Udvalget gennemgik fordelingen af strategiske midler. Den reviderede fordeling rundsendes til udvalget.

Transkript

1 Møde: den 7. april 2015, kl Lokale: Faculty Club, Konferencecenteret Møde i Udvalget for Uddannelse Referat Medlemmer: Berit Eika (formand), Peder Østergaard (BSS, næstformand), Marianne Ping Huang (AR), Tom Vindbæk Madsen (ST), Jan Ifversen (AR) og Charlotte Ringsted (HE) Sekretariatsunderstøttelse: Kristian Thorn, Gitte Stavad, Kirsten Brusgård Gæster: Pkt. 3: Christian Koch Ramsing og Na Ree Sørensen, tema: Per Baltzer Overgaard (BSS), Jette Hammer, Anna Bak Maigaard, Line Fristrup og Aske Dahl Sløk 1. Opfølgning på forrige møde Referat fra mødet den 17. marts blev godkendt. Beslutning 2. Uddannelsesudvalgets strategiske midler Berit indledte punktet med et resumé af processen indtil nu, der er grundlag for den foreslåede prioritering, samt for den fremadrettede proces. Kirsten Brusgård Universitetsledelsens Stab 13. april 2015 Side 1/4 Fremadrettet er det afgørende med løbende opfølgning for at have mulighed for en eventuel omfordeling og finansiering af yderligere projekter. Af bevillingsskrivelserne vil det fremgå, hvornår der sker opfølgning. konkrete, målbare mål for de enkelte initiativer. Af ansøgningsskemaet vil det fremgå, at der skal formuleres konkrete mål. Fordelingen af midler sker med afsæt i topprioriteterne: hæve uddannelseskvalitet øge studieintensitet bedre match Udvalget gennemgik fordelingen af strategiske midler. Den reviderede fordeling rundsendes til udvalget. Udvalget godkendte årshjul med den tilføjelse, at Peder Østergaard er ansvarlig for temadrøftelse om undervisningsevaluering. Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk

2 Drøftelser 3. Dimensionering Kristian Thorn orienterede fra teknikermøde vedrørende dimensionering og det efterfølgende møde i AU s task force. Side 2/4 Pointerne fra teknikermødet er: Der er fleksibilitet inden for de udmeldte uddannelsesgrupper, hvilket betyder, at et mindre optag på én dimensioneret uddannelse kan modsvares af et større optag på en tilsvarende uddannelse inden for gruppen. Én gang om året er der mulighed for at ændre indspil til dimensionering. Det garanterede optag på 10 pct. ud over retskravsbachelorer i perioden beregnes på forhånd af loftet. Dermed kan kandidatoptaget af ikkeretskravsbachelorer håndteres i maj måned, som det sker i dag, og selv om retskravsbachelorer udgør mindre end 90 pct. af loftet, vil vi stadig have 10 pct. af loftet til rådighed til bl.a. internationale studerende, hvilket er hensigtsmæssigt og praktisk håndterbart. Tilsyn sker ved at monitorere efterlevelsen af dimensionering ved hjælp af tal fra Danmarks Statistik. Denne model er problematisk, da disse tal ikke skelner mellem forskellige typer af studerende med undtagelse af gæstestuderende. Implikationen er, at overflyttere, 4+4 studerende og internationale betalingsstuderende tælles med i dimensioneringen. Det er indberetningstallene i oktober og ikke tallene i juli, som gælder, og tilsynet vil blive håndteret sådan, at vi vil blive bedt om at komme med en redegørelse, såfremt tallene fra Danmarks Statistik viser en diskrepans i forhold til dimensioneringstallene. Overbooking indbefatter derfor en kalkuleret risiko. Prodekanerne orienterede om processen status for processen på fakulteterne. Det sættes til drøftelse igen i udvalget på deres møde den 19. maj. 4. AU s overordnede strategiproces, opfølgning på handleplaner 2014 Forslag til Uddannelsesudvalgets opfølgning på handleplaner 2014 blev godkendt. 5. Specialer Prodekanerne orienterede om de administrative processer vedrørende specialeprocessen og initiativer såsom specialeworkshops og i forhold til vejledning. Det er afgørende med involvering af fagmiljøerne i implementeringen af de administrative processer, der skal sikre, at kandidatuddannelser kan færdiggøres på henholdsvis 22 og 24 måneder. Berit Eika orienterede om, ar rektor har et indlæg i Politiken den 9. april vedrørende 60 ECTS-specialer.

