Landsforeningen af Menighedsråd

Transkript

1 Landsforeningen af Menighedsråd Sabro, den 11. november 2011 Vor ref.: /146 EHU Referat af midtvejsmøde lørdag den 5. november 2011 Mødet blev holdt på Nyborg Strand og havde 116 deltagere fra 37 distriktsforeninger. Hertil kom 25 deltagere fra Landsforeningens bestyrelse og sekretariat. Inge Lise Pedersen bød velkommen til midtvejsmødet, hvor første del af programmet var en debat af aktuelle kirkepolitiske emner. Herefter fulgte en debat om, hvordan Landsforeningens og distriktsforeningernes struktur kan forbedres, så den samlede forening kan fungere bedst muligt i forhold til hinanden på alle niveauer. Det kommende menighedsrådsvalg i 2012 var også på programmet, der blev rundet af med en aktuel orientering. Kirkepolitisk debat Det nye regeringsgrundlag Inge Lise Pedersen konstaterede indledningsvis, at regeringsgrundlaget på to områder indeholder tekst om folkekirken. For det første vil regeringen sikre seksuel ligestilling, sådan at alle medlemmer af den danske folkekirke skal have mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken og i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning. For det andet ønsker regeringen inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jfr. også Grundlovens 66 om, at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.. Regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til en mere sammenhængende og moderne styringstruktur for folkekirken med en klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold. Forholdet mellem stat og kirke vil kunne blive berørt af, at regeringen vil tage initiativ til brede drøftelser med alle Folketingets partier om et kommissorium for en revision af Grundloven. Det rejser en række grundlæggende spørgsmål, bl.a.: Hvordan skal forholdet være mellem de kirkelige organer og Folketinget? Skal der være direkte eller indirekte valg til de kirkelige organer? Hvordan skal forholdet være mellem organerne, f.eks. mellem et kirkemøde og et kirkeråd? Hvordan skal forholdet være mellem læge og gejstlige i de valgte organer? Hvem har kompetencen i lærespørgsmål? Skal folkekirken have administrativ og økonomisk selvforvaltning? Hvem skal have ansættelsesmyndigheden? Hvad må folkekirken ytre sig om? Inge Lise Pedersen fortsatte: I Landsforeningens bestyrelse har vi besluttet grundigt at analysere disse og mange andre spørgsmål, så vi kan være godt rustede til debatterne om, hvad der kræves af en modernisering i folkekirken. Damvej Sabro kontor@menighedsraad.dk Telefon: Telefax: Mandag-torsdag kl , fredag

2 2 Arbejdet i Kirkeministeriets udvalg om provstestillinger Betænkning 1527 om provstestillingen og provstiets funktioner er på vej ud til alle menighedsråd med en høringsfrist på 3 måneder, efter hvad Landsforeningen har fået oplyst. Inge Lise Pedersen oplyste, at hun og Preben Juul Sørensen har været Landsforeningens repræsentanter i det udvalg, der har skrevet betænkning På Landsforeningens foranledning kom betænkningen til ikke kun at handle om provstestillingen, men også om provstiets funktioner, som har ændret sig en del i de senere år, og som klart hænger sammen med provstiudvalgets funktioner. Betænkningen kom dermed til at handle om ansættelsen af provster, provstens kompetence - navnlig ledelseskompetence - og provstiudvalgets kompetence. Inge Lise Pedersen kommenterede en række af forslagene i betænkningen. Det foreslås bl.a. at udskyde valget til provstiudvalgene med ca. ½ år. Det vil give de nyvalgte menighedsråd bedre mulighed for at finde de rigtige kandidater. Det foreslås desuden, at provstiudvalget udvides med en præst valgt af og blandt præsterne i provstiet. Det skulle gerne føre til større medansvarlighed fra præsternes side, også for økonomiske og andre praktiske forhold. Blandt de øvrige forslag er også en præcisering af provstens ledelsesmæssige kompetencer og overvejelser om mere veldefinerede ledelseskompetencer til provstiudvalget samt en styrkelse af budgetsamrådet, så det i højere grad end nu kan fungere som provstiets højeste demokratiske myndighed. Hvor menighedsråd og provstiudvalg i dag ikke har indflydelse på valget af en provst, foreslås det, at menighedsråd og provstiudvalg får indflydelse på valget. Inge Lise Pedersen rundede af med en opfordring til at deltage i debatten ved de debatmøder, som Landsforeningen arrangerer landet over i januar Fra debatten om formandens oplæg: Det er skuffende, at økonomien fylder så lidt vedr. provstiudvalg og provstestillinger. Provsten har ingen forudsætning for at være økonomisk leder. Ved siden af provsten er der brug for en faguddannet person med forstand på økonomi. Det svækker menighedsrådenes ret til selv at vælge præst, når der er tale om en provstestilling. Inge Lise Pedersen hertil: Det har ikke været muligt at finde en model, hvor du bevarer retten, når personen både skal være præst og provst. Menighedsrådet får i forslaget stor indflydelse på valget i pastorater med mindre end tre præster, fordi rådet først vælger tre kandidater, som siden skal vurderes af provstiudvalget og biskoppen. I provstiudvalgets høringsret ligger, at der skal argumenteres imod en kandidat, som menighedsrådet har udpeget. Og biskoppen er ret afhængig af at få gode provster. Har man overvejet at løfte provstestillingen ud af præstestillingen? Jeg er enig i det med økonomien, for vi sidder med mange store kirkegårde, hvor der er lagt opgaver over i provstiet med store økonomiske ting i. Inge Lise Pedersen: Det har været overvejet at løfte provstestillingen ud af præstestillingen, men i fuld enighed er vi endt med en person, der både er præst og provst. Hvis man for alvor har brug for økonomisk indsigt i et provsti, må man knytte indsigten til sig. Provstestillingen er gejstlig og må ikke være ren administrativ. For nogle år siden skulle provstierne nedlægges. Nu er de voldsomt i spil igen. Vi har mange personaleopgaver, og det kan give mange konflikter. Skal vi stadig have folk i provstier og stifter, der ikke er valgte menighedsrådsmedlemmer? Inge Lise Pedersen: Ja, til det sidste, hvis menighedsrådene selv vælger dem, og det kan de jo lade være med. Man talte for nogle år siden om nedlæggelse af provstiet, men i praksis er der lagt flere og flere opgaver ud til provstierne. Og når der sker så meget for provsten, mener vi i Landsforeningen, at vi også må hanke op i provstiudvalget. Personaleområdet er et meget nyt område. Vi har ønsket større fleksibilitet på overenskomstområdet. Det har vi fået, og vi har så også opdaget, hvor meget bøvl det giver. Der er ind-

3 3 bygget nogle muligheder i betænkningen for, at menighedsrådene kan beslutte at bemyndige provstiudvalgene til at løse en række opgaver, hvis de ønsker det. Der var en duft af centralisering over gennemgangen. Navnlig af den sidste planche fremgik det, at menighedsrådene betragtes som en helhed, som trænger til styring, og at det skal provst og provstiudvalg nok tage sig af. Det bryder jeg mig ikke om. Vi skal undgå centralisering, hvor vi kan. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som overhovedet muligt. Inge Lise Pedersen: I nogle tilfælde er subsidiaritetsprincippet så tæt på borgeren som muligt nødt til at også at betyde praktisk muligt. Kirkeskatten går til provstiet, og dermed placeres provst og provstiudvalg i den situation, at det er dem, der skal have økonomien til at hænge sammen. Men i dag fratager man dem muligheden for at foretage sig andet end at dreje på det håndtag, der hedder kirkeskatteprocenten. Noget tilsvarende ville aldrig kunne fungere i erhvervslivet. Vi har ikke flyttet kompetence, men givet andre mulighed for at træffe andre valg. Der er forskel på behovene på landet og i byen. Vores provstiudvalg har beskåret vores budget med den begrundelse, at vi har for mange aktiviteter. Men i et bysogn er vi nødt til at have mange aktiviteter for at komme borgerne i møde. Det kræver finfølelse, hvis provstiudvalget skal have den kompetence. M.h.t. provstiernes arbejdsbyrde vil jeg konkret foreslå, at de større provstier tilknytter nogle faste konsulenter, f.eks. økonomer, jurister, arkitekter m.v., som kan tilkaldes efter behov. Vi skal være taknemmelige for at have en provst, der har blik for, at der kan være forskellige behov i 10 forskellige menighedsråd, for