Biologisk vækstregulering af potteplanter
|
|
- Nora Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases, så der er behov for et alternativ. En bakterie, som lever sammen med planter i naturen, indeholder gener, som kan regulere strækningsvæksten hos Kalanchoë. Af Renate Müller, Brian Christensen, Henrik Lütken og Inga Christensen Bach Danmark er et af de lande i verden, der producerer flest potteplanter. Størstedelen af produktionen eksporteres, og ifølge brancheorganisationen Dansk Gartneri udgjorde værdien af denne eksport ca. 2,7 milliarder kroner i Der produceres mange forskellige slags potteplanter i danske væksthuse, men Kalanchoë blossfeldiana, også kaldet Koraltop, Brændende Kærlighed eller bare Kalanchoë er den potteplante, der produceres flest af i danmark - omkring 40 millioner potter om året (Figur 1). I danske væksthusgartnerier tilstræbes miljøvenlig produktion, hvor der spares så meget som muligt på ressourcer, der koster dyrt og sætter miljømæssige fodaftryk (Figur 2). Den perfekte potteplante - Kort er godt Der er én type sprøjtemidler, som gartnerne har meget svært ved at undvære i produktionen af potteplanter. Det er kemiske vækstreguleringsmidler, populært kaldet stråforkortere, og af gartnere kaldet kemiske retarderingsmidler. De aktive stoffer i disse sprøjtemidler er analoger eller inhibitorer til naturlige plantehormoner, som regulerer strækningsvækst. Et stort forbrug af kemiske vækstreguleringsmidler belaster miljø og arbejdsmiljø, og indenfor ganske få år forventes det, at mange af de vækstregulerende sprøjtemidler mister godkendelse og forsvinder fra markedet. En anden negativ effekt er, at potteplanter, der er sprøjtet med kemiske vækstreguleringsmidler, ofte har dårligere holdbarhed end usprøjtede planter. Figur 1. En forædlet sort af Kalanchoë blossfeldiana - et resultat af krydsning og udvælgelse. Arten har normalt kun fire kronblade, men denne sort har fyldte blomster. Foto: Knud Jepsen a/s 1 Januar 2014
2 Figur 2. Potteplanteproduktion i moderne væksthus. I danske produktionsvæksthuse er der avancerede gardinsystemer for at spare på den fossile energi, og både vand og næringsstoffer recirkuleres for at undgå spild. Så vidt muligt, bruges biologisk bekæmpelse af skadedyr, og svampesygdomme forebygges bl.a. ved at styre luftfugtighed og temperatur optimalt og ved omhyggelig hygiejne. Forbruget af pesticider er derfor lavere end i væksthusgartnerier i mange andre lande. Foto: Knud Jepsen a/s. Det danske gartnerierhverv søger med lys og lygte efter alternativer til kemisk vækstretardering, for forbrugere og distributører kræver potteplanter med lang holdbarhed, kompakt vækst og mange sidegrene. Det miljøvenlige alternativ For at opretholde og sikre det danske gartnerierhvervs konkurrencedygtighed er det nødvendigt at udvikle nye metoder som alternativer til kemisk vækstregulering. Der er udført mange forsøg på at regulere potteplanternes strækningsvækst ved hjælp af klimastyring, mv., men metoderne virker ikke lige godt for alle plantearter. Der er også lavet forsøg med mekanisk vækstregulering, hvor væksthusgartnere forsøger at efterligne miljøet udendørs. I naturen påvirkes planter af vind og vejr, og især vindens rusken får planter til at forstærke cellevæggene, så de bliver lavere og mere robuste. Ved at ryste planterne eller udsætte dem for berøring - i praksis ved sætte en maskine til at trække en dug af gummi, fiber eller tekstil henover planterne adskillige gange i døgnet - kan man i nogen grad reducere potteplanters strækningsvækst, men ikke nok og ikke uden slidskader på blade og knopper. Den optimale løsning er at udvikle nye sorter, hvor planterne har en genetisk betinget vækstregulering, eller med andre ord, arveanlæg, som gør, at planterne ikke bliver lange og ranglede. Det har også den fordel at planterne forbliver kompakte hos forbrugeren, og ikke bliver lange og ranklede i vindueskarmen eller i krukkerne på terrassen. Spørgsmålet er om den fornødne kompakthed er til stede i det naturlige reservoir af genetiske anlæg i vores populære prydplanter, den såkaldte genpool. For mange plantearter er der endnu ikke fundet gener, som svarer til de dværggener, som findes i moderne kortstråede sorter af