Viborg Kommune, formand for takstgruppen

Transkript

1 Referat fra DASSOS Dato: 23. august 2016 Sted: kl (fælles frokost efterfølgende) Regionshuset Skottenborg Viborg Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 30. august 2016 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune Anders Kirkedal Hedensted Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Karsten Binderup Silkeborg Kommune Hanne Beyer Syddjurs Kommune Hans Henrik F. Gaardsøe Viborg Kommune Helle Bro Holstebro Kommune Inge-Lise Katballe Ikast-Brande Kommune Inge Marie Vestergaard Ringkøbing-Skjern Kommune Jette Lorenzen Odder Kommune Karin Holland Horsens Kommune Kate Bøgh Favrskov Kommune Kjeld Berthelsen Struer Kommune Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Lars Kirkegaard Skanderborg Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Poul Erik Poulsen Lemvig Kommune Steinar E. Kristensen Randers Kommune Eva Glæsner KKR Sekrariat Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Gitte Graversen Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Lars Kristiansen Skive Kommune

2 Referat fra DASSOS Referat fra DASSOS 23. august Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Dialogpunkter med gæster Finansieringen af Socialtilsyn Midt Dialog med Psykiatrien i Region Midtjylland om samtænkning og koordination af tværsektorielle løsninger for borgere med spiseforstyrrelser Aktiviteter, drift og økonomi for Børnehuset 6 3. Beslutningspunkter Rammepapir for KKR-målsætningen på voksenhandicap Forenkling i organiseringen af KD-net Retænkning af Rammeaftalen Nedsættelse af arbejdsgruppe til Januarkonference Forslag om gennemsigtighed og benchmarking Analyse af fælles metodeudvikling for to målgrupper Kapacitetsjustering vedr. værkstedstilbuddet BOMI, Skive Kommune Mødeplan for Orienteringspunkter Orientering om ny lovgivning og Region Midtjyllands mulighed for at etablere delvis lukkede afdelinger/institutioner Ledsagelse under ferie opfølgning på ikrafttrædelsesdato Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL. vedr. magtanvendelsesregler Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL vedr. ansøgning om værgemål Møde i Dialogforum Midtjylland den 8. september Punkter til næste møde Punkter til næste møde i Forretningsudvalget Evt. 22 2

3 Referat fra DASSOS Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til DASSOS møde den 23. august Indstilling At dagsorden fra DASSOS møde den 23. august 2016 godkendes. Sagsfremstilling Dagsorden er udsendt den 16. august Referat Dagsordenen blev godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra DASSOS møde den 18. maj Indstilling At referatet fra DASSOS møde den 18. maj 2016 godkendes. Bilag Bilag 0: Referat af DASSOS møde den 18. maj 2016 Sagsfremstilling Referatet blev udsendt den 27. maj Følgende bemærkning er efterfølgende tilføjet under punkt 9: Lotte Henriksen orienterede om, at Aarhus Kommune vil give ledsagelse under ferie, og at dette vil ligge ud over takstaftalen i rammeaftalen. Referat Referatet blev godkendt med de faldne bemærkninger. 3

4 Referat fra DASSOS Dialogpunkter med gæster 2.1 Finansieringen af Socialtilsyn Midt (kl ) Børne- og Familiechef i Silkeborg Kommune, Ken Engedal, og specialkonsulent fra Socialtilsyn Midt, Jørgen Kvist, deltager Baggrund Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen, drøfte finansieringen af socialtilsynet for det kommende år. Fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering er ikke en del af styringsaftalen. Indstilling Efter oplæg fra Socialtilsyn Midt drøftes finansieringen af socialtilsynet i Bilag Bilag 1a: Oplæg fra Socialtilsyn Midt, præsenteret for DASSOS den 23. august 2016 Bilag 1b: Notat vedr. takster og objektiv finansiering for 2017 Sagsfremstilling Silkeborg Kommunes Børne-og Ungeudvalg har godkendt socialtilsynets budget og takster for Udarbejdelsen af budget og takster tager udgangspunkt i ensartede takstprincipper hos de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Midt har i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2017 effektiviseret 3 pct. Da der i øjeblikket er ved at blive foretaget en politisk opfølgning på lov om socialtilsyn, vil socialtilsynet derudover kort præsentere de væsentligste justeringer, der er lagt op til fra aftaleparterne. De foreslåede justeringer af socialtilsynsloven er i øjeblikket i høring, og skal i løbet af efteråret behandles i Folketinget. De kan tilgås her: Referat Socialtilsynet har i budget 2017 indfriet den lovede besparelse på 3,1 % i forhold til 2016, svarende til den samme takstreduktion, som tilbuddene på de rammebelagte områder. Reduktionen er udmøntet som en gennemsnitlig nedgang i taksterne på 5,2 % og 2,8 % i objektiv finansiering. Der blev desuden orienteret om de væsentligste aspekter af den igangsatte midtvejsevaluering af tilsynsreformen, som er i høring (der henvises til bilag 1a og bilag 1b, som blev udleveret på mødet). 2.2 Dialog med Psykiatrien i Region Midtjylland om samtænkning og koordination af tværsektorielle løsninger for borgere med spiseforstyrrelser (kl ) Direktør Gert Pilgård Christensen, Psykiatri og Social i Region Midtjylland deltager Baggrund Foranlediget af afrapporteringen fra Den Centrale Udmelding vedr. borgere med svær spiseforstyrrelse (DASSOS , pkt. 5) vil Region Midtjylland give en status på en række nye tiltag og lægge op til en dialog om, hvordan vi på strategisk niveau får koordineret de forskellige tiltag og skabt mere sammentænkte tværsektorielle løsninger. 4

5 Referat fra DASSOS Afrapporteringen fra Den Centrale Udmelding vedr. borgere med svær spiseforstyrrelse er i øjeblikket sendt til godkendelse i byråd og regionsråd som en del af Rammeaftale 2017, og der er nedsat en styregruppe til at følge op på anbefalingerne. Indstilling At DASSOS drøfter udfordringer, muligheder og proces for mere sammentænkte tværsektorielle løsninger inden for tilbud til kronisk spiseforstyrrede borgere. Sagsfremstilling Der foregår i øjeblikket en række initiativer på området for spiseforstyrrede: I forlængelse af Den Centrale Udmelding er der nedsat en styregruppe i DASSOS regi, der skal følge op på anbefalingerne fra afrapporteringen På regionalt niveau vil området for spiseforstyrrede blive styrket bl.a. på det ambulante niveau På nationalt regi, hvor Holstebro kommune, Favrskov kommune og regionen deltager Der ønskes en drøftelse af, hvordan de mange initiativer kan samtænkes og koordineres på et overordnet niveau. Drøftelsen vil blive indledt med en kort opsummering af anbefalingerne fra afrapporteringen samt præsentation af det videre arbejde med anbefalingerne ved Jette Lorenzen, der er formand for den nedsatte styregruppe. Formålet med styregruppen er at udarbejde en række løsningsmodeller, der kan understøtte og styrke den samlede indsats for borgere, der lider af en svær spiseforstyrrelse og har behov for en højt specialiseret social rehabilitering. Styregruppen har særligt fokus på de opmærksomhedspunkter, der er beskrevet i afrapporteringen: 1. Mangel på fælles perspektiv mellem kommunerne og Regionen 2. Vanskeligt at koordinere indsatser rettidigt og i sammenhæng med andre tilbud 3. For tidlig udskrivning 4. Sikring af tilstrækkelige faglige kompetencer Styregruppen vil således have fokus på at styrke samarbejdet med behandlingspsykiatrien både i forhold til at få en fælles forståelse for hinandens rammer og indsatser og i forhold til at skabe en styrket, koordineret og sammenhængende indsats. I styregruppen deltager repræsentanter fra kommuner og region, samt et medlem udpeget af KOSU. Desuden vil der om muligt blive trukket viden ind i styregruppen fra de praktiserende læger. Referat Ønsket om en drøftelse af initiativer på spiseforstyrrelsesområdet har afsæt i en fælles erkendelse af, at både kommunerne og regionen oplever at problemstillingerne på området er tværgående og at der er mange, der gerne vil byde ind på løsningen. Der var bred tilslutning til ønsket om, at der skal skabes mere koordinerede, fælles løsninger på tværs af kommunerne og regionen. Der er nedsat en styregruppe i regi af DASSOS, som har til opgave at arbejde videre med anbefalingerne fra Den Centrale Udmelding. For at kvalificere styregruppens arbejde og sikre tværgående løsningsmodeller, var der enighed om, at styregruppen bør indtænke følgende problemstillinger i det kommende arbejde: Hvordan kan vi skabe mere sammentænkte målsætninger for den enkelte spiseforstyrrede og sikre gensidigt understøttende tilbud i samarbejde med hinanden Kan vi skabe sømløse løsninger hvor der ses bort fra den kommunale/regionale organisering og arbejdsdeling? 5

6 Referat fra DASSOS Hvor er vi er mest udfordrede er der specifikke målgrupper, der særligt skal findes løsninger i forhold til (fx kronikere)? Skal vi lave mere differentierede indsatser ikke alle skal have samme behandling Hvordan håndterer vi en patientgruppe, der er kronisk spiseforstyrrede, i stedet for at prøve at gøre dem raske? Måske vi skal bruge andre redskaber for kronikergruppen? Sikre kobling til viden og projekter på nationalt niveau Det blev besluttet, at styregruppen skal orientere DASSOS undervejs i arbejdet. Desuden blev der opfordret til, at de praktiserende læger involveres i styregruppens arbejde og at styregruppen selv supplerer ind med relevante medlemmer efter behov. Styregruppens faste medlemmer er: Jette Lorenzen, Direktør i Odder Kommune Anette Holm, Socialchef i Holstebro Kommune Helle Odde Poulsen, Administrationschef Psykiatri og Social i Region Midt Esper Sørensen, Leder af Skiftesporet Horisont i Herning Kommune Birgitte Holm Andersen, Sundhedschef Favrskov Kommune (KOSU-repræsentant) Maria Eeg Smidt, Sekretariat for Rammeaftaler 2.3 Aktiviteter, drift og økonomi for Børnehuset (kl ) Centerchef Marianne Berthelsen fra Ungdomscentret i Aarhus Kommune deltager Baggrund Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal kommuner og region i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen drøfte aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen. Indstilling Efter oplæg fra Børnehuset drøftes aktiviteter i og drift af Børnehuset. Bilag Bilag 2a: Forhåndsorientering om forventet budgetudvidelse, Børnehus Midt 2017 Bilag 2b: Oplæg fra Børnehus Midt, præsenteret for DASSOS, den 23. august 2016 Sagsfremstilling Centerchef Marianne Berthelsen vil orientere om Børnehusets aktiviteter, drift og økonomi. Herunder give en forhåndsorientering om forventet budgetudvidelse for 2017, samt den efterspurgte opfølgning på Børnehusets marginalpriser (DASSOS pkt. 1). Da det er aftalt, at DASSOS involveres i overvejelserne om budgetlægningen i Børnehuset inden beslutning i KKR, tages punktet vedr. Børnehusets budget op til endelig orientering på DASSOS møde den 16. november Referat Siden 2014 har Børnehuset oplevet en stigning i antallet af børnehussager og konsultative henvendelser på hhv. 66% og 154%. Desuden har flere faktorer, herunder at sagerne generelt tager mere tid end oprindelig estimeret og at der er større behov for konsultative henvendelser forventet bidraget til et øget pres på Børnehuset. For at imødekomme efterspørgslen på Børnehusets ydelser ser Børnehuset behov for at opnormere personalet med 2-3 ekstra medarbejdere. Børnehuset har allerede arbejdet på at udnytte stordrifts- 6

7 Referat fra DASSOS fordele. Det blev fremført, at den afledte meromkostning for kommunerne vil fortsat ligge inden for rammen af DUT-midlerne. Det blev besluttet, at Børnehuset på DASSOS mødet den 16. november 2016 (hvor der skal gives en endelig orientering om Børnehusets budget) kommer med bud på alternativer til den foreslåede budgetudvidelse. Følgende forslag blev nævnt: Ændrede arbejdsgange, strukturer, organisering etc. Stordriftsfordele / øget fokus på marginalomkostninger Kan der arbejdes med reviderede kvalitetsstandarder og definitioner Kan man ændre på den objektive og den takstfinansierede finansiering. Kan der fx være tilkøbsydelse i forhold til rådgivning. Det kan overvejes om forslag vedr. ændret finansiering skal igennem takstgruppen inden drøftelsen i DASSOS Generelt efterspørger DASSOS valgmuligheder i forhold til, hvad der skal prioriteres. Børnehusets oplæg til drøftelsen bedes tilsendt DASSOS sammen med dagsordenen. 7

8 Referat fra DASSOS Beslutningspunkter 3.1 Rammepapir for KKR-målsætningen på voksenhandicap Ved formand for styregruppen, Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Baggrund De midtjyske kommuner og Region Midtjylland aftalte i regi af Rammeaftale 2016, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde. På baggrund af drøftelser på Novemberkonferencen i 2015 og Januarkonferencen i 2016 samt drøftelser i DASSOS-regi er der identificeret fire områder, hvor kommunerne med fordel kan udarbejde fælles socialpolitiske KKR-målsætninger: 1. Voksenhandicapområdet 2. Misbrugsområdet 3. Socialt udsatte børn og unge 4. Voksenpsykiatriområdet Udarbejdelsen af KKR-målsætninger på de enkelte områder gribes an således, at der for hvert af områderne udarbejdes et rammepapir med konkrete initiativer og målsætninger (DASSOS , pkt. 6). Rammepapir på voksenpsykiatriområdet er udarbejdet og godkendt af KKR ( ). På dagens møde præsenteres udkast til rammepapir på voksenhandicapområdet. Rammepapiret skal efterfølgende behandles i KKR og vil blive indarbejdet som bilag til Rammeaftale Rammepapiret er udarbejdet er en styregruppe, der blev nedsat af DASSOS den 10. november Styregruppen består af repræsentanter fra Århus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. Efter planen skal udarbejdelse af rammepapir for hhv. socialt udsatte børn og unge samt misbrugsområdet igangsættes enkeltvis, når rammepapiret på voksenhandicapområdet er behandlet i KKR. Indstilling At udkast til fælleskommunalt rammepapir på voksenhandicapområdet drøftes og godkendes med henblik på videresendelse til KKR At de næste skridt for forankring, implementering og opfølgning på rammepapirets målsætninger drøftes Bilag Bilag 3: Udkast til fælleskommunalt rammepapir på Voksenhandicapområdet Sagsfremstilling Afsættet for KKR-målsætningerne på voksenhandicapområdet er en tro på, at alle mennesker selv skaber mening i eget liv. Dette gælder også mennesker med handicap, der i forskellig grad skal understøttes i at opnå størst mulig livsmestring og livsudfoldelse. 8

