktiserende læges og fx hjemmesygeplejens hjælp. Der er derfor behov for at sikre større sammenhæng i forløbene, så det er den ældres behov og ønsker, der er styrende for indsatsen ikke sektorgrænser. BOKS Rettidig genoptræning af rette kvalitet Genoptræning kan have stor betydning for muligheden for at opnå den bedst mulige funktionsevne efter indlæggelse. Rettidig genoptræning af rette kvalitet kan eksempelvis være med til at hjælpe den ældre til at blive mindre plejekrævende, højne livs kvaliteten og gøre det muligt blive i eget hjem. Genoptræningen kan også være med til at forebygge genindlæggelser. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og der har siden været løbende fokus på at udvikle og forbedre området. I de senere år har der været flere initiativer, der har til formål at styrke genoptræningsindsatsen i kommunerne. I perioden blev der udmøntet 150 mio. kr. til kommunerne gennem en pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. De hyppigst forekommende hjerneskader skyldes apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), der hovedsageligt rammer personer over 65 år. Den 1. januar 2015 kom en ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræningsområdet. De nye regelsæt har især til formål at understøtte kommunerne i håndteringen af borgere med komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. Med satspuljeaftalen for blev kommunerne tilført 90 mio. kr. over en treårig periode til at nedbringe ventetiden til genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Regioner, kommuner og almen praksis anvender allerede i dag en række forskellige redskaber og modeller, der har til formål at binde den ældre medicinske patients forløb sammen. Det er imidlertid ikke tydeligt, hvilke indsatser der virker over for hvilke målgrupper, eller hvordan de enkelte modeller kan supplere hinanden. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 40

124 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -41 af 52 På den baggrund er der med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre. Forsøgene påbegyndes i 2016 og evalueres med henblik på efterfølgende udrulning af de gode erfaringer. Med satspuljeaftalen for er der endvidere afsat 29 mio. kr. i perioden til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient opfordres kommuner og regioner derfor til at videreudvikle modellerne for opfølgende hjemmebesøg, så tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold i forhold til bl.a. opfølgning på ernæringsindsatser bliver klart definerede. Det bør også klart fremgå, hvordan kommune, region og almen praksis samarbejder om hjemmebesøgene samt sammenhæng til andre lignende modeller. Kommuner og regioner anvender forskellige former for fælles forløbskoordinationsfunktioner. Indsatsen er ved at blive evalueret. Når evalueringen i 2016 er færdig, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes til alle regioner og kommuner. Også handlingsplanens øvrige initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer det gælder fx, når ansatte i den kommunale hjemmesygepleje eller almen praksis får bedre adgang til at sparre med specialister på sygehuset om, hvad der er bedst for borgeren, jf. indsatsområde 5. INDSATSOMRÅDE 6 En indsats der hænger mere sammen Regioner, kommuner og almen praksis anvender allerede i dag en række forskellige redskaber og modeller, der har til formål at binde den ældre medicinske patients forløb sammen. Der er med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre. Der er med satspuljeaftalen for afsat 29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Kommuner og regioner opfordres til klart at definere tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold i forhold til bl.a. opfølgning på ernæringsindsatser, og til at tydeliggøre, hvordan der samarbejdes om hjemmebesøgene. Når en evaluering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinationsfunktioner er færdig i 2016, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes i relevant omfang til alle regioner og kommuner. Også handlingsplanens øvrige initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 41

125 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 7 Bilag 1 - Side -42 af 52 Bedre styr på medicinen Flere samtidige sygdomme betyder, at nogle ældre medicinske patienter er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang, såkaldt polyfarmaci. Det giver øget risiko for bivirkninger, og for at de forskellige lægemidler påvirker hinanden gensidigt på en uønsket måde (interaktioner). Det er derfor særligt vigtigt, at der er styr på medicinen hos de ældre medicinske patienter, der er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang. Indsatsen på området skal styrkes gennem en række tiltag: Regionerne bør iværksætte tiltag, der understøtter systematisk medicingennemgang under indlæggelse. I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang til ældre medicinske patienter, der er i behandling med flere lægemidler på én gang. Med afsæt i bl.a. erfaringerne fra puljen skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til yderligere at styrke de regionale lægemiddelenheders arbejde til patienternes gavn og sikkerhed. Midlerne afsættes til, at de regionale lægemiddelenheder fremadrettet både kan understøtte almen praksis og sygehusene i arbejdet med medicingennemgang hos patienter, der er i behandling med flere lægemidler på samme tid, og yde rådgivning til kommunerne om sikker håndtering af medicin. Regionerne skal i 2016 udarbejde en beskrivelse af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats fremadrettet. I forlængelse af moderniseringen af apotekersektoren er igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Tilbuddet om medicingennemgang sker ved apoteker i én region. Formålet med projektet er at se på effekten af medicingennemgang på apotek i forhold til ændringer i medicineringen, antallet af lægebesøg og indlæggelse på sygehus, og de økonomiske konsekvenser heraf. Projektet er treårigt og afsluttes med udgangen af Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering på tværs af sundheds væsenets sektorer. Størstedelen af de borgere, som får deres medicin administreret af en sygeplejerske fra kommunen heraf langt hovedparten ældre medicinske patienter får nu deres medicin administreret med udgangspunkt i oplysninger i Fælles Medicinkort. Det er dog fortsat en udfordring at sikre korrekt brug af Fælles Medicinkort på sygehusenes ambulatorier. Regionerne bør derfor øge anvendelsen af Fælles Medicinkort i den del af sygehusvæsenet. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 42

126 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -43 af 52 BOKS I sikre hænder Med finansloven for 2014 blev der afsat i alt 28 mio. kr. til at styrke patientsikkerhedsindsatsen i kommunerne gennem projektet Patientsikker Kommune / I sikre hænder. Projektet har vist gode resultater i forhold til at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i den kommunale ældre- og hjemmesygepleje i de fem kommuner, der deltog, (Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted) for såvel borgere i eget hjem som borgere på plejecentre. Med satspuljeaftalen for blev der afsat 14 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer. Udbredelsen sker som et treårigt projekt i en række nye kommuner. Det samlede projekt forventes også at bidrage til at forhindre en række forebyggelige indlæggelser. Med satspuljen for er der afsat 14 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer fra projektet I sikre hænder, som bl.a. skal reducere medicinfejl på plejecentre og i hjemmeplejen. For at nedbringe medicinfejl indgår en Medicinpakke, der skal gøre det nemmere at sikre processen omkring håndtering af medicin, så fejl forhindres. For at nedsætte risikoen for forveksling af lægemidler og øge patientsikkerheden blev der i 2013 indført et krav i receptbekendtgørelsen om, at det aktive stof i et lægemiddel - det såkaldte generiske navn - skal påføres et lægemiddels pakning, når det udleveres til patienten. Ordningen bliver evalueret i 2016, hvor ordningens effekter vil blive belyst, herunder om den har bidraget til genkendelighed mellem lægemiddelpakninger via apotekets label. Herudover bør regioner og kommuner bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen om patienter, der er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci), tilrettelægges lokalt. Opmærksomheden omkring medicin vil endvidere blive styrket af kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje og den udvidede adgang for hjemmesygeplejen og almen praksis til at sparre med specialister på sygehusene om fx den ældre medicinske patients medicin, jf. indsatsområde 3 og 5. INDSATSOMRÅDE 7 Bedre styr på medicinen I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner frem adrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til yderligere at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. For at undersøge effekten af medicingennemgang på apotek er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering på tværs af sundhedsvæsenet. Regionerne bør øge anvendelsen af Fælles Medicinkort på sygehusenes ambulatorier. Der er med satspuljeaftalen for afsat 14 mio. kr. til udbredelse til flere kommuner af de gode erfaringer i forhold til bl.a. forebyggelse af medicinfejl fra projektet I sikre hænder. Regioner og kommuner bør bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen omkring polyfarmaci tilrettelægges lokalt. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 43

127 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 8 Bilag 1 - Side -44 af 52 Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Ældre medicinske patienter har ofte mange kontakter i både sygehusvæsenet, almen praksis og hos den kommunale sygepleje. Analyser peger på, at patienter og deres pårørende ofte oplever denne kontakt som usammenhængende. Det sammenfattes i en interviewrunde blandt patienter med kronisk sygdom i følgende citat: Jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke, andre har det. De mange kontakter og behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer stiller krav til et bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger samt en højere grad af involvering af patient og pårørende. Det kan imødekommes med nye digitale redskaber, som giver sundhedsprofessionelle bedre mulighed for at koordinere og planlægge patientforløbet med og om patienten også for sundhedspersonalet, der kommer i borgerens eget hjem. Derfor afsættes der med handlingsplanen 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at etablere tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet gennem deling af oplysninger om: 1. Kontaktoplysninger på aktører, som er involveret i patients forløb: Oversigten med kontaktoplysninger skal give bedre mulighed for at koordinere med andre sundhedsprofessionelle, fx i udskrivningssituation, som opleves som særligt vanskelig. 2. Planer og indsatser: Oplysninger om patientens behandling og indsatser skal deles mellem de sundhedsprofessionelle, som er inde over patientens behandlingsforløb. Det kan bl.a. være oplysninger om aktiviteter, risici, problemer og status på en indsats. 3. Fælles adgang til patientens stamoplysninger: Sundhedsaktører skal hurtigt kunne tilgå patientens stamdata og få viden om pårørendes kontaktoplysninger, personlige hensyn og patientens boligsituation, fx om patienten bor i eget hjem eller på plejehjem. Stamkortet er et fælles stamkort og skal medvirke til, at alle aktører har kendskab til de samme aktuelle oplysninger. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 44

128 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -45 af 52 Der igangsættes et arbejde med udvikling og afprøvning. Det forventes, at redskaberne kan tages i anvendelse af de første sundhedsaktører og patienter med udgangen af 2017 og være fuldt implementeret i Det endelige tidspunkt skal aftales med KL og Danske Regioner. Som led i arbejdet skal de juridiske forudsætninger for de konkrete funktionaliteter afklares. Det er forventningen, at der desuden vil blive igangsat et arbejde med udvikling og afprøvning af en oversigt over patientens aftaler og deling af patientens mål med sundhedsvæsenet i regi af den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi INDSATSOMRÅDE 8 Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Der afsættes 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til videre afprøvnings- og udviklingsarbejde af bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Konkret arbejdes der videre med udvikling af tre nye digitale redskaber til deling af hhv. kontaktoplysninger på aktører samt planer og indsatser og fælles adgang til patientens stamdata. Det forventes, at redskaberne kan tages i anvendelse med udgangen af 2017 og kan være fuldt implementeret i STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 45

129 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -46 af 52 6 Opfølgning og videreudvikling Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterer indsatsen for den ældre medicinske patient højt. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen på området. De nationale mål for sundhedsvæsenet sætter bl.a. fokus på centrale resultater til gavn for den ældre medicinske patient. Det gælder særligt de nationale mål for bedre sammenhængende patientforløb og styrket indsats for kronikere og ældre patienter. Her indgår for nuværende bl.a. indikatorer for forebyggelige indlæggelser, færdigbehandlingsdage på sygehusene, belægning og akutte genindlæggelser. Der er i dag sparsom viden om, hvilke indsatser og organiseringer der virker bedre end andre, fx i forhold til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer og understøtte en tidlig og rettidig indsats i kommunerne. Det skyldes bl.a. at der sammenholdt med det regionale sundhedsområde i dag kun er få landsdækkende, systematisk indsamlede data om indsatserne på det kommunale sundhedsområde. Der er således behov for at øge vidensgrundlaget om ældre og deres forløb på tværs af sektorer, så der vedvarende kan arbejdes på at sikre ældre medicinske patienter pleje og behandling af ensartet høj kvalitet også når deres forløb går på tværs af sektorer. Herudover er der behov for at kunne følge etablering og udvikling af de kommunale akutfunktioner, herunder kompetenceløftet af hjemmesygeplejen. Der skal derfor laves en række analyser af indsatser og kontaktflader for ældre patienter. Der skal herudover ske en monitorering af akutfunktionerne, ligesom der er behov for analyser af resultater og kvalitet til gavn for patienten. Opfølgningen skal fokusere på aktivitet, effekt og typer af ydelser. Opfølgningen skal også se på organiseringen af tilbuddene, fx antal pladser, antal tilknyttede medarbejdere, kompetencer blandt med arbejderne mv. samt sammenhængen til øvrige kommunale og regionale tilbud. Monitorering og analyser baseres på eksisterende eller allerede planlagte dataregistreringer eller indsamlinger. Desuden udarbejdes med afsæt i monitoreringen til og med 2019 en årlig status på de kommunale akutfunktioner og som led heri også på kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje, jf. indsatsområde 2 og 3. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne til udgående sygehusfunktioner og rådgivning til kommuner og almen praksis, jf. indsatsområde 5. Området følges endvidere af Sundhedsstyrelsens faglige følgegruppe for den ældre medicinske patient. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 46

