Studieordning 2016 Professionsbachelor i Radiografi

Transkript

1 Studieordning 2016 Professionsbachelor i Radiografi 1

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens dimittendprofil, formål og opbygning Dimittendprofil Formål Uddannelsens opbygning og indhold Principper for uddannelsens opbygning Prøver i uddannelsen Særlige forhold omkring prøver Placering af prøver i uddannelsen Temaer i uddannelsen Uddannelsens -fordeling på fagområder, herunder fag med et omfang på mindst 5 -point Uddannelsens semestre Første semester Indhold: Læringsudbytte på semestret Forudsætninger for at gå til prøve Andet Semester Indhold: Læringsudbytte på semestret Forudsætninger for at gå til prøve Tredje Semester Indhold Læringsudbytte på semestret Forudsætninger for at gå til prøve Fjerde Semester Indhold Læringsudbytte på semestret Forudsætninger for at gå til prøve N: Femte Semester Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik Indhold N: Læringsudbytte på semestret N: Forudsætninger for at gå til prøver på femte semester R: Femte Semester Radiologisk Billeddiagnostik Indhold... 19

3 3.6.2 R: Læringsudbytte på semestret R: Forudsætninger for at gå til prøver på femte semester S: Femte Semester Stråleterapi Indhold S: Læringsudbytte på semestret S: Forudsætninger for at gå til prøver på femte semester N: Sjette Semester Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik Indhold N: Læringsudbytte på semestret N: Forudsætninger for at gå til prøve R: Sjette Semester Radiologisk Billeddiagnostik Indhold R: Læringsudbytte på semestret R: Forudsætninger for at gå til prøve S: Sjette Semester Stråleterapi Indhold S: Læringsudbytte på semestret S: Forudsætninger for at gå til prøve Syvende semester Indhold Læringsudbytte på semestret Forudsætninger for at gå til prøve Professionsbachelorprojektet Rammer og kriterier for professionsbachelorprojektet Klinik i uddannelsen Krav om godkendt førstehjælpsforløb og Hjerte-Lunge-Redning (HLR) Krav til det kliniske uddannelsessted Undervisnings og arbejdsformer i uddannelsen Retningslinjer for differentiering af undervisningen på Radiografuddannelsen Studieaktivitet på Radiografuddannelsen Studieaktivitetsmodellen Undervisning på fremmedsprog Internationalisering Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Regler for prøver i uddannelsen

4 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Til- og afmelding prøver Syge- og omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd, plagiering m.v Klager over prøver og anke af afgørelser Krav til skriftlige opgaver og projekter Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordning Ikrafttrædelse Overgangsordning Hjemmel og dispensation Bilag 1, Radiografuddannelsens fællesdel

5 1.0 Indledning På det danske arbejdsmarked efterspørges radiografer, der kan arbejde tværprofessionelt, som kan tænke og agere innovativt og være medudvikler af professionen. Dette imødekommer Metropol ved at uddanne radiografer, der har opdateret viden om praksis og forskning inden for professionen, og som kan omsætte den i konkret praksis. Denne studieordning beskriver Radiografuddannelsens indhold og opbygning på Metropol. I Radiografuddannelsen integreres praksis i undervisningen gennem brug af undervisere fra uddannelsens professionsfelter. Der er både undervisning med professionsudøvere alene og samundervisning med teoretiske undervisere og professionsudøvere. Vi tilrettelægger undervisningen, så den studerende både får mulighed for at læse aktuelle og relevante teorier, omsætte teori til praksis samt får muligheden for at træne og øve praktiske færdigheder. Det kan være aktiviteter som træning af den professionelle samtale med skuespillere og undervisere samt øvelser i interviewteknik. Når vi gør det, er udgangspunktet altid, at den studerende skal udfordres fagligt og metodisk. Vi vil uddanne de bedste radiografer, og derfor stiller vi krav. Metropol tilrettelægger studieaktiviteter, hvor den studerende skal engagere sig på fuld tid i uddannelsen I Radiografuddannelsen er den første periode i klinisk uddannelse placeret tidligt i uddannelsen, således at de studerende får mulighed for at møde professionspraksis hurtigt efter studiestart. Desuden er perioderne i klinisk uddannelse hovedsagligt lange samlede perioder. Denne tilrettelæggelse er valgt for at understøtte den studerendes læring bedst muligt. Tilrettelæggelsen giver de studerende mulighed for både at opnå rutine i de praktiske færdigheder og for at blive integreret i det enkelte kliniske uddannelsessteds praksisfællesskab. 2.0 Uddannelsens dimittendprofil, formål og opbygning 2.1 Dimittendprofil Formålet med professionen er udøvelse af evidensbaseret radiografi og bidrage til kvalitetssikring, udvikling og optimering af forebyggelse, diagnostik og behandling, der til enhver tid efterspørges i sundhedsvæsenet. Centralt i professionsudøvelsen er evnen til at tænke og handle proaktivt og innovativt, og indgå i udviklings- og forskningsbaseret professionsudøvelse i tæt samspil med borgeren, øvrige sundhedsprofessionelle og industrien i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling. Radiografprofessionens kernekompetencer er: Professionens virke kendetegnes ved mange korte og ofte gentagne kontakter med patienter og pårørende, hvorfor patientrelation og samarbejde via tydelig kommunikation er afgørende for kompetent udøvelse af radiografi. Inddragelse af sundhedsteknologi, informations og kommunikations teknologi og telemedicinske løsninger er grundlæggende for radiografens håndtering, optimering og kvalitetssikring af komplekse borger- og patientforløb og kernekompetencerne er: Effektiv og korrekt udnyttelse af teknologi Billedbearbejdning og kvalitetssikring Patientsikkerhed og strålebeskyttelse Kommunikation, patientomsorg og -pleje 5

6 Medicinadministration Administrative, koordinerende og ledelsesmæssige opgaver Diagnostisk og stråleterapeutisk formidling og rådgivning til sundhedsprofessionelle samarbejdspartnere Forsknings- og udviklingsarbejde Professionskonteksten er national og international. Radiografi udføres borger- og patientfokuseret indenfor og på tværs af specialiserede afdelinger og funktioner i det offentlige og private sundhedsvæsen. Helt centralt er derfor at indgå i innovative og dynamiske tværprofessionelle og tværsektorielle relationer som understøtter sammenhængende og optimerede patient- og borgerforløb i hele sundhedsvæsnet. Effekten Rationel udnyttelse af teknologi til billeddiagnostisk, billedvejledt behandling og stråleterapi Optimal billedkvalitet og billedvejledt behandlingskvalitet Minimal stråledosis til patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle Øget patientsikkerhed indenfor billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi Overskud til individuel patientomsorg og - pleje Overblik til sammenhængende patient- og borgerforløb Professionens udviklingsperspektiver Koordinerende, assisterende, billedbeskrivende opgaver i fælles akutmodtagelse/operationsstuer/kardiologi og forskningsenheder Ultralyd i ambulatorier, jordemoderpraksis og sundhedshuse Beskrivende og behandlende radiograf 2.2 Formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen er formålet med uddannelsen til professionsbachelor i radiografi at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne planlægge, udføre, vurdere, formidle, lede, udvikle og implementere radiografi samt rådgive inden for undersøgelse, diagnostik og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, herunder strålebeskyttelse og patientsikkerhed. Gennem uddannelsen kvalificeres den studerende i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for radiografi, til at fungere som radiograf i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. 2.3 Uddannelsens opbygning og indhold I forbindelse med revisionen af sundhedsprofessionsuddannelserne , opbygges studieordningerne af en institutionsspecifik del og en fællesdel. Fællesdelen er anført i bilag 1 sidst i studieordningen og er en udfoldelse af 7 i radiografuddannelsens Uddannelsesbekendtgørelse. De udbydende uddannelsesinstitutioner Metropol, UCL og UCN har i samarbejde udarbejdet studieordningens fællesdel, og den er dermed nationalt gældende for alle radiografuddannelser i Danmark. 6

7 Radiografuddannelsen på Metropol er opbygget således: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester N* 5. semester R* Overskrift Teori Klinik Tværprof. forløb Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi. Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT - og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi. Viden om radiografi i patientforløb med fokus på CT-, MRog komplekse røntgenundersøgelser Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved CT-, MR-, og komplekse røntgenundersøgelser Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på klinisk fysiologiske- og nuklearmedicinske undersøgelser Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på røntgen-, ultralyd- og MR undersøgelser kliniske 5 kliniske 2 kliniske 10 teoretiske 10 teoretiske Valgfrit forløb 10 teoretiske 5. semester S* Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på planlægning og udførelse af stråleterapeutiske behandlinger teoretiske 6. semester N* Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved klinisk fysiologiske- og nuklearmedicin

8 6. semester R* 6. semester S* ske undersøgelser Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved røntgen-, ultralyd- og MR undersøgelser Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved planlægning og udførelse af stråleterapeutiske behandlinger semester Perspektiveret viden om og færdigheder samt kompetencer i anvendelse af teori og metode inden for radiografi teoretiske *Henholdsvis N, R og S i forbindelse med 5. og 6. semester refererer til de tre studieretninger N: Nuklearmedicinsk billeddiagnostik, R: Radiologisk billeddiagnostik og S: Stråleterapi For studerende som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb Principper for uddannelsens opbygning Radiografuddannelsens første to år udgør uddannelsens basisdel. Basisdelen har et omfang på 120. Basisdelen omfatter monoprofessionel og tværprofessionel uddannelse samt valgfri forløb. I uddannelsens sidste halvandet år, der udgør 90 er de studerende fordelt i studieretningsforløb inden for enten Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik, Radiologisk Billeddiagnostik eller Stråleterapi. Et studieretningsforløb har et omfang på 45. I såvel basisdelen som i studieretningsforløbet er tilrettelagt både teoretisk og klinisk uddannelse. Den studerende afgiver ønske om optag på en af uddannelsens tre studieretninger i løbet af uddannelsens 3.semester. 2.4 Prøver i uddannelsen Særlige forhold omkring prøver Prøver i Radiografuddannelsen afholdes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bekendtgørelser om eksamen og karakterer. 8

9 Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 3, gælder følgende omkring eksamener på uddannelsen. Prøver placeres i forbindelse med afslutningen af et semester. Prøve i medicinhåndtering (tredje semester Prøve B) skal bestås inden for uddannelsens første to år som forudsætning for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsens tredje år. Der er mødepligt til den kliniske uddannelse. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i klinisk uddannelse Placering af prøver i uddannelsen 1. semester Prøveform Prøveform Prøveform Prøveform / vægtning Prøve * Teoretisk Intern Skriftlig Individuel semester Prøve* Teoretisk Intern Skriftlig Individuel semester Prøve A* Teoretisk Intern Skriftligt gruppeprojekt Mundtlig Individuel 25 Prøve B* 4. semester Teoretisk Medicinhåndtering Intern skriftlig Individuel 5 Prøve* Klinisk Ekstern Praktisk/ mundtlig Individuel semester** Prøve A* Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 20 Prøve B* Tværprofessionel Teoretisk Intern Mundtlig Gruppe semester Prøve* Klinisk Ekstern Praktisk/ mundtlig Individuel semester Prøve* Teoretisk Ekstern Skriftligt projekt Mundtlig *Prøver fremgår af eksamensbeviset. Individuel 30 9

10 2.5 Temaer i uddannelsen Tema Beskrivelse af temaer i uddannelsen T1 T2 T3 T4 T5N T5R T5S T5 tværprofessionel T6N T6R T6S T7 Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT - og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi. Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi. Viden om radiografi i patientforløb med fokus på komplekse røntgen -, CT -og MR undersøgelser Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved komplekse røntgen-, CT og MR undersøgelser Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på klinisk fysiologiske- og nuklearmedicinske undersøgelser Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på røntgen-, ultralyd- og MR undersøgelser Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på planlægning og udførelse af stråleterapeutiske behandlinger Viden om og færdigheder i at kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor forskellige professioner indgår i mangfoldige typer af samarbejde. Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved klinisk fysiologiske- og nuklearmedicinske undersøgelser Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved røntgen-, ultralyd- og MR undersøgelser Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved planlægning og udførelse af stråleterapeutiske behandlinger Perspektiveret viden om og færdigheder samt kompetencer i anvendelse af teori og metode inden for radiografi

11 2.6 Uddannelsens -fordeling på fagområder, herunder fag med et omfang på mindst 5 -point. Fagområder Radiologisk Nuklearmedicinsk billeddiagnostik billeddiagnostik Stråleterapi Antal Sundhedsvidenskabelige fag i alt 150 Radiografi* Farmakologi* Nuklearmedicin 6,5 Naturvidenskabelige fag i alt 45 Radiografisk anatomi og fysiologi* 9 9,5 11 Radiografisk billeddannelse* 15 17,5 13,5 Radioterapi og dosisplanlægning 5 Humanistiske fag i alt 10 Samfundsvidenskabelige fag i alt 5 I alt 210 Fag markeret med * fremgår af radiografuddannelsens Fællesdel, Bilag Uddannelsens semestre Radiografuddannelsen er opbygget af 7 semestre á 30, som den studerende skal gennemføre, for at bestå radiografuddannelsen 3.1 Første semester Tema 1: Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi Indhold: Semestret omfatter grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografiske undersøgelses- og behandlingssituationer. Semestret retter sig mod mødet med patienten i relation til planlægning, udførelse og evaluering af almindeligt forekommende undersøgelser og behandlinger i den radiologiske, nuklearmedicinske og stråleterapeutiske prak- 11

12 sis. Semestret omfatter ligeledes evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode anvendt i praksis Læringsudbytte på semestret Viden Relatere viden om anatomi til grundlæggende radiografi Relatere viden om relevante patologiske tilstande til grundlæggende radiografi Forklare viden om behovsteori, omsorgstænkning og grundlæggende kommunikation Forståelse for mono- og tværprofessionelt samarbejde Forklare viden om kroppens vitale funktioner Forklare mikrobiologi som grundlag for hygiejne og patologi Forklare viden om udvalgt basal- og professionsspecifik teknologi i klinisk praksis Forklare viden om vurdering af radiografisk billedmateriale i forhold til faglige standarder ved grundlæggende røntgenundersøgelser Forklare viden om og reflektere over egen professionsudøvelse, opgaver og ansvarsområder, i forhold til grundlæggende radiografi Forklare viden om strålebiologi og strålebeskyttelse af patienter, pårørende og samarbejdspartnere Beskrive viden om grundlæggende videnskabsteori Beskrive viden om relevante studie- og arbejdsmetoder til at søge og vurdere empiri og teori samt viden om argumentationsteori Forklare viden om ergonomi og dens betydning for forflytning, arbejdsteknik og arbejdsmiljø Færdigheder Relatere anatomiske strukturer til udvalgt radiografisk billedmateriale Identificere og forklare udvalgte patologiske strukturer og relatere til radiografisk billedmateriale Kommunikere situationsbestemt i mødet med patienter og pårørende Identificere patienters behov for omsorg og pleje i forbindelse med grundlæggende røntgen- og CT-undersøgelser og udføre handlinger på baggrund heraf Tage initiativ til og indgå i mono- og tværprofessionelt samarbejde Identificere og vurdere kroppens vitale funktioner samt udføre førstehjælp Anvende hygiejniske principper i forhold til menneske og teknologi Anvende afdelingens teknologi i forhold til udførelse af grundlæggende røntgen- og CT-undersøgelser Vurdere undersøgelsesresultater i forhold til faglige standarder ved grundlæggende røntgenundersøgelser Reflektere over egen professionsudøvelse, opgaver og ansvarsområder, i forhold til grundlæggende røntgenundersøgelser Vurdere og anvende viden om strålebiologi og strålebeskyttelse i omgang med billeddannende udstyr, i forhold til patient-, pårørende- og personalesikkerhed Anvende grundlæggende videnskabsteori samt relevante studie- og arbejdsmetoder, til at søge og vurdere empiri og teori i forbindelse med skriftlig formidling Anvende forflytningsteknik Kompetencer Opsøge og udvikle viden og færdigheder der er relevant for egen læring Selvstændigt igangsætte, vedligeholde og afslutte kommunikative forløb med patienter i klinisk praksis Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 1. semesterprøve: I den teoretiske del af semestret: 1 workshop med obligatorisk deltagelse 12

13 I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioafleveringer 350 siders ny læst litteratur 1 før, under og eftervejledning Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 1.semesterprøven 3.2 Andet Semester Tema 2: Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på alment forekommende røntgen-, CT - og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi Indhold: Temaet omfatter viden om radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse, samt radiografisk billeddannelse. Ligeledes retter temaet sig mod viden om omsorg, kommunikation, patientsikkerhed, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode Læringsudbytte på semestret Viden Relatere viden om menneskets normale anatomiske opbygning og fysiologi i forhold til udvalgte områder Forklare viden om hvordan normale anatomiske strukturer viser sig på udvalgt radiografisk billedmateriale Forklare viden om og vise forståelse for relationen mellem patient og radiograf, i forhold til mennesker der er til undersøgelse eller behandling Beskrive viden om grundlæggende pædagogik, herunder sundhedspædagogik Relatere viden om pleje, omsorg og kommunikations betydning, til det raske og syge menneske Forklare viden om udvalgte fysiske principper som grundlag for frembringelse af røntgenstråling Forklare viden om røntgenstrålens interaktion med forskellig vævstruktur Relatere viden om billeddannelse ved hjælp af røntgenstråling, til såvel konventionelle røntgen- som CT-undersøgelser Forklare viden om udvalgte patologiske tilstande Forklare hvordan udvalgte patologiske strukturer manifesterer sig på radiografisk billedmateriale Forklare viden om almen farmakologi, lægemiddelregning og medicinhåndtering Færdigheder Identificere normale anatomiske strukturer og relatere dem til det radiografiske billedmateriale Identificere patologiske strukturer på det radiografiske billedmateriale inden for udvalgte undersøgelsestyper Anvende pædagogiske redskaber og begrunde pædagogiske overvejelser i forhold til patienter og samarbejdspartnere Anvende og begrunde metoder til lægemiddelregning og medicinhåndtering Kompetencer Tage ansvar for at anvende forskellige studiemetoder og redskaber, herunder indgå i gruppeprocesser, med henblik på udvikling egen læring 13

14 Differentiere mellem udvalgte normale og patologiske strukturer visualiseret på udvalgt radiografisk billedmateriale Reflektere over sammenhængen mellem pædagogik, kommunikation og omsorg relateret til udvalgte patientforløb Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 2. semesterprøve: 1 simulationsbaseret aktivitet 3 studieopgaveafleveringer inkl. feedforward, heraf 2 naturvidenskabelige og1sundheds- og humanvidenskabelig 1 workshop med obligatorisk deltagelse Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 2.semesterprøven 3.3 Tredje Semester Tema 3: Viden om radiografi i patientforløb med fokus på CT -, MR- og komplekse røntgenundersøgelser Indhold Temaet har fokus på et nuanceret samfunds- og humanvidenskabeligt blik på relationen mellem patient og radiograf, herunder etiske dilemmaer i radiografi. Temaet omfatter ny og udvidet viden inden for radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse, radiografisk billeddannelse, sundhedsjura, patientsikkerhed, farmakologi, evidensbaseret radiografi samt videnskabsteori og metode Læringsudbytte på semestret Viden Forklare viden om relationen mellem den alvorligt syge patient og radiografen i forhold til radiologisk og grundlæggende nuklearmedicinsk og stråleterapeutisk praksis Udvise forståelse for kommunikationens betydning for interaktion mellem patient og radiograf Relatere viden om udvalgte røntgenmodaliteters anvendelse til grundlæggende nuklearmedicinsk og stråleterapeutisk praksis Forklare viden om billeddannelse, billedkvalitet og strålebeskyttelse ved CT og gennemlysning Forklare viden om billeddannelse, billedkvalitet og sikkerhedsmæssige aspekter ved grundlæggende MR Relatere viden om radiografisk anatomi til CT, gennemlysning og grundlæggende MR Forklare viden om udvalgte patologiske tilstande og hvordan disse visualiseres ved CT, gennemlysning og grundlæggende MR Relatere viden om udvalgte sygdomme og deres betydning, til menneskets oplevelse af sundhed Beskrive viden om litteratursøgning, analysemetoder og vurdering af litteratur samt forskningsresultater Forklare viden om og reflektere over etik Beskrive viden om filosofi, herunder videnskabsteori Forklare viden om hvordan psykologiske og sociologiske aspekter påvirker menneskets oplevelse af sundhed og sygdom 14

15 Beskrive viden om grundlæggende overvejelser for tilrettelæggelse af stråleterapeutiske behandlinger og klinisk fysiologiske- og nuklearmedicinske undersøgelser Forklare viden om farmakologi, lægemiddelregning og medicinhåndtering Relatere viden om sikkerhedsmæssige aspekter til udvalgte kontraststoffer og anden udvalgt medicin, herunder virkning og bivirkning Forklare viden om principper ved anlæggelse og pleje af intravenøs adgang Færdigheder Kommunikere og indgå i relation med den alvorligt syge patient i forhold til radiologisk og grundlæggende klinisk fysiologisk- og nuklearmedicinsk og stråleterapeutisk praksis Kommunikere og samarbejde med patienter, pårørende og samarbejdspartnere med forståelse for sociale roller og psykologiske aspekter Vurdere hvordan radiografens perspektiv på interaktion og omsorg påvirker relationen mellem patient og radiograf Argumentere for billeddannelse, billedkvalitet og strålebeskyttelse ved CT og gennemlysning Argumentere for billeddannelse, billedkvalitet og sikkerhedsmæssige aspekter ved grundlæggende MR Avende og vurdere litteratursøgning, metoder, redskaber, litteratur og forskningsresultater til bearbejdning af faglige problemstillinger Vurdere udvalgte patologiske tilstandes betydning for radiografisk procedure samt behandlingsmuligheder Vurdere og begrunde hvordan radiografen kan handle i praksis relateret til etiske grundpositioner Vurdere og begrunde hvordan samfundsforhold og teknologiudvikling påvirker patientrelationer og samarbejdsforhold Begrunde anvendelsen af CT i forhold til radiologiske, nuklearmedicinsk og stråleterapeutisk praksis Anlægge og pleje af intravenøs adgang Anvende, vurdere og begrunde metoder til lægemiddelregning, medicinhåndtering og observation af virkning og bivirkning ved udvalgte kontraststoffer og anden udvalgt medicin Kompetencer Identificere egne læringsbehov og være opsøgende i relation til at udvikle egen viden og færdigheder Selvstændigt argumentere for sammenhæng mellem patologisk tilstand og valg af undersøgelsesmetode Kombinere viden og færdigheder inden for semesterets temaer til bearbejdning af problemstillinger og løsningsmuligheder Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøver på tredje semester I den teoretiske del af semestret: 1 simulationsbaseret aktivitet 1 studieopgaveaflevering inkl. feedforward 2 workshops med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioafleveringer Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til tredje semesters prøver 15

16 3.4 Fjerde Semester Tema 4: Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved komplekse røntgen-, CT og MR undersøgelser Indhold Temaet omfatter færdigheder og kompetencer i planlægning, udførelse og evaluering af billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder grundlæggende MR-, komplekse røntgen- og CT undersøgelser. Temaet har endvidere fokus på omsorg, kommunikation og etik i relation til mennesker i livstruende og krisefyldte situationer. Temaet har endvidere fokus på det tværprofessionelle samarbejde som grundlag for sammenhængende patientforløb Læringsudbytte på semestret Viden Forklare viden om og have forståelse for hvordan det kliniske arbejde fordrer kombination af alle videnskabsområder Forklare viden om og kan reflektere over hvordan det kliniske felt bidrager med praksisviden Færdigheder Forklare og argumentere for forskelle mellem normal anatomi- og fysiologi og patologiske forandringer relateret til grundlæggende MR- samt komplekse røntgen- og CT undersøgelser Anvende og begrunde viden om undersøgelser og behandlinger af mennesker relateret til grundlæggende MR- samt komplekse røntgen- og CT undersøgelser Anvende og begrunde valg/ændringer af apparatur og metode relateret til grundlæggende MR- samt komplekse røntgen og CT undersøgelser Anvende og begrunde viden om centrale problemstillinger, som er styrende for valg relateret til planlægning og udførsel af grundlæggende MR- samt komplekse røntgenog CT undersøgelser Planlægge og udføre grundlæggende MR- samt komplekse røntgen- og CT undersøgelser/behandlinger Anvende og begrunde sikkerhedsmæssige aspekter relateret til grundlæggende MR Vurdere det radiografiske billedmateriale i forhold til faglige standarder relateret til grundlæggende MR- samt komplekse røntgen- og CT undersøgelser Argumentere for og anvende procedurer i forbindelse med medicinhåndtering relateret til udvalgte undersøgelser Anlægge perifert venekateter samt varetage plejen heraf efter hygiejniske principper Vurdere og begrunde patientens behov for omsorg, pleje og kommunikation, og agere på baggrund heraf Identificere livstruende og krisefyldte patientsituationer og tilpasse omsorg og kommunikation Undervise og vejlede patienter, pårørende og samarbejdspartnere relateret til professionens praksis kommunikere og samarbejde med patienter, pårørende og samarbejdspartnere i konkrete sammenhængende patientforløb Begrunde og argumentere for egne værdier, holdninger og etiske overvejelser, relateret til grundlæggende MR- samt komplekse røntgen- og CT undersøgelser Kompetencer Identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder i tilknytning til professionsudøvelse 16

17 Selvstændigt påtage sig ansvar for at træffe kvalificerede valg om anvendelse af ioniserende stråling begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger i relation til udvalgte røntgen- og CT-undersøgelser Selvstændigt informere, rådgive og inddrage patienter, pårørende og samarbejdspartnere i relation til udvalgte røntgen-, CT- og grundlæggende MR-undersøgelser Selvstændigt påtage sig ansvar for omsorg, pleje, information, rådgivning og inddragelse med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, i forbindelse med udvalgte røntgen-, CT og grundlæggende MR-undersøgelser Selvstændigt håndtere kommunikation i forbindelse med relevante røntgen-, CT- og grundlæggende MR-undersøgelser, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere Håndtere og påtage sig ansvar for anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi ved udvalgte billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger Selvstændigt påtage sig ansvar for at kombinere viden om sygdomstilstande med medicinhåndtering relateret til anvendelse, observation af virkning og bivirkning ved udvalgte kontraststoffer og anden udvalgt medicin Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov Mål for læringsudbytter, som er afsluttet efter uddannelsens første to år, er angivet i radiografuddannelsens Fællesdel, Bilag Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 4. semesterprøve: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioafleveringer, heraf 1 mundtlig præsentation 500 siders ny læst litteratur Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 4.semesterprøven 3.5 N: Femte Semester Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik Tema 5N: Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på klinisk fysiologiske- og nuklearmedicinske undersøgelser Indhold Temaet har fokus på specialiseret viden om nuklearmedicin, sikkerhedsmæssige aspekter, farmakologi, patologi og radiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse, radiografisk billeddannelse. Ligeledes retter temaet sig mod specialiseret viden om omsorg, information og rådgivning. Temaet omfatter perspektiveret fokus på viden om organisation og ledelse, kvalitetssikring, etik, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode samt formidling N: Læringsudbytte på semestret Viden Argumentere for viden om betydningen af omsorg, information, rådgivning og patientinddragelse i forhold til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel 17

18 Forklare viden om og kan reflektere over etiske dilemmaer og problemer relateret til såvel patienter og samarbejdspartnere som teknologi Forklare specialiseret viden om billeddannelse og undersøgelseskvalitet ved kliniskfysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Forklare viden om vurdering af radiografisk billedmateriale i forhold til faglige standarder ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Forklare viden om sikkerhedsmæssige aspekter ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Forklare viden om farmakologi, kontrast- og sporstoffer og deres anvendelse, virkning og bivirkninger ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Forklare viden om anvendelse af sundhedsteknologi i patientforløb, herunder informations-og kommunikationsteknologi Forklare viden om topografisk anatomi, fysiologi og patologi relateret til klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinsk praksis Forklare viden om humanbiologiske analyser, resultater samt kvalitetsbegreber i relation til specifikke analyser Forklare viden om og kan reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar samt samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Forklare viden om og kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder Argumentere for og begrunde specialiseret viden om billeddannelse og undersøgelseskvalitet ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Argumentere for og begrunde viden om omsorg, information og rådgivning og betydningen af dette i forhold til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Identificere og begrunde handlinger til patienter med udgangspunkt i patientens autonomi, ligeværdig dialog, omsorg og professionsetik Begrunde valg af apparatur og metode ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer i konkrete situationer Argumentere for og begrunde viden om sikkerhedsmæssige aspekter ved klinisk- fysiologisk og nuklearmedicinske undersøgelser Argumentere for anvendelse af udvalgte kontrast- og sporstoffer, herunder virkning og bivirkninger Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere, brugere, patienter og pårørende Vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Selvstændigt vurdere udvalgte sygdommes betydning for valg af undersøgelsesmetode og interaktion med patienten Selvstændigt kunne diskutere dilemmaer og udfordringer i relation til patientinddragelse, kommunikation, omsorg og etik Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar indenfor rammerne af det faglige etiske kodeks Indgå i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde Selvstændigt indgå i mono- og tværprofessionelt samarbejde, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgerkvalitet og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer 18

19 Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andre professioners ansvar N: Forudsætninger for at gå til prøver på femte semester Følgende forudsætninger gælder for at gå til Prøve A: I den teoretiske del af semestret: 1 simulationsbaseret aktivitet 1 studieopgaveafleveringer inkl. feedforward 1 workshop med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioaflevering 75 siders ny læst litteratur Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 5.semesterprøve Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik Forudsætningerne Prøve B afhænger af det enkelte tværprofessionelle forløb og er beskrevet i rammerne for dette. 3.6 R: Femte Semester Radiologisk Billeddiagnostik Tema 5R: Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på røntgen-, ultralyd- og MR undersøgelser Indhold Temaet har fokus på specialiseret viden om radiografisk billeddannelse, sikkerhedsmæssige aspekter, farmakologi, anatomi og fysiologi, patologi og radiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse. Ligeledes retter temaet sig mod specialiseret viden om omsorg, information og rådgivning. Temaet omfatter perspektiveret fokus på viden om organisation og ledelse, kvalitetssikring, etik, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode samt formidling R: Læringsudbytte på semestret Viden Argumentere for viden om betydningen af omsorg, information, rådgivning og patientinddragelse i forhold til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel Forklare specialiseret viden om billeddannelse og billedkvalitet ved røntgen, CT, MR og UL Forklare viden om vurdering af radiografisk billedmateriale i forhold til faglige standarder Forklare viden om sikkerhedsmæssige aspekter ved MR Forklare viden om farmakologi, MR- og UL kontraststoffer og deres anvendelse, virkning og bivirkninger Forklare viden om topografisk anatomi relateret til CT, MR og UL Forklare viden om udvalgte patologiske tilstande relateret til røntgen, CT, MR og UL Forklare viden om og kan reflektere over etiske dilemmaer og problemer relateret til såvel patienter og samarbejdspartnere som teknologi Forklare viden om sundhedsteknologi i patientforløb, herunder informations-og kommunikationsteknologi 19

20 Forklare viden om og kan reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar samt samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Forklare viden om og kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder Argumentere for og begrunde specialiseret viden om billeddannelse og billedkvalitet ved røntgen, CT, MR og UL Argumentere for og begrunde viden om omsorg, information og rådgivning og betydningen af dette i forhold til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel relateret til røntgen, CT, MR og UL Identificere og begrunde handlinger til patienter med udgangspunkt i patientens autonomi, ligeværdig dialog, omsorg og professionsetik Begrunde valg af apparatur og metode ved røntgen, CT, MR og UL undersøgelser Samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer i konkrete situationer Argumentere for og begrunde specialiseret viden om sikkerhedsmæssige aspekter ved røntgen, CT og MR Argumentere for anvendelse af udvalgte MR- og UL kontraststoffer, herunder virkning og bivirkninger Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere, brugere, patienter og pårørende Vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Selvstændigt vurdere udvalgte sygdommes betydning for valg af undersøgelsesmetode og interaktion med patienten Selvstændigt kunne diskutere dilemmaer og udfordringer i relation til patientindragelse, kommunikation, omsorg og etik Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar indenfor rammerne af det faglige etiske kodeks Indgå i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde Selvstændigt indgå i mono- og tværprofessionelt samarbejde, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgerkvalitet og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andre professioners ansvar R: Forudsætninger for at gå til prøver på femte semester Følgende forudsætninger gælder for at gå til Prøve A I den teoretiske del af semestret: 1 simulationsbaseret aktivitet 1 studieopgaveafleveringer inkl. feedforward 1 workshop med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioaflevering 75 siders ny læst litteratur 20

21 Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 5.semesterprøve Radiologisk Billeddiagnostik Forudsætninger for at gå til Prøve B afhænger af det enkelte tværprofessionelle forløb og er beskrevet i rammerne for dette. 3.7 S: Femte Semester Stråleterapi Tema 5S: Specialiseret viden om billeddannende udstyr, anden teknologi og radiografi i patientforløb med fokus på planlægning og udførelse af stråleterapeutiske behandlinger Indhold Temaet har fokus på specialiseret viden om radioterapi og dosisplanlægning, patologi og onkologisk patofysiologi, sikkerhedsmæssige aspekter, farmakologi, anatomi og fysiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse. Ligeledes retter temaet sig mod specialiseret viden om omsorg, information og rådgivning. Temaet omfatter perspektiveret fokus på viden om organisation og ledelse, kvalitetssikring, etik, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode samt formidling S: Læringsudbytte på semestret Viden Argumentere for viden om betydningen af omsorg, information, rådgivning og patientinddragelse i forhold til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel Forklare specialiseret viden om pleje, omsorg og kommunikations betydning for patienter, der er i et kurativt eller palliativt stråleterapeutisk behandlingsforløb Forklare viden om muligheder for at yde strålebeskyttelse ved strålebehandlinger, herunder argumentere for minimering af stråledosis til det raske væv ved udvalgte strålebehandlinger Forklare viden om aktuelle behandlingsplaner og protokoller, herunder betydning af strålebehandlingens præcision og reproduktion i forhold til behandlingsplanen Forklare viden om relevante standarder og kriterier ved udvalgte kræftformer, samt viden om anvendelse relateret til udarbejdelse af dosisplaner Forklare viden om radiofysik med relevans for stråleterapi Forklare viden om acceleratorenes tekniske opbygning i forhold til behandlingsteknik generelt og i forhold til behandling af udvalgte kræftformer Forklare viden om udvalgt farmakologi i forhold til behandling af symptomer og bivirkninger hos patienter i stråleterapeutisk behandlingsforløb Forklare viden om udvalgte kræftformers epidemiologi, udvikling og reaktion på strålebehandling, samt bivirkninger som følge af strålebehandling Forklare viden om fysiologi og topografisk anatomi relateret til planlægning og udførelse af strålebehandling Forklare viden om behandlingsmuligheder, stråleterapeutisk teknologi og terapiscanning som forudsætning for udarbejdelse af den samlede behandlingsplan til patienter Forklare viden om medicinsk kræftbehandling i forhold til den strålebehandlede patient Forklare viden om og kan reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar samt samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Forklare viden om og kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats 21

22 Færdigheder Begrunde og vurdere pleje, omsorg og kommunikations betydning for patienter, der er i et kurativt- palliativt- eller rehabiliterende stråleterapeutisk behandlingsforløb Argumentere for minimering af stråledosis til det raske væv ved udvalgte strålebehandlinger Begrunde betydningen af behandlingsplaners præcision og reproduktion Argumentere for udvalgt farmakologi i forhold til behandling af symptomer og bivirkninger hos patienter i stråleterapeutisk behandlingsforløb Begrunde udvalgte kræftformers reaktion på strålebehandling, samt patofysiologiske forandringer som følge heraf Vurdere radiografisk anatomi relateret til planlægning og udførelse af strålebehandling Argumentere for behandlingsmuligheder, stråleterapeutisk teknologi og terapiscanning som forudsætning for udarbejdelse af den samlede behandlingsplan til patienter Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere, brugere, patienter og pårørende Vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Selvstændigt vurdere udvalgte sygdommes betydning for valg af undersøgelses- og behandlingsmetode samt interaktion med patienten Selvstændigt kunne diskutere dilemmaer og udfordringer i relation til patientinddragelse, kommunikation, omsorg og etik Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar indenfor rammerne af det faglige etiske kodeks Indgå i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde Selvstændigt indgå i mono- og tværprofessionelt samarbejde, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgerkvalitet og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andre professioners ansvar S: Forudsætninger for at gå til prøver på femte semester Følgende forudsætninger gælder for at gå til Prøve A I den teoretiske del af semestret: 1 simulationsbaseret aktivitet 1 studieopgaveafleveringer inkl. feedforward 1 workshop med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioaflevering 75 siders ny læst litteratur Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 5.semesterprøve - Stråleterapi Forudsætninger for at gå til Prøve B afhænger af det enkelte tværprofessionelle forløb og er beskrevet i rammerne for dette. 22

23 3.8 N: Sjette Semester Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik Tema 6N: Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved klinisk fysiologiske- og nuklearmedicinske undersøgelser Indhold Temaet omfatter færdigheder og kompetencer i radiografiske undersøgelses- og behandlingssituationer. Temaet retter sig mod mødet med patienten i relation til planlægning, udførelse og evaluering af specialiserede undersøgelser og behandlinger i den nuklearmedicinske praksis. Temaet omfatter ligeledes kvalitetssikring, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode anvendt i praksis N: Læringsudbytte på semestret Viden Forklare viden om kvalitetssikring af undersøgelsesforløb og teknologi i klinisk praksis Argumentere for viden om kvalitetsudvikling af udvalgte sammenhængende patientforløb og procedurer i klinisk praksis Forklare viden om organisation og ledelse i forhold til planlægning og udførelse af opgaver i klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk praksis Færdigheder Anvende udvalgte kvalitetssikringsteknologier Identificere, begrunde og formidle kvalitetsudvikling i klinisk praksis Klinisk ledelse af et udvalgt område inden for radiografens praksis Planlægge, udføre og vurdere klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser relateret til sammenhængende patientforløb Samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer i konkrete situationer med udgangspunkt i den enkelte patients situation og med en forståelse for afdelingens organisering og målsætning Argumentere for og begrunde sikkerhedsmæssige aspekter ved klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser og agere på baggrund heraf Administrere kontrast-, sporstoffer og anden udvalgt medicin samt observere patienter og formidle virkning/bivirkninger samt reagere adækvat herpå Forklare og argumentere for forskelle mellem normal anatomi og fysiologi og patologiske tilstande relateret til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser Kompetencer Påtage sig ansvar for fremstilling og vurdering af specialiseret undersøgelsesresultater, på baggrund af faglige standarder og det enkelte menneskes situation Påtage sig ansvar for at træffe kvalificerede valg om sikkerhedsmæssige aspekter begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger Selvstændigt kunne håndtere og tage initiativ til at diskutere dilemmaer og udfordringer i relation til patienters selvbestemmelse, kommunikation, omsorg og etik Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar indenfor rammerne af det faglige etiske kodeks Indgå i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde Selvstændigt varetage mono- og tværprofessionelt klinisk lederskab, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgerkvalitet og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer Identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelse og kontinuerligt udvikle viden og færdigheder 23

24 3.8.3 N: Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 6N semesterprøve: I den teoretiske del af semestret: 1 workshop med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioafleveringer, heraf 1 mundtlig præsentation 375 siders ny læst litteratur Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 6. semesterprøve Nuklearmedicinsk Billeddiagnostik 3.9 R: Sjette Semester Radiologisk Billeddiagnostik Tema 6R: Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved røntgen-, ultralyd- og MR undersøgelser Indhold Temaet omfatter færdigheder og kompetencer i radiografiske undersøgelses- og behandlingssituationer. Temaet retter sig mod mødet med patienten i relation til planlægning, udførelse og evaluering af specialiserede undersøgelser og behandlinger i den radiologiske praksis. Temaet omfatter ligeledes kvalitetssikring, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode anvendt i praksis R: Læringsudbytte på semestret Viden Forklare viden om kvalitetssikring af undersøgelsesforløb og teknologi i klinisk praksis Argumentere for viden om kvalitetsudvikling af udvalgte sammenhængende patientforløb og procedurer i klinisk praksis Forklare viden om organisation og ledelse i forhold til planlægning og udførelse af opgaver i radiografens praksis Færdigheder Anvende udvalgte kvalitetssikringsteknologier Identificere, begrunde og formidle kvalitetsudvikling i klinisk praksis Klinisk ledelse af et udvalgt område inden for radiografens praksis Planlægge, udføre og vurdere røntgen, CT, MR og UL-undersøgelser relateret til sammenhængende patientforløb Samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer i konkrete situationer med udgangspunkt i den enkelte patients situation og med en forståelse for afdelingens organisering og målsætning Argumentere for og begrunde sikkerhedsmæssige aspekter ved røntgen, CT, MR undersøgelser og agere på baggrund heraf Administrere kontraststoffer og anden udvalgt medicin samt observere patienter og formidle virkning/bivirkninger samt reagere adækvat herpå Forklare og argumentere for forskelle mellem normal anatomi og fysiologi og patologiske forandringer relateret til røntgen, CT, MR og UL-undersøgelser Kompetencer Påtage sig ansvar for fremstilling og vurdering af specialiseret billedmateriale, på baggrund af faglige standarder og det enkelte menneskes situation Påtage ansvar for at træffe kvalificerede valg om sikkerhedsmæssige aspekter begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger 24

25 Selvstændigt at varetage mono- og tværprofessionelt klinisk lederskab, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgerkvalitet og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer Selvstændigt kunne håndtere og tage initiativ til at diskutere dilemmaer og udfordringer i relation til patienters selvbestemmelse, kommunikation, omsorg og etik Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar indenfor rammerne af det faglige etiske kodeks Indgå i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde Identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelse og kontinuerligt udvikle viden og færdigheder R: Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 6R semesterprøve: I den teoretiske del af semestret: 1 workshop med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: Gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioafleveringer, heraf 1 mundtlig præsentation 375 siders ny læst litteratur Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 6. semesterprøve Radiologisk Billeddiagnostik 3.10 S: Sjette Semester Stråleterapi Tema 6S: Færdigheder og kompetencer i specialiseret radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved planlægning og udførelse af stråleterapeutiske behandlinger Indhold Temaet omfatter færdigheder og kompetencer i radiografiske planlægnings-, undersøgelses- og behandlingssituationer. Temaet retter sig mod mødet med patienten i relation til planlægning, udførelse og evaluering af specialiserede undersøgelser og behandlinger i stråleterapeutisk praksis. Temaet omfatter ligeledes kvalitetssikring, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode anvendt i praksis S: Læringsudbytte på semestret Viden Forklare viden om kvalitetssikring af undersøgelses- og behandlingsforløb samt teknologi i stråleterapeutisk praksis Argumentere for viden om kvalitetsudvikling af udvalgte sammenhængende patientforløb og procedurer i strålebehandlingsforløb Forklare viden om organisation og ledelse i forhold til planlægning og udførelse af opgaver i stråleterapeutisk praksis Færdigheder Anvende udvalgte kvalitetssikringsteknologier Identificere, begrunde og formidle kvalitetsudvikling i klinisk praksis Klinisk ledelse af et udvalgt område inden for stråleterapeutisk praksis 25

26 Planlægge, udføre og vurdere terapiscanning, dosisplanlægning og strålebehandling relateret til sammenhængende patientforløb Samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer i konkrete situationer med udgangspunkt i den enkelte patients situation og med en forståelse for afdelingens organisering og målsætning Argumentere for og begrunde sikkerhedsmæssige aspekter ved strålebehandling og agere på baggrund heraf Administrere kontraststoffer og anden udvalgt medicin, samt observere patienter og formidle virkning/bivirkninger og reagere adækvat herpå Forklare og argumentere for fysiologi, topografisk anatomi, patologiske forandringer og patientens sygdomsbilledes betydning for udarbejdelse af den samlede behandlingsplan Kompetencer Påtage sig medansvar for terapiscanning, dosisplanlægning og strålebehandling, på baggrund af faglige standarder og det enkelte menneskes situation Påtage ansvar for at træffe kvalificerede valg om sikkerhedsmæssige aspekter begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger Selvstændigt kunne håndtere og tage initiativ til at diskutere dilemmaer og udfordringer i relation til patienters selvbestemmelse, kommunikation, omsorg og etik Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske og påtage sig ansvar indenfor rammerne af det faglige etiske kodeks Indgå i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde Selvstændigt at varetage mono- og tværprofessionelt klinisk lederskab, der understøtter innovative løsninger af sundhedsfaglige problemstillinger, som bidrager til patient-/ borgerkvalitet og sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenets forskellige sektorer Identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelse og kontinuerligt udvikle viden og færdigheder S: Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 6S semesterprøve: I den teoretiske del af semestret: 1 workshop med obligatorisk deltagelse I den kliniske del af semestret: gennemsnitlig 30 timers ugentlig mødepligt jf portfolioafleveringer, heraf 1 mundtlig præsentation 375 siders ny læst litteratur Manglende godkendelse af ovenstående studieelementer medfører at den studerende ikke indstilles til 6. semesterprøve - Stråleterapi 3.11 Syvende semester Radiografuddannelsens syvende semester indeholder såvel et valgfrit forløb som et professionsbachelorprojekt. Valgfrie elementer tilrettelægges på tværs af professionshøjskolerne og er overordnet placeret i begyndelsen af 5., 6. og 7.semester. For Radiografuddannelsen gælder det at det valgfrie forløb som hovedregel er placeret i begyndelsen af 7.semester. 26

27 Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed indenfor innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt og er en del af uddannelsens overordnede tema på 7.semester Tema 7: Perspektiveret viden om og færdigheder samt kompetencer i anvendelse af teori og metode inden for radiografi Indhold Temaet retter sig mod en undersøgelse af en klinisk radiograffaglig problemstilling inden for de radiologiske, klinisk fysiologisk nuklearmedicinske eller stråleterapeutiske professionsfelt med anvendelse af videnskabelige teori og metode Læringsudbytte på semestret Viden Argumentere for og reflektere over viden, videnskab, evidensbaseret teori og videnskabelig metode med relevans for radiografi Færdigheder Udvikle radiografi ved anvendelse af videnskabelig metode Diskutere og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for radiografprofessionen og sundhedsprofessionel virksomhed Begrunde og argumentere for valg af metode til formidling af viden og udviklingsarbejde Kompetencer Selvstændigt bearbejde en radiograffaglig problemstilling ved anvendelse af teori og videnskabelig metode Identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelse kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Udvise åbenhed og nysgerrighed overfor egne læringsmuligheder og innovative tilgange til ny viden Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til 7.semesterprøve: Uddannelsens seks første semestre skal være bestået Valgfrit forløb på 7.semester skal være gennemført 3.12 Professionsbachelorprojektet I professionsbachelorprojektet på Radiografuddannelsen indgår 5 kliniske. Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og kan udarbejdes alene eller i grupper, mono- eller tværfagligt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og skal inddrage resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. 27

28 Rammer og kriterier for professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet i Radiografuddannelsen består af en skriftlig og en mundtlig del. Projektet udarbejdes efter uddannelsens til enhver tid gældende rammer og kriterier. Detaljerede rammer og kriterier for det enkelte projekt, herunder omfang, afhænger af hvilken form projektet afleveres i. Grundlaget for den mundtlige del af professionsbachelorprojektet er den skriftlige del. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at projektet er afleveret inden for den fastsatte frist og opfylder de detaljerede formkrav til projektet. Rammer og kriterier er uddybet yderligere på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 4.0 Klinik i uddannelsen Formålet med klinisk uddannelse i Radiografuddannelsen er at den studerende efter bestået uddannelse har opnået viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at varetage forskelligartede arbejdsopgaver inden for det grundlæggende og det studieretningsspecifikke professionsfelt. Radiografuddannelsens perioder i klinisk uddannelse er som hovedregel planlagt som lange sammenhængende perioder. Den studerende har mødepligt i klinisk uddannelse Den gennemsnitlige obligatoriske mødepligt udgør 30 timer pr. uge. I uddannelsen indgår 2 eksterne kliniske prøver, én i basisdelen og én i studieretningen. Klinisk uddannelse i basisdelen og studieretningen tilrettelægges på kliniske uddannelsessteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen er skriftlig og gælder for tre år. Et klinisk uddannelsessted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsvæsenet og klinisk uddannelse tager udgangspunkt i både planlagt og uforudset klinisk praksis. Uddannelsesinstitutionen og det kliniske uddannelsessted samarbejder kontinuerligt med henblik på at udvikle og styrke sammenhængen mellem den studerendes læring i teori og i praksis. Den studerende evaluerer hvert enkelt klinisk uddannelsesforløb ved forløbets afslutning. Der er årlig gennemgang af det enkelte kliniske uddannelsessteds evalueringer. Dette foregår i samarbejde mellem uddannelsesleder, uddannelsesansvarlig og uddannelsens kliniske koordinator. 4.1 Krav om godkendt førstehjælpsforløb og Hjerte- Lunge-Redning (HLR) Den studerende skal have modtaget obligatorisk undervisning i førstehjælp forud for den første længere kliniske periode på 1.semester. Undervisningen er tilrettelagt i løbet af de første tre uger af uddannelsen. Uddannelsens uddannede førstehjælpsinstruktører godkender hver enkelt studerendes forløb og udsteder et tilhørende førstehjælpsbevis. Merit i forhold til førstehjælpsforløb vurderes ligeledes af uddannelsens førstehjælpsinstruktører. 28

29 Godkendt førstehjælpsforløb gælder i 2 år fra udstedelsesdato. Herefter er der krav om at den studerende vedligeholder HLR kompetencer gennem selvtræning i Metropols HLR simulationsrum. Den studerende er selv ansvarlig for at erhverve sig HLR certifikat på Metropol, når det godkendte førstehjælpsforløb ikke længere gælder, for at kunne fortsætte den kliniske uddannelse. 4.2 Krav til det kliniske uddannelsessted Forudsætninger for godkendelse som klinisk uddannelsessted er beskrevet nedenfor. Koordinerende administrative - og pædagogiske opgaver samt udvikling af uddannelsen i samarbejde med uddannelsesinstitutionen, varetages af uddannelsesansvarlige, der har indgående kendskab til Radiografuddannelsen og professionens virksomhedsfelt, det kliniske uddannelsessteds radiografi- eller sundhedsfaglige område samt pædagogisk videreuddannelse. Tilknyttede kliniske vejledere på det kliniske uddannelsessted er sundhedsprofessionelle, der har indgående kendskab til radiografuddannelsen og professionens virksomhedsfelt, det kliniske uddannelsessteds radiografi- eller sundhedsfaglige område samt pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Beskrivelse af det kliniske uddannelsessted skal omfatte organisatoriske- og ledelsesmæssige forhold, radiograffaglige forhold og uddannelsesmæssige forhold. De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, herunder ressourceforbrug i forhold til klinisk uddannelse samt tilrettelæggelse af samarbejde mellem uddannelsesansvarlig, vejledere og studerende. Tillige skal uddannelsesstedets organisatoriske placering i den samlede organisation beskrives. De radiograffaglige, tværprofessionelle og tværsektorielle forhold, herunder de patientsituationer, -fænomener, -forløb samt radiograffaglige opgaver og metoder, der danner det faglige grundlag for, at den studerende kan udvikle viden, færdigheder og kompetencer beskrevet i læringsudbytte for uddannelsens semestre. Den kliniske uddannelses organisering og tilrettelæggelse, herunder studiemetoder og den studerendes vilkår for deltagelse i den kliniske uddannelse samt uddannelsesansvarlig og kliniske vejlederes specifikke funktioner. Ressourcer, herunder rammer og vilkår, som et godkendt klinisk uddannelsessted skal leve op til, skal til stadighed sikres. Tilrettelæggelse af klinisk uddannelse, skal foregår under fortløbende vejledning, hvor den studerende deltager i praktisk udøvelse af faget og reflekterer over viden, færdigheder og kompetencer. Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for den studerendes kliniske uddannelse og modtagelsen af nye studerende, orienterer det kliniske uddannelsessted snarest uddannelsesinstitutionen herom. Uddannelsesinstitution og klinisk uddannelsessted lægger herefter i samarbejde en plan for eventuelle handlinger som konsekvens af ændringerne. 5.0 Undervisnings og arbejdsformer i uddannelsen På Radiografuddannelsen arbejdes der med undervisningsformer og arbejdsformer, der søger at fremme såvel refleksive som innovative kompetencer, samarbejdsevne og selvstændighed i den studerendes læringsproces. Dette sker i samspil med undervisere, uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere, daglige vejledere og medstuderende og kræver aktiv deltagelse fra den studerende. 29

30 I uddannelsen skabes muligheder for at den studerende gennem individuel læring udvikler professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som radiograf. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske radiografiske fagområder og arbejdsområder. En undrende og udforskende indstilling til radiografi, radiografiens andel og betydning i patientforløbet og i sundhedsvæsenet er gennemgående og bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, kompetencer, holdninger og relationer. De valgte undervisnings- og arbejdsformer understøtter det faglige indhold og det læringsudbytte, der er opstillet for det enkelte semester samtidig med, at der stilles høje krav til de studerende. Variationen i arbejdsformer indeholder blandt andet elementer af at træne og øve gennem praktiske øvelser og simulation både på uddannelsesinstitutionen og gennem de perioder af uddannelsen, der er tilrettelagt i klinisk praksis. I uddannelsen anvendes relevante informationsteknologiske værktøjer, der understøtter den studerendes læring samtidig med at uddannelsen i sig selv indeholder omfattende anvendelse af forskellig teknologi i den faglige undervisning. Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i såvel den sidste nye viden som i forskningsbaseret viden. 5.1 Retningslinjer for differentiering af undervisningen på Radiografuddannelsen På uddannelsen differentieres undervisningen med udgangspunkt i at variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i de enkelte studerendes læringsstile/ læringsprofiler. 5.2 Studieaktivitet på Radiografuddannelsen En studerende på Radiografuddannelsen anses for studieaktiv så længe forudsætninger for at gå til prøve på uddannelsen er opfyldt, jf. beskrivelsen af semestrene i kapitel 2. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på Radiografuddannelsen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, udskrives den studerende af Radiografuddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. En studerende kan til enhver tid orientere sig om sin egen studieaktivitet på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol og Praktikportalen, for så vidt gælder studieaktivitet i den kliniske uddannelse. 5.3 Studieaktivitetsmodellen Professionshøjskolerne har på landsplan udviklet en fælles model for præsentation af en professionsbacheloruddannelses samlede studieaktiviteter. Formålet med studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med de studerende. Modellen skal gøre det tydeligt for den studerende, hvilke mangeartede typer af studieak- 30

31 tiviteter der er knyttet til uddannelsen, og hvilke krav det stiller til den studerendes arbejdsindsats. Den aktuelle studieaktivitetsmodel for Radiografuddannelsen er at finde på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 5.4 Undervisning på fremmedsprog Undervisningen på Radiografuddannelsen foregår hovedsagligt på dansk. I særlige tilfælde kan undervisning på engelsk, norsk og svensk forekomme. Som en del af uddannelsen vil der forekomme tekster på engelsk, norsk og svensk. Læsning af teksterne kræver C-niveau i engelsk og dansk på A-niveau. Flere tekster kræver forståelse af det radiografiske fagsprog på engelsk. Der må forventes en særlig indsats for at tilgå denne forståelse, som er grundlæggende for uddannelsen. 6.0 Internationalisering Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i Radiografuddannelsen er både at styrke de studerende fagligt og at uddanne dem til at agere professionelt inden for radiografens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Internationalisering omhandler den fysiske mobilitet af studerende med sigte på at understøtte udviklingen af respekt, tolerance og forståelse for andre kulturer. Dette forhold bidrager til almen forståelse af sig selv i en globaliseret verden, international mobilitet på arbejdsmarkedet, varetagelse af professionsspecifikke ydelser til mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund og professionsspecifik viden og faglig udvikling. Uddannelsesinstitutionen indgår i lokale aftaler og mobilitetsprogrammer med udenlandske uddannelsesinstitutioner, med henblik på mobilitet af studerende. 6.1 Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Studerende på Radiografuddannelsen har mulighed for at komme på studieophold i løbet af uddannelsen. Det anbefales at studieopholdet i udlandet placeres i 6. semester eller på det valgfrie forløb på 7. semester. Aftale om et internationalt studieophold træffes med uddannelsens internationale koordinator og godkendes af uddannelseslederen. Den studerende kan efter uddannelsens godkendelse af en ansøgt forhåndsmerit gennemføre et studieophold i udlandet. Det påhviler uddannelsens internationale koordinator at vurdere muligheden for forhåndsmerit. Uddannelsesleder tager den endelige beslutning om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte studieelementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger på det aktuelle uddannelsessted. 31

32 Der er mulighed for at rejse som free mover, hvor den studerende selv etablerer kontakt til et studieophold på en institution, som skal godkendes og meritvurderes af den internationale koordinator på uddannelsen. Læs om øvrige forhold omkring internationalisering på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.0 Regler for prøver i uddannelsen 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Forudsætningsgivende studieaktiviteter til de enkelte prøver på uddannelsens semestre er beskrevet i de respektive semesterafsnit. Detaljeret beskrivelse af samtlige kriterier for vurdering af den enkelte aktivitet på det enkelte semester findes i semesterbeskrivelsen på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.2 Til- og afmelding prøver Når den studerende er begyndt på et uddannelseselement, semester mv. er det samtidig en tilmelding til tilhørende prøver. Når en studerende er tilmeldt en prøve, er det ikke muligt at framelde prøven, hvilket betyder, at en tilmelding til en prøve udløser et brugt prøveforsøg. 7.3 Syge- og omprøver Der er mulighed for at aflægge syge- og omprøver. Er man som studerende forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden dokumenteret grund, skal man snarest have mulighed for at aflægge prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Dog senest når den pågældende prøve igen afholdes på uddannelsen. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven (omprøve). Læs mere om syge- og omprøver på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.4 Hjælpemidler Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i den enkelte beskrivelse af den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen heraf. Rammer og kriterier for den enkelte prøve i Radiografuddannelsen findes på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol, i relation til semesterbeskrivelsen for det enkelte semester. 7.5 Særlige prøvevilkår Radiografuddannelsen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende, når det ved en individuel vurdering skønnes, at det er nødvendigt, for at skabe lige vilkår for de studerende i en prøvesituation. Det er en forudsætning at de særlige prøvevilkår ikke medfører en ændring af det faglige niveau i prøven. For at den studerende er berettiget til særlige prøvevilkår skal der foreligge dokumentation fra relevant specialist. Uddannelsens stu- 32

33 dievejledere og uddannelsesleder træffer på baggrund af specialistudtalelse beslutning om særlige prøvevilkår. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.6 Eksamenssnyd, plagiering m.v. Radiografuddannelsen kan bortvise en studerende fra prøver, hvis den studerende under en prøve skaffer sig, eller giver en anden studerende, uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Metropols ordensregler beskriver sanktioner i forbindelse med eksamenssnyd, plagiering mm. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.7 Klager over prøver og anke af afgørelser Studerende har mulighed for at klage over eksamen. En eksamensklage kan vedrøre eksaminationsgrundlaget (eksempelvis prøvespørgsmål, opgave og forhold der vedrører uddannelsens mål og krav), eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Klagen skal stiles til institutchefen og sendes til Studieservice, som skal have modtaget klagen senest to uger efter, bedømmelsen er offentliggjort. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter Generelle krav til skriftlige prøver og projekter på Metropol er at finde dels på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol, samt i de enkelte semesterbeskrivelser og prøvebeskrivelser ved de enkelte uddannelser. 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov 9.1 Merit Studerende som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution indenfor samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret for de første to år uden individuel vurdering. Ved overførsel efter første studieår lægges en individuel studieplan for den studerende. Overflytning kan kun ske i det tilfælde at der er en ledig studieplads på det modtagende hold. I øvrigt henvises til den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. 33

34 Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. 9.2 Generelle forhold Generelle forhold omkring studieskift, overflytning og orlov er at finde på Metropols hjemmeside Ikrafttrædelse og overgangsordning 10.1 Ikrafttrædelse Radiografuddannelsens studieordning er godkendt d. 24.juni 2016 og træder i kraft 1.august Overgangsordning Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før 1.august 2016 overflyttes til studieordning af 24. juni 2016 fra 1. august 2017 på en overgangsordning, dog med undtagelse af studerende, som kun mangler sidste semester af deres uddannelse. Det vil sige, at studerende, der kun mangler 7.semester/ modul 13 og 14, færdiggør deres uddannelse efter studieordningen af 24. april Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 12 Stk. 3 skal studerende, der er påbegyndt Radiografuddannelsen før 1. august 2016 og som pr. 1.september 2017 kun mangler 7.semester/ modul 13 og 14, færdiggøre deres uddannelse efter studieordningen af april 2009 inden sommeren Hjemmel og dispensation Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i de til enhver tid gældende af nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Radiografi nr. 507 af 30/05/2016 (Uddannelsesbekendtgørelsen) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) Lov om professionshøjskoler Radiografuddannelsen kan til enhver tid dispensere fra de regler der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 34

35 Bilag 1, Radiografuddannelsens fællesdel Fordelingen af fagområder i -point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 -point. Fagområder Antal * Sundhedsvidenskabelige fag i alt 76 Heraf Radiografi 63,5 Heraf Farmakologi 6 Naturvidenskabelige fag i alt 33 Heraf Radiografisk anatomi og fysiologi 9 Heraf Radiografisk Billeddannelse 13,5 Humanistiske fag i alt 8 Samfundsvidenskabelige fag i alt 3 I alt 120 *Fagområderne skal til sammen give 120. Teori og klinik/praktik på uddannelsens første to år Teori og klinik/praktik Antal * Teori 65 Klinik/praktik 55 I alt 120 *Antal teoretiske og antal kliniske/praktiske skal til sammen give 120 Prøver på uddannelsens første to år Uddannelsen indeholder fem prøver på de første to studieår Én af prøverne på de første to år af uddannelsen afholdes som en intern teoretisk prøve i medicinhåndtering Én af prøverne på de første to år af uddannelsen afholdes som en ekstern klinisk prøve Temaer på uddannelsens første to år Navn på temaer og udfoldelse heraf Antal * T1 Grundlæggende viden om radiografi i patientforløb med fokus på 30 35

36 T2 T3 alment forekommende røntgen-, CT - og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi. Temaet omfatter viden om radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse, samt radiografisk billeddannelse. Ligeledes retter temaet sig mod viden om omsorg, kommunikation, patientsikkerhed, evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode. Grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på patientforløb ved alment forekommende røntgen- og CT undersøgelser og nuklearmedicinske undersøgelser og stråleterapi. Temaet omfatter grundlæggende færdigheder og kompetencer i radiografiske undersøgelses- og behandlingssituationer. Temaet retter sig mod mødet med patienten i relation til planlægning, udførelse og evaluering af almindeligt forekommende undersøgelser og behandlinger i den radiologiske, nuklearmedicinske og stråleterapeutiske praksis. Temaet omfatter ligeledes evidensbaseret radiografi, videnskabsteori og metode anvendt i praksis. Viden om radiografi i patientforløb med fokus på CT -, MR- og komplekse røntgenundersøgelser Temaet har fokus på et nuanceret samfunds- og humanvidenskabeligt blik på relationen mellem patient og radiograf, herunder etiske dilemmaer i radiografi. Temaet omfatter ny og udvidet viden inden for radiografisk anatomi og fysiologi, patologi og radiologi, strålebiologi og strålebeskyttelse, radiografisk billeddannelse, sundhedsjura, patientsikkerhed, farmakologi, evidensbaseret radiografi samt videnskabsteori og metode T4 I alt Færdigheder og kompetencer i radiografi med fokus på sammenhængende patientforløb ved CT-, MR- og komplekse røntgenundersøgelser Temaet omfatter færdigheder og kompetencer i planlægning, udførelse og evaluering af billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder grundlæggende MR-, komplekse røntgen- og CT undersøgelser. Temaet har fokus på omsorg, kommunikation og etik i relation til mennesker i livstruende og krisefyldte situationer. Temaet har endvidere fokus på tværprofessionelt samarbejde som grundlag for sammenhængende patientforløb. *Temaerne for de første to år skal til sammen give Regler om merit Studerende som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution indenfor samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. 36

37 Krav til professionsbachelorprojekt I bachelorprojektet på Radiografuddannelse indgår 5 praktiske/kliniske. Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og kan udarbejdes alene eller i grupper, mono- eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og skal inddrage resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Mål for læringsudbytter afsluttet efter uddannelsens første to år: Læringsudbytter - viden viden om og forståelse af fagetiske udfordringer i kontakten og kommunikationen med samt omsorgen for patienter i forskellige forløb i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages billeddiagnostiske undersøgelser viden om, kan forstå og kan reflektere over sammenhængen mellem menneskets anatomi og fysiologi samt patofysiologi i relation til sundhedsudfordringer og udvalgte sygdomssammenhænge med betydning for pleje og behandling, herunder relevant farmakologi og medicinhåndtering viden om, kan forstå og kan reflektere over anvendelsen af sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med billeddannende udstyr, udvalgte kontraststoffer og anden udvalgt medicin i forhold til patient-, pårørende og personalesikkerhed viden om, kan forstå og kan reflektere over professionens anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi samt teknologiens betydning for omsorg ved udvalgte billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder stråleterapi viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål i forhold til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde viden om og kan reflektere over etiske problemstillinger i professionspraksis viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relations skabelse viden om udvalgte metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed og kan reflektere over anvendelse heraf viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i forhold til grundlæggende nuklearmedicinsk, radiologisk og stråleterapeutisk praksis viden om og kan reflektere over videnskabsteori, videnskabelige metoder, kvalitetssikring og -udvikling i forhold til radiografi Læringsudbytter - færdigheder vurdere og forklare grundlæggende områder indenfor radiografi i relation til kvalitet af og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske anvende og begrunde radiograffaglige standarder og mestre fremstilling af billedmateriale til grundlæggende MR-undersøgelser, grundlæggende - og komplekse røntgen og CT-undersøgelser på baggrund af en vurdering af det enkelte menneskes situation og den nødvendige teknologi anvende, begrunde og vurdere radiograffaglige teknikker og metoder ved valg af modalitet i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af grundlæggende MRundersøgelser, grundlæggende- og komplekse røntgen- og CT-undersøgelser, samt vurdere teknologiens muligheder og begrænsninger med henblik på optimal udnyttelse 37

38 mestre planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og vejledning til patienter i forbindelse med grundlæggende MR-undersøgelser, grundlæggende - og komplekse røntgen- og CT undersøgelser anvende og begrunde grundlæggende sikkerhedsmæssige aspekter i omgangen med billeddannende- og behandlende udstyr, radioaktive sporstoffer og udvalgte kontraststoffer i forhold til patient-, pårørende- og personalesikkerhed anvende analysemetoder og vurdere laboratorieresultaters indvirkning i forhold til administration af kontraststoffer og anden udvalgt medicin til brug ved grundlæggende MRundersøgelser, grundlæggende og komplekse røntgen- og CT-undersøgelser mestre medicinhåndtering, observation af virkning og bivirkning og mestre adækvate handlinger samt begrunde disse i forhold til administration af kontraststoffer og anden udvalgt medicin ved grundlæggende MR undersøgelser, grundlæggende og komplekse røntgen og CT -undersøgelser anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning i borger- og patientforløb i forhold til forberedelse, udførelse og efterbehandling i såvel professionspraksis som i tværprofessionel praksis mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at søge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Læringsudbytte - kompetencer identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder i tilknytning til professionsudøvelse selvstændigt påtage sig ansvar for at træffe kvalificerede valg om anvendelse af ioniserende stråling begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger i relation til udvalgte røntgen- og CT-undersøgelser selvstændigt informere, rådgive og inddrage patienter, pårørende og samarbejdspartnere i relation til udvalgte røntgen-, CT- og MR-undersøgelser selvstændigt påtage sig ansvar for omsorg, pleje, information, rådgivning og inddragelse med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov i forbindelse udvalgte røntgen-, CTog MR-undersøgelser selvstændigt håndtere kommunikation i forbindelse med udvalgte røntgen-, CT- og MRundersøgelser, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere håndtere og påtage sig ansvar for anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi ved udvalgte billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 38

39