IPM bekæmpelse af rodfordærver
|
|
- Vibeke Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM bekæmpelse af rodfordærver Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Af alle skadelige svampe i nåleskoven forårsager rodfordærver de største økonomiske tab i form af planteafgang, råd i tømmer og væltede træer. Bekæmpelse består i stødsmøring og stødrydning. Beskrivelse af sygdommen Symptomer på angreb af rodfordærver (Heterobasidion sp.) i kulturfasen er forkortede skud, lyse nåle, pludselig visnen og rødfarvning af planter, samt udskilning af harpiks i rodhalsen. Alle disse symptomer forekommer også ved angreb af honningsvamp, og til dels ved angreb af Phytophthora, hvorfor det er vigtigt at finde frugtlegemer ved rodhalsen af dræbte planter til sikker identifikation af rodfordærver som årsag. Typisk visnen kort efter udspring som følge af rodfordærverangreb fra de gamle stød til nye kulturplanter. Ved rodhalsens ses ofte svampens frugtlegemer. Foto tv Gary Chastagner, WSU; th Iben M. Thomsen. Den vigtigste grund til rodfordærverens store økonomiske betydning er imidlertid, at den forårsager et deklasserende stammeråd i rødgran og de fleste andre nåletræarter. Skaden erkendes først, når træerne skoves, idet der kun sjældent ses symptomer i form af harpiksudflåd eller frugtlegemer på ældre træer. På dræbte nobilis og fyrretræer kan svampen dog af og til ses lige i jordoverfladen, ligesom den hyppigt findes på gamle stød af alle slags nåletræer. 1
2 Københavns Universitet Angreb af rodfordærver i yngre rødgran. Normalt kan skaden først erkendes, når man ser råddet i stødfladen efter fældning. Råd og misfarvning kan gå mange meter op i stammen. Af og til ses harpiksflåd, en fortykket stammebasis eller et frugtlegeme i rodhalsen. Fotos Iben M. Thomsen. Som navnet antyder, forårsager rodfordærver et omfattende råd i rødder, hvilket påvirker træernes stabilitet. Angrebne træer vælter ofte i vinden og giver anledning til huller i bevoksningen. Disse åbninger er ofte udgangspunkt for større fladefald under stormvejr. Nåletræer, som vælter med rodkagen op ad jorden, er typisk angrebet af rodfordærver eller honningsvamp (Armillaria sp.), og frugtlegemer ses ofte på de blottede rødder. Den manglende stabilitet betyder også, at det er svært at skærmstille bevoksninger med henblik på underplantning med fx løvtræsarter, hvis der er rodfordærver til stede. Biologi, livscyklus og skadelige stadier Rodfordærver tilhører en slægt af poresvampe (Heterobasidion sp.), der optræder som parasitter og nedbrydere på især nåletræer. Oprindeligt var der kun beskrevet én art, men mange års forskning har vist, at der findes tre arter i Europa og to i Nordamerika. De er adskilt af geografiske barrierer og hvilke værtsplanter, de foretrækker. Heterobasidion annosum, der har et bredt værtsspektrum, men især er aggressiv på Pinus arter (fyr). Heterobasidion parviporum, som er specialiseret til at angribe Picea arter (gran). Heterobasidion abietinum, som især angriber Abies arter (ædelgran) i Syd- og Midteuropa. Heterobasidion irregulare, der især optræder på Pinus (fyr) i Nordamerika og er indslæbt til Italien. Heterobasidion occidentale, der optræder i det vestlige Nordamerika især på Abies (ædelgran), men også Picea (gran) og Pseudotsuga (Douglasgran). I Danmark findes kun de første to arter, som i øvrigt er udbredt i hele Europa. H. annosum optræder overalt, men er dominerede i Jylland. H. parviporum findes hovedsageligt på Sjælland og Øerne, samt i begrænset omfang i Østjylland. På arealer, hvor der har været fyr til stede, er H. annosum nærmest 2
3 enerådende, også selvom der nu er rødgran. I bevoksninger, som fra starten har været rødgran, er det nærmest fifty-fifty, om der optræder den ene eller anden rodfordærver art. Fraværet af H. abietinum kan være årsagen til, at alm. ædelgran (A. alba) anses som ret modstandsdygtig i Danmark. Rodfordærverangreb er en uheldig sideeffekt af nåleskovsdyrkning med tyndinger og renafdrifter. Svampen er nemlig særligt konkurrencedygtig, når det handler om at etablere sig på friske stød via sporer. Frugtlegemerne er flerårige og kaster sporer hele året, undtagen i frostvejr eller langvarig tørke. Mængden af sporer varierer med årstiden og er afhængig af vejret. Risikoen for infektion af stødflader er størst i sommerhalvåret, især august-september. Derimod er den begrænset ved temperaturer under 5 C. Fra de inficerede stød vokser svampen over i de stående træer via rødderne. Rodfordærver kan ikke vokse gennem skovjorden men henvist til at opholde sig i rodsystemerne. Det skyldes, at mange naturligt forekommende mikroorganismer i jord er antagonistiske overfor svampen. Disse gunstige antagonister gør det også sværere for rodfordærver at vandre fra rod til rod, men mængden eller virkningen af dem afhænger af ph i jorden. Det er således en gammelkendt erfaring, at jorde med høj ph (over 6,5), som fx kalkrige (mark)jorde giver en hurtigere spredning af rodfordærver end sure skovjorde. Under gunstige forhold frigøres de kønnede sporer i store mængder fra rodfordærverens frugtlegemer, føres af sted med vinden og kan tilbagelægge store afstande (flere kilometer). Størstedelen af sporerne afsættes dog lokalt, så smitterisikoen er størst nærmest frugtlegemerne (dvs. i samme bevoksning). En stigning i rådmængde gennem flere omdrifter nåletræ skyldes i høj grad en akkumulering af sporekilder, både i form af stød men også efterladte rådtriller og vindfældede træer. Undtagelsen er dog driftsformer med kontinuerlig selektiv hugst og gruppevis foryngelse. Her viste en finsk undersøgelse af uensaldrende rødgran, at angreb af rodfordærver skete som en direkte overførsel fra den ene generation til den næste via rødder. Løbende indplantning i juletræer må også frarådes, hvis der observeres omfattende planteafgang forårsaget af rodfordærver eller honningsvamp. Nyere observationer tyder på, at ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae) med forkærlighed opsøger 3-5 meter høje nobilis, som er angrebet af rodfordærver i rødderne. De svækkede træer kan ikke modstå billernes angreb og dør under pludselig rødvisnen. Læs mere i IPM faktaark om ædelgranbarkbillen. Kombineret angreb af rodfordærver og ædelgranbarkbiller har slået yngre nobilis ihjel. Foto Aslak Kappel Hansen. Vurderingsmetoder Det er vigtigt at skelne mellem de mange mulige årsager til planteafgang i kulturer. Det har fx ingen effekt at stødrydde, hvis planteafgang i juletræer ikke skyldes rodfordærver eller honningsvamp. Vurdering bør ske ved at trække nyligt døde og tydeligt syge planter op og se efter de karakteristiske tegn på svampeangreb. Hvis rodfordærver eller honningsvamp er årsag til planteafgang, bør man undlade at sætte 3
4 en ny plante, da denne også vil angribes. Hvis årsagen er fx stor nåletræsnudebille eller oldenborrelarver i jorden, kan efterbedring give mening. Det samme gælder, når man skal vurdere effekten af stødsmøring, idet effekt kun er vist for rodfordærver. Råd eller misfarvning i stødfladen i en bevoksning behøver ikke betyde, at stødsmøring har været uvirksom. Dog vil man i praksis se en effekt på 80-95%, alt efter hvor omhyggeligt stødsmøring er sket. Råddet kan imidlertid også skyldes andre svampe, som sammen med rodfordærver kan komme ind via påkørselsskader på rodudløb. Rådprocenter i bevoksninger kan registres via skovningsmaskinen eller ved at se på en stikprøve af stød kort efter fældning. Rådhøjden kan også være en vigtig parameter, idet rodfordærverråd typisk går meget længere op i stammen end de andre mulige svampe. Viden om rådmængde og de deraf følgende økonomiske tab for skovejeren er en væsentlig del af diskussionen om at bruge penge på forebyggende foranstaltninger, som først vil belønnes mange år ude i fremtiden i form af mindre råd i de sene tyndinger og renafdrift. Forebyggelse og bekæmpelse Der optræder ikke angreb af rodfordærver i første tynding ved skovrejsning eller første omdrift af juletræer på markjord, medmindre svampen forekommer i læhegn omkring kulturerne eller i rådangrebne hegnspæle. Først når træerne skoves, vil der blive åbnet for introduktion af svampen via sporesmitte af de friske stød. Forebyggelse retter sig derfor mod at hindre infektion af stød, mens bekæmpelse handler om at fjerne angrebne stød for tilplantning. Endelig er tyndingsfri drift af sitkagran er en skovdyrkningsmetode, som forhindrer angreb frem til afdrift. Stødsmøring På landbrugsjord eller ved plantning af nål efter løv er den bedste tilgang at undgå etablering af rodfordærver ved at skove i frostvejr eller stødsmøre indenfor 4 timer efter skovning. I praksis sker det ved brug af hulsværd, som påfører bekæmpelsesmidlet samtidig med fældning. Metoden kan også praktiseres i 2. generation nåleskov, især ved første tynding hvor rådfrekvensen er ukendt. Man kan nemlig sagtens opleve, at den nye bevoksning er relativt rådfri ved første gennemhugning, og man dermed risikerer en massiv sporeinfektion, som kunne være undgået. Stødsmøring blev før i tiden foretaget med 20% urea, som virkede ved, at enzymer i stødet omdannede ammoniumdelen til ammoniak. Herved sker der en ph stigning på stødet, hvilket forhindrer rodfordærverens sporer i at spire og inficere stødfladen. I dag bruges et biologisk bekæmpelsesmiddel kaldet Rotstop. Det består af sporer fra