130 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -47 af 52

131 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -48 af 52 7 Økonomi Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterede med Aftale om finansloven for 2016 i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakken mod overbelægning på sygehusene. Tabel 1 nedenfor gengiver fordelingen af midler mellem akutpakken mod overbelægning og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. TABEL 1 Fordeling af midler mellem akutpakke mod overbelægning og handlingsplan for den ældre medicinske patient, mio. kr i alt varigt Handlingsplan for ældre medicinske patienter (FL16) Akutpakke mod overbelægning (februar 2016) Handlingsplan for den ældre medicinske patient (forår 2016) I tabel 2 opsummeres fordelingen af midler på indsatsområderne i handlingsplanen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 48

132 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -49 af 52 TABEL 2 Fordeling af midler på indsatsområder i handlingsplan for den ældre medicinske patient, mio. kr i alt varigt Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Bedre styr på medicinen heraf pulje til projekter med medicingennemgang 5 5 heraf yderligere styrkelse af de regionale lægemiddelenheder Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Opfølgning, monitorering, analyser og evaluering i alt STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 49

133 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -50 af 52 8 Bilag BILAG 1 Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger fra 2014 for kvalitet i kommunale akutfunktioner. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sit faglige oplæg til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, at de kommunale akutfunktioner i fase I skal leve op til en række anbefalinger for kvalitet, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede i Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2014 fokuserer på: Tilrettelæggelse Den kommunale akutfunktion bør være tilgængelig døgnet rundt alle dage. De fornødne kompetencer til at løse akutfunktionens opgaver bør være tilgængelige døgnet rundt alle dage. Uddannelse og kompetencer Varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver i en kommunal akutfunktion bør udføres af autoriserede sundhedspersoner. Lægeordinerede behandlingsopgaver i en kommunal akutfunktion bør primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne socialog sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer, som er opnået efter afsluttet socialog sundhedsassistentuddannelse. Personale i en akutfunktion bør overvejende være beskæftiget med patienter omfattet af ydelserne under den kommunale akutfunktion, og bør have mulighed for at opnå og vedligeholde kompetencer i behandlingsopgaver i den kommunale akutfunktion. Kvalitetssikring og -opfølgning Der bør være en løbende, systematisk opfølgning på kvaliteten i den kommunale akutfunktion. Udvalgte, relevante indikatorer bør registreres og følges op. Udstyr Akutfunktionen bør som minimum have udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur, respirationsfrekvens og eventuelt til saturation og blodsukker, samt urinstix og adgang til forstøverapparat. I fase II fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder og nye anbefalinger, som vil foreligge primo STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 50

134 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -51 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT National handlingsplan 2016 Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til: Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Tlf ISBN (PDF version) Design BGRAPHIC Fotos Istock, Johner og Colourbox Publikationen kan hentes på

135 Punkt nr. 4 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -52 af 52 sum.dk

136 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: De stående udvalg på sundhedsområdet Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 30. august 2016 Forslag til opdaterede driftsmål Forslag til opdaterede driftsmål fremgår af nedenstående tabel. Tilfredshed Driftsmål Forslag til ændring Fremtidigt ambitionsniveau Bemærkning Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev Uændret: udskrevet?/ Er du alt Navngives Patient- 4,5 på en skala fra 1-5 hvor 5 i alt tilfreds med besøgets tilfredshed. Derud- er bedst. forløb? (soover uændret. matik og psykiatri) (kongeindikator) Lyttede personalet til dig, f.eks. dine bekymringer, ønsker og behov? (somatik) Har du været med til at udarbejde din behandlingsplan? (psykiatri) Svartider, akuttelefonen Navngives Patientinddragelse. Derudover uændret. Uændret. Uændret: 4,5 på en skala fra 1-5 hvor 5 er bedst. Uændret: 90 % besvares indenfor 3 minutter. 100 % besvares indenfor 10 minutter. (90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter. Alle opkald skal besvares indenfor Bibeholdes, da driftsmålene understøtter den nationale indikator Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, (samme spørgsmål) og Patientoplevet inddragelse. De nationale indikatorer er uegnede som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Ambulante, akutte og psykiatriske patienter indgår ikke i de nationale indikatorer. Det er fortsat relevant at måle på disse patientgrupper. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig.

137 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -2 af 5 Levering Ventetid, akutmodtagelse Forløbstider, kræftpatienter Udredning indenfor 30 dage (somatik og psykiatri) Udelades som driftsmål. Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt Uændret. indenfor én dag Belægning 10 minutter) - Uændret: Overholdelse af Navngives Over standardforløbstider i kræftpakker: 90 %. holdelse af standardforløbstider i kræftpakker. Derudover uændret. Navngives henholdsvis Somatiske patienter udredt indenfor 30 dage, Psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage og Psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage. Derudover uændret. Indføres som nyt driftsmål. Uændret: 80 % skal være udredt inden for 30 dage (både somatik og psykiatri, både voksne samt børn og unge). Uændret: 90 % Der er behov for fastsættelse af ambitionsniveau for Belægning, da det er et nyt mål. Fastsættelse af ambitionsniveau afventer, at den nationale definition foreligger. Udelades da målopfyldelsen er vedvarende høj og har været det siden, at driftsmålet blev indført. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Regional definition fastholdes. Data opgøres fortsat med udgangspunkt i forløbenes sluttidspunkt frem for starttidspunkt, som i den nationale indikator, da dette gør data væsentligt mere tidstro og dermed bedre egnet til driftsmålstyring. Navngivningen tilpasses de nationale indikatorer. Pr. 1. oktober 2016 indføres revideret national monitorering. Driftsmålet skal tilpasses den nationale monitorering, når denne er revideret. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Målet har stor bevågenhed og er besluttet indført af Regionsrådet den 17. maj 2016 i forbindelse med oplæg på det medicinske område. Målet indfø- Side 2

138 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -3 af 5 Antibiotikaforbrug Uændret. Center for Sundhed har overvejet, om der er grundlag for at ændre ambitionsniveauet for Antibiotikaforbrug. Center for Sundhed finder, at erfaringsgrundlaget på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt til at fastsætte et nyt ambitionsniveau og indstiller, at en eventuel revision afventer næste årlige opdatering. Ambitionsniveauet foreslås ændret fra 80 % målopfyldelse til 60 % målopfyldelse. res senere, da målemetoden endnu ikke er fastlagt nationalt. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed, og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Kvalitet Kliniske kvalitetsdatabaser (kongeindikator) Navngives Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er behov for fastsættelse af nyt ambitionsniveau for Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) har foretaget en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Tidligere var det således, at hvis resultatet lå inden for det statiske sikkerhedsinterval (konfidensintervallet), var indikatoren opfyldt. Fremadrettet vil det være således, at resultatet skal være på den rigtige side af det fastsatte mål (standarden) før målet anses som opfyldt. Populært kan man sige, at det betyder, at den statistiske usikkerhed i beregningen nu kommer patienterne til gode i modsætning til tidligere, hvor den kom hospitalerne til gode. Denne ændring af beregningen er foretaget på baggrund af en henvendelse fra Danske Patienter til RKKP Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Den regionale definition tilpasses delvist til den nationale indikator. Der foretages en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Nationalt udelades indikatorer, der er mindre end to år gamle. Dette giver ikke mening regionalt. Disse bibeholdes regionalt med henblik på at sikre opfølgning på nye indikatorer allerede i implementeringsfasen. Side 3

139 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -4 af 5 Den tekniske ændring betyder konkret, at resultatet bliver ca % lavere end tidligere. Det betyder samtidig, at det tidligere ambitionsniveau med en målopfyldelse på 80 % anbefales nedsat tilsvarende, det vil sige til 60 %. Der er alene tale om en teknisk ændring. Fremadrettet vil en målopfyldelse på 60 %. således være udtryk for samme kvalitet som en målopfyldelse på 80 %. ved den nuværende definition. Uventede hjertestop Navngives Overlevelse ved uventet hjertestop. Definition ændres. Der er behov for fastsættelse af nyt ambitionsniveau for Overlevelse ved uventet hjertestop, da der foretages væsentlige ændringer i definitionen af driftsmålet. Center for Sundhed forventer, at der nationalt fastsættes et mål for indikatoren, hvorfor det anbefales, at fastsættelse af regionalt ambitionsniveau afventer endelig afklaring heraf. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Den regionale definition tilpasses, da den nationale indikator belyser overlevelse efter uventet hjertestop. Der har hidtil været målt på dødsfald efter uventet hjertestop. Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage (somatik) og akutte genindlæggelser inden for 7 dage (psykiatri) Akutte genindlæggelser for somatik bibeholdes og navngives Akutte genindlæggelser, somatik. Definition ændres. Akutte genindlæggelser for psykiatri udelades. Navngives Tvang (antal bæltefikserin- Uændret (somatik): Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser. Årlig reduktion på 20 % i antallet af bæltefikseringer Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Der er behov for mindre tilpasninger af den regionale definition. Psykiatri udelades, da der nationalt alene måles på somatik, og det ikke entydigt kan tolkes, at en psykiatrisk genindlæggelse er udtryk for dårlig kvalitet. Navngivningen tilrettes, så det fremgår at definitionen ikke er den samme som nationalt. Regional definition fast- Side 4

140 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -5 af 5 Tvang Medarbejdere Sygefravær og ledere Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomi Budgetoverholdelse, aktivitet ger). Derudover uændret. Uændret. Uændret. Uændret. Udvikling i effektivitet Uændret. (index) Uændret: Maksimalt 4,5 % - Uændret: Realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter sat i forhold til tilsvarende budget i samme periode (x 100). Mål = < 100 (Mål: => 100) Realiseret aktivitetsværdi (målt i DRG-værdi) i perioden sat i forhold til det tilsvarende budget i samme periode (x 100). Mål = > 100 Uændret: Mål = > 100 holdes. Data opgøres fortsat som antallet af bæltefikseringer fremfor andelen af bæltefikserede ud af alle indlæggelser, som i den nationale indikator. Det regionale mål er et bedre udtryk for mængden af tvang og lettere at kommunikere. Understøtter den nationale indikator Produktivitet på sygehusene. Dog er opgørelsesmetoden en anden. Den nationale indikator er uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt med ca. et års forsinkelse. Side 5

141 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: De stående udvalg på sundhedsområdet Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 30. august 2016 Gennemgang af nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyringen Der er en række nationale indikatorer, som det indstilles ikke at inddrage i driftsmålstyringen. Dette skyldes bl.a., at ansvaret for disse indikatorer ligger i kommunerne, eller at målene ikke egner sig til løbende måling som det forudsættes i driftsmålstyring. Endelig er der mål, som det ikke vurderes relevant at indføre på nuværende tidspunkt, ud fra en betragtning om, at der er andre mål, som det er mere relevant at følge i øjeblikket. De nationale indikatorer, som ikke indføres som driftsmål på nuværende tidspunkt, men som helt eller delvist er et regionalt ansvar, vil blive fulgt via administrative fora med henblik på løbende vurdering af, om der er behov for opfølgning, herunder om målene skal foreslås indført som driftsmål ved en senere årlig opdatering. Oversigten over de nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyring fremgår af nedenstående. Hertil kommer, at de nationale mål Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, Patientoplevet inddragelse, Indlagte i psykiatrien, der bæltefikseres og Produktivitet på sygehusene ikke implementeres direkte, men i stedet understøttes af eksisterende driftsmål, jf. ovenfor. Ved at arbejde med målopfyldelsen for driftsmålene regionalt arbejdes der indirekte med at forbedre målopfyldelse for de nationale indikatorer. Der er således ikke tale om indførsel af to parallelle måleparadigmer. National indikator Ventetid i dage til genoptræning i Kommuner Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehuse pr borgere Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge) Bemærkning Uegnet som driftsmål, da det vedrører kommunerne. Uegnet som driftsmål, da det vedrører Kommunernes hjemtagelse af patienter, som er færdigbehandlet i hospitalsregi. Data udsendes allerede som ledelsesinformation til kommunerne og hospitalerne af Center for Sundhed. Uegnet som driftsmål, da det vedrører de praktiserende læger. Data udsendes allerede som ledelsesinformation til kommunerne og hospitalerne af Center for Sundhed.

