Appendiks til udkast til Strategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativer.

Transkript

1 NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: Sagsnr.: 15/15499 Dokumentnr.: 67230/16 Appendiks til udkast til Strategi for den fysiske vandløbsforvaltning og revision af vandløbsregulativer. Forskellige faktuelle oplysninger, opdateringer og ordforklaringer. Appendiks indeholder en række afsnit, der kort søger at forklare / afklare en række begreber, der enten er brugt i notatet Strategi for den fysiske vandløbsforvaltning eller gode at have som baggrundsviden. Det anbefales at læse hele appendiks. For nogle læsere vil oplysningerne være kendte - for andre ikke. Indhold af appendiks: 1 Lovgivning vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og miljømålsloven 2 Vandløbsregulativer 2.1 Hvad er et vandløbsregulativ 2.2 Vandløbsopmåling 2.3 Vandløbsregulativtyper 2.4 Kort over offentlige og private vandløb 2.5 Skema med oversigt over offentlige vandløb og regulativer 3 (hvad er) Et vandløbssystem 4 (hvad er) Et vandopland 5 Vandføring og klimaændringer 6 (om) Vandets strømning fald, ruhed, turbulens, størrelse, store og små afstrømninger. 7 Det uforstyrrede vandløb og blødbundsvandløb. 8 Vandløbenes fysiske udformning 8.1 Vandløbenes dimensioner 8.2 Sætninger 9 Vandløb og vegetation 10 Vandløbsvedligeholdelse 10.1 Om Ålborg modellen Oprensning 10.3 Vandspejl og drænudløb.

2 11 Vandplaner og vandmiljø 12 Vandløbsrestaurering 12.1 Sandfang 12.2 Dræn og sandfang 13 Helhedsorienteret vandløbsforvaltning 14 Litteratur 1) Lovgivning Nedenfor er angivet de mest centrale love, der med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger, er af betydning for den fysiske forvaltning af vandløb. 1.1) Vandløbsloven Kommunen er jfr. vandløbslovens 7 vandløbsmyndighed. D.v.s., at kommunen har det overordnede ansvar for forvaltningen af vandløbenes (og søernes) fysiske tilstand. Vandløbslovens formål lægger rammerne for forvaltningen. Vandløbsloven kapitel 1: 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk.2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Loven giver en række rammer for rettigheder (eks. dræningsretten og sejlads) og begrænsninger (eks. fysiske anlæg og rådighedsbegrænsninger) for bredejerne og andre brugere af vandløbene. Vandløbsloven opdeler vandløb i offentlige og private vandløb. Opdelingen har intet at gøre med hvem der ejer de pågældende vandløb (det gør bredejerne), men handler om hvem der har vedligeholdelsesforpligtigelsen. Før 1963 påhvilede de bredejerne at vedligeholde vandløbene og afholde udgifterne hertil. Ved lovændring i 1963 overtog amter (amtsvandløbene) og kommunerne (kommunevandløbene) vedligeholdelsen af offentlige vandløb og afholder udgifterne hertil. Vandløbsloven foreskriver, at der skal laves vandløbsregulativer for offentlige vandløb. 1.2) Naturbeskyttelsesloven indeholder tillige en række bestemmelser i forhold til udpegede vandløbs fysiske forvaltning. 1.3) Lov om Miljømål og lov om Vandplanlægning fastlægger miljømålene for vandløbene. 2

