AmbuFlex. Bilag Aktive AmbuFlex er og deres kliniske anvendelser

Transkript

1 AmbuFlex Behovssstyrede ambulante patientforløb Med spørgeskemabaseret Klinisk selvmonitorering Bilag Aktive AmbuFlex er og deres kliniske anvendelser Center for Telemedicin Olof Palmes Allé Aarhus N.

2 Aktive AmbuFlex er og deres kliniske anvendelse Indledning I dette bilag omtales først seks AmbuFlex-projekter, der er sat i værk som led i at udbrede AmbuFlex fra et hospitalsbaseret til et regionalt niveau. På side 9 i bilaget omtales den udviklingsmodel, AmbuFlex har fundet frem til når der skal etableres nye projekter. 1. Aktive AmbuFlex er AmbuFlex er i maj 2013 implementeret i flere versioner: AmbuFlex/hjertesvigt som siden 2009 har været i drift på Hjertemedicinsk Ambulatorium ved Hospitalsenheden Vest. AmbuFlex/nyreinsufficiens, AmbuFlex/søvnbesvær og AmbuFlex/neuromuskulære lidelser er alle under etablering i foråret AmbuFlex/epilepsi begyndte i september 2011 og implementeres på de tre neurologiske ambulatorier i Region Midtjylland i Holstebro, Viborg og Aarhus. Desuden anvendes AmbuFlex-teknologien i 2 tilgrænsende projekter Vestkommunik/ADHD projekt begyndte i maj 2012, og er et samarbejde med Regionspsykiatrien Vest og Ringkøbing Skjern Kommune. Screening for angst og depression/akut koronart syndrom. Alle patienter indlagt med denne diagnose på Hospitalsenheden Vest screenes for angst og depression efter 1 måned jf. kliniske retningslinjer AmbuFlex / hjertesvigt blev gennemført som et demonstrationsprojekt og indgik i ITstyregruppens beslutningsgrundlag i 2011 om på konkrete sygdomsområder at udbrede AmbuFlex fra et hospitalsbaseret til et regionsbaseret niveau. AmbuFlex / epilepsi er det projekt, som i projektperioden har opnået største udbredelse, og vil derfor blive uddybet mest. De øvrige projekter - herunder de to tilgrænsende projekter - omtales kort for så vidt angår mål og sigtepunkter for ny projektudvikling. A) AmbuFlex / hjertesvigt Projektet er afprøvet som et demonstrationsprojekt i perioden fra juli 2009 til juni 2010 i Hjertesvigt-ambulatorierne ved Hospitalsenheden Vest (Herning og Holstebro), og blev finansieret af Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (i dag Velfærdsfonden). Versionen blev etableret før EPJ blev indført, og har været kernen i at udvikle AmbuFlex til det niveau, systemet har opnået i dag. Projektet havde karakter af en egentlig forløbsjournal, hvor personalet indtastede kliniske data og ordinationer i AmbuFlex. Efter introduktionen af EPJ blev denne version forældet. Opfattelsen er, at AmbuFlex kun skal indeholde PRO, mens egentlig kliniske data hører hjemme i EPJ. 2

3 B) AmbuFlex/søvnforstyrrelser Søvnklinikken i Aarhus har eksisteret i ca. 2 år. To læger er tilknyttet og ser patienter 1-2 gange om ugen. I regionen samarbejder klinikken med Regionshospitalet Midt (Viborg), som også undersøger søvnpatienter. Søvnlægerne fra Aarhus og Viborg har i fællesskab valgt en patientgruppe inden for søvnforstyrrelser (idopatisk hypersomni), som kan understøttes godt med PRO skaffet via AmbuFlex. Der er tale om en forholdsvis stor gruppe patienter, som følges i lang tid. Klinikken får patienter henvist fra hele Jylland, og mange har lang rejsevej. På nuværende tidspunkt foregår en del af konsultationerne som telefonkonsultationer. Udarbejdelsen af et klinisk relevant spørgeskema er påbegyndt, og følgende domæner er centrale ved hypersomni (øget dagtræthed med søvnanfald inklusiv narkolepsi): Omfanget af dagtræthed Søvnanfald i dagtid Påvirkning af daglige funktioner (arbejde, studier) Forekomst af katapleksi suspekte symptomer (tab af tonus ved emotionel påvirkning) Effekt af behandling, bivirkninger Ændringer siden sidste kontrol, nye symptomer Sikre, at patienten jævnligt får kontrol af blodtryk hos egen læge, evt. måler blodtrykket selv, da behandlingen kan give forhøjet blodtryk. Patienten vurderer selv behov for kontrol og ambulatoriebesøg. C) AmbuFlex / neuromuskulære sygdomme Neuromuskulære sygdomme er en sammensat gruppe af en lang række forskellige sygdomme mest genetiske. I Danmark er forekomsten af patienter, der lever med neuromuskulær sygdom estimeret til ca Hertil kommer, at mange lever uden en specifik diagnose. I regionen anbefales patienter med neuromuskulær sygdom at blive fulgt på Aarhus Universitetshospital, som er en højt specialiseret afdeling på området. Nogle patienter vælger efter eget ønske, at blive fulgt på andre neurologiske afdelinger. Andelen af patienter, som ikke følges i Aarhus er ukendt, men skønnes at være relativ lille. De mange forskellige patientgrupper inden for det neuromuskulære sygdomsområde og forskelligheder i sygdomsforløb besværliggør udviklingen af et fælles sygdomsspecifikt spørgeskema. Derfor vælges der i første omgang at udvikle et spørgeskema til en afgrænset patientgruppe, som består af FSH og Dystrofia Myotonica (Duchenne og Becker). Udarbejdelsen af spørgeskemaet er begyndt, og følgende domæner er klinisk centrale for de aktuelle patientgrupper. Symptomer (fx udtrætning, kramper og smerte ved bevægelse, muskelstramninger, synkebesvær, vejrtrækningsproblemer, appetit, vægttab) Funktionsniveau (gangfunktion, aktiviteter i dagliglivet) Livskvalitet, trivsel, generelt helbred Arbejdsevne, sociale aktiviteter Rygning Hjælpemidler, hjælpeordning D) Nyreinsufficiens Afdelingen indfører AmbuFlex til patienter, som afventer at deres tilstand kræver opstart af dialyse. Vurderingen af dette forudsætter både kliniske data og anamnestiske data (vægtændringer, kostændringer, smagskvaliteter) i denne periode, hvor patienten føles meget tæt. Det er desuden ønsket at indsamle systematisk viden om patientrelaterede sygdomme så som ernæring, screening for depression, livskvalitet, coping med sygdommen og en uræmi 3

4 score. Udviklingen sker dels som led i et kvalitetsløft af samtaler i ambulatoriet i en for patienten meget afgørende fase. I denne udgave er det i første omgang ikke planlagt at anvende PRO til at aflyse konsultationer og der er derfor ikke brug for tele-pro. Versionen udfoldes i stedet som en nær-pro løsning, hvor patienter kan indtaste PRO-data på en computer i venteværelse, en såkaldt kioskløsning, inden konsultationen eller via internettet fra eget hjem. Denne version således ikke noget tilbud til patienten om papirskema. Data indgår således i dag som led i at forberede samtale i konsultationen. Det er planen at opgradere til en version, hvor konsultationer kan aflyses. E) AmbuFlex / epilepsi Initiativet til AmbuFlex/epilepsi kom da Hospitalsenheden Vest tog kontakt til regionen med henblik på at gøre sig de første erfaringer med en regionsbaseret AmbuFlex. Projektet blev implementeret i foråret 2012 har siden været i drift på tre neurologiske ambulatorier i henholdsvis Aarhus, Holstebro og i Viborg. Hovedparten af patienter stammer fra Aarhus, mens Holstebro deltager med et stigende antal. Systemet er klar til udrulning i Viborg, som nu har meldt ud at de ønsker at implementere i forbindelse med at MidtEPJ bliver indført i juni Projektet blev foranlediget af, at patienterne havde en lang og stigende ventetid på at komme til i ambulatoriet. Man ønskede også fra afdelingernes side at opnå erfaringer med at omlægge og gennemføre det traditionelle ambulatoriebesøg til fx e-konsultationer, som sygeplejefaglige opfølgninger uden involvering af læge. Ambulatoriet i Aarhus gennemfører ca kontroller om året, og man oplevede uhensigtsmæssigheder, fx rutine-årskontroller uden udtalt behov, manglende overblik over enkeltfaktorers betydning eller forløb, hvor patienter upåagtet gentagne gange har meldt afbud. Der er i samarbejdet udviklet et spørgeskema, som indeholder informationer om patientens sygdomsspecifikke symptomer, generelle helbred og hverdagsliv. På baggrund af patientens besvarelser står en grafisk oversigt over forløbet online til rådighed for personalet i ambulatoriet. Der er i visningen en automatiseret funktion, som med farver inddeler patienterne i rød, gul eller grøn kategori. Det kan være patienten selv eller personalet, der finder et behov for ambulatoriebesøg (rød), patienten kan vente til næste spørgeskema (grøn) eller der kan være særlige forhold eller problemer for den enkelte patient, som systemet gør personalet i ambulatoriet opmærksom på (gul). I skemaet kan patienten altid bede om at få en ambulant tid, hvis han / hun ønsker det. Der er dog i systemet indlagt en stopklods så patienterne mindst hvert 3. år vil blive indkaldt til et besøg i ambulatoriet. 4

5 Figur 1 Håndtering af epilepsi-patienter via AmbuFlex Patienter visiteret N=2326 Spørgeskema sendt N=1933 Patienter responderet N=1639 Grøn besvarelse 16,3% Gul besvarelse 61,2% Rød besvarelse 22,5% Gul / Rød Besvarelse 26,3% Håndteret Automatisk 16,3% Gul / Grøn Opslag i Ambuflex 34,9% Patienter kontaktet 48,8% Telefon 36% Konsultation Ved sygepl. 8% Konsultation ved læge 12% 5

6 Hvordan håndteres epilepsi-patienter i AmbuFlex? Figur 1 viser flowet af patienter med epilepsi. Patienterne håndteres på forskellige måder og tilføjes i AmbuFlex en af farvekoderne grøn, gul eller rød. Nedenfor beskrives klinikernes opgaver og de automatikker, AmbuFlex indeholder. I maj 2013 var i alt patienter ved deres første besøg i ambulatoriet blevet visiteret til, at næste kontakt skulle ske via AmbuFlex. Intervallet mellem ambulatoriebesøg er 3, 6 eller 12 måneder således at de mest komplicerede patienter ses oftest. En række patienter har efter mere end et års drift efterhånden svaret på både 3 og 4 skemaer. Der kan gå en tid fra visitationen til et AmbuFlex skema afsendes til patienten (til patienter). Der er i spørgeskemaet angivet en svarfrist for patienten, og der er med ambulatoriet lavet aftaler om frister for og antal påmindelser, der sendes til patienten. Svarrater ved første skema har vedvarende ligget omkring 91-93% og højere ved opfølgende skemaer. Der anvendes 3 rykkere. Efter ca. 1 år indgår mere end 60% af den relevante patientpopulation med epilepsidiagnose (DG40) i AmbuFlex, og hver måned tilføjes flere end 100 patienter uden at det belaster systemet mærkbart. De angivne volumen af patienter nedenfor (%-satser) er beregnet for de i alt patienter, som i maj 2013 havde responderet på det udsendte spørgeskema. De grønne patienter (16,3% af de patienter, der har svaret på skemaet), håndteres helt automatisk af systemet, det vil sige uden at en kliniker har set patientens besvarelser. Til sammenligning var andelen i november 2012 ca. 10%. Systemet bestiller automatisk et nyt spørgeskema til patienten ud fra det visiterede tidsinterval mellem besøg i ambulatoriet. De gule patienter (61,2% af patienter) håndteres af en kliniker her udelukkende sygeplejersker - ved at patienten herefter bliver enten grøn eller rød. Patienten, som ændrer status fra gul til grøn (34,9%) afspejler at en kliniker har set besvarelsen inde i AmbuFlex/MidtEPJ uden at have været i kontakt med patienten. Ud fra besvarelsen vurderer klinikeren, at det ikke er nødvendigt at kontakte patienten. Denne vurdering af besvarelsen dokumenteres i EPJ, og et nyt spørgeskema bestilles automatisk til patienten ud fra det visiterede interval. Lidt flere end halvdelen af patienterne (i alt 51,2% af patienterne eller 16,3% + 34,9%), som før indførslen af AmbuFlex krævede enten telefon- eller normal konsultation, kan i dag håndteres uden anden kontakt til patienten end et spørgeskema. Ca. hver 3. af de grønne patienter håndteres helt automatisk uden at en kliniker har brugt tid på at vurdere endsige dokumentere dette i EPJ. De røde patienter (i alt 48,8%) håndteres ved, at patienten er blevet kontaktet enten ved telefon, sygeplejefaglig konsultation eller ved lægekonsultation. Bemærk, at samme patient kan modtage ét eller flere af disse tilbud. Patienter, som ændrer status fra gul til rød (26,3%) fremkommer ved en klinisk beslutning om at personalet tager kontakt til patienten selv om vedkommende har svaret Jeg ringer selv ved behov for konsultation. Det tilsvarende tal var 33% i november Den kliniske vurdering kan fx skyldes, at patienten har haft epileptisk anfald, har mange symptomer, bivirkninger eller dårligt generelt helbred. 6

7 F) Tilgrænsende AmbuFlex-projekter: Screening for angst og depression ved Akut Koronart Syndrom Ifølge danske kliniske retningslinjer bør alle patienter, som udskrives efter iskæmisk hjerteanfald, screenes for depression efter en måned. På grund af logistiske udfordringer bliver dette sjældent gennemført. Patienterne ved Hospitalsenhed Vest rekrutteres fortløbende via registre for hospitalsudskrivelses, og efter 4 uger får de tilsendt et spørgeskema om depression og angst. En algoritme baseret på offentliggjorte værdier opdeler patienterne i grupper efter ingen, moderate eller svære symptomer på de to skalaer. Baseret på disse værdier genereres der automatisk et personligt brev med resultatet af screeningen, og ved moderate eller svære symptomer, rådes patienten til at konsultere den praktiserende læge og medbringe brevet ved dette besøg. Figur 2. PRO-baseret overblik i Midt-EPJ for en patient 7

8 G) Tilgrænsende AmbuFlex-projekter: VestKommunik / ADHD Projektet indgår i psykiatriområdets vision om at udvikle IT til fremtidens ambulante psykiatriske patient. Ønsket er at udvikle og/eller afprøve nye metoder, arbejdsprocesser og værktøjer i det ambulante arbejde i psykiatrien. Dette kan opnås gennem ændrede arbejdsgange og arbejdstider, e-læring, accelererede patientforløb samt bedre koordinering af patienthandleplaner. Der er i regi af AmbuFlex på projektbasis udviklet en prototype for ADHD patienter med udgangspunkt i PRO-data, som skal understøtte samarbejdet mellem regionspsykiatrien og de afdelinger i Ringkøbing Skjern Kommune, som er i kontakt med patienten. Regionspsykiatrien har til opgave at koordinere ADHD-behandling, som skal foregå i et tæt samspil mellem ambulatoriets ADHD-team og en eller flere af de kommunale afdelinger for psykiatri og handicap, misbrug, job- og beskæftigelse eller børn og unge-området afhængigt af den enkelte patients konkrete behov og problemstilling. AmbuFlex understøtter således muligheden for at udveksle data på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. ADHT-teamet er glad for at handlingsplanen er gjort tilgængelig og er det styrende dokument, behandlerne anvender når de kommunikerer med hinanden. Kernen i systemet er, at patienterne skriver ind i systemet og kommenterer fremskridt i handlingsplanen med oplysninger om fx virkninger af og bivirkninger ved medicinsk behandling, hvilket særligt har betydning i forbindelse med skift af medicin. Patienterne følges også med spørgeskemaer under udredningsforløbet. Oplysningerne herfra vises elektronisk for de ansatte ved det ambulante ADHD-team ligesom kommunen kan tilgå behandlingsplanen hvis patienten giver sin tilladelse til udveksling af oplysninger. Læger, psykologer og behandlersygeplejersker kan med oplysningerne kvalificere deres vurdering af, hvilke patienter, der har behov for ambulant opfølgning og tidspunktet for iværksættelse. Systemet kan med sms eller også minde patienten om aftaler i ambulatoriet eller i det kommunale område. Mange patienter oplever det i dag vanskeligt at overskue og tage vare på denne koordinering. Det er også en belastning for patienten at forklare elementer i den handlingsplan, der er formuleret ét sted, til andre led i behandlingskæden. Formålet med projektet et at sikre bedre koordinering, kommunikation og samarbejde mellem psykiatri, kommune og borger vha. en fælles it-platform samt at udarbejde samarbejdsaftaler. Projektet øger muligheden for patientinddragelse og overblik ved at give patienten online adgang til handleplaner og aftaler med de forskellige professionelle aktører. Der er aktuelt kun ca patienter i systemet, og næste skridt bliver at afprøve og anvende NemID som log-in. Systemet udvikles med blik for spredning, dels internt i regionspsykiatrien men også til andre kommuner. Den systemudvikling, der finder sted med integration i forhold til Sundhed.dk for så vidt angår sikker sessions overdragelse (SSO), vil være en fælles facilitet for alle andre anvendelser af PRO i regi af AmbuFlex og VestKronik. PRO er ikke centralt i VestKommunik/ADHD, og det er derfor uklart hvorvidt VestKronik eller andre aktører skal stå for en eventuel videreudvikling og udbredelse. 8

9 2. Projektforløb og model til at opnå klinisk anvendelse Forløbet af et AmbuFlex-projekt kan opdeles i en række adskilte faser: 1: IT system-udvikling (generel og projekt-specifik) 2: Diagnose-specifik udvikling 3: Implementering på afdelinger 4: Support relateret til IT 5: Support relateret til sundhedsfaglig brug på patient-niveau 6: Drift med løbende iterative ændringer Hvad sker der i de forskellige faser? I det følgende knyttes en række uddybende kommentarer til de enkelte faser af et AmbuFlex projekt for at give et billede af, hvordan systemet bringes i klinisk anvendelse. Ser man på tværs af de nævnte faser, lægges den største del af indsatsen i Fase 2 den diagnosespecifikke udvikling - og i mindre grad de faserne 3, 4 og 5. Dette gælder både for de ansvarlige bag AmbuFlex og for det personale / den afdeling, som deltager i udviklingen af projektet. Driftsfasen (6) er derimod næsten helt automatiseret og studenterarbejdskraft til scanning af indkomne spørgeskemaer, er den væsentligste marginale udgift. Først omtales kort sammenhængen mellem AmbuFlex og Vestkronik. Ad 1: IT-systemudvikling (generel og projekt-specifik) AmbuFlex projekterne er en delmængde af VestKronik, som er udviklet løbende siden VestKronik omhandler indsamling og anvendelse af PRO, og formålene kan være klinisk forskning, kvalitetsudvikling eller klinisk anvendelse på patientniveau. Det vil sige den kliniske anvendelse af PRO på patientniveau AmbuFlex - er udviklet siden VestKronik omfatter aktuelt i alt 14 projekter med volumen på flere end patienter, som har besvaret ca spørgeskemaer. Der er de senere år kun lavet mindre tilpasninger af det grundlæggende system, som bærer VestKronik og AmbuFlex. Det har for nærværende nået en tilfredsstilende teknologisk modenhed og AmbuFlex har været anvendt i et stort og vellykket demonstrationsprojekt, AmbuFlex / hjertesvigt. Systemet har vist sig stabilt i drift, og kræfterne kan nu i højere grad bruges på at høste de volumenmæssige fordele med den kliniske anvendelse. Udvikling af systemet varetages i dag internt med ekstern konsulentbistand til visse opgaver fx integration til FMK via Sundhedsdatanettet og Sundhed.dk. Specifik udvikling af AmbuFlex omfatter interface til EPJ samt patient log-in via Sundhed.dk. Ad 2: Diagnosespecifik udvikling Udvikling af et AmbuFlex-projekt i forhold til en ny diagnosegruppe foregår altid i tæt samarbejde med klinikere fra det pågældende speciale. AmbuFlex er udvikles generelt for et klinisk speciale som et fælles regionstilbud. I princippet vil det også være muligt at udvikle et hospitals- eller afdelingsspecifikt tilbud inden for et givet speciale. Af hensyn til fordele ved stofdrift tilstræbes det, at skemaet udvikles fælles for et givet speciale, mens det i mindre omfang og på velbegrundet ønske kan tilrettes den enkelte afdelings arbejdsgange. 9

10 Diagnosespecifik udvikling omfatter 1) kortlægning af klinisk problemstilling, 2) arbejdsgange og patientflow samt 3) identifikation af den rolle, AmbuFlex forventes at bidrage med (PRObaseret overblik og / eller klinisk beslutningsstøtte og / eller automatiske beslutninger). Beslutningsstøtte og automatiske beslutninger kan fx være aflysning af planlagte konsultationer, indkaldelse eller skedulering af fremtidigt forløb med ændret interval til næste konsultation. Når formålet med samarbejdet mellem afdelingen og AmbuFlex er fastlagt 4) udarbejdes en funktionel prototype af spørgeskemaet, som tages i brug, efterfulgt af 5) en iterativ proces, som fortsætter til den endelige løsning har udkrystalliseret sig. Der blev i november 2012 tilknyttet en antropolog, som har til opgave at kvalificere udviklingen af spørgeskemaer, fx ved brugerstudier, interview med personale og lignende. Der er løbende i AmbuFlex sket en konsolidering af de metoder og den kapacitet, AmbuFlex har til at gå i dialog med afdelinger og kliniske specialer om udvikling af spørgeskemaer. Måling af PRO implicerer anvendelse af standardiserede instrumenter med dokumenteret validitet og reliabilitet og der er derfor erhvervet en stor videnbase om validerede spørgeskemaer i litteraturen. Disse spørgsmål skal som hovedregel suppleres med simple, kliniknære spørgsmål, som konkret afspejler det kliniker- og patient-sprog, som anvendes i praksis. Dette er nødvendigt for at klinikeren kan påtage sig ansvaret at træffe beslutninger på baggrund af systemet. Det har heldigvis vist sig at dette sprog for en patientgruppe let lader sig overflytte fra et hospital til et andet for den samme patientgruppe. Det er vanskeligt præcist at angive denne fases varighed, blandt andet fordi den afhænger af, hvilket PRO-niveau samarbejdet stiler efter, afdelingernes parathed og ledelsesmæssige ressourcer til at indgå i arbejdet og lignende. Typisk kan der gå 1-2 måneder med at afklare formål og 2-3 måneder med at opstille, afprøve og validere spørgeskema. AmbuFlex estimerer, at en afdeling typisk skal afse 25 arbejdstimer til denne fase ligesom omfanget af forberedelse for afdelingen til arbejdet i denne fase er af et tilsvarende omfang. Ad 3: Implementering på afdelinger Implementering på den afdeling hvor udviklingen foregår, er en integreret del af udviklingsprocessen. Udrulning af en færdigudviklet AmbuFlex til andre afdelinger for samme diagnosegruppe har i projektperioden krævet meget få ressourcer. Det er afgørende, at den modtagende afdeling oplever ejerskab for deres AmbuFlex, selvom de ikke har været med til at udvikle den fra bunden. De hidtidige erfaringer har været gode og uproblematiske og har endt med ét skema for hver patientgruppe uanset hospital. Disse erfaringer bygger på AmbuFlex/hjertesvigt og AmbuFlex/epilepsi. Det vil oftest dreje sig om, at demonstrere systemet og drøfte dets daglige anvendelse. Erfaringen er, at implementeringsopgaven støtter videndeling imellem kolleger og imellem afdelinger, som i forvejen deler patienter med hinanden. Ad 4: Support relateret til IT Når udviklings og implementeringsfaserne er overståede, er det erfaringen, at der ikke er brug for it-support i forhold til afdelingen. En del patienter kan dog have brug for support i forhold til besvarelse på nettet, hvilket i praksis dog ofte er vanskeligt på grund af lav it-kundskab hos nogle patienter. 10

11 Ad 5: Support relateret til sundhedsfaglig brug på patient-niveau Erfaringerne har vist, at der kommer et mindre antal henvendelser fra afdelingerne som vedrører sundhedsfaglige spørgsmål i forhold til forløb på patientniveau. Det har oftere været, at en afdeling finder, at man efter en tid på et mere sikkert grundlag ændre på værdier og parametre således at man sjældnere vil indkalde patienter til ambulatoriet. Udover at svare på den specifikke henvendelse bruges de som input til løbende ændringer med henblik på at klinikeren selv kan løse spørgsmålet. Ad 6: Drift De daglige driftsopgaver består af a) løbende just-in-time printning af spørgeskemaer, følgebreve, rykkerskrivelser og for visse projekter svarskrivelser til patienterne, b) scanning af returnerede skemaer (tekstgenkendelse OCR), c) verifikation af svar, hvor OCR-systemet angiver tolkningsproblemer. Erfaringen er, at ca. 55 % vil kunne bringes til at besvare på internettet, hvilket medfører en besparelse sammenlignet med en papirbaseret arbejdsgang. Arbejdet er fælles for alle VestKronik projekter. Kravet i AmbuFlex om, at alle skemaer færdigbehandles samme dag sker i praksis ved at studentermedhjælp 2 gange ugentligt håndterer de indkomne skemaer. Patienterne i AmbuFlex er oftest patienter med kroniske tilstand og har lange forløb med mange spørgeskemaer. Da patienterne bliver i systemet (langvarig eller livslang kontrol) mens der fortsat kommer både nye patienter og nye projekter til, vil volumen gradvist stige hvilket vil stille lidt større krav til håndtering af skemaer og support. 11