142 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 2 - Side -2 af 2 Forebyggelige indlæggelser for ældre 5 års overlevelse efter kræft Hjertedødelighed Middellevetid Daglige rygere i befolkningen Ventetid til sygehusoperation Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen for børn / unge Ventetid i det psykiatriske sygehus- væsen for voksne Liggetid pr. indlæggelse Akutte indlæggelser pr. KOL patient Akutte indlæggelser pr. diabetes patient Sygehusinfektioner (bakteriæmi) Sygehusinfektioner (clostridium difficile) Uegnet som driftsmål, da det vedrører kommunerne. Data udsendes allerede som ledelsesinformation til kommuner og hospitalerne af Center for Sundhed. Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning grundet lang opfølgningstid. Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Omhandler generel hjertedødelighed og kan ikke henføres direkte til hospitalsbehandling Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning på hospitalsniveau. Omhandler middellevetid generelt og kan ikke henføres direkte til hospitalsbehandling. Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning på hospitalsniveau, da det ikke kan henføres direkte til hospitalsbehandling. Vanskeligt at fortolke med den nuværende definition, bl.a. fordi indikatoren er sammensat af 42 operationstyper af meget forskellig karakter, herunder meget forskellig grad af alvorlighed. Målet belyser ventetid fra henvisning til første fremmøde og siger således ikke noget om den samlede udrednings- eller behandlingstid eller om overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Ventetid til udredning følges gennem målet for udredningsret ( Psykiatriske patienter udredt inden for 30 dage ). Vanskeligt entydigt at konkludere, at det er positivt med lav liggetid. Kan skabe uhensigtsmæssigt incitament til at registrere korttidsindlæggelser. Belyses i Center for Økonomis benchmark, og der er således mulighed for opfølgning derigennem. Primært kommunalt ansvar at forebygge akutte indlæggelser. Vedrører meget specifikke målgrupper, som alene er relevante for få afdelinger. De afdelinger, som det vedrører, kan fortsat følge op. Måling på akutte genindlæggelser belyser det til dels. Relativt sjælden infektion, der primært ses på afdelinger med patienter i specifikke højrisikogrupper og kun få afdelinger har mere end én patient om måneden. Yderst vanskeligt statistisk at dokumentere en reduktion i antallet. Niveauet er stabilt i Region Hovedstaden. Målet følges af Task Force for nedsættelse af infektioner. Har tidligere været foreslået som driftsmål i Task Force for nedsættelse af infektioner, men det blev besluttet ikke at foreslå det indført, da det kan følges indirekte via antibiotikaforbrug. Det vil dermed øge antallet af driftsmål unødigt, hvis målet indføres. Side 2

143 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 1 - Side -1 af 4 Center for Sundhed Kvalitet og Patientsikkerhed Til: Bilag 1 Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 10. august 2016 JU Hvilke tiltag kan der tages for at flytte udviklingen i antibiotikaforbruget i Region Hovedstaden? Der er allerede, via Task Force for Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Task Force For Rationel Medicinering og Den Regionale Lægemiddelkomite, foretaget en række initiativer på området. 1. Regionen har vedtaget en fælles vejledning for brug af antibiotika, der er let tilgængelig via en APP. 2. Detaljerede data for antibiotika forbrug danner grundlag for prioritering indsatsområder. Data leveres til driftsmålsstyring på regions- og hospitalsniveau og kan genereres på afdelingsniveau i forhold til målsætninger. Data følges i den Regionale Lægemiddel Komite og de Lokale Lægemiddel Komiteer. 3. Der er afholdt en workshop, hvor hver lokal lægemiddelkomite blev præsenteret for hospitalets egen antibiotikaprofil og de fastsatte herefter mål for de enkelte hospitalers indsats. De enkelte lokale lægemiddelkomiteer vurderer løbende, hvilke indsatsområder, der er relevante på de enkelte hospitaler. 4. En antibiotika-pakke er udarbejdet med udgangspunkt i regionale og internationale erfaringer. Pakken består af konkrete handlinger, som det involverede kliniske personale arbejder efter. Det kan være arbejdsgange, der understøtter en bedre praksis, tjeklister der medvirker til, at alle dele i medicineringsprocessen efterkommes, eller hjælpemidler, der fremmer forbedringsarbejdet. 5. I regi af Task Forces etableres fora for vidensdeling og etablering af læringsnetværk på tværs af hospitaler i Region Hovedstaden på antibiotikaområdet Herunder beskrives ovenstående mere detaljeret: Antibiotikaworkshop

144 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 1 - Side -2 af 4 Der blev den 20. maj 2016 afholdt en workshop, hvor hver lokal lægemiddelkomite blev præsenteret for hospitalets egen antibiotikaprofil; forbrug og mønster samt indikatorer for fx resistens eller hospitalsinfektioner. På workshoppen fastsatte de enkelte hospitaler mål for deres indsats og det blev aftalt, at de enkelte lokale lægemiddelkommitteer fastlægger, hvilke indsatsområder, der er relevante på de enkelte hospitaler. De enkelte hospitaler og afdelinger kan således selv vælge målsætninger for nedsættelse af forbruget af de enkelte antibiotikagrupper i overensstemmelse med den regionale antibiotikavejledning, som er udgivet i Det er afgørende at sikre, at de grupper af antibiotika og andre antibakterielle midler, der i størst udstrækning er medvirkende til udvikling af resistens (fx fluoroquionoloner, cefalosporiner), udelukkende anvendes når indikationen er sikker. De enkelte hospitaler vil herefter løbende blive bedt om en status for arbejdet og deres erfaringer til gensidig inspiration. De lokale erfaringer skal bredes ud til således at best practice indføres på alle hospitaler. Flere hospitaler er på baggrund af arbejdet med målrettede lokale initiativer (antibiotic stewardship-programmer) inde i en positiv udvikling. Ved antibiotic stewardship forstås koordinerede strategier/indsatser, som har til formål at forbedre anvendelsen af antibiotika for at øge patientens sundhed, reducere resistens, og mindske unødvendige omkostninger. Internationale erfaringer viser, at implementering af antibiotic stewardship-programmer kan forbedre brugen af antibiotika med faldende forbrug og resistensudvikling til følge. Antibiotikapakker Region Hovedstaden har udarbejdet en række pakker med henblik at antibiotikaforbruget kan nedsættes og omstilles til et mere rationelt forbrug. Anvendelse af pakker er med til at opfylde målene indenfor de indikatorområder, der er valgt. Det er konkrete handlinger, som det involverede kliniske personale arbejder efter. Det kan være arbejdsgange, der understøtter en bedre praksis, tjeklister der medvirker til, at alle dele i medicineringsprocessen efterkommes eller hjælpemidler, der fremmer forbedringsarbejdet. Der er udarbejdet pakker inden for følgende fem områder: Det ledelsesmæssige. For at opnå succes i et forbedringsprojekt kræver det stort ledelsesfokus. Denne pakke skal beskrive hvordan ledelsesopgaven gribes an afhængig af den enkelte afdelings udfordringer i forhold til antibiotikaforbrug. Herunder indgår også undervisning. Der indgår en beslutning om den organisatoriske forankring af indsatsen, fx i regi af regionale eller lokale komite- eller task-force system. Det praktiske. Sundhedsstyrelsens vejledning lægger op til, at alle afdelinger/hospitaler har en antibiotikavejledning og at de ansatte (både læger der ordinerer antibiotika og andre der indgår i behandlingsforløb) kender og anvender denne. Den gode ordination. I denne pakke skal det beskrives, hvordan det kliniske arbejde tilrettelægges for at opnå den gode ordination af antibiotika. Her lægges særligt vægt på, hvordan man gennem særlige opmærksomhedspunkter i ordinationsprocessen kan skabe en kultur, der understøtter formålet. Fx at der foreligger mikrobiologisvar før ordination, angivelse af administrationsveje, restriktioner for varighed, revurderinger indenfor begrænset tid og lignende. Side 2

145 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 1 - Side -3 af 4 Den gode monitorering. Løbende monitorering med relevante data, der fokuserer på om processerne har stor betydning for at de opstillede mål kan nås. Monitoreringen skal tilrettelægges indenfor områder så tæt på den kliniske hverdag som muligt for, at det skaber den reelle støtte i den kliniske hverdag omkring ordinationer. Værktøjer til beslutningsstøtte. I denne pakke indgår en række værktøjer til beslutningsstøtte i form af lommekort, tjeklister og lignende. Systematisk overvågning af antibiotikaforbruget Systematisk overvågning er grundlaget for at sætte fokus på antibiotika anvendelsen. Når der identificeres uhensigtsmæssigheder vil det ledelsesmæssige fokus medføre øget dialog mellem LLK og de berørte afdelingsledelser. Sammen vil de kunne analysere anvendelsen og planlægge interventioner i forhold til at opnå forbedringer. Task Force for forebyggelse af hospitalsinfektioner arbejder på i samarbejde med hospitalerne på at udvikle opgørelser for relevante lokale organisatoriske niveauer. På Task Force for Forebyggelse af Hospitalsinfektioners hjemmeside ( vises seriediagrammer med antibiotika data for de sidste 24 måneder. Diagrammerne opdateres hver måned på hospitalsniveau. På den interaktive side vises indikatorerne i serie- og kontroldiagrammer for en valgfri periode fra januar 2010 til nu. Det er desuden muligt at hente data til egen bearbejdning. Lærings- og kvalitetsteams Et hovedelement i det nye nationale kvalitetsprogram er etablering af lærings- og kvalitetsteams på udvalgte områder. Et lærings- og kvalitetsteam er et forpligtende samarbejdsforløb, der tilrettelægges med henblik på at forbedre kvalitet indenfor et fælles klinisk område. Er lærings- og kvalitetsteam er en læringsmetode, der kan medvirke til at øge hastigheden af implementering og fastholdelse af forbedringer. Der arbejdes i et forpligtende netværk med en afgrænset konkret klinisk udfordring, brug af forbedringsmetoder til afprøvning af nye indsatser og løbende opfølgning gennem data. Antibiotikaforbruget er udvalgt som indsatsområde i hele landet og Region Hovedstaden er tovholder på området. En færdig projektbeskrivelse og overordnet organisation for arbejdet forventes godkendt i efteråret Arbejdet i lærings- og kvalitetsteams skal medvirke til at opbygge en forbedringskultur, hvor arbejdet med kontinuerligt at løfte kvaliteten er en integreret del af det daglige arbejde. Deltagerne i lærings- og kvalitetsteamet er sundhedsprofessionelle organiseret i tværfaglige lokale forbedringsteams, der typisk består af tre til fem personer. For hver sygehusafdeling, der er relevant at inkludere i lærings- og kvalitetsteamet, nedsættes et lokalt forbedringsteam. De lokale forbedringsteams fokuserer indenfor egen organisation på at opfylde klare, målbare mål/indikatorer, samle data og teste forandringer hurtigt i lille skala for at sætte tempo på forbedringsarbejdet og læringen. De lokale forbedringsteams er gensidigt forpligtede til åbenhed om resultater, deling af viden og erfaringer samt at lære af hinanden. Side 3

146 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 1 - Side -4 af 4 Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika 1, udgør den faglige ramme for projektet. Vejledningernes formål er, at sikre at antibiotika kun gives til de patienter, som har brug for antibiotikabehandling samt at ændre ordinationsmønstret af antibiotika i en mere rationel retning, herunder reducere unødvendig behandling. 1 Side 4

147 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 2 - Side -1 af 1 Bilag 5.: Status på driftsmål, Det Sociale Område 3/2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Det Sociale området Tilfredshed Levering Belægningsprocent (antal dage pr. måned / antal dage, hvor beboeren er indskrevet) Kvalitet Ambitionsniveauet Fastlægges når der foreligger erfaringer på området Resultat, seneste måling Udvikling siden seneste Målopfyldelse politiske forelæggelse 4,3 Stigende fra 3,8-98,0 % 99,0 % Faldende fra 97,6 % Ja Magtanvendelser 12 / måned 4 Stigende fra 1 Ja Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik). Produktivitet Indtægter vs. Omkostninger 4,5 5,5 Faldende fra 6,6 Nej <= ,0 Faldende fra 99,7 Ja Datakilde Baseret på data fra 2. kvartal Kilde: Egne interviews på 4 institutioner. Opgøres hver 3. måned på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Baseret på data fra april Kilde: EKJ datavarehus og bearbejdes manuelt. Baseret på data fra april 2016 Kilde: Data indsamles manuelt. Baseret på data fra marts Kilde: Silkeborg Data. Baseret på data fra april Kilde: SAP og bearbejdes manuelt.

148 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 3 - Side -1 af 2 Bemærkninger til den tredje kvartalsrapportering 2016 Bilag 6. Regionsrådet vedtog den 2. februar 2016 en række justeringer af de gældende kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Dette skete som led i den første planmæssige årlige opdatering af driftsmålstyringen. Administrationen har i forlængelse af regionsrådets beslutning gennemført en implementering af de nye og opdaterede driftsmål. De her rapporterede data er udtryk for de opdaterede driftsmål, der nu alle er implementeret. Regionsrådet har ved flere lejligheder efterlyst mere tidstro data. Administrationen arbejder målrettet på at sikre dette. På baggrund af regionsrådets ønske har administrationen valgt at rapportere på nyeste tilgængelige data, idet der dog bør knyttes bemærkninger til denne praksis. Det bør bemærkes, at visse driftsmål opgøres hen over 30 dage, hvorfor afrapporteringen må afvente denne tid. Det bør ligeledes noteres, at der for en række datas vedkommende sker efterregistreringer løbende. Data rapporteres derfor i dag uden disse efterregistreringer, der først vil indgå i den efterfølgende afrapportering. Det er administrationens umiddelbare vurdering, at denne fejlkilde over tid vil vise sig ubetydelig. Det er administrationens vurdering at de præsenterede data i videst muligt omfang er tidstro. Bemærkninger vedr. kongeindikatorer Patientens situation styrer forløbet: Generel tilfredshed i somatik og psykiatri. Der foreligger data, idet tilfredshedsmålingen løbende udvides til at omfatte alle hospitaler. Høj faglig kvalitet: Overholdelse af de kliniske kvalitetsdatabaser. Der foreligger data. Ekspansive vidensmiljøer: Hjemtagne eksterne midler i form af eksterne indtægter fra offentlige og private finansieringskilder. Der foreligger data. Grøn og innovativ metropol: CO2. For hovedstadsregionen som geografi vil data blive beregnet på baggrund af den kommende kommunale CO2-beregner. Data kommer fra de 29 kommuners opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2-beregner er forsinket. Det forventedes ved seneste rapportering, at den ville blive lanceret i marts, den ventes nu i september Den årlige afrapportering af kongeindikatoren forventes via koncernens årlige klimaregnskab at foreligge til afrapporteringen i 4. kvartal Bemærkninger vedr. driftsmål Der er vurderet behov for at knytte en række bemærkninger til rapporten, jf. nedenstående. Sundhed Der foreligger ikke data for alle produktivitetsmål, hvilket skyldes tekniske udfordringer med dataindsamlingen. Regional udvikling Der foreligger ikke data for ændring i CO2-udledning for Region Hovedstaden som virksomhed. Det skyldes, at der er skiftet el-leverandør, og at data fra ny leverandør ikke stemmer overens med data fra tidligere leverandør. Samtidig har det vist sig, at driftsmålet i den nuværende form ikke er meningsfuldt at følge. Der er tale om et pilotprojekt, hvor driftsmålet er under udvikling, det er derfor administrativt besluttet at ændre målet, således at der fremover tages højde for ændringer i m2 mv.

149 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 3 - Side -2 af 2 Den Sociale Virksomhed Der foreligger data for alle driftsmål. Tilfredshedsdata er fortsat foreløbige.

150 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 4 - Side -1 af 4 Bilag 3.: Status på driftsmål, Sundhed 3/2016 AFRAPPORTERING, DRIFTSMÅL Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Sundhed Ambitionsniveauet Resultat, Seneste måling Tilfredshed Generel tilfredshed 4,5 Somatik 4,4 Lyttede personalet (somatik) Patientinddragelse (psykiatri) Levering Akuttelefonen Ventetid, akutmodtagelse 4,5 4,4 Psykiatri 4,1 4,0 90 % af opkaldene skal 3 min.: 40 % besvares inden for 3 min. Alle opkald skal 10 min.: 74 % besvares inden for 10 min. 50 % af patienterne skal Inden for en være igangsat inden for time: en time og 73 % 95 % af patienterne Inden for fire inden for 4 timer. timer: 99 % Udvikling siden seneste politiske forelæggelse Fald fra 4,5 Fald fra 4,2 Fald fra 4,5 Fald fra 4,1 Fremgang fra 34 % Fremgang fra 70 % Fald fra 78 % 99 % (uændret) Målopfyldelse Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Datakilde Data baseret på juli Kilde: Tilfredshedsmålinger på hospitalerne. For somatik indgår kun Amager og Hvidovre Hospital. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst Data baseret på juli Kilde: Tilfredshedsmålinger på hospitalerne. For somatik indgår kun Amager og Hvidovre Hospital. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst Data baseret på juni Kilde: Den Præhospitale Virksomheds datawarehouse Baseret på data fra juni Kilde: Sundhedsdatabanken, hvor udtræk leveres fra CSC

151 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 4 - Side -2 af 4 Forløbstider for kræftpatienter Overholdelse af standardforløbstider fra start til initial behandling: 90 % 75 % Fald fra 76 % Nej Baseret på data fra juli Kilde: Data trækkes i Landspatientregistret via Sundhedsdatastyrelsen. Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt inden for en dage Udredning inden 30 dage 90 % skal være afsendt inden for en hverdag. Somatik og psykiatri: 80 % skal være udredt inden for 30 dage Psykiatri opdeles i over og under 18 år 77 % Fremgang fra 76 % Nej Baseret på data fra juli Kilde: Leveres fra CSC. Somatik: 65 % Psykiatri t.o.m. 18 år 43 % Psykiatri over 18 år 94 % Fremgang fra 54 % Fremgang fra 37 % Fremgang fra 88 % Nej Nej Ja Baseret på data fra juli 2016 Kilde: Data trækkes i Landspatientregisteret via Sundhedsdatastyrelsen Kvalitet Antibiotikaforbrug, indkøb Faldende antibiotikaforbrug 2016: 129 DDD 118 DDD Fald fra 141 DDD Ja Baseret på data fra februar 2016 Kilde: Data fra Region Hovedstaden Apotek sammenholdt med data fra Landspatientregisteret. Antibiotikaforbrug, andel af penicilliner Andelen af penicilliner ift. det samlede forbrug udgør mindst 70 %. 48 % Fald fra 50 % Nej Baseret på data fra juni Kilde: Data fra Region Hovedstadens Apotek.

152 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 4 - Side -3 af 4 Kliniske kvalitetsdatabaser 80 % målopfyldelse 72 % Fald fra 79 % Nej Baseret på data fra juni 2016 Kilde: RKKP (Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram) Uventede hjertestop Akutte genindlæggelser inden 30 dage Akutte genindlæggelser inden for 7 dage (psykiatri) Løbende reduktion i antallet af uventede hjertestop Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser 40 Fald fra 56 Ikke operationalisere t Baseret på data fra juni Kilde: Regionens hjertestopdatabase Somatik Stigning fra 6,2 % Ja 6,4 % Psykiatri 11,5 % Stigning fra 11,1 % Nej Baseret på data fra maj Kilde: e-sundhed, baseret på Landspatientregistret (Psykiatri) Tvang i form af bæltefikseringer Årlig reduktion med 20 % i antallet af bæltefikseringer 70 stk. Fald fra 72 stk. Ja Baseret på data fra juni Kilde: PLIS2 Psykiatriens ledelsesinformationssystem pba. manuel indberetning til SEI. Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv eller negativ i.f.t. egen historik. Beregningsmodel er under udvikling. Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomi (realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig 4,5 % 3,9 % Fald fra 4,6% Ja Baseret på data fra juni Kilde: Silkeborg data. Mål: => ,9 97,9 Ja Baseret på data fra juli Kilde: FLIS (Fælles Ledelses

153 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 4 - Side -4 af 4 drift og egne indtægter fratrukket det tilsvarende budget i samme periode). Budgetoverholdelse, aktivitet (realiseret aktivitetsværdi målt i DRG værdi i perioden fratrukket det tilsvarende budget i samme periode. Udvikling i effektivitet Indeks Informationssystem) Mål: => Data mangler Mål: > Data mangler

154 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 5 - Side -1 af 2 Bilag 2. Afrapportering af kongeindikatorer 3/2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Politisk mål Kongeindikator Bemærkning Patientens situation styrer forløbet Høj faglig kvalitet "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøge ts forløb?" Kliniske kvalitetsdatabaser - Tilfredshedsmålingen er fortsat under etablering, og data bygger på Amager og Hvidovre Hospital samt Region Hovedstadens Psykiatri. Data er her baseret på april Ambitionsniveauet Udvikling siden seneste måling 4,5 (somatik og psykiatri) Fald fra 4,5 Målopfyldelse Somatik: 4,4 (juli 2016) Fald fra 4,2 Psykiatri: 4,1 (juli 2016) 80 % målopfyldelse Fald fra 79 % 72 % målopfyldelse (juni 2016) Ekspansive vidensmiljøer Grøn og innovativ metropol Hjemtagne eksterne midler i form af eksterne indtægter til forskning og innovation fra offentlige og private finansieringskilder. CO 2 Kongeindikatoren måler på regionens samlede indhentning af eksterne midler til forskning og innovation fordelt på hospitaler, virksomheder og centre. Der genereres minimum 100 mio. kr. pr. år i eksterne forsknings- og innovationsmidler. Forslag om nyt ambitionsniveau forelægges i forbindelse med efterårets opdatering. Ny indikator For hovedstadsregionen som geografi beregnes data om CO2-udledning For Region Hovedstaden via den kommende som virksomhed viser Ambitionsniveauet for kommunale CO2- Klimaregnskab 2015, at den kongeindikatoren for CO2 for beregner. Data kommer fra energi og transport er fastlagt samlede CO2-udledning fra de 29 kommuners el, varme og transport fra 531 mio. kr. (jan - juli)

155 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 5 - Side -2 af 2 opgørelser og samles til en årlig regional opgørelse. Energistyrelsens nye CO2- beregner er forsinket og lanceringen er nu planlagt til at finde sted i uge 37, nærmere bestemt torsdag den 15. september. Det forventes, at data kan indgå i den næstkommende rapport. til en reduktion fra tons i baselineåret 2013 til tons i For affald er ambitionsniveauet at øge den sparede CO2-udledning som følge af øget genanvendelse fra tons i baselineåret 2013 til 6000 tons i Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre var tons i 2015 mod tons i baselineåret Den sparede CO2-udledning som følge af genanvendelse af affald var tons i 2015 mod tons i baselineåret Næste årlige opdatering vil foreligge via koncernens årlige klimaregnskab til afrapporteringen i 2. kvartal 2017.

156 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 6 - Side -1 af 3 Bilag 4.: Status på driftsmål, Regional udvikling 3 /2016 Driftsmål, der lever op til ambitionsniveauet, er markeret med grøn. Driftsmål, der ikke lever op til ambitionsniveauet, er markeret med rød. Driftsmål, for hvilke der ikke er fastsat et ambitionsniveau, har ikke en farvemarkering. Driftsmål, Regional udvikling Tilfredshed Måling af tilfredshed i forbindelse med V1 kortlægning og V2 undersøgelser af jordforurening Levering Ventetid på V1 kortlægning og afslutning af V2 undersøgelser Strukturfondsmidler udmøntes 100% Ambitionsniveau Ambitionsniveau for driftsmålet fastlægges, når der foreligger data og erfaringer på området. 90% af endelige V1 kortlægninger sendes indenfor 4 uger. 90% af miljøprioriterede V2 undersøgelser afsluttes indenfor en sagsbehandlingstid på 15 mdr. 100 % disponeret og 100 % forbrugt over perioden Resultat, seneste måling V1:3,0 V2: 4,0 V1: 96 % V2: 100 % Disponering: 41 % Forbrug: 1,8% Udvikling siden seneste politiske forelæggelse OBS.: Bygger på få observationer Stigning fra 94% Uændret Stigende fra 32,9 % - Målopfyldelse - Ja Ja Ja Nej (Ny strukturfondsperiode, hvor forbrug typisk Datakilde Baseret på data fra juni 2016 (seneste besvarelser). Spørgeskema (elektronisk) Måles på skala 1-5 (5 er bedst) Baseret på data fra juli Kilde: JAR databasen (Jordforurening) Baseret på data fra juli 2016 Kilde: Referater af møder i vækstforum, oversigt over de disponerede midler. Halvårlige

157 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 6 - Side -2 af 3 Kvalitet Ekstern finansiering/eksterne indtægter til forskning og innovation Passagerudviklingen i Region Hovedstadens kollektive trafik Driftsmålet er udvidet fra 2. februar Data er foreløbige, idet de er baseret på ny registreringspraksis. Foreløbigt ambitionsniveau: Årligt 100 mio. kr. Nyt ambitionsniveau forventes fastsat i forbindelse med den årlige opdatering. Ambitionsniveau for driftsmål er ændret fra 2. februar Kontinuerlig årlig passagervækst på 1,0 % i Region Hovedstadens nuværende busser og lokalbanetog. I forhold til samme periode året før. 531 mio. kr. (jan - juli) - Ja -0,8 % Negativ udvikling først afrapporteres i 2. halvårsregnskab Nej projektregnskaber fra Erhvervsstyrelsen Baseret på data fra juli Kilde: Region Hovedstadens økonomisystem. Data opgøres fremover kvartalsvist. Data baseret på 1. kvartal Kilde: Trafikselskabet Movia Ændring i CO2- udledning for Region Hovedstaden som virksomhed Der er tale om et pilotprojekt og pba. erfaringerne, er det administrativt besluttet at ændre målet, idet det hidtidige mål ikke har taget højde for m2 og beregningsmetode har vist sig at være uhensigtsmæssig. Målet indeholder kun data for el og tager derfor ikke virksomhedens samlede CO2 udledning i betragtning. Ambitionsniveauet vil blive Det midlertidige driftsmål har ikke været beregnet siden marts måned. Det skyldes at der er skiftet elleverandør, og at data fra ny leverandør ikke stemmer overens med data fra tidligere leverandør. Det har samtidig vist sig, at der var behov for at redefinere målet, så der - - Baseret på data fra marts 2016 og bagud. Ifm 4. kvartalsrapport vil der blive fremlagt data for det reviderede C02- driftsmål

158 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Afrapportering af driftsmål og kongeindikatorer Bilag 6 - Side -3 af 3 baseret på Energiplan fremadrettet tages højde for ændringer i m2. Der er således tale om et mere meningsfuldt mål, der giver virksomhederne mulighed for at vurdere udvikling i CO2 udledning og agere, hvis el-forbruget stiger. Medarbejdere og ledere Sygefravær (statistisk model viser, om månedsværdi er positiv 4,5 % 5,0 % - Nej eller negativ i.f.t. egen historik). Produktivitet Baseret på data fra juni Kilde: Silkeborg data Udgift/påstiger i den regionale kollektive trafik. Driftsmålet er nyt. Vækst i udgift/passager skal være mindre end eller lig med nul. Udgiften er faldet med 1 % - Ja Data opgøres kvartalsvist. Baseret på data fra 1. kvt Kilde: Trafikselskabet Movia