3 2) Vandløbsregulativer: 2.1) Hvad er et vandløbsregulativ? Et regulativ er et dokument som vandløbsmyndigheden skal udarbejde for hvert af de offentlige vandløb. Regulativerne er sammen med vandløbslovens øvrige bestemmelser grundlaget for administration og vedligeholdelse af de enkelte offentlige vandløb. Et regulativ er et dokument hvor rettigheder og forpligtigelser for myndighed og bredejerne er beskrevet. Regulativet skal jfr. vandløbsloven indeholde bestemmelser om: - Vandløbets skikkelse eller vandføringsevne - Vandløbet vedligeholdelse - Ændringer i retten til sejlads - Restaureringsforanstaltninger - Beslutning om friholdelse af arealer langs vandløb I forhold til skikkelse eller vandføringsevne så skal tilstanden ikke nødvendigvis foreligge hver dag året rundt, men være til stede ved nærmere fastsatte terminer. Et regulativ fastlægger en vandføringsevne, der sikrer afvandingen ved normale nedbørsforhold. Regulativet er ikke en garanti mod oversvømmelser. Et vandløbsregulativ er ikke statisk. Så mellem to revisioner kan en række afgørelser ændre på f.eks. vandløbets fysiske forløb. Et regulativ består derfor af det senest godkendte regulativ suppleret med senere tilkomne afgørelser. 2.2) Vandløbsopmåling: I forbindelse med en regulativrevision vil der normalt være foretaget en opmåling af vandløbet for at opdatere de fysiske vandløbsdata. Der har de senere år været en række diskussioner om målemetoder. Der er aftalt en fælles standard / guidelines for vandløbsopmåling (nov. 2013) mellem en række sjællandske kommuner, en række rådgivere og en række landboforeninger. 2.3) Vandløbsregulativ typer: Lovgivningen angiver, at man i et regulativ kan beskrive og vedligeholde et vandløb ved at angive en skikkelse (skikkelsesregulativ) eller en vandføringsevne (Q/H regulativ). Skikkelsesregulativ: Vandløbet beskrives geometrisk med bundbredde, skråningsanlæg, længdeprofil m.v. Vedligeholdelsen (grødeskæring) sker ved nærmere fastsatte terminer typisk en til to gange årligt. Q/H regulativ: Her beskrives vandløbets vandføringsevne (Q) i forhold til en vandspejlshøjde (H). Vedligeholdelsen (grødeskæring) er behovsbestemt. Behovet angives ved at udarbejde en Q/H kurve. En sammenhæng mellem vandføring og vandspejlshøjde. Ved bestemte vandføringer må vandspejlshøjden ikke overstige et nærmere fastsat niveau (kote). Når det sker udløses en vedligeholdelse. En variant af Q/H regulativet er A/H regulativet. Her angives et vandløbsareal der skal 3

4 være til stede under en nærmere fastsat vandspejlskote. Skikkelsesregulativet har traditionelt været benyttet til vandløb med lille fald (ofte stærkt regulerede vandløb) og Q/H regulativet til vandløb med større fald (mere naturlige vandløb). A/H regulativerne er udbredte, da de tilgodeser de intentioner, der er med Q/H regulativerne, men er mindre komplicerede at administrere. A/H regulativer har været godkendt af Natur og Miljøklagenævnet. En vurdering fra ombudsmanden tilsiger dog, at de næppe er i overensstemmelse med vandløbslovens bogstav. Så fremadrettet er de måske ikke en mulighed. Hulemose Søen i Nyråd - vandparkering og rekreation 4

