Trafik i Aarhus Udfordringer og muligheder

Transkript

1 Trafik i Aarhus 2030 Udfordringer og muligheder DEBATOPLÆG

2 Trafik i Aarhus 2030 Debatoplæg Foto & grafik Aarhus Kommune COWI A/S Grundkort Aarhus Kommune Kort & Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G11-98 Luftfoto DDOland2010 COWI A/S Udgivet af Aarhus Kommune November 2011 Yderligere oplysninger Trafik & Veje [email protected] Tlf: eller Civilingeniør Hans V. Tausen Tlf [email protected]

3 DEBAT OM Trafik i aarhus 2030 BAGGRUND Byrådet besluttede i 2010 at sætte gang i en undersøgelse af de langsigtede udfordringer og større kommunale investeringsbehov på trafikinfrastrukturområdet. Baggrunden er, at der må forventes en betydelig vækst i trafikken og problemer med fremkommelighed på vejnettet frem mod Der er behov for at se udviklingen i et langsigtet perspektiv, fordi det er vigtigt at sikre sammenhæng og samtidighed mellem den ønskede byudvikling og udviklingen af trafikinfrastrukturen ligesom prioritering af anlægsinvesteringer på trafikområdet er nødvendig også i den aktuelle situation, hvor der må forventes begrænsede økonomiske ressourcer i årene fremover. Der foreligger nu en rapport, Trafik i Aarhus 2030, som beskriver de aktuelle muligheder og udfordringer. I nærværende debatoplæg fremlægges de væsentligste pointer fra rapporten, både de fremtidige udfordringer og mulighederne for fremtidige initiativer og investeringer. Det sker i første omgang med henblik på en offentlig debat. Når debatperioden er ovre, vil input fra debatten indgå i en revision af rapporten, som efterfølgende vil udgøre en del af grundlaget for Byrådets prioriteringer og beslutninger om, hvorledes trafikinfrastrukturen kan udvikles. FORTSAT VÆKST I AARHUS Aarhus er inde i en meget positiv udvikling. Både indbyggertal og arbejdspladser er i vækst. Det forventes, at Aarhus vil passere indbyggere omkring Aarhus får også en stærkere regional og national rolle. Flere vil pendle til job i Aarhus, fordi Aarhus bliver en stadig vigtigere drivkraft for erhvervsudviklingen, og Aarhus har meget at byde på, som trækker mange gæster til byen. Alle de positive tendenser betyder, at der vil blive behov for, at der kan afvikles væsentligt mere trafik end i dag. Det hører også med til billedet, at hele Østjylland har udsigt til fortsat vækst. Desuden må det påregnes, at der skal mere gods til og fra byen, og at byens betydning som knudepunkt for godstrafik fortsat vil udvikle sig positivt. Endelig er det ambitionen at fastholde Aarhus som en førende shoppingby og at sigte mod at være Europæisk Kulturhovedstad i MERE TRAFIK I 2030 Der vil blive væsentligt mere trafik i Aarhus i 2030 end i dag. Prognoserne for biltrafikken i Aarhus Kommune peger på, at antallet af bilture vil stige med ca. 60 % frem til 2030 forudsat at de eksisterende trafikmønstre ikke ændres. Også den kollektive trafik og cykel- og gangtrafikken vil opleve vækst frem til Trafik i Aarhus 2030

4 PLANER OG MÅL AT TAGE HØJDE FOR Udviklingen af fremtidens trafikløsninger i Aarhus må forholde sig til en række tidligere planer og politiske beslutninger. Staten har bl.a. som mål, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken, og at transportens CO 2 -udledning skal ned. I Aarhus Kommune lægger Kommuneplan 2009 de store linjer for byudviklingen i Aarhus frem mod Der er i kommuneplanen skabt mulighed for, at Aarhus kan vokse med indbyggere og arbejdspladser, og der regnes med ekstra studiepladser. Byvæksten skal dels ske i helt nye byer, og dels som omdannelse af eksisterende byområder. Der er tre vigtige mål for trafikken i kommuneplanen. 1. Aarhus skal kobles godt op på motorvejen, jernbanen og andre overordnede transportsystemer. 2. Byen og dens udvikling skal indrettes på en måde, så transportbehovene minimeres. 3. Trafikinfrastrukturen skal udvikles, så byvæksten understøttes, og så det matcher stigningerne i trafikken. Erhvervsplanen har som mål at udvikle Aarhus som nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft gennem sammenspillet mellem erhvervslivet, myndigheder og vidensinstitutioner. Letbaner er på vej til Aarhus, med en første etape til Lisbjerg/Lystrup og samdrift mellem Grenåog Odderbanen. Desuden er planlægning af kommende etaper i gang. Trafikplanen for Aarhus Midtby har som mål, at det skal være let at komme til og fra Midtbyen for både biler, busser og cykler. Indsatsen handler især om at reducere den gennemkørende biltrafik uden ærinde i Midtbyen, til fordel for øvrige trafikanter. Cykelhandlingsplanen har som mål at få flere til at cykle på de korte ture og lægger bl.a. op til, at der skal etableres nye cykelruter fra centrum til alle større bydele. Den nye busplan, der trådte i kraft i august 2011, bygger på et nyt princip med færre men mere direkte og hyppige A-buslinjer, som hovedsageligt kører langs de store indfaldsveje og på Ringgaden og Ringvejen. A-buslinjerne suppleres bl.a. af almindelige bybuslinjer. Klimaplanen indeholder et ambitiøst mål om at Aarhus Kommune skal være CO 2 -neutral i Trafikken bidrog med 30 % af CO 2 -udledningen i Aarhus Kommune i Aarhus Kommune har i klimaplanen valgt at sætte fokus på letbanen, samt fremme af eldrevet transport og cykeltrafik, som midler til at reducere trafikkens udledning af CO 2. Miljøhandlingsplanen indeholder bl.a. mål om, at luftkvaliteten skal forbedres, at antallet af boliger, der er generet af støj fra trafikken, skal nedbringes, og at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken skal reduceres. OPLÆG TIL DEBAT Byrådet ønsker en debat om, hvorledes fremtidige trafikale udfordringer skal takles, og dermed hvordan trafikinfrastrukturen skal udvikles. Der tænkes i den sammenhæng på den kommunale del af infrastrukturen og på den langsigtede indsats, der ligger ud over de forbedringer, der er igangsat. Situationen er den, at trafikken i Aarhus efter alt at dømme vil vokse betydeligt i perioden frem mod 2030 og synspunktet er, at man, ved at tilgodese det øgede behov for mobilitet via trafikale initiativer og investeringer, kan fremme en fortsat gunstig udvikling med økonomisk, erhvervs- og befolkningsmæssig vækst. Det afgørende er hvordan og med hvilke tiltag, behovet for mobilitet kan tilgodeses under de til en hver tid gældende rammer. Derfor udgangspunktet er at fremtidens behov for transport bør tilgodeses, spørgsmålet er hvordan. Både udfordringerne og mulighederne er mange. 4 Trafik i Aarhus 2030

5 sådan tegner trafikken SIG i 2030 TRAFIKALE UDFORDRINGER I 2030 Hvis der ikke sker ændringer i de eksisterende trafikmønstre, så forventes der en vækst i biltrafikken på ca. 60 %, samtidig med at der også bliver mere kollektiv trafik og cykel- og gangtrafik. Dette vil få mærkbare konsekvenser for fremkommeligheden i trafikken i Aarhus, hvis byens trafikinfrastruktur ikke udbygges ud over de projekter, der allerede er planlagt og fundet finansiering til. Billedet vil være, at de problemer med at afvikle trafikken, der opleves i dag, vil blive væsentligt større. Perioder med kødannelser vil brede sig til større dele af vejnettet, og vil strække sig ud over længere tidsrum end i dag. HVOR VIL PROBLEMERNE OPSTÅ? Biltrafikken er fremskrevet til 2030 og der er beregnet en situation, hvor den større mængde trafik afvikles på det eksisterende vejnet, suppleret af de allerede planlagte og finansierede projekter. Trafikprognosen giver ikke et præcist billede af, hvordan trafikken bliver, men den giver et fingerpeg, der kan sammenholdes med dagens situation. På baggrund af prognosen kan der peges på en række væsentlige trafikale udfordringer i KØDANNELSER PÅ E45 E45 vil blive hårdt belastet. Med mindre Staten sikrer mere kapacitet på E45 et projekt som aktuelt ikke er finansieret så vil en del af trafikken søge genveje ind gennem Aarhus. F.eks. vil en del af den syd fra kommende trafik vælge Ringvejen på ture mod Aarhus Nord i stedet for at køre frem til afkørslen ved Djurslandsmotorvejen. Det bygger trafikprognosen på! Trafikprognosen bygger på, at Staten har sikret tilstrækkelig kapacitet på E45 i 2030, og at Aarhus Kommune har gennemført de trafikprojekter, der på nuværende tidspunkt er planlagt og fundet finansiering til. Det gælder: Forlægning af Herredsvej. Udbygning af Åhavevej til fire spor. Trafikal infrastruktur i Lisbjergs første etape. Ombygning af Kystvejen og Havnegade. ITS (Intelligent Transport System) på Ringgaden og Ringvejen. 5 Trafik i Aarhus 2030

6 6 Trafik i Aarhus 2030

7 UDFORDRINGER PÅ BYENS OVERORDNEDE VEJE Indfaldsvejene og ringvejene i Aarhus vil få væsentligt mere trafik end i dag. Biltrafikken vil på dele af Ringgaden få ca. dobbelt så meget biltrafik i 2030 det vil sige under forudsætning af, at vejen er i stand til at imødekomme hele behovet. Viborgvej, som i dag med kun to kørespor er meget belastet, er et andet eksempel med en forventet vækst i biltrafikken på knap 50 %. Bilisterne vil opleve, at kødannelser breder sig til flere dele af indfaldsvejene og ringvejene, at køerne i de store kryds bliver længere og dermed også ventetiderne, og at perioderne med køtrafik vil strække sig over en længere periode i myldretiderne morgen og eftermiddag. På grund af kødannelserne på det overordnede vejnet, vil genvejskørsel tage til og føre til mere trafik på det øvrige vejnet. Bustrafikken vil, hvor der ikke er busbaner og busprioriterede kryds opleve samme problemer med fremkommeligheden som den øvrige biltrafik. NORD MERE BILTRAFIK I MIDTBYEN Også Midtbyen vil fremover opleve øget trafikalt pres. Dette skyldes især, at Midtbyen fortættes, ikke mindst i forbindelse med omfattende byomdannelse. Midtbyen forventes også i stigende omfang at være center for et stort opland. Samtidig er mulighederne for at udbygge infrastrukturen især i Midtbyen fysisk begrænsede, og det er her særligt nødvendigt at afveje hvorledes forskellige trafikantgrupper tilgodeses. KLIMA OG MILJØ Væksten i trafikken er også en stor udfordring, når det gælder om at opfylde målene om at reducere CO 2 -udslippet fra trafikken samt begrænse støjpåvirkninger og luftforurening fra trafikken. En langsigtet prioritering og planlægning giver dog mulighed for at udvikle trafikken, så den kan afvikles tilfredsstillende samtidig med, at der tages hensyn til klima og miljø. Udfordringen er, at biltrafik har mange fordele i forhold til at sikre en god mobilitet, men biltrafik kræver meget plads, både til veje og parkering, og biltrafikken giver på nuværende tidspunkt mere støj, luftforurening og CO 2 -udslip end kollektiv transport og især cykling og gang. Der er en forventning om et øget omfang af mere miljøvenlige køretøjer el-biler, m.fl. hvilket vil kunne mindske de miljømæssige gener fra biltrafikken. Kortet viser den forventede/beregnede vækst i biltrafikken fra 2008 til 2030 under forudsætning af, at udviklingen følger de valgte forudsætninger om vækst, og at vejnettet kun udbygges med de allerede planlagte og finansierede projekter. Udvalgte vejstrækninger med stor vækst i trafikken beregnet trafik Vej Strækning 2008 Biler pr. døgn 2030 Biler pr. døgn Vækst % Genvejen Nord for Møllebakken Silkeborgvej Vest for Byleddet Aarhus Syd Motorvejen Ringgaden Øst for Genvejen Mellem Viborgvej og Silkeborgvej Oddervej Syd for Beder/Malling Ringvejen Nord for Aarhus Syd Motorvejen Viborgvej Vest for Anelystvej Søren Frichs Vej Vest for Åbyvej Edwin Rahrs Vej Mellem Ringvejen og Hejredalsvej Chr. X s Vej Syd for Ringvej Syd Randersvej Nord for Skejbyvej Ringvej Syd Syd for Skanderborgvej Grenåvej Mellem Lystrupvej og Vejlby Centervej Oddervej Nord for Ringvej Syd Trafik i Aarhus 2030

8 MULIGHEDER FORSKELLIGE LØSNINGSMULIGHEDER De trafikale udfordringer i Aarhus i 2030 kan løses på forskellige måder. Samlet set handler udbygningen af trafikinfrastrukturen i Aarhus om, at opnå de fordele som en god adgang eller tilgængelighed til byen indebærer med begrænsede ulemper for befolkning, by, klima og miljø. Under alle omstændigheder vil en udbygning af trafikinfrastrukturen være nødvendig for at sikre en fortsat gunstig udvikling med økonomisk, erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst. Som grundlag for debatten, er der i rapporten beskrevet et spænd af løsningsmuligheder. Udgangspunktet er et grundscenarie med en række projekter og initiativer, som i store træk er karakteristiske ved, at de er besluttede eller under planlægning, er lokaliseret udenfor det sammenhængende byområde, hvor der ikke vurderes at være alternative løsninger, eller omhandler ikke fysiske initiativer rettet mod bl.a. transportvaner samt er umiddelbart væsentlige for trafikafviklingen. Grundscenariet suppleres med projekter og initiativer fra et såkaldt bilscenarie og et kollektivog cykelscenarie. Sidstnævnte scenarier er opstillet, fordi de i et vist omfang byder på forskellige muligheder for at håndtere de samme trafikale udfordringer. Hensigten med de to scenarier er primært at belyse et spænd af forskellige muligheder og ikke at de skal danne grundlag for et simpelt og entydigt valg mellem disse. I virkeligheden må det forventes, at trafikinfrastrukturen skal udvikles med elementer fra begge scenarier. Fælles for projekter og initiativer i alle scenarier er, at der alene er medtaget større projekter af betydning for kapaciteten. Projekter i direkte tilknytning til byudvikling og trafikmiljøforhold indgår ikke. Generelt gælder også, at de opstillede løsningsmuligheder og scenarier skal ses i forhold til geografien altså er afhængige af om der er tale om centrale og kompakte byområder eller mere perifere og spredte bebyggelser. Bilen har sin mest oplagte styrke i betjening af mindre tætte byområder, mens kollektiv trafik er den mest effektive transportform til betjening af tætte byområder. GRUNDSCENARIET Grundscenariet indeholder projekter og initiativer, der forventes at have en umiddelbar god trafikal effekt de ligger så at sige lige for, når behovet er konstateret og finansieringen er til stede. Virkemidlerne og projekterne i grundscenariet er: Udvidelser af de ydre dele af vejnettet, der sikrer god opkobling af Aarhus på motorvejsnettet herunder forbedringer på Genvejen og Lystrupvej, tilslutning af Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen samt udbygning af Viborgvej udenfor Ringvejen. Tunnel under Marselis Boulevard, der sikrer god forbindelse mellem Aarhus Havn og motorvejen. Bering-Beder vejen, ny ringforbindelse. Overflytning af oplandstrafik til tog og bus, ved f.eks. at gøre det let at parkere ved stationerne og bruge cykel til videre transport. Bedre udnyttelse af kapaciteten i vejnettet, der f.eks. kan handle om bedre udnyttelse af grøntiden i signalregulerede kryds. Optimering af godstransport til centrale byområder. Bedre udnyttelse af kapaciteten i bilparken med eksempelvis udbredelse af delebil- og samkørselsordninger. Kampagner og rådgivning med sigte på at få flere til at vælge bus, cykling eller gang. Hertil kommer, at kørselsafgifter forudsat at der skabes lovhjemmel herfor på sigt kan blive et virkemiddel af betydning for regulering af også den lokale trafik. Hvorvidt der bliver tale om et rent statsligt virkemiddel eller om kommunen får mulighed for indflydelse er uafklaret. BILSCENARIET Bilscenariet indeholder projekter, der har til hensigt at skabe høj biltilgængelighed og god kapacitet frem til og med Ringgaden. Scenariet indeholder følgende: Udvidelse af Ringvejen til seks spor på hele strækningen fra Grenåvej til Aarhus Syd Motorvejen. Udvidelse af Nordre Ringgade til fire fulde spor samt udvidelse af Ringgaden til seks spor mellem Silkeborgvej og Værkmestergade og fire fulde spor syd herfor. 8 Trafik i Aarhus 2030

9 Udvidelse af Silkeborgvej til fire spor fra rundkørslen ved Årslev til Ringvejen. Udvidelse af Viborgvej til fire spor mellem Ringvejen og Ringgaden. Udvidelse af Oddervej til fire spor mellem Hørretvej og Ringvej Syd. Udvidelse af Chr. X s Vej til fire spor mellem Grønløkke Allé og Sletvej. Udvidelse af Skanderborgvej til fire spor mellem Torshøjvej og Genvejen. Forlængelse af Værkmestergade fra Ringgaden til Åhavevej. Udvidelse af Søren Frichs Vej til fire spor mellem Ringvejen og Ringgaden. Opgradering af Anelystvej. Ny vejforbindelse mellem Herredsvej og Viborgvej. Bilscenariet vil skabe væsentlig bedre kapacitet på indfaldsveje og ringveje. Fremkommeligheden for biler (og busser) til og med Ringgaden vil blive bedre. KOLLEKTIV- OG CYKELSCENARIET Kollektiv- og cykelscenariet indeholder projekter, der i stort omfang ligesom det gælder for bilscenariet fordrer betydelige udbygninger af infrastrukturen. De udbyggede vejarealer prioriteres til busbaner og fremkommelighed for busser samt til etablering af yderligere letbaneetaper frem for mere plads til biler. Herudover anlægges nye cykelhovedruter fra centrum til de større bydele. Der er følgende projekter i scenariet: Nye letbanelinjer til Hinnerup, Brabrand, Hasselager, Skanderborg og Nordhavnen. Busbaner og busprioritering på indfaldsveje uden letbane og på Ringgaden og Ringvejen. Infrastruktur for kombinationsrejser og skift mellem transportmidler, f.eks. Parker og Rejs Anlæg Nye hovedcykelruter fra centrum til Lisbjerg, Tilst, Brabrand, Hasselager og Holme og mere plads til cykelparkering i Midtbyen. En kraftig prioritering af den kollektive trafik og cykeltrafikken i infrastrukturudbygningen vil øge disse trafikanters andele af den samlede trafik. Fordelen er, at især kollektiv trafik kan afvikle mere trafik på det samme vejareal end biltrafik. PRIORITERING AF PROJEKTER OG INITIATIVER Prioritering af alle projekter og initiativer for en periode helt frem til 2030 vil ikke kunne foretages én gang for alle, men vil i et vist omfang skulle ske løbende. De konkrete behov for investeringer vil ændre sig over tid og prioriteringer vil løbende nødvendiggøre mere detaljerede analyser af vejnettets kapacitet og af forhold omkring trængsel. Det langsigtede perspektiv på udfordringer og muligheder er alligevel relevant i forhold til et overblik over de samlede mulige behov og i forhold til at opnå en optimal sammenhæng og samtidighed mellem den ønskede byudvikling og udviklingen af trafikinfrastrukturen. 9 Trafik i Aarhus 2030

10 SYNSPUNKTER SOM GRUNDLAG FOR DEBAT De beskrevne initiativer og konkrete projekter udgør med baggrund i fremskrivninger af trafikken bud på større fremtidige investeringer i trafikinfrastrukturen. FYSISK UDBYGNING ER NØDVENDIG Det må forventes, at biltrafikken også fremover skal opfylde det meste af det samlede transportbehov. Derfor vil en fysisk udbygning af trafikinfrastrukturen under alle omstændigheder være nødvendig for at sikre fortsat vækst i Aarhus. BEGYNDEDE TRÆNGSELSPROBLEMER ALLEREDE I DAG Mere kapacitet og god fremkommelighed for biler på ringveje og indfaldsveje frem mod de centrale byområder vil være et centralt behov, uanset scenarie herunder på Ringgaden og Ringvejen. De helt konkrete behov kan dog variere ligesom de fysiske muligheder for at realisere udbygninger kan være meget forskellige. Der er i dag kapacitetsproblemer på flere strækninger på indfaldsveje og ringveje i spidsbelastningsperioder morgen og eftermiddag. Desuden er flere store kryds på det overordnede vejnet i længere perioder allerede udnyttet til kapacitetsgrænsen. KOLLEKTIV TRAFIK MÅ PÅ SIGT KLARE MERE AF TRANSPORTEN ISÆR PENDLING OG LOKAL BYTRAFIK Bedre fremkommelighed og ny infrastruktur for den kollektive trafik vurderes på lang sigt at være en nødvendighed i de mest kompakte byområder og i forhold til den daglige pendling. Der vil være situationer, hvor vejarealerne er meget begrænsede, og hvor der kan transporteres langt flest personer ved at benytte dele af vejarealet til busser eller letbanetog med høj frekvens. UDBYGNING FOR BILER ELLER KOLLEKTIV TRAFIK De skitserede udbygninger med flere kørespor på det overordnede vejnet kan som antydet anvendes forskelligt. De kan fuldt ud anvendes til biler eller delvist anvendes til busbaner eller spor til letbane. TRAFIKAL EFFEKT AF INVESTERINGER I forhold til konkret at opfylde transportbehovene med individuel eller kollektiv transport er det også et spørgsmål om samme investering i infrastruktur til biler eller kollektiv trafik giver den samme trafikale effekt. Det må forventes, at der i for hold til dagens niveau skal ske meget store investe ringer i kollektiv trafik for at kunne forøge den kollektive trafiks andel af transportarbejdet markant. DINE SYNSPUNKTER Uanset, at de konkrete valg af fremtidige løsninger erfaringsmæssigt bliver et miks af investeringer i både infrastruktur for biler og kollektiv trafik, så er det vigtigt nu og her at indhente borgeres og erhvervslivets synspunkter: Hvad er det for konkrete udfordringer vi står over for på trafikområdet i Aarhus? Hvilke projekter og initiativer mangler eventuelt? Hvordan skal investeringer i trafikinfrastrukturen prioriteres? og hvilke indsatser og projekter skønnes at være mest vigtige? 10 Trafik i Aarhus 2030

11 OM debatten PROCESSEN IND TIL NU Rapporten: Trafik i Aarhus 2030 er blevet til under en bred dialog med interessenter i fremtidens trafik i Aarhus. Arbejdet blev indledt med en konference med over 100 deltagere fra det lokale erhvervsliv, interesseorganisationer, myndigheder mv. Konferencen satte bl.a. fokus på de større trafikale sammenhænge, som Aarhus indgår i, herunder Kattegatforbindelsen, letbanens betydning for byen og Aarhus rolle som knudepunkt for godstransport. Trafik i Aarhus 2030 har herudover i den indledende fase fået input til udfordringer og løsningsmuligheder gennem interviews med en række lokale nøglepersoner og fra en bredt sammensat følgegruppe. DINE MULIGHEDER I DEBATPERIODEN Debatoplæg og hovedrapport: Trafik i Aarhus 2030 udfordringer og muligheder fremlægges til offentlig debat i perioden fra den xx.xxxxxxxx til den xx.xxxxx Forslag, ideer og synspunkter kan fremsendes til: Trafik og Veje Grøndalsvej Viby J [email protected] Fristen for fremsendelse er den xx.xxxx EFTER DEBATPERIODEN I umiddelbar forlængelse af den offentlige debat afholdes primo februar 2012 en anlægskonference, hvor der som led i budgetlægningen for 2013 drøftes en tværgående prioritering af kommunens samlede anlægsmidler. Det aktuelle materiale og debatten vil således være kendt i denne sammenhæng. Efterfølgende forelægges hovedpointer fra debatten samt en revideret rapport for Byrådet til en endelig behandling, forventelig inden sommerferien Til denne behandling vil materialet blive suppleret med økonomiske overslag på de initiativer og projekter som indgår, opfølgning på resultater af anlægskonferencen samt anbefalinger vedrørende prioritering af initiativer. Input fra interviews og følgegruppen Synspunkterne fra en række indledende interviews med lokale interessenter i trafikken og møderne i følgegruppen kan i de store linjer sammenfattes til to hovedsynspunkter og en række synspunkter om godstransport. Det ene hovedsynspunkt er at der er betydelige trafikproblemer allerede nu, at vejnettet ikke er fulgt med byens udvikling, at høj biltilgængelighed til Midtbyen skal prioriteres højt af hensyn til handel, virksomheder mv., at de trafikale behov i 2030 skal sikres gennem vejudbygning og optimering af biltrafikken. Det andet hovedsynspunkt er at Aarhus grundlæggende har et godt overordnet vejnet, at kapaciteten i vejnettet og i biler, busser mv. kan udnyttes bedre, at store gadegennembrud og vejudvidelser ikke matcher hensyn til byens rum, at behovene i 2030 skal sikres gennem bedre kapacitetsudnyttelse og større fleksibilitet. Hovedsynspunkterne om godstransport er at forbedring af Marselis Boulevard er nødvendig, at Genvejen skal udbygges for at sikre sammenhæng mellem havn og transportcenter, at køer på vejnettet giver ventetider og omvejskørsel for godstrafik til Midtbyen, at muligheder for varekørsel aften, nat og tidlig morgen skal fremmes, at en kombiterminal i transportcentret i Årslev vil være en vigtig del af fremtidens transportløsning. LÆS MERE Information om debatten findes på Aarhus Kommunes hjemmeside: Her findes bl.a. debatoplæg samt rapporten Trafik Aarhus Trykte udgaver af debatoplægget foreligger også på. og kan i begrænset omfang rekvireres hos Trafik og Veje. For yderligere information, kontakt: civilingeniør Hans V. Tausen tlf eller [email protected] 11 Trafik i Aarhus 2030

12 Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C