159 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Sundhedsudvalget Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: lras Dato: 30. august 2016 Implementering af HPV-hjemmetest til kvinder, der ikke deltager i screeningstilbud Pilotprojektet med HPV-hjemmetest blev iværksat i maj 2014, og opfølgning på de kvinder, der har deltaget i projektet, er afsluttet i maj Region Hovedstaden bevilligede 2,2 mio.kr. til gennemførsel af projektet. Derudover har privat-offentlige samarbejdspartnere bidraget med yderligere 2 mio.kr. I nærværende notat uddybes pilotprojektet, resultaterne herfra og forebyggelseseffekten ved at implementere HPV-hjemmetest til samtlige kvinder i Region Hovedstaden, der ikke deltager rutinemæssigt i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet. 1. Procedure kvinder, der ikke deltager i den rutinemæssige screening for livmoderhalskræft, modtog i perioden maj 2014 til juni 2015 en invitation med et tilbud om at få tilsendt HPV-hjemmetest. Kvinderne var tilfældigt udvalgt blandt de kvinder, der kvalificeredes som værende ikke-screenede. Kvinderne har aktivt skulle bestille en HPV-hjemmetest enten ved brug af en vedlagt svarkuvert eller elektronisk ved hjælp af computer, tablet eller smartphone. De kvinder, der har takket ja til tilbuddet, fik efterfølgende alle tilsendt en HPV-hjemmetest. Efter prøvetagningen har kvinden skulle sende testen retur til Hvidovre Hospital, der har testet for tilstedeværelsen af HPV-virus. Kvinder, der blev testet HPV-positive, er herefter blevet henvist til at få foretaget en gynækologisk undersøgelse inkl. en celleprøve hos egen læge. Det skyldes, at hjemmetesten undersøger, hvorvidt kvinden er inficeret med HPV-virus, og ikke hvorvidt kvinden har celleforandringer, alvorlige forstadier til livmoderhalskræft eller livmoderhalskræft. Dette kan først undersøges efter en celleprøve fra kvinden. 2. Resultater af pilotprojektet med HPV-hjemmetest kvinder, svarende til 33 % af de inviterede kvinder, takkede ja til at få fremsendt en HPV-hjemmetest. Af disse returnerede 21 % den fremsendte hjemmetest. På baggrund af HPV-hjemmetesten blev 731 kvinder diagnosticeret HPV-positive. Disse blev alle anbefalet yderligere gynækologiske undersøgelser med henblik på ef-

160 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 1 - Side -2 af 2 terfølgende udredningsforløb, hvilket er i lighed med kvinder, der får konstateret celleforandringer i forbindelse med den ordinære livmoderhalskræftscreening. Således blev 40 kvinder henvist til opfølgning efter fund af lette celleforandringer. 82 fik anbefalet umiddelbar, kræftforebyggende keglesnitsoperation efter fund af moderate til svære celleforandringer, mens fem kvinder blev diagnosticeret med livmoderhalskræft. Dataudtræk fra Patologibanken viser, at 10 % af de inviterede kvinder henvendte sig til screening i almen praksis efter at have modtaget tilbuddet om hjemmetest for tilstedeværelse af HPV-virus. 17 af disse kvinder blev efterfølgende henvist til opfølgning efter fund af lette celleforandringer, mens 72 fik anbefalet umiddelbar, kræftforebyggende keglesnitsoperation efter fund af moderate til svære celleforandringer. Yderligere blev fire af disse kvinder diagnosticeret med livmoderhalskræft. Samlet set fik 31 % af de inviterede kvinder således foretaget en test for HPV infektion og/eller screening for livmoderhalskræft i forbindelse med pilotprojektet. 3. Forebyggelseseffekt ved implementering af HPV-hjemmetest i Region Hovedstaden Gruppen af kvinder, der kvalificeres som ikke-screenede, er dynamisk. Tilgangen består af kvinder, der ikke er screenede, mens gruppen skal fradrages for ikke-screenede kvinder, der fylder 65 år, og derfor ikke længere skal tilbydes screening. Det forventes, at kvinder over en treårig implementeringsperiode, kan tilbydes en HPVhjemmetest. Herefter forventes puljen af ikke-screenede kvinder at falde til et stabilt leje på under kvinder årligt. Dette skal ses i lyset af, at store fødselsårgange forlader screeningen i perioden frem mod Den forventede effekt som følge af at implementere HPV-hjemmetest er vurderet med udgangspunkt i, at der på nuværende tidspunkt er omkring kvinder, som ikke har taget i mod det nuværende tilbud om livmoderhalskræftscreening ved sidste invitation til screening. Det forventes, at en implementering af HPV-hjemmetest kan medføre en øget deltagelse i livmoderhalskræftscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden, således at deltagelsesprocenten øges fra de nuværende 76 % til 83,5 %. Desuden forventes, at antallet af forebyggede kræfttilfælde vil stige fra fire til tyve tilfælde, og at antallet af opsporede kræfttilfælde tilsvarende vil stige fra seks til ti tilfælde. Side 2

161 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 2 - Side -1 af 5 Region Hovedstaden Forebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 10. Maj 2016 Molekylær Patologi Laboratoriet, Patologiafdelingen, afs. 134, Hvidovre Hospital.

162 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 2 - Side -2 af 5 RESUME Kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreeningen, har en kraftigt forøget risiko for udvikling af livmoderhalskræft. I Region Hovedstaden deltager 24 % af de screeningsberettigede kvinder ikke i screeningstilbuddet og blandt disse findes 50 % af de årligt diagnosticerede livmoderhalskræfttilfælde. Det nationale mål for dækningsgraden af livmoderhalskræftscreeningen er 85 %. Region Hovedstaden havde ved sidste opgørelse (2014), en dækningsgrad på 76 %. 1 I Region Hovedstaden er der kvinder (2014), der ikke deltager i screeningen. I 2014 igangsatte Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital, en pilotimplementering af HPV-hjemmetest til ikke-screenede kvinder, som alternativ til den ordinære screeningsprøve taget ved egen læge eller gynækolog. Alle tal i dette notat stammer fra opgørelser over dette pilotimplementerings initiativ. HPV-hjemmetesten er en lille børste, der fremsendes til kvindens privatadresse, efter at hun har modtaget en invitation til Hjemmetest. Vi har således valgt en model, hvor kvinden aktivt skal takke ja til tilbuddet, enten via brev, web eller app. Efter prøvetagning i eget hjem, returneres HPV-hjemmetesten til Hvidovre Hospital, hvor denne undersøges for HPV. I november 2015 fremsendte Hvidovre Hospital en afsluttende rapport over de hidtidige opgjorte resultater fra HPV-hjemmetest pilotimplementeringen til Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet & Patientsikkerhed samt Hvidovre Hospitals direktion. Nedenstående resume repræsenterer et opdateret datagrundlag (april 2016). Kontakt information: Jesper Bonde, Seniorforsker, laboratorieleder Molekylær Patologi Laboratoriet Patologiafdelingen, afs. 134 Hvidovre Hospital Jesper.hansen.bonde@regionh.dk Tlf Ulla Engel Ledende Overlæge Patologiafdelingen, Afs. 134 Hvidovre Hospital Ulla.Hoejholt.Engel@regionh.dk 1 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening, 2014 rapport Side 1

163 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 2 - Side -3 af 5 Nøgletal for HPV hjemmetest pilot implementeringen : Patologiafdelingen inviterede ud af mulige kvinder i pilotinitiativ perioden. HPV-hjemmetest i Region Hovedstaden Inviteret til HPV hjemmetest % Ja tak til HPV hjemmetest % af Returnerede HPV-hjemmetest % af Diagnosticeret HPV positive ved HPV-hjemmetest % af Opfølgende diagnoser Henvist til opfølgning efter fund af let dysplasi 40 Anbefalet umiddelbar, kræftforebyggende 82 (Dansk evidens anslår 1 forebygget keglesnitsoperation efter fund af moderat og kræft tilfælde per ca. 8 forebyggende behandlinger 2 ) svær dysplasi Diagnosticeret med kræft 5 Afledt screeningseffekt: Efter fremsendelse af HPV-hjemmetest invitation Gik til egen læge efter HPV-hjemmetest invitation % af Opfølgende diagnoser Henvist til opfølgning efter fund af let dysplasi 17 Anbefalet umiddelbar, kræftforebyggende keglesnitsoperation efter fund af moderat og svær dysplasi Diagnosticeret med kræft 4 72 (Dansk evidens anslår 1 forebygget kræft tilfælde per ca. 8 forebyggende behandlinger ) Ovenstående afledte effekt af invitation til HPV-hjemmetest betyder, at man med fordel kan kombinere 3. rykkerbrev til screening med tilbud om HPV-hjemmetest. Den analytiske kvalitet af en HPV-hjemmetest er i valideringsstudiet på Hvidovre Hospital fundet at være fuldt ud på højde med en lægetaget screeningsprøve. Identifikations-chip i HPV-hjemmetest børsten, konceptudviklet af Hvidovre Hospital, betyder patientsikkerhed i verdensklasse. Et pilot udviklet software/app til HPV-hjemmetest bestilling har fungeret fejlfrit i pilot implementeringen og er blevet meget vel modtaget blandt de inviterede kvinder. I alt 30 % af alle respondenter valgte at bruge web/app muligheden frem for almindelig brev korrespondance. Ved brug af en kombineret brev/web-app strategi kan der fremadrettet opnås en markant portobesparelse i forhold til den konventionelle brev korrespondance mellem borger og screeningsenhed. 2 Frequency of cervical intraepithelial neoplasia treatment in a well-screened population. Barken SS, Rebolj M, Andersen ES, Lynge E. Int J Cancer May 15 Side 2

164 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 2 - Side -4 af 5 Forebyggelseseffekten af udrulning af HPV-hjemmetest i Region Hovedstaden: Gruppen af kvinder, der kvalificerer som ikke-screenede, er dynamisk. Tilgangen består af kvinder der kvalificerer som ikke-screenede mens gruppen skal fradrages for ikke-screenede kvinder, der fylder 66 år og derfor ikke længere skal tilbydes screening. Tallene varierer år for år, men der findes ingen brugbare data til at beskrive dynamikken. Derfor forventer Hvidovre Hospitals patologiafdeling, at HPVhjemmetesten skal tilbydes til kvinder over en implementeringsperiode på 3 år. Herefter forventes puljen af ikke-screenede kvinder at falde til et stabilt leje på under kvinder årligt. Dette skal også ses i lyset af at store fødselsårgange forlader screeningen i perioden frem mod Udgangspunktet for nedenstående vurdering er de nuværende ca kvinder, som ikke har taget imod det konventionelle tilbud om livmoderhalskræftscreening ved sidste invitation til screening. Effektvurdering ved implementering af HPV-hjemmetest til ikke screenede kvinder Antal: ca kvinder Efter implementering Nuværende screening Dækningsgrad i Region Hovedstadens 83.5 % 76 % screeningsprogram (Nationalt mål: 85 %) Kvinder sat i opfølgende forløb efter fund af 80 tilfælde 12 tilfælde 3 let dysplasi Forebyggede livmoderhalskræfttilfælde 20 tilfælde 4 tilfælde Opsporede kræfttilfælde 10 tilfælde 6 tilfælde Afledt effekt efter fremsendelse af invitation til HPV-hjemmetest Antal: ca kvinder Efter implementering Nuværende screening Kvinder sat i opfølgende forløb efter fund af 36 tilfælde Vides ikke let dysplasi Forebyggede livmoderhalskræfttilfælde 18 tilfælde Vides ikke Opsporede kræfttilfælde 8 tilfælde Vides ikke Opsummeret effekt ved udrulning af HPV-hjemmetest i Region Hovedstaden Effekt: Over 50 af Region Hovedstadens gennemsnitligt 120 livmoderhalskræfttilfælde per år kan forebygges eller opspores ved fuld implementering af HPV-hjemmetest. Effekt: Nær målopfyldelse af de af Sundhedsstyrelsen bestemte værdier for screeningsprogrammets dækningsgrad. Effekt: Borgernært, effektivt invitationssystem baseret på erfaringer med web/app registrering af HPV-hjemmetest. Effekt: Prisbillig, borgernær forebyggelse af kræftsygdom i Region Hovedstaden. 3 Effekten beskrevet som nuværende screening er opportunistiske screeningsfund blandt kvinder der kvalificerer som ikke-screenede. Tallene er opgjort fra HPV-hjemmetest pilot implementeringen ud fra registeropgørelser over hvor mange kvinder der opportunistisk blev screenet før modtagelse af invitation til HPV-hjemmetest, men med efterfølgende positivt screeningsresultat og opfølgning. Side 3

165 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Permanent udbredelse af HPV-hjemmetest Bilag 2 - Side -5 af 5 På baggrund af de positive erfaringer med HPV-hjemmetestinitiativet, samt det markante fund af kræft og kræftforstadier blandt kvinder, der tog imod initiativet anbefales det, at Region Hovedstaden overvejer muligheden for at tilbyde HPV-hjemmetest som screeningsalternativ til ikke-screenede kvinder. Side 4

166 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -1 af 151 Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 16. august 2016 KVARTALSOPGØRELSE 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. august 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. april 2016 til 8. august 2016 samt Det Centrale Personregister (CPR)

167 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -2 af august 2016 Opgørelserne i nærværende dokument er nærmere beskrevet i Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet, der kan findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside på følgende link: Opgørelserne anvender data fra Landspatientregisteret og Det Centrale Personregister. Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er oprettet en ny kode per 1. januar 2014 for forløb med kræft i prostata, hvor behandlingen er nervebesparende kirurgi. Denne er anvendt fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Monitorering af forløb med analkræft er medtaget fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Sundhedsstyrelsen har besluttet at udtage standardforløbstid for analkræft for forløb med kirugisk behandling. Ændringen medtages fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal 2016 med virkning for alle opgørelser bagudrettet i de dynamisk opdaterede opgørelser. Monitorering af forløb med lungehindekræft medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal Monitorering af forløb med kræft i nyrebækken eller urinleder medtages fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Sundhedsstyrelsen har besluttet at ændre standardforløbstider for kræft i urinveje for alle involverede pakkeforløb med numrene 13, 14, 15 og 32(ny). Ændringen medtages fra og med kvartalsopgørelse for 2. kvartal 2016 med virkning for alle opgørelser bagudrettet i de dynamisk opdaterede opgørelser. Pakkeforløbsnummer 32 medtages i opgørelser fra og med 1. kvartal I dataleverancerne anvendes både stationære og dynamiske data. De stationære data svarer til tidligere opgjorte kvartalsdata, der ikke er blevet opdateret siden dato for opgørelse ved første offentliggørelse. Mens de dynamiske data opgøres med anvendelse af data fra Landspatientregisteret til og med opgørelsestidspunkt for det seneste kvartal. Opgørelserne foretages af Sundhedsdatastyrelsen. Yderligere information om registrerings- og monitoreringsmodel kan findes på Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. Ændringer fra foregående kvartal markeres med -. Sundhedsstyrelsen kommenterer på dataopgørelserne. Notatet kan findes på Øvrige opgørelser for monitorering af kræftområdet kan findes på esundhed Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 2

168 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -3 af august 2016 Indholdsfortegnelse Monitorering af kræftområdet - organspecifik kræfttype Tabel 1a. (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4) uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016, pct., for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1c. (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1d. (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på dynamiske data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype og behandlingsform, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan, angivet for hver region og hele landet. Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med udredning start, første fremmøde uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af udredning start, første fremmøde anvendes den første. Tabel 1f. Antal forløb (OF2A), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet, hvilket vil sige registrering af udredning start, første fremmøde med efterfølgende registrering af klinisk beslutning om initial behandling. Tabel 1g.ff Antal forløb med initial behandling start i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 3

169 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -4 af august 2016 Datagrundlag: forløb registreret med initial behandling start for henholdsvis kirurgisk behandling, nervebesparende kirurgi, medicinsk behandling (kemoterapi) og strålebehandling uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af initial behandling start anvendes den første. Der er udarbejdet en tabel for hver behandlingsform. Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb (OF4) gennemført inden for standardforløbstid for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på pakkeforløbsnummer, behandlingsform, sygehusregion og hele landet, 2. kvartal Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Tabel 2.1ff (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initial behandling start med angivelse af behandlingsform. OA1 diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. Der er udarbejdet en tabel for hver organspecifkke kræftområde med tilhørende figurer for samlet tid til behandling for hver behandlingsform, hvor der er angivet stadardforløbstid med angivelse af andel og antal forløb i alt. Figur 2.1ff (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal Tabel 2a.1ff (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal Standardforløbstider er anført ved tabellen. Figur 3.1 (MF1) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal MF1 = indikator 'Primær henvisningsperiode'. Figur 3.2 (MF2A) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, og hele landet, 2. kvartal MF2A = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning'. Figur 3.3 (MF2B) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal MF2B = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning'. Figur 3.4 (MF3) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal MF3 = indikator 'Sekundær udredningsperiode. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 4

170 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -5 af august 2016 Tabel 3a. gennemført inden for angivne standardforløbstid for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra foregående kvartal, pct., fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal Standardforløbstid er anført ved tabellen. DF3= indikator Forløbsperiode Figur 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal Tabel 4a. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra foregående kvartal, pct., fordelt på sygehusregion og hele landet, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 5

171 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -6 af august 2016 Dataopgørelser Opgørelser for pakkeforløb for kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 1a. (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) inden for standardforløbstid, pct. B01 Brystkræft Nordjylland of4a B02 Hoved- og halskræft Nordjylland of4c - 9 B02 Hoved- og halskræft Midtjylland of4c B02 Hoved- og halskræft Midtjylland of4b - 6 B02 Hoved- og halskræft Syddanmark of4c B02 Hoved- og halskræft Sjælland of4c Antal forløb B03 B05 B05 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Syddanmark of4c - 6 Syddanmark of4b - - Hovedstaden of4b - 6 B07 Kræft i bugspytkirtlen Sjælland of4a - - B08 Kræft i galdegang Nordjylland of4a - - B08 Kræft i galdegang Midtjylland of4c - - B08 Kræft i galdegang Midtjylland of4b - - B08 Kræft i galdegang Midtjylland of4a - 5 B09 B09 B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Nordjylland of4a - - Hovedstaden of4a - - Sjælland of4a - - Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 6

172 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -7 af august 2016 Pakkeforløbsnummer B09 Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) inden for standardforløbstid, pct. Sjælland of4b Antal forløb B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Syddanmark of4a - - B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Hovedstaden of4a B12 Kræft i tyk- og endetarm Sjælland of4c - 9 B12 Kræft i tyk- og endetarm Sjælland of4b B14 Kræft i blæren Nordjylland of4b - - B14 Kræft i blæren Nordjylland of4a - - B14 Kræft i blæren Midtjylland of4a - 7 B14 Kræft i blæren Sjælland of4b - - B14 Kræft i blæren Sjælland of4a - 5 B14 Kræft i blæren Sjælland of4c - - B16 Kræft i prostata Nordjylland of4a - 5 B16 Kræft i prostata Midtjylland of4c B16 Kræft i prostata Syddanmark of4a B16 Kræft i prostata Hovedstaden of4a B16 Kræft i prostata Sjælland of4a B17 Kræft i penis Syddanmark of4a - 6 B21 Kræft i æggestok Nordjylland of4b - - B21 Kræft i æggestok Midtjylland of4b - 7 B21 Kræft i æggestok Sjælland of4b - - B21 Kræft i æggestok Sjælland of4a - 7 B22 Livmoderhalskræft Midtjylland of4b - - B22 Livmoderhalskræft Syddanmark of4b - - B22 Livmoderhalskræft Hovedstaden of4c - 5 B26 Lungekræft Nordjylland of4a - - B26 Lungekræft Syddanmark of4a B26 Lungekræft Hovedstaden of4a Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 7

173 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -8 af august 2016 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) inden for standardforløbstid, pct. B26 Lungekræft Sjælland of4a B26 Lungekræft Sjælland of4c B29 Sarkom i bløddele Midtjylland of4b - - B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Syddanmark of4a - 6 B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Sjælland of4a - 7 B33 Lungehindekræft Sjælland of4b - - Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start med angivelse af behandlingsform: A=kirurgisk, A1=nervebesparende kirurgi, B=medicinsk (kemoterapi), C=strålebehandling. Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med -. Antal forløb Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4*) uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016, pct., for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Kvartal Nedre kvartil, pct. Median, pct. Øvre kvartil, pct. 1. kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Opgørelse er beregnet på de regionale data. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 8

174 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -9 af august 2016 Tabel 1c. (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på stationære data. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kvartal Antal forløb i alt Antal forløb i alt Antal forløb i alt Antal forløb i alt Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Antal forløb i alt 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 9

175 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -10 af august 2016 Tabel 1d. (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, fordelt på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på dynamiske data. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kvartal Antal forløb i alt Antal forløb i alt Antal forløb i alt Antal forløb i alt Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Andel forløb inden for standardforløbstid, pct. Antal forløb i alt 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Ændring i antal forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 10

176 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -11 af august 2016 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B04 Myelomatose Ændring i antal forløb B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B33 Lungehindekræft I alt Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb med registrering af udredning start, første fremmøde AFBxxB, ved flere registreringer anvendes den først registrerede for hvert forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 11

177 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -12 af august 2016 Tabel 1f. Antal forløb (OF2A*), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Ændring i antal forløb Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 12

178 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -13 af august 2016 Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B31 Analkræft B33 Lungehindekræft I alt Ændring i antal forløb Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. *OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet angiver perioden fra første fremmøde til udredning til der efter udredning tages klinisk beslutning om at tilbyde behandling, hvor udredningsperioden resulterer i, at diagnose bekræftes eller at der fortsat er begrundet mistanke om kræft. Tabel 1g.1 Antal forløb med initial kirurgisk behandling (undtaget nervebesparende kirurgi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen Ændring i antal forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 13

179 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -14 af august 2016 Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder I alt Ændring i antal forløb Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, kirurgisk AFBxxF1 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.1A Antal forløb med initial nervebesparende kirurgi i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B16 Kræft i prostata I alt Ændring i antal forløb siden sidste kvartal Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, nervebesparende kirurgi AFBxxF1A for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.2 Antal forløb med initial medicinsk onkologisk behandling (kemoterapi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløbsnummer Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose Ændring i antal forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 14

180 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -15 af august 2016 Pakkeforløbsnummer B05 Pakkeforløb for kræftområdet Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal Ændring i antal forløb B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder B33 Lungehindekræft I alt Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, medicinsk AFBxxF2 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 15

181 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -16 af august 2016 Tabel 1g.3 Antal forløb med initial strålebehandling i pakkeforløb (organspecifik kræfttype), for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 1. kvartal 2016 Antal forløb 2. kvartal 2016 B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder B33 Lungehindekræft I alt Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Ændring i antal forløb Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 16

182 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -17 af august 2016 Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Ændring fra foregående kvartal markeres med -. Forløb registreret med initial behandling start, strålebehandling AFBxxF3 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 17

183 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -18 af august 2016 Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb (OF4) gennemført inden for standardforløbstid for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på pakkeforløbsnummer og behandlingsform, sygehusregion og hele landet, 2. kvartal Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs nummer Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt B01 Brystkræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (medicinsk) B02 Hoved- og halskræft (strålebehandling) B03 B03 B05 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (medicinsk) Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (strålebehandling) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kirurgisk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (medicinsk) B08 Kræft i galdegang (kirurgisk) B08 Kræft i galdegang (medicinsk) B08 Kræft i galdegang (strålebehandling) B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 18

184 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -19 af august 2016 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs nummer B09 Kræfttype og behandlingsform (kirurgisk) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (medicinsk) Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct Antal forløb i alt B10 Primær leverkræft (kirurgisk) B10 Primær leverkræft (medicinsk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (kirurgisk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kirurgisk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (strålebehandling) B14 Kræft i blæren (kirurgisk) B14 Kræft i blæren (medicinsk) B14 Kræft i blæren (strålebehandling) B15 Kræft i nyre (kirurgisk) B15 Kræft i nyre (medicinsk) B16 Kræft i prostata (kirurgisk) B16 Kræft i prostata (nervebesparende kirurgi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 19

185 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -20 af august 2016 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs nummer Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt B16 Kræft i prostata (strålebehandling) B17 Kræft i penis (kirurgisk) B19 B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (kirurgisk) Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (strålebehandling) B20 Livmoderkræft (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (kirurgisk) B22 Livmoderhalskræft (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (strålebehandling) B23 Kræft i hjernen (kirurgisk) B25 Modermærkekræft i hud (kirurgisk) B26 Lungekræft (kirurgisk) B26 Lungekræft (medicinsk) B26 Lungekræft (strålebehandling) B27 Sarkom i knogle (kirurgisk) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 20

186 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -21 af august 2016 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs nummer Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt B27 Sarkom i knogle (medicinsk) B29 Sarkom i bløddele (kirurgisk) B29 Sarkom i bløddele (medicinsk) B31 Analkræft (medicinsk) B31 Analkræft (strålebehandling) B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder (kirurgisk) B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder (medicinsk) B33 Lungehindekræft (medicinsk) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der vises alene kræftområder med tilhørende behandlingsform, hvor der er opgjort data. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4 samlet tid til behandling : OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 'samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale behandling med nervebesparende kirurgi OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der endnu ikke er foretaget nogen registreringer, eller hvor der er foretaget registreringer, men det ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 21

187 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -22 af august 2016 Monitorering af kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 2.1 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B01 Brystkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 27 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 26 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 53 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 33 Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid 70 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 185 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 22

188 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -23 af august 2016 Figur 2.1a. Brystkræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb Figur 2.1A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B01 Brystkræft start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 0 andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 23

189 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -24 af august 2016 Tabel 2a.1 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B01 Brystkræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 24

190 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -25 af august 2016 Tabel 2.2 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B02 Hoved- og halskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 32 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - 7 N = 0 N = Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 25

191 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -26 af august 2016 Figur 2.2a. Hoved- og halskræft Figur 2.2A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B02 Hoved- og halskræft start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 26

192 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -27 af august 2016 Figur 2.2b. Hoved- og halskræft Figur 2.2B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B02 Hoved- og halskræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 27

193 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -28 af august 2016 Figur 2.2c. Hoved- og halskræft Figur 2.2C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% for ) gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B02 Hoved- og halskræft start til initial strålebehandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 28

194 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -29 af august 2016 Tabel 2a.2 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B02 Hoved- og halskræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland 83 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet 83 - Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet Sjælland N = 0 - Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 29

195 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -30 af august 2016 Tabel 2.3 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 43 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = N = 0 N = Sjælland Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per XX.XX 2015, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 30