hvede, byg og andre kornarter. Hvis der ikke findes dværggener i de plantearter, som vi dyrker som potteplanter, kan vi så finde gener, der giver kompakt plantevækst i andre organismer? Kan vi få hjælp fra bakterier? Planters vækst og udvikling styres af plantehormoner - lavmolekylære organiske forbindelser, der har stor effekt selv i meget lave koncentrationer. Det er især forholdet mellem cytokininer og auxiner, der er involveret i dannelse af sideskud og rødder, og gibberelliner, der styrer strækningsvækst, mens ethylen får blomster til at visne og blade til at falde af. Figur 3. Planter inficeret med bakterien Agrobacterium rhizogenes udviser en typisk respons, som kaldes forskere kalder for hairy root phenotype. Disse rødder vokser kraftigt, kan dyrkes uafhængigt fra planten i sterilkultur. 2 Januar 2014
3 Figur 4. Naturlig transformering i Kalanchoe. Billedserien viser processen fra dyrkning af bladvæv, som er podet med Agrobacterium rhizogenes, til slutresultatet - en hel plante med gener fra bakterien. Bladstykker, som er blevet podet med Agrobacterium rhizogenes, danner hairy roots fra de bladceller, som bakterien har inficeret. Disse rødder flyttes til et andet dyrkningsmedium, som får rodcellerne til at danner små grønne grønne skud. Skudene flyttes til nyt dyrkningsmedium, hvor de vokser videre og danner rødder. Når planterne har fået en vis størrelse, tages de ud af det sterile miljø og plantes i pottemuld. Derefter kan deres vækst sammenlignes med tilsvarende planter med samme genotype bortset fra de gener, som bakterien har sat ind. På det sidste billede ses en plante med rol-gener (til venstre) og en kontrolplante uden rol-gener. (til højre.) Galler på egeblade og heksekoste i birketræer er eksempler på, at andre organismer, her et insekt og en svamp, kan påvirke hormonbalancen i plantevæv, så vækstformen ændres. De naturligt forekommende jordbakterier af slægten Agrobacterium kan inficere planteceller og fremkalde svulster (galler) på stængler og rødder hos nogle plantearter (Figur 3). Det særlige ved disse bakterier er, at de påvirker plantecellernes hormonbalance ved at indsætte gener, som koder for hormonlignende stoffer, i plantens kromosomer. Infektion med Agrobacterium tumefaciens er årsag til plantesygdommen rodhalsgalle, mens Agrobacterium rhizogenes kan inficere planterødder og forårsage vækst af såkaldte hairy roots ved infektionsstedet. Ændring i røddernes morfologi efter infektion med Agrobacterium rhizogenes skyldes især fire gener, som bakterien sætter ind i plantecellernes arvemasse. Disse gener kaldes for rol-gener, og rol står for root loci. Desuden bliver der overført to gener, som er involveret i auxinmetabolisme og gener som har indflydelse på, hvordan planterne reagerer på plantehormoner og dermed på planternes morfologi på celleniveau. De gener, som Agrobacterium rhizogenes kan overføre til planter, kan være placeret i to separate T-DNA (Transfer-DNA) på bakteriens Ri-plasmid og kan sætte sig ind i uafhængigt af hinanden i plantens DNA. På Københavns Universitet arbejder vi med en udgave af den naturligt forekommende stamme af Agrobacterium rhizogenes. Vi skaber optimale betingelser for bakteriens vækst og understøtter demed, at bakterien kan overføre rol-gener til planteceller i laboratoriet. Ligesom i naturen resulterer infektionen med bakterien og integration af de nye gener i dannelse af hairy roots. Ved at dyrke planteceller i vævskultur (in vitro) under sterile forhold og med tilføjelse af de fornødne hormoner på det rigtige tidspunkt kan vi regenerere hele planter fra enkeltceller. Anderledes sagt er man nødt til at få disse rødder til at danne hele planter. Agrobacterium rhizogenes kan inficere mange forskellige plantearter, men det kan være en stor udfordring at regenerere hele planter fra f.eks. træagtige planter. Effekt af rol-gener i planter Kalanchoë blossfeldiana med rol-gener udviser ændringer i mange egenskaber (Figur 4). Vi har observeret store forskelle mellem de producerede linier, men generelt er de mest markante ændringer, at planterne har korte internodier, øget forgrening og forbedret roddannelse. Spørgsmålet er, om vi kan bruge nogle af de ændringer, som rol-generne 3 Januar 2014
4 planter, for at finde de planter, som har fået overført de nye gener. Transformerede planter selekteres ved at tilsætte antibiotika til dyrkningsmediet, så kun transformere planter med selektionsgen og de øvrige indsatte gener kan vokse. Når vi benytter den naturligt forekommende stamme af Agrobacterium rhizogenes er der ikke behov for antibiotikaresistensgener, fordi celler, som har fået indsat rol-gener, danner de karakteristiske hairy roots som nemt kan udvælges på grund af deres udseende. Alle planterne, der regenereres fra hairy roots, har fået de ønskede rolgener, så derfor er der ikke behov for at selektere ved hjælp af antibiotikaresistensgener eller andre selektionsgener. Figur 5. Kalanchoë indeholdende rol-gener fra Agrobacterium rhizogenes kan udvise forskellige grader af kompakthed. Mens planten til højre er meget hæmmet i sin vækst - for meget til at være attraktiv for forbrugeren og for langsomt voksende for producenterne - er planten i midten tættere på at være fremtidens potteplante, der kan produceres uden kemisk vækstregulering. forårsager, til at forbedre kvaliteten af potteplanter. Nogle af de nye linier af Kalanchoë blossfeldiana med rol-gener med korte internodier og kompakt vækst ser meget lovede ud. Afkomsanalyser har vist, at egenskaben kompakt vækst kan overføres til næste generation. Analyserne viste også, at effekten af de indsatte gener kan fortyndes ved at krydse med udgangsformen uden rolgener, så for kraftig effekt af rol-generne kan reduceres i næste generation. Effekten af de indsatte gener afhænger bl.a. af deres placering i plantens genom og af antallet af indsatte T-DNA. Bakterien kan indsætte det ene eller begge T-DNA fra bakteriens plasmid, og der kan indsættes flere kopier af samme T-DNA. De regenererede planter er altid heterozygote mht. de indsatte gener, og ligesom for plantens egne gener, sker der udspaltning af indsat T-DNA i afkomsgenerationerne efter Mendels principper. Ved at krydse og selektere ønskede fænotyper i flere omgange, opstår der en mangfoldighed mht. egenskaber. På denne måde er det muligt at få lige præcis så kompakt vækst, som man ønsker (Figur 5). Kompakte genotyper af Kalanchoë blossfeldiana med rol-gener indgår nu i konventionelle forædlingsprogrammer. Det er et stort skridt mod produktion af potteplanter uden kemisk vækstregulering og dermed et sundere arbejdsmiljø for gartnerne og reduceret miljøbelastning. Selektion af transformanter Selv om de kompakte Kalanchoë med rol-gener er frembragt ved en genetisk transformation, indeholder de ikke de såkaldte selektionsgener. Ofte indsættes der antibiotikaresistensgener, når der fremstilles gensplejsede Forbedret holdbarhed Potteplanter, der er behandlet med kemiske vækstreguleringsmidler, har ofte dårligere holdbarhed end usprøjtede planter. Man kunne frygte, at det samme gør sig gældende for transformerede planter med kompakt vækst, som vores Kalanchoë indeholdende de nye rol-gener. Holdbarhedstesten med Kalanchoë linierne indeholdende rol-gener overraskede imidlertid med det modsatte. De enkelte blomster havde en bedre holdbarhed, og planter holdt sig pæne i længere tid. Det var en stor overraskelse, at planterne, som indeholdt de nye rol-gener, udviste en nedsat følsomhed overfor ethylen. Det er en egenskab, som alle forædlere ønsker sig for deres sorter. Den forbedrede holdbarhed og den nedsatte følsomhed overfor ethylen antages at skyldes ændringerne i planternes hormonbalance. Nærmere undersøgelser af effekten af de individuelle rol-gener og deres effekt på plantens hormonbalance er i gang. Vi arbejder desuden på andre plantearter, for at kunne udnytte denne lovende metode. En øget viden om de mekanismerne, der ligger bag den forbedrede holdbarhed i planter med rol-gener, kan bidrage til forædlingen af planter med bedre kvalitet. Denne viden kan gavne både traditionel og molekylær forædling. Perspektiver Da planter med rol-gener fra den naturligt forekommende jordbakterie Agrobacterium rhizogenes udviser både kompakt vækst og øget holdbarhed, kan indsættelse af rol-gener i planternes arvemasse være et alternativ til både kemiske vækstreguleringsmidler og holdbarhedsmidler. Vores Kalanchoë med rol-gener er fremkommet ved en naturlig proces. De falder derfor udenfor definitionen på GMO i EU s udsætningsdirektiv, der regulerer godkendelsen af gensplejsede planter. Dermed begrænses teknologiens anvendelse ikke af en meget omkostningstung godkendelsesprocedure. Vi forventer at lignende gode resultater kan opnås ved at indsætte rol-gener i andre økonomisk vigtige prydplanter. Denne metode har dermed potentiale til at blive fremtidens alternativ til at regulere potteplanters vækst med kemiske vækstreguleringsmidler. 4 Januar 2014
5 Referencer og videre læsning Lütken, HV, Wallström, SV, Jensen, EB, Christensen, B & Müller, R (2012) Inheritance of rol-genes from Agrobacterium rhizogenes through two generations in Kalanchoë. Euphytica vol 188, nr. 3, s Lütken, HV, Clarke, JL & Müller, R (2012) Genetic engineering and sustainable production of ornamentals: current status and future directions. Plant Cell Reports vol 31, nr. 7, s Christensen, B, Sriskandarajah, S & Müller, R (2009) Biomass distribution in Kalanchoe blossfeldiana transformed with rol-genes from Agrobacterium rhizogenes. HortScience vol 44, nr. 5, s Christensen, B, Sriskandarajah, S, Serek, M & Müller, RPB (2008) Transformation of Kalanchoe blossfeldiana with rol-genes is useful in molecular breeding towards compact growth. Plant Cell Reports vol 27, nr. 9, s Om forfatterne Renate Müller Professor og leder af forskergruppen, Floriculture and Translational Plant Science ved Instititut for Plante- og Universitet. Henrik Lütken Lektor og forsker i forskergruppen, Floriculture and Translational Plant Science ved Instititut for Planteog Universitet. Brian Christensen R&D specialist ved AgroTech A/S, Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation, Taastrup. Inga Christensen Bach Kommunikationsmedarbejder ved Instititut for Plante- og Universitet og skrivende redaktør af Planteforskning.dk Specialer der har bidraget til denne forskning Line Jensen: Agrobacterium rhizogenes transformation and expression studies of rol genes in Kalanchoë species and hybrids Martin Himmelboe: Transformation of Ornamentals and Medicinal Plants of Crassulaceae with rol genes Jaime Pérez Molina: Natural Transformation in an Environmental Perspective Denne artikel er produceret med støtte af Undervisningsministeriets udlodningsmidler. 5 Januar 2014
Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.
Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp
Læs mereCisgen byg med bedre fosfatudnyttelse
Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet
Læs mereGensplejsning af byg uden brug af selektionsgener
Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,
Læs mereRundt om vækstregulering af korn
Rundt om vækstregulering af korn Hvorfor vækstregulere korn? Vækstregulering af korn handler om at reducere risikoen for lejesæd samt nedknækning af strå og aks. Lejesæd medfører tab af udbytte, øget tidsforbrug
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs merePlanters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereTidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereNaturlige og naturidentiske GMO-produkter og GMO teknologier
Naturlige og naturidentiske GMO-produkter og GMO teknologier Finn Okkels, Actabio ApS Er gensplejsning og overførsel af gener mellem fjerntstående arter unaturligt? Et nyt individ dannes ud fra lige mange
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereHavelivet. dk potteroser
I loftet hænger potter med de lus, som giver næring til snyltehvepse, der lægger deres æg i bladlus på rosenplanterne ren biologisk. skadedyrsbekæmpelse. Denne røde sort hedder Kiss Kordana. Potteroser
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereUDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER
16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring
Læs mereKartoflens genetiske puslespil
Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar
Læs merePlanter i petriskåle
Planter i petriskåle Kloning, halvering og fordobling af antallet af kromosomer, udskiftning af organeller og gensplejsning er eksempler på bioteknologiske metoder, der forudsætter, at man kan dyrke plantevæv
Læs mereBioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mere7944. Mekanisk stress til potteplanter.
