INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c
|
|
|
- Merete Graversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c AALBORG UNIVERSITET FREDRIK BAJERS VEJ 7 G 9220 AALBORG ØST Tlf.: URL: Fax: [email protected] Dataanalyse Sandsynlighed og stokastiske variable Udfaldsrum S: mængden af alle mulige udfald for et eksperiment. Hændelse A: delmængde af S. Sandsynlighedsmål P: Afbilder hændelser ind i [0, 1]. Opfylder Det giver blandt andet følgende resultater Betinget sandsynlighed: A og B er uafhængige hvis Uafhængighed medfører 0 P(A) 1 P(A B) = P(A) + P(B), A B = P(S) = 1 P( ) = 0 P(A B) = P(A) + P(B) P(A B) P(A B) = P(A c ) = 1 P(A) P(A B), P(B) > 0 P(B) P(A B) = P(A)P(B). P(A B) = P(A) En klassedeling E 1, E 2,..., E k opfylder E i E j = og E 1 E 2 E k = S. Regel om total sandsynlighed Bayes formel: P(A) = k P(A E i )P(E i ). P(E j A) = P(A E j)p(e j ) P(A) = P(A E j )P(E j ) k P(A E i)p(e i ) Stokastisk variabel X : S R X diskret: X D = {x 1, x 2,..., x n,...} R X kontinuert: X C R (sammenhængende delmængder) 1
2 Diskret stokastisk variabel Sandsynlighedsfunktion p(x): p(x) = P(X = x), x D Fordelingsfunktion F (x): F (x) = P(X x) = p(y), x R y D;y x Middelværdi E[X] (massemidtpunkt for sandsynlighedsmassen) E[X] = x D xp(x) = µ X X siges at have endelig middelværdi, hvis E[X] = x D x p(x) <. Forventet værdi af funktion g(x): E[g(X)] = x D g(x)p(x) Variansen af X: Spredningen/standardafvigelsen for X: V ar(x) = E[(X µ X ) 2 ] = E[X 2 ] µ 2 X = σ 2 X σ X = V ar(x). Eksempel:Uniform fordeling (Terningkast). D = {1, 2, 3, 4, 5, 6}, p(x) = 1/6, x D. E[X] = 3/7, V ar(x) = 35/12 Eksempel: Binomialfordelingen n uafhængige forsøg. p er sandsynlighed for succes i et forsøg. X antal succeser. D = {0, 1,..., n}, ( nx ) p(x) = p x (1 p) n x E[X] = np, V ar(x) = np(1 p). Eksempel: Poisson fordeling Gennemsnitlig antal hændelser i vilkårligt område O er λ O. X er antal hændelser et givent område af størrelse 1. E[X] = λ, V ar(x) = λ p(x) = λx x! e λ Kontinuert stokastisk variabel X C R kan altid udvides til X R ved at sætte P(X C) = 0. For X kontinuert kan fordelingsfunktionen skrives som F (x) = hvor f(y) er tæthedsfunktion og opfylder: x f(y) y f(y)dy 2
3 Hvis X C sættes f(y) = 0, y C og så er f(y)dy = f(y)dy = 1 C f(y)dy = 1 Middelværdien givet ved og X har endelig middelværdi hvis P(X = x) = 0, x R E[X] = xf(x)dx = µ X E[X] = x f(x)dx <. og for generel funktion g(x): E[g(X)] = g(y)f(y)dy Eksempel: Uniform fordeling X [a, b], f(y) = c, y [a, b]: b a cdy = c(b a) c = 1/(b a) E[X] = b + a 2, V ar(x) = Eksempel: Normalfordelingen X N(µ, σ 2 ), hvis X R og tæthedsfunktionen er f(y) = 1 (y µ)2 e 2σ 2 2πσ 2 E[X] = µ, V ar(x) = σ 2 Flerdimensionelle fordelinger Diskrete variable (X, Y ) D = D X D Y R 2. Simultan sandsynlighedsfunktion p(x, y) = P(X = x, Y = y) = P(X = x Y = y), x D X, y D Y Marginale sandsynlighedsfunktioner p X (x) = P (X = x) = p(x, y), p Y (y) = p(x, y) y D Y x D X E[g(X, Y )] = g(x, y)p(x, y) (x,y) D Eksempelvis E[g(X)] = (x,y) D g(x)p(x, y) = g(x) p(x, y) = p X (x) x D x y D Y x D X som vi ved fra det en-dimensionelle. X og Y er uafhængige hvis p(x, y) = p X (x)p Y (y) for alle (x, y) D 3