kæmpebarksvamp (Phlebiopsis gigantea), som i naturen konkurrerer med rodfordærver om at etablerer sig på stød af rødgran og fyr. Rotstop er kun sparsomt afprøvet på andre nåletræsarter, men forventes at have effekt på Sitkagran, lærk og douglasgran, og formentlig også andre nåletræsarter. Virkningen af stødsmøring er dokumenteret i en lang række forsøg. Ved konsekvent ureabehandling af stød i en lang række 1. og 2. generations rødgranbevoksninger blev rådmængden ca. halveret i forhold til manglende smøring. Der blev ikke skelnet mellem rodfordærver og andre svampe ved rådopgørelsen. Den bedste effekt sås på tidligere landbrugsjord, hvor der normalt forventes en hurtig rådudvikling. Konsekvent og vellykket stødsmøring holdt rådfrekvensen nede på ca. 10% ved omdrift. I et forsøg med både urea og 4
5 Rotstop, hvor der blev anvendt kunstig infektion, havde 44% af nabotræer til ubehandlede, inficerede stød råd fem år efter tynding, mens kun 5% af nabotræer til behandlede og uinficerede stød havde råd ved fældning. Stødrydning På inficerede nåleskovsarealer vil stødrydning efter afdrift begrænse planteafgang i kulturen, samt omfanget af råd hvis der følges op med stødsmøring. Metoden fungerer bedst på sandjord, men kan give vanskeligheder på lerede jorde og medføre problemer med dårlig jordstruktur. Stødrydning er dyrt og kan også medføre tab af næringsstoffer, medmindre de optagne stød flises på stedet, og flisen spredes på arealet. Indgrebet har nok størst relevans i juletræskulturer, hvor planteafgang pga. rodfordærver eller honningsvamp har fået et uacceptabelt omfang. Forebyggelse af infektion ved afdrift også kan ske ved at stødknuse eller stødfræse, dvs. ødelægge de overjordiske dele af stød til lige under jordoverfladen. Om metoden kan have effekt ved etablerede angreb vides ikke, men det anses for tvivlsomt. Stødrydning er dog en forudsætning, hvis der skal plantes særligt modtagelige arter som nobilis og fraserædelgran (A. fraseri). Der er ingen grund til at lægge arealet brak eller have en omdrift med fx korn efter en stødrydning. Den nye generation juletræer / skovtræer kan plantes direkte, hvis stødrydning har fjernet hovedparten af vedmassen. Optagning af stød er en effektiv måde at bekæmpe både rodfordærver og honningsvamp. I de seneste år er der udviklet maskiner i juletræsbranchen til dette formål. Fotos Niels Kjær Laursen. Journalføring Erfaringsopsamling bør i juletræer omfatte et kort med angivelse af antal omdrifter på arealet, notering af den første forekomst af angrebne træer samt antal nye tilfælde for hvert år af omdrift. Evt. sanering i form 5
6 af løbende oprykning af syge træer samt stødrydning eller stødfræsning efter afdrift noteres, så effekten af de forskellige tiltag kan sammenlignes. Litteratur Holmsgaard, E.; Neckelman, J.; Olsen, H.C. 1968: Undersøgelser over rådangrebs afhængighed af jordbundsforhold og dyrkningsmetoder for gran i de jydske hedeegne. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark 30(238): Otrosina, W.; Garbelotto, M. 2010: Heterobasidion occidentale sp. nov. and Heterobasidion irregulare nom. nov.: A disposition of North American Heterobasidion biological species. Fungal Biology 114 (1): Piri, T.; Thomsen, I.M. 2009: Betydning af rodfordærver i uensaldrende rødgranbevoksninger. Videnblad nr Videntjenesten for Skov og Natur. 2 s. Thomsen, I.M. 2010: Honningsvamp og rodfordærver: Kend symptomerne på angreb i dine juletræer. Nåledrys 73: Thomsen, I.M. 2016: Heterobasidion som fatale ringe i vandet. Nåledrys 98: Thomsen, I.M.; Wellendorf, H. 2002: Nedsæt spredning af rodfordærver. Videnblad nr Videntjenesten for Skov og Natur. 2 s. Vollbrecht, G.; Jørgensen, B. B. 1995: The Effect of Stump Treatment on the Spread Rate of Butt Rot in Picea abies in Danish Permanent Forest Yield Research Plots. Scand. J. For. Res., 10: Vollbrecht, G.; Jørgensen, B. B. 1995: Modelling the incidence of butt rot in plantations of Picea abies in Denmark. Can. J. For. Res., 25: Yde-Andersen, A Om den årstidsbetingede variation i hyppigheden af stødfladeinfektioner med luftbårne Fomes annosus-sporer hos rødgran. Dansk Skovforenings Tidskrift 46: Dette faktablad er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsens IPM program. 6
IPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereIPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereEr der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran - projektideer
Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereNye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt?
Nye plantekarantæneskadegørere en reel trussel eller overdreven frygt? Steen Lykke Nielsen Jørgen Søgaard Hansen Niels Gøtke DJF, Aarhus Universitet Plantedirektoratet FødevareErhverv 1 Elm 2 Elmesyge
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereIPM bekæmpelse af typograf
IPM bekæmpelse af typograf Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Barkbillen typograf er frygtet i nåleskoven efter stormfald. Korrekt håndtering
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust
IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Denne svampesygdom optræder i visse år på nåle af nordmannsgran
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs merePRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon
PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mereForvaltning af risikotræer
Forvaltning af risikotræer Forvaltning af risikotræer Et risikotræ er et træ med strukturelle fejl på rødder, stamme eller grene, som kan bevirke at træet eller dele af træet falder sammen, og hvor disse
Læs mereUdbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?
Udbud og tilbudsgivning i skovbruget hvordan sammenligner man dækningsbidrag? Formål med dagens indlæg En hvis mængde af driftsopgaver i skovbruget udbydes i dag i mere eller mindre formelle licitationer,
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereIPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille
IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Stor nåletræsnudebille kan lejlighedsvis optræde som en alvorlig
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereEffektiv håndtering af typograf-problemet
Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer
Læs mereTema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ
Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ Program: Tidsplan: Velkomst til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Rundtur på ejendommen Kl. 17.20-18.30 Punkt
Læs mereNyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Læs mereAnlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A. Publication date: 1960 Citation for published
Læs mere8. Metode og begreber
8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt
Læs mereAnlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd. 167. Bang, C. Publication date: 1975 Citation for published version (APA): Bang,
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mere3. Skovenes produktive funktioner
3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereNeglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m
Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereErfaringer med rådmåling i træer
Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereDanske skove ramt af
Foto 1. Ask, bøg og ær i Munkemose i Odense 2009, alle angrebet af mikroorganismen Phytophthora. Men mange andre træer og buske kan også angribes. (7) Danske skove ramt af ny alvorlig plantesygdom Af plantepatolog
Læs mereBekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.
Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereLær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.
Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereSkove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereBytræseminar Hvem er vi?
Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE Center for Trafik og Ejendomme Næstved Park & Vej Thurøvej Næstved
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG N ATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET NÆSTVED KOMMUNE Center for Trafik og Ejendomme Næstved Park & Vej Thurøvej 5 4700 Næstved Besigtigelse af platan, Rådmandshaven, Næstved
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mereVedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift
Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs mereHjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)
Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereMarkvandring og maskindemonstration
Markvandring og maskindemonstration Brunshøj v/ Søren Flou Skovdyrkerne Nord-Østjylland HD2412 skovudstyr Compact Tree Skærbæk Jutek Program Velkomst Præsentation af Brunshøj v/ Søren Flou Markvandring
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereIPM forebyggelse af Phytophthora i skove
IPM forebyggelse af Phytophthora i skove Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi (NIBIO), Norge Denne gruppe af skadevoldere
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs merepå stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse
Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereTyper af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark
Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereNeonectria værn. Projektets formål
Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi
Læs mere