7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereMinimalspild Flora Dania - Brancheforening for produktion og salg af potteplanter
Projekt Minimalspild Flora Dania - Brancheforening for produktion og salg af potteplanter Mindre blomsterspild fra gartneri til forbruger Ingen har gavn af spild Spild betyder mindre omsætning, og det
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereSlutrapport Alternativ vækstretardering
Slutrapport Alternativ vækstretardering Niels Erik Andersson, DJF - Afd. f. Havebrugsproduktion Marianne Jepsen, DEG GreenTeam Anne Krogh Larsen, DEG GreenTeam 2004 Alternativ vækstregulering Introduktion
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereÅrsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mere14:15 14:30: Målinger i vand og fisk på forskellige danske typer anlæg og lidt om sensorik.
Temadag om: Håndtering af uønskede smagsstoffer (eksempelvis geosmin / MIB) i recirkulerede opdrætssystemer 13:35 14:00: Hvad er det man smager, og hvor kommer smagen fra? 14:15 14:30: Målinger i vand
Læs mereKlimaforandring og svampe som meldug
Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereMarkørfrie GMO ved hjælp af rekombination
Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.
Læs mereStiklingeformering. Stiklinge typer:
Stiklingeformering Typer af stiklinger Stikkemetoder Vækstmedier Dækning Center for Jordbrug 1 Stiklinge typer: Stængelstiklinger Urteagtige stiklinger Vedagtige stiklinger Træagtige stiklinger Nåletræsstiklinger
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereKan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion?
Transport Biology Kan genmodificering bidrage til en mere bæredygtig konventionel og økologisk landbrugsproduktion? Michael Broberg Palmgren Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereGensplejsning, planteforædling og økologi
Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mereHvilke planter er følsomme overfor hvad?
Hvilke planter er følsomme overfor hvad? Seniorforsker Karen Koefoed Petersen Karenk.petersen@food.au.dk Indhold Temperatur Luftfugtighed Lys Ethylen Vand Vind Temperatur I distributionskæden udsættes
Læs mereNominerede nyheder til Floradania Innovation Award 2014
INDOOR PLANTS 2014 Clematis hybrida x Tekla Garland Evipo069(N) Poulsen Roser A/S Poulsen Roser A/S har som de første forædlet en klematis med den nye egenskab, at den kan anvendes som indendørs potteplante
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereUdsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?
Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereTræbeskyttelse med lang holdbarhed
Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS
Læs mereBIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 20. maj 2008. Kl. 09.00 14.00 STX081-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 20. maj 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX081-BIA Undervisningsministeriet Side
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mereMed udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.
1 Søens onde cirkler Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres
Læs merePlant-endophyte interactions: potentials and challenges
Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereProjekt planter på lager
Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereStrategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereCaryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow
Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse
Læs mereProjekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 4 December 2015
Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 4 December 2015............................................................................................. Indhold...............................................................................................................................................................................................................
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 17. maj 2005 kl
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-6-1 BILGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17. maj 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STRE
Læs mereBRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050
BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT
Læs mereProjekt MinimalSpild. Nyhedsbrev nr. 9. December 2017
Projekt MinimalSpild Nyhedsbrev nr. 9 December 2017 1 Indhold Det nye år er lige rundt om hjørnet, hvilket betyder at Projekt MinimalSpild har nået sin afslutning. I dette nyhedsbrev giver vi et overblik
Læs mereIværksætteri med global succes
Iværksætteri med global succes Brugbare tips fra succesfulde iværksættere i Århus Netop hjemvendt fra en af blomster branchens største messer i Holland, har Rosa og Harley Eskelund sagt ja til at øse ud
Læs merePlan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
Læs mereIPM-produktion af tidlige udplantningsplanter
IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter Integreret bekæmpelse er ensbetydende med, at produktionen foregår med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og vækstreguleringsmidler. I stedet
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereNy viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges
Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Jan K. Schjørring, Inge S. Møller, Thomas Kichey & Thomas Jahn Sektion for Plante- og Jordvidenskab Institut for Jordbrug og Økologi
Læs mereKassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs mereUden enzymer var der ikke liv på jorden
Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereInd imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.
IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana
IPM-produktion af Campanula portenschlagiana Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereEksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013
Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mere1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...
. 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereMinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger
Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde
Læs mereEksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:
1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mere