vi kan hver for sig have svært ved at se ud over egen næsetip. Jeg kan forstå, at Præsteforeningen ikke er enig i alt, hvad der står i betænkningen. Det overrasker mig. Inge Lise Pedersen: Man kan knytte eksperter til sig. Derfor er der ingen regler om det. Vi trænger til redskaber til at håndtere forholdet mellem land og by. At Præsteforeningen er imod nogle ting, tolker jeg sådan, at de måske er bange for, at der forsvinder præstestillinger. Hvordan hænger ønsket om at flytte valgtidspunktet sammen med regnskabsproceduren? Inge Lise Pedersen: Meget bedre end nu. Nu vælges de om foråret, hvor de smides lige ud i regnskaberne. Kirkeministeriet er principielt imod det forslag, fordi der sker en forskydning på 2 år mellem dem, der har bestemt noget, og dem, der kan drages til ansvar for beslutningerne. I Kolding Provsti har vi 26 sogne, og 70% af pengene går til lønninger. Når vi skal spare, lader vi provstiet eller Landsforeningen tage sig af regnskabet. DNK kommer måske også ud for en besparelse. Når menighedsrådene taler om besparelse, kunne opgaverne tænkes at gå til provstikontoret. Hvorfor præsterne er imod forslagene? Præsterne vil nok være kede af ikke at kunne koordinere deres konfirmandundervisning, som de plejer at gøre det. Inge Lise Pedersen: Vi taler ikke om at gribe ind i præstens måde at undervise på. Men vi bliver nødt til at overveje, hvordan vi griber undervisningen an, når der på landet nedlægges så mange skoler, og egnene er tyndt befolkede. Hvordan opnår vi den bedste undervisning? Gør vi det ved at have bittesmå hold eller ved at samle det lidt? Undervisningen er til for konfirmandernes skyld ikke for præsternes eller sogneidentitetens. De bittesmå hold er misbrug af ressourcer. Det er godt med sammenfald mellem provste- og præstestillingen, for det giver nogle andre koordineringsmuligheder.

4 4 Vi kan ikke regne med at bibeholde konfirmandundervisningen i de tidlige morgentimer. Mit barnebarn i Sydtyskland går til undervisning hver anden lørdag helt uden for skoletiden. Du svarede ikke på spørgsmålet om økonomien i provstierne. Der er provster, der er klamphuggere, hvad økonomi angår. Jeg kan ikke blive ved med at se på, at landsogne skal nulre omkring 5-6 konfirmander, mens jeg ikke kan få plads til omkring 200 inde i Balle sogn, hvor kirken er for lille og ressourcerne for små. Inge Lise Pedersen: De stærkeste interessemodsætninger er i dag ikke mellem de kirkelige retninger, men mellem sociologisk forskellige størrelser, f.eks. mellem små og store sogne, navnlig når der er stram økonomi. Og krigen er brudt ud. Visse provstier kritiserer udligningsordningen. Vi er ikke klædt godt nok på til at løse det med den struktur, vi har i dag. Forbedring af distriktsforeningsstrukturen Landsforeningens demokratiske legitimitet Flemming Vium Nielsen redegjorde for bestyrelsens arbejde med distriktsforeningsstrukturen. Arbejdet har taget udgangspunkt i ønsket om at fastholde Landsforeningens demokratiske legitimitet ved at ændre på procedurerne for udpegning af delegerede til Landsforeningens delegeretmøde og for opstilling af kandidater til Landsforeningens bestyrelse. Formålet er bl.a. at sikre, at menighedsrådene er opmærksomme på, at de kan være delegerede på delegeretmødet, og at de kan opstille til bestyrelsesvalget også uden nødvendigvis at være stærkt engageret i distriktsforeningens arbejde. Ved at knytte Landsforeningen, distriktsforeningerne og menighedsrådene organisatorisk tættere sammen, står foreningen stærkere f.eks. i forhandlinger med de kirkelige myndigheder. De forslag, som blev lagt frem til drøftelse, sigtede på en større ensartethed i distriktsforeningernes regler for udpegning af delegerede og for opstilling af kandidater. Ifølge de nugældende regler skal distriktsforeningerne i et stift tilsammen opstille mindst 2 læge kandidater til bestyrelsesvalget, men der er ingen regler for, hvad der sker, hvis de ikke gør det. Ved det seneste bestyrelsesvalg blev alle 6 præster og en enkelt læg kandidat valgt uden afstemning. Ifølge de fremlagte forslag til procedureændringer vil det ikke kunne lade sig gøre uden den konsekvens, at