Hvorfor privatarkiver?

Transkript

1 Hvorfor privatarkiver? Birgitte Possing, dr.phil. Seniorforsker, professor og ansvarlig for private personarkiver Rigsarkivet, Danmark

2 Hvad er et privatarkiv? Et arkiv, der består af unika, som ikke tilhører det offentlige, og som er skabt af enkeltpersoner, private foreninger, organisationer, bevægelser eller virksomheder, både i privat og i offentligt øjemed Det kan bestå af breve, noter, manuskripter, dagbøger, fotos, regnskaber, referater, protokoller, udklip Privatarkiver findes i både papir- og digital form

3

4 Hvorfor privatarkiver?

5

6 Hvorfor er privatarkiver vigtige? Privatarkiver er vigtige, fordi de dokumenter og kilder, der kan give os adgang til at forstå vores fundament og rødder i familie, i kultur, i nationer og i tid, gemmer sig her. De er dokumentation for privat liv og initiativ. De er unika, utrykte og ikke alment tilgængelige De kommer både fra kendte personligheder og anonyme folk, der skabte bevægelser og organisationer af betydning

7 Hvad findes i privatarkiverne? I privatarkiverne efterlod vores formødre og fædre, ukendte såvel som kendte historiske skikkelser sig spor efter og dokumentation for deres motiver, tankemønstre, domæner, gøren og laden: Det kan bestå af breve, noter, manuskripter, dagbøger, fotos, regnskaber, referater, protokoller, udklip Arkivalier bliver til viden og historie, når vi stiller spørgsmål til dem. Og når forskerne bruger dem

8 Hvor findes privatarkiverne? Nogle har selv sørget for at bevare deres private arkivalier for eftertiden, andre er opfordret til det af offentlige arkiver, biblioteker eller museer; andre igen dukker tilfældigt op ved oprydninger, flytninger eller nedrivninger af huse (= hos arkivskaberne). Privatarkiverne er en del af kulturarven, der bevares på de offentlige kulturinstitutioner eller privat!

9 Hvilke typer af privatarkiver findes i Nationalarkivet, - biblioteket oa arkivinstitutioner? Privatarkiver kan være personarkiver (personligheder i politik, videnskab, kultur, kunst eller erhverv) Institutionsarkiver (foreninger og bevægelser fra det politiske eller kulturelle liv) Virksomhedsarkiver (erhvervsliv) I dag modtages i SA kun nationalt betydningsfulde privat-arkiver

10 Privatarkivernes paradokser A, B, C og D: A. om privat initiativ og offentlig betydning: Privatarkiver er værd at bevare i offentlige institutioner, fordi den private arkivskaber har haft en offentlig betydning. Væsentlige dele af 20. århundredes historie kunne ikke skrives uden brug af privatarkiver (f.eks. fhv. statsminister JO Krag ( ), finansmand CF. Tietgen ( ), fhv. ministre Ritt Bjerregård (f ), Lone Dybkjær (f ), KE Løgstrup ( ) oma Privat donator og offentlig institution aftaler regler for tilgængelighed ( 46 i dansk arkivlov)

11 Privatarkivernes paradokser A, B, C og D: B. Om opfattelsen af det private og det offentlige: Grænserne mellem det, der opfattes som privat og det, som opfattes som offentligt, har flyttet sig radikalt de seneste år, det gælder især efterladte dagbøger, korrespondance Som forsker skelner jeg mellem det intime, det private og det offentlige. En forsker, der bruger privatarkiver, skal altid foretage etiske overvejelser

12 Privatarkivernes paradokser A, B, C og D? C. Om privatarkivernes kønsskævhed: Natalie Zahle var den eneste kvinde fra det, man kalder Gründertiden i DK, der efterlod sig et arkiv, der var ligeså stort eller større end samtidens store mandlige personligheder Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Begtrup, Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær fra det 20. århundrede har efterladt sig arkiver, der var større end mange mænds fra politik, forvaltning, videnskab, kultur. Bodil Kochs lille og censureret. Hvordan bliver og er de blevet brugt? Hvad gør kvinder i dag? Glemmer eller husker, at et bevaret privatarkiv sikrer deres eftermæle. Historieskrivningen lider af en kønsskævhed. Også internationalt. Skal den blive ved med det?

13 Privatarkivernes paradokser? D. Om privatarkivernes politiske skævhed: Den nationale arbejdsdeling (DK) om bevaring af privatarkiver: RA/SA (politik, forvaltning, videnskab, erhverv, kultur) Det Kgl. Bibliotek (kunst, kultur) Statsbiblioteket /Kv.Hs (kvindehistorie) Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (arbejderbevægelse, venstrefløj) Lokalarkiverne (alt muligt) - politisk slagside pgra tabte privatarkiver? virker den statslige arbejdsdeling? - hvordan skønner og opsøger vi?

14 Privatarkivernes væsentlighed Visse historiske spørgsmål (politik, kultur, køn, erhverv, kunst) kan kun besvares, hvis vi sætter næsen i historiske personers spor: motiver, tankemønstre, domæner, gøren og laden kan aflæses i dér. De spor findes i efterladte papirer, fotos, skitser eller andre arkivalier I gamle dage lå de spor mest på papir. I dag mest i elektronisk form. Hvis de spor er gemt, er de gemt som private arkivalier Private arkivalier kan bevares for eftertiden i offentlige arkiver. Nogle af dem bør bevares for at undgår tab af vigtig historisk dokumentation om vore forgængeres liv, færden og indsats i enhver tidsepoke

15 Private personarkivers væsentlighed Hvorfor er individuelle personers arkivalier vigtige? I betydningsfulde personligheder brydes samfundets traditioner, nybrud og udviklingslinjer og omskabes til handlinger, der kan få afgørende indflydelse på samfundet så vel som på andre individer, på nutiden såvel som på fremtiden I anonyme menneskers tilværelse brydes samfundets normer og tankemønstre i enhver tid og i enhver kultur Både kendte og ukendte personligheders spor giver dokumentation og viser mangfoldighed i forståelse af fortid, nutid og fremtid

16 Min egen forskervej gennem mange privatarkiver: Hvilke? (organisations-, institutions- og personarkiver) Hvorfor og til hvad? (for at afdække et felt og besvare spørgsmål) Hvordan? (ad den besværlige vej: læsning)

17 Historiefortællings 3 informationstyper: trykt eller elektronisk publiceret materiale (sekundærlitteratur) om status og kontekst utrykte arkivalier (primære kilder, ofte i privatarkiver) som breve, dagbøger, foto, notater, manuskripter etc. om hovedpersonens og andre optrædendes udtryk, ønsker, længsler, visioner, opfattelser, som åbner for fortolkning af, hvad der er sandhed og hvordan den autoriseres interviews (primære kilder) om andres opfattelser, refleksioner, farver og nuancer på hovedpersonen

18

19 Om kilderne til bog om arbejderkvinder, tjenestepiger og prostituerede i København: Det trykte efterlod historier fra mandlig fagbevægelse, officiel historieskrivning og statistiske beretninger, som ikke kunne forklare kvindernes egen mobilitet eller forestillinger Utrykte erindringer (samlet i Kbh.s Stadsarkiv) samt politiprotokoller Interviews ikke mulige

20

21 Om kilderne til Natalie Zahle Viljens Styrke (1992): Det trykte efterlod et paradoks, som ikke kunne forklare Zahleelevernes pionérstatus som mønsterbrydere Privat- og skolearkiv en enhed: 417 pakker og bind på hver håndskrevne sider, heraf 3300 breve + et hul: en korrespondance på 2080 breve, der var væk Interviews med efterkommere førte til andre privatarkiver

22

23

24

25 Om kilderne til Natalie Zahle: Paradokset kunne forklares, fordi kilder åbnede for Natalie Zahles eget domænerum inden for murene af skolen og hendes hjem: hun opdrog eleverne med de samme disciplin- og læringskrav som blev stillet til tidens drenge og mænd. Derfor blev de mønsterbrydere Det store arkiv afdækkede både Zahles egne visioner, ambitioner, drømme og tvivl og hendes omgivelsers reaktioner på dem. Hullet i hendes privatarkiv på de 2080 forsvundne breve brugte jeg som afsæt til interviews: Interviews med efterkommere førte til andre privatarkiver i andre lande og nye kapitler af Zahles liv kunne skrives

26

27

28 Om kilderne til Bodil Koch Uden Omsvøb (2007): Det trykte efterlod et paradoks om Bodil Koch som en ikke-politiker, der alligevel blev omtalt som én af de mest betydningsfulde politikere efter 2. verdenskrig Det utrykte privatarkiv var lille, blev reddet i sidste øjeblik, indeholdt ingen breve, men utrykte manuskripter En række interviews angav vejen til andre privatarkiver (fra personer, fra en kvindebevægelse, fra departementer), fotos, billeder og upublicerede erindringer fra andre og samtidige aviser

29 Vision i rødt