4 Eksempel: Slag med to terninger X maximum øjne, Y summen af øjnene. D X = {1, 2, 3, 4, 5, 6}, D Y = {2, 3, 4,..., 11, 12} p(1, 2) = 1/36, p(1, y) = 0, y > 2 p(2, 2) = 0, p(2, 3) = 2/36, p(2, 4) = 1/36, p(2, y) = 0, y > 4 p(3, 2) = p(3, 3) = 0, p(3, 4) = 2/36, p(3, 5) = 2/36, p(3, 6) = 1/36, p(3, y) = 0, y > 6 Find selv resten. Er X og Y uafhængige? Kontinuerte variable (X, Y ) C R 2. Simultan fordelingsfunktion F (x, y) = P(X x, Y y) = (u,v) C:u x,v y f(u, v)dudv f(u, v) er den simultane tæthedsfunktion. Marginale tætheder findes ved f X (x) = f(x, v)dv, f Y (y) = v C x f(u, y)du u C y X og Y er uafhængige hvis tæthederne opfylder f(x, y) = f X (x)f Y (y). Eksempel: Lad f(u, v) = 4u 2, 0 u 1, 0 v x. Så ses, at geometriske overvejelser giver f X (x) = x 0 4x 2 dv = 4x 3, 0 x 1 X og Y er oplagt afhængige. f Y (y) = 1 Middelværdi for en funktion g(x, Y ) findes ved E[g(X, Y )] = Højere dimensioner y 4u 2 du = 4 3 (1 y3 ), 0 y 1 C g(u, v)f(u, v)dvdu Alt ovenstående kan udvides simpelt fra to dimensioner til n dimensioner, hvor vi ser på stokastiske vektor X 1, X 2,... X n. Hovedsætnigen for middelværdi er følgende: Sætning 1 Lad (X 1, X 2,..., X n ) være en stokastisk vektor med simultan ssh. fkt. p(x 1,..., x n ). Lad g : R n R. Så E[g(X 1,..., X n )] = g(x 1,..., x n )p(x 1,..., x n ) (x 1,...x n) og er endelig, hvis E[ g(x 1,..., X n ) ] <. Hvis (X 1, X 2,..., X n ) er kontinuert med tæthedsfunktion f(x 1,..., x n ) er den givet ved E[g(X 1,..., X n )] = g(x 1,..., x n )f(x 1,..., x n )dx 1 dx n R n 4
5 Middelværdi, varians og korrelation Regneregler for middelværdi P(X = c) = 1 medfører E[X] = c. E[1 A (X)] = P(X A), hvor 1 A (X) = 1, hvis X A og 0 ellers. X 1,..., X n stok. var. og a 1,..., a n reelle konstanter medfører n E[ a i X i ] = n a i E[X i ] X 1,..., X n uafhængige stok. var. E[X 1 X n ] = E[X 1 ] E[X n ] X 1 X 2 medfører E[X 1 ] E[X 2 ]. E[X] E[ X ]. Momenter Det k te moment for en stok. var. er E[X k ]. Det k te centrale moment er E[(X µ X ) k ], hvor µ X = E[X]. Varians Varians er navnet for det andet centrale moment, som beskriver hvor meget en stok variabel spreder sig omkring sin middelværdi V ar(x) = E[(X µ X ) 2 ] = E[X 2 ] µ 2 X σ 2 X hvoraf det ses at variansen er endelig hvis E[X 2 ] <. Spredningen eller standard afvigelsen er givet ved V ar(x) = σ X. Vi har følgende resultater: P(X = c) = 1 er ækvivalent med V ar(x) = 0. a, b reelle konstanter: V ar(a + bx) = b 2 V ar(x) X 1,..., X n uafhængige, så gælder V ar(x 1 ± X 2 ± ± X n ) = n V ar(x i ) Kovarians Kovariansen mellem to stokastiske variable X, Y er givet ved Cov(X, Y ) = E[(X µ X )(Y µ Y )] = E[XY ] µ X µ Y. Kovariansen er defineret, hvis begge variable har endelig varians. Vi har følgende regneregler: V ar(x X n ) = n n i 1 V ar(x i ) + 2 Cov(X i, X j ). j=1 5
6 Cov(a + bx, c + dy ) = bdcov(x, Y ) Cov(X + Z, Y ) = Cov(X, Y ) + Cov(Z, Y ) Cov(X, Y ) = Cov(Y, X) X, Y uafhængige medfører Cov(X, Y ) = 0. Korrelation Korrelationen er en enhedsfri udgave af kovariansen, eller sagt på en anden måde kovariansen mellem de standardisered variable. Den er givet ved Corr(X, Y ) = Cov(X, Y ) V ar(x)v ar(y ). 1 Corr(X, Y ) 1 Corr(X, Y ) = ±1 medfører der eksisterer α, β, så X = α+βy, hvor sign(β) = sign(corr(x, Y )). Med venlig hilsen Bjarne Højgaard 6
