TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY DEBATOPLÆG VORESTRAFIK.DK

Transkript

1 TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY DEBATOPLÆG VORESTRAFIK.DK

2 2 AARHUS KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET 2015

3 3 FORORD Aarhus er på vej ind i en ny tid. Byen udgør ikke længere blot en stor by, men Aarhus er en storby, hvor midtbyen udgør centrum for byen og regionen. Vi skruer op for antallet af mennesker, der skal bo, handle og arbejde i Aarhus Midtby. Vi vil skabe mere aktivitet, der gør Aarhus Midtby til et endnu mere unikt sted som Jyllands hovedstad og centeret i Business Region Aarhus. Flere borgere, mere erhverv og flere oplevelser gør det nødvendigt, at vi prioriterer udnyttelsen af byens rum, og at vi planlægger med fokus på menneskers trivsel. Nu er spaden sat i jorden til et nyt kapitel i byens historie. De første spor er ved at blive lagt til Danmarks første letbane, der i fremtiden skal udgøre et helt net af forbindelser gennem byens gader og ud i forstæderne. Vi skal sikre, at de mange flere mennesker, der hver dag skal rundt i og til midtbyen, sikres en god mobilitet. Vi skal sikre og understøtte brugen af miljøvenlige transportmidler, der udnytter byens arealer effektivt, og at vi rejser ad de rigtige veje på de rigtige tidspunkter. Vi skal skabe en midtby med udgangspunkt i, at det er et sted, hvor mennesker trives som beboere, handlende og medarbejdere i byens virksomheder. En midtby der er centrum for handel og kulturliv i Vestdanmark. Inden for den ramme skal vi samtidig skabe et transportsystem, der gør det endnu lettere at komme ud og ind i vores by. Udviklingen af vores by kræver en ny plan for mobiliteten i midtbyen. På vegne af Aarhus Byråd inviterer Teknik og Miljø derfor borgere og erhvervsliv til debat om fremtidens mobilitet i og til Aarhus Midtby. Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø

4 4 DEN ATTRAKTIVE BY VÆKST FREM MOD 2030 EN TÆTTERE BY Aarhus by bliver bygget tættere. Det gør byen mere effektiv, og det gør den bedre egnet til kollektiv trafik. Det gælder også Midtbyen, hvor der bliver bygget masser af nye boliger og arbejdspladser, der skal være på den samme plads. VÆKST FOR ALLE Aarhus Kommune arbejder for at skabe rammerne for en attraktiv by for bosætning og erhverv.

5 5 PRIORITERING AF AREALERNE En ny Trafik- og Mobilitetsplan skal give et bud på, hvordan vi prioriterer de enkelte trafikantgrupper, og derved hvordan vi prioriterer fremkommeligheden på vores færdselsarealer. BYLIV OG MILJØ Miljøkrav og ønsker om events og ophold vil påvirke midtbyen. Der vil formentligt i større og større omfang være tværgående interesser omkring anvendelsen af gadearealerne herunder andre anvendelser end blot trafikale formål.

6 6 MOBILITET - er et udtryk for, hvor let personer og gods kan flyttes rundt i byen. Vi skal sikre en høj mobilitet i byen, der samtidig sikrer en midtby, hvor bylivet og midtbyens unikke kvaliteter er i centrum.

7 7 BAGGRUND FOR DEBATTEN Aarhus er en by i udvikling med en stigning i antallet af indbyggere og arbejdspladser. En udvikling der også påvirker midtbyen og anvendelsen af byens gader og øvrige rum. Nye udfordringer betyder, at der er et behov for at drøfte, hvordan vi kan sikre en god mobilitet til Aarhus Midtby samtidig med, at vi understøtter en attraktiv midtby og en by i vækst. I forbindelse med udarbejdelsen af en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby udsendes dette debatoplæg, da der ønskes en offentlig debat som input til planarbejdet. Aarhus Kommune ønsker at informere om planarbejdet samt at involvere erhvervslivet, organisationer og borgere med henblik på at få en åben debat om mobilitet i Aarhus. En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal afløse den eksisterende plan fra Trafikplanen fra 2005 har været udgangspunktet for den overordnede trafikplanlægning i Aarhus Midtby de seneste 10 år. Mange af planens idéer er implementeret helt eller delvist. Med en ny plan skal vi sikre, at flere kan komme til og fra Aarhus Midtby samt rundt i midtbyen. Vi skal transportere mennesker og varer mere effektivt. Ikke kun ved udbygninger af veje og stier, men også ved nye løsninger, hvor vi udnytter infrastrukturen mere effektivt. Borgere og pendlere skal sikres gode muligheder for at vælge den mest attraktive transportform, hvilket kan skifte i løbet af dagen og efter formålet med turen. Gode forhold for kollektiv trafik, cykel og bil samt muligheder for at skifte transportmiddel på rejsen skal sikre plads til flere rejser. Aarhus Kommune skal medvirke til at skabe rammerne for et konkurrencedygtigt erhvervsliv med de nødvendige faciliteter i midtbyen, og erhvervslivet inddrages i hvordan vi bedst udnytter byen trafikmæssigt, herunder især optimeringen af den erhvervsmæssige logistik i og omkring byen.

8 8 PLANENS KONSEKVENSER OG AFGRÆNSNING Den eksisterende Trafikplan har de seneste 10 år været grundlaget for større vejprojekter i Aarhus Midtby. En samlet plan er en forudsætning for, at overordnede målsætninger kan gennemføres, så enkeltprojekter ikke ødelægger sammenhængen i mobiliteten. En ny Trafik- og Mobilitetsplan for midtbyen vil være retningsgivende for prioriteringen af de enkelte trafikantgrupper på vej- og stinet i midtbyen og på indfaldsveje til midtbyen samt samspillet mellem trafikantgrupperne. Den eksisterende Trafikplan for Aarhus Midtby har Ringgaden som sin ydre afgrænsning. En ny Trafik- og Mobilitetsplan vil supplere omfanget af trafikplanens udstrækning ved at inkludere indfaldsvejene, hovedstiruter og kollektive trafikkorridorer samt kombinationsrejseanlæg, hvor trafikanter kan skifte transportmiddel, da mobiliteten mellem opland/forstæder og midtbyen er vigtig. Midtbyen er den centrale del af hele kommunens infrastruktur og udgør kernen i den stjerneformede struktur, som binder midtbyen, forstæder og nabokommuner sammen. Trafik- og Mobilitetsplanen for midtbyen skal ses som en del af en samlet plan for hele byen og kommunen og ikke mindst infrastrukturen. Den samlede infrastruktur er senest behandlet i en større udredning: Trafik i Aarhus 2030 udfordringer og muligheder, hvor der indgår overordnede strategier for en sikring af en god fremtidig mobilitet. Udredningen danner baggrund for prioriteringer af større tiltag til forbedring af mobiliteten.

9 GRENÅVEJ AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RANDERSVEJ VEJLBY RISSKOV 9 PALUDAN MÜLLERS VEJ SKEJBY VEJLBY RINGVEJ RIIS SKOV VIBORGVEJ TILST HASLE RINGVEJ ÅBY RINGVEJ AARHUS Ø FÆRGE ÅBYHØJ GELLERUP CITY SILKEBORGVEJ SØREN FRICHS VEJ ERHVERVSHAVN VIBY RINGVEJ AARHUS SYD MOTORVEJEN ÅHAVEVEJ MARSELIS BOULEVARD JYLLAN DS ALLÉ STADION MINDEPARKEN SKANDERBORGVEJ VIBY CHRISTIAN X S VEJ HOLME ROSENVANGS ALLÉ ODDERVEJ MARSELISBORG SKOV PROJEKTOMRÅDET RINGVEJ SYD HØJBJERG MIDTBYEN RUMMER EN CENTRAL DEL AF HELE KOMMUNENS INFRASTRUKTUR

10 10 VISION OG MÅLSÆTNINGER VISION TRAFIK- OG MOBILITETSPLANEN SKAL UNDERSTØTTE BYLIVET I AARHUS MIDTBY OG SIKRE EN GOD MOBILITET I OG TIL MIDTBYEN. De centrale dele af Aarhus Midtby er byens og regionens center for byliv. Det handler om kultur, handel, oplevelser og service og om et levende og pulserende bymiljø med rum til udfoldelse. God mobilitet er en forudsætning for Aarhus Midtbys fortsatte udvikling også som attraktivt område for boliger og erhverv. Mennesker og varer skal kunne komme til og fra midtbyen og også rundt i midtbyen.

11 11 STRATEGIER OG MÅL TRAFIK- OG MOBILITETSPLANEN FORFØLGER VISIONEN VED AT HAVE FOKUS PÅ: Strategiske overvejelser om fremtidens anvendelse af byens gader og øvrige rum i midtbyen Samtidig realisering af både mål for mobilitet, miljø, klima og sundhed Prioritering mellem forskellige interessenters behov Overvejelser om bedst mobilitet for pengene. KONKRET FORFØLGES VISIONEN VIA EN RÆKKE MÅL: At anvendelsen af midtbyens gader og øvrige rum fastlægges ud fra en helhedsbetragtning At den kollektive trafiks og cykeltrafikkens andel af trafikken i og til midtbyen øges At vilkår for fodgængere og cyklister i og til midtbyen forbedres At midtbyen er tilgængelig for bil via gode indfaldsveje og velplacerede parkeringsanlæg i udkanten af midtbyen, primært underjordiske parkeringsanlæg eller parkeringshuse At bilernes antal i midtbyen reguleres - ved hjælp af parkeringspolitikken, minimering af gennemfartstrafik og gode alternativer til bilen. I HOVEDTRÆK VIL TRAFIK- OG MOBILITETSPLANEN INDEHOLDE: En samlet trafikal hovedstruktur - med stillingtagen til brugen af forskellige transportmidler og kombinationer af disse Forslag til infrastruktur og faciliteter for forskellige trafikanter samt kombinationsrejseanlæg, hvor det er muligt nemt og komfortabelt at skifte transportmiddel på rejsen Forslag om udbud af kollektiv trafik Principper for indretning af byens gader og øvrige rum til ophold og færdsel Principper og rammer for indretning af færdselsarealerne.

12 12 Planarbejdet er inddelt i følgende faser: PROCES FOR DEBAT/IDÉFASE UDARBEJDELSE AF PLANFORSLAG PLANFORSLAG DEBATTERES TILRETNING AF PLANFORSLAG ENDELIG VEDTAGELSE AF PLAN DEBATFASE/IDÈFASE Aarhus Byråd vil give borgere og erhvervsliv mulighed for at involvere sig i udarbejdelsen af planen ved følgende muligheder: Borgermøde Workshops Dialogmøder med henholdsvis erhvervsliv og fællesråd Events i midtbyen Høring indsendelse af forslag via mail, brev eller indlæg på vorestrafik.dk. TIDSPLAN Primo 2016 Debat/idéfase 2016 Udarbejdelse af planforslag Ultimo 2016 Forslag til Trafik- og Mobilitetsplan i offentlig høring 2017 Vedtagelse af Trafik- og Mobilitetsplan

13 13 BLIV HØRT HØRINGSFORLØB Vi hører gerne dine synspunkter og idéer vedrørende trafikstrukturen i Aarhus Midtby. Synspunkter og idéer, der fremsendes i debatperioden, vil indgå i det videre planarbejde. Synspunkterne vil blive forelagt Teknisk Udvalg i forbindelse med en orientering om resultaterne af foroffentlighedsfasen/idéfasen. Bidrag skal fremsendes til Center for Byudvikling og Mobilitet, Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C eller til byudviklinogmobilitet@aarhus.dk senest d. 15. januar Det er desuden muligt at deltage i debatten på VORESTRAFIK.DK BORGERMØDE Aarhus Kommune afholder borgermøde på Dokk1 mandag d. 26. oktober 2015 kl På borgermødet orienteres om den den nye Trafik- og Mobilitetsplan og fremtidige udfordringer. Mødet har følgende formål: at orientere samt inspirere borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer til at indsende skriftlige idéer eller synspunkter til planarbejdet at invitere borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer til at deltage i de efterfølgende workshops. ERHVERV SAMMEN OM EN KONKURRENCEDYGTIG BY I debatfasen vil Aarhus Kommune involvere erhvervslivet igennem dialogmøder og workshops. En involvering er essentielt i forhold til at belyse erhvervslivets behov. Interesserne er mange. Ved at modtage synspunkter fra handelslivet, logistikbranchen, kontorvirksomheder, håndværksbranchen, anlægsbranchen, Aarhus Havn m.m. opnår Aarhus Kommune et bedre kendskab til, hvordan planen kan medvirke til at sikre et fortsat sundt erhvervsliv i Aarhus. Aarhus Kommune vil aktivt søge dialog med erhvervslivet, og opfordrer samtidig erhvervslivet til at bidrage aktivt i dialogen med Aarhus Kommune.

14 14 BLIV HØRT WORKSHOPS Der afholdes tre workshops i løbet af efteråret. Erhvervsorganisationer, interesseorganisationer og borgere er velkomne til at deltage i arbejdet. De tre workshops er opdelt i følgende emner: 1. Fortætning, vækst og byliv 2. Letbanen og byens rum 3. Dit nærområde. Workshop for delområder i Aarhus Midtby Læs mere om workshops og tilmelding på vorestrafik.dk. DEN MOBILE DEBAT En debat om mobilitet skal være mobil. Aarhus Kommune vil skabe outdoor events, hvor mobiliteten diskuteres lokalt i øjenhøjde med gaderummenes brugere. Debatten vil desuden være mobil ved, at der skabes arrangementer i udvalgte lokalområder og med interesseorganisationer og erhvervsnetværk. Disse arrangementer opstår både på initiativ af Aarhus Kommune, men den mobile debat vil også kunne inviteres til relevante arrangementer om mobiliteten i Aarhus. Den mobile debat kan inviteres til arrangementer ved at kontakte Peter Søndergaard, pso@aarhus.dk, tlf , Center for Byudvikling og Mobilitet, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.

15 UDGANGSPUNKT FOR DEBATTEN 15 En debat om hvordan en ny Trafik- og Mobilitetsplan skal forbedre mobiliteten kræver, at der er kendskab til tidligere planer, beslutninger og målsætninger på trafikområdet. En ny plan skal endvidere forholde sig til Aarhus Byråds tidligere beslutninger med betydning for området. På de følgende sider omtales udvalgte planer og projekter, der sætter rammerne for debattens udgangspunkt. ÆSTETIK I MIDTBYEN

16 16 DEN EKSISTERENDE TRAFIKPLAN FOR AARHUS MIDTBY Med Trafikplanen for Aarhus Midtby fra 2005 ønskede Aarhus Byråd både en tilgængelig og fredeliggjort midtby. Trafikplanen fastlagde to konkrete trafikale mål: At biltrafikken på tværs af Ringgaden ikke stiger At en større andel af den samlede trafik i midtbyen foregår på cykel eller med kollektive transportmidler Begge målsætninger vurderes her knap 10 år senere at være nået. Målsætningerne fra Trafikplanen er søgt gennemført blandt andet ved hjælp af følgende tiltag, der alle er helt eller delvist gennemført: Gennemfartstrafikken i midtbyen begrænses Optimering af kapaciteten på Ringgaden Buskorridorer og cykelruter Udbygning af gågadeområder Ny parkeringspolitik Cykelhandlingsplan Handlingsplan for at styre trafikken ved moderne teknologi (ITS) Samlet hastighedsplan for midtbyen Miljøzoneordning Regulering af varetransporten, hvor mulighederne undersøges for en bedre koordinering og dermed begrænsning af den tunge trafik i midtbyen. TRAFIKSTRUKTURKORT TRAFIKPLAN 2005

17 17 AKTUELLE TILTAG OMKRING MOBILITET I MIDTBYEN En ny Trafik- Mobilitetsplan skal håndtere fremtidige udfordringer, når det gælder sikringen af en god mobilitet og et godt bymiljø i midtbyen. Men allerede i dag er der gang i planer og projekter, der har til hensigt at regulere trafikken, således at der samlet set opnås en optimal mobilitet og sikres et godt bymiljø. Der er taget fat på at reducere den gennemkørende biltrafik ved ombygninger på Kystvejen og samtidige forbedringer af kapaciteten på Ringgaden. Anlæg af større forbedringer på Søndre Ringgade og Vestre Ringgade er på vej. Parkeringsudbuddet er ændret således, at bl.a. gadeparkering er erstattet af større samlede parkeringsanlæg. Gaderum er fredeliggjort og udnyttes nu til gående og til ophold. Der er investeret i bedre forhold for cyklisterne, og flere supercykelstier og mere cykelparkering er på vej. Den kollektive trafik er styrket med A-busser, og anlæg af Danmarks første letbane vil styrke den kollektive trafik i Aarhus yderligere.

18 18 PARKERINGSPOLITIK Parkeringspolitikken fra 2012 skal medvirke til at sikre muligheder for parkering og styre udbuddet af parkering. I City vægtes behovet for at tilgodese besøgende og kunder størst Som minimum søges det samlede udbud af offentlig tilgængelig parkering i midtbyen fastholdt Begrænsninger i gadeparkeringen - samtidig med at parkeringen koncentreres i større tilgængelige parkeringsanlæg Indsats for et større og mere organiseret udbud af cykelparkering. CYKELHANDLINGSPLAN Cykelhandlingsplanen fra 2007 er en ambitiøs cykelhandlingsplan, som har medvirket til at gøre det både mere attraktivt og sikkert at cykle i Aarhus. Målet med planen var at få markant flere aarhusianere til at vælge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Målsætningen er søgt gennemført via fysiske tiltag samt kampagner. De mange tiltag har medvirket til, at cykeltrafikken er steget cirka 15% siden 2007, hvorimod cykeltrafikken på landsplan ikke er steget i denne periode.

19 E45 RYOMGÅRD Kommune E45 KOLIND HADSTEN HORNSLET MØRKE TRUSTRUP SAMSPIL BY GALTEN 15 HARLEV HASSELAGER Skanderborg Kommune SKANDERBORG T HINNERUP T LYSTRUP SØFTEN LISBJERG 15 E45 SKEJBY Aarhus Kommune O2 AARHUS V O1 T BRABRAND T T TRANBJERG MÅRSLET BEDER MALLING ODDER HOVEDGÅRD Hovedgårdforbindelsen Kattegatforbindelsen SKØDSTRUP AARHUS 15 Syddjurs Kommune Det kollektive trafiksystem udbygges i disse år med første etape af letbanen. Samspil 2025 angiver, hvordan mobiliteten i Østjylland kan styrkes med letbaner, nærbaner samt parker og rejsanlæg som vigtige elementer. Samspil 2025 er letbanesamarbejdets oplæg til udbygning af et effektivt kollektivt transportsystem. Det skal understøtte byudviklingen og sikre en sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Aarhusområdet og i det østjyske bybånd. Odder Kommune OMLÆGNING AF BUSNETTET I 2010 blev Kollektiv Trafikplan Aarhus vedtaget i byrådet i Aarhus Kommune. Planen indebar en effektivisering af bustrafikken og en prioritering af et bedre tilbud til de store rejsestrømme, hvorimod der ikke længere skulle bruges så mange ressourcer på små og mindre rejsestrømme. På baggrund af den vedtagne plan blev hele busnettet i Aarhus samt dele af det regionale busnet omlagt i august Bybusnettet kom til at omfatte bl.a. seks A-buslinjer og ti ordinære bybuslinjer. Samtidig blev der introduceret et nyt tilbud om flextur med kommunal støtte i kommunens landområder.

20 20 FODGÆNGERSTRATEGI - PÅ VEJ Fodgængerstrategien er Aarhus Kommunes vision og indsatsområde for at styrke fodgængertrafikken i kommunen. Strategien er en langsigtet planlægning, der udstikker den overordnede retning, og de forhold der skal tages i betragtning for at komme sikkert i mål. AARHUS Ø I 2003 vedtog Aarhus Byråd Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Aarhus Ø. Udviklingen af Aarhus Ø skal ses som en markant udvidelse af midtbyen og som en mulighed for at binde midtbyen og havnearealerne sammen. Ombygningen af Kystvejen er en del af strategien for at binde midtbyen og havnearealerne bedre sammen.

21 ARKITEKTURPOLITIK Smukke veje er ikke et nyt fænomen for Aarhus Kommune. Fine eksempler er reguleringen af hovedgaden i Løgten, strækningen fra Mølleparken til Grønnegade, Strandvejen og Dronning Margrethes Vej, der i 2000 modtog Vejdirektoratets vejpris. Den gode indsats skal fortsættes, og fremadrettet skal der arbejdes for en smuk balance mellem køreteknisk funktionalitet, trafiksikkerhed og arkitektur. 21 Byens veje skal indgå i et smukt arkitektonisk samspil med byrummet og landskabet. KLIMAMÅL Aarhus Byråd besluttede i 2008, at kommunen i 2030 skal være CO2-neutral. I Klimaplanen er udpeget 9 indsatsområder, hvor transport er et af områderne. Udviklingen af Aarhus skal ske så de fysiske rammer forbedres for miljø- og ressourcevenlige transportformer samt generelt at fremme brugen af miljøvenlige køretøjer og energieffektiv transport. Aarhus Kommune vil påvirke de generelle politiske rammer og reguleringer, som kan øge incitamentet til at ændre transportvaner og trafikmønstre.

22 22 INDPASNING AF LETBANEN IBYMILJØET NYE LETBANEETAPER Letbanes etape 1 fra Aarhus H til Lystrup er under anlæg. Af Kommuneplanen fremgår yderligere letbaneetaper til Brabrand og Hasselager. Realiseringen af disse etaper vil give letbanespor igennem de tætte byområder, hvilket vil reducere fremkommeligheden for andre trafikantgrupper på visse strækninger. En VVM undersøgelse for Brabrandetapen startes op sideløbende med udarbejdelsen af en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby. Af forundersøgelsen for denne letbaneetape fremgår det, at letbanen til Brabrand vil påvirke trafikafviklingen i Aarhus Midtby, hvorfor idéfaserne for de to projekter opstartes sideløbende.

23 23 AARHUS UNIVERSITET AARHUS Ø HANDELS- HØJ- SKOLEN AMTS- SYGE- HUSET DEN GAMLE BY CERES CITY NAVITAS LISBJERG LYSTRUP ARoS MUSIKHUSET SCANDINAVIAN CONGRESS CENTER RÅDHUSET AARHUS H BRUUNS GALLERI DOKK 1 AARHUS BRABRAND MÅRSLET BEDER MALLING VVM UNDERSØGELSE ETAPE 1

24

25 25 MINDRETALSUDTALELSE TIL DEBATOPLÆG FOR TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN FOR AARHUS MIDTBY Venstre mener ikke, at debatoplægget for en ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby har tilstrækkeligt fokus på parkering og fremkommelighed: 1. Muligheden for bilparkering bør tilpasses byens udvikling 2. Med udfordringerne med fremkommelighed i Aarhus Kommune skal der være langt større opmærksomhed på mobilitet og indfaldsvejenes kapacitet.