9 Referat fra DASSOS Rammepapiret giver et fælles afsæt for, at kommunerne og regionen kan bevæge sig i en ny retning, som skal sættes sammen med borgerne, pårørende, civilsamfund, virksomheder, handicaporganisationer og øvrige aktører inden for voksenhandicapområdet. De overordnede KKR-målsætninger på voksenhandicapområdet tager afsæt i, at de midtjyske kommuner og Region Midtjylland vil medvirke til at: Understøtte stadig progression og udvikling hos den enkelte borger med handicap Styrke handicappede borgeres muligheder for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet samt sociale fællesskaber Styrke samarbejdet om borgerne i de mest specialiserede tilbud På baggrund af 3 bærende principper sætter rammepapiret konkrete målsætninger på 4 væsentlige indsatsområder, hvor kommuner og region i fællesskab ønskes at igangsætte tiltag for at styrke indsatsen på voksenhandicapområdet. Rammepapirets indsatsområder er: Mestring Samskabelse og samarbejde Fokuseret indsats Inkluderende indsats De konkrete målsætninger på hvert af indsatsområderne er beskrevet i rammepapiret, som indledes med en kort opsummering i afsnit 1.1. Referat Der var ros og opbakning til rammepapiret, der forholder sig til den bevægelse fra kompensation til livsmestring, som kommunerne ønsker at bidrage til inden for Voksenhandicapområdet. Det blev aftalt, at arbejdsgruppen skal lave en sidste redigering af rammepapiret med baggrund i følgende bemærkninger: Korthed, præcision og mulighed for lokalpolitisk afsæt og ejerskab Tydelighed om, at der er rigtig mange handicappede, der slet ikke har brug for et socialt tilbud Forventningsafstemning, også i forhold til de økonomiske ressourcer kan vi stille alle borgere i udsigt, at de kan udvikle sig? Klarhed om, hvad menes der med at videndele omkring bolig-fleksibilitet Pege på 3 indikatorer / målepunkter, der giver rum for lokal forankring. Dvs. at målepunkterne fx opstilles uden procentsatser, så det er op til de enkelte kommuner at sætte konkrete måltal og følge op på målopfyldelsen. Desuden blev arbejdsgruppen bedt om at indtænke en proces, hvor rammepapiret når bredere ud og drøftes i dialog med fx handicaporganisationerne, dialogforum under KKR, erhvervsliv og boligorganisationer. DASSOS vil blive forelagt et revideret rammepapir på mødet den 16. november. Rammepapiret skal fremsendes til godkendelse i KKR på møde den 22. november og vil efterfølgende blive indarbejdet som bilag til Rammeaftale

10 Referat fra DASSOS Forenkling i organiseringen af KD-net Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Der ønskes en drøftelse i DASSOS med henblik på at skabe input til det årlige KD-net seminar, hvor forenkling i måden KD-Net samarbejdet organiseres på er dagsordenssat. Som afsæt for drøftelsen er der forud for dagens møde indsamlet forenklingsforslag fra DASSOS medlemmer via en mail-forespørgsel. Indstilling At DASSOS drøfter de indkomne forenklingsforslag vedr. organiseringen af det specialiserede socialområde (bilag 4) At DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler udarbejder et konkret diskussionsoplæg på baggrund af drøftelsen, som forelægges Forretningsudvalget på næste møde, den Bilag Bilag 4: Opsamling på forenklingsforslag fra DASSOS Bilag 5: Organiseringen af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde Sagsfremstilling Forenkling er på dagsordenen, når KD-net mødes til deres årlige seminar i december. Forud for seminaret er DASSOS blevet bedt om at komme med input til forenklinger. Forenklingsforslagene relaterer sig både til organiseringen af selve DASSOS-samarbejdet, men også bredere i forhold til samspillet med øvrige organiseringer. Med dette afsæt har medlemmerne af DASSOS i perioden fra den 10. juni til den 1. august 2016 haft mulighed for at indsende forenklingsforslag i relation til organiseringen af det specialiserede socialområde. Flere af forslagene har koblingspunkter til andre områder som fx sundhed og beskæftigelse. De indkomne forenklingsforslag fra DASSOS er et samlet i et notat (bilag 4), hvor forslagene er grupperet under følgende hovedoverskrifter: Organisering af DASSOS og Forretningsudvalg Takstgruppen og netværk i relation til DASSOS DASSOS dagsorden, indhold og sekretariatsbetjening Ændret forretningsgang i forbindelse med kapacitetsjusteringer Sammenhæng med sundhed og beskæftigelse Kobling til regionale og nationale samarbejdsfora Generelle bemærkninger til samarbejdet i DASSOS Referat Der blev besluttet, at Jesper Thyrring Møller (DASSOS formand) sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet udarbejder et konkret diskussionsoplæg, som forelægges Forretningsudvalget på næste møde, den 5. oktober

11 Referat fra DASSOS Retænkning af Rammeaftalen Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Gennem de senere års arbejde med rammeaftalen er nye metoder og processer kommet i spil, fx Socialstyrelsens Centrale Udmeldinger, fælleskommunale KKR-målsætninger, ønsket om øget politisk ejerskab og behov for øget sammenhæng på tværs af sundhed, beskæftigelse og social mv. Med henblik på igangsætning af arbejdet med Rammeaftale 2018 ønskes der en drøftelse af behovet for retænkning af rammeaftalens indhold og form. Indstilling At DASSOS drøfter behovet for retænkning af rammeaftalens indhold og form med henblik på udarbejdelse af Rammeaftale 2018 At DASSOS drøfter hvilken proces der ønskes igangsat med henblik på en evt. retænkning af Rammeaftalen Sagsfremstilling Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt skabe gennemsigtighed og åbenhed for borgerne. I bekendtgørelse om Rammeaftaler fremgår de formelle krav til Rammeaftalens indhold og form ( Rammeaftalerne i de 5 regioner er forskellige i indhold og længde, og flere steder arbejdes der i øjeblikket på at retænke Rammeaftalernes form og indhold. Dette arbejde vil vi i Midtjylland kunne lade os inspirere af. Udkast til Rammeaftalen for 2017, som i øjeblikket er sendt til godkendelse i byråd og regionsråd, kan findes her: Referat Der var bred tilslutning til forslaget om at retænke og forenkle den nuværende Rammeaftale. Dette bl.a. ud fra en forventning om, at forenkling vil bidrage til at skabe større ejerskab til Rammeaftalen. Desuden var det et ønske, at Rammeaftalen også bruges til at følge op på de tiltag, der allerede er sat i værk inden for det fælleskommunale samarbejde. Det blev besluttet, at Sekretariat for Rammeaftaler i samarbejde med KKR-sekretariatet udarbejder et oplæg til, hvordan Rammeaftalen kan forenkles. Der gives en status på næste møde i Forretningsudvalget med henblik på at tilrettelægge en proces for det videre forenklingsarbejde. 11

12 Referat fra DASSOS Nedsættelse af arbejdsgruppe til Januarkonference 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Med henblik på planlægning af Januarkonference 2017 skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal stå for program og faglig rammesætning af konferencen. Arbejdsgruppen betjenes af Sekretariat for Rammeaftaler, som står for alt det praktiske omkring afholdelsen af konferencen. Januarkonferencen afholdes mandag den 16. januar 2017 kl (kalenderinvitationer er udsendt til DASSOS). Det kan det oplyses, at Social- og Indenrigsministeren forventes at besøge konferencen. Indstilling At DASSOS: Kommer med input til temaer for Januarkonferencen (se evt. forslag nedenfor) Drøfter den administrative deltagerkreds Nedsætter en arbejdsgruppe bestående af 3-4 medlemmer (foruden Sekretariat for Rammeaftaler), som skal stå for program og faglig rammesætning af konferencen Sagsfremstilling Januarkonferencerne har hidtil været brugt til at skabe opmærksomhed, input og ejerskab til udvalgte udviklingsområder i det kommende års Rammeaftale. Sidste års konference havde imidlertid mere karakter af en egentlig konference. Her blev det nævnt, at man ønsker yderligere politisk ejerskab, hvorfor deltagerkredsen til dette års Januarkonference forsøgsvis udvides til at omfatte hele socialpolitiske udvalg. Mulige temaer til Januarkonference 2017: Socialt udsatte børn og unge eller misbrugsområdet, idet der skal udarbejdes et rammepapir for hvert af områderne i de kommende år (jf. pkt. 3.1) Sammenhæng beskæftigelse, social og sundhed, som italesættes mange steder både politisk og administrativt Andre temaer? Referat Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Kate Bøgh (Favrskov Kommune), Karin Holland (Horsens Kommune) og Kenneth Koed Nielsen (Norddjurs Kommune), der sammen med Sekretariat for Rammeaftaler tilrettelægger januarkonferencen. I modsætning til tidligere januarkonferencer, inviteres hele politiske udvalg denne gang. Dette ud fra et ønske fra KKR om, at konferencen gøre mere politisk. Social- og Indenrigsministeren forventes at indlede konferencen. Af mulige temaer blev nævnt: Indlede konferencen med en opsamling på, hvad man har opnået i det fælleskommunale samarbejde i 2016 eksempelvis italesætte rammepapiret for voksenhandicap Udviklingsområderne i Rammeaftale 2017 (Kommunikationsområdet, Voksenhandicapområdet, Fælles metodeudvikling- og anvendelse) Arbejdsgruppen vil bruge input fra DASSOS som inspiration i planlægningsarbejdet. Der gives en status på næste DASSOS møde, den 16. november. 12

13 Referat fra DASSOS Forslag om gennemsigtighed og benchmarking Forslag fra Karin Holland, Horsens Kommune Baggrund Som led i drøftelser af takster/takst - reduktion og gennemsigtighed i priser kunne det være interessant at se på Benchmarking mellem Vejle Kommune og de større leverandører i Region Midt, fx Region Midt og Skanderborg. Indstilling At DASSOS drøfter hvorvidt der er interesse for at: 1. Invitere Vejle Kommune til at fremlægge deres priser, gennemsigtighed og benchmarking (hvor de har foretaget dette) samt deres fokus på vedvarende optimering og kvalificering af tilbud. 2. At der kunne ske en analyse/fremlæggelse af gennemsigtighed og benchmarking mellem større leverandører i Midt og Vejle Kommune. KORA er vist på banen i andre regioner pt. 3. At analyse og benchmarking drøftes med henblik på nye håndtag til optimering. Sagsfremstilling Baggrunden for tanken er et samarbejdsmøde med Vejle Kommune, der er storleverandører til Horsens Kommune. Horsens køber for ca. 60 mio. kr. årligt i vejle Kommune (tidligere Brejning tilbud). Et af punkterne på samarbejdsmødet var gennemsigtighed i priser (hvad er med og hvad er ikke med) overhead mm. Der kunne tegne sig et billede af, at Vejle Kommune har: Konkurrencedygtige priser At der er indeholdt mere i takst end hos andre Et overhead på ca. 4,3 (administrativt) og 0,5 til udvikling. Vejle Kommunes udviklingsenhed/læringscenter (kunne være analogt til metodecentret) er finansieret alene af de 0,5 % Ved tillægstakster er timepris lavere end hos andre leverandører Vejle følger tillægstakster med stor opmærksomhed og har netop lavet en analyse. Tillægstakster er altid tidsbegrænset og med tæt opfølgning. Vi har erfaringer med, at Vejle er hurtigere end andre til at vende tilbage til alm. takst Vi har også haft en sag, hvor en borger måtte hjemtages fra ekstern leverandør i region Midt - med tillægstakst. Eget tilbud fik ikke kendskab til tillægstakst og taksten er sænket drastisk Referat Der var opbakning til forslaget om at invitere Vejle Kommune til at fremlægge deres priser, gennemsigtighed og benchmarking, samt deres fokus på vedvarende optimering og kvalificering af tilbud. Det blev aftalt, at Karin Holland (Horsens Kommune) tager kontakt til Vejle Kommune med henblik på at få aftalt et oplæg på næste DASSOS møde, den 16. november Randers Kommune fremlagde bekymring omkring takstudviklingen gennem de seneste år ift. de aftalte takstreduktioner. De havde i Randers oplevede mange takststigninger på tilbud og ville gerne have takstgruppen til at se herpå. Derfor blev det aftalt, at takstgruppen til det kommende møde i Forretningsudvalget den 5. oktober 2016 redegør for takstudviklingen på tilbudsniveau. Det kan nævnes, at DASSOS på møde den 4. april (pkt. 11) godkendte takstudviklingen pr. kommune. 13

14 Referat fra DASSOS Analyse af fælles metodeudvikling for to målgrupper Forslag fra Aarhus Kommune til DASSOS og Kd-net. Baggrund Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud har igennem flere år været et af udviklingsområderne i rammeaftalen. I rammeaftalen for 2016 og forslaget til rammeaftale for 2017 er der desuden aftalt et fokus på metodeanvendelsen. Samtidigt er der aftalt generelle reduktioner af det gennemsnitlige takstniveau for alle driftsherrer. Ikke desto mindre er der fortsat en stor økonomisk udfordring, og det skal derfor foreslås, at der inden for nogle udvalgte målgrupper igangsættes en analyse af metodeanvendelsen i tilbuddene på tværs af kommunerne og Region Midtjylland. Analysen skal have til formål at afdække best practice, så de mest omkostningseffektive metoder efterfølgende kan udbredes til de øvrige tilbud inden for samme målgruppe. Derved vil det blive muligt at opnå en bedre ressourceanvendelse og dermed en takstreduktion på de tilbud, som i øjeblikket er mindst omkostningseffektive. Indstilling At der tages initiativ til ekstern analyse af metodeudvikling og anvendelse for 2 målgrupper: Udviklingsforstyrrede med brug for intensiv støtte. I de senere år har der været en stigning i antallet af voksne, som på grund af en udviklingsforstyrrelse har brug for intensiv støtte. Der har derfor også været en udvidelse af kapaciteten i døgntilbud til målgruppen i såvel kommunerne som i regionen. Denne udvikling er en del af forklaringen på det økonomiske pres, som igennem mange år har været på voksen handicapområdet. Det er derfor vigtigt at holde fokus på den fortsatte udvikling af fagligt kvalificerede og omkostningseffektive metoder. Sindslidende og handicappede med udadreagerende adfærd. Der har desværre flere gange i de seneste år været en del tilfælde, hvor sindslidende og handicappede med udadreagerende adfærd har overfaldet personalet på tilbuddene. I enkelte tilfælde med dødelig udgang. Det foreslås, at dette aspekt indgår som et element i analysen, så det også vurderes, hvordan sikkerheden kan optimeres for personalet og andre borgere. Sagsfremstilling Det foreslås, at der igangsættes en analyse af døgntilbud for de ovenstående målgrupper. Analysen skal inddrage alle faser fra myndighedsvurdering og VUM-scoring til faglige tilgange og anvendte metoder i døgntilbuddene samt takstindplacering og effektvurdering. På baggrund af en 360 o vurdering skal analysen munde ud i en anbefaling af best practise. Målet er at nedbringe de samlede omkostninger ved at identificere de metoder i både myndighed og døgntilbud, som er mest effektive i forhold til de anvendte ressourcer. Analysen foretages af en ekstern leverandør, som har faglig indsigt i området (evt. Metodecentret eller KORA). Det foreslås, at der nedsættes en styregruppe på tværs af kommunerne og regionen. Styregruppen skal kunne trække på repræsentanter fra myndighed, døgntilbud, økonomi. Styregruppen udformer kommissorium for analysen og indgår kontrakt med leverandøren af analysen. Det foreslås at analysen finansieres af de midler, som kommunerne indbetaler til sekretariatsbetjening mv., og som administreres af Kd-Net. Disse midler har i de forløbne år ikke været anvendt fuldt ud, og der er derfor fortsat en opsparing. Styregruppen afrapporterer til såvel DASSOS som til Kd-net med anbefalinger om, hvordan de mest omkostningseffektive og fagligt kvalificerede metoder kan udbredes. Alle driftsherrer forpligter sig på 14