5 2.4) Offentlige og private vandløb i Vordingborg Kommune: 5

6 2.5) Offentlige vandløb og regulativer i Vordingborg Kommune Gl. Kommune Vandløbsnavn Revideret Angivet ny revisionsdato Langebæk Krumbæk 1997 vandløbsmyndigheden finder behov Præstemarksvandløbet 1997 vandløbsmyndigheden finder behov Madevandløbet 1997 vandløbsmyndigheden finder behov Øster Egesborg vandløbet, Hestetoftevandløbet 1997 vandløbsmyndigheden finder behov Stenshavsbæk 1997 vandløbsmyndigheden finder behov Sandvig A B - C 1997 vandløbsmyndigheden finder behov Mern å Tubæk å Risby å, Sølodsgrøften/Sørenden Skvatten, Hastrup å 1999 Ved væsentlige ændringer Vasebækken Ambæk Rosager Bæk minus regulativ * Landsledgrøft 1999 Efter behov Ulvshalebækken 1999 Efter behov Dammevandløbet 1999 Efter behov Gammelsø-Maglemose Kanal 1999 Efter behov Præstegårdsgrøften 1999 Efter behov Sømosebæk/Borre Kanal 1999 Efter behov Askeby Landkanal Snertinge, Svinninge og Sværdborg vandløb Øager og Stolebjerg vandløb Rosenfeldt Landkanal, Præstegårdsgrøften og Ellergrøften Ellerenden Vintersbølle Bæk, Fladbæk, Kulsøen minus regulativ* Næs Å, Ørslev Fragekanal, Rismosekanalen Rismosekanalen Køng mose kun vedtægter Præstø Møn Vordingborg *Der foreligger vedligeholdelsesforskrifter. 3) Et vandløbssystem. Et vandløb med tilløb. Man kan selv definere, hvad et vandløbssystem omfatter, men typisk vil det være vandløbene (og søerne), der afvander et vandopland og ender med at løbe ud i havet. Et vandløbssystem vil typisk indeholde både private og offentlige vandløb. Øverst i systemet vil vandløbene være private og nederst i systemet vil de være offentlige. Der har gennem tiderne dog været meget forskellig praksis for i hvilket omfang vandløb er blevet optaget som offentlige vandløb. Oftest har det afspejlet afvandingsinteressen, men også nogle lov / administrative forhold har medført, at vandløbene er blevet offentlige. Der må ikke ligge private vandløb nedstrøms offentlige vandløb. 6

7 4) Et vandopland: Et vandopland betegner det geografiske område et vandløb afvander. Større vandløb vil typisk have en række tilløb, der har hvert sit delopland. Tilsammen vil deloplandene og hovedvandløbets opland udgøre vandoplandet. 5) Vandføring og klimaændringer: Der er store forskelle på vinter og sommervandføringen. Denne forskel er større på øerne og dele af Østjylland. Den fremherskende geologi og de forskellige nedbørsregimer (årsnedbøren er større i Jylland), betyder, at de jyske vandløb er prægede af grundvandsfødning, mens øernes vandløb er prægede af overfladeafstrømning. De jyske vandløb har en relativt lille forskel på sommer og vintervandføringen, hvorimod der er meget stor forskel på vinter og sommervandføringen i de sjællandske vandløb. Klimaændringerne har medført, at vi fremover kan forvente mere nedbør om vinteren og længere tørkeperioder i sommerhalvåret. Og den nedbør, der kommer om sommeren, vil komme i mere koncentrerede nedbørshændelser. Både for lidt og for meget vand vil udfordre måden vandløbene skal vedligeholdes på. Forsinkelse / nedsparring af regnvand ved Nyråd. Indgår i rekreativt område. 6) Vandets strømning: Vandets strømning styres af tyngdekraften. Vand løber nedad. Vandhastigheden påvirkes af en række forskellige parametre. Vandløbet fald: Jo større fald et vandløb har desto større en vandhastighed. Kommunens vandløb indeholder både strækninger med godt fald (> / 00) og strækninger med ringere fald. Som udgangspunkt så har større vandløb et fald på 0,12 4 0/00, mindre vandløb ofte fra 1 2 0/00 og opefter, grøfter / 00. Vandløbets ruhed: Vandhastigheden påvirkes af den gnidningsmodstand fra forskellige fysiske elementer. Eksempler herpå er større sten, vandplanter og bygværker. Men vandløbets størrelse har også indflydelse på ruheden. Jo mindre vandløbsperimeteren (omkreds) er relativt til det vandførende areal, desto mindre er ruheden. Ruheden udtrykkes normalt ved manningtallet. Turbulens: Fald og hård vandløbsbund med sten/grus vil skabe omrøring i vandet (turbulens). Turbulensen er gavnlig for geniltningen af vandet og dermed afgørende for stofomsætningen og livet i vandløbene som sådan. 7

8 Vandløbets størrelse: Store vandløb kan alt andet lige føre relativt mere vand end små vandløb. De største vandhastigheder opnås i midten af vandløbet. Ved indsnævring på kortere udstrækninger, vil vandløbshastigheden typisk øges her, uden der sker vandspejlshævninger. Store og små afstrømninger: Set over året vil der løbe væsentligt mere vand i vandløbene om vinteren end om sommeren. Der vil ske materialeomlejring eller materialevandring om vinteren. Det sker også i naturlige vandløb og vil rense vandløbsbunden for aflejret materiale. Dog kan usædvanlige store nedbørshændelser (skybrud eller koblede nedbørshændelser) give store sommer afstrømninger. Store afstrømningshændelser er især i sommerhalvåret uheldige, da de kan give anledning til oversvømmelser. Der sker erosion, der medfører skred/aflejring af materialer, og vandmiljøet ødelægges fysisk. En udjævning (amplitude/ dæmpning) af afstrømningen er derfor gavnligt. Dette kan eksempelvis ske ved vandforsinkelse eller vandparkering (se afsnit herom). Små afstrømninger er lige så skadelige for vandmiljø og afstrømningsevne. Dels vil der opstå perioder med ringe iltforhold i vandløbene og dels vil vandstandsende stivstråede vandplanter fra kanter eller bund få forbedrede vækstforhold. En udjævning af afstrømningen vil generelt være gavnlig. 7) Det uforstyrrede vandløbssystem og blødbundsvandløb: Vandløb vil dannes, hvor vandet strømmer ud fra en kilde (trykvand) eller løber til fra omgivelserne. Vandet vil naturligt samles i lavninger. Når vandspejlet overstiger kanten i lavningen terræn hælder mere end 0,1 0,2 0/00 - vil det løbe frem mod næste lavning der er dannet et vandløb. Vandløbet løber overfladenært og samspiller med omgivelserne. Ved en meget lang tidshorisont kan der dannes en ådal. Ved normale afstrømningshændelser sker afstrømningen i vandløbet og ved større hændelser tages ådalen i brug. Lavningerne vil udgøre en sø, et vådområde eller en mose. Altså: Vandet løber fra vandsamling til vandsamling, indtil det når havet. I forbindelse med ønsket om at tørlægge vådområder til brug for dyrkning, har man gravet gennem vådområder og sænket den naturlige overløbskant. Faldet i vandløbet er hermed blevet reduceret, og de aflejringer, der tidligere blev ført med til den næste lavning eller afsat på de vandløbsnære arealer, bliver nu i vandløbet. Der er dannet et blødbundsvandløb. (se illustration på næste side) En del vandløb omdannes p.g.a. de anvendte vedligeholdelsesmetoder til blødbundsvandløb. Der er gravet (oprenset) i den faste bund, der er vækstmedie for de egentlige vandløbsplanter. Ofte sker dette mellem bygværker. Faldet styres af de højeste tærskler i vandløbet. Ved at grave dybere end faldlinjen omskabes den faste bund til blødbund. Den bløde bund er vækstmedie for sumpplanterne. D.v.s., at man øger den vandstandsende effekt modsat den hensigt, der er med vedligeholdelsen. 8

9 Figur af Bent Lauge Madsen. 8) Vandløbenes fysiske udformning: De fleste vandløb er i større eller mindre omfang regulerede. Enkelte vandløb eller vandløbsstrækninger er uregulerede (naturvandløb). Vandløbsreguleringerne er primært sket for at øge vandafledningen fra et område. Enten for at forbedre afvandingen på eksisterende arealer eller for at indvinde nyt land til dyrkning eller evt. til andre formål. En lokal regulering kan i flere tilfælde være gennemført for at afvande arealer, der ligger opstrøms den regulerede strækning. Man har ved reguleringen sigtet efter en dræningsdybde på de afvandede arealer på cm. Et naturligt vandløb vil danne mæandere (danne slyngninger). Det er naturens måde, at dæmpe vandhastigheden og dermed reducere erosionen og sedimenttransporten til et minimum. I forbindelse med afvandingsprojekter har udretning af vandløbet været praksis. Det betyder, at faldet afvikles over kortere strækning. Det medfører øget erosion. For at modvirke denne har man gjort faldet mindre og afviklet faldet (udløst energien) i nogle indbyggede styrt. Vandløbet vil afhængigt af faldet modarbejde udretningen. Der sker erosion. Brinksikring og oprensning har været midlet til at fastholde det udrettede profil. 8.1) Vandløbenes dimensioner: Vandløbsreguleringerne er som hovedregel gennemført på baggrund af et godkendt projekt. Man har traditionelt ved dimensioneringen af vandløbene taget udgangspunkt i, at vandløbet har skullet kunne føre, hvad der svarer til 1l/sek./ha i et grødefrit vandløb (vintertilstand). Statistisk svarende til en ti års hændelse. Enkelte ældre reguleringer er dimensioneret ud fra en vandføringsevne på 0,6 l/sek./ha. Man har med andre ord vurderet, at nedbørshændelser, der medfører større vandføringer end 1 l/sek./ha ikke altid har kunnet føres i vandløbene. Altså at der på udsatte lavtliggende strækninger kan opstå oversvømmelser. 9

10 Risiko, ulempe og økonomi (vedligehold og udbyttetab) har indgået som parametre i projekterne. De, der har haft nytte af reguleringen, har skullet betale (vandløbslovens almindelige principper). Der har i perioder været tale om, at der har kunnet søges om offentligt tilskud til nogle af foranstaltningerne. Da vandløbene er dimensionerede til at føre maksimalt 1 l/sek./ha, er det afgørende, at tilførsler fra urbaniserede områder, spildevandsanlæg, veje og større anlæg/bygninger i det åbne land ikke overstiger dette niveau. Altså at der sker en nedsparring af vandtilførslen til maks. 1 l/sek./ha. Da grundlaget for vandløbsdimensioneringen er det grødefri vintervandløb, er en større nedsparring anbefalelsesværdig. Danske Vandløb anbefaler en nedsparring til 0,5 l/sek./ha. (Eller en kapacitetsudvidelse af vandløbene). 8.2) Sætninger: En del reguleringsprojekter eller landvindingstiltag har omfattet afvanding af tørv dominerede arealer (moser, enge el. lign.) Når vandspejlet sænkes kommer tørven i forbindelse med luftens ilt. Derved nedbrydes tørvelaget over tid. Omsat tørv fylder mindre end uomsat tørv. Resultatet er at arealet sætter sig (bliver lavere). Dræningsdybden fra jordoverfladen til grundvandsspejlet / vandløbets vandspejl bliver mindre. Arealerne vil derfor ikke have den samme dyrkningsværdi, som det oprindeligt var tænkt. Det kan være særdeles vanskeligt at tilgodese alle disse arealer i den fremtidige afvanding. Yderligere sænkning af vandspejl (om muligt) vil blot udskyde problemet med nogle år. Det bør derfor overvejes i hvor høj grad arealerne kan indgå i vådområdeprojekter, naturgenopretning og/eller som vandparkeringsarealer. 9) Vandløb og vegetation: Vandløbsvegetationen er ligesom anden plantevegetation afhængig af lys, temperatur, substrat, næringsforhold og fysisk påvirkning. I naturlige vandløb med fast bundsubstrat vil der være vandløbsplanter centralt i vandløbet og i et vist omfang sumpplanter lang bredderne. De egentlige vandløbsplanter kan tåle en relativt hård fysisk strømningspåvirkning, mens sumpplanterne er knyttet til blød bund og mere beherskede vandhastigheder. Vandløb med stor vandhastighed vil derfor præges af vandløbsplanter, mens vandløb med ringe vandhastighed og blød bund vil præges af sumpplanter. De egentlige vandløbsplanter vil lægge sig ned, når vandhastigheden stiger. Sumpplanterne er derimod kendetegnet ved at være stive og opretstående. Vandløbsplanterne har derfor kun ringe indflydelse på afstrømningen, hvorimod sumpplanterne bremser afstrømningen. I forhold til at sikre afstrømningen er det derfor en fordel at vandløbsvegetationen præges af vandløbsplanter. En vegetationsfri strømrende kan derfor etableres ved at sikre, at der er en konstant høj vandhastighed. Beskygning af vandløbene kan dæmpe eller helt forhindre opvækst af vandplanter. Dette ses tydeligst på skovstrækninger. Træer er desuden generelt med til at stabiliserer vandløbsbrinker og dæmpe vandløbstemperaturen (koldt vand indeholder mere ilt). 10