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder
Elementær sandsynlighedsregning
Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Et sandsynlighedsmål er en
Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger
Tue Tjur Marts 2007 Sandsynlighedsregning Oversigt over begreber og fordelinger Stat. MØK 2. år Kapitel : Sandsynlighedsfordelinger og stokastiske variable En sandsynlighedsfunktion på en mængde E (udfaldsrummet)
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 11. forelæsning Bo Friis Nielsen Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens nye emner afsnit 6.3 (og 6.4 Betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede
Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater
Statistik Lektion 3. Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Statistik Lektion 3 Simultan fordelte stokastiske variable Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition En stokastisk variabel er en funktion defineret på S (udfaldsrummet, der antager
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4
02402 Vejledende løsninger til hjemmeopgaver og øvelser, Uge 4 Vejledende løsning 5.46 P (0.010 < error < 0.015) = (0.015 0.010)/0.050 = 0.1 > punif(0.015,-0.025,0.025)-punif(0.01,-0.025,0.025) [1] 0.1
Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.
Statistik Lektion Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var. Repetition Stikprøve Stikprøvestørrelse n Stikprøvemiddelværdi Stikprøvevarians s Population
Repetition Stokastisk variabel
Repetition Stokastisk variabel Diskret stokastisk variabel Udfaldsrum endelige eller tællelige mange antal elementer Sandsynlighedsfunktion f(x) er ofte tabellagt Udregning af sandsynligheder P( a < X
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet March 1, 2013 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel
Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel I eksperimenter knyttes ofte en talværdi til hvert udfald. S s X(s) R Definition: En stokastisk variabel X er en funktion defineret på S, der antager værdier på
hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre
Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen
Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen Repetition Lov om total sandsynlighed Bayes sætning P( B A) = P(A) = P(AI B) + P(AI P( A B) P( B) P( A B) P( B) +
Betingede sandsynligheder Aase D. Madsen
1 Uge 12 Teoretisk Statistik 15. marts 2004 1. Betingede sandsynligheder Definition Loven om den totale sandsynlighed Bayes formel 2. Betinget middelværdi og varians 3. Kovarians og korrelationskoefficient
Løsning til eksamen 16/
1 IMM - DTU 245 Probability 24-5-11 BFN/bfn Løsning til eksamen 16/12 23 Spørgsmål 1) 2 44% Man benytter formlen for skalering og positionsskift i forbindelse med varians og standardafvigelse, samt formlen
Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne
Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Repetition MS kapitel 1 3 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: [email protected] http://math.ku.dk/ susanne Hvad er sandsynlighed? - beskriver systemer
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable
Forskningsenheden for Statistik ST501: Science Statistik Bent Jørgensen Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable 2.1 Sandsynlighedsbegrebet............................... 1 2.1.1
Statistik og Sandsynlighedsregning 2
Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Uafhængighed og reelle transformationer Helle Sørensen Uge 8, mandag SaSt2 (Uge 8, mandag) Uafh. og relle transf. 1 / 16 Program I dag: Uafhængighed af kontinuerte
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 6, onsdag I formiddag: Tætheder og fordelingsfunktioner kort resume fra i mandags og et par eksempler mere om sammenhængen
Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kapitel 5: Kontinuerte fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition
1 Uge 8 Teoretisk Statistik, 16. februar 2004 1. Generel teori, repetition 2. Diskret udfaldsrum punktssh. 3. Fordelingsfunktionen 4. Tæthed 5. Transformationer 6. Diskrete vs. Kontinuerte stokastiske
3 Stokastiske variable 3.1 Diskrete variable
3 Stokastiske variable 3.1 Diskrete variable Punktsandsnligheden benævnes P(x) = P(X = x). {x, P(x)} er en sandsnlighedsfordeling for den stokastiske variabel, X, hvis 1) P(x) $ 0 for alle værdier af x.
Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 28 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner Stokastiske variable: udfald
Oversigt. Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger. Per Bruun Brockhoff. Stokastiske Variable
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 2: Kapitel 4, Diskrete fordelinger Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007
Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte
Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved
Matematisk Modellering 1 (reeksamen) Side 1 Opgave 1 Betragt to diskrete stokastiske variable X og Y. Antag at sandsynlighedsfunktionen p X for X er givet ved { 1 hvis x {1, 2, 3}, p X (x) = 3 0 ellers,
Opgaver i sandsynlighedsregning
Afdeling for Teoretisk Statistik STATISTIK Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild Aarhus Universitet 9. januar 005 Opgaver i sandsynlighedsregning Opgave Lad A og B være hændelser således at P(A)
Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål
Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner
Landmålingens fejlteori - Lektion 2 - Transformation af stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/31 Repetition:
Definition: Normalfordelingen. siges at være normalfordelt med middelværdi µ og varians σ 2, hvor µ og σ er reelle tal og σ > 0.
Landmålingens fejlteori Lektion 2 Transformation af stokastiske variable - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf12 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Repetition:
standard normalfordelingen på R 2.
Standard normalfordelingen på R 2 Lad f (x, y) = 1 x 2 +y 2 2π e 2. Vi har så f (x, y) = 1 2π e x2 2 1 2π e y2 2, og ved Tonelli f dm 2 = 1. Ved µ(a) = A f dm 2 defineres et sandsynlighedsmål på R 2 målet
Opgaver til Matematisk Modellering 1
Afdeling for Teoretisk Statistik Matematisk Modellering 1 Institut for Matematiske Fag Preben Blæsild og Jan Pedersen Aarhus Universitet 30. september 2004 Opgaver til Matematisk Modellering 1 Opgave 1.
Repetition. Diskrete stokastiske variable. Kontinuerte stokastiske variable
Normal fordelingen Normal fordelingen Egenskaber ved normalfordelingen Standard normal fordelingen Find sandsynligheder ud fra tabel Transformation af normal fordelte variable Invers transformation Repetition
Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program
Dagens program Approksimation af binomialsandsynligheder, Afsnit 4.5 Multinomial fordeling, Afsnit 4.8 Negativ binomialfordeling, Afsnit 4.4 Poisson fordeling og Poisson process, Afsnit 4.6 Kontinuerte
Statistiske modeller
Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder
Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Program: 1. Repetition: sandsynlighedsregning 2. Sandsynlighedsregning fortsat: stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion/tæthed, fordelingsfunktion. 1/16 Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 1/41 Landmålingens fejlteori - lidt om kurset
Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen
Statistik Lektion etinget sandsynlighed ayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV inomialfordelingen Repetition Udfaldsrum S Hændelse S Simpel hændelse O i 1, 3 4,
Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)
Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen
Sandsynlighedsregning 4. forelæsning Bo Friis Nielsen Anvendt Matematik og Computer Science Danmarks Tekniske Universitet 2800 Kgs. Lyngby Danmark Email: [email protected] Dagens emner: Afsnit 3.3 og 3.4 Varians/standardafvigelse
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 11, 2016 1/22 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 28. September, 2007 Stokastiske variable Betragt 3 kast med en mønt. Så er udfaldsrummet Ω = {(p, p, p), (p, p, k), (p, k, p), (p, k, k), (k, p, p), (k, p, k),
Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål
Hvad vi mangler fra onsdag Momenter som deskriptive størrelser Sandsynlighedsmål er komplicerede objekter de tildeler numeriske værdier til alle hændelser i en σ-algebra. Vi har behov for simplere, deskriptive
Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22
Statistik Kursets omfang: 2 ECTS Inklusiv mini-projekt! Bog: Complete Business Statistics, AD Aczel & J. Sounderpandian Software: SPSS eller Excel?? Forelæser: Kasper K. Berthelsen E-mail: [email protected]
Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006
Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 006 I dette notat gennemgås et eksempel, der illustrerer den todimensionale normalfordelings egenskaber. Notatet lægger sig op af
Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning
E6 efterår 1999 Notat 10 Jørgen Larsen 20. oktober 1999 Karakteristiske funktioner og Den Centrale Grænseværdisætning Karakteristiske funktioner som er nære slægtninge til Fourier-transformationen) er
Note om Monte Carlo metoden
Note om Monte Carlo metoden Kasper K. Berthelsen Version 1.2 25. marts 2014 1 Introduktion Betegnelsen Monte Carlo dækker over en lang række metoder. Fælles for disse metoder er, at de anvendes til at
Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 9, 2015 Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen
Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004
1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt
1/41. 2/41 Landmålingens fejlteori - Lektion 1 - Kontinuerte stokastiske variable
Landmålingens fejlteori - lidt om kurset Landmålingens fejlteori Lektion 1 Det matematiske fundament Kontinuerte stokastiske variable - [email protected] Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Kursusholder
Introduktion til Statistik. Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger. Peder Bacher
Introduktion til Statistik Forelæsning 3: Kontinuerte fordelinger Peder Bacher DTU Compute, Dynamiske Systemer Bygning 303B, Rum 009 Danmarks Tekniske Universitet 2800 Lyngby Danmark e-mail: [email protected]
Sandsynlighedsregning
Mogens Bladt www2.imm.dtu.dk/courses/02405 21. September, 2007 Lidt om binomialkoefficienter n størrelsen af en mængde/population. Vi ønsker at udtage en sub population af størrelse r. To sub populationer
Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)
; C ED 6 > Billedbehandling og mønstergenkendelse Lidt elementær statistik (version 1) Klaus Hansen 24 september 2003 1 Elementære empiriske mål Hvis vi har observationer kan vi udregne gennemsnit og varians
Sandsynlighed og Statistik
36 Sandsynlighed og Statistik 6.1 Indledning Denne note beskriver de statistiske begreber og formler som man med rimelig sandsynlighed kan komme ud for i eksperimentelle øvelser. Alt er yderst korfattet,
Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable
IMM, 00--6 Poul Thyregod Supplement til kapitel 4 Om sandsynlighedsmodeller for flere stokastiske variable Todimensionale stokastiske variable Lærebogens afsnit 4 introducerede sandsynlighedsmodeller formuleret
Fejlforplantning. Landmålingens fejlteori - Lektion 5 - Fejlforplantning. Repetition: Varians af linear kombination. Eksempel: Vinkelberegning
Fejlforplantning Landmålingens fejlteori Lektion 5 Fejlforplantning - [email protected] http://people.math.aau.dk/ kkb/undervisning/lf13 Landmåling involverer ofte bestemmelse af størrelser som ikke kan
Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger
Anvendt Statistik Lektion 2 Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger Sandsynlighed: Opvarmning Udfald Resultatet af et eksperiment kaldes et udfald. Eksempler:
