Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder

Transkript

1 Dokumentation på tværs af kommunerne på det boligsociale område: Udfordringer og muligheder Seminar om tværgående monitorering den 19. september

2 Hvorfor er det vigtigt med tværfaglig monitorering på det boligsociale område? Vi er nødt til at kende behovene for at kunne lave målrettede indsatser. Hvis vi skal skabe og bevare den politiske interesse, skal vi levere tal. Hvis vi skal væk fra at måle på aktivitetsniveau, som det sker i dag med LBF s målopfyldelsesskemaer, så er vi nødt til at have flere lokale data. 2

3 KL s gamle anbefalinger KL s anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder, 2012: En af anbefalingerne gik på udviklingen af et nationalt redskab til monitorering af den boligsociale indsats. Baggrund: De små og mellemstore kommuner har ikke ressourcerne til at udvikle deres egne systemer. Ønske fra flere kommuner om et centralt initiativ. KÅS-tallene er for gamle og går ikke tæt nok på. 3

4 KL s nyeste anbefalinger KL s anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i udsatte by- og boligområder, 2014 Anbefaling om at kommunerne skal styrke dokumentationen på det boligsociale område ved brug af de boligsociale nøgletal. Baggrund: Anbefalingerne er målrettet kommunerne og dermed skal kommunerne kunne handle på dem. Vurdering af hvad der er realistisk for et flertal af kommunerne (hellere begrænset dokumentation end ingen). 4

5 Kommunernes behov Fra CFK s rapport: 8 kommuner har eller er i gang med at udvikle databaseret monitorering. 5 (+) kommuner har planer om det. 55 har ingen planer, men 39 af dem ser potentiale i databaseret monitorering. Heraf mener 11 kommuner at det i høj eller nogen grad er sandsynligt, at de vil udvikle et system i de kommende år. 28 mener ikke det er sandsynligt. 5

6 Hvor står vi nu? Flere kommuner har udviklet eller i gang med at udvikle deres egne (forskellige) systemer. Flere kommuner har tanker om at udvikle deres eget system. Ingen har budt ind på opgaven med at lave et nationalt system. 6

7 Hvilken vej skal vi gå? Er et fælles system vejen frem? Er det at skyde over mål i forhold til behovet i de fleste kommuner? Er det op til kommunerne selv (flere små kommuner er i gang med at udvikle systemer, så det er vel et spørgsmål om politisk og økonomisk prioritering?) Kan man overhovedet lave et nationalt redskab og vil det i så fald give mening ude lokalt? 7

8 Udfordringerne ved lokale løsninger i kommunerne Problemer med at få adgang til egne data, som befinder sig i IT-leverandørernes it-løsninger Sammenkøring af data fra forskellige forvaltninger (manglende datavarehus). Datatilsyn Muligheder for at aggregere data på boligområdeniveau. Manglende tekniske og analytiske kompetencer Silotænkning og manglende tradition for at dele data på tværs af forvaltninger. 8

9 Kommunernes adgang til egne data Udsnit af resultater af spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kombit i 2010 i forbindelse med projekt Dataadgang : 63 % af kommunerne mener, at det er noget eller meget problematisk at få adgang til egne data. 69 % af kommunerne mener, at den manglende adgang til egne data påvirker kvaliteten af ledelsesinformation og styringsgrundlag. 9

10 Udfordringerne ved et nationalt redskab Hvem skal lave/finansiere det? Hvilke data skal indgå? kommunerne kører med mange forskellige systemer. Hvilke indikatorer er relevante? Afhængigt af lokal kontekst og data. Hvordan skal det tænkes sammen med de øvrige systemer på det boligsociale og tilgrænsende områder? o Ghettokriterier o LBF s målopfyldningsskemaer o Dokumentationspakkerne 10

11 Mulighederne Vi forfølger to spor: 1. Hvordan kan kommunerne udnytte egne data på en måde, hvor vi overkommer (nogen af de største) udfordringer? 2. Hvordan kan kommunerne få fingrene i vigtige data fra andre aktører (politiet, seruminstituttet, boligorganisationerne etc.)? 11

12 Kommunernes egne data Kommunerne kan få adgang til egne data igennem FLIS Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem? Formålet med FLIS er at give kommunerne en økonomisk fordelagtig og nem adgang til at udnytte egne data. Pt. er 77 kommuner tilmeldt FLIS. FLIS er udviklet i et samarbejde mellem KL, Kombit og et større antal kommuner. FLIS finansieres ved at kommunerne betaler for systemet pr. indbygger. 12

13 Hvad er FLIS? FLIS er en webbaseret portalløsning, der giver overblik over kommunens nøgletal og mulighed for at sammenligne med andre kommuner. Nøgletallene er baseret på fælleskommunale definitioner af data på tværs af systemer (fx en skoleklasse). FLIS trækker data direkte fra kommunernes egne økonomi- og fagsystemer og opdateres månedligt. FLIS opbygger historik for de kommunale data og gør det muligt at følge den historiske udvikling. 13

14 FLIS - Nøgletal og indikatorer FLIS indeholder nøgletal vedr. økonomi, personale og fravær, borgerdata, skole og ældre. Data på udsatte børn og unge og voksne handicappede er på vej, og data om sundhed og beskæftigelse forventes i løbet af Eksempler på indikatorer (udsatte børn og unge): Børn og unge i forebyggende foranstaltninger Børn og unge i anbringelser Etc. 14

15 FLIS Hvordan kan det bruges i forhold til udsatte boligområder? Data kan nedbrydes geografisk til bl.a. kommune, adresse, by, byfornyelsesområde, skoledistrikt, socialdistrikt og valgdistrikt, men ikke til boligområder/afdelinger MEN måske kan FLIS kobles til GIS Geografisk InformationsSystem, hvor de lokale data kombineres med selvvalgte boligområder Læs mere om FLIS på KL og Kombits hjemmesider: og 15

16 Ikke-kommunale data KL er i dialog med Danmarks Statistik om at ikkekommunale data kan lægges ind i FLIS (fx data fra Politiet og Statens Seruminstitut). Kommunerne kan selv lægge ikke-kommunale data ind i FLIS (kræver godt kendskab til systemet). Både KL og Kombit arbejder i forskellige sammenhænge på, at kommunerne skal have nemmere og billigere adgang til egne data. 16

17 Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2020 KL arbejder pt på visionerne. Vi vil arbejde for at få sat fokus på tværgående løsninger på digitaliseringsområdet og på områdebaseret monitorering. 17

18 Perspektiver Bedre ledelsesinformation og overblik over byudviklingen i den enkelte kommune. Mulighed for sammenligning af boligområder internt i kommunen og på tværs af kommuner. De boligsociale data kan indgå i styringsdialogen (som en del af dokumentationspakken?) De boligsociale indsatser i de boligsociale helhedsplaner kan måles mere meningsfuldt (farvel til aktivitetsmålinger??). Større viden om hvad der virker! Vi kan få en mere konstruktiv debat om, hvordan problemerne i de udsatte boligområder løses, når vi kender udfordringerne. 18

19 Tak for ordet! Kommentarer og spørgsmål?