11 Beskygning fra kantvegetationen: Set ovenfra ser vandløbet lukket ud - i praksis det vandførende profil (grøde)frit Samme dag, samme vandløb (Øager) med samme fald, strækninger uden og med træer Hestofte vandløbet uden og med træer. 11

12 10) Vandløbsvedligeholdelse: Vandløbsvedligeholdelsen har til formål at ophæve vandløbsvegetationens vandbremsende effekt. Traditionelt har man fjernet al vegetationen 1 2 (3) gange årligt. I forsommeren og om efteråret (for at gøre vandløbet klar til vinterafstrømningen). Den valgte metode sikre kortvarigt en stor afvandingsevne men en tidsbegrænset afvandingsikkerhed (vandløbet gror til igen i hele profilet). Metoden fremmer opvækst af monokultur af konkurrencestærke planter som pindsvineknop, der på grund af deres vækstform virker vandstandsende. Aflejringer, der begrænser det vandførende profil, er blevet fjernet i efteråret / vinter. I vandløb med fald kan man tilpasse det vandførende profil (dobbeltprofil el. brinkfødder eller ved selektiv grødeslåning af sumpplanterne) til den fremherskende sommervandføring. Det vil kunne opretholde et selvrensende vandløbsprofil præget af vandløbsplanter. Der opstår derfor en konstant god afvandingssikkerhed. Vandløbet kan ikke føre så meget vand som lige efter en total grødeslåning. Men over en lang periode vil vandløbet kunne føre betydeligt mere vand end det traditionelt vedligeholdte vandløb, hvor hele vandløbsprofilet gror til frem mod næste grødeslåning. Tubæk Å. Venstre billede viser opstart af manuel strømrendeslåning efter mange års maskinslåning i fuld bundbredde. Billedet til højre viser resultatet. Efter nogle år er der skabt en mere permanent selvrensende strømrende. Der er opstået en større afstrømningssikkerhed. ( Ålborg modellens grundprincip). 10.1) Om Ålborg modellen: Flere har omtalt Ålborg modellen som et forbillede for vedligeholdelse, der tilfredsstiller både afvanding og miljø. Citat fra mødeprotokollen fra møde i Ålborg Kommunes Miljø- og Energiudvalg d. 2. april Ålborg modellen gør op med flere dogmer om vandløbsvedligeholdelse, både hvad angår afvanding og miljø. Modellen går kort fortalt ud på at skære bugtede, smalle strømrender hårdt til bunden med hyppige og hurtige afviklede skæringer. Derved fås en 12

13 højere vandhastighed, som flytter mudder og sand og på den rentskyllede bund dukker smågrus, sten og dødt træ frem. De ændrede fysiske forhold og vandhastigheden favoriserer de ægte vandplanter, som naturligt giver mindre modstand end sumpplanter. Oven i dette forbedres iltforholdene og livsbetingelserne, så det begynder at ligne god, økologisk tilstand. Effekten af grødeskæringen varer længere, og vi har indtil nu undgået store sommeroversvømmelser. Citat slut. Ålborg Metodens effekter og mål, er præcis de samme som vi arbejder efter i Vordingborg Kommune (se billeder fra Tubæk Å ovenfor). Ålborgvandløbene er typisk større vandløb med mindre faldforhold. Den uredigerede Ålborg model kan muligvis overføres til nogle få af vores større pumpelagsstrækninger. Men fordi vores vandløb generelt er langt mindre og har langt større udsving i vandføringen, vil vi her skulle bruge/supplere med andre tiltag for at opnå samme effekt. Det vil sige, at vi i varierende grad er nød til at kombinere virkemidlerne skyggende træer/vegetation, ændrede profiler, dobbeltprofiler, brinkfødder og selektiv grødeskæring. Billeder fra Ålborg Kommune Langebæk Møllebæk. Fjernelse af grenspærringer har stor effekt både i forhold til afstrømning og faunapassage. Nedenstående billeder er et eksempel herpå. Grenspærring Fjernet spærring Langebæk Møllebæk - grenspærring 13

14 10.2) Oprensning: Oprensning har tidligere været betegnelsen for al vandløbsvedligeholdelse. Nu er det primært betegnelse for fjernelse af aflejret materiale i vandløbene. Da, der tidligere især har været brugt maskiner til alle former for vedligeholdelse og ofte med brug af uegnet materiel, har man overdimensioneret vandløbene i forhold til det reguleringsprojekt, der har ligget til grund for reguleringen og det gældende regulativ. Mange vandløb er derfor både blevet for brede og for dybe. Overuddybning mellem overkørsler er hyppige. Der kan have været tale om blødbundsvandløb, men der er også sket (ulovlig) fjernelse af fast bund (sten/grus). Den ny vandløbsbund er blevet såbed for stivstrået sumpvegetation, der er stærkt vandstandsende (se afsnit og vandløb og vegetation). Der bør derfor kun ske oprensning til regulativmæssig bund, eller der kan retableres en fast bund, eller der kan etableres sandfang (se afsnit om sandfang). 10.3) Vandspejl og drænudløb Vandspejlet svinger naturligt over året i takt med nedbørsforholdene. Vandspejlet vil generelt være højere om vinteren end om sommeren. Det betyder, at med mindre drænene er anlagt med udmunding tæt på vandløbsbunden (den regulativmæssige bundkote), så vil de i de fleste perioder være over vandspejl om sommeren. Ved større nedbørshændelser vil drænene i en periode munde ud under vandspejl, indtil vandspejlet igen er faldet til normalt baggrundsniveau. I vinterperioden med større afstrømning, kan drænene i længere perioder munde ud under vandspejlsniveau. Vanddækningsperioden er størst i vandløb med lille fald. Her er muligheden for tilsanding af lavt udmundende dræn også størst. 11) Vandplaner og vandløbsmiljø: Vandløbene skal opfylde flere formål. Der skal både sikres afvanding og sikres et miljømæssigt godt vandmiljø. Målsætningen for det enkelte vandløb fremgår af vandplanerne. Vandplanerne skal tilgodese de tre hovedpinde, der er nævnt under afsnittet nedenfor det gode vandløbsmiljø. Vandplanerne indeholder andre overfladevand tiltag. I forhold til søer kan der være krav om reduktion i næringsstofbelastningen, og der er en særlig indsats med at etablere vådområder til kvælstofreduktion. 11.1) Det gode vandløbsmiljø: For at sikre et alsidigt dyre - og planteliv er der tre afgørende forhold, der skal være til stede: Der skal være vand nok (vandføring) Der skal være rent vand Der skal være en god vandløbsfysik Der er investeret kraftigt i de to første pinde (vandindvinding, spildevandsrensning m.v.). Det, der for alvor mangler for at opnå det gode vandmiljø, er den gode vandløbsfysik. Det er også den billigste del af den samlede løsning. Men mangler denne del, opnås der ikke et godt vandløbsmiljø. 14

15 12) Vandløbsrestaurering: Vandløbsvedligeholdelsen spiller en rolle i forhold til vandløbenes fysiske tilstand. Ændring i vedligeholdelsen er ikke altid tilstrækkeligt til at sikre en tilstrækkelig god vandløbsfysik. Vandløbsrestaurering handler ligesom god vedligeholdelse om at arbejde med vandløbets naturlige processer - ikke imod. I denne situation kan der laves ændringer gående fra plantning af træer til egentlig fysisk restaurering af vandløbene. Eksempler på vandløbsrestaurering er etablering af dobbeltprofil, udlægning af sten og grus, åbning af rørlagte strækninger, gensnoning af vandløbene og fjernelse af faunaspærringer. En vandløbsrestaurering kan i flere situationer både være fremmende for miljøtilstanden og afvandingssikkerheden. Billedserie fra Langebæk Møllebