Styrket indsats på flygtningeområdet

Transkript

1 Styrket indsats på flygtningeområdet Status september Tværgående samarbejde Tilføjet august 2016 Helsingør Kommunes flygtningeindsats har i løbet af 2015 og 2016 bevæget sig fra at være relativt lille og center-opdelt til en betydelig større indsats, der i høj grad er koordineret på tværs af centre. Koordinerende gruppe Der er fra sommeren 2015 nedsat en administrativ koordineringsgruppe, der har kortlagt kommunens indsats og løbende koordinerer indsatser, der går på tværs af centre. Koordineringsgruppen er afsender på denne halvårlige status til Koncernledelsen og Byrådet. Vidensdeling og samarbejde Koordinationsgruppen afholdt i marts 2016 et vidensarrangement for 80 medarbejdere. Der er oprettet side med relevant info på kommunens intranet. Statistik på området opdateres hver måned. 1

2 Der udarbejdes løbende økonomi-notater til Byrådet. 2 Før ankomsten til Helsingør Kommune Asylansøgere, der får opholdstilladelse venter 1-1½ måned i asylcenteret før ankomst til Helsingør Kommune. Centeroperatøren og Udlændingestyrelsen har relevante oplysninger: Medical Record (centeroperatør) Social Journal (centeroperatør) Asylsag (Udlændingestyrelsen) Kompetenceafklaring (nyt) Overførsel af viden fra asylcenter Kommunerne har et fælles ønske om adgang til informationer, der er opsamlet i asylfasen. KL har ønsket systematisk, itunderstøttet udveksling af informationer om flygtninge i deres indspil til de igangværende forhandlinger om et nyt integrationsprogram. I mellemtiden tilstræbes det at indhente følgende oplysninger: Uledsagede unge: Alle oplysninger (BUF/Familierådgivningen) Da det er uafklaret hvornår en landsdækkende systematisk udveksling kan etableres, indskærpes indsatsen fra kommunens side: Alle oplysninger forsøges indhentet og fordeles internt. Der etableres tættere samarbejde med udvalgte asylcentre Øvrige voksne og børn: Borgeren og asylcentret opfordres til at sende/medbringe papirerne. Dette sker dog kun i begrænset omfang familiekonsulenterne modtager pt intet materiale fra asylcentrene om de nye borgere. Velkomstbrev Velkomstbrev og intro-folder er udarbejdet og udsendes pr. 1. september 2016 til flygtninge, der skal flytte til Helsingør Kommune. Materialet skal dels byde den nye borger velkommen og dels 2

3 forventningsafstemme mht. boligforhold, job mv. (JU og KUMIT) 3 Beskæftigelsesindsatsen Tilføjet august 2016 Helsingør Kommune skal understøtte flygtninge i at finde job eller uddannelse. Med Integrationsprogrammet skal det sikres, at flygtninge hurtigt og vedvarende er i beskæftigelsesrettede aktiviteter; praktikker eller løntilskud. Beskæftigelsesudvalget godkendte i juni 2016 en ny model for den virksomhedsrettede indsats. Indsatsen består af: Intro-program (uge 1-4) Praktik og dansk (uge 5 og frem). Jobparate flygtninge starter praktik parallelt med sprogundervisning. Øget fokus på det individuelle match mellem flygtning og virksomhed (fra uge 19) Modellen er beskrevet i notatet Styrket virksomhedsrettet indsats for flygtninge. Der er desuden sket en omorganisering af indsatsen med etablering af et team, der udelukkende har fokus på borgerens beskæftigelsessituation. Beskæftigelsesudvalget får månedlig status på området. Borgmesteren og direktionen følger området tæt. 3

