Bør vi handle på klimaforandringerne?

Transkript

1 Bør vi handle på klimaforandringerne? Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil de fleste intuitivt hjælpe i form af første hjælp eller tilkaldelse af ambulance, fordi man har et moralsk udgangspunkt, der siger, at man bør hjælpe, hvis andre mennesker er i nød. Det synes dog noget mere komplekst, at vurdere, hvorvidt og hvordan vi som nulevende mennesker bør handle på klimaforandringerne. Dette skyldes fortrinsvist, at problematikken omkring klimaforandringerne er mere kompleks og sværere at overskue. Som FN s klimaekspertpanels, IPCC, nyeste rapport slår fast medfører menneskers udledning af drivhusgasser med stor sandsynlighed ændringerne i klimaet, der vil have negative konsekvenser for mennesker, dyr og økosystemer både i nutiden og i fremtiden. Hvis vi dermed påstår, at vi som nulevende mennesker har pligt til at forsøge at bekæmpe disse klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasudledningen, så har vi som grundlæggende etik udgangspunkt, at vi bør handle, så vi undgår at udsætte nutidige og fremtidige mennesker, dyr og økosystemer for unødige farer og lidelse (klimaforandringer). Der ligger altså en etiske vurdering i ovenstående. Den samme etiske vurdering ligger til grund for FN s overordnede mål i forhold til handling på klimaforandringerne, om at man bør undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer. Dermed introduceres begrebet ansvar og forpligtigelse overfor andre mennesker og andet levende, hvilket er centralt i vurderingen af, hvordan man bør handle. Hvis vi tilslutter os udgangspunktet, at vi har en forpligtigelse overfor andre nulevende og fremtidige mennesker, dyr og økosystemer, så betyder det, at en reduktion af drivhusgasudledningen bør iværksættes. Ud fra ovenstående vil vi dermed kunne konkludere, at vi som nulevende mennesker har en forpligtigelse til at handle på klimaforandringerne og forsøge at bekæmpe eller minimere de forventede konsekvenser af globale temperaturstigninger. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan forsvares etisk set ikke at handle på klimaforandringerne i form af reduktion af drivhusgasudledningen? I det følgende opridses en række indvendinger mod at handle på klimaforandringerne, så kan du selv tage stilling til hvilke argumenter, der vejer tungest på vægten, og hvad du synes virker mest rigtigt. Du kan eventuelt selv komme med flere argumenter, der taler for den ene eller den anden side. 50 Side31 MayaHøffdingNissen,E mail:mayan@experimentarium.dk,tlf.:

2 De positive konsekvenser af klimaforandringerne opvejer de negative! Et argument for hvorfor handling på klimaforandringerne i form af reduktion af drivhusgasudledningen ikke er nødvendig, kunne være at påstå, at der faktisk er flere positive konsekvenser ved klimaforandringerne, end der er negative konsekvenser. Hvis vi ikke gør noget og lader klimaforandringerne ske, argumenterer den danske statistiker Bjørn Lomborg eksempelvis for at, antallet af dødsfald relateret til kulde/varme vil falde. Hvis det nuværende dødsfald på grund af kulde sammenlignes med de forventede fremtidige dødsfald på grund af varme, betyder det nemlig at færre vil dø som følge af varme i fremtiden end antallet, der dør af kulde i dag. Derudover argumenterer Lomborg for, at landbrugsproduktionen samlet set vil komme til at stige, fordi landbruget på de højere breddegrader vil øge produktionen som følge af en højere gennemsnitstemperatur. Derimod vil landbrugsproduktionen i udviklingslandene tættere på ækvator, ifølge hans tal, falde med 7 % og enkelte steder med op til %. Overordnet set vil klimaforandringerne ifølge Lomborg dog bidrage med positive sideeffekter, og dermed er handling i form af reduktion af drivhusgasudledning ikke nødvendig. Etisk set synes dette altså som en god grund til ikke at skulle forsøge at forhindre klimaforandringerne, da man ifølge Lomborgs påstande samlet set faktisk vil opnå færre dødsfald og en øget produktivitet i landbruget, hvilket må siges at tale for ikke at gøre noget. Spørgsmålet er så, om det er relevante indvendinger mod handling på klimaforandringerne altså om hans påstande rent faktisk holder. Kritikere af disse pointer vil sige, at klimaforandringerne ikke samlet set vil medføre lavere dødstal. Hvis man ser snævert på dødsfald i den vestlige verden, Europa og USA, som følge af kulde eller varme stemmer Lomborgs tal, og der vil faktisk dø færre hvis gennemsnitstemperaturen stiger. Hertil kommer det forventede dødstal i udviklingslandene som følger af flere ekstreme vejrsituationer og medfølgende sygdomme, hvilket Lomborgs argumentation ifølge disse kritikere overser. Ifølge IPCC vil antallet af dødsfald i forbindelse med klimaforandringerne med al sandsynlighed overstige antallet af vundne liv. Til denne indvending vil Lomborg sige, at i stedet for reduktion af drivhusgasudledning her og nu for at undgå de forventede voldsomme vejrsituationer, vil det være billigere og bedre at sætte præventivt ind med kystbeskyttelse de steder især i udviklingslandene, som er mest udsat for orkaner og oversvømmelser. Herigennem forventer han at sikre et lavere dødstal. Side32 MayaHøffdingNissen,E mail:mayan@experimentarium.dk,tlf.:

3 Kritikerne vil indvende hertil, at hvis drivhusgasudledningen ikke reduceres, er der stor sandsynlighed for, at klimaet vil løbe løbsk, forstået ved at konsekvenserne af den forventede eskalering i temperaturgennemsnittet er uigenkaldelige, og at de vejrsituationer vi kommer til at opleve i fremtiden bliver meget voldsommere end vi kender det i dag. Dermed kender vi heller ikke styrken på de potentielle vejrsituationer. Den præventive løsning kan derfor vise sig at være tilstrækkeligt til at undgå et højere dødstal, men den kan også vise sig at være utilstrækkelig. Problemet er, at vi først finder ud af om den præventive løsning virker, når det er for sent at lave om, og dermed er spørgsmålet, om det er forsøget værd at gamble med disse menneskers liv ved at håbe på at Lomborgs beregninger holder ( forsigtighedspincippet). Med hensyn til den påståede øgede landbrugsproduktion vil bl.a. IPCC indvende, at fødevareproduktionen i nogle afrikanske lande vil falde med op til 50 % allerede i 2020, hvilket altså er betydeligt mere end Lomborgs forudsigelser. I IPCC s rapport nævnes det, at den samlede produktion vil stige, men kun til en hvis grænse, og hvis temperaturen stiger med mere end 3 grader, så vil produktiviteten falde. Det vil sige, at man kan indvende at perioden, hvor det vil være fordelagtigt for fødevareproduktionen med højere temperaturer, er begrænset og dermed at det ikke er et godt nok argument til at undlade handling. Som ovenstående diskussion for og imod handling på klimaforandringerne afspejler, er det vanskeligt at afgøre, hvad der vil være den bedst mulige løsning. Dermed handler det om, at lægge sig fast på de fakta, som man synes har størst sandsynlighed og at handle derudfra Forkerte prioriteringer pengene kunne bruges bedre på andre ting end CO2-reduktion! Et andet argument, som bl.a. også fremføres af Lomborg, er, at det er for dyrt at reducere udledning her og nu, og at pengene kan bruges bedre et andet sted, hvor de gør mere gavn. Lomborg mener, at de penge, som nationerne påtænker at bruge på reduktion af drivhusgasudledning i stedet for kunne bruges til at afhjælpe andre mere presserende problemer som malaria, hiv/aids mm (konsekvens: flere sygdomme). Umiddelbart synes denne tanke om at gøre mest mulig gavn for de penge, man har til rådighed, sympatisk, men kritikerne af denne påstand indvender, at det ikke nødvendigvis er samme pose penge, der anvendes til reduktion af drivhusgasudledning og til bekæmpelse af sygdomme. Den internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, skriver i avisen Information d. 22. september 2007, at USA, som i øjeblikket gør mindst for at nedsætte sin drivhusgasudledning, giver forholdsvist lidt i udviklingsbistand, og at Danmark, som gør meget for at bekæmpe drivhusgasudledning, er et af Side33 MayaHøffdingNissen,E mail:mayan@experimentarium.dk,tlf.:

4 de lande, der forholdsmæssigt giver mest i udviklingsbistand. De to projekter er altså i følge ham ikke alternativer, der udelukker hinanden. Derudover sættes der ifølge Lomborg lighedstegn mellem reduktion af drivhusgasudledning og økonomisk og udviklingsmæssig tilbagegang. Derfor vil det være en dårlig investering at gøre noget ved klimaproblematikken. Som verden ser ud nu, er der ikke meget uenighed om, at der er en stor sammenhæng mellem produktion, der kræver et højt energiforbrug og dermed drivhusgasudledning, og en nations rigdom. Ifølge kritikerne af Lomborgs argumenter betyder det dog ikke nødvendigvis, at investering i energimæssige grønne løsninger, eksempelvis udvikling af vedvarende energi, er en dårlig forretning og at det dermed økonomisk set ikke kan betale sig at handle i forbindelse med klimaforandringerne. Stern Review, som er udarbejdet til den britiske regering af en række økonomer anført af Nicholas Stern, forudser, at der vil gå et stykke tid, før en ny teknologiske løsning inden for vedvarende energi er billigere end de nuværende traditionelle løsninger med fossile brændsler. På et tidspunkt vil den vedvarende løsning dog overhale den traditionelle, i forhold til hvad der økonomisk set bedst kan betale sig. Hvornår denne overhaling sker, er afhængig af prisen på de fossile brændsler og efterspørgsel efter alternative løsninger. Derudover forudser flere, bl.a. Stern Review, at handling overfor klimaforandringerne i form af reduktion af drivhusgasser til et lavt stabiliseringsniveau, vil være billigere end ikke at handle, da omkostningerne ved at tilpasse sig klimaets ændringer vil overstige omkostninger ved at handle nu. Stern Rewiev et konkluderer, at det vil koste cirka 1 % af det globale BNP at reducere drivhusgasudledningen til et acceptabelt koncentrationsniveau, så konsekvenserne af klimaforandringerne undgås, mens det globale BNP kan risikere at falde med 20 %, hvis handling udelades. Om man kunne bruge pengene bedre et andet sted end til reduktion af drivhusgasudledningen, er der altså uenighed om. Hvorvidt det vægter som et rimeligt argument til at vurdere, om man skal handle overfor klimaforandringerne eller ej, er dermed til diskussion Klimaforandringerne er ikke menneskeskabte og derfor behøver vi ikke handle! Et tredje argument for ikke at skulle reducere drivhusgasudledningen kunne være, at man påstod, at klimaforandringerne slet ikke skyldes menneskelig aktivitet, men derimod udelukkende skyldes naturlige udsving i temperaturen eller andet, og at man dermed skulle have en grund til ikke at handle overfor klimaforandringerne. Dette er en holdning, som i stor stil er forsøgt udbredt af det, der i dag kaldes Side34 MayaHøffdingNissen,E mail:mayan@experimentarium.dk,tlf.:

5 benægtelsesindustrien, der har fabrikeret usikkerhed om videnskaben bag klimaforandringerne af hensyn til forskellige virksomheders interesse i fortsat at kunne afbrænde og sælge fossile brændsler. Kritikerne af denne påstand vil sige, at man herved ignorerer videnskab på området. Den amerikanske forsker, Naomi Oreskes, har undersøgt alle artikler om klimaforandringerne udgivet i videnskabelige tidsskrifter fra (928 stk.) og ingen er uenig i at der eksisterer menneskeskabte klimaforandringer. Derudover betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal undlade at handle, bare fordi vi ikke selv er skyld i problemet. Et er hvilke risici vi bestemmer os for at udsætte os selv for, men noget helt andet er, hvad vi kan tillade os at udsætte andre for. Vi kan eksempelvis godt bestemme, at vi selv vil springe ud fra en flyvemaskine i en faldskærm, men vi kan ikke pålægge andre at gøre det samme. Undladelse af handling på klimaforandringerne vil medføre at vi udsætter andre, i særdeleshed vores børn, børnebørn for farer, som vi kunne undgå. Dette synes urimeligt, i hvert fald hvis omkostningerne for den nutidige generation ved at undgå disse farer er rimelige. Hvis vi forestiller os en situation, hvor vi tilslutter os tanken, at klimaforandringerne er en del af et naturligt mønster, hvor temperaturen stiger, og alle forudsigelserne om, at det er forårsaget af menneskelig aktivitet, udelades. I denne situation kender vi stadig forudsigelserne om, at mange tusinde mennesker i fremtiden vil komme til at lide som følger af disse ændringer i klimaet, men vi vælger alligevel ikke at gøre noget for at afhjælpe problemet. Vil det være en rimelig begrundelse for ikke at handle? Kritikerne af dette argument for ikke at handle på klimaforandringerne vil mene, at hvis vi forestillede os, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, men at de indtræder og har samme konsekvenser, så vil den nutidige generation være skyld i en undladelsessynd, hvor man ikke gør noget for at gøre fremtidige generationers liv bedre, selv om vi har muligheden. Som situationen i forbindelse med klimaforandringerne ser ud, er der dog med stor sandsynlighed ikke kun tale om et naturligt indtrædende problem, og ved at undlade at handle, undlader man ikke bare at hjælpe, men man vil aktivt udsætte folk for farer, som man kunne have været foruden. Helt konkret betyder det, at jo længere man i den nutidige generation venter med at handle overfor klimaforandringerne, jo flere generationer vil blive ramt af de problemer, der følger. Hvis den nutidige generation derimod handler nu, vil nogle af disse generationer kunne undgå konsekvenserne af vores og fortidens drivhusgasudledning. Som ovenstående afspejler, vil der nødvendigvis være en del usikkerhed (lille eller stor afhængigt af øjnene, der ser) i forhold til videnskabelige beregninger og forudsigelser, men det betyder ikke nødvendigvis at forudsigelserne er værdiløse ( usikkerhed og risikohåndtering). Side35 MayaHøffdingNissen,E mail:mayan@experimentarium.dk,tlf.:

6 Er handling etisk set påkrævet? Har vi etisk set et ansvar overfor andre mennesker, dyr og økosystemer i nutiden og i fremtiden for at handle og forsøge at bekæmpe klimaforandringerne? Hvilken vej synes du vægten tipper? Kilder Lomborg, Bjørn (2007): Cool it. The Sceptical Environmentalist s Guide to Global Warming, Alfred A. Knopf, New York Oreskes, Naomi (2004): The Scientific Consensus on Climate Change in Science, vol. 306 Stern, Nicolas (2006): The economics of Climate Change: The Stern Review, Cambridge University Press, Cambridge Bach, Christian Friis (2007): Lad os starte med isbjørnene in Information 22. september Skrevet af: cand. mag. Kira Rønn, RUC 275 Side36 MayaHøffdingNissen,E mail:mayan@experimentarium.dk,tlf.: