Nr 1099 Juli Årgang

Transkript

1 Nr 1099 Juli Årgang

2 Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 115. fiskeår Nr Juli Årgang Fra Redaktionen En tak fra Bådprotokollen Hvor skal vi hen, du? Fremtiden i Furesøen Det er næppe til at komme udenom, at Furesøen spiller en dominerende rolle i Lystfiskeri-Tidende for øjeblikket. Lystfiskeriforeningen er, mere end til nogen anden sø, knyttet til Furesøen. I de 112 år vi har fisket her, har vi fulgt med i dens udvikling på godt og ondt. Hverken lystfiskere, politikere, biologer eller embedsmænd forstår til fulde, eller kan kontrollere for den sags skyld, hvad der sker derude, og ingen kommer vel til det, selvom der er ønsker nok om det. Fakta er at søen gennem de seneste generationer har lidt under forurening med spildevand, og faldende vandgennemstrømning, og at søen i samme tidsrum, er blevet overordentlig vigtig som rekreativt område. Heldigvis bliver søen for tiden igen klarere, En tak fra Bådprotokollen Jeg vil gerne have lov at takke medlemmerne for den flotte velkomst jeg har fået. Det var ikke helt uden nerver, at jeg tog telefonen første gang den 17/4, men I har fået mig til at blive helt tryg i mit nye erhverv. Jeg må sige at Lystfiskere er nogle søde, tålmodige og festlige mennesker at tale med; endnu en gang tak. Sussie Indhold Fra Redaktionen Furesøkonkurrencens resultater Bådtegningsregler & Mere ragelse Fiskeriet på Præstø Fjord og medlemmerne beretter om stadig flere og større aborrer og gedder. Lystfiskeriforeningen er interesseret i en ren Furesø med en god fiskebestand, og vi forventer at redningsplaner for søen, bliver robuste både biologisk, rekreativt og ikke mindst tidsmæssigt, og underkastes en grundig risikovurdering. Sandarten, der først efter omfattende udsætninger slog an, har vist sit værd som både en effektiv rovfisk og en højt skattet sportsfisk. At tillægge denne art negative miljøegenskaber, er nok lidt vel tendentiøst. Hvis sandarten skal reguleres, bør det være aborrer og gedder, der gør det naturligt. Deadline er 1. august til næste tidende, der muligvis er et samlet aug./sep. nummer. Pga. sommerferie ligger trykkerideadlines meget tæt på hinanden

3 Hvor skal vi hen, du? Fremtiden i Furesøen Af biolog Morten Jepsen, Frederiksborg Amt Sidste år kunne du i dette blad læse en artikel af biolog Inge Grevy, Københavns Amt, om Furesøens miljømæssige tilstand og udvikling indtil nu. Artiklen handlede især om fortiden op til sidst i 1990 erne - om hvilke problemer der er i søen og hvad de skyldes. Samtidig blev de fremtidige tiltag i Furesøen kort skitseret. Her kommer så fortsættelsen: Hvad har vi tænkt os med Furesøen i fremtiden og hvordan kan vi give søen en hjælpende hånd til igen at nå den rene og klare tilstand søen var kendt for, før spildevandsbelastningen tog fart i sidste århundrede. Søen er i Frederiksborg og Københavns Amters regionplaner skærpet målsat, med krav til sigtdybden på 4 meter og til fosforindholdet på 0,04 mg/l. Når sigtdybden bliver større vil de forbedrede lysforhold medføre at udbredelsen af undervandsplanter øges til større dybder, som det også fremgår af målsætningen for søen. Udviklingen i søen går i den rigtige retning enkelte år har sigtdybden været oppe i nærheden af det ønskede og fosforkoncentrationen ligger nu stabilt under 0,1 mg P/l. Men der et stykke vej endnu og udviklingen går så langsomt, at et kvalificeret gæt er, at der vil gå op imod år eller længere, før søen vil være i balance. Ifølge planloven er amterne forpligtet til at arbejde for, at søens målsætning opfyldes inden for 12 år. Derfor skal søen hjælpes på vej gennem restaurering. Med Furesøens enestående