4 4 Snusepraktik Formålet med snusepraktik er at få flygtninge tidligt i kontakt med det danske arbejdsmarked. Der har været fokus på kommunens egne arbejdspladser: Skoler, SFO er og daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Tidlige praktikker Lovændring betyder, at alle jobparate flygtninge skal i praktik inden fire uger; svarende til en snusepraktik. Børneattester En stor del af de kommunale arbejdspladser, kan ikke tage imod flygtninge i praktik på grund af krav om børneattester eller straffeattester. KL er i sommeren 2016 gået i gang med at udarbejde et inspirationsmateriale til kommunerne med balancerede løsninger, fx i form af særlige procedurer, arbejdsgange eller retningslinjer. 5 Boliger Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter, at Midlertidige boliger Der er pt adgang til ca. 55 midlertidige boliger/værelser, der er fordelt i 4 Midlertidige indkvarteringer Det anbefales, at der fortsat arbejdes på at finde mulige

5 kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Flygtninge får tilbudt én permanent bolig via kommunens anvisning af 25 pct.- boliger (almen bolig). kommunens byområder. Det er pt muligt at holde trit med tilgangen af nye flygtninge; anvendelsen af hotel bruges fortsat som buffer, men øges ikke. Den midlertidige bolig kan - særligt for enlige - blive langvarig, da der er få små permanente boliger. BEU har i august anbefalet Økonomiudvalget, at der arbejdes videre med at tage den nedlagte børnehave på Hobrovej i brug. Venligboliger Mulighederne for at opsætte pavilloner eller tage Venligboliger i brug undersøges pt. Venligboliger er mindre præfabrikerede boliger, der kan opsættes hos private. indkvarteringer, hvor der kan bo flere flygtninge sammen. Der skal fortsat være fokus på en jævn fordeling af indkvarteringer i kommunens lokalsamfund, samtidig med at der tages hensyn til flygtninges transportmuligheder. Privat udlejning JU har aftaler med to private borgere om indkvartering af flygtninge. Centeret vurderer, at der er positive gevinster ved dette. JU har derfor annonceret for at opfordre flere private til at leje værelser ud. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer Vedligeholdelse og rengøring af fællesarealer er blevet forankret i Center for Økonomi og Ejendomme. Flygtningene inddrages også selv i arbejdet jf. den model der er politisk 5

6 godkendt. Permanente boliger Det er en udfordring at finde små boliger, flygtninge kan betale. Helsingør Kommune oplever nu, at flygtninge ikke kan betale selv étværelses lejligheder. Bofællesskaber Der arbejdes på, at større, almennyttige boliger kan tages i brug som bofællesskaber. Bofællesskaber Aftaler med boligselskaber om bofællesskaber i store lejligheder er presserende. Rammeaftaler behandles i Økonomiudvalget ultimo september. (KUMIT) Nye flygtningeboliger Helsingør Kommune har fået puljestøtte til at bygge 150 almene flygtningeboliger. Boligerne kan tidligst stå færdige medio (KUMIT, TMK og ØE) 25 pct-boliger Det undersøges pt. om det er muligt at skabe et større flow af lejligheder (KUMIT, BID og JU) God indflytning Vejledning i at bo i lejlighed i DK har vist sig at være vigtig for at undgå konflikter og udsættelser. Der er i JU ansat en mentor, der har fokus på at dette. Der er etableret løbende dialog med Boliggården om håndtering af udfordringer i forbindelse med at flygtninge flytter i almen bolig; herunder udluftning og støj. 6

7 Dialogen bredes ud til øvrige relevante boligselskaber. (KUMIT og JU) Praktik som vicevært Dialog er indledt med boligselskaber om praktikpladser hos ejendomsfunktionærer/ viceværter. (KUMIT og JU) 6 Samarbejdet med Sprogcenter Nordsjælland Kommunen har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til voksne. Denne opgave varetages overvejende af Sprogcenter Nordsjælland, men også andre aktører kan vælges. Der er tre danskuddannelser, DU1, DU2 og DU3, der hver afsluttes med prøve efter 5-6 moduler. Man kan følge undervisningen om aftenen, hvis man har arbejde. Flygtninge får pt. 12 timers undervisning om ugen. Turboforløb flere lektioner På grund af lovændringer, der betyder at danskundervisning og praktikker foregå parallelt, vil det kun for enkelte borgere være muligt at profitere af forhøjet timeantal. Det kan fx gælde studieparate unge. Forløb for kvinder Det igangsatte forløb for kvinder (DEKRA/Badevej) er et eksempel på et turboforløb her får kursisterne 24 lektioners dansk om ugen. Forløbet følges af Beskæftigelsesudvalget. CLAVIS ungeklasse Undervisningstilbud til unge flygtninge og indvandrere i alderen 15-25, 27 lektioner om ugen. 7