3 6. Transportvaneundersøgelse Udvalget drøftede den konkrete henvendelse fra Aarhus Kommune om at involvere studerende i en undersøgelse vedrørende transportvaner, og de besluttede at afvise at give adgang til studieportaler og/eller mailudsendelse. Der henvises til, at de kan ophænge plakater, interviewe studerende on location eller lignende. Side 3/4 Udvalget besluttede at etablere en arbejdsgruppe, der principielt skal drøfte anvendelse af studerende i undersøgelser. Der udarbejdes et udkast til kommissorium til det næste møde i udvalget. Orientering 7. Formalisering af studerende.au.dk Orienteringen blev taget til efterretning med følgende kommentarer: Grænsefladen til Balckboard skal indtænkes De studerende skal inddrages 8. Brug af Udlandsstipendieordningen i formaliserede internationale uddannelsessamarbejder Orienteringen blev taget til efterretning 9. Kommunikation fra mødet (fast punkt) Der udarbejdes information til studerende og medarbejdere om dimensionering. På et senere møde drøftes kommunikation med de studerende generelt. 10. Meddelelser og næste møde Berit Eika orienterede om henvendelse fra Danmarks Akkrediteringsinstitution vedrørende en opsamlende analyse af uddannelsesinstitutioners kilder til viden om fremtidens arbejdsmarkedsbehov. Peder Østergaard orienterede fra sprogmøde med Uddannelses- og Forskningsministeren den 23. marts. Det aftales, at Peder orienterer de relevante fagmiljøer direkte om mødet. 11. Evt.

4 12. Tema: Samarbejdsrelation til erhvervslivet - herunder praksiselementer i uddannelserne Udvalget drøftede, hvilke prioriteringerne der skal tydeliggøre, at det samlende strategiske ansvar for karriere nu er placeret i udvalget. Side 4/4 Gruppevis drøftedes tre prioriteringer: 1. Kvalitetssikring af projektorienterede forløb, herunder specialet som instrument til overgang til arbejdsmarkedet Der var udbredt enighed i gruppen om, at der er et stort behov for prioritering af en særlig indsats for kvalitetsløft af de projektorienterede forløb. Der findes ikke bredt på AU en fælles standard for krav og forventninger til praktiksteder, og tilsvarende findes heller ikke en fælles platform for evaluering af gennemførte projektorienterede forløb hos henholdsvis praktiksted og praktikant. AU står med en stor udfordring på dette område, da vi for en del studerende mangler evaluering af op til 30 ECTS af kandidatstudiet, hvilket kan give os problemer i forhold til akkrediteringer. Anbefalingen er, at der nedsættes en projektgruppe, som arbejder videre fra det allerede gennemførte arbejde på BSS, og med mål om at beskrive og implementere en best practice for projektorienterede forløb: Krav/forventninger til praktiksteder Dialog og feedback mellem praktikant, praktiksted og vejleder under etablering og gennemførelse af det projektorienterede forløb Evaluering af projektorienteret forløb - evaluering hos både praktiksted og studerende Udover det projektorienterede forløb talte gruppen om, at alle eller dele af disse elementer er relevante i forbindelse med specialer, som udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet. 2. (Videre)udvikling af praksiselementer, herunder akademikerkorps Der var bred opbakning til at udbrede og udvide praksissen med et akademikerkorps (evt. med et andet navn) af studerende som hjælper virksomheder med en eller flere udfordringer, hvor de studerendes faglige ballast bringes i spil. De studerende, som sendes ud, må meget gerne være tværfagligt sammensatte. Derudover kan der også laves mindre (indlejrede) forløb, hvor studerende løser problemer (eller evt. lidt bredere arbejder med udfordringer i en branche eller virksomhed inden for en given ramme) for nogen uden for universitetet og modtager feedback/sparring fra virksomheden. Generelt er det væsentligt, at initiativerne skal være billige for virksomhederne (forstået som, at de skal kunne nøjes med en mindre indsats fra deres side). Der kan gives strategiske midler til pilotprojekter, særligt hvis de er tværfaglige. Karrierecenteret kan evt. være tovholder. Forløb/koncepter bør udvikles i tæt samarbejde med de faglige miljøer og evt. partnervirksomheder.

5 3. Dialog med aftagerne kvalificeres, herunder samarbejde med bestemte virksomheder/sektorer om toning Flere forskelle danner grundlag for dialogen såsom konkurrenceforhold (hvordan er matchet mellem udbud af og efterspørgsel efter dimittender) og markedsforhold (i hvilken grad kan det afgrænses, hvem der er aftagere). Det er afgørende med en ærlig og åben dialog, f.eks. om begrænsningerne for, hvad dimittender kan opnå kompetencer til på fem år. Side 5/4