pladserne overgår til den anden valggruppe eller til næste valgrunde. Midtvejsmødets drøftelse af forslagene vil danne grundlag for bestyrelsens fortsatte arbejde med spørgsmålet, herunder udarbejdelsen af forslag til vedtægtsændringer til fremlæggelse på delegeretmødet i Sammen med invitationen til mødet var der udsendt et notat, der belyste beføjelserne til at ændre distriktsforeningsstrukturen, og på selve mødet blev uddelt et notat om procedurer for valg af delegerede og opstilling af kandidater. Efter oplægget var der gruppedrøftelser, hvor deltagerne blev bedt om at drøfte følgende tre spørgsmål: Kan I tilslutte jer diagnosen? Kan I tilslutte jer principperne i løsningsforslagene? Hvad vil løsningsforslagene betyde for jeres distriktsforening? Fra debatten om oplægget: Vi var lidt i tvivl om, hvad det gik ud på, og vores første indskydelse var, at det var udtryk for centralisme. Men så talte vi om, at det også kan handle om, at bestyrelsen skal have et mandat at gå med, når der forhandles. Og det er væsentligt. Der er eksempler på, at personer, der vælges som delegerede, ikke møder op. Nogle glemmer, at de har pligt til at deltage aktivt. Udpegningen sker tit politisk, og det er en ond ting, for det tager lysten fra mange. Kirken skal være upolitisk. Under punkt 8 A står der, at mindst to af de delegerede skal være fra distriktsforeningens bestyrelse. Hvis man er valgt til bestyrelsen for en distriktsforening, skal man kunne være sikker på at få en plads til landsmødet.

5 5 Vi har en særlig passus om, at bestyrelsen har forret som delegerede, og derudover kan man også vælge andre. Dette er en god diskussion. Vi skal hjem og overveje, om ikke vi har en skæv fordeling. Dem, der kommer til delegeretmøde, bør være valgbare og have betalt kontingent. Hvad gør vi, hvis de nu ikke har betalt, og de stiller op både som delegeret og som kandidat? Jeg støtter det fremlagte. Det afgørende er punkterne 1, 5, 8 A og 8 B. Det er ikke et indgreb i distriktsforeningens kompetence, at der fastsættes fælles regler for, hvordan vi vælger delegerede. Det er et godt princip, at vi vælger de delegerede i distriktsforeningerne, og jeg støtter princippet. Måske er det også OK med 8 A og 8 B. Vi er ude ved decentralisterne, der siger nej tak til alt, hvad der er foreslået her. Det skal da ikke bestemmes i Nyborg, når det handler om, hvordan vi gør tingene i Skjern. Dette her er fuldstændig mærkeligt. Vores systemer er demokratisk bestemt i hver enkelt distriktsforening. Når man på generalforsamlingen har vedtaget en rullende ordning for udpegning af delegerede over en 3-årig periode, så alle menighedsråds kan udpeges, er det så ikke valg nok? De fremlagte forslag er ganske udmærkede. Formandens kommentarer til indlæggene: Til de bekymrede: Det allerførste indlæg pegede netop på, at hvis der breder sig en fornemmelse af, at vi i bestyrelsen ikke har dækning i vores bagland, får vi ikke et ben til jorden, for vi har kun den ret, vores argumenter giver os. Der kan teoretisk tænkes en distriktsforening, hvor bestyrelsen ikke foretager sig noget som helst. Der er passive foreninger, som vi aldrig hører til, og hvor vi derfor ikke aner, hvad de mener om noget som helst. Og de foreninger tilkendegiver måske en dag noget, som gør, at vi fremstår, som om vi er ude af trit med vores bagland. Vi har brug for, at de delegerede har dækning i deres bagland. Og måske går sådan en passiv distriktsforening i pressen med helt andre synspunkter end dem, vi tror, vi skal gå med, og så har vi et problem. For at sikre mod misforståelser, går forslag 8 A ud på, at distriktsforeningens bestyrelse er garanteret 2 delegerede. Og til dem fra Skjern: Ingen vil forbyde jer at vælge jeres bestyrelse som delegerede. Det kan I bare gøre. Formanden rundede debatten af: På midtvejsmøderne beslutter vi ikke noget, men vi kommer hjem med indspil fra forsamlingen, som vi kan arbejde videre med. Resultatet vil blive et forslag til vedtægtsændringer, som vi kan lægge frem til afstemning på delegeretmødet i En vedtagelse af dem kræver kvalificeret flertal. Kontingentanalyse Flemming Vium Nielsen præsenterede et oplæg om distriktsforeningernes og Landsforeningens ydelser og kontingenter og kom herunder ind på resultatet af undersøgelsen af distriktsforeningernes kontingentindtægter. 