8 Danskuddannelse 1½ JU og sprogcenteret har konstateret, at flere kursister falder imellem DU 1 og DU2. Det drejer sig om kursister, der kan læse og skrive fra hjemlandet, men ikke kender til det latinske alfabet. DU1 er ikke motiverende/tilfredsstillende for kursisterne. JU sender henvendelse til Sprogcenter Nordsjælland, hvor dette behov adresseres. (JU) Frivillige Der er en enkelt frivillig lektiehjælper på Sprogcenteret. Dialog er i gang om et udvidet samarbejde med frivillige på sprogcenteret. Røde Kors er evt. interesserede i at indgå i samarbejde. (KUMIT) Kursister uden uddannelse/ DU1 Der er en særlig risiko for at kortuddannede/kursister på DU1 ikke bliver selvforsørgende. Dette perspektiv indgår i ny model for styrket beskæftigelsesperspektiv, der blev godkendt af BEU 8. juni

9 7 Familier Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. Familiekonsulenter Der er ansat tre familiekonsulenter i foråret Familiekonsulenterne får kontakt til alle flygtningefamilier med børn og skal sikre en god start i skole samt inddrage sundhedstjenesten, tandplejen, Familierådgivningen og BUR efter behov. Familiekonsulenterne besøger 55 familier pr. 1. august (DS) Startpakke til familier Familiekonsulenterne har etableret en tjekliste, der beskriver de nødvendige emner og besøg, fx indskrivningssamtaler, tandlæge mv. (DS) Samarbejdet omkring familier Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn i familien gå på tre forskellige skoler. Tværgående team Der er etableret fast løbende samarbejde mellem JU, DS og BUF om flygtningebørn og -familier. Forebyggelseskonsulenter Det er etableret et tæt samarbejde mellem forebyggelses- og 9

10 familiekonsulenter. (BUF og DS) Traumatiserede/udfordrede børn Samlet under punkt om traumatiserede familier under punkt 6 Familiernes økonomi Tilføjet august 2016 Mange familier er usikre på, hvordan kontanthjælpsloftet påvirker deres økonomi. JU er i tæt dialog med borgerne om konsekvenserne og deres fremadrettede råderum. (JU) 8 Skoleområdet Skoler og daginstitutioner har oplevet en relativt stor tilgang af nye flygtningebørn. Daginstitution: 0-5 årige børn fra flygtningefamilier får friplads til daginstitution i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Daginstitutioner med flygtningebørn i alderen 3-6 år har mulighed for vejledning fra Sprogstøttekorpsets pædagoger. Skole: Elever i indskolingen (0.-3. klasse) Center for Dagtilbud og Skoler har i foråret 2016 igangsat en undersøgelse af, hvordan skolerne bedst muligt tager imod nye flygtningebørn på de forskellige klassetrin. Dette med henblik på en eventuel revidering af kommunens nuværende model med modtageklasser for mellemtrinet og udskoling samt direkte indslusning med sprogstøtte i distriktsskolen for elever i indskolingen. DS deltager i møderække med KL og 40 andre kommuner om indslusnings af flygtninge i grundskolen. 10

11 bliver indskrevet i almenklasser på deres distriktsskole. Sprogstøtte via sprogstøttekorpset. Elever på mellemtrinnet (4.-7. klasse) bliver indskrevet i modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen (Helsingør Skole). Flygtningebørn- og unge i alderen år kan som regel ikke nå at blive sluset ind i de almindelige skoleklasser. I stedet modtager de en undervisning i de internationale ungdomsklasser. Forslag til fremtidig model fremlægges for Børne- og Uddannelsesudvalget i efteråret 2016 (DS) Skolefritidsordning og klub: Børn og unge fra flygtningefamilier får i det første år tilbud om friplads til fritidstilbud. 9 Uledsagede unge Familierådgivningen (BUF) har ansvaret for at modtage, boligplacere og støtte flygtninge under 18 år, der kommer uden deres forældre. Støttekontaktpersoner Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede til et aktivt fritids- og ungdomsliv. Fokus på opgaver, kompetencer, samarbejde, kendskab til fritidstilbud. Familierådgivningen har fokus på kvalitetssikring af samarbejdet med støttekontaktpersoner, herunder beskrivelse af procedure. Familiekonsulenterne inddrages, hvis vi 11

12 får kendskab til familiesammenføring til den unge. (BUF) Overgang ved 18 år For at sikre kontinuitet og forberedelse skal der afholdes et overgangsmøde når den unge fylder 17½ år. I mødet deltager BUF/Familierådgivningen, JU/Integration og UU Øresund. (BUF/Familierådgivningen) Værger og MFI Tilføjet februar 2016 Familierådgivningen udpeger Midlertidige Forældremyndighedsindehavere (MFI) med hjælp fra Røde Kors. Disse kan udpeges som værger i Statsforvaltningen. Statsforvaltningen giver afslag på værge/mfi, hvis barnet har regelmæssig kontakt med forældre i hjemlandet. (BUF/Familierådgivningen) Boligform Tilføjet februar 2016 Familierådgivningen udvælger i samarbejde med JU de boliger, der er velegnede til uledsagede. Målet er at flere unge bor sammen, så der kan være maksimalt tilsyn fra støttekontaktpersoner. Plejefamilier Der er søges plejefamilier til kommende uledsagede flygtninge. (BUF/Familierådgivningen) 12

13 10 Unge voksne, år Unge voksne, der ankommer til Danmark, skal ofte sluses ind i det danske uddannelsessystem over en årrække. De unge har meget forskellig skolebaggrund, nogle har påbegyndt eller endt en uddannelse i hjemlandet, nogle har erhvervserfaring. Alle uddannelser stiller krav om bestået dansk, svarende til 1½ til 2 års undervisning. Helsingør Kommune har et tilbud til unge flygtninge på Ungdomsskolen; unge der ankommer før fyldt 18 år modtager undervisning i Ungdomsskolens Internationale Ungdomsklasser. Unge der kommer til Helsingør Kommune efter de er fyldt 18 år, går som udgangspunkt på Sprogcenteret. Unge flygtninge i alderen 18-25/30 år oplever ikke altid, at dagligdagen på Sprogcenteret er tilfredsstillende. De unge ønsker fx flere lektioner og et mere ungt undervisningsmiljø. Det undersøges pt om det evt. er muligt at udvide aldersgrænsen for optagetidspunkt fra max 18 år til fx 22 år. Der opleves stor forskel på den støtte unge uledsagede og unge voksne over 18 år modtager. Dette angår fx støttekontaktperson, udstyr (fx computer), mulighed for fritidsjob mv. Viden om uddannelse For at udnytte uddannelsessystemets mange muligheder styrkes samarbejdet mellem JU/Integration og UU Øresund. (JU) Samarbejde med fokus på unge flygtninge og uddannelse En arbejdsgruppe er i gang med at afdække muligheder for et udvidet samarbejde mellem JU (herunder UU Øresund), Ungdomsskolen, Erhvervsskolen m.fl. om undervisning/uddannelse til unge sent ankomne flygtninge IU+). Det undersøges om der kan oprettes SUberettiget forløb. Arbejdet foregår i forlængelse af evaluering af den Tværgående Ungeindsats (JU) Ændrede adgangskrav Ændrede adgangskrav (karaktergennemsnit på 2 i dansk og 13

14 matematik) udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en erhvervsuddannelse. Denne problematik er relevant også for andre målgrupper og håndteres ikke særskilt for flygtninge. Højskoler Helsingør Kommune og den Internationale Højskole har indledt et samarbejde om 3-5 flygtninge pr. halvår, fra august Samarbejdet inkluderer ekstra danskundervisning. Beslutning i Beskæftigelsesudvalget januar September 2016: I alt 6 unge er på højskole, heraf 3 på den Internationale Højskole i Helsingør Flere på højskole? Ændrede regler vedr. tilskud og målgrupper for højskoleophold nødvendiggør nye beregninger. Det undersøges om volumen for antallet af borgere på højskoleophold i Helsingør og andre steder landet kan øges. 11 Foreninger, frivillige og kulturlivet Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. Langt fra alle borgere organiserer sig klassisk foreningsstruktur. Foreninger inkluderer flygtninge Der er afholdt foreningsarrangement i efteråret Dialog med frivillige Der er afholdt møder mellem Helsingør Kommune og hhv. Frivillignet, Venligboerne og Røde Kors. Fælles informations- og dialogmøder er igangsat. 14

15 Kontaktfamilier og -personer Frivillignet for Flygtninge (Dansk Flygtningehjælp) tilbyder kontaktpersoner/familier til nye flygtninge. Frivillige i tilknytning til midl. boliger KUMIT og JU arbejder løbende på at koble frivillige til de midlertidige indkvarteringer. Fritidspas for voksne Børne- og Uddannelsesudvalget samt Beskæftigelsesudvalget har udvidet aldersgrænsen for fritidspas til flygtninge til 25 år. Børneattester frivillige Det skal afklares i hvilke situationer/samarbejder, der skal indhentes børneattester af frivillige. (KUMIT) Kulturlivet Tilføjet august 2016 Der arbejdes på at involvere det lokale kulturliv i modtagelsen af flygtninge. Dette gælder fx praktikpladser og aktiviteter for frivillige og flygtninge. (KUMIT) 15

16 12 Sundhed Helbredsundersøgelse til nyankomne flygtninge Jobkonsulenter gør flygtninge opmærksomme på, at de kan gå til egen læge for generel helbredsundersøgelse. Det er ikke længere lovpligtigt, at tilbyde en helbredsundersøgelse. Helbredsundersøgelse Det er på landsplan meget ujævnt hvor stor en andel af flygtninge der tager imod tilbud om helbredsmæssig undersøgelse. Ministeriet for UIB har udsendt brev til alle praktiserende læger om gældende retningslinjer. Dette har været drøftet på et møde i Kontaktudvalget med de lokale, praktiserende læger. Familiekonsulenter sikrer at alle børn helbredsundersøges. Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til nyankomne familier (ingen særlig indsats). Dialog med praktiserende læger SO sikrer med praksiskonsulent en løbende dialog om flygtninge i Kontaktudvalget (fx om tolkning, fordeling af flygtninge hos læger, særlige sundhedsmæssige udfordringer fx hos børn mv). Det foreslås at praksiskonsulent tager kontakt til familiekonsulenterne. (SO) Familiekonsulenter besøger de nye familier, og vurderer om der er behov for ekstra besøg fra Sundhedstjenesten. (DS og BUF). Samarbejde med frivillige Frivillignet vil gerne afholde en familiedag med sundhedstjenesten og familiekonsulenter. (KUMIT) Tandpleje børn Alle nyankomne børn inviteres til intro- 16

17 møde hos Tandplejen sammen med familiekonsulent. (BUF/Tandleje og DS/familiekonsulenter) Uledsagede unge rygning, kost mv. En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De er ikke vant til at lave mad selv og har ofte været undervejs i måneder/år. Uledsagede unge rygning, kost mv I de handleplaner, der udarbejdes (servicelovens 140) for uledsagede unge, arbejdes der målrettet med de unges motion, mental sundhed og rygning (BUF). 13 Traumatiserede flygtninge - voksne Ca. en tredjedel af alle flygtninge i DK vurderes at være traumatiserede af oplevelser fra hjemlandet og flugten. Forskningen viser desuden, at håndteringen af hverdagen i Danmark kan have langt større betydning for flygtninge end de begivenheder, de har været udsat for tidligere (eksil-stress). Udredning for traumatisering og evt. henvisning til behandling sker via egen Familier med traumer Familiekonsulenterne har via deres besøg i hjemmet - mulighed for at spotte forældre, der har svært ved at varetage deres forældreopgaver pga. traumer/psykisk ustabilitet. Flere familier har svært ved at få familielivet til at fungere efter familiesammenføring; familien kan have været adskilt i flere år og flere 17 Arbejdsgruppe om støtte til traumatiserede Nedsættelse af arbejdsgruppe om hjælp til traumatiserede børn, voksne og familier: Gruppen skal Kortlægge hvilken rolle kommunens egne tilbud har/kan have ift. traumatiserede

18 læge. Tilbud til traumatiserede: Behandlingstilbud Pt er 3-5 borgere henvist til særlige behandlingstilbud, fx Psykiatrisk Center i Ballerup eller Dignity, via egen læge (JU) Traumeklasse i Hillerød 1-2 borgere går pt i Sprogcenterets traumeklasse, hvor der tages særlige hensyn i sprogundervisningen. Socialpædagogisk støtte SSI Enkelte får særlig støtte igennem SSI. Mentor JU/Modtagelse har ansat en mentor, der blandt andet kan tilknyttes borgere med psykiske udfordringer. familiemedlemmer være traumatiserede. Familiekonsulenterne oplever, at en del børn er påvirkede af voldsomme oplevelser før og under flugten. Usikkerhed vedr. børn og familier Bekymrende adfærd mv skal som udgangspunkt takles som hos andre børn. Lige nu opleves en stor usikkerhed i systemet i forhold til at takle flygtningebørn samt hvilke tilbud der eksisterer til børn og deres forældre. Tilpasning af eksisterende tilbud Det skal sikres, at de eksisterende tilbud til familier tilrettelægges og koordineres, så flygtningefamilier meningsfuldt kan anvende disse. (DS) Frivillige familieaktiviteter KUMIT synliggør behovet for familieaktiviteter for frivilliggrupperne. (KUMIT) LÆR AT TAKLE traumatisering Center for Sundhed og Omsorg har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge. Dette forudsætter dog ressourcer til udvikling og drift af programmet. Forløbet kan anvendes som aktivering, hvis forløbet kan tilpasses formålsbestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 18 Vurdere behov og muligheder for at udvikle et lokalt tilbud (som supplement til behandling), herunder muligheden for at basere et forløb på erfaringer fra metoden LÆR AT TAKLE JU, SO, BUF, SSI og DS medvirker i arbejdsgruppen.

19 Det Sociale Netværk Byg Bro Nyt initiativ hvor gamle flygtninge uddannes til at bruge deres egne erfaringer. Helsingør deltager som én af pilotkommunerne. Det Sociale Netværk uddanner et hold af lokale flygtninge (pier-projekt), der kan virke som oplægsholdere for nyankomne. 14 Ældre nyankomne flygtninge Der er 15 borgere over 60 år i Integrationsprogrammet (1. august 2016) Borgere, der er kommet som flygtninge optjener brøkpension. Flygtninge, der kommer til landet i pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil derfor være på kontanthjælp derfor er i de i kontakt med JU/Integrationsteam. Visitation og Forebyggelse tilbyder forebyggende hjemmebesøg til nyankomne ældre flygtninge +65 år og ved særlige behov. Dette med henblik på at understøtte et aktivt ældreliv, afdække behov for hjælpemidler mv. (JU) 19