Referat AARHUS UNIVERSITET. Møde den 19. april 2016, kl Lokale: Rektoratets mødelokale Møde i Udvalget for Uddannelse (temamøde)

Transkript

1 Møde den 19. april 2016, kl Lokale: Rektoratets mødelokale Møde i Udvalget for Uddannelse (temamøde) Referat Medlemmer: Berit Eika (formand), Tom Vindbæk Madsen (ST), Charlotte Ringsted (HE), Niels Overgaard Lehmann (AR) og Per Andersen (BSS) Sekretariatsunderstøttelse: Julie Goodall Gæster: Lise Wogensen Bach, 1) Jette Hammer, 2) Birgitte Højland, Kirsten Largren, Peder Østergaard og, 3) Rikke Nielsen, 4) Rikke Nielsen og Kurt Jensen, 5) Kirsten Brugsgård Afbud: Kristian Thorn og Gitte Stavad Andersen Tema: strategiske ansvarsområder 1. Alumne og Karriere Berit Eika indledte med at understrege at udvalget har sammenhængen imellem uddannelserne og det efterfølgende arbejdsmarked som topprioritet i Sammenhængen skal tænkes ind i hele studieforløbet - fra rekruttering til specialesamarbejde. Julie Bladt Goodall Universitetsledelsens Stab 4. maj 2016 Side 1/6 Karriere: Jette Hammer holdt et kort oplæg omkring status og vigtigste strategiske spørgsmål på karriereområdet. Et vigtigt spørgsmål var stillingtagen til hvordan man tilgår Career Management Skills, og hvorvidt det fandtes relevant at oprette en central task-force. Derefter havde udvalget en diskussion af emnet, hvor det fra alle fakulteter blev understreget at tiltag skal foregå tæt på fagmiljøerne. Udvalget var enigt om at det ikke er en mulighed at ECTS-belægge kurserne. Erfaringerne fra BSS er, at eksemplerne/opgaverne i CMS modulerne skal være fagnære. Udvalget diskuterede vigtigheden af at få flere fra erhvervslivet ind på studierne til at koble teori og praksis, samt at specialet anvendes til at bygge bro til erhvervslivet. Udefra efterspørges én indgang, og samtidig skal tiltagene foregå og formuleres fagnært. Udvalget var enigt i at Karrierecentret skal være indgang og strømfordeler, og også skal støtte fagmiljøerne i forhold til virksomhedskontakter men selve curriculumudviklingen skal foregå på fagene. Der skal altså være et tæt samarbejde imellem karrierecentret faglighed ift. karrierevejledning, virksomhedskontakt og evt. CMS, og fag-faglighederne decentralt. Arts arbejder med en samlet indsats om at prioritere sammenhængen på det sidste år på kandidatuddannelsen og her kunne karrierecentret bidrage med en form for karriereforløb der bidrog til valg af projektorienterede forløb og også specialet. Udvalget diskuterede dette, og understregede at det er vigtigt at samarbejde med fagforeningerne således at vores udbud passer sammen og ikke overlapper. På BSS vil man arbejde med studieparathed ved indgangen til studiet, og tilsvarende karriere-parathed i slutningen. Forløbene omkring studieparathed var oprindeligt udbudt af det pædagogiske center, men fagmiljøerne har taget det til sig som en workshop med tæt kobling til fagmiljøerne efter et par gennemløb. Det kunne være en mulighed at anvende samme model for CMS. Udvalget diskuterede hvorledes man finder frem til den rette model for samarbejdet imellem fagmiljøerne og karrierecentret som kan bidrage med erhvervskendskab og Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C Tlf.: Fax: au@au.dk

2 alumnerelationer. Der kan være stor variation i VIP ernes tilknytning og kendskab til erhvervslivet. Det er vigtigt at alle vores kontakter samles i CRM-database, således at vi ved hvem vi taler med om hvad. Side 2/6 Alumne: Jette Hammer holdt et kort oplæg om status og vigtigste strategiske spørgsmål på alumneområdet. Et centralt spørgsmål er, om man ønsker øget decentralisering eller koordinering? Område er generelt gået i stå. Vi har fået opbygget en rigtig god portal, men anvendelsen er ikke systematisk. Vi understøtter så godt vi kan, og leverer lister så godt vi kan, men vi får ikke den dialog der foregår små steder rundt omkring tilbage ind i systemet. Udvalget diskuterede fakulteternes behov og ambitioner på området. Igen er det den tætte kobling til fagmiljøerne der prioriteres, men man ønsker en fælles indgang. Området har ikke været prioriteret, men findes relevant ift. at bygge bro til erhvervslivet. Der var enighed om, at universitetet har haft fokus på andre områder men det er vigtigt det her, og det handler om kontinuiteten. Udvalget diskuterede problematikken ift. at alumne-nyhedsbrevet er relateret til seneste sparerunde, hvor det er besluttet at stoppe produktion af nyheder til alumnenyhedsbrevet, hvilket betyder nedlæggelse af det fælles AU alumne nyhedsbrev. Udvalget besluttede at undersøge beslutningen omkring nedlæggelse af nyhedsbrevet, samt muligheden for at man kan beholde sin AU- selvom man er færdig på studiet. Afslutningsvist understregede BSS hvor stor en effekt selv små initiativer som morgenmøder med forskere kan have. 2. Internationalisering Rikke Nielsen indledte med kort oplæg om status og vigtigste strategiske spørgsmål på internationaliseringsområdet. Et vigtigt spørgsmål er, hvorledes vi vil realisere en strategi om internationalisering med de eksisterende politiske rammer, samt hvordan vi sikrer et internationalt studiemiljø? De strategiske prioriteringer om styrket rekruttering til hele uddannelser, samt flere på studieophold har mødt ny politisk virkelighed. Regeringens 2 internationaliseringshandleplaner er skudt til hjørne, og der publiceres inden udgangen af 2016 handleplan(er), hvor fokus er på hhv. rekruttering af de rette studerende (karikeret sagt, de som ikke belaster økonomisk under uddannelse, og kan fastholdes i DK efter endt uddannelse) og fastholdelse af international studerende efter endt uddannelse. Rekruttering: Vi har meget klare mål og retningslinjer for vores nationale rekruttering, hvilket er en lige så relevant tilgang, når det gælder international rekruttering med øje for, at international rekruttering har andre vilkår, forskellige markeder, forskellige primære og sekundære målgrupper, mv. Vi har p.t. ikke klare pejlemærker ift. international rekruttering. Udgående mobilitet: (tæt sammenhæng til indgående samt partnerskaber). Vi vil gerne øge antallet af udgående studerende, men udviklingen er svagt stagneret. Vi har ikke nok udvekslings-tilbud på engelsksprogede markeder og ser, at et betydeligt antal stu-

3 derende i stedet søger ud under udlandsstipendieordningen. Der er et klart ønske til at indgå flere partnerskabsaftaler i engelsksprogede lande, hvilket stiller krav til dels smidighed i aftalerne dels at AU tilbyder et noget større kursusudbud på engelsk på BA-niveau. Aarhus som studieby bør også profileres stærkere, hvilket skal gøres i samarbejde med byens andre institutioner, kommunen, studenterhuset og med erhvervslivet. Udvalget diskuterede fakulteternes arbejde med internationalisering. Der var enighed om at vi har brug for et større engelsksproget udbud, men at dette nok skal tage sit udgangspunkt i at vi opretter hele engelsksprogede uddannelser. Der bør være et samlet overblik over vores udbud på engelsk. Det kan samtidig være relevant at involvere fagmiljøerne ved aftaleindgåelser med andre universiteter da de nogle gange kan åbne døre som administrationen ikke kan. Udvalget diskuterede også hvorledes man definerer et internationalt studiemiljø. Vi er ikke gode nok til at udnytte de internationales bidrag de trækkes bare ind i en dansk kontekst. Den helt store udfordring er internationalization at home vi skal gå efter at lave joint-degrees og lignende for at opbygge en kultur. Der er stor sammenhæng i vores udfordring her: vi vil have flere på udveksling, men det afhænger af at vi får af flere ind (balanceproblematik), og det er igen afhængigt af at vi får flere engelske kurser, hvilket kræver at vi opretter flere engelske uddannelser. Samtidig er der stor konflikt imellem fremdrift som kører bedst uden udveksling, og ønsket om at flere tager ud. Vi har stor internationalsering på forsker-niveau, men på uddannelsesniveau taler styringsmekanismerne imod det. Samtidig har vi har UK- og kvalitetsmål på internationalisering, og vi har problemer med begge hvordan sætter vi retning for dem? Hvofor vil vi internationalisering? Vi skal tiltrække internationale p.hd. talenter, vi skal give de studerende en bred faglig og interkulturel forståelse, og vi skal øge netværket som bygger til både forskning og erhverv. Men det skal starte med de hele uddannelser og det kræver fagmiljøer som brænder for det. Det er her vi skal satse. Og så skal vi fokusere mere på at opbygge et internationalt studiemiljø noget man har lyst til at besøge for langt de fleste steder i verden er det internationale miljø et parallelt miljø. Side 3/6 3. Summer University Kurt Jensen indledte med kort oplæg om status og vigtigste strategiske spørgsmål. Et centralt spørgsmål er, hvilken retning Summer University skal gå i ift. fremdriftsreformen (flere relevante kurser), samt ift. internationalisering (stærkere internationalt udbud)? Summer University oplever succes i forhold til antal studerende, men langt de fleste er vores egne og vi modtager færre internationale. Fremdriftsreformen har ikke betydet noget for udbuddet men der er kommet flere studerende som søger at komme foran/indhente ECTS. Rigtig mange af de store uddannelser er slet ikke repræsenterede i udbuddet. Udvalget diskuterede udbuddet på Summer University. BSS (gamle ASB) har stort udbud anvender hovedsageligt gæsteundervisere. Health ønsker at anvende Summer University til talentforløb og finder derfor formatet en smule for snævert defineret.

4 Summer University har historisk set haft administrative udfordringer, men de er overståede, og man skal derfor have aflivet myten herom. Arts vil se på at finde fag som er bredt relevante for kandidatuddannelserne, men de studerende kræver lang planlægningshorisont. Der er også et potentiale i at tænke initiativer i 2017 sammen med Kulturbyen. Der var enighed i udvalget om at formålet med Summer University skal reformuleres lidt bredere. Det skal samtidig sikres at vi har de rigtige folk siddende i styregruppen. Emnet skal på et udvalgsmøde med henblik på en formålsdrøftelse. Side 4/6 4. Efter- og videreuddannelse, herunder gymnasieskolen Kirsten, Peder og Birgitte indledte kort med oplæg om status og vigtigste strategiske spørgsmål: hvilke barrierer, målgruppe og type uddannelse udvalget/fakulteterne ser som relevante for EVU området, samt hvilke tværgående aktiviteter skal prioriteres i det kommende år? I forhold til en vækststrategi går området i den forkerte retning. Ved god tilrettelæggelse kan EVU bidrage til basisøkonomien (men det kræver en agilitet vi ellers ikke kender), relevans, branding, samt erhvervssamarbejde. Aktivitetsrækkefølgen er forskellig på fakulteterne kan skarpt trækkes op som følger; på de våde områder afleder forskningssamarbejde ønsker om undervisningsaktiviteter, og omvendt på de tørre områder skaber undervisning interesse for forskningssamarbejde. Der i disse år er en række uddannelsespolitiske tiltag, som kan komme til at betyde, at EVU-området på mellemlangt/langt sigt vil komme til at spille en større rolle på AU. Udfordringerne er en presset økonomi, et stigende fokus på SU, samt at fremdriftsreformen har givet større volumen og øget aktivitet hvilket betyder mindre underviserkapacitet til andet. Derfor diskuterede udvalget forslagene til hvad der skal gøres de næste 2-3 år på det her område. Der var enighed på fakulteterne om ikke at udvide, men mere at fokusere den nuværende indsats til det der virker og som giver omsætning. Fakulteterne ville meget gerne have konsulenthjælp fra administrationen i denne oprydning, også ift. indtægtsdækket virksomhed. Der var opbakning til forslaget om at afholde en intern konference om EVU-udvikling. Der var enighed om at vi fortsat skal brande AU som gymnasiernes samarbejdspartner, men ikke nødvendigvis via klassisk kampagne. Lige nu skal vi have fokus på at tjekke vores udbud, samt opbygge relationer via bestyrelsesarbejde og andre aktiviteter på alle niveauer. Imidlertid kan det være hensigtsmæssigt at gøre gymnasierne opmærksomme på, at AU lancerer en ny og forbedret gymnasieportal, hvor alle tilbuddene kan findes. Birgitte Højland udarbejder et konkret forslag med inddragelse af AU KOM På ST opleves tomplads-området som havende potentiale men de kan ikke finde ind i vores system vi mangler en bedre søgefunktion på vores fagudbud. Eksempelvis ingeniørerne søger små kurser til opdatering. På Health fokuseres over imod professionsbachelorer og VIA, og at udbyde uddannelser i samarbejde.

5 Udvalget diskuterede et behov for mere viden om markedsbehov, og Peder Østergaard vil vende tilbage med et forslag hertil. Peder Østergaard og Kirsten Largren vil samtidig arbejde videre med at etablere systematisk viden om kundetilfredshed Ift. ansvar for området, var udvalget enigt om at indtægtsdækket virksomhed hører hjemme på fakulteterne, hvorimod bekendtgørelsesbelagte udbud og kvalitetsarbejdet hører hjemme under UFU. Side 5/6 Ordinært møde 5. Opfølgning på forrige møde Udkast til invitation til inspirationsdag den 3. maj 2016 blev omdelt. Supplerende information sendes snarest. Berit Eika orienterede møde vedrørende studiemiljøundersøgelse. Studielederforum den 25. maj har studiemiljø som tema, og studienævnsnæstformændene er velkomne, så de studerendes perspektiv inddrages. Prodekanerne skal snarest fremsende eventuelle behov for strategiske midler til planlagte undersøgelser og analyser. Kvalitetssikring af spørgsmål i undervisningsevaluering er prodekanernes ansvar, og det kan blive et emne i forbindelse med institutionsakkreditering. Opfølgning på arbejdsgruppens vedrørende studerende som datakilde skal på dagsordenen igen på et kommende møde. AU Uddannelse udarbejder udkast til regler. Drøftelser 6. Fremdriftsreformen Kristian Thorn og Louise Hauptman orienterede fra teknikermøde vedrørende justeringer af Fremdriftsreformen, herunder om følgende: Det er nu afklaret, at den maksimale studietid rummer tid til tre prøveforsøg; de kommer således ikke forlængelse heraf. Der gives hjemmel til dispensation til iværksætteri, men der er ikke et krav, der er således ret vide rammer. Ændring i bekendtgørelsen for professionsbachelorer, så rammerne bliver mere i overensstemmelse med rammerne for de øvrige uddannelser, er ved at blive afklaret. Der er generel opbakning blandt universiteterne til, at maksimal studietid bliver en reel maksimal studietid, da det er afgørende for progression. Udvalget drøftede det reviderede forslag til interne regler for studiefremdrift og kom med nogle justeringer i forslaget. Det blev besluttet, at justeringerne indarbejdes snarest, og der indkaldes til et møde en af de kommende dage, hvor det endelige forslag kan godkendes, inden det sendes til beslutning i Universitetsledelsen den 4. maj.

6 Det blev besluttet, at prorektor i samarbejde med AU Uddannelse og med inddragelse af fakulteterne tilrettelægger en proces for implementering og kommunikation af reglerne frem mod 1. september 2016 samt for den efterfølgende udmøntning af reglerne. Side 6/6 Status og opfølgning (5 min) 7. Meddelelser og næste møde Prorektor orienterede om: På ledelsesseminar den maj er temaet for uddannelsesdrøftelsen studieintensitet. Prodekanerne skal fremsende forslag til institutledere, der kan give oplæg. Der er indkaldt til møde den 27. april, hvor format for præsentationer til 1. panelbesøg drøftes. Der er behov for at samle op på processen med implementering af plagiatkontrolsystem. Kristian Thorn sender en mail som opfølgning. 8. Eventuelt Udvalget drøftede hyppighed og længde på udvalgsmøderne, og der var tilslutning til kortere møder med større hyppighed. Mødet den 21. juni aflyses.