34 distriktsforeninger besvarede spørgsmålet om størrelsen på deres kontingentindtægt i 2010 ekskl. kontingentet til Landsforeningen. Ud fra det anslås det samlede kontingent til Landsforeningen og distriktsforeningerne årligt til omkring 20 mio. kr., hvor det skønnes, at de 3 mio. kr. vedrører distriktsforeningerne. Nogle af disse penge anvendes til at betale for deltagelse i Landsforeningens årsmøde, og i de tilfælde, hvor Landsforeningen opkræver distriktsforeningens kontingent hos menighedsrådene, flytter man i realiteten de samme penge frem og tilbage. Menighedsrådene vil i mange tilfælde ikke skelne mellem Landsforeningens og distriktsforeningens kontingent. Der er én kontingentpost i regnskabet, og medlemskabet af Landsforeningen og distriktsforeningen vil ofte opleves som en samlet pakke. Menighedsrådene ved derfor i mange tilfælde heller ikke, hvad de får for pengene og af hvem. 85% af det samlede kontingent fastsættes i realiteten af delegeretforsamlingen. Dertil kommer, at der over en årrække har været en faldende tendens, når antallet af delta-

6 6 gende delegerede tælles op. Samtlige delegeretpladser udnyttes ikke helt, og udnyttelsesgraden varierer i forskellige egne af landet. Derfor kan det overvejes at gøre det gratis at deltage i Landsforeningens årsmøde for de delegerede. Det kan ske ved at fastsætte kontingentet sådan, at en større del af det samlede kontingent indbetales til Landsforeningen, og en tilsvarende mindre del indbetales til distriktsforeningerne. Også på kursusområdet kunne det overvejes at lade undervisningen ved Landsforeningens konsulenter være kontingentfinansieret, så kurserne opleves som gratis af distriktsforeningerne på samme måde som nogle af de undervisere opleves, der stilles til rådighed af provstier og stifter. Fra debatten om oplægget: Jeg synes ikke, at Landsforeningen skal styre midlerne til distriktsforeningerne. Det fungerer så forskelligt. Vi fastsætter selv vores kontingent, og nogle af pengene går til kurser. Inge Lise Pedersen: Landsforeningen vil ikke blande sig i, hvor stort distriktsforeningens kontingent skal være. Men hvis en distriktsforening kan sende 5 delegerede, tænker vi, at det skal være gratis, og derfor skal Landsforeningen have en større del af kagen. Distriktsforeningen sparer det samme beløb. Det er ren postering. Vores distriktsforening sørger selv for at opkræve kontingentet og sender Landsforeningens andel videre. Vi vil gerne have Landsforeningen til at stå for opkrævningen. Skal det besluttes en generalforsamling, eller kan vi selv beslutte det? Inge Lise Pedersen: Jeg tror, jeres bestyrelse kan beslutte det, men snak med vores folk om det. Når vi taler om betaling for deltagelse i årsmøder og kurser, er det tumpet, at vi sender beløbene frem og tilbage. Alle skal bidrage over kontingentet. Det vil nok også øge engagementet. Bestyrelsen skal tænke sig om igen, inden de overhovedet rører ved kontingentet. LO har på 10 år mistet en kvart mio. medlemmer på grund af kontingentstørrelsen. Undersøgelser viser, at folk ikke kan se, hvad de får for pengene i LO. Der har været små pip i provstierne om, hvem der bruger pengene. Så tænk jer om. Vi taler om gratis kurser, men det er de jo ikke, for de kommer fra samme cigarkasse. At nogle melder sig ud af LO, handler ikke kun om økonomi. Vi mangler en solidaritet med hinanden. Det er bedre at styrke en samlet Landsforening. Hvis nogen ikke vil benytte sig af tilbuddet, er det bare synd for dem. Der er en rationalisering i at samle kontingentet. Men jeg vil gerne kunne gennemskue tingene i regnskabet, så jeg vil gerne have en regning på årsmødet. Vi ønsker at beholde kontingentberegningen. Vi vil ikke sættes under administration. Vi har en aktiv forening, og det vil vi blive ved med. Pil ikke ved kontingentet. Vi skal have kontingentet hjem til distriktsforeningen og så betale Landsforeningen for de ydelser, vi får. Det har jeg det fint med. Forberedelsen af menighedsrådsvalget i 2012 Jesper Moll orienterede om Landsforeningens forberedelser til menighedsrådsvalget i Det anslås, at der ved valget sker en udskiftning af omkring menighedsrådsmedlemmer. Der bliver konkurrence om at skaffe kandidater til valget, samtidig med, at der er en udbredt opfattelse af, at menighedsrådenes opgaver er blevet stadig mere komplekse. Landsforeningens medlemstilbud i forbindelse med valget vil dreje sig om rådgivning, valgkurser og kampagner. Der vil blive lagt vægt på kampagner, der skal støtte det lokale arbejde med at finde kandidater til valget. Foreningen vil derfor danne et korps af

