STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER

Transkript

1 BILAG 1 STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER Center for Byudvikling og Mobilitet Teknik og Miljø Aarhus Kommune VISUALISERING LYSTRUP STATION 1

2 INDLEDNING Aarhus Kommune er i en udvikling, hvor både antallet af indbyggere og arbejdspladser stiger og forventes at stige de kommende år. Sammen med generelle tendenser til øget transport medfører dette et øget mobilitetsbehov. Det er kommunens mål at dette behov skal tilgodeses - og at det skal ske på flere måder, herunder ved at den kollektive trafik og cykeltrafikken fremadrettet skal klare en større andel af den samlede transport. Behovet skal tilgodeses ved både at udvikle infrastrukturen og udbuddet af trafik, ved at udnytte infrastrukturen bedre og ved at ændre transportadfærden samt ved at forbedre mulighederne for at kombinere transportmidler, ikke mindst på de daglige ture. En strategi for anlæg til kombinationsrejser er et tiltag i relation til sidstnævnte. En effektiv og fleksibel kombination af cykel, bil, bus og tog på de daglige ture kan bidrage til at understøtte øget brug af cykel og kollektiv trafik og reducere trængsel på vejnettet og sikre en samlet set god mobilitet. Den aktuelle strategi skal løbende udvikles, i takt med realiseringen af konkrete tiltag og opsamling af erfaringer hermed. 2

3 VISION OG MÅL FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER Overordnet set er visionen for anlæg til kombinationsrejser, at sådanne skal bidrage til at sikre en samlet set god mobilitet, ved at understøtte brugen af kollektiv trafik og cykeltrafik og dermed reducere trængsel på vejnettet og fremme en miljømæssigt mere bæredygtig transport. Mere konkret er målet at muliggøre en fleksibel og effektiv kombination af transportmidler i den daglige transport gennem etablering af fysiske faciliteter og udbud af højklasset kollektiv trafik i velplacerede knudepunkter. VISUALISERING LYSTRUP STATION 3

4 HVAD OMFATTER ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSE Anlæg til kombinationsrejser omfatter i denne sammenhæng særlige faciliteter som understøtter mulighederne for at kombinere forskellige transportmidler. Anlæggene er her opdelt i fire forskellige typer af kombinationsrejseanlæg dog vil konkrete anlæg kunne omfatte mere end én type. SAMKØRSELSPLADSER som for biltrafikanter giver mulighed for samkørsel. Sådanne anlæg vil typisk være placeret i knudepunkter på vejnettet, især hvor der er god koblinger til det overordnede vejnet. PARKÉR OG REJS ANLÆG som typisk giver mulighed for at kombinere bil og/eller cykel med kollektiv transport (både tog og bus). Sådanne anlæg vil typisk være lokaliseres i tilknytning til stationer/standsningssteder for den kollektive trafik og med god adgang til det overordnede vejnet og kan være meget forskellige m.h.t. størrelse. PARKÉR OG CYKEL ANLÆG som giver mulighed for at kombinere bil og cykel. Sådanne anlæg vil typisk være placeret i tilknytning til større indfaldsveje og cykelhovedruter og i cykelafstand af centrale mål. KOLLEKTIVE TRAFIKTERMINALER som giver mulighed for at kombinere eller stige om mellem forskellige kollektive transportmidler (bus/tog, tog/tog, bus/bus). Der vil typisk være tale om større stationer eller busterminaler. Et sådant anlæg vil også kunne rumme Parkér og Rejs faciliteter. Kombinationsrejseanlæg vil generelt også kunne fungere som vigtige koblingspunkter for deling af transportmidler - eksempelvis delebilordninger og central for pendlercykler. Det vil være væsentlig, at arbejdet med anlæg til kombinationsrejser indgår og indtænkes både i den fysiske planlægning og i udviklingen og udbygningen af trafikinfrastrukturen. En strategi for anlæg til kombinationsrejser har, som et mobilitetstiltag, relationer til flere kommunale planer herunder planer og visioner for letbaner og banetrafik i Østjylland, busplaner, cykelhandlingsplan, planer for udbygning af vejinfrastrukturen og klimaplan. Strategien skal også ses i et perspektiv der rækker ud over kommunegrænsen. Med en omfattende pendling til og fra nabokommuner og i relation til Business Region Aarhus vil det være væsentligt at kunne samarbejde om kombinationsrejseanlæg - især i tilknytning til større stationer i regionen. 4

5 HVAD ER AFGØRENDE FOR BRUGEN AF ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER Generelt set er der en række forhold der er særligt betydende i forhold til kombination af transportmidler og anlæg der skal understøtte dette. Når det gælder særligt Parkér og Rejs anlæg, viser analyser af potentialet i Parkér og Rejs anlæg ved stationer, at brugerne lægger vægt på følgende faktorer: REJSETIDEN/FREKVENS OG FLEKSIBILITET i form af ruter og antal afgange er de absolut vigtigste faktorer for et godt kombinationsrejseanlæg. RETTIDIGHED OG INFORMATION om afgange og eventuelle forsinkelser. Muligheden for at ANVENDE REJSETIDEN AKTIVT til eksempelvis at arbejde Ekstra SERVICEFACILITETER så som indkøb, butikker mv. ved anlægget er ikke afgørende. Det primære er en parkeringsplads, med god kapacitet, fast belægning, belysning og tryghed - i nærheden af stationen. Er der ikke et fornuftigt antal afgange med en fornuftig samlet rejsetid - sammenlignet med bilen - bliver parker og rejs valgt fra. Rejsetiden med Parkér og Rejs bør maksimalt være 1,5 gange længere end rejsetiden med bil. Analyser peger på, at 10 minutters drift er acceptabel i byområder. PRISEN for den samlede rejse er vigtig, men er ikke den afgørende faktor. Prisen for den samlede rejse omfatter både udgifter til billet til kollektiv transport, kørsel i bil og parkering. Påpegningen af væsentlige forhold af betydning for brugen af kombinationsrejseanlæg, baserer sig især på: Analyse af potentialer i Parker og Rejs anlæg ved stationer. Transportministeriet og Realdania Når det gælder kollektive trafikterminaler forventes ovennævnte forhold også at gøre sig gældende. Det vil i de fleste tilfælde være gunstigt for anlæggets anvendelse, at parkering er gratis - ved køb af billet til den kollektive trafik. 5

6 Generelt for alle typer af kombinationsrejseanlæg herunder også Parkér og Cykel anlæg samt samkørselsanlæg gælder, at adgangsforhold og parkeringsforhold og faciliteter er afgørende for brugen. Det gælder placeringer med let adgang fra betydende veje og stiruter. Hvad angår parkering er det vigtigt, at der er tilstrækkelig kapacitet og trygge forhold i relation til parkeringen. Indførelse af betaling for parkering ved anlæggene vurderes ikke som realistisk på nuværende tidspunkt i alle tilfælde ikke for placeringer længere ude end Ringvejen. Der vil eventuelt kunne arbejdes med en ordning med en kombineret billet til både parkeringsanlæg og den kollektive transport. Resultater af en undersøgelse af Parkér og Rejs anlæg på Sjælland viser, at brugerne af anlæggene dels benytter anlæggene ofte (8 ud af 10 benytter anlægget mindst 3 gange om ugen) og dels i stort omfang kommer fra lokalområdet (ca. halvdelen bor mindre end 5 km fra anlægget). Afgørende for brugen af kombinationsrejseanlæg er i øvrigt, at disse indrettes med en god kvalitet og med en høj grad af tryghed. Endvidere er det vigtigt at indtænke gode servicefaciliteter, som f.eks. realtidsinformation, enkelt billetkøb og indtjekning med rejsekort samt gode ventefaciliteter. Generel overvågning, herunder af parkering, samt overdækket cykelparkering kan også være en relevant service. Endelig er det væsentligt, at der arbejdes med en omfattende information om anlæggene og de faciliteter og muligheder der tilbydes. VISUALISERING TRANBJERG STATION 6

7 EFFEKT AF KOMBINATIONSREJSEANLÆG Effekten af anlæg til kombinationsrejser er vanskelig at vurdere for de enkelte elementer men vil skulle vurderes som en samlet effekt af flere tiltag og vil skulle opgøres over en længere årrække. Men vurderingen er at kombinationsrejseanlæg generelt vil øge fleksibiliteten og fremkommeligheden for den enkelte trafikant - især i den daglige pendling og på spidsbelastningstidspunkter. For samfundet kan tiltagene bidrage til ændringer i transportmiddelvalget øget kollektiv transport som vil være positiv i forhold til reduktion af trængsel og CO2 udledning. Der er i Danmark ikke betydende erfaringer med effekten af en målrettet indsats omkring kombinationsrejseanlæg. I hovedstadsområdet anslås det, at ca. 5 % af alle togpendlere til de centrale dele af Københavnsområdet benytter bil til et Parkér og Rejs fra en station. På landsplan cykler 27 % af togpassagererne til stationen, mens det for buspassagerer er lavere nemlig 9 % som cykler til bussen. Vurderet med baggrund i den meget omfattende daglige pendling internt i kommunen og i forhold til nabokommunerne, så forventes dog selv mindre ændringer i omfanget af kombinationsrejser at kunne være mærkbar for trafikafviklingen i spidsbelastningsperioder. I alle tilfælde er potentialet for et øget antal kombinationsrejser stort. Dagligt pendler ca mennesker til arbejde i Aarhus Kommune og ca pendler ud af kommunen. VISUALISERING TRANBJERG STATION 7

8 STRATEGI FOR ANLÆG TIL KOMBINATIONSREJSER Den aktuelle strategi udgør en start på udviklingen af anlæg til kombinationsrejser - en strategi, der i takt med realisering af konkrete tiltag og opgørelse af erfaringer hermed, løbende skal ajourføres. Strategien omfatter i relation til forskellige typer af kombinationsrejseanlæg - især en række konkrete tiltag, men også nøjere undersøgelser af forskellige forhold som grundlag for en konkretisering af indsatsen. Elementer i strategien fremgår af kortet. Anlæg til kombinationsrejser, herunder ved letbanens standsningssteder, sker aktuelt inden for en allerede bevilget økonomisk ramme på godt 22 mio. kr. (incl. statstilskud), en ønsket bevilling på 10 mio. kr. fra byggemodningen af Lisbjerg samt en afsat økonomisk ramme på 20 mio.kr. i forbindelse med Budget I alt godt 52 mio. kr. hvoraf godt 41 mio. kr. disponeres til konkrete anlæg/ tiltag med den aktuelt beskrevne strategi. Den resterende ramme disponeres senere efter yderligere analyser og indhentning af erfaringer. 8

9 KOMBINATIONSREJSEANLÆG EKSISTERENDE / MULIGE NYE KOLLEKTIVE TRAFIKTERMINALER EKSISTERENDE / MULIGE NYE PARKÈR OG REJSANLÆG SPØRRING EKSISTERENDE / MULIGE NYE PARKÉR OG CYKLANLÆG EKSISTERENDE SAMKØRSELSPLADSER EKSISTERENDE OG BESLUTTET JERNBANE/LETBANE PLANLAGTE LETBANEETAPER A-BUSNET + LINJE 100 OG 200 PRIMÆR CYKELRUTE OMRÅDE FOR MULIGE PARKÉR OG REJS ANLÆG LØGTEN SKØDSTRUP TRIGE HJORTSHØJ LYSTRUP LISBJERG SKÆRING SABRO SKEJBY VEJLBY EGÅ RISSKOV TILST HARLEV STAVTRUP HASSELAGER TRANBJERG MÅRSLET BEDER SOLBJERG MALLING 9

10 PARKÉR OG REJS ANLÆG Der eksisterer i dag faciliteter for kombinationsrejser kombinationer mellem tog og bil/cykel ved en række stationer på Grenåbanen og Odderbanen. I Aarhus Kommune gælder det Malling, Beder, Mårslet, Tranbjerg, Viby, Lystrup, Hjortshøj, Skødstrup og Løgten samt Aarhus H se kort. Der er generelt tale om faciliteter af et relativt begrænset omfang og af varierende kvalitet. I nabokommuner i Business Region Aarhus er der også på nærbanestationer og stationer på hovedbanen et vist omfang af Parkér og Rejs anlæg. I en fremadrettet indsats lægges der når det gælder rene Parkér og Rejs anlæg - op til en strategi med 2 hovedelementer. Dels en opgradering af standsningssteder på letbanens 1. etape og dels fastlæggelse og udvikling af større Parkér og Rejs anlæg i tilknytning til store indfaldsveje. OPGRADERING AF STANDSNINGSSTEDER PÅ LETBANENS 1. ETAPE Realiseringen af letbanens 1. etape udgør et markant løft af udbud af og kvalitet i den kollektive trafik. Brugen af dette transporttilbud kan i høj grad understøttes af veludviklede standsningssteder med hensyn til muligheder for at kombinere transportmidler muligheder for at skifte mellem bil/cykel og letbane. Et vigtigt led i strategien er således realiseringen af allerede udviklede planer om opgradering af standsningssteder på letbanens 1. etape både nye standsningssteder og standsningssteder på eksisterende baner til Odder og Grenå. Der er tale om tiltag af meget varierende omfang afhængig af standsningsstedernes størrelse og placering, herunder i forhold til opland og lokalisering i forhold til buslinjer og overordnet vej- og stinet. De store indsatser omfatter stationerne i Lystrup og Tranbjerg, hvor der sker sammenkoblinger med buslinjer, samt et helt nyt Parker og Rejs anlæg i det nye Lisbjerg ved et standsningssted på letbanen umiddelbart nord for motorvejen (Klokhøjen). Den samlede indsats der primært omhandler cykelparkering, men også bilparkering, adgangsforhold, m.m. er beskrevet i bilag 2 til den aktuelle indstilling: Opgradering af standsningssteder på letbanen. Opgraderingen af standsningsstederne sker i 2016 og 2017 forud for letbanens ibrugtagen. Der er i alt tale om projekter til godt 41 mio. kr. Hertil kommer, at standsningssteder ved Aarhus H og Dokk1 opgraderes særskilt. Parkér og Rejs anlæg ved letbanens standsningssteder bortset fra Lisbjerg - udgør primært anlæg til betjening af trafikanter i lokalområdet, da de ikke ligger i tilknytning til det overordnede vejnet. På sigt vil tiltag, som de ovenfor beskrevne, også skulle udvikles i forhold til senere etaper af letbanen. I planlægning af næste etaper af letbaneudbygningen indgår der i en Hinnerup etape planer for et Parkér og Rejs anlæg vest for E45, med direkte forbindelse til motorvejen. I en Brabrand etape indgår overvejelser om et Parkér og Rejs anlæg ved City Vest og en kollektiv trafikterminal i Brabrand. 10

11 STØRRE PARKÉR OG REJS ANLÆG VED INDFALDSVEJE Parkér og Rejs anlæg ved de store indfaldsveje skal primært være en mulighed for at bilister i den daglige pendling til og fra Aarhus for at stige om til eller kombinerede med bus eller tog/bane. Der er peget på 6 områder omkring Grenåvej (Egå), Randersvej/Søftenvej (Skejby/Lisbjerg), Viborgvej (Tilst/Hasle), Silkeborgvej (Brabrand), Skanderborgvej (Hasselager) og Oddervej (Skåde) se kort. Her skal der foretages nøjere analyser og vurderinger af mulige lokaliteter for større Parkér og Rejs anlæg. Hidtil har der været peget på følgende konkrete lokaliteter, som kan indgå i kommende overvejelser udover det konkret planlagte Parkér og Rejs anlæg i Lisbjerg: Område ved Skejby Sygehus Center Øst i Egå Område ved Sommervej/Viborgvej og Hasle Torv City Vest Område ved Gunnar Clausens Vej/Skanderborgvej Område ved Hørretvej/Oddervej Eksisterende større parkeringsanlæg, som i dag ikke er udnyttet fuldt ud, vil indgå i overvejelserne omkring lokalisering af Parkér og Rejs anlæg. Det gælder større parkeringsanlæg ved stadions og idrætsanlæg samt ved supermarkeder i fald der er ledig kapacitet f.eks. ved Aarhus Skøjtehal, City Vest, Viby Stadion. I forhold til de nuværende trængselsudfordringer vurderes der umiddelbart at være størst behov for at prioritere Parkér og Rejs anlæg ved Randers/Søftenvej og ved Viborgvej. Samtidig er der dog også her allerede tiltag undervejs de nævnte steder planlagt Parkér og Rejs anlæg ved Lisbjerg og ved motorvejskrydset Aarhus Nord, udbygget Herredsvej/Paludan Müllers Vej og planlagt udbygning af Viborgvej. En nøjere analyse og prioritering af omtalte lokaliteter gennemføres inden udgangen af 2017 herunder med henblik på at kun udmønte resterende midler fra den økonomiske ramme, der er afsat i tilknytning til Budget 2016 godt 10 mio. kr. I de videre analyser af relevante Parkér og Rejs anlæg vil der skulle indgå kriterier for placering og prioritering af anlæg som vist i skemaet. 11

