Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Transkript

1 Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Master i offentlig kvalitet og ledelse 3. semester Sundhedsjura Health law Tidsmæssig placering af undervisning: September december 2016 Tidspunkt for prøve: Synopsis afleveres senest den 13. januar 2017 kl Mundtlig eksamen 23. og evt. 24. januar 2017 Opdateret den 25. juli

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbyttemål:...3 Undervisnings- og arbejdsformer...4 Omfang...4 Lektionsplan...6 Prøveform og bedømmelse Modultovholder Studiekoordinator Studieleder Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Optagelse på sundhedsvidenskabelig masteruddannelse eller tilsvarende masteruddannelse. Modulbeskrivelse Formålet er at skabe et teoretisk og praktisk kendskab til de retlige normer, der er gældende for og sundhedsvæsenet. Det er målsætningen, at de studerende bliver i stand til at identificere relevante sundhedsretlige problemstillinger i konkrete ledelsesmæssige sammenhænge. Modulet tager udgangspunkt i sundhedsloven. Problemstillinger som patienters retsstilling, ret til en bestemt kvalitet i behandling, sundhedspersoners ansvar efter autorisationslovgivningen og myndigheders tilsyn vil blive diskuteret indgående. Der vil blive lagt vægt på reglerne for fastlæggelse af det offentlige serviceniveau, prioritering af de offentlige opgaver og på reglerne om samarbejde mellem region, kommune og praksissektoren. Der vil videre blive lagt vægt på reglerne for ansvar ved delegation af arbejdsopgaver, reglerne om videregivelse og indhentning af oplysninger til brug for behandling og forskningsmæssige formål, ligesom patienternes ret til aktindsigt i helbredsoplysninger blive behandlet. De særlige regler om magtanvendelse efter serviceloven på det sociale område og i psykiatrien vil blive diskuteret. For de berørte områder vil lovgrundlag- og rationelle samt etiske implikationer bliver diskuteret ligesom betydningen af lovene vil blive sat i et ledelsesmæssigt perspektiv. Læringsudbytte Modulet giver de studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for offentlige retlige begreber, herunder legalitetsprincippet, krav til saglighed og parters rettigheder forskellige former for retskilder reglerne om det samarbejdende sundhedsvæsen patienters rettigheder, sundhedspersoners ansvar og myndigheders pligter regler om information og samtykke og særreglerne for mindreårige, fornuftsinhabile og forholdet til pårørende reglerne om svage patienters retsstilling jf. servicelovens regler om magtanvendelse og psykiatrilovens tvangsbestemmelser sundhedspersoners autorisationsansvar og regler for udarbejdelse af instrukser forholdet mellem et sundhedsfagligt professionsansvar og et sundhedsfagligt ansvar som leder 3

4 De studerende har færdigheder til at analysere og diskutere sundhedsretlige problemstillinger med inddragelse af relevante faktiske omstændigheder og relevante sundhedsretlige retskilder argumentere for forskellige sundhedsretlige løsninger af konkrete problemstillinger analysere reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse, aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer analysere reglerne om sundhedspersoners autorisationsansvar på konkrete situationer formidle og formulere sin viden og argumentation metodisk, fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde De studerende har kompetencer til at anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse, aktindsigt, sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar på konkrete situationer og komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne identificere og forholde sig til grudlæggende sundhedsretlige problemstillinger af betydning for patienters retsstilling og sundhedspersoners ansvar med udgangspunkt i viden og færdigheder selvstændigt at kunne forklare, analysere og vurdere lovligheden og rigtigheden af sundhedsretlige beslutninger dispositioner Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektioner á 3-4 konfrontationstimer per weekend fordelt over hele semesteret og med maksimalt 30 KT. Modulet består af et antal konfrontationstimer samt andre selvstændige eller gruppebaserede læringsaktiviteter før, under og efter undervisningssessionerne, og der undervises (overvejende) på dansk. 4

5 Omfang Vejledende fordeling af arbejdsbelastning ved maksimalt antal KT Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 30 Forberedelse 97,9 Øvelser og gruppearbejde 9 Prøveforberedelse 0,3 Prøve 0,3 I alt 137,5 5

6 Lektionsplan Lektion 1: Introduktion - retten til at blive patient og til en bestemt kvalitet i behandlingen Tidspunkt: Fredag d. 2. september kl Underviser: Kent Kristensen Introduktionen vil indeholde en gennemgang af faget og nogle af de centrale problemstillinger, som vi i forløbet kommer til at beskæftige os med. Faget vil med udgangspunkt i et ledelsesperspektiv gennemgå nogle af de retlige normer, som er gældende for det danske sundhedsværen. Som leder i det offentlige sundhedsvæsen har man det umiddelbare ansvar for kvaliteten af det arbejde der præsteres på den enkelte afdeling. Derudover er man omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler som Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og en række uskrevne forvaltningsretlige regler samt af en række specielle forvaltningsretlige regler som retter sig specielt mod sundhedsvæsenet. Det er disse regelsæt, som danner rammen om faget. Ud over introduktionen til faget vil der være en kort gennemgang af den juridiske metode, introduktion til læsning af domme og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Disciplinærnævnets afgørelser samt en gennemgang af eksamensformen. Det gælder for offentlige myndigheder et krav om at aktiviteterne skal hvile på et retsgrundlag - en demokratisk legitimering. Populært sagt betyder det, at der altid skal kunne henvises til en lov som grundlag for det offentliges indgreb i borgernes retlige frihed. I praksis er det et krav om at kunne henvise til gældende ret. Gældende ret omfatter imidlertid ud over lovene også bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. og forskellige uskrevne retsgrundsætninger. Den juridiske metode, er den metode der ligger til grund for udvælgelsen og fortolkningen af de anvendte retskilder til beskrivelsen af gældende ret. Anbefalet litteratur Jon Andersen: Forvaltningsret, Karnov, 2014, kap. 1, s og kap. 3 s Kent Kristensen: Prioritering i sygehusvæsenet, Iustus Förlag, 2010, pp * Retsakter: Sundhedsloven U (Nethindedommen) U H (IVF) PKN (Ventetid) PKN (Sprogvanskeligheder) 6

7 Lektion 2: Det sammenhængende sundhedsvæsen: organisation, planlægning og patientinddragelse Tidspunkt: Fredag d. 2. september kl Underviser: NN Regionerne og kommunerne har efter lovgivningen ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling. Der er i sundhedsloven fastsat regler som hvordan de offentlige behandlingstilbud skal tilrettelægges. Reglerne har til formål at sikre sammenhæng mellem de regionale og kommunale sundhedsopgaver og til privatpraktiserende sundhedspersoner. Reglerne er udformet som ramme bestemmelse, hvor regioner og kommuner i lovgivningen er forpligtet til at indgå aftale om, hvem der har ansvar for hvilke opgave. Det gælder sundhedsaftalerne, regler om udarbejdelse af genoptræningsplaner. Der er som nyt er der i lovgivningen fastsat regler om udarbejdelse af praksisplaner og regler om patientinddragelse i planlægningen af de offentlige sundhedsopgaver. En væsentlig del af sundhedsopgaver er således udlagt til private aktører, hvor regionerne i lovgivningen ansvar for at indgå aftale om behandling med privat praktiserende sundhedspersoner. Anbefalet Litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap. 1. Tobias Inden m.fl: Kontrakt med det offentlige, i Juridiske Emner, Syddansk Universitet, 2014, s * Retsakter: Sundhedsloven U H Lektion 3: Retten til selvbestemmelse Patienters selvbestemmelsesret og det informerede samtykke. Reglerne for mindreårige, varigt- og midlertidigt fornuftsinhabile Tidspunkt: Lørdag d. 8. oktober kl Underviser: Elisabeth Hersby 7

8 Reglerne om patienters ret til selvbestemmelse regulerer ikke patientens materielle rettig-heder som retten til at få stillet en diagnose, til at blive behandlet inden for bestemte tidsfri-ster eller til at få en second opinion. Selvbestemmelsesretten indebærer alene en ret til at frabede sig behandling også selvom det er til væsentlig skade for patienten eller patienten kan pådrage sig væsentlige mén eller evt. dø af manglende behandling. Sundhedsloven regulerer nogle af disse situationer, men forudsætter samtidig at den pågældende forstår rækkevidden af sine handlinger. Der er på konkrete områder særlige regler for retten til selvbestemmelse, der hvor specielle hensyn gør sig gældende. Det gælder for mindreårige og patienter der er enten midlertidigt eller varigt fornuftsinhabile. Derudover er der særlige regler i forbindelse med kunstig befrugtning, svangerskabsafbrydelse, transplantation og obduktion. Anbefalet litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap. 2 og kap. 3 (ekstensivt). Retsakter: Sundhedsloven DPN (Forældremyndigheden) DPN (Oplysning til mor, der ikke havde forældremyndighed) DPN (Samtykke fra én forældre tilstrækkelig) DPN (Manglende information til parter med fælles forældremyndighed) DPN (information til forælder i forbindelse med behandling 16½ årig) DPN (samtykke til behandling hos psykolog af 13-årig) DPN (Sygeplejerskes manglende genoplivningsforsøg) DPN (information og samtykke forud for KAG-undersøgelse) DPN (afslag på livsforlængende behandling) DPN (Udvidelse af indgreb uden samtykke) Lektion 4: Svage patienters retsstilling og særlige tilfælde af selvbestemmelsesretten Tidspunkt: Lørdag d. 8. oktober kl Underviser: Elisabeth Hersby De juridisk set særligt svage, er personer der med et juridisk udtryk savner evnen til at handle fornuftsmæssigt. Det er de svært udviklingshæmmede, personer med demens, stærkt alderdomssvækkede eller stærkt psykotiske. Det er med andre ord de personligt inhabile personer. Der findes i lovgivningen særlige regler som giver mulighed for at anvende magt overfor personer der er behandlings- eller plejekrævende og som enten 8

9 midlertidigt eller varigt er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. Det er et fælles træk i de love der regulerer adgangen til magt- og tvangsanvendelse, at de præciserer i hvilket omfang sundhedspersonalet kan gribe ind i de pågældende personers handlefrihed, at de indeholder bestemte processuelle regler til beskyttelse mod overgreb - regler om inddragelse af en hjælpeperson som enten advokat, værge, kontaktperson eller lignende - og endelig at de indeholder regler om kontrol, i form af klageadgang eller godkendelse af tvangsbeslutninger som kvalificeret domstolsprøvelse. De vigtigste eksempler herpå er lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, reglerne om tvangsforanstaltninger overfor børn samt servicelovens regler om omsorgstvang over for personer med varig og betydeligt nedsat psykisk funktionsevne. Anbefalet litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap. 2, 4-5. Nicola Hvidt Ballin: Ordinationen ingen genoplivning ved hjertestop, UFL, nr. 13, 2007, s * Retsakter: Sundhedsloven Psykiatriloven Serviceloven DPN (beroligende middel med magt på akut delir indikation) DPN (diagnosticering på utilstrækkeligt grundlag) DPN (diagnose på et for spinkelt grundlag) Lektion 5: Sundhedspersoners ansvar og dokumentationspligt Tidspunkt: Lørdag d. 5. november kl Underviser: Eva Bidstrup Sundhedspersoners ansvar er reguleret i autorisationsloven. Autorisationsloven omfatter hele sundhedspersonens sundhedsfaglige virke og indeholder regler om sundhedspersoners pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuld herunder ved delegation af opgaver på tværs af faggrupper Anbefalet litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap Retsakter: Autorisationsloven Bekendtgørelse om delegation af sundhedsfaglige virksomhed. 9

10 Bekendtgørelse om journalføring Vejledning om journalføring Vejledning om delegation U Ø (receptudskrivelse) U V (Medhjælpsforholdet) U V (Grov forsømmelse) U Ø (Rettighedsfrakendelse) U Ø (Generhvervelse) FOB 2010 sag 4-4 (Delegation) DPN (speciallægeerklæring) DPN (vejledning til medicinstuderende påkrævet) DPN (Ukorrekte oplysninger i lægeerklæring) DPN (Udskrivning af medicin uden opfølgning) DPN (ordination af afhængighedsskabende i strid med SST s vejledning) DPN (manglende handling på fars henvendelse om at barn bliver dårlig) DPN (Udskrivende læge ansvarlig for tilstrækkelige undersøgelser) DPN (Manglende prioritering af de akutte operationer) DPN (omsorgssvigt af plejehjemsanbragt) DPN (Manglende kommunikation fra fysioterapeut til læge) DPN (fysioterapeuts manglende udarbejdelse af mobiliseringsplan) DPN (sygeplejerskes manglende opfølgning på aftale) DPN (Opfølgning på prøvesvar efter udskrivelse) DPN (Utilstrækkelig journalføring af vægt/belastning) DPN (Uklar instruks vedrørende behandling af terminale patienter) DPN (manglende reaktion på symptomer i ) Lektion 6: Myndighedernes tilsyn med autoriserede sundhedspersoner Tidspunkt: Lørdag d. 5. november kl Underviser: Eva Bidstrup Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Sundhedsstyrelsens tilsyn er løbende blevet udvidet fra et individtilsyn til også at være et systemtilsyn og samtidig er der i lovgivningen indført regler, der giver mulighed for at gribe tidligere ind i sager hvor sundhedspersonen udgør en risiko i forhold til patienten. 10

11 Anbefalet litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap. 11. Retsakter: Sundhedsloven Klage og erstatningsloven Lektion 7: Omsorgsydelser og forvaltningsloven og reglerne om parters rettigheder, herunder retten til repræsentation, partshøring og patientaktindsigt Tidspunkt: Fredag d. 16. december kl Underviser: Elisabeth Hersby Patienters og indklagede sundhedspersoner rettigheder under en klagesag er reguleret i forvaltningsloven. Forvaltningsloven indeholder nogle formelle regler, der retter sig mod de, der er parter i en sag. Partsrettighederne omfatter regler om aktindsigt, retten til at blive hørt og afgive udtalelse sammen med regler om begrundelse og klagevejledning. Anbefalet litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap. 6. Retsakter: Forvaltningsloven Lov om offentlighed i forvaltningen Lektion 8: Aktindsigt videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger, afslutning og orientering om eksamen Tidspunkt: Fredag d. 16. december kl Underviser: Elisabeth Hersby En patient har krav på sundhedspersonalet tavshed og fortrolighed. Sundhedspersonalets tavshedspligt indebærer, at der som altovervejende hovedregel ikke kan videregives helbredsoplysninger til andre, uden patientens samtykke. Reglerne for udveksling af helbredsoplysninger er reguleret i sundhedsloven. Sundhedsloven omfatter to videregivelsessituationer - videregivelse til brug for behandling og 11

12 videregivelse til brug for andre formål end behandling. Sundhedslovens videregivelsesregler gælder alene helbredsoplysninger ført at autoriserede sundhedspersoner eller disses medhjælpere. Situationer der ikke er omfattet af sundhedsloven kan imidlertid være berettiget efter anden lovgivning. Anbefalet litteratur Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gads forlag, 2014, kap Caroline Adolphsen m.fl: Aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, Juristen, 2010, pp * Retskilder: Sundhedsloven Persondataloven U H (landspatient registret, indsat sidst i kompendiet) U H (speciallægens vidnepligt) U H (Lægens tavshedspligt) FOB 2010 sag 4-2 (Pårørendes adgang til aktindsigt) DPN (underretningspligt) DPN (manglende fremsendelse af epikrise) DPN (Utilstrækkelige oplysninger til afdødes pårørende) DPN (skriftligt samtykke og videregivelse til kommune) DPN (Sygeplejerskes videregivelse af fortrolig oplysninger) DPN (Tavshedspligt ved udtalelse til pressen) POB 13POB015 (Indhentning af oplysninger var ikke om aktuel behandling) POB 13POB061 (aktindsigt, betalig og krav til udskrifts måde) POB 13POB081 (ikke aktindsigt i tidligere version af journalnotat) POB 13POB027 (søn ikke anset for nærmeste pårørende til afdød) POB 13POB024 (Journal ført i forbindelse med mentalundersøgelse er ikke en journal) POB 13POB019 (dokumentation for forældremyndighed) POB 13POB014 (utilstrækkelig aktindsigt i egen journal) POB 13POB009 (ikke ret til at begrænse faders aktindsigt af hensyn til tidligere hustru) 12

13 Prøveform og bedømmelse Modulet udprøves ved skriftlig prøve efterfulgt af mundtlig prøve. Prøven bedømmes med ekstern censur ved karakter (7-trins-skalen). Ved den mundtlige prøve, der har en varighed på ca. 20 min. (eksklusiv votering), kan/vil der blive inddraget dele af den øvrige litteratur, der ikke er berørt i synopsis. En synopsis kan udgøre højest anslag med mellemrum, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Synopsis skal følge Retningslinjer for synopsis som oplæg til mundtlig prøve og i øvrigt følge "Generelle retningslinjer for skriftligt arbejde". Bilag må max. fylde anslag med mellemrum. Bilag er ikke en del af opgaven, som skal kunne læses uafhængigt af bilag. Ved ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve ved samme prøveform og formalia, og der bedømmes med ekstern bedømmelse ved karakter (7-trins-skalen) indenfor fire uger. Kriterier for udtømmende målopfyldelse For at opnå karakteren 12, den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af modulets kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således kunne redegøre for hvad sundhedsjura er og definere grundlæggende juridiske begreber. Den studerende skal kunne forklare den retsdogmatiske analysemetode samt redegøre for retspraksis på udvalgte områder. Den studerende skal endvidere kunne analysere, diskutere og anvende regler på konkrete cases. Modultovholder Kent Kristensen, lektor, Juridisk institut, Campusvej 55, 5230 Odense M [email protected] Studiekoordinator Mette Søberg Kristiansen, Mastersekretariatet, Campusvej 55, 5230 Odense M [email protected], tlf Studieleder Eva Draborg, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi & COHERE, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C [email protected], Tlf

14 Undervisere Eva Bidstrup, cand.jur. chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen Elisabeth Hersby, cand.jur. konsulent, Lægeforeningen, Kent Kristensen, ph.d. lektor, Syddansk Universitet 14