7 valgambassadører, der får til opgave at engagere de lokale kræfter. Landsforeningen vil i samarbejde med LFK udbyde 30 valgkurser, der er målrettet de menighedsråd, der har aftalevalg, og derudover 3 kurser, der målrettes de menighedsråd, der skal holde afstemningsvalg. Endelig udbyder Landsforeningen kurser specielt for de menighedsråd, der deltager i forsøg med nye valgmetoder. Landsforeningens arbejde med menighedsrådsvalget sker i samarbejde med kirkeministeren og en række forskellige folkekirkelige organisationer. Fra debatten om oplægget: Når der er bekymring for valget næste år, skal vi fortælle om, hvad grunden er. Trælse regnskabssystemer, dødssyge beslutningsprocesser osv. Folk gider ikke mere. Vi har meldt os til forsøgsordningen. Redaktøren får noget i næste uge, så I andre også kan læse om det. Vi har lavet stillingsopslag, hvor vi søger nye menighedsrådsmedlemmer. Mangler der ikke et kursus for menighedsrådsmedlemmer, man gerne vil have til at blive siddende de næste 4 år? Og hvis vi byder folk indenfor, skal vi give dem plads og rum og ikke køre med, hvad man plejer at gøre, for det skræmmer. Hvordan bliver kampagnen? Forhåbentlig ikke en plakat med præsten med næsen, for han skræmmer mange væk. Jesper Moll: Præsten med den røde næse bliver det ikke. Men hvad det bliver, ved jeg ikke endnu. Men måske noget der er en smule kontroversielt. Vi skal træde godt til, hvis vi høres og ses i det inferno af støj, vi skal konkurrere med. 7 Det er positivt at kunne udveksle synspunkter på midtvejsmødet. Distriktsforeningerne er mellemled mellem Landsforeningen og menighedsrådene, og derved er vi jo nøglepersoner. Tit er foreningens formand den, der tegner biksen. Men vi andre skal også sørge for at være positive og ikke klynke, for så får vi ingen til at melde sig. Sørg for, at økonomitingene bliver løst. Rollefordelingen løser også noget, og så kan menighedsrådene fremover koncentrere sig om liv og vækst. Vi har taget et tungt læs i den nuværende periode, og vi må være ovre det værste. Vær positive. Tak for et godt møde i dag. Nu skal vi have nogle unge mennesker ind i rådene. Konfirmandforældre er aktive. Det samme gælder FDF- og spejderforældre. Det hele handler ikke om regnskaber, men om så mange andre gode ting. Jeg håber også, at der kommer unge mennesker ind. Jeg tror, det er vigtigt, at især formændene kommer på kursus, for vi skal give de nye plads og rum og ikke møde dem med, hvordan vi plejer at gøre det gennem de sidste 16 år. Så kommer de unge måske ikke, eller også bliver de kun for en periode. Find også nogle i den tredje alder. Lad det også være en kompetence, vi bruger. Hvis folk har passet et ansvarsfuldt job, må de også kunne klare dette her. Det er utrolig svært at få unge til at deltage i bestyrelsesarbejde, uanset hvilket organisation det drejer sig om. Det er for langt og sejt et træk for de unge. De foretrækker at arrangere en lejr eller noget andet, hvor de lægger et arbejde i det, og så slutter det. Og efterlønsordningen gør også, at folk nu bliver ældre, når de går på efterløn. Hvis man har ambitioner, skal hjemmefronten være med, så baglandet er i orden. Ellers går det ikke. Dåbsattesten siger ikke noget om alder. Der er også unge, der er sløve. Vis selv lidt begejstring, så de kan se, at det er godt at være med. Vi har masser af unge, men de er teologistuderende. Og de forsvinder efter de 4 år. Plejer ligger for øvrigt begravet på Søren Frichs Vej i Århus. Inge Lise Pedersen: Lad det være slutbemærkningen, at vi har et ansvar for ikke at bruge plejer.

8 Aktuel orientering Lad os afskaffe præstegårdene. Det koster højst forskelligt at købe ejendom i Vestjylland og i Risskov. Inge Lise Pedersen: Vi skal i så fald lige regne ud, hvad det koster at oprette kontorer til præsterne, når de ikke har kontor i deres bolig. 8 Per Stig udpegede vores formand til et udvalg om kirker, der bliver taget ud af brug. Hvordan går det? Inge Lise Pedersen: Der er kun holdt et møde indtil nu. Det handler om retsgrundlaget for fredningsbestemmelser osv. for kirker, der bliver taget ud af brug, og det er komplekst. På landet er 9 ud af 10 kirker middelalderkirker, og tages de ud af brug, bliver de automatisk fredet, og ejeren (folkekirken) har en vedligeholdelsespligt. Man slipper altså ikke for at betale til kirken, hvis man mener, man ejer den. I 99% af tilfældene egner bygningen sig ikke til andre formål, og grunden til at tage kirken ud af brug er netop ofte, at der ikke bor ret mennesker omkring den, og så er der ikke nogen andre behov at dække. Kirker i storbyer er en anden kategori. De ligger ikke på en kirkegård, er ofte 100 år eller yngre, og de kan bruges til andre formål. Og så kan de ofte bygges om. Situationen er altså meget forskellig. Visse embedsmænd og eksperter skal nu samle regelværk og oplysninger om, hvad vi kan lære af andre lande i den sammenhæng. Der er forvirring om, hvornår det hedder distriktsforeninger, og hvornår det hedder menighedsrådsforeninger. Inge Lise Pedersen: De lokale menighedsråd er sluttet sammen i distriktsforeninger (det kalder vi dem i Landsforeningen), og disse er sluttet sammen i Landsforeningen. Jeg er også kirkeværge. Hvad vil Landsforeningen gøre for at orientere menighedsrådene om drift af kirkegården? Det er en stor mundfuld ved siden af de andre opgaver, vi har. Inge Lise Pedersen: Der er en kursusdag hvert forår, næste gang den 14. marts 2012, som Landsforeningen arrangerer i samarbejde med Skov og Landskab. Temaet til foråret er, at flere og flere får asken strøet ud over hav, og derfor bliver der mere og mere plads tilovers på kirkegården, og hvordan får vi det holdt? Og der er også kurser på Løgumkloster Højskole om kirkegårde. Distriktsforeninger eller menighedsrådsforeninger? Vi bør måske overveje at finde en fælles betegnelse af hensyn til den måde, vi orienterer menighedsrådene på, så de får en fornemmelse af, hvad det er. Vi har haft en konsulent fra Landsforeningen til at holde et netværkskursus for kirkeværger. Det er en af vore største kursussuccesser. Udbyd et kursus for de mennesker, der skal se på alle vore ansøgninger. Vi skal bygge præstegården om, og miljøterroristerne kom så og forlangte et rør til frøerne. Vi skulle have jordvarme, hvor vi skal betale en opgravning af en hel park, hvorefter vi ikke må få jordvarme, fordi der blev fundet stolpehuller, så nu skal området fredes. Det er håbløst. Har vi skrevet en langtidskontrakt med Løgumkloster Højskole? Der er langt for dem på Bornholm. Og til Jesper Moll: Det haster virkelig med kampagnen. Vi er i fuld gang allerede. Inge Lise Pedersen: Der er ikke indgået nogen langtidskontrakt med Løgumkloster Højskole. Formanden rundede midtvejsmødet af med en tak for livlig debat og aktiv deltagelse. Referat: Elin Humlum