naturmæssige og rekreative værdi, er det en selvfølge, at interessen for søen og de tiltag, der gøres for at forbedre tilstanden også er stor. Det gælder både bredejere, badegæster, lystfiskere, lystsejlere, ornitologer og alle de andre brugere og interessegrupper. At have en sø af Furesøens størrelse og landskabelige beliggenhed i et tæt bebygget område tæt på en storby er dejligt og ualmindeligt. Men det, der gør Furesøen helt speciel er, at vi faktisk har en mulighed for, om få år at have en ren og klarvandet sø med en enestående biologi liggende på kanten af en millionby - det findes ikke mange steder. Hvad er miljøproblemerne i Furesøen? Intern fosforbelastning De store mængder spildevand søen modtog op til midt i 1970 erne, var tæt på at gøre det effektivt af med søen som naturvidenskabeligt interesseområde. Men udviklingen har vist, at søen langsomt er begyndt at rette sig, selv om der er en lang og vanskelig vej, før målsætningen er opfyldt og søens tilstand er stabil. Det største miljøproblem i søen i dag, er de store mængder fosfor, der er ophobet på søens bund. Hver sommer, når ilten i det kolde bundvand er brugt op, frigives ton fosfor fra sedimentet til vandfasen. Fosfor er ren næring for søens alger. Furealger, som siden 1995 har været den dominerende algegruppe i søen, nyder særlig godt af den frigivne fosfor, fordi de er i stand til aktivt at bevæge sig op og ned i vandsøjlen: De kan bevæge 15834

4 sig ned i bundvandet og optage fosfor, for derefter at udnytte det til vækst i sollyset nær overfladen. Det er smart set fra et algesynspunkt, men det resulterer i grønt og uklart vand, hvor der ikke er lys til rodfæstet vegetation bare få meter under overfladen. Når algerne dør, falder de til bunds og en stor del af fosforen bindes igen i sedimentet i efteråret, klar til at frigives på ny sommeren efter. Med de enorme mængder fosfor - anslået til ca. 77 ton - der er ophobet på Furesøens bund, kan denne udvikling fortsætte lang tid fremover. Det vil være et meget langt og meget sejt træk, før fosforen er skyllet ud og søen bliver stabilt klarvandet. Ustabil fiskesammensætning Hvor fosfor i bundvandet udgør et stort, men konstant og nogen lunde forudsigeligt problem, er søens andet miljømæssige problem mere uforudsigeligt i sin fremtræden. Furesøens biologiske struktur er ustabil. Det er samspillet mellem rovfisk, fredfisk, dyreplankton og planteplankton, der er ude af balance. I en sø med en stabil biologisk struktur er der en stor og stabil bestand af rovfisk som stor-aborrer eller gedder, der kan holde bestanden af fredfiskene nede på et fornuftigt niveau, hvor dyreplanktonbestanden ikke græsses væk med deraf følgende frit spil for planteplankton. Kort sagt giver en stabil og magtfuld rovfiskebestand af aborrer eller gedder klarere vand gennem kontrollen over fødekæden. I perioder fungerer samspillet mellem arter fint i Furesøen, med stabile rovfiskebestanden. Men problemet er de perioder - som det skete i starten af 1990 erne - hvor rovfiskebestandene bryder sammen med deraf følgende dårlig vandkvalitet. I Furesøen er sandartens tendens til kannibalisme og de deraf følgende store udsving i bestandsstørrelsen med til at gøre forholdene ustabile. Hvis rovfiskeyngelen fjernes af de større sandart, medfører det, at fredfiskebestandene i de følgende år vokser uhæmmet, fordi der simpelt hen ikke er tilstrækkeligt med rovfisk, til at holde skalle- og brasenbestandene nede. Som følge heraf er bestandene af disse to arter i Furesøen i perioder for store og det går ud over vandkvaliteten. Store brasen er desuden en vigtig konkurrent til aborrerne bunddyr indgår i begge arters føde, selv om deres fødesøgningsmetoder er forskellige. Aborren spiser pænt, mens brasen ophvirvler store mængder bundsediment og dermed bidrager til at få bundet fosfor gjort tilgængeligt for algerne. De to typer problemer virker således på hver sin måde: Fosforproblemet drejer sig om, at der i perioder er for mange ressourcer til rådighed for nederste led i fødekæden, algerne. I fagsprog hedder begrebet bottom-up-regulering. Problemet med fiskebestandene virker fra den anden ende af fødekæden: Her er det øverste led, der ikke er i stand til at regulere forholdene nedad, så nederste led - algerne - ikke begrænses. Rovfiskereguleringen af de økologiske sammenhænge i søer kaldes top-down-regulering. I mange søer er der tale om, at én af de to styringsmekanismer bestemmer forholdene. I Furesøen tyder det på, at reguleringen af søens økologiske system veksler mellem de to typer. Hvordan kan Furesøens miljøproblemer løses? Frederiksborg og Københavns Amter har gennem de seneste år med hjælp fra landets førende eksperter foretaget en række undersøgelser og vurderinger, der skulle pege på, hvordan målsætningen for Furesøen kan opfyldes inden for en kort årrække. Igennem processen er det efterhånden blevet klart, at der skal sættes ind overfor begge de nævnte problemer. Der er to årsager til Furesøens utilfredsstillende tilstand intern fosforbelastning og ustabil biologisk struktur - og for at være sikre på, at der sker en forbedring af søen, bliver vi nødt til at gøre, hvad vi kan for at rette op på begge dele. Amterne har fået udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser for begge de nedenstående restaureringsindgreb. Iltning af bundvandet Af de kendte metoder til løsning af problemet med ophobet fosfor på bunden, var det iltning af bundvandet, der viste sig bedst egnet i Furesøen. Effekten af iltning er, at jernforbindelserne i søbunden holdes på den iltede form, der kan binde fosfor. Normalt sker der det ved iltsvind i bundvandet, at jernforbindelserne i bunden omdannes til en reduceret form, der ikke kan binde fosfor, som derfor frigives til vandet. Teknikken bag bundvandsiltning har siden midt i 1980 erne været anvendt i Hald Sø ved Viborg. Hald Sø minder om Furesøen på flere punkter med hensyn til dybde og morfologiske forhold, men også med hensyn til belastningshistorien med massiv spildevandsudledning. I Hald Sø har man opnået en tydelig forbedring af søens tilstand med lavere fosforniveau og højere sigtdybde - forbedringerne indtrådte allerede året efter iltningen begyndte. En gevinst ved den højere sigtdybde er, at undervandsvegetationens udbredelse vil øges. Undervandsvegetation er en vigtig faktor i Furesøen. Vandplanterne stabiliserer sedimentet, binder næringsstoffer og skaber bedre forhold for blandt andet gedde og aborre. Da iltningsmetoden ikke rummer bivirkninger i form af store entreprenørindgreb i søen, giftige følgestoffer eller lignende, var valget forholdsvis oplagt. Teknikken i projektet er, at man fra en landbaseret tank med flydende ilt, bringer ilten på gasform og sender 15835

5 den gennem en fordelerslange (af nogenlunde samme tykkelse som en almindelig vandslange) ud til det dybeste sted i søen. I Furesøens hovedbassin er der tre dybe dele, som skal have hver sin fordelerslange med ilt. Fordelerslangerne spules ned i bunden, for at minimere generne i forbindelse med opankring, fiskeri m.v. Fra hver fordelerslange udgår i hvert af de 3 dybe partier nogle få diffusorslanger. Det er i princippet vandslanger med mikroskopiske huller, hvorfra ilten siver ud i bundvandet. Hullerne i slangerne er så tilpas små, at ilten opløses i vandet og ikke blot stiger op mod overfladen som bobler. Diffusorslangerne hentes op om vinteren og renses for algebelægninger m.v., før de opmagasineres til næste forår, hvor de lægges ud på ny. Som det fremgår er teknikken i projektet meget simpel og samtidig skånsom. Alternative metoder til at få bugt med fosforen i bunden var enten praktisk umulige (sedimentfjernelse) eller rummede fare for giftvirkninger i forhold til fiskene (tilførsel af aluminium til bunden til binding af fosfor). Opfiskning af fredfisk Til løsning af problemet med fiskebestandene er der valgt en teknik, der er mere direkte: Det drejer sig simpelt hen om at få fjernet op imod 80 % af Furesøens bestand af brasen og skalle inden for en periode på et par år. Erfaringer fra andre søer, har vist at intensiteten i fiskeriet skal være så stor, for at nå en effekt på søens økologi. Hvis der fiskes med for lav intensitet kan fiskenes øgede vækst som følge af den nedsatte fødekonkurrence i løbet af kort tid sende bestanden op på samme niveau som tidligere. Især er det vigtigt at få fat i de mange store brasen, som ingen naturlige fjender har, samtidig med at de konkurrerer med aborrerne om bunddyr, ophvirvler det næringsrige bundsediment og jo ydermere kan sætte enorme mængder planktonspisende yngel i verden. Alt i alt drejer det sig sandsynligvis om ca. 200 ton fisk, der skal fjernes fra søen. Fiskeriet efter fredfisk vil blive foretaget med bundgarn i egnede områder over hele søen, samt med vod i Lille Kalv og Store Kalv og med nedgarn i hovedbassinet. I afløbet og i Vejlesø Kanal anvendes kanalvod. Der vil blive arbejdet med selektive garn, der i mindst mulig grad fanger andet end store brasen, ligesom anvendelse af de enkelte redskaber vil blive nøje planlagt i forhold til den aktuelle situation. Der er ingen idé i blot af hive fisk op af Furesøen i blinde. Dels vil det give uønskede bifangster og dels vil fiskeriet efter skidtfisk blive for ineffektivt. Således vil fiskeriet efter de store brasen blive fokuseret på de lavvandede kendte gydeområder i de rette perioder. Når vandet i Furesøen bliver klart og undervandsvegetationen breder sig, vil gedde og især aborre blive de dominerende rovfisk. Sandartens nuværende succes i Furesøen er et symptom på de vandmiljømæssige problemer, der har været gennem årene. Arten har i uklart vand et konkurrencemæssigt fortrin i forhold til aborre og gedde, da sandart i modsætning til de to andre rovfisk ikke er afhængig af synet til at jage. Derfor har den stået stærkt i Furesøen i den seneste årtier, hvor søens vand i perioder har være uklart og grønt. I den forbindelse er det tankevækkende, at udsætninger af sandart i 1902 og hvor søen stadig var klarvandet - ikke blev en succes, mens arten efter udsætningen i 1963, hvor spildevandsbelastningen var på sit højeste fik solidt fodfæste. Tilsvarende har der heller ikke været succes med udsætninger i mere klarvandede søer som Esrum Sø og Hald Sø. Målet med restaurering af Furesøen er som sagt at genskabe en klarvandet sø med det dyre- og planteliv, der naturligt knytter sig hertil. For fiskebestanden betyder det, at de dominerende og styrende arter vil være aborrer og gedder, som det var før søen blev forurenet. Sandarten har således sin dominerende rolle i Furesøen til låns og skiftet fra sandartdominans til aborredominans vil ske af sig selv før eller siden. Vi forventer, at skiftet vil ske af sig selv. Kun i de sjældne tilfælde, hvor sandartbestanden er så totalt dominerende, at den holder aborreyngelen nede, kan det blive nødvendigt at hjælpe aborren aktivt på vej gennem udtynding af sandart i visse størrelser. I forbindelse med opfiskningen af skidtfisk foretages der bestandsundersøgelse af alle 15836

6 søens arter, hvor det vil vise sig, om aborren skal hjælpes på vej. Hvis det viser sig, at det - mod forventning - skulle blive nødvendigt at stabilisere sandartbestanden, vil det ske gennem en udtynding af de størrelser, der æder yngelen altså ikke de største fisk, som lystfiskermæssigt er de mest interessante. Hvornår skal der ske noget i Furesøen? Det samlede budget for de skitserede projekter er omkring 20 mio. kroner. Lige nu arbejdes der på, at få sammensat projektstyregruppen og finansieringsforholdene. Blandt andet søger amterne medfinansiering fra EU s LIFE-pulje. Hvis finansieringen falder på plads, håber vi at kunne komme i gang med projekterne i efteråret I forbindelse med restaureringen nedsættes der også en projektgruppe, hvor interesseorganisationerne herunder lystfiskerne vil blive tilknyttet i en rådgivende funktion. Hvordan får du mere at vide om Furesøen og restaureringsplanerne? Det er vigtigt, at alle søens brugere er informeret fuldt ud om projektet. Derfor vil vi, når vi kommer lidt nærmere projektstart, indkalde til et informationsmøde for søens brugere, ligesom der vil komme nyhedsbreve, en projektwebside m.v. Desuden kan du bruge din repræsentant i Det Rådgivende Fiskeplejeudvalg for Furesøen til at fremsætte synspunkter og spørgsmål. Det er Frederiksborg og Københavns Amter, der har ansvaret for, at Furesøen opfylder sin målsætning. Derfor er det naturligvis også amterne, der har stået for udarbejdelse af projektet og vurdering af mål og metoder. I den forbindelse har vi haft hjælp fra de bedste folk i landet. Vi forventer ikke, at vi fra starten er 100 % enige med jer alle om, hvordan projektet skal skrues sammen; forskellige interessegrupper vil have varierende meninger herom. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi kan blive enige om målet: Furesøen skal igen være ren, klarvandet og fyldt med et enestående dyre- og planteliv. Jeg håber at ovenstående vil rydde en del ubesvarede spørgsmål og misforståelser af vejen, så restaureringen af Furesøen hen ad vejen vil nyde opbakning fra alle sider. Vi ser frem til et spændende projekt og en konstruktiv og engageret dialog. Red: Indlæg til ovenstående modtages snarest til Lystfiskeri-Tidendes septembernummer

7 15838 Furesøkonkurrencens resultater Sandarten reddede dagen for LF Sandarten reddede Lystfiskeriforeningens 98. Furesøkonkurrence lørdag den 9. juni. Solen stod op 0429, og lavtrykkene, der hærgede både lystfiskere og meteorologer i dagene forud, var havnet på lidt sol, spredte byger, jævn til frisk vestlig vind og grader. Solen stod op efter almanakken, en halv time efter Furesø-konkurrencens start, vejret blev både mere solrigt og mere tørt end frygtet, og det var altså sandarten, der havde reddet dagen, da konkurrencen blev skudt af med det traditionelle kanonskud kl. 12. Uden Torben Christensens flotte sandarter på 5,9 og 5,6 kg havde den 98. konkurrencefiskning været på det jævne. Det kan skyldes, at deltagerantallet var behersket på grund af vejret, som længe havde været mere hundedage i utide end sommer efter kalenderen, men det skyldes snarere det skiftende vejr. Hujende lavtryk på stribe er ikke en søfiskers bedste ven. Torben fangede begge sine sandarter i dagens første kast, næsten bogstavelig talt, da han lidt over fire var nået ud til sin knold. Det eneste, man vist kan lære af det, er måske, at man skal være på sin knold med sin agn i tide. Det kunne se ud, som om flere fiskere på stedet hurtigt spreder fiskene. Eller også har sandarten en kort, hjælpsom periode i morgengryet, netop som solen viste sig runde ansigt over Vaserne. Knolden blev besøgt adskillige gange i løbet af fiskedagen, men der var også fiskere, som blev liggende der for længe - næsten som om det ikke helt var gået op for dem, at Torben jo havde fanget konkurrencens to største sandarter. Den tredje bemærkelsesværdige fisk var Jan Raarups aborre på 850 gram. Det indbragte naturligvis også præmie. Til overflod fangede Jan også den største gedde på 5,0 kg; eller én af dem. Også René Odér fangede en gedde på 5,0, og Jan overlod ham generøst en af sine førstepræmier. Lodtrækning vil have været en smule ufestligt som afslutning på en festlig fiskedag. Sandarterne var altså klart i overtal; der blev indvejet dobbelt så mange sandarter som gedder, og det stemmer jo dårligt overens med biologernes formodninger om Furesø-sandartens trivsel. Men det er

8 uomgængeligt, at politikere og bademennsker, biologer åbenbart også, har helt andre forestillinger om en sund sø end lystfiskere. Til valgflæsk og badning er en klar sø attraktionen; til sandart er en uklar at foretrække. Dér står den uafsluttede og lidt yndefulde strid om Furesøens fremtid i disse år. Furesøen er i fremgang som geddevand. Der er fanget mange større, også krokodiller siden 1. maj, og aborrefiskeriet har nogen år været bemærkelsesværdigt. Og foreløbig har hverken biologer eller politikere gjort noget som helst. Konkurrencen sluttede omkring den glødende grill i Frederiksdal, hvor formanden Bent F. Laursen uddelte præmierne til de tre største indvejede fisk i hver kategori - flasker med Gammel Dansk, bøger om søerne og LF s 100-års krus. Dommerkomiteen bestod af Knud Østergaard, der førte skib, og Mogens Espersen, der brummede. ME Præmielisten Sandart 5,9 Torben Christensen Sandart 5,0 Torben Christensen Sandart 3,7 René Odér Sandart 3,25 Anders Boes Sandart 3,0 Claus Aaes Sandart 2,8 Henrik Pedersen Sandart 2,25 Bent Danielsen Gedde 5,0 Jan Raarup Gedde 5,0 René Odér Gedde 4,7 Martin Lenzberg Gedde 3,1 Tue Askaa Aborre 0,850 Jan Raarup 15839

9 Fra Overinspektøren På given foranledning skal vi indskærpe, at den sikre vej til eksklusion af den gamle forening, er overtrædelse af bådtegningsreglerne. I dette tilfælde blev en gentoftebåd taget uden forudgående tegning. Ingen nævnt - ingen glemt. I tilfælde af gentagelse hører man én gang fra Overinspektøren. Glemte sager fra Søndersø kan afhentes hos ovennævnte. Ekkolod sælges ligeledes af ovennævnte. Tlf.: Mere ragelse På Holtestationen er der opstået en uskik med at fylde skabshuset op udenfor skabene. Da opsynsmanden ønsker at disponere over pladsen under loftet, bedes hengemte effekter snarest fjernet

10 Fiskeriet på Præstø Fjord Af Mads Jyde Fjorden De fleste vil tænke store brakvandsgedder når de hører navnet Præstø Fjord. Men jeg bliver nødt til at skuffe dem der stadigvæk tror at de er der. Der er altså ikke nogen nævneværdig bestand af gedder på Præstø fjord. Det har der ikke været siden Siden da har erhvervs- og fritidsfiskerne samlet ikke fanget mere end højst 2-3 gedder om året. Den sidste lystfiskerfangede gedde jeg har kendskab til, er fra april 97. Det var en hun på 2,6 og proppet med rogn, der desværre blev slået ihjel for at vises frem. Der er også et meget varieret fugle liv på fjorden og jeg har ved flere lejligheder set havørne kredse over vandet. På grund af det rige fugleliv, er Holmene udlagt til fuglereservat og man må derfor ikke gå i land på dem. gynder at kende fjorden er det sjældent at man ikke får en fisk på en tur på 3-4 timer. Normalt får vi én fisk i timen, men det svinger selvfølgelig meget. Jeg fik et meget godt indblik i artsrigdommen på fjorden da jeg i 9. klasse var i praktik hos erhvervsfiskeren på fjorden. Det var i efteråret 99. I hans bundgarn på indersiden af Feddet var der et mylder af liv. Havørreder op til 6 kilo, store aborrer og skaller, tonsvis af skrubber op til kiloet, små torsk, en rimte på omkring 60 cm og store mængder af sild. Der var sågar også hvillinger. Udover det var der også ål op til 1,5 kilo, og masser af rejer og kutlinger. Sæsoner Ørredsæsonen starter normalt i midten af marts, men var forsinket i år, og der blev næste ikke fanget fisk før anden uge i april. Der er fisk inde på fjorden maj måned med. Derefter trækker mange af fiskene ud i Fakse Bugt, fordi vandet hurtigt bliver temmelig varmt. I sensommeren og efteråret trækker aborrerne ind på fjorden, og det er flotte fisk! Vi har ikke fisket særligt seriøst efter dem, men vi fanger alligevel, lige så mange aborrer som ørreder i efteråret, som bifangster under ørredfiskeri. Vi har fanget de fleste aborrer i oktober og november. Hornfiskesæsonen er ofte temmelig kort, kun ca. 3 uger. De er jo ikke på vej til gydepladsen når de Billede 1: Mads Hansen og Mads Jyde med blandet fangst af aborre (460g) og ørred (1,2) fra september 99. Billede 2: Mads Jyde med en ørred på 3 kg fanget i starten af maj i Vrangstrømmen. Billede 3: Min far Jens Jyde med aborre på 1260g fanget i november. Billede 4: Min far med resultatet af en aftentur, 2 ørreder og en aborre. Fjordens Potentiale Men selv om geddefiskeriet er slut, er Præstø fjord stadigvæk et spændende vand. Den har en meget varieret fauna og er utrolig produktiv. Når man først be- kommer. De har nået pladsen. Dette betyder at vandet kan være tykt af fisk i korte tidsrum. I disse perioder kan fiskeriet til gengæld være temmelig hektisk. Man vil ofte have et meget mere stabilt fiskeri ude i udsejlingen og i Fakse Bugt. Specielt godt er området på ydersiden af Feddet ned mod spidsen, det vi kalder "Bukserne". Fiskeriet Mit fiskeri på fjorden startede da vi fik en jolle. Den er 15 fod og er monteret med 8 heste. Den funker fint til vores fiskeri, der hovedsageligt er inde på fjorden, men 15842

11 også på Fakse Bugt når vejret er til det. Det er først sidste år, at vi også fiskede både i forårs- og efterårssæsonen. Så mine erfaringer med efterårsfiskeriet er lidt begrænsede, men det viste et klart billede af, at fjorden er endnu mere spændende om efteråret end om foråret. Vi fisker normalt med almindelige kystgrej da fiskene sjældent kommer over 3 kilo. Kraftigere grej ville bare tage alt det sjove af fighten. Vi fisker normalt med fire til seks stænger. Afhængigt af vejret og hvor meget gang der er i fiskeriet. Når ørrederne i foråret kommer, fisker vi meget med Toby i 12, 18 og 30g udgaver. De bedste farver er kobber, flash/grøn, og en udgået gul med mørkegrønne striber. Vi bruger også forskellige tobisimitationer med Jensen Tobis 20g, med grøn flextape som en af de bedste, specielt over de dybere område. Rapala Husky Jerk i 10cm i guld/orange og rød med mørke striber giver godt i efteråret. Det er også woblerne vi har fået flest aborrer på. Dette er kun nogle grove retningslinier for hvilke agn der skal bruges, for vi har fanget ørreder på en mængde forskellige agn. Vi dørger det meste af tiden, men det kan godt betale sig, at kaste efter ørrederne når man har lokaliseret dem. Dette fungerer for det meste bedst i det tidlige forår. Men et godt tip til når der er kommet tobiser, er at blive sat af i waders i det lave vand på østsiden af Store Holm, og affiske strækket fra midten af Vrangstrømmen og op langs skrænten. Man kan stå i vand til skridtet og kaste ud over 4-6 meter vand. Det har vi fået mange fisk på. Ophængerflue er en god idé, da der tit er en del ålegræs i vandet. Indtil videre har vi ikke lavet de helt store forsøg med målrettet fiskeri efter aborrerne, men jeg kender én der har fået fisk op til 1,9 kg ude i indsejlingen ved målrettet fiskeri. Som sagt har vi fået vores aborrer som bifangst. De har taget vores blink, selvom vi har ligget over 4-5 meter vand og blinkene kun har gået halvanden meter ned! Selvom vi har fanget omkring 15 aborrer (har som sagt kun fisket ét efterår), er det endnu ikke lykkedes at fange én under 400g. Den største vejede 1260g! Under målrettet fiskeri med jig ude i Fakse Bugt har Michael Jørgensen fået aborrer op til 1540g, så det er bare om at komme i gang! Hvis man vil lave et sats efter aborrer, er mit bedste bud i udløbet, hvor man ofte vil kunne se aborrerne på ekkoloddet i efteråret. Selve fiskeriet skulle ikke være det svære. Det svære skulle være at lokalisere fiskene. Pladserne Lad det være sagt med det samme, inde på selve fjorden er der langt imellem ørreder over 2 kilo. Ikke fordi det er umuligt! Der blev bl.a. fanget en fin fisk på 5,5 kg her i foråret. Langt de fleste af vores fisk over 1 kilo, fanger vi omkring holmene, i Vrangstrømmen og i udløbet af fjorden. Ovennævnte pladser fisker generelt bedst fra midt i april til og med maj, og igen i efteråret. Generelt kan det siges, at jo længere vi kommer hen på året, jo mere skal man koncentrere sit fiskeri omkring de dybe områder ud mod fjordens udløb. Tidligt på foråret er der klart flest fisk inde i bunden af fjorden. Her er det strækket op langs skoven, startende fra Sælhundestenen og ind i Evenkrogen, og videre forbi Marjatta og op til og med det dybe hul foran Elnasminde, der giver flest fisk. Husk at tage hensyn til fredningsbælterne. Hullet foran Elnasminde bør man affiske grundigt. Her står der ofte gode fisk, også i efteråret, da bl.a. Krobækken løber ud i nærheden. Når man fisker inde på fjorden i foråret, skal man dog regne med mange nedgængere. I foråret skal man ofte ind på temmelig lavt vand, da det er herinde de står og æder tanglopper og andet småkravl. Hvis man vil kystfiske må strækket fra Marjatte til Elnasminde være mit bedste bud. Specielt ved Elnasminde er der som før nævnt, dybt vand helt ind under land, der tit huser gode fisk. Fiskepresset fra fritidsfiskerne Der står en del ruser som man skal være opmærksomme på når man sejler ud af havnen og op langs skoven. Og der kommer også en del garn op i efteråret. Men det meste er afmærket. Der foregår en del ulovligt fiskeri på fjorden, så jeg vil opfordre til at folk ringer til fiskerikontrollen når det observeres

12 Reserveret postvæsenet Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen. Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf , bedst hverdage kl Sekretær: Kaj Nielsen Arresøgårds Sidealle 17 Ramløse, 3200 Helsinge Telf Næstformand: Gert Bendix Christensen. Bagsværdvej 189, 2880 Bagsværd Telf Overinspektør: Pál Tersztyánszky. Hestegangen 4, 2800 Lyngby Telf Kasserer: Jens Thusholt J.M.Thielesvej 16 st. tv Frederiksberg C. Telf Postgirokonto Redaktør: Thomas Vedel Brillerne 40, 2840 Holte Telf lf-tidende@lystfiskeriforeningen.dk Hjemmeside: Bådprotokol og Sekretariat: Sussie Jørgensen Hverdage 9-13, helligdage 9-11 Søndag lukket Tlf Lystfiskeriforeningen Bogholderiet. Provst Bentzons Vej 27, 2 tv Søborg. Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Valbyvej 2, 3230 Græsted Telf Bibliotek: Formanden Ungdomsudvalg: Christian Karlsen, telf Bådudvalg: Niels Boes, telf Miljøudvalg: Kaj Nielsen, telf Trykkeri: Silkeborg Bogtryk. Stagehøjvej 27, Postbox 52, 8600 Silkeborg. Telf , Telefax Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Thomas Vedel (ansv.) & Henrik Tørnquist ISSN