12 KRITERIE POTENTIALE Placeres, hvor behovet er størst ift. trængsel, arbejdspladser og boliger Fremtidig byudvikling FACILITETER Højfrekvent kollektiv trafikbetjening Skift af transportmiddel kan kombineres med andre gøremål ADGANGSFORHOLD Placeres inden man oplever, at skulle køre i kø - og så langt fra målet, at skiftet giver mening Placeres så det ligger som en del af rejsen Let tilgængelig anlæg INDRETNINGEN Anlæggets synlighed fra indfaldsvej Anlæggets størrelse BESKRIVELSE Belastede indfaldsveje kan aflastes med Parkér og Rejs anlæg - og tilknytning til koncentrationer af boliger og arbejdspladser kan desuden være med til at gøre den kollektive transport attraktiv Fremtidig byudvikling kan være med til at understøtte brugen af kombinationsanlægget og evt. også gøre anlægget attraktivt f.eks. ved lokalisering af indkøbsmuligheder Placeringerne kan både være i tilknytning til letbanestationer og i til højfrekvente regionalbusser eller A-busnettet. Hyppige afgange er afgørende for anlæggets anvendelsen Kobles anlægget med muligheden for eksempelvis indkøb, værkstedsbesøg, afhentning af børn, motion, kan eventuel ventetid ved anlægget opfattes som meningsfyldt Oplevelsen af en gnidningsfri rejse er vigtig for anlæggets attraktivitet. Afstanden til destinationen spiller en særlig rolle og skiftet skal give mening. Hvis der bliver for kort rejsetid med kollektiv transport kan spildtiden ved selve skiftet opleves som stor Anlægget skal placeres så det ligger som en naturlig del af rejsen uden nogen afstikker. Samtidig skal anlægget ligge på den rigtige side af vejen ift. rejsen mod målet Tilgængelighed til anlægget omfatter forhold som adgangsveje, placering af parkering i forhold til den kollektive trafik, m.m. Synlighed fra indfaldsvejen er vigtig både ift. at skabe tryghed for brugerne og for at gøre opmærksom på det Arealet skal kunne sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet, så man kan regne med en ledig plads 12

13 PARKÉR OG CYKEL ANLÆG Der eksisterer i dag et Parkér og Cykel anlæg ved Lystrupvej syd for Djurslandsmotorvejen og ved tilslutningsanlæg hertil. Desuden er der planlagt og fundet finansiering til Parkér og Cykel faciliteter ved Klokhøjen i Lisbjerg et standsningssted på letbanen, hvor der også etableres et mere omfattende Parkér og Rejs anlæg (jf. foran). Anlægget ligger i tilknytning til rekreative arealer ved Egå Engsø og i tilknytning til en cykelhovedrute mellem Lystrup og Aarhus. Der er på anlægget mulighed for at opbevare en cykler i boksanlæg, som kan lejes. Parkér og Cykel anlæg skal udgøre en mulighed for, at bilister i den daglige pendling til og fra Aarhus kan benytte cykel, typisk på den sidste del af rejsen og på den del af rejsen, hvor cyklen kan konkurrere med bilen tidsmæssigt, m.m. Placeringer og det nærmere design skal nærmere undersøges og kvalificeres. Afgørende er parkeringsfaciliteter og ikke mindst afklaring af lokaliteter i tilknytning til højklassede cykelruter men også muligheder for et relativt fintmasket net af både små og store anlæg skal overvejes. En nøjere analyse og prioritering af omtalte lokaliteter gennemføres inden udgangen af 2017 ligesom det gælder for Parkér og Rejs anlæg - herunder med henblik på at kun udmønte resterende midler fra den økonomiske ramme der er afsat i tilknytning til Budget 2016 godt 10 mio. kr. I tilknytning til og i forlængelse af arbejdet med Cykelhandlingsplanen fra 2007 er der udpeget flere mulige lokaliteter for etablering af Parkér og Cykl anlæg (se kort). Det gælder ud over den nævnte lokalitet i Lisbjerg - lokaliteter i tilknytning til byens indfaldsveje og cykelruter nemlig Egå Marina, Ringvejen/Bryggervej, Viborgvej/ Sommervej, Silkeborgvej/Årslev, Åhavevej/Eskelund, Oddervej/Hørretvej. Nogle anlæg vil kunne være sammenfaldende med Parkér og Rejs anlæg. Kriterier for placering og prioritering af sådanne anlæg er langt hen ad vejen de samme, som for lokalisering af Parkér og Rejs anlæg. PARKER OG CYKEL ANLÆG VED EGÅ ENGSØ 13

14 KOLLEKTIVE TRAFIKTERMINALER Der eksisterer i dag flere kollektive trafikterminaler af betydning for muligheder for omstigning mellem bus og tog i den daglige pendling. Det gælder især større stationer, som bruges til lidt længere daglige ture. I Aarhus handler det primært om Aarhus H og Viby Station i nabokommunerne er det primært terminaler i større byer som: Grenå, Hornslet, Randers, Hinnerup, Hadsten, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Horsens og Odder. Faciliteterne i forhold til at foretage kombinationsrejser er her varierende men generelt gode dog generelt med begrænsede Parkér og Rejs faciliteter i forhold til at kombinere især bil og kollektiv trafik. I en fremadrettet indsats når det gælder forbedring af kollektive trafikterminaler som attraktive steder for kombination af transportmidler så vil en række emner være vigtige i den samlede strategi. Det vil være væsentligt, at en udvikling af kollektive trafikterminaler sker i dialog med øvrige kommuner i Business Region Aarhus, DSB, Midttrafik samt relevante trafikoperatører. Da væsentlige dele af den daglige pendling sker på tværs af kommunegrænser, må denne del af strategien omfatte et større geografisk område. Et samarbejde søges etableret i Udover selve den kollektive terminalfunktion, vil det også være vigtigt fremadrettet at få udbygget terminalerne med Parkér og Rejs faciliteter. I Aarhus Kommune fungerer Aarhus H som det store knudepunkt for regional pendling med kollektiv transport. Tilgængeligheden til Aarhus H er grundet den centrale placering i byen begrænset for biltrafikken. Forbedringen som terminal indbefatter planer om en ny busterminal i mere direkte tilknytning til banegården. På sigt arbejdes for en station i Hasselager som knudepunkt for den kollektive trafik jf. Samspil 2025, som udgør en fælles vision i relation til letbanesamarbejdet. Hasselager vil med kommende projekter vedrørende letbane og ny hovedbane ligge centralt for udveksling mellem regional og lokal togtrafik. Endelig planlægges der for en ny trafikterminal i Brabrand på sigt som en kobling mellem letbane og regional togtrafik. Indledende undersøgeler af terminaler i Hasselager og Brabrand er påbegyndt. VISUALISERING AARHUS H Generelt vil forhold omkring kapacitet i terminalerne, omfang og frekvens for de kollektive trafikforbindelser samt koordinering eller optimering af køreplaner være væsentlige elementer i analyser af forbedringer. 14

15 SAMKØRSELSANLÆG Der eksisterer i Aarhus området og regionen som helhed et veludbygget net af samkørselspladser, hvoraf hovedparten ligger i direkte tilknytning til motorvejene og derfor administreres af Vejdirektoratet. I Aarhus Kommune er der flere samkørselsanlæg i tilknytning til Østjyske Motorvej, Aarhus Syd Motorvejen, Herningmotorvejen og Djurslandmotorvejen (se kort). Anlæggene er af forskellig størrelse og faciliteterne varierer. Aktuelt vurderes antallet af anlæg og lokaliteter at være dækkende men som en del af strategien vil det være væsentligt at udvikle og optimere de eksisterende anlæg. UDVIKLING OG OPTIMERING AF SAMKØRSELSANLÆG Følgende forhold vurderes at være de mest oplagte temaer for en nøjere analyse af anlæggene, med henblik på udvikling og optimering og dermed øget anvendelse: SAMKØRSELSANLÆG VED E45 Vurdering af tilstrækkelig kapacitet Vurdering af tryghed ved ophold Vurdering af tyveri- og hærværkssikring Forbedring af adgang for cykler visse steder Forbedring af information om anlæggene Overvejelser om anvendelse til station for delebiler eller lignende Analyser og overvejelser skal ske i dialog med Vejdirektoratet og øvrige kommuner i Business Region Aarhus en dialog som indledes i SAMKØRSELSANLÆG VED E45