15 Referat fra DASSOS forhånd til at implementere anbefalingerne og gennemføre takstreduktioner på de tilbud, hvor der anvises mere effektive metoder. Referat Det blev besluttet at punktet udgår, idet det drøftes i sammenhæng med oplægget fra Vejle Kommune på næste møde i DASSOS, den 16. november 2016 (se under punkt 3.5). 3.7 Kapacitetsjustering vedr. værkstedstilbuddet BOMI, Skive Kommune Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Grundet lav belægning gennem en længere periode ønsker Skive Kommune at ændre pladstallet til beskyttet beskæftigelse på BOMI fra 30 til 18 pladser pr. 1/ Indstilling At DASSOS godkender, at pladstallet på BOMI ændres fra 30 til 18 pladser pr. 1/ Sagsfremstilling BOMI er et værkstedstilbud efter SEL 103. Tilbuddet omfatter: Pakke- og montage, metalværksted, værktøjsafdeling, systue, cykelmontage, træværksted, køkken/kantine. Baggrunden for den ønskede nedjustering i antallet af pladser er økonomisk tilpasning, idet belægningen i en længere periode har været meget lav. Nedjusteringen på 40% svarer til den faktiske belægning. Det er primært borgere fra egen (Skive) kommune, det benytter BOMI. Der er ingen forventning om stigning i antallet af borgere, da der primært etableres tilbud på private virksomheder. BOMI har aktuelt 2 borgere fra eksterne kommuner (begge halvtids) og der er ingen forventninger om, at der kommer yderligere henvendelser fra eksterne kommuner. BOMI vil orientere de pågældende køberkommuner om nedjusteringen i pladsantallet. Referat DASSOS godkendte, at pladstallet på BOMI ændres fra 30 til 18 pladser pr. 1/

16 Referat fra DASSOS Mødeplan for 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Med henblik på planlægning af møderne i DASSOS og Forretningsudvalget i 2017 fremlægges forslag til mødeplan. Indstilling At DASSOS godkender vedhæftede forslag til mødeplan for Bilag Bilag 6: Forslag til mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 Referat Forslag til mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget 2017 blev godkendt. 16

17 Referat fra DASSOS Orienteringspunkter 4.1 Orientering om ny lovgivning og Region Midtjyllands mulighed for at etablere delvis lukkede afdelinger/institutioner Ved Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Baggrund En nylig lovændring i lov om social service og lov om socialtilsyn giver Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge mulighed for at drive delvist lukkede afdelinger/institutioner. På denne baggrund forventer Region Midtjylland at gennemføre ændringer på MultifunC Midtjylland og Grenen-Glesborg. Indstilling At DASSOS tager orienteringen om MultifunC Midtjylland og konvertering af åbne pladser til en delvist lukket afdeling til efterretning. Sagsfremstilling Folketinget har i maj 2016 vedtaget lov om voksenansvar for anbragte børn og unge samt lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn. Lov om voksenansvar træder i kraft 1. januar Lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn træder som udgangspunkt også i kraft 1. januar Som væsentlig undtagelse hertil er bl.a. bestemmelsen om regionernes adgang til at etablere delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger, hvis døgninstitution/afdelingen oprettes i tilknytning til en sikret døgninstitution. Denne undtagelse trådte i kraft pr. 1. juli Lovændringen giver Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge mulighed for at drive delvist lukkede afdelinger/institutioner, idet specialområdet driver 5 sikrede afdelinger. Det kan på den baggrund oplyses, at den nye lovgivning forventes at give anledning til følgende ændringer i specialområdet: 1) MultifunC Midtjylland MultifunC Midtjylland er beliggende i Aarhus Kommune og drives under Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge. MultifunC Midtjylland blev oprindeligt etableret i et partnerskab med Aarhus og Herning Kommune, men partnerskabsaftalen er i dag opsagt, og Region Midtjylland har det fulde driftsansvar. MultifunC Midtjyllands pladser blev godkendt og optaget i rammeaftalen i På baggrund af lovændringen vil Region Midtjylland drive MultifunC Midtjylland som en delvis lukket døgninstitution efter lov om social service 66, stk. 1, nr. 6 2) Konvertering af åbne pladser til delvis lukket afdeling på Grenen-Glesborg Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge har 19 åbne pladser på Grenen- Glesborg, som er beliggende i Norddjurs Kommune. Specialområdet har gennem den seneste tid oplevet en øget efterspørgsel efter delvis lukkede pladser på Grenen-Glesborg. På baggrund af lovændringen vil Region Midtjylland konvertere 3 af de 19 åbne pladser til en delvist lukket afdeling. Ovenstående ændringer er under forudsætning af Socialtilsyns Midts godkendelse og får virkning fra godkendelsestidspunktet. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. 17

18 Referat fra DASSOS Ledsagelse under ferie opfølgning på ikrafttrædelsesdato Ved Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Baggrund DASSOS besluttede på møde den 18. maj 2016 (pkt. 9) at afvente det advokatsvar, som Norddjurs Kommune venter på i sagen vedr. ikrafttrædelsesdato for tilbagebetaling i forbindelse med ledsagelse under ferie. DASSOS besluttede, at Norddjurs Kommune melder svaret tilbage til Sekretariatet når det foreligger, som herefter sørger for at skrive ud til DASSOS omkring konklusionen på en fælles forfaldstid. På dagens møde vil Norddjurs Kommune give en kort status i sagen med henblik på en drøftelse af, hvordan DASSOS vil håndtere spørgsmålet om ikrafttrædelsesdato. Indstilling At DASSOS tager opfølgningen til efterretning og drøfter hhv. fælles eller individuel ikrafttrædelsesdato. Sagsfremstilling Forretningsudvalget drøftede på møde den 4. april 2016 et forslag fra Favrskov Kommune om håndtering af afgørelsen vedr. ledsagelse på ferie: Forslag til behandling i Forretningsudvalget: Botilbuddene tilbagebetaler de uberettigede beløb der er opkrævet hos beboerne i henhold til de principper, som Favrskov Kommune har redegjort for i svar til Statsforvaltningen. Det vil kunne medfører et merforbrug på botilbuddene i Dette merforbrug skal reguleres efter de indgåede aftaler, hvilket for nogle botilbuds vedkommende kan betyde, at der skal ske en mindre regulering af taksterne for Referat fra møde i Forretningsudvalget den 4. april 2016: Forretningsudvalget støtter det skitserede forslag fra Favrskov Kommune dog med forbehold for forfaldstidspunktet den 2. oktober Velfærdsdirektør i Norddjurs Kommune, Kenneth Koed Nielsen oplyser, at Norddjurs Kommune har sat en advokat på sagen med henblik på at få ikrafttrædelsesdatoen verificeret. Forretningsudvalget vil afvente en udtalelse herfra med henblik på en fælles ikrafttrædelsesdato. Jf. Rammeaftalens bilag 2, kap. 6. kan taksterne undtagelsesvis ændres i indeværende regnskabsår som følge af lovændringer. Forretningsudvalget tolker afgørelsen i sagen som en lovændring. Referat DASSOS tog opfølgningen vedrørende advokatforløbet i Norddjurs Kommune til efterretning. Det blev besluttet, at kommunerne agerer ud fra individuelle vurderinger af ikrafttrædelsesdato for tilbagebetaling. 4.3 Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL. vedr. magtanvendelsesregler Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På baggrund af en sag fra Silkeborg Kommune, hvor Socialtilsyn Nord har givet påbud om at nedtage døralarmer i et botilbud, drøftede DASSOS i efteråret 2015 det principielle i oplevelsen af, at magtanvendelsesområdet visse steder ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. 18

19 Referat fra DASSOS DASSOS besluttede at sende en anmodning til KL om at løfte problematikken over for Social- og Indenrigsministeriet (DASSOS, , pkt. 8). Der gives en kort orientering om KL s tilbagemelding vedr. det igangsatte arbejde med at revidere magtanvendelsesreglerne. Desuden vedlægges afslag på Silkeborg Kommunes klage til Ankestyrelsen over påbuddet fra Socialtilsyn Nord. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 7: Henvendelse fra DASSOS til KL (nov. 2015) vedr. magtanvendelsesområdet Bilag 8: Afgørelse fra Ankestyrelsen til Silkeborg Kommune Sagsfremstilling DASSOS sendte den 19. november 2015 en henvendelse til KL, hvor der gøres opmærksom på kommunernes oplevelse af, at magtanvendelsesområdet visse steder ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. KL oplyser: At de på et møde i Social- og Indenrigsministeriet er blevet oplyst om, at der sættes et arbejde i gang omkring revision af reglerne om magtanvendelse i sammenhæng med Ministeriet for Sundhed og Ældres arbejde med en handlingsplan for demens. Arbejdet vil ikke kun berøre mennesker med demens, men alle målgrupper, som der foretages magtanvendelser overfor. DASSOS vil blive orienteret, når der sker nyt i sagen. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. 4.4 Opfølgning på DASSOS henvendelse til KL vedr. ansøgning om værgemål Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund DASSOS besluttede på møde den 18. maj 2015 (pkt. 11) at sende et notat til KL, der beskriver en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med ansøgning om økonomisk værgemål. Sagen er rejst af Ringkøbing-Skjern Kommune, der oplever at Statsforvaltningen har ændret praksis i forhold til vurderingen af behovet for værgemål. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning. Bilag Bilag 9: Henvendelse fra DASSOS til KL (maj 2016) om problematikker vedr. værgemål Sagsfremstilling DASSOS sendte den 19. maj 2015 en henvendelse til KL, hvor der gøres opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i forbindelse med ansøgning om økonomisk værgemål. 19

20 Referat fra DASSOS KL har videresendt henvendelsen fra DASSOS til Justitsministeriet den 26. maj Justitsministeriet svarede samme dag, at de er i gang med at se på sagen i dialog med bl.a. statsforvaltningen, Civilstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet. KL, Finansrådet og Danske Handicaporganisationer er i dialog med Justitsministeriet om en ændring af værgemålsreglerne (og/eller statsforvaltningens praksis), så borgerne kan modtage lovlig støtte til at kunne anvende NemID, hæve penge mv. DASSOS vil blive orienteret, når der sker nyt i sagen. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. 4.5 Møde i Dialogforum Midtjylland den 8. september 2016 Baggrund KKRs formandskab mødes 2-3 gange årligt med regionale repræsentanter for DDH og Skole og Forældre. På dagsordenen for næste møde er: 1. Præsentation og rundvisning på Egmonthøjskolen v/ Leder/formand på højskolen 2. Orientering om socialtilsynet v/ Ulla Bitsch 3. Orientering om metodeudvikling v/ Simon Østergaard Møller 4. De midtjyske kommuners fælles fokus pa anbragte børn og unges skolegang samt grundlaget for optagelse pa STU v/ Kenneth Koed Nielsen Indstilling At DASSOS tager dagsordenen til efterretning. Sagsfremstilling KKR Midtjyllands dialogforum på handicapområdet skal bidrage til åbenhed, vidensdeling og drøftelse mellem brugerorganisationerne og kommunerne om den tværkommunale indsats og tilbud på det specialiserede social- og undervisningsområde. Dialogforum Midtjylland er sammensat af formanden og næstformanden for KKR Midtjylland, samt repræsentanter for Danske handicaporganisationer og Skole og Samfund. For yderligere information om Dialogforum henvises til KKRs hjemmeside Referat Orienteringen blev taget til efterretning. 20

21 Referat fra DASSOS Punkter til næste møde 5.1 Punkter til næste møde i Forretningsudvalget Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Næste møde foregår i Forretningsudvalget den 5. oktober 2016 kl Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 21. september Indstilling At DASSOS tager den foreløbige sagsliste til efterretning. Sagsfremstilling Foreløbig sagsliste: Opfølgning på Stigning i kommunal medfinansiering pa psykiatriomra det (DASSOS, ) Tillægstakster, 1. kvartal 2016 Lov og cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi Drøftelse afledt af kapacitetsjusteringer på Kvindekrisecentre Evt. drøftelse af diskussionsoplæg vedr. forenklingsforslag til KD-net (jf. pkt. 3.2) Opsamling på fælles temadag mellem DASSOS og KOSU s forretningsudvalg den 3. juni 2016: Hvordan sikrer vi samspil og forankring på tværs af beskæftigelse, psykiatri og sundhed? Referat Orienteringen blev taget til efterretning. Den foreløbige sagsliste forventes suppleret med et punkt vedr. Permanentgørelse af psykologhjælp til kvinder i krisecentre 21

22 Referat fra DASSOS Evt. Inge-Lise Katballe fra Ikast-Brande Kommune går på pension den 1. oktober 2016 og takkede for et godt samarbejde i det tværkommunale samarbejde. Ligeledes takkede DASSOS-kredsen for samarbejdet. Der blev spurgt til, hvornår DASSOS vil blive forelagt en opsamling på takstudviklingen. Sekretariat for Rammeaftaler kan hertil oplyse: At ledelsesrapporterne i løbet af 2016 bliver leveret som tidligere år, dvs. som særskilte rapporteringer af hhv. takstudvikling (4/4 16), belægningsoversigt (4/4 16) og tillægstakster (5/10 16). Det er aftalt i takstgruppen, at tallene fremadrettet forsøges indberettet først på året, hvormed ledelsesrapporterne kan samles til én orientering, som kan blive forelagt DASSOS inden udgangen af 1. halvår. 22

23 Referat af DASSOS 23. august 2016 Bilagsoversigt Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Side Bilag 0: Referat af DASSOS møde den 18. maj Bilag 1a: Oplæg fra Socialtilsyn Midt, præsenteret for DASSOS den 23. august Bilag 1b: Notat vedr. takster og objektiv finansiering for Bilag 2a: Forhåndsorientering om forventet budgetudvidelse, Børnehus Midt Bilag 2b: Oplæg fra Børnehus Midt, præsenteret for DASSOS, den 23. august Bilag 3: Udkast til fælleskommunalt rammepapir på Voksenhandicapområdet Bilag 4: Opsamling på forenklingsforslag fra DASSOS Bilag 5: Organisering af den tværkommunale koordinering på det specialiserede socialområde Bilag 6: Forslag til mødeplan for DASSOS og Forretningsudvalget Bilag 7: Henvendelse fra DASSOS til KL vedr. lovgivning på magtanvendelsesområdet Bilag 8: Afgørelse fra Ankestyrelsen til Silkeborg Kommune Bilag 9: Henvendelse fra DASSOS til KL om problematikker i forbindelse med værgemål

24 Bilag 0 002

25 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Mødedato: 18. maj 2016 Mødetid: kl (fælles frokost efterfølgende) Mødested: Deltagere: Regionshuset i Viborg, B4 (2. sal) Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 25. maj 2016 Sagsbehandler: Gitte Graversen Tlf ggi@viborg.dk Jesper Thyrring Møller (formand) Søren Liner Christensen Helle Odde Poulsen Dorte Eastwood Hans Henrik F. Gaardsøe Helle Bro Inge-Lise Katballe Inge Marie Vestergaard Jette Lorenzen Karin Holland Jes Svenninggaard Lene Hornstrup Kenneth Koed Nielsen Lars Kristiansen Lars Kirkegaard Lotte Henriksen Poul Erik Poulsen Margrethe Vogt Thuesen Steinar E. Kristensen Steen Dall Hansen Maria Eeg Smidt Gitte Graversen Bjarne Hansen Hedensted Kommune Herning Kommune Region Midtjylland Silkeborg Kommune Viborg Kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Odder Kommune Horsens Kommune Favrskov Kommune Struer Kommune Norddjurs Kommune Skive Kommune Skanderborg Kommune Aarhus Kommune Lemvig Kommune Samsø Kommune Randers Kommune Hedensted Kommune Sekretariat for rammeaftaler Sekretariat for rammeaftaler økonomi(ref) Sekretariat for rammeaftaler Referat til møde i DASSOS den 18. maj Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller 003

26 Referat: Godkendt med bemærkning om at der på næste Forretningsudvalgsmøde kommer opfølgning fra Aarhus kommune vedrørende marginalpriserne på Børnehuset. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 25. januar 2016 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 25. januar 2016 (side 1) Referat: Godkendt 3. Metodecentret, udviklingsprojekt omkring Social integration. v/chefkonsulent og daglig leder i Metodecentret, Simon Østergaard Møller. DASSOS besluttede på møde den 10. november 2015, at igangsættes et nyt fælles metodeudviklings-projekt på handicapområdet. Derfor fremlagde Metodecentret den 4. april 2016 udkast til projektbeskrivelse for Forretningsudvalget. Forretningsudvalget noterede følgende: Formålet med dette projekt er både at undersøge mulighederne for at øge den sociale integration af borgere med handicap i botilbud samt at kommunerne og landsorganisationerne skal nærme sig hinanden om en fælles dagsorden, hvor økonomien ikke alene er omdrejningspunktet. Derfor skal der indledningsvist indarbejdes en overbygning på projektet, hvor et dialogforum med landsorganisationerne beskrives og konkretiseres med henblik på få sat den fælles dagsorden mellem kommunerne og organisationer. Denne del er vigtigt for at kommunernes gode hensigter med projektet ikke efterfølgende bliver problematiseret og dermed bremses inden den reelt er kommet i gang. De relevante landsorganisationer skal her identificeres. Forretningsudvalget anbefaler endvidere en sammenskrivning af fase 1 og 2, således der indgår konkrete handlinger i den nye 1 fase. Der skal fortsat identificeres to bosteder, der kan indgå i pilotprojektet. Dette indarbejdes i dagsordenen til DASSOS-møde den 18. maj 2016, således DASSOS forud for mødet har mulighed for at overveje muligheder i eget regi. Der skal indarbejdes en overordnet tidsplan. Økonomien i projektet er endnu ikke godkendt. Metodecentret undersøger, om ovenstående kan indeholdes i den skitserede økonomiske ramme. Der indstilles: - DASSOS drøfter udkast til projektbeskrivelse fra Metodecentret, herunder mulige bosteder til projektet på baggrund af overvejelser heraf i egen kommune

27 Bilag: - Bilag 2. Metodecentret, Social integration, projektbeskrivelse (side 17) Referat: Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at øge den sociale integration af borgere med handicap i botilbud samt at kommunerne og landsorganisationerne skal nærme sig hinanden om en fælles dagsorden, hvor integrationen og bevægelsen er omdrejningspunktet med inden for den økonomi der nu er, frem for en kamp om økonomien. Chefkonsulent fra Metodecenteret, Simon Østergaard Møller, fremlagde de ændringer som der var blevet indarbejdet i projektets, efter ønsker på forretningsudvalgsmødet den 4. april DASSOS anbefalede at man i Metodecenteret satte skarpere mål på metoderne således der, når resultatet af projektet foreligger, fremgår et resultat og en effekt af projektet, og i højere grad er målrettet det enkelte tilbud. DASSOS godkendte projektet samt den overordnede tidsplan og økonomi er opstart inden sommerferien og forventet færdigbehandlet start De to tilbud som er med i projektet er følgende: Marienberg, Holstebro Kommune Kastaniebo, Randers Kommune 4. Socialtilsyn Midt, hovedkonklusioner fra årsrapport. Ulla B. Andersen og Simon Østerbøg Foldager fra Socialtilsyn Midt deltager ved behandling af punktet. A. Hovedkonklusioner fra årsrapport. Jf. bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område, skal konklusionerne fra Socialtilsynets seneste årsrapport indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet. Det er aftalt med Socialtilsyn Midt, at drøftelserne omkring finansieringen af Socialtilsynet, der skal ske i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen for det kommende år, sker på DASSOS-mødet i august. Dels for at Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune kan få lejlighed til at drøfte budgetforslaget på deres planlagte møde i juni inden drøftelse i DAS- SOS-regi og dels for at fastholde fokus på hovedkonklusionerne i årsrapporten. Der indstilles: - På baggrund af oplæg fra Socialtilsyn Midt drøftes hovedkonklusionerne i årsrapporten med henblik på indarbejdelse i rammeaftalens Udviklingsstrategi. Bilag: - Bilag 3. Socialtilsyn Midt, Årsrapport 2015 hovedpointer (side 31)

28 Referat: Tilsynschef Ulla B. Andersen fremlagde hovedkonklusionerne fra Socialtilsyn Midts Årsrapport Oplægget til denne gennemgang udsendes sammen med referatet. Emnerne i Årsrapporten er udvalgt på tværs af landet, og var følgende: Status 2015 Kvaliteten i tilbud og plejefamilier Den gode dialog Godkendelse af familier Generelt ligger Region Midtjylland i den høje ende og scorer højt på en god kvalitet i tilbuddene og plejefamilierne. Scorerne måles ud fra medarbejdernes vurderinger på de enkelte tilbud. Herunder drøftede DASSOS dataproblematikken, da der er en menneskelig faktor i målingerne. Der bliver ikke målt på de samme ting over årene, og dermed ikke muligt at sammenligne tallene over årene og mellem kommunerne og regionerne. DASSOS spurgte tilsynet til om de ville overveje om der kunne indarbejdes vurderinger af Socialtilsynet selv, fx i lighed med den pointgivning tilbuddene mv. får, i forhold til den gode dialog. Dette har Socialtilsynet taget med videre i fremtidige Årsrapporter, hvis muligt. B. Egenbetaling I Region Midtjylland har parterne indtil videre anvendt et netto-takstprincip. Det betyder, at taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for husleje, kost og lignende. Socialtilsyn Midt har anfægtet lovligheden i den nuværende praksis, men tilkendegav på DASSOS-møde den 25. januar 2016, at Socialtilsyn Midt er bekendt med, at der pågår drøftelser mellem KL og Socialministeriet om ændring af bekendtgørelse vedrørende egenbetaling. Socialtilsyn Midt har derfor godkendt budgettet for 2016 med den bemærkning, at tilbuddet skal indrette sin praksis vedrørende borgernes egenbetaling, så der fremadrettet er overensstemmelse med lovgivningen. Nyt fra KL: KL har i en meddelelse til Sekretariat for rammeaftaler skrevet følgende: Ministeriet har for nyligt meldt foreløbigt tilbage, at arbejdet vedr. bekendtgørelsen er forsinket grundet udskiftning af personale flere gange i processen. På den baggrund vurderer ministeriet, at det ikke kan nås at få lavet nye regler, der kan offentliggøres på et tidspunkt, der gør det muligt, at få dem med for rammeaftalen for KL har svaret at det er kritisk, at der ikke bliver taget hånd om de udfordringer, som ministeriet selv har erkendt ift. deres eget regelsæt. Indtil der kommer nye regler må KL anbefale, at man retter ind efter de eksisterende regler. Ovenstående budskab vil fremgå af KL s budgetvejledningsskrivelse, som forventes offentliggjort i uge 7. Forretningsudvalgsmøde den 4. april 2016: Forretningsudvalget drøftede på møde den 4. april sagen vedr. borgerens egenbetaling. Forretningsudvalget anser fortsat netto-takstprincippet som det mest hensigtsmæssige og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk

29 På mødet informerede Randers Kommune om en tilsynsrapport fra den 29. marts 2016, hvoraf det umiddelbart tolkes således, at hvis alle midtjyske driftsherre er enige om fremgangsmåden, kan den hidtidige praksis med netto-takstprincip bibeholdes. Heraf fremgår det at: Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets budget ikke må indeholde borgernes egenbetaling, som i stedet er en del af den samlede opholdstakst. Hvis driftsherrekommunen har uddelegeret myndighedsopgaven omkring borgernes egenbetaling vedrørende driftsherrekommunens egne borgere til tilbuddet, må administrationsomkostninger i forbindelse hermed ikke indgå i budgettet. Der indstilles: - DASSOS drøfter sagen med Socialtilsyn Midt Referat: Socialtilsynet bekræfter, at de afventer udfaldet af den processen som i øjeblikket er i gang omkring egenbetaling mellem KL og Socialministeriet. De vil derfor fortsat godkende tilbud med budgetter der indeholder egenbetaling. Socialtilsynet bekræfter dog, at det ikke er en løsning på langsigt, og hvis processen trækker i langdrag bliver de evt. nød til, at ændre denne procedure. Der blev fremlagt, at enkelte revisorer for kommunerne ligeledes havde påpeget problematikken i opkrævning efter Bruttotakstprincippet. Informationen herom sendes til Socialtilsynet. DASSOS besluttede, at de fortsat anser Forretningsudvalgets anbefaling om, at man fortsat benytter nettotakstprincippet for gældende, indtil evt. nye udmeldinger fremkommer. C. Private tilbud med driftsoverenskomst KL henvendte sig den 22. januar 2016 til landets 5 Rammeaftalesekretariater for at få en melding på, hvorvidt kommunerne umiddelbart kan støtte, at KL går efter en løsning, som fuldt ud sidestiller private tilbud med driftsoverenskomst med offentlige tilbud. Baggrunden herfor var, at KL igennem en længere periode havde drøftet spørgsmålet om status for private tilbud med driftsoverenskomst (med en kommune/region) med Socialministeriet. Sekretariat for rammeaftaler rundsendte spørgsmålet til Forretningsudvalget og herfra var meldingen: KL skal helt klart gå efter en løsning hvor der i forhold til rammeaftalen sker ligestilling mellem private og selvejende tilbud med driftsoverenskomst og offentlige tilbud. KL har efterfølgende orienteret om, at: Vedr. tilbud med driftsoverenskomst er tilbagemeldingen fra Ministeriet, at private tilbud ikke automatisk kan skrives ind i rammeaftalen. At det indgår i rammeaftalen skal skrives ind i det enkelte tilbuds driftsoverenskomst efter aftale med det enkelte tilbud. Det vil konkret sige, at hvis kommuner/region skriver ind i de selvejende tilbuds driftsoverenskomster, at de er en del af kommunens/regionens tilbud, kan de bevare deres nuværende status. Ellers er de private, og kan ikke være med i rammeaftalen. På den måde vil de selvejende også kunne vedblive at følge offentlige regler (altså med over- og underskudsberegning, uden moms, med benyttelse af offentligt budgetskema, og uden særligt pålæg om revisionskontrol ud over den almindelige kommunale revision)

30 Der indstilles: - Til efterretning Referat: Sekretariat for rammeaftaler vil undersøge sagen hos KL og hører efter en om der er en mulighed for at tilbuddene sidestilles. Sekretariatet melder en status på sagen tilbage på næste møde i august. D. Opdeling af tilbud på Tilbudsportalen, jf. vejledning om socialtilsyn punkt 28 Af punkt 28 fremgår følgende: Det er, jf. lovens forarbejder, en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger i forhold til lov om socialtilsyn, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. Det vil dermed ikke være tilstrækkeligt for at skulle behandles som ét tilbud med flere afdelinger i forhold til lov om socialtilsyn, at driftsherren er den samme, hvis der ikke samtidig består et reelt samarbejde mellem afdelingerne om at levere tilbuddets ydelser. Socialtilsyn Midt vurderer, at nogle af de tilbud som pt. fremgår på Tilbudsportalen som ét tilbud bør opdeles i to eller flere. Det er vigtigt at understrege, at det handler om en opdeling på Tilbudsportalen og ikke den organisatoriske opbygning af tilbud / centre. På dialogmøderne i efteråret 2015 nævnte Socialtilsyn Midt for alle kommuner, at de ville gå i gang med denne opgave i løbet af På DASSOS-mødet gives en kort orientering, med henblik på at tage en individuel drøftelse med hver kommune på efterårets dialogmøder. Der indstilles: - Til drøftelse. Bilag: - Bilag 4. Notat vedr. opdeling af tilbud på Tilbudsportalen (afventer) Referat: Det er Socialtilsynets vurdering, at der i Region Midtjylland er omkring steder hvor Tilsyn Midt forventer at tage en snak med kommunerne omkring en evt. opdeling. Tilsynet kommer et overslag over økonomien på denne opdeling. Tilsynet kunne i samme omgang fortælle at de som lovet har lavet en reduktion i deres eget budget på 3%. 5. Rammeaftale 2017 v/jesper Thyrring Møller Rammeaftale 2017 er opdelt i en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomidel (Styringsaftalen). De skal begge være fastlagt senest den 15. oktober Rammeaftale 2017 behandles på KD-Net møde den 27. maj og på KKR-møde den 16. juni. Efter behandling i KKR udsendes Rammeaftale 2017 til godkendelse i kommuner og region

31 DASSOS drøftede på møde den 25. januar 2016 pejlemærker for Rammeaftale KD-Net drøftede pejlemærker den 22. januar og KKR den 8. februar. Styringsaftalen og Udviklingsstrategien behandles her adskilt om end de fremsendes i ét samlet dokument. Forretningsudvalget vil fungere som sparringsgruppe for Sekretariat for rammeaftaler i det omfang rettelserne nødvendiggør dette. A. Udviklingsstrategien Kapitel 2.4. Samarbejde med Socialtilsyn Midt Jf. dagsordenspunkt 4 - konklusionerne fra Socialtilsyn Midt s årsrapport skal indgå i drøftelserne om Udviklingsstrategien. Kapitel 3. Fokus- og udviklingsområder DASSOS drøftede på møde den 25. januar 2016 fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi DASSOS besluttede at pege på følgende fokus- og udviklingsområder: - Kommunikationsområdet - Voksenhandicap (rammepapir for KKR-målsætning) - Fælles metodeudvikling- og anvendelse Vedr. Voksenhandicap - rammepapir for KKR-målsætningen: Styregruppen for udarbejdelse af rammepapir på Voksenhandicapområdet præsenterer DASSOS for udkast på møde den 23. august og efterfølgende KKR den 13. september Efterfølgende indarbejdes rammepapiret i Rammeaftale 2017, jf. kommissorium godkendt på Forretningsudvalgsmøde den 4. april Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Jf. bekendtgørelsen om rammeaftaler på det sociale område, skal overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud indgå i Udviklingsstrategien. Til det formål vedlægges endvidere belægningsoversigt, kvartal 2015, som Forretningsudvalget fik eftersendt med referatet fra møde den 4. april 2016 samt kommuner og regions overvejelser om tilbudsvifte. Sekretariat for rammeaftaler har indhentet oplysningerne via de kommunale indberetninger fra de 19 midtjyske kommuner. Kapitel 5. Centrale Udmeldinger Bekendtgørelsen om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde giver som bekendt Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor de finder behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Der indføres på den baggrund krav om, at kommunalbestyrelserne skal behandle og afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen i Rammeaftalens Udviklingsstrategi. Til behandling i Udviklingsstrategi 2017 udmeldte Socialstyrelsen pr. 1. november 2015 en Central Udmeldinger vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser. Sekretariat for rammeaftaler har indhentet oplysningerne i de enkelte kommuner og hos de enkelte tilbud via spørgeskemaer og udarbejdet vedhæftet afrapporteringer - med sparring fra den faglige følgegruppe (formand, Jette Lorentzen, Odder Kommune). Afrapporteringen er godkendt af den faglige følgegruppe inden fremsendelse til DASSOS. Kapitel 6. Fokus på de sikrede institutioner 7 009

32 Kapitlet er identisk i hver af landets fem Rammeaftaler. Kommuner og regioner har på tværs af landet i de to seneste rammeaftaler sat fokus på tværgående koordination og udvikling af de sikrede institutioner. Der er på den baggrund gennemført en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Kapitel 7. Specialundervisningsområdet Oplysningerne er indhentet i de kommunale indberetninger, jf. kapitel 4. Da Kommunikationsområdet indgår som et særligt fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale 2017, har de kommunale indberetninger indeholdt spørgsmål specifikt på kommunernes brug og vurdering af Kommunikationscentrene beliggende i den midtjyske region. Der indstilles: - DASSOS godkender Udviklingsstrategi 2017 med henblik på behandling i Kd.-net den 27/5 og KKR den 16/6: - herunder særskilt afrapporteringerne vedr. den Centrale Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser (v/ direktør, Jette Lorentzen, Odder Kommune) - DASSOS godkender kommuner/regions overvejelser om tilbudsviften 2017, jf. bilag 6. Bilag: - Bilag 5. Udkast til Rammeaftale 2017 (side 41) Udkast til Udviklingsstrategiens bilag 1 7 findes på følgende link: Konkret drejer det sig om følgende bilag: 1. Målgruppedefinition i Rammeaftale Udviklingsplan for Sølund, Udviklingsplan, Region Midtjylland, 2017 Specialområde Socialpsykiatri Voksne samt Specialområde Autisme 4. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger (20/5 på hjemmesiden) 5. Organisering på det specialiserede socialområde 6. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region 7. Central Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser - Bilag 6. Central Udmelding, borger med svære spiseforstyrrelser (side 82) - Bilag 7. Overvejelser om tilbudsviften, 2017, tendenser samt forebyggende foranstalt. (side 101) - Bilag 8. Belægningsoversigt, kvartal 2015 (side 117) Referat: Udviklingsstrategien blev kort gennemgået og godkendt. DASSOS besluttede at der fortsat skal være et fokuspunkt omkring den centrale udmelding for spiseforstyrrelser. Der har i alle 19 kommuner været en stigning i antal borgere med spiseforstyrrelser. Kommunerne og regionen mangler en fælles forståelse for de barrierer der rammer borgere med denne lidelse. B. Styringsaftalen Sekretariat for rammeaftale og Takstgruppen har i samarbejde udarbejdet udkast til Styringsaftale Heri indgår KKR s beslutning fra møde den 20. april 2015: Der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden , med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i

33 Væsentlige ændringer Opgørelse af over- og underskud Med den nye bekendtgørelse for beregning af takster, er der sket en væsentlig ændring i hvordan over- og underskud skal opgøres og overføres fremadrettet. Fremadrettet vil der ikke være akkumulerede over- og underskud men i stedet være mulighed for at lave en hensættelse af dele eller af hele overskuddet op til 5%. Underskud op til 5% kan ikke indregne i taksterne, men skal i stedet dækkes via effektivisering eller af tidligere overskud for driftsherrens samlede drift. Over og underskud på mere end 5% skal indregnes i taksten 2 år efter. Reglerne gælder fra , hvorfor akkumulerede over- og underskud, der er opsparet i de enkelte tilbud fra , nulstilles. Det vil sige et overskud tilgår driftsherren og et underskud betales af driftsherren. Der indstilles: - DASSOS godkender Styringsaftale 2017 med henblik på behandling i Kd.-net den 27/5 og KKR den 16/6: Bilag: - Se igen bilag 5. Udkast til Rammeaftale 2017 Udkast til Styringsaftalens bilag 2 findes på følgende link (pr. 13/5): Konkret drejer det sig om bilag vedr.: - Omkostningsberegning og betalingsmodeller samt abonnementsordninger Bemærk: Udkast til Styringsaftalens bilag 1 (Takster 2017) samt bilag 3 (Oversigt over antal pladser omfattet af rammeaftalen) udarbejdes som altid efter indberetning til takstfilen ultimo året Referat: DASSOS præciserede, at hvis der sker en takststigning grundet tilbagebetaling at ledsagelse under ferie, skal beregningen af takstudviklingen ikke berøres heraf. Tabel 9.1 i Styringsaftalen tages ud, da der først kommer tal sidst på året. DASSOS godkendt styringsaftalen med ros til sammenfatningen. 6. Rotation i Forretningsudvalget v/jesper Thyrring Møller Jf. beslutning på DASSOS-møde den 25. januar 2016 har Sekretariat for rammeaftaler rundsendt en forespørgsel i DASSOS-kredsen med henblik på rotation i Forretningsudvalget. Handicap- og Psykiatrichef i Silkeborg Kommune, Dorte Eastwood, har valgt at udtræde af Forretningsudvalget. Ingen andre DASSOS-medlemmer har ytret ønske om at indtræde i Forretningsudvalget

34 Forretningsudvalget foreslår som følge heraf, at Forretningsudvalget reduceres med én plads hvorved Forretningsudvalget antalsmæssigt også kommer på samme niveau, som i perioden Der indstilles: - Til godkendelse Referat: Dorthe Eastwood fra Silkeborg Kommune har i overensstemmelse med rotationsprincippet trukket sig fra Forretningsudvalget. Der er ingen andre der ønsket at stillet op til Forretningsudvalget, hvorfor Forretningsudvalget er blevet reduceret med en plads. Dette betyder at Forretningsudvalgets antal nu er på niveau med tidligere perioder. Det bemærkes, at DASSOS har besluttet, at det rotationsprincip som er ift. Forretningsudvalget bør efterleves. DASSOS godendte reduktionen. 7. Voksenpsykiatri, opfølgning på rammepapir v/jesper Thyrring Møller I regi af Rammeaftale 2015 og 2016 har de midtjyske kommuner og regionen udpeget socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Desuden har kommunerne i 2013 udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger, hvoraf den fjerde målsætning indebærer at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. For at omsætte den fjerde KKR-målsætning i praksis har kommunerne i fællesskab udarbejdet et rammepapir, som er fælles for social- og sundhedsområdet. Som opfølgning på rammepapiret besluttede DASSOS på møde den 10. november 2015, at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse i alle kommuner ifht. den enkelte kommunes arbejde med de bærende principper i indsatsen samt de fire fælles tiltag for kommunerne for at sikre en sammenhængende indsats (Samarbejde, Mestring, Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte, Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfundet). Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet undersøgelse, der skal danne grundlag for en drøftelse i henholdsvis KOSU og DASSOS. På baggrund heraf udarbejdes et kort notat, der opsummerer opfølgningen på tværs af kommuner. Der indstilles: - DASSOS drøfter opfølgning på KKR-målsætningerne på voksenpsykiatriområdet med afsæt i vedhæftet undersøgelse. Såfremt undersøgelsen kan godkendes vil hovedpunkterne blive opsummeret sammen med drøftelsen i KOSU, med henblik på fremsendelse til KKR. Bilag: - Bilag 9. Opfølgning, KKR-målsætning, voksenpsykiatriområdet. (side 142) - Bilag 10. Rammepapir, voksenpsykiatri (side 151) Referat: DASSOS drøftede punktet og godkendte afrapporteringen. Hovedpunkterne sendes til drøftelse i KOSU den 3. juni og derefter videre til KKR

35 DASSOS fastslog, at der for fremtiden skal forsøges at lave præcise målsætninger, og fremadrettet se mere på effektmål eller procesmål, således der kan skabes resultater for borgerne. Der skal stræbes efter et enstrenget målesystem frem mod de 2020 mål som kommunerne skal leve op til. DASSOS besluttede endvidere, at bringe afrapporteringen omkring borgere med spiseforstyrrelser videre til KOSU 3. juni. 8. Stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet v/søren L. Christensen, Herning Kommune. Herning Kommune kan konstatere en stigning i den kommunale medfinansiering på psykiatriområdet. Sekretariat for rammeaftaler har fået udarbejdet vedhæftet udtræk fra esundhed.dk. Heraf fremgår det, at der har været en samlet stigning på den kommunale medfinansiering på 30 % i perioden for de 19 midtjyske kommuner. Indførslen af udredningsretten kan muligvis have en indvirkning på stigningen. Tallene er kommunefordelt i vedhæftet excelark på henholdsvis økonomi, antal ydelser og antal udskrivninger. Det bemærkes, at udgiften kan være forankret forskelligt fra kommune til kommune - i henholdsvis sundhedsregi eller i regi af det sociale område. Der indstilles: - DASSOS drøfter emnet med henblik på at beslutte, om der skal igangsættes et arbejde med få afdækket årsagerne til stigningen og efterfølgende drøftet mulige løsninger i samarbejde med Regionen Bilag: - Bilag 11. Kommunal medfinansiering, psykiatri, (side 160) Referat: DASSOS drøftede punktet og besluttede at igangsætte en analyse. Sekretariatet for rammeaftaler tager initiativ hertil, i samarbejde med PLO og Region Midtjylland. Endvidere bringes det videre til fællesmøde med KOSU den 3. juni. Punktet dagsordenssættes på næste møde i FU som er i august hvor der vil være en orientering omkring udviklingen i dette. 9. Ledsagelse under ferie fremadrettet. v/lotte Henriksen Forretningsudvalget drøftede på møde den 4. april 2016 et forslag fra Favrskov Kommune omkring håndtering af afgørelsen vedr. ledsagelse på ferie. Aarhus Kommune stiller i den forbindelse forslag om, at DASSOS drøfter sagen i et fremadrettet perspektiv, herunder en gensidig orientering omkring: - hvordan kommunerne fremadrettet tilrettelægger ledsagelse af handicappede under ferie. - hvordan er de handicappedes muligheder for at komme på ferie - er der politisk taget stilling til spørgsmålet - hvad er de økonomiske konsekvenser Baggrund: Favrskov Kommune har efter aftale med KL i februar meddelt Statsforvaltningen følgende:

36 Favrskov Kommune vil hurtigst muligt sørge for at tilbagebetale de opkrævede beløb for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober Den 3 årige forældelsesfrist løber fra forfaldstidspunktet, som er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Idet tilbagebetalingsforpligtelsen først blev fastslået ved Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 anses dette for forfaldstidspunktet og forældelsesfristen for at løbe fra denne dag. Det vil sige, at Favrskov Kommune af egen drift vil finde frem til alle opkrævninger til beboerne for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober 2014 (i praksis indtil september 2013, hvor praksis for opkrævning ophørte) og betale de berørte beboere beløbene tilbage. Direktør i Favrskov Kommune, Kate Bøgh, oplyser endvidere, at Statsforvaltningen telefonisk har oplyst, at de har taget ovenstående svar til efterretning og lukket sagen. Favrskov Kommune er derfor gået i gang med at tilbagebetale de uberettiget opkrævede beløb ud fra ovennævnte principper. Forslag til behandling i Forretningsudvalget: Botilbuddene tilbagebetaler de uberettigede beløb der er opkrævet hos beboerne i henhold til de principper, som Favrskov Kommune har redegjort for i svar til Statsforvaltningen. Det vil kunne medfører et merforbrug på botilbuddene i Dette merforbrug skal reguleres efter de indgåede aftaler, hvilket for nogle botilbuds vedkommende kan betyde, at der skal ske en mindre regulering af taksterne for Referat fra møde i Forretningsudvalget den 4. april 2016: Forretningsudvalget støtter det skitserede forslag fra Favrskov Kommune dog med forbehold for forfaldstidspunktet den 2. oktober Velfærdsdirektør i Norddjurs Kommune, Kenneth Koed Nielsen oplyser, at Norddjurs Kommune har sat en advokat på sagen med henblik på at få ikrafttrædelsesdatoen verificeret. Forretningsudvalget vil afvente en udtalelse herfra med henblik på en fælles ikrafttrædelsesdato. Jf. Rammeaftalens bilag 2, kap. 6. kan taksterne undtagelsesvis ændres i indeværende regnskabsår som følge af lovændringer. Forretningsudvalget tolker afgørelsen i sagen som en lovændring. Der indstilles: - DASSOS beslutter fælles forfaldstidspunkt - hvis muligt på nuværende tidspunkt. - DASSOS drøfter sagen i et fremadrettet perspektiv med udgangspunkt i ovenstående Referat: DASSOS besluttede at afvente det advokatsvar som Norddjurs Kommune venter på. Norddjurs Kommune melder svaret tilbage til Sekretariatet nå det foreligger, som herefter sørger for at skriver ud til DASSOS omkring konklusionen på en fælles forfaldstid. Lotte Henriksen orienterede om, at Aarhus Kommune vil give ledsagelse under ferie, og at dette vil ligge ud over takstaftalen i rammeaftalen

37 10. Fælleskommunal kompetenceudvikling vedr. neurogen dysfagi Siden januar 2012 har kommunerne arbejdet med et fælles projekt på hjerneskadeområdet finansieret af en puljebevilling fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projektet blev officielt afsluttet pr. 31. december 2014, men da kommunerne havde et samlet restbeløb på ca kr. godkendte ministeriet, at beløbet blev overflyttet til et samarbejdsprojekt mellem kommunerne og Regionshospitalet Hammel Neurocenter (HRN) vedrørende kompetenceudvikling af kommunale ergoterapeuter inden for dysfagi (problemer med at spise/synke efter f.eks. en apopleksi). Den 12. januar 2015 blev DASSOS orienteret om, at en styregruppe med deltagelse fra Randers, Favrskov, Horsens og Aarhus Kommune, RHN samt Sekretariatet for rammeaftaler har drøftet mulighederne for at styrke kompetenceudviklingen inden for dysfagi-området. Formålet med styregruppens arbejde var at etablere et udviklingssamarbejde i forhold til at designe et kortere uddannelsesforløb for kommunale medarbejdere inden for dysfagi-området. Uddannelsesforløbet skulle målrettes den kommunale kontekst samt være designet således, at de medarbejdere, som har deltaget på uddannelsesforløbet, bliver i stand til at guide og oplære plejepersonale i egen kommune i forhold til at screene for dysfagi. I perioden august 2015 december 2015 har 40 kommunale ergoterapeuter gennemført projektets kompetenceudviklingsforløb på RHN og dermed fået kompetencer til at identificere og umiddelbart afhjælpe synke-spise problemer hos borgere med neurogen dysfagi samt henvise til andre professionelle, når det er påkrævet. På møde den 13. januar 2016 konkluderede styregruppen, at de tværfaglige kompetencer er øget og at det fælleskommunale fokus på dysfagi er styrket, idet deltagerne har fået nogle validerede redskaber, som giver mening at anvende i en kommunal konktekst. DASSOS blev orienteret herom på mail den 8. februar 2016, herunder vedhæftet artikel. Det er styregruppens vurdering, at projektsamarbejdet danner et godt grundlag for den videre kompetenceudvikling i forhold til håndteringen af neurogen dysfagi i kommunerne. Samtidig er det Styregruppens vurdering, at det vil være økonomisk og fagligt hensigtsmæssigt, at bygge videre på det uddannelsesfundament, der allerede er blevet etableret. Da der fortsat opleves et stort behov for supplerende uddannelse inden for neurogen dysfagi i kommunerne, bakker Styregruppen og de kommuner, der er med i styregruppen, op omkring udviklingen af en bæredygtig udgave af forløbet i fremtiden. Styregruppen og kommunerne heri anbefaler således DASSOS, at drøfter muligheden for at etablere et bæredygtigt uddannelsesforløb i region Midtjylland. Det vil i praksis indbefatte, at kommunerne tilkendegiver deres interesse for uddannelsen. Såfremt dette er tilfældet, vil RHN udbyde flere af nævnte uddannelsespladser, hvor kommunerne efterfølgende køber pladser efter behov. Kommunerne er ikke forpligtiget til at købe et bestemt antal pladser, men RHN har brug for en tilkendegivelse om hvorvidt interessen er tilstede. KOSU orienteres efterfølgende. Der indstilles: - At DASSOS drøfter mulighederne for at etablere et bæredygtigt uddannelsesforløb fremadrettet i region Midtjylland. HRN orienteres om udfaldet heraf. Bilag: - Bilag 12. Evaluering af fælles kompetenceudvikling vedr. dysfagi (side 164)

38 - Bilag 13. Fælles indsats mod udbredt lidelse, dysfagi (side 171) - Uddannelsesbeskrivelse, projektbeskrivelse og uddybende faglig evaluering kan findes på Sekretariatet for rammeaftalers hjemmeside: Referat: Kommunerne er interesseret i den forestående kompetenceudvikling. Der var derfor opbakning fra DASSOS til at benytte uddannelsesforløbet i region Midtjylland. HRN orienteres omkring denne beslutning af sekretariatet. 11. Problematik i forhold til ansøgning om værgemål v/inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune ansøger om værgemål ift. økonomiske forhold for de borgere, som på grund af lavt psykisk funktionsniveau, ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt og indgå bindende aftaler eller afgive fuldmagter vedr. økonomi. Ringkøbing-Skjern Kommune oplever, at når kommunen eller en pårørende har ansøgt om økonomisk værgemål for en borger, ringer en medarbejder fra Statsforvaltningen til afsender af ansøgningen. Medarbejderen fra Statsforvaltningen henstiller i samtalen til, at værgemålsansøgningen trækkes tilbage, da Statsforvaltningen umiddelbart ikke vurderer, at der er et behov for værgemålet. Ringkøbing Skjern Kommune oplever nu, at Statsforvaltningen har ændret praksis ift. vurderingen af behovet for værgemål. Indtil slutningen af marts i år har Statsforvaltningen truffet afgørelse om iværksættelse af økonomiske værgemål for de borgere, der er ansøgt for. Nu er Ringkøbing-Skjern Kommune imidlertid begyndt at få afslag på ansøgningerne med en begrundelse om manglende behov. Der indstilles: - At DASSOS forelægger denne problematik for KL med det formål, at der bliver overensstemmelse mellem de retningslinjer som Social- og Indenrigsministeriet samt Socialstyrelsen udstikker og Statsforvaltningens praksis. Bilag: - Bilag 14. Problematik, ansøgning om økonomisk værgemål (side 175) Referat: DASSOS besluttede at sende en notat til KL omkring problematikken. Silkeborg Kommune tilbød at udarbejde et udkast til dette brev. Sekretariatet sørger for at fremsende det på vegne af DASSOS. 12. Lukning af Familiecentret Nordlyset, Herning Kommune Herning kommune påtænker at lukke tilbuddet Familiecentret Nordlyset i Vildbjerg. Årsagen er vigende efterspørgsel pga. kommunerne i højere grad lave hjemmebaserede og ambulante tilbud til småørnsfamilier

39 Nordlys tilbyder undersøgelser og familiebehandling til småbørnsfamilier, hvor forældrene er præget af sociale og psykiske vanskeligheder og/eller misbrugs- og psykiatriproblemer. Familier med anden etnisk baggrund og familier med behov for et alternativ til fængselsafsoning samt familier i krise kan også være inden for målgruppen. Målgruppen af børn er 0-6- årige og evt. søskende, hvor problematikken er tilknytnings- og relationsforstyrrelser, eller hvor risikoen herfor er til stede. Nordlys har 8 pladser. Herning kommune påtænker at lukke tilbuddet af tre grunde: 1) tilbuddet matcher ikke vores (og mange andre kommuners) tankegang og strategi om flere ambulante og hjemmebaserede indsatser til småbørnsfamilier. 2) tilbuddet bruges i højere grad til udredning og dokumentationsarbejde i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser og overvejelser om anbringelser uden for hjemmet. Opgaverne er skredet fra den terapeutiske og pædagogiske indsats som Nordlysets grundide bygger på. 3) Det er vanskeligt at opretholde en rentabel drift pga. vigende efterspørgsel Herning Kommune kan konstatere, at andre kommuner også i højere grad laver hjemmebaserede og ambulante tilbud til småbørnsfamilier og derfor er Nordlysets oprindelige grundlag blevet mindre aktuelt. Skredet i opgavernes karakter har givet personale- og ledelsesmæssige udfordringer og er det nødvendig at tage stilling til Nordlysets fremtid. Ud fra Herning Kommunes (og mange andre kommuners) mindset og foranstaltningsmønster vil Nordlyset ikke kunne drives på det oprindelige grundlag. Indskrevne borgere skal naturligvis færdigbehandles eller overflyttes til andre tilbud i samråd med rådgiverne således borgerne ikke lider unødig overlast i forbindelse med lukningen. Herning Kommune ønsker Nordlyset afviklet inden udgangen af Herning kommunes Børn- og Familieudvalg tager stilling til lukningen på deres udvalgsmøde 8. juni. Her vil DASSOS tilbagemelding blive vedlagt dagsordenen. Der indstilles: - Til godkendelse Referat: Godkendt. 13. Kapacitetsjusteringer vedr. Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland Himmelbjerggården På grund af svigtende belægning (pt. anvendes 12 døgnpladser af Himmelbjerggårdens 30 døgnpladser) samt utidssvarende bygninger ønsker administrationen i Region Midtjylland, at indstille til regionsrådets beslutning på møde den 25. maj 2016, at afvikle Specialområde Børn og Unges aktiviteter beliggende i Skanderborg Kommune (Himmelbjerggården) senest primo 2017 således, at specialområdets samlede kapacitet reduceres med antallet af døgnpladser for børn og unge på Himmelbjerggården (30 døgnpladser etableret efter lov om social service 67, stk.2). Samtidig opsiges driftsoverenskomsten med Skanderborg Kommune om driften af den interne skole på Himmelbjerggården, således at kapaciteten med interne skolepladser reduceres med 30. Specialområdets målgruppe er:

40 Børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser, herunder komplekse sjældne diagnoser og komplekse hjerneskader. Børn og unge, som har været udsat for omsorgssvigt, har tilknytningsforstyrrelser og udviser sociale-, emotionelle- og adfærdsmæssige vanskeligheder, herunder et kognitivt ujævnt funktionsniveau. Børn og unge med specifikke indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser. Børn og unge, der har en ritualiseret og/eller en tvangspræget adfærd. Specialområdet har hovedkontor i Aarhus Kommune og aktiviteter beliggende i Norddjurs Kommune, Skanderborg Kommune, Aarhus Kommune, Hedensted Kommune, Viborg Kommune samt Holstebro Kommune. Specialområdet har p.t. 136 døgnpladser til børn og unge (lov om social service 67), 16 midlertidige botilbudspladser til unge voksne (lov om social service 107), 14 dagpladser til børn og unge (lov om social service 32 og 36), 8 dagpladser som kompensation for manglende kommunalt dagtilbud, 42 pladser i interne skoler, som drives på drives på baggrund af driftsoverenskomster med beliggenhedskommuner. Der været arbejdet i flere omgange med en genopretning af Himmelbjerggårdens økonomi og med at få skabt de nødvendige forudsætninger for sikker og rentabel drift på Himmelbjerggården. Desværre uden den ønskede effekt. Det er vurderingen, at fremtidsudsigterne også er for usikre. Prognosen for 2016 er, at Himmelbjerggården ved fortsat drift vil give et underskud i størrelsesordenen 7 mio. kr. En opdatering af Himmelbjerggårdens bygninger til tidssvarende standarder energimæssigt, sikkerhedsmæssigt m.v. vil endvidere kræve betydelige nyinvesteringer. Ultimo april 2016 er der indskrevet 12 døgnanbragte børn og unge, hvoraf to er planlagt udskrevet hen over sommeren Der forventes 2-3 yderligere udskrivninger på vej og der er ikke p.t. forespørgsler om relevante nyindskrivninger. Specialområdet Børn og Unge vil kunne tilbyde størstedelen af de nuværende indskrevne børn og unge et døgntilbud på områdets andre afdelinger. Dette er under forudsætning af, at beboere og forældre giver tilsagn herom samt at handlekommunerne ønsker revisitation til et regionalt tilbud. Der lægges en tidsplan for denne opgave med respekt for, at børnene og de unge skal flytte. Der indstilles: - Til godkendelse Referat: Godkendt 14. Forespørgsel om kortlægning, antal børn og unge med erhvervet hjerneskade Hjerneskadesamrådet på børn- og ungeområdet efterspørger kommunedata for deres målgruppe og sender på den baggrund en forespørgsel til DASSOS med henblik på, at Sekretariat for rammeaftaler og kommunerne igangsætte en kortlægning af antallet af børn og unge med en erhvervet hjerneskade i region Midtjylland ud fra alder, skadestidspunkt og diagnose (hvis muligt)

41 Hjerneskadesamrådet på børn- og ungeområdet besluttede på møde den 7. marts 2016, at et af samrådets arbejdsområder i 2016 skal være, at skabe overblik over antallet af børn og unge med erhvervet hjerneskade med henblik på, at skabe et solidt fundament for det videre arbejde i samrådet herunder et fokus på ensartethed i metoder i forhold til de testredskaber der anvendes på området og styrket videndeling. Hjerneskadesamrådet bemærker endvidere at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer et overblik over antallet af børn og unge med erhvervet hjerneskade og som samtidig følger en genoptræningsplan i kommunerne. På Hjerneskadesamrådsmøde den 7. marts 2016 besluttede man at kortlægningen kan udarbejdes i to faser, jf. nedenstående. Fase 1 er allerede gennemført: 1. Via de diagnosekoder, der findes i Forløbsprogrammet for børn og unge med erhvervet hjerneskade. Med dette dataudtræk er der skabt overblik over hvor mange individuelle børn og unge, der kommer i ambulant behandling/er indlagt i årene 2013, 2014, Dette dataudtræk er foretaget af en af Hjerneskadesamrådets repræsentanter fra hospitalsenhederne, hvor Sekretariatet for rammeaftaler har bistået og behandlet data. 2. Da det ikke er alle børn og unge, der får en genoptræningsplan, ønsker Hjerneskadesamrådet endvidere at indhente data fra kommunerne i forhold til antal, alder, skadestidspunkt og diagnose (hvis muligt). Hjerneskadesamrådet. Fase to er endnu ikke gennemført og Hjerneskadesamrådet sender på den baggrund en forespørgsel til DASSOS med henblik på, at Sekretariatet for rammeaftaler i samarbejde med kommunerne udfører en kortlægning af ovenstående målgruppe i de midtjyske kommuner. Sekretariat for rammeaftaler bemærker, at kortlægningen rent praktisk kan gennemføres, men at Sekretariatet ikke har overblik over ressourceforbruget i kommunerne i forbindelse med manuel gennemgang af de aktuelle sager i forhold til antal, alder, skadestidspunkt og diagnose. DASSOS skal i givet fald være indstillet på at afse medarbejderressourcer hertil, for at kortlægningen kan gennemføres. Der indstilles: - DASSOS drøfter forespørgsel fra Hjerneskadesamrådet, børn og unge, herunder beslutter hvorvidt kortlægningen skal iværksættes eller om DASSOS vurderer, at data fra fase 1 pt. er fyldestgørende Referat: DASSOS vil gerne hjælpe med at forespørge dette. Sekretariatet sørger for at Hjerneskadesamrådet orienteres herom, og bistår undersøgelsen. Til orientering: 15. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 4. april Forretningsudvalget drøftede på møde den 4. april 2016 kommissorium for et Advisory Board fra Skanderborg Kommune vedr. Landsbyen Sølund. I rundsendte version af referatet stod fejlagtigt anført, at Forretningsudvalget godkendte kommissoriet. Forretningsudvalget drøftede kommissoriet. Fejlen er rettet korrekt version er vedhæftet og fremgår af hjemmesiden

42 Der indstilles: - Til orienterinig. Bilag: - Bilag 15. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 4. april (side 179) Referat: Ingen bemærkninger. 16. Koordinationsforum, i regi af KL. Direktør i Skanderborg Kommune, Lars Kirkegaard, KKR-konsulent, Eva Glæsner og Chefkonsulent i Rammeaftalesekretariatet, Karsten Binderup, deltog den 19. april i møde i Koordinationsforum i KL-huset som repræsentanter fra den midtjyske region. Referat fra mødet er vedhæftet. Som aftalt i Rammeaftale er der nu gennemført en benchmarkinganalyse blandt samtlige sikrede institutioner. Analysen kan findes på Rammeaftalesekretariatets hjemmeside på dette link: Fremtidens Rammeaftaler blev drøftet. Kommunerne i Nordjylland har igangsat et arbejde med at udvikle rammeaftalesamarbejdet, herunder nytænke Rammeaftalen og politikerinddragelse i forhold til Rammeaftale Status på arbejdet med de Centrale Udmeldinger. Socialstyrelsen bekendtgjorde, at de agter at fremsende opklarende spørgsmål til de gamle afrapporteringer på henholdsvis Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade samt Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Det er alle fem regioners afrapporteringer, der kan forvente at modtage dette. De kommunale repræsentanter fra alle fem regioner var meget spørgelystne på mødet i forhold til at få afdækket behovet herfor, da der som udgangspunkt ikke er forståelse herfor. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 16. Referat fra møde i Koordinationsforum den 19. april 2016 (side 192) Referat: Ingen bemærkninger. 17. Socialt Udsatte enlige på landet En politisk målsætning i sundhedsaftalen er, at der skal være mere lighed i sundhed. Med afsæt heri blev der primo 2015 sammensat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skulle kortlægge og arbejde med udfordringerne vedr. ulighed i sundhed. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat med repræsentanter fra det kommunale sundhedsområde, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet og forsorgshjem. Fra regional side har der været deltagelse fra somatikken og psykiatrien og endelig har der været repræsentation fra alm. praksis og de alm. boligselskaber. Arbejdsgruppen har haft grundige drøftelser af de komplekse problemstillinger, der er knyttet til det at arbejde med ulighed i sundhed. Konkret har arbejdsgruppen gennemgået den

43 eksisterende viden på området. Derudover har der været foretaget en kortlægning af de eksisterende kommunale sundhedstilbud til socialt udsatte i de midtjyske kommuner. Foruden denne kortlægning er der i regi af arbejdsgruppen udarbejdet en projektbeskrivelse (fase 1) for en særlig case-manager indsats for at sikre en bedre og koordineret sundhedsindsats for enlige udsatte på landet. Projektet bygger endvidere på metoden collective impact fælles målsætninger for borgeren og med borgeren i centrum. Ud fra sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? har arbejdsgruppen identificeret Norddjurs Kommune, som den midtjyske kommune med relativt set flest borgere i målgruppen for projektet. På baggrund heraf har Norddjurs Kommune været inddraget i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen på ledelsesniveau. Norddjurs Kommune har ligeledes udtrykt interesse for at gå videre med projektbeskrivelsen i forhold til konkretisering af projektet på baggrund af den lokale kontekst i Norddjurs. Foruden Norddjurs Kommune har Trustrup lægehus tilkendegivet, at man ønsker at indgå i det videre arbejde. Centralt for det videre arbejde bliver at finde en forankring af projektet lokalt i Norddjurs, og herunder også at sikre dialogen og inddragelse af Regionshospitalet Randers. Projektet lægger ikke op til, at der sker en aktivitetsstigning på hverken hospitalet, kommunen eller hos alm. praksis. Hensigten er, at der igennem case-manager funktionen sker en bedre og mere rettidig koordination af den eksisterende indsats. Derfor er det vurderingen, at de væsentligste omkostninger til projektet vil være case-managerfunktionen og omkostninger til de indledende koordinerende møder. Omkostninger til de to aktiviteter i projektet er vurderet til kr. pr. borgere, der indgår i forløbet. Med udgangspunkt i, at projektet maksimalt vil inkludere 100 borgere, vil den samlede direkte omkostning være ca kr. Omkostninger til evt. forskning og evaluering er ikke beregnet. Mulighederne for finansieringen af projektet skal afklares mellem de involverede parter. Der indstilles: - Til orientering. Bilag: - Bilag 17. Projektbeskrivelse: Social udsatte enliges sundhed på landet. (side 200) Referat: Ingen bemærkninger. 18. Inspirationskatalog, indsatser til mennesker med dobbeltdiagnoser I KKR Hovedstadens Inspirationskatalog om indsatser til mennesker med dobbeltdiagnoser peges der på flere konkrete tilgange, der har vist sig virkningsfulde i kommunernes indsatser for mennesker med dobbeltdiagnoser. Inspirationskataloget er baseret på konferencen om tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser, som Gladsaxe og Ballerup Kommuner afholdte på vegne af KKR Hovedstaden den 30. marts Inspirationskataloget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: Der indstilles:

44 - Til orientering Referat: Ingen bemærkninger 19. Eventuelt Fællesmøde mellem Forretningsudvalget og KOSU den 3. juni. Temaet for mødet bliver samspillet mellem beskæftigelse, psykiatri og sundhed. Næste DASSOS-møde den 23. august. Socialtilsyn Midt deltager vedr. finansiering af socialtilsynet for det kommende år Referat: Karin Holland fra Horsens kommune orienterede omkring afslutningen af et projekt som er i gang på Hammel Neurocenter, Bristet håb og nye drømme, hvor regionerne fik 100 mio. kr. til unge på mentor støtte. Aftalen udløber i juni 2016, men evalueringen er først færdig primo KOSU anbefaler at man fortsætter indtil evaluering og endelig rapport foreligger, og betaler forholdsmæssigt indtil primo 2017 (i alt ca. 670 tkr. Der sendes i øjeblikket breve ud til de enkelte kommuner som skal tilkendegive om de vil forlænge projektet. Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet deltager under næste punkt. 20. Nyt fra KOSU A. Organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen På baggrund af det første års erfaringer med samarbejdet om sundhedsaftalen har formandskabet for Sundhedsstyregruppen besluttet at undersøge mulighederne for at optimere organiseringen af det tværsektorielle samarbejde om sundhedsaftalen i Region Midtjylland. Der er udarbejdet et forslag til grundstruktur for den fremadrettede organisering af sundhedssamarbejdet. Forslaget er vedlagt. Sundhedsstyregruppen behandlede forslaget til ny organisering 2. maj 2016, og ønsker i forlængelse heraf en drøftelse og kvalificering af oplægget i DASSOS og i klyngerne omkring de enkelte hospitaler. Et endeligt forslag til nu organisering forventes at kunne godkendes i Sundhedsstyregruppen 1. september Den nuværende organisation omkring sundhedsaftalen består af Sundhedsstyregruppen, temagrupper (og andre tværsektorielle grupper) samt klyngesamarbejder omkring det enkelte hospital, og fokus i arbejdet med sundhedsaftalen har indtil nu især været på at få i gang sat fælles forpligtende initiativer. Målet med en ny organisering på området er at få et mere agilt og effektivt set-up, der både kan sikre udviklingskraft og ejerskab lokalt (kommune-/hospitals-/klyngeniveau) samt beslutningskraft i forhold til fælles forpligtende aftaler på tværs

45 Grundstrukturen i forslaget til ny organisering er: At fælles aftaler og skal-opgaver fortsat løftes i regi af Sundhedsstyregruppen, og at der efter behov etableres opgavefokuserede ad hoc grupper og færre grupper samlet set. At ad hoc grupperne i højere grad sammensættes af ressourcepersoner ud fra kompetence frem for geografisk repræsentation At flere udviklingsopgaver placeres i klyngerne (fremfor i temagrupper) med henblik på mulig spredning til øvrige klynger efterfølgende At den tværgående koordinering og opfølgning sker via et fællessekretariat Den nye struktur indebærer, at temagrupperne nedlægges, men der kan være behov for enkelte faste grupper på udvalgte områder. Et opmærksomhedsområde er i denne forbindelse, at samarbejdet om borgere med psykisk sygdom ikke er organiseret i klynger på samme måde som på de somatiske områder, hvilket der skal tages højde for i den endelige organisering. Der indstilles: - DASSOS drøfter rolle og funktion for temagruppen for voksenpsykiatri og temagruppen for psykiatri i en ny organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen Bilag: - Bilag 18. Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed (side 207) Referat: DASSOS drøftede hvordan psykiatriområdet bedst forankres og hvor det kunne give mest mening at have det forankret. DASSOS besluttede at sekretariatet for rammeaftaler skal tage drøftelserne med på fællesmødet med KOSU 3. juni 2016, hvor dette kunne drøftes, herunder hvordan man organiserer sig i de andre regioner. B. Aftale om fælles hjælperordninger for borgere med respirationssufficiens I 2014 vedtog Folketinget ændring af lovgivning om fælles hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Den 31. august 2015 trådte Sundheds- og Ældreministeriets Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kroniske respirationsinsufficiens samt Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens i kraft. Med ændringen af lovgivningen er Region Midtjylland og de midtjyske kommuner forpligtet til at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere, der har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83, 85, 95 eller 96. Pligten gælder også for ordninger, hvor børn har hjælpere til respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens 83 i kraft af henvisningen i servicelovens 44. En fælles aftale vedrørende borgere med respirationssufficiens indgår endvidere som en del af Sundhedsaftalen

46 Der er på denne baggrund nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til aftale. På mødet gives en status på arbejdet. Der indstilles: - til efterretning Referat: KOSU kunne fortælle at organiseringen er forskellig fra kommune til kommune. I KOSU er der enighed om en hjælpeordning for borgere med respirationssufficiens

47 Bilag 1a 025

48 Socialtilsyn Midt 23. august 2016 DASSOS Takster og objektiv finansiering

49 Dagsorden 1. Takster og objektiv finansiering Midtvejsevaluering af tilsynsreformen: Nye tiltag i støbeskeen 3. Spørgsmål 027 2

50 Kort om takstmodellen Fælles principper for takstberegning i de fem socialtilsyn Forudsætninger om tid pr. opgave x antal Socialtilsynene har forskellige takster pga. forskellige budgetforudsætninger (f.eks. husleje) De fem socialtilsyn har ansvaret for at løfte tilsynsopgaven og fastlægge det nødvendige serviceniveau Mer- eller mindreforbrug henføres til takster og objektiv finansiering i kommende år 028 3

51 3 pct. reduktion i 2017 Socialtilsyn Midt har reduceret driftsbudgettet for 2017 med 3,1 pct. i forhold til 2016: Takster: 5,2 pct. reduktion Objektiv finansiering: 2,8 pct. reduktion Reduktionen udspringer af en aftale med KKR og DASSOS indgået efteråret

52 Antalsforudsætninger (udvalgte områder) Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) Antal tilbud i alt Antal plejefamilier Ny-godkendelse af plejefamilier Væsentlige ændringer i tilbud og plejefamilier Øvrige større forudsætningsændringer: Alkoholtilbud, magtanvendelser og whistleblows

53 Udgifter 2017-priser (mio. kr.) Driftsbudget 46,0 47,1 45,6 Overhead 2,5 2,7 2,6 Udgifter i alt 48,5 49,8 48,

54 Indtægter 2017-priser (mio. kr.) Objektiv finansiering (plejefamilier) -26,8-27,7-26,9 Takster (tilbud) -21,7-22,1-21,3 Indtægter i alt -48,5-49,8-48,

55 Takster for 2017 Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud Skærpet tilsyn Nygodkendelse af døgntilbud Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse 1-7 pladser pladser pladser pladser

56 Objektiv finansiering for 2017 Kommune Udgift (før efterregulering) Udgift (efter efterregulering) Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I alt

57 Midtvejsevaluering af tilsynsreformen Nye tiltag på vej fra Folketinget (i høring): 1. Botilbudslignende tilbud 2. Efterskoler mv. * 3. Fonde * 4. Økonomi 5. Indsendelse af budgetter 6. Anonymitet i whistleblowerordning 7. Opsættende virkning * 8. Skærpet tilsyn 9. Snitflade mellem socialtilsyn og anbringende kommune 10. Auditfunktion * 11. Påbud * * Mindre væsentlig for kommunerne

58 Spørgsmål?

59 Bilag 1b 037

60 23. august 2016 Notat vedr. takster og objektiv finansiering for Indledning Dette notat redegør for baggrunden for takster og objektiv finansiering for Socialtilsyn Midt i Notatet bruges som bilag på DASSOS-møde 23. august Fælles principper i de fem socialtilsyn Socialtilsynene har siden opstarten 1. januar 2014 brugt fælles principper til beregning af takster og dimensionering af socialtilsynene. Modellen bygger på en nedbrydning af de kerneopgaver, socialtilsynene skal løse, og en række forudsætninger om det gennemsnitlige tidsforbrug til at løse disse kerneopgaver. Endelig bygger modellen på estimater for, hvor mange tilbud og plejefamilier, der skal føres tilsyn med i det kommende år. Modellen justeres løbende, i takst med socialtilsynenes erfaringer. Det, der med afsæt i takstmodellen er fælles for de 5 socialtilsyn, er hvilke opgaver, der dimensioneres og tidsestimaterne for disse opgaver. Antalsforudsætninger, lønniveau og de øvrige udgiftsposter (fx husleje) er tilpasset efter de lokale forhold. Derfor har de fem socialtilsyn ikke de samme takster. 3. Socialtilsynenes tilpasning af kerneopgaven i 2017 Socialtilsynene fungerer som indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at alle de omkostninger, der anvendes til at udføre socialtilsynet, skal opkræves fra tilbud og kommuner. Socialtilsynene arbejder bevidst ud fra denne grundpræmis både i budgetlægningen og i den løbende styring af økonomi og ressourcer. Socialtilsyn Midt har således fokus på omkostningseffektivitet og på løbende at tilpasse sine udgifter og medarbejdernormering til den opgave, der skal løses. Samtidig har Socialtilsyn Midt naturligvis fokus på, at de politiske forventninger der er til socialtilsynene i forlængelse af tilsynsreformen, skal indfries. På sidste års DASSOS-møde i august introducerede Socialtilsyn Midt, at der til budgettet for 2017 ville ske en reduktion af Socialtilsyn Midts budget med 3 pct. Socialtilsyn Midt har reduceret budgettet fra 2016 til 2017 i faste priser med 3,1 pct., som fordeler sig med nedgang i tilsynstaksterne med 5,2 pct. og en nedgang i den objektive finansiering med 2,8 pct. før reguleringer af over-/underskud. Socialtilsyn Midt Søvej Silkeborg Tlf.:

61 4. Budgetforudsætninger 2017 for Socialtilsyn Midt Budgettet for Socialtilsyn Midt for 2017 tager udgangspunkt i nedenstående forudsætninger. Udover nedenstående er der foretaget mindre justeringer i budgettet på basis af socialtilsynets løbende erfaringer. Antal tilbud og plejefamilier Antal tilbud (voksen) Antal tilbud (børn & unge) Antal tilbud i alt Antal plejefamilier Ny-godkendelse af plejefamilier Væsentlige ændringer i tilbud og plejefamilier Antallet af tilbud og plejefamilier i 2017 er udarbejdet på baggrund af indberetninger i Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt har fået nye opgaver i forbindelse med ændring i sundhedsloven omhandlende tilsyn med alkoholbehandlingssteder. Denne del er indarbejdet i budgettet for 2017, og kommunerne har modtaget DUT-midler til den øgede udgift til socialtilsynene. Endvidere har kommunerne modtaget DUT-midler for øgede udgifter til socialtilsynenes IT-systemer, udgiften er indarbejdet i budgettet. Herudover er der sket en stigning i antallet af magtanvendelsesindberetninger med ca. 10 pct. i perioden til stk. og whistleblows med 130 pct. til 247 stk. Lønudgifter Lønbudgettet for Socialtilsyn Midt er beregnet ud fra de faktiske lønudgifter for eksisterende medarbejdere pr. juni Disse udgifter er pris- og lønfremskrevet efter KL s vejledning og tillagt udgifter til barselsfond og særlig feriegodtgørelse. 5. Nøgletal for 2017 Udgifter 2017-priser (mio. kr.) Driftsbudget 46,0 47,1 45,6 Overhead 1 2,5 2,7 2,6 Udgifter i alt 48,5 49,8 48,2 1 5,4 pct. af driftsbudgettet. Side 2 039

62 Indtægter 2017-priser (mio. kr.) Objektiv finansiering (plejefamilier) -26,8-27,7-26,9 Takster (tilbud) -21,7-22,1-21,3 Indtægter i alt -48,5-49,8-48,2 Øvrige 2017-priser (mio. kr.) Lønbudget 38,8 39,3 37,8 Gennemsnitsløn 2 0,514 0,514 0,518 Udgifter til kørsel 2,3 1,6 1,5 Driftsbudget 2017-priser (mio. kr.) Personaleløn 38,8 39,3 37,8 Personforsikring og kurser 0,7 0,9 1,1 Kørsel 2,3 1,6 1,5 Grundkurser plejefamilier 0,5 1,1 1,1 Kontorhold, møder mv. 0,8 0,8 0,9 Husleje 1,2 1,1 1,1 Rengøring mv. 0,2 0,2 0,2 El, vand og varme 0,2 0,2 0,2 Teknologileje og it-udgifter 1,4 1,6 1,7 I alt 46,0 47,1 45,6 6. Takster og objektiv finansiering 2017 Takster for tilbud 2017 Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud Ny-godkendelse af døgntilbud Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn 1-7 pladser pladser pladser pladser Tallet er et bruttotal for alle socialtilsynets medarbejdere, som angiver alle Silkeborg Kommunes udgifter ved socialtilsynets medarbejdere, herunder pension, særlig feriegodtgørelse, barselsfond og personforsikringer Side 3 040

63 Socialtilsyn Midt vil desuden opkræve en tillægstakst for tilsyn med tilbud med flere afdelinger, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn 19 stk. 5. Objektiv finansiering 2017 Kommune Udgift (før efterregulering) Udgift (efter efterregulering) Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I alt Efterreguleringen af den objektive finansiering på 1,260 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på plejefamilieområdet. 7. Udvikling i takster fra 2016 til 2017 Se takster og objektiv finansiering for 2016 i bilag 1. Taksten falder fra 2016 til Dette skyldes dels den generelle omkostningsreduktion i Socialtilsyn Midt. Dels, at de øgede indtægter fra nygodkendelser og væsentlige ændringer finansierer en større andel af de faste omkostninger. Taksterne for ny-godkendelse og for væsentlige ændringer stiger grundet en revurdering i tidsforbruget hos de fem socialtilsyn. Dermed er der i højere grad overensstemmelse mellem det tidsforbrug socialtilsynet har på opgaverne og de indtægter socialtilsynet modtager. Side 4 041

64 Taksten for skærpet tilsyn beregnes som 25 pct. af tilsynstaksten. Side 5 042

65 BILAG 1 Takster for 2016 (16-priser) Takstkategorier Tilsyn med døgntilbud Nygodkendelse af døgntilbud Væsentlig ændring af eksisterende godkendelse Skærpet tilsyn 1-7 pladser pladser pladser pladser Taksterne er nedreguleret med 0,1 % grundet overskud i Objektiv finansiering for 2016 (16-priser) Udgift Kommune Udgift (før efterregulering) (efter efterregulering) Faaborg-Midtfyn Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Skive Struer Viborg I alt Efterreguleringen af den objektive finansiering på 3,458 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på plejefamilieområdet. Side 6 043

66 Bilag 2: Nye tiltag på vej fra Folketinget (i høring) 1. Botilbudslignende tilbud, hvor der er indgået en lejekontrakt efter lov om leje, bliver gennem en ændring af socialtilsynsloven omfattet af socialtilsynet, hvis socialtilsynslovens øvrige betingelser er opfyldt. På den måde sikres, at disse botilbudslignende tilbud, der indholdsmæssigt kan sidestilles med tilbud, der allerede i dag er omfattet af socialtilsynet, også bliver omfattet af socialtilsynet. 2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har op til og med 8 pladser til anbringelse af børn og unge efter serviceloven, undtages gennem en ændring af socialtilsynsloven og serviceloven fra socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn. Herudover undtages efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der har flere end 8 pladser til anbringelse af børn og unge efter serviceloven, fra det økonomiske og organisatoriske socialtilsyn. På den måde sikres, at socialtilsynet ikke overlapper tilsynet på undervisningsområdet. 3. Socialtilsynslovens bestemmelse om tilsyn med fonde ændres, således at tilbud omfattet af socialtilsynet, der er oprettet som fonde, generelt undtages fra lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Dermed sikres det, at det kun er én myndighed, der fører tilsyn med fondene omfattet af socialtilsynet. Indholdet af socialtilsynets opgave som fondstilsyn præciseres desuden i loven og i socialtilsynsbekendtgørelsen med henblik på at give socialtilsynet redskaber til at føre et effektivt fondstilsyn. 4. Der gennemføres en forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi med følgende indhold: Lovens økonomiske krav til tilbuddene skal som hidtil være en betingelse for tilbuddets godkendelse. Tilsynet med tilbuddenes økonomi reguleres alene i socialtilsynsloven og bekendtgørelsen og tages ud som tema i kvalitetsmodellen. Sammenhængen mellem kvalitetsmodel og økonomisk tilsyn tydeliggøres i socialtilsynsloven, hvor det vil fremgå, at tilbuddets økonomi som hidtil skal vurderes som et led i tilbuddets samlede kvalitet. Side 7 044

67 Der stilles fortsat krav om årlig godkendelse af tilbuddenes budgetter, men budgetskemaerne skal forenkles. Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle revisionspåtegninger, med mindre der er konkret grund til andet. Forslaget gennemføres ved en ændring af socialtilsynsloven og ved ændringer af socialtilsynsbekendtgørelsen. 5. Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres gennem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen fra den 1. oktober til den 1. november. Herved sikres, at budgetfristen ligger efter fristen for vedtagelse af kommunernes og regionernes samlede budget. 6. Anonymitetskravet i whistleblowerordningen revideres, således at den person, der henvender sig, gennem en ændring af socialtilsynsloven får mulighed for helt eller delvis at ophæve anonymiteten, hvis personen ikke ønsker at være anonym. 7. Det fastsættes i socialtilsynsloven, at klager over socialtilsynets afgørelser om at fratage et tilbud godkendelsen har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet eller Ankestyrelsen vurderer, at særlige forhold, f.eks. fare for beboernes velfærd eller helbred, gør det påkrævet, at afgørelsen iværksættes straks. 8. Socialtilsynslovens bestemmelse om perioden for skærpet tilsyn ændres, således at det gøres muligt at fastsætte en individuel frist for en afgørelse om skærpet tilsyn, der er kortere end tre måneder. Herudover hæves gennem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen tilsynstaksten for skærpet tilsyn til 10 % af årstaksten pr. måned, således at taksten i højere grad afspejler tilsynenes reelle omkostninger forbundet med det skærpede tilsyn. 9. Det præciseres i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan orientere den visiterende/ anbringende kommune, hvis tilsynet bliver opmærksomt på forhold, der er af betydning for indsatsen for den enkelte borger. Det skal være med til at sikre fokus på de anbringende eller visiterende kommuners forpligtelse til at føre personrettet tilsyn med børn, unge og voksne i døgntilbuddene. Side 8 045

68 10.Det præciseres i socialtilsynsloven, at Socialstyrelsen som led i sin opgave som auditfunktion, ud over stikprøver og vejledning, kan deltage i tilsynsbesøg og gennemføre auditforløb hos de enkelte socialtilsyn. 11.Det præciseres i socialtilsynsloven, at tilsynene kun kan udstede påbud, når forholdene i det enkelte tilbud giver anledning hertil. Herved sikres, at der kun udstedes påbud, når det er nødvendigt i forhold til tilbuddets kvalitet. Forslagene kan ses i deres fulde længde på høringsportalen: Side 9 046

69 Bilag 2a 047

70 Forhåndsorientering om forventet budgetudvidelse Børnehus Midt 2017 Til Til Kopi til DASSOS Drøftelse I juni 2016 offentliggjorde Socialstyrelsen årsstatistik for 2015 for de fem børnehuse. I denne fremgår, at der på landsplan har været en stigende aktivitet i børnehusene. Dette gør sig også gældende i Børnehus Midt, hvor der i 2015 og fortsat i første halvår af 2016 opleves et stigende opgavepres. I Børnehus Midt er antallet af børnehussager steget fra 138 afsluttede sager i 2014 til 229 afsluttede sager i 2015, en stigning på 66%. Tendensen ser ud til at forsætte i 2016 om end ikke i helt samme omfang, idet der i første halvår 2016 er afsluttet 133 sager. I første halvår 2015 afsluttede børnehuset 100 sager, svarende til en stigning på 33% ift. samme periode sidste år. Antallet af konsultative sager har også været stigende. Her yder børnehuset råd og vejledning i sager, hvor en kommunal myndighedsrådgiver er i tvivl, om en sag om overgreb mod et barn eller mistanke herom, er relevant for børnehuset. En konsultativ sag kan bestå af en eller flere konsultative samtaler (telefonisk). I 2014 havde Børnehus Midt 102 konsultative sager og i 2015 er antallet steget til 259 konsultative sager, en stigning på 154%. Konsultative sager afregnes ikke, og da børnehuset skal varetage dem 1, skal ressourceforbruget forbundet hermed afholdes inden for budgettet til børnehussagerne. Når antallet af konsultative sager således stiger relativt mere end antallet af børnehussager, medfører det et yderligere opgavepres for børnehusmedarbejderne. 16. august 2016 Side 1 af 2 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ressourcestyring Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: social@aarhus.dk Direkte pevi@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Vibeke Pedersen Ovenstående pres på børnehusets ressourcer er til dels håndteret allerede ved starten af 2016, hvor børnehusets budget og sagstal som bekendt blev hævet 25 %, fra 200 til 250 årlige sager. Sagerne tager dog længere tid, end der i 2016 har været budgetteret med, og hertil kommer så det stigende antal konsultative sager, som der heller ikke er budgetteret med. På baggrund af ovenstående forventer Aarhus Kommune, at budgettet for Børnehus Midt vil blive udvidet fra 2016 til Sammen med de fire andre børnehuse har Børnehus Midt udarbejdet et estimat over tidsforbruget på hver børnehussag. Det estimeres, at en gennemsnitlig børnehussag tager 43 timers sagsarbejde (som vil være fordelt på flere medarbejdere). Ud fra dette estimat samt ud fra en vurdering af, at konsultative sager, som ikke fører til en børnehussag, i gennemsnit tager ca. en 1 Følger af bekendtgørelse om børnehuse

71 time, vurderes det, at Børnehus Midt ved det nuværende sagstal på 250 sager pr. år, har behov for en personalenormering på lidt over ni fuldtidsmedarbejdere. Pt. er der er i Børnehus Midt 6,2 fuldtidsansatte medarbejdere, og det er således tydeligt, at der er behov for at øge personalenormeringen. 16. august 2016 Side 2 af 2 Hvis disse udfordringer ikke imødegås rettidigt må det forventes, at det får konsekvenser for børnehusets arbejde. Der er fx risiko for, at Børnehus Midt ikke kan yde den nødvendige akutte indsats i sagerne og at opsøgende og opfølgende arbejde over for kommunerne ikke kan prioriteres tilstrækkeligt. Der pågår for tiden et arbejde i børnehuset med at fastlægge, hvilken personalenormering, der forventes at være behov for i På nuværende tidspunkt er det således ikke muligt at sige, præcis hvor stor en budgetudvidelse, Børnehus Midt får brug for, men på baggrund af ovenstående forventes, at der skal ansættes 2-3 ekstra medarbejdere. Hvis der skal ansættes to ekstra medarbejdere forventes budgettet at skulle øges med ca. 25%, og hvis der skal ansættes tre ekstra medarbejdere forventes budgettet at skulle øges med ca. 35%. Børnehus Midt arbejder til stadighed med at optimere driften og holde marginalomkostningerne nede, og som følge heraf vil det også i budgetlægningen for 2017 blive tilstræbt, at der sikres en god ressourceudnyttelse. Børnehuset vil have fokus på at indarbejde eventuelle stordriftsfordele, og således vil der fx udelukkende blive tale om en budgetudvidelse til dækning af de variable personalerelaterede udgifter. Forventet økonomisk konsekvens for kommunerne i Region Midtjylland Da Børnehusets driftsbudget finansieres af kommunerne i Region Midtjylland (60% objektiv finansiering og 40% takstfinansiering) må kommunerne forvente, at deres udgift til børnehuset vil stige i Hvor stor en udgiftsstigning kommunerne vil opleve vil til dels afhænge af, i hvilket omfang kommunen bruger Børnehus Midt, men da Børnehusets budget forventes at blive udvidet med mellem 25% og 35%, må kommunerne alt andet lige også forvente, at deres udgifter vil stige med mellem 25% og 35%. Selv hvis budgettet for Børnehus Midt øges med 35% vil kommunernes højere udgifter stadig kunne afholdes inden for den ramme, der blev givet i statslig kompensation (DUT) til kommunerne ved vedtagelsen af den lovgivning, der ligger til grund for børnehuset. Endelig udmelding om budget og takst for Børnehus Midt 2017 Aarhus Kommune forventer at DASSOS på møde d. 16. november vil blive forelagt den endelige budgetudvidelse for Børnehus Midt i På dette tidspunkt forventes budgetbehovet for 2017 at være endeligt fastlagt, og den endelige økonomiske konsekvens for kommunerne og taksten pr. børnehussag for 2017 vil derfor kunne udmeldes. 049

72 Bilag 2b 050

73 Børnehus Midt 051

74 Årsstatistik 2015 Fra Børnehus Midts start og til nu, ses en klar stigning i antallet af børnehussager. I 2014 blev der afsluttet 138 børnehussager. I 2015 er der afsluttet 229 børnehussager, hvilket er en stigning på 66 % Der har ligeledes været en stigning i de konsultative henvendelser, hvor Børnehuset tilbyder sparring. I 2014 var der 102 konsultative sager, mens der i 2015 var en stigning på 154 % Børnehus Midt oplever den største stigning i børnehussager samt konsultative sager blandt de fem børnehuse. 052

75 053

76 054

77 Overgrebs type 63 % af sagerne omhandler voldelige overgreb, 33 % af sagerne omhandler seksuelle overgreb. Tendens er den samme regionalt og nationalt. 055

78 Udvikling af tilbuddet Satellitten Gl. Skolevej 76, Toften 7400 Herning 056

79 Udvikling af tilbuddet (forsat) Nye lokaler i satellitten Som det første Børnehus etablerer vi fælles faglig sparring på tværs af alle sektorer omkring sagerne (politi, børnelæger, retsmedicinere, Børnehuset) Ph.d. studerende fra SDU skal tilknyttes Børnehusene i to år med to forskningsprojekter (EU har bevilget 3 mio. euro til i alt 12 projekter, hvoraf to afvikles i et samarbejde mellem de fem Børnehuse) 057

80 Udfordringer Sagerne tager længere tid, end der i 2016 har været budgetteret med, og hertil kommer så det stigende antal konsultative sager, som der heller ikke er budgetteret med På baggrund af en fælles analyse, udarbejdet sammen med de fire andre børnehuse, vurderes det, at Børnehus Midt ved det nuværende sagstal på 250 sager har behov for en personalenormering på lidt over 9 fuldtidsmedarbejdere. Pt. er der er i Børnehus Midt 6,2 fuldtidsansatte medarbejdere 058

81 Behov for budgetudvidelse Det forventes, at der skal ansættes 2-3 ekstra medarbejdere. Det giver en budgetudvidelse på 25-35% Aarhus Kommune forventer at DASSOS på møde d. 16. november vil blive forelagt den endelige budgetudvidelse for Børnehus Midt i

82 Forventet økonomisk konsekvens Uanset om der ansattes 2 eller 3 nye medarbejdere holdes udgifterne inden for de DUT-midler, som kommunerne er tildelt Takstsammenligning. Børnehus Midt har den laveste takst blandt de 5 børnehuse i 2016 Midt Nord Syd Hovedstaden* Sjælland Takst i 2016 kr kr kr kr kr *) Taksten sættes op til kr. pr. 1/

83 Hvad tilbyder Børnehus Midt Hvad får vi for pengene? Sagssamråd ved sagens opstart. Sparring til rådgiver under hele forløbet. Koordinering af forløbet i samarbejde med kommunen. Krisesamtaler til barnet, den unge eller deres omsorgspersoner ved psykolog eller socialrådgiver med særlige kompetencer og erfaring med overgreb. Børnehuset afdækker herigennem barnets og familiens støttebehov, som en del af 50 undersøgelsen. Afsluttende notat med en vurdering og anbefaling. 061

84 Bilag 3 062

85 Udkast til fælleskommunalt rammepapir Målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet Kommunekontaktrådet (KKR) i Midtjylland August