196 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -31 af august 2016 Figur 2.3b. Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Figur 2.3B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B03 Lymfeknudekræft start til og initial kronisk medicinsk lymfatisk onkologisk leukæmi (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 31

197 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -32 af august 2016 Figur 2.3c. Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Figur 2.3C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% for ) gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til på pakkeforløb sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B03 Lymfeknudekræft start til og initial kronisk strålebehandling lymfatisk leukæmi start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 32

198 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -33 af august 2016 Tabel 2a.3 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 Ikke beregnet Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 33

199 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -34 af august 2016 Tabel 2.4 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B04 Myelomatose Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid - Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 17 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 10 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 8 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 40 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 34

200 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -35 af august 2016 Tabel 2a.4 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B04 Myelomatose Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 35

201 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -36 af august 2016 Tabel 2.5 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 6 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0-6 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0-10 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 36

202 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -37 af august 2016 Figur 2.5b. Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Figur 2.5B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% for ) gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B05 Akut leukæmi/fremskreden start til initial medicinsk myelodysplastisk onkologisk syndrom (kemoterapi) (MDS) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 37

203 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -38 af august 2016 Tabel 2a.5 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid 42 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid 68 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 38

204 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -39 af august 2016 Tabel 2.6 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B06 Kroniske myeloide sygdomme Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 25 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 11 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 11 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 55 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 39

205 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -40 af august 2016 Tabel 2a.6 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B06 Kroniske myeloide sygdomme Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 40

206 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -41 af august 2016 Tabel 2.7 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = Sjælland N = 0 N = Hele landet N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 41

207 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -42 af august 2016 Figur 2.7a. Kræft i bugspytkirtlen Figur 2.7A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 42

208 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -43 af august 2016 Figur 2.7b. Kræft i bugspytkirtlen Figur 2.7B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 43

209 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -44 af august 2016 Figur 2.7C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 44

210 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -45 af august 2016 Tabel 2a.7 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B07 Kræft i bugspytkirtlen Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - 75 Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet 89 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 45

211 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -46 af august 2016 Tabel 2.8 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B08 Kræft i galdegang Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = Midtjylland Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 46

212 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -47 af august 2016 Figur 2.8a. Kræft i galdegang Figur 2.8A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B08 Kræft i galdegang start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 47

213 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -48 af august 2016 Figur 2.8b. Kræft i galdegang Figur 2.8B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B08 Kræft i galdegang start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 10 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 48

214 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -49 af august 2016 Figur 2.8C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B08 Kræft i galdegang Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 49

215 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -50 af august 2016 Tabel 2a.8 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B08 Kræft i galdegang Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 50

216 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -51 af august 2016 Tabel 2.9 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 51 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 51

217 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -52 af august 2016 Figur 2.9a. Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Figur 2.9A Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken start til initial kirurgisk behandling (ECV) start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 52

218 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -53 af august 2016 Figur 2.9b. Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Figur 2.9B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken start til initial medicinsk onkologisk (ECV) (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 53

219 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -54 af august 2016 Tabel 2a.9 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 - Ikke beregnet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet - 65 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 54

220 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -55 af august 2016 Tabel 2.10 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B10 Primær leverkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark - - N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden - 5 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 55

221 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -56 af august 2016 Figur 2.10a. Primær leverkræft Figur 2.10A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B10 Primær leverkræft start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 56

222 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -57 af august 2016 Figur 2.10b. Primær leverkræft Figur 2.10B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B10 Primær leverkræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 5 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 57

223 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -58 af august 2016 Tabel 2a.10 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B10 Primær leverkræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 58

224 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -59 af august 2016 Tabel 2.11 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 29 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 59

225 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -60 af august 2016 Figur 2.11a. Tarmkræftmetastaser i leveren Figur 2.11A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B11 Tarmkræftmetastaser start til initial i leveren kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 60

226 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -61 af august 2016 Figur 2.11b. Tarmkræftmetastaser i leveren Figur 2.11B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B11 Tarmkræftmetastaser start til initial i leveren medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 61

227 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -62 af august 2016 Tabel 2a.11 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 62

228 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -63 af august 2016 Tabel 2.12 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B12 Kræft i tyk- og endetarm Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 37 dage og Strålebehandling: 41 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 63

229 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -64 af august 2016 Figur 2.12a. Kræft i tyk- og endetarm Figur 2.12A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B12 Kræft i tyk- og start endetarm til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 20 0 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 64

230 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -65 af august 2016 Figur 2.12b. Kræft i tyk- og endetarm Figur 2.12B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B12 Kræft i tyk- og start endetarm til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 65

231 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -66 af august 2016 Figur 2.12c. Kræft i tyk- og endetarm Figur 2.12C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B12 Kræft i tyk- og start endetarm til initial strålebehandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) 5 9 antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 66

232 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -67 af august 2016 Tabel 2a.12 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B12 Kræft i tyk- og endetarm Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ikke beregnet - - Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 67

233 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -68 af august 2016 Tabel 2.13 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B13 Kræft i urinveje Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid 11 Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 38 Ingen std.tid 8 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 51 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 34 Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid 30 Ingen std.tid - Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 164 Ingen std.tid 20 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 68

234 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -69 af august 2016 Tabel 2a.13 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B13 Kræft i urinveje Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 69

235 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -70 af august 2016 Tabel 2.14 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B14 Kræft i blæren Standardforløbstid: Kirurgisk: 45 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: 52 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland N = 0 N = 0 Syddanmark - 8 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 70

236 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -71 af august 2016 Figur 2.14a. Kræft i blæren Figur 2.14A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B14 Kræft i blæren start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 71

237 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -72 af august 2016 Figur 2.14b. Kræft i blæren Figur 2.14B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B14 Kræft i blæren start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 72

238 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -73 af august 2016 Figur 2.14c. Kræft i blæren Figur 2.14C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B14 Kræft i blæren start til initial strålebehandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 5 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 73

239 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -74 af august 2016 Tabel 2a.14 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B14 Kræft i blæren Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet 71 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 74

240 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -75 af august 2016 Tabel 2.15 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B15 Kræft i nyre Standardforløbstid: Kirurgisk: 45 dage, Medicinsk: 45 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Syddanmark N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 75

241 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -76 af august 2016 Figur 2.15a. Kræft i nyre Figur 2.15A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B15 Kræft i nyre start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 76

242 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -77 af august 2016 Figur 2.15B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B15 Kræft i nyre Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 77

243 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -78 af august 2016 Tabel 2a.15 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B15 Kræft i nyre Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland 69 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet N = 0 23 Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 78

244 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -79 af august 2016 Tabel 2.16 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B16 Kræft i prostata Standardforløbstid: Kirurgisk: 50 dage, Nervebesparende kirurgi: 82 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 55 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, nervebesparende kirurgi OF4A1, pct. Antal forløb i alt, nervebesparende kirurgi OF4A1 inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb i alt, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 58 N = 0 N = Hovedstaden Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb i alt, OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 79

245 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -80 af august 2016 Figur 2.16a. Kræft i prostata Figur 2.16A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B16 Kræft i prostata start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 0 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 80

246 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -81 af august 2016 Figur 2.16a1. Kræft i prostata Figur 2.16A1 Andel Antal forløb forløb (OF4A1) samt andel gennemført forløb (% inden ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal for forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B16 Kræft i prostata start til nervebesparende kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a1 (Sum) antalof4a1 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 81

247 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -82 af august 2016 Figur 2.16c. Kræft i prostata Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb Figur 2.16C Andel start forløb til (OF4C) initial strålebehandling gennemført inden start for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B16 Kræft i prostata 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 82

248 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -83 af august 2016 Tabel 2a.16 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B16 Kræft i prostata Region OF4A, pct., 1. kvartal 2016 OF4A, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4A, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet OF4A1, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4A1, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4A1, pct. - - Ikke beregnet OF4B, pct., 1. kvartal 2016 OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. Andele forløb OF4C, pct. 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4C, pct. 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - 62 Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 83

249 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -84 af august 2016 Tabel 2.17 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B17 Kræft i penis Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 38 dage og Strålebehandling: 42 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-9 Midtjylland - 5 N = 0 N = 0 N = 0 N = Syddanmark - 6 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hovedstaden - - N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-8 Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = 0 N = 0 N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 84

250 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -85 af august 2016 Figur 2.17a. Kræft i penis Figur 2.17A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B17 Kræft i penis start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 85

251 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -86 af august 2016 Figur 2.17B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B17 Kræft i penis Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 86

252 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -87 af august 2016 Figur 2.17C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B17 Kræft i penis Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 87

253 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -88 af august 2016 Tabel 2a.17 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B17 Kræft i penis Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 88

254 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -89 af august 2016 Tabel 2.18 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B18 Kræft i testikel Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 7 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 15 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 89

255 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -90 af august 2016 Tabel 2a.18 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B18 Kræft i testikel Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 90

256 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -91 af august 2016 Tabel 2.19 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Standardforløbstid: Kirurgisk: 36 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 43 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - - Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark - - Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Hovedstaden - 10 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'.. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 91

257 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -92 af august 2016 Figur 2.19a. Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Figur 2.19A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B19 Kræft i ydre start kvindelige til initial kønsorganer kirurgisk (vulva) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 92

258 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -93 af august 2016 Figur 2.19C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 93

259 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -94 af august 2016 Tabel 2a.19 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 0 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 94

260 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -95 af august 2016 Tabel 2.20 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B20 Livmoderkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 29 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - 5 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid - Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 95

261 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -96 af august 2016 Figur 2.20a. Livmoderkræft Figur 2.20A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B20 Livmoderkræft start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 96

262 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -97 af august 2016 Tabel 2a.20 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B20 Livmoderkræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland 60 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 97

263 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -98 af august 2016 Tabel 2.21 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B21 Kræft i æggestok Standardforløbstid: Kirurgisk: 24 dage, Medicinsk: 27 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 98

264 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -99 af august 2016 Figur 2.21a. Kræft i æggestok Figur 2.21A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B21 Kræft i æggestok start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 99

265 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -100 af august 2016 Figur 2.21b. Kræft i æggestok Figur 2.21B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B21 Kræft i æggestok start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 100

266 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -101 af august 2016 Tabel 2a.21 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B21 Kræft i æggestok Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland 89 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 101

267 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -102 af august 2016 Tabel 2.22 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B22 Livmoderhalskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 35 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - - N = 0 N = 0 N = 0 N = Midtjylland Syddanmark Hovedstaden N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 102

268 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -103 af august 2016 Figur 2.22a. Livmoderhalskræft Figur 2.22A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B22 Livmoderhalskræft start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 103

269 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -104 af august 2016 Figur 2.22b. Livmoderhalskræft Figur 2.22B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B22 Livmoderhalskræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 5 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 104

270 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -105 af august 2016 Figur 2.22c. Livmoderhalskræft Figur 2.22C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B22 Livmoderhalskræft start til initial strålebehandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 105

271 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -106 af august 2016 Tabel 2a.22 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B22 Livmoderhalskræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - 73 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden - 82 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet - 77 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 106

272 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -107 af august 2016 Tabel 2.23 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B23 Kræft i hjernen Standardforløbstid: Kirurgisk: 22 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 107

273 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -108 af august 2016 Figur 2.23a. Kræft i hjernen Figur 2.23A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B23 Kræft i hjernen start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 108

274 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -109 af august 2016 Tabel 2a.23 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B23 Kræft i hjernen Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - 89 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 109

275 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -110 af august 2016 Tabel 2.24 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B24 Kræft i øje og orbita Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid - Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid - Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 110

276 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -111 af august 2016 Tabel 2a.24 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B24 Kræft i øje og orbita Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 111

277 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -112 af august 2016 Tabel 2.25 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B25 Modermærkekræft i hud Standardforløbstid: Kirurgisk: 31 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - 10 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 112

278 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -113 af august 2016 Figur 2.25a. Modermærkekræft i hud Figur 2.25A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B25 Modermærkekræft Antal forløb i hud samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 0 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 113

279 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -114 af august 2016 Tabel 2a.25 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B25 Modermærkekræft i hud Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland 98 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 114

280 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -115 af august 2016 Tabel 2.26 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B26 Lungekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 44 dage, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: 45 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 115

281 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -116 af august 2016 Figur 2.26a. Lungekræft Figur 2.26A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B26 Lungekræft start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 116

282 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -117 af august 2016 Figur 2.26b. Lungekræft Figur 2.26B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B26 Lungekræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 117

283 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -118 af august 2016 Figur 2.26c. Lungekræft Figur 2.26C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B26 Lungekræft start til initial strålebehandling start 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 118

284 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -119 af august 2016 Tabel 2a.26 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B26 Lungekræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland 74 - Ikke beregnet 74 - Ikke beregnet 67 - Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 119

285 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -120 af august 2016 Tabel 2.27 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B27 Sarkom i knogle Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland N = 0 N = Hovedstaden - - N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-8 Hele landet N = 0 N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 120

286 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -121 af august 2016 Figur 2.27a. Sarkom i knogle Figur 2.27A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B27 Sarkom i knogle start til initial kirurgisk behandling start 1. kvt Antal forløb Midtjylland Hovedstaden Hele landet Region 5 Kilde: LPR pr. 9. maj 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 121

287 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -122 af august 2016 Figur 2.27B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B27 Sarkom i knogle Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 122

288 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -123 af august 2016 Figur 2.27C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B27 Sarkom i knogle Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 123

289 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -124 af august 2016 Tabel 2a.27 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B27 Sarkom i knogle Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 124

290 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -125 af august 2016 Tabel 2.29 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B29 Sarkom i bløddele Standardforløbstid: Kirurgisk: 35 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 36 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hovedstaden - 8 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = 0 N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 125

291 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -126 af august 2016 Figur 2.29a. Sarkom i bløddele Figur 2.29A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B29 Sarkom i bløddele start til initial kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 126

292 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -127 af august 2016 Figur 2.29B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B29 Sarkom i bløddele Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 127

293 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -128 af august 2016 Figur 2.29C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B29 Sarkom i bløddele Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 128

294 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -129 af august 2016 Tabel 2a.29 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B29 Sarkom i bløddele Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 N = 0 50 N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 129

295 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -130 af august 2016 Tabel 2.30 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B30 Kræft hos børn Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid - Ingen std.tid 9 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid - Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid - Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 10 Ingen std.tid 20 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 130

296 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -131 af august 2016 Tabel 2a.30 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B30 Kræft hos børn Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 131

297 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -132 af august 2016 Tabel 2.31 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B31 Analkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 35 dage og Strålebehandling: 35 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-9 Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 132

298 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -133 af august 2016 Figur 2.31b. Analkræft Figur 2.31B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B31 Analkræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 2. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region 5 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 133

299 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -134 af august 2016 Figur 2.31c. Analkræft Figur 2.31C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B31 Analkræft start til initial strålebehandling start 2. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 134

300 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -135 af august 2016 Tabel 2a.31 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B31 Analkræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er ingen standardforløbstid for samlet tid til behandling, kirurgisk fra og med 1. jnauar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 135

301 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -136 af august 2016 Tabel 2.32 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Standardforløbstid: Kirurgisk: 44 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid - N = 0 N = 0 Syddanmark - 6 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland - 7 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. Første kvartal data medtages i opgørelsen. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 136

302 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -137 af august 2016 Figur 2.32a. Kræft i nyrebækken eller urinleder Figur 2.32A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B32 Kræft i nyrebækken start til initial eller urinleder kirurgisk behandling start 2. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 137

303 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -138 af august 2016 Figur 2.32B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Ingen figur grundet antal forløb under 5 Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 138

304 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -139 af august 2016 Tabel 2a.32 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B32 Kræft i nyrebækken eller urinleder Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ikke beregnet - Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet - 53 Ikke beregnet N = 0 N = Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal data medteges i opgørelsen. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 139

305 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -140 af august 2016 Tabel 2.33 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B33 Lungehindekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0-6 Midtjylland Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = 0-7 Hovedstaden Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = 0-6 Hele landet Ingen std.tid N = 0-10 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 140

306 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -141 af august 2016 Figur 2.33b. Lungehindekræft Figur 2.33B Andel Antal forløb (OF4B) samt andel gennemført forløb (% inden ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal for forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal B33 Lungehindekræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 1. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 10 Kilde: LPR pr. 9. maj 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 141

307 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -142 af august 2016 Tabel 2a.33 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. B33 Lungehindekræft Region OF4A, pct., 1. kvartal OF4A, pct., 2. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb OF4B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 1. kvartal 2016 OF4C, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 142

308 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -143 af august 2016 Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. for metastaser uden organspecifik kræfttype, gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, 2. kvartal Standardforløbstid: MF1 6 dage, MF2A 14 dage, MF2B 14 dage og MF3 6 dage Region inden for std.forløbstid, MF1, pct. Antal forløb, MF1 inden for std.forløbstid, MF2A, pct. Antal forløb, MF2A inden for std.forløbstid, MF2B, pct. Antal forløb, MF2B inden for std.forløbstid, MF3, pct. Antal forløb, MF3, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden N = Sjælland N = N = Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. MA1 aktivitetsindikator afslutning af pakkeforløb efter primær udredning angiver andelen af forløb, der afsluttes efter den primære udredning ved en klinisk beslutning om afslutning af pakkeforløbet. Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 143

309 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -144 af august 2016 Figur 3a. Figur 3.1 Metastaser (MF1) uden gennemført organspecifik inden for kræftsygdom: angivne standardforløbstid Antal samt samt andel antal forløb forløb (% ) gennemført i alt, fordelt inden på sygehusregion for og hele landet, 2. kvartal standardforløbstiden for primær udredningsperiode 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf1 (Sum) 7 61 antalmf1 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 144

310 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -145 af august 2016 Figur 3b. Metastaser uden organspecifik kræftsygdom: Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for Figur 3.2A Andel standardforløbstiden (MF2A) gennemført for primær inden udredningsperiode, for angivne standardforløbstid hvor patienter samt fortsætter antal forløb til sekundær i alt, fordelt udredningsperiode på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region 0 Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. andelmf2a (Sum) antalmf2a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 145

311 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -146 af august 2016 Figur 3c. Metastaser uden organspecifik kræftsygdom: Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for Figur 3.2B Andel standardforløbstiden (MF2B) gennemført for primær inden udredningsperiode, for angivne standardforløbstid hvor patienter samt afsluttes antal efter forløb den i alt, primære fordelt udredning på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf2b (Sum) 8 55 antalmf2b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 146

312 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -147 af august 2016 Figur 3d. Figur 3.3 Metastaser (MF3) uden gennemført organspecifik inden for kræftsygdom: angivne standardforløbstid Antal samt samt andel antal forløb forløb (% ) i gennemført alt, fordelt inden på sygehusregion for og hele landet, 2. kvartal standardforløbstiden for sekundær udredningsperiode 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf3 (Sum) antalmf3 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 147

313 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -148 af august 2016 Tabel 3a. gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående år, fordelt på sygehusregion, hele landet og indikator, pct. Foregående år baseres på stationære data. Region inden for std.forløbstid MF1, pct., 1. kvartal 2016 inden for std.forløbstid MF1, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb MF1, pct. Nordjylland 90 - Ikke beregnet inden for std.forløbstid MF2A, pct., 1. kvartal 2016 inden for std.forløbstid MF2A, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb MF2A, pct. - - Ikke beregnet inden for std.forløbstid MF2B, pct., 1. kvartal 2016 inden for std.forløbstid MF2B, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb MF2B, pct. inden for std.forløbsti, MF3, pct., 1. kvartal 2016 inden for std.forløbstid MF3, pct., 2. kvartal 2016 Ændring i andele forløb MF3, pct Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Hovedstaden 96 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet 86 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 148

314 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -149 af august 2016 Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal Standardforløbstid: DF3 22 dage Region DF3, pct. Antal forløb i alt DF3 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 er maskeret med -. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 149

315 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -150 af august 2016 Figur 4. Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom: Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for Figur 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og hele landet, 2. kvartal standardforløbstiden for forløbsperioden i sygehusregi 2. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 8. august 2016 Note: Foreløbige tal. Region andeldf3 (Sum) antaldf3 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Antal forløb under 5 ej vist. Landstotalen er rundet op/ned til nærmeste 5. DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 150

316 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 1 - Side -151 af august 2016 Tabel 4a. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 1. kvartal 2016 og 2. kvartal 2016 med angivelse af ændring fra det foregående år, fordelt på sygehusregion og hele landet, pct. Foregående år baseres på stationære data. Region Andele forløb DF3, pct., 1. kvartal 2016 Andele forløb, pct., 2. kvartal 2016, Ændring i andele forløb DF3, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret 8. august 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2016 Monitorering af kræftområdet Side 151

317 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 2 - Side -1 af 4 Bilag 2. Kræftpakker - overholdelse af standardforløbstider, "kongeindikator": Bilag 2 Fra "Henvisning til pakkeforløb, start" til "Initial behandling, start" LPR Kræftpakke Brystkræft Hoved/halskræft Lymfeknudekræft Myelomatose Akut leukæmi Kroniske myeloide sygdomme Bugspytkirtelkræft Galdegangskræft Spiserørskræft Behandling Nedre kvartil Øvre Kvartil Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler 8 4 Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk - - Medicinsk Stråler Kirurgisk - - Medicinsk Stråler 1 - Kirurgisk - - Medicinsk Stråler - - Kirurgisk - - Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler 16 9 Grøn Standardforløbstiden overholdes for kvartilen Pink Standardforløbstiden overholdes ikke for kvartilen Grå Kvartal: Kvartal: Dage Antal i alt Målopf. Standardf % orløbstid Median Antal i alt Der er ingen standardforløbstid fastlagt for kræftpakkeforløbet Målopf. % Standardf orløbstid Der er under 11 patienter registreret Dage 1

318 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 2 - Side -2 af 4 Kræftpakke Primær leverkræft Tarmkræftmetastase r i maven Tyk- og endetarmskræft Blærekræft Nyrekræft Prostatakræft Peniskræft Testikelkræft Ydre kvindelige kønsorganer Livmoderkræft Kvartal: Kvartal: Behandling Dage Dage Målopf. Standardf Målopf. Standardf Antal i alt Nedre Øvre Antal i alt % orløbstid Nedre Øvre Median % orløbstid Median kvartil Kvartil kvartil Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kir. Nerv Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk 21 7 Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk Medicinsk - - Stråler Kirurgisk Medicinsk 1 - Stråler - - Grøn Grå Standardforløbstiden overholdes for kvartilen Der er ingen standardforløbstid fastlagt for kræftpakkeforløbet Pink Standardforløbstiden overholdes ikke for kvartilen Der er under 11 patienter registreret 2

319 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 2 - Side -3 af 4 Kræftpakke Æggestokkræft Livmoderhalskræft Hjernekræft Øje/orbitakræft Modermærkekræft i hud Lungekræft Sarkomkræft i knogle Sarkomkræft i bløddele Kræft hos børn Analkræft Kræft i nyrebækken eller urinleder Lungehindekræft Total Behandling Kvartal: Kvartal: Dage Antal i alt Målopf. Standardf % orløbstid Median Antal i alt Nedre kvartil Øvre Kvartil Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk - 1 Medicinsk - - Stråler 3 2 Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk - - Medicinsk Stråler Grøn Standardforløbstiden overholdes for kvartilen Pink Standardforløbstiden overholdes ikke for kvartilen Målopf. % Standardf orløbstid Dage 3

320 Punkt nr. 8 - Orienteringssag: Kræftmonitorering 2. kvartal 2016 Bilag 2 - Side -4 af 4 Grå Der er ingen standardforløbstid fastlagt for kræftpakkeforløbet Der er under 11 patienter registreret Antal i alt: Målopfyldelse: Standardforløbstid: Nedre kvartil: Median: Øvre kvartil: Det samlede antal patienter som indgår i pakkeforløbet. Den procent af patienterne, som behandles inden for standardforløbstiden. Standardforløbstiden er den tid som sundhedsstyrelsen har fastsat, at pakkeforløbne bør tage. Forløbstiderne må ikke forveksles med de lovbundne maksimale ventetider. Er skillelinjen mellem de 25% af patienterne, hvor der går kortest tid og de 75 % af patienterne, hvor der går længst tid - udtrykt i kalender dage. Er skillelinjen mellem de 50 % af patienterne, hvor der går kortest tid og de 50 % af patienterne, hvor der går længst tid - udtrykt i kalender dage. Er skillelinjen mellem de 75 % af patienterne, hvor der går kortest tid og de 25 % af patienterne, hvor der går længst tid - udtrykt i kalenderdage. 4

321 Punkt nr. 1 - Meddelelser - Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen Bilag 1 - Side -1 af 4 Sekretariatet for formand og koncerndirektion Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Web CVR/SE-nr: Dato: 29. august 2016 Henrik Møller Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen snitflader i forhold til andre udvalg Regionsrådet besluttede den 16. august 2016 at nedsætte et udvalg om det sammenhængende sundhedsvæsen som et såkaldt 17 stk. 4 udvalg. Efter den kommunale styrelseslovs 17 stk. 4, som også gælder for regioner, kan regionsrådet nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for regionsrådet, forretningsudvalget eller de stående udvalg. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen er nedsat under regionsrådet. Udvalget skal udarbejde forslag til løsning af en række problemstillinger, som kan indgå i det nye regionsråds arbejde med regionens hospitalsplan frem mod Udvalget skal således varetage forberedende og rådgivende funktioner over for regionsrådet på bestemte områder. Udvalgets virksomhed ophører med udgangen af 2017 og udvalgets løsningsforslag skal derfor afrapporteres til regionsrådet inden dette tidspunkt. I det omfang udvalgets forslag berører de stående udvalgs ansvarsområder, vil regionsrådets stillingtagen til forslagene forudsætte en forudgående behandling i de stående udvalg. I det omfang det siddende regionsråd oversender forslagene til det regionsråd, der træder til den 1. januar 2018, vil det nye råds stillingtagen skulle forberedes i de stående udvalg, som nedsættes i den nye valgperiode. Udvalget skal - i overskriftsform - arbejde med forslag til løsninger på følgende opgaver: a) Koordinering - så undersøgelser og planlagte behandlinger kan gennemføres på samme dag, b) Udredningsforløb - hvordan de diagnostiske afdelinger kan følge hele forløbet, så patienten ikke under udredning skal skifte mellem egen læge og forskellige afdelinger, c) Ældre og multisyge - hvordan deres patientforløb kan tilrettelægges smidigt for patienten, med inddragelse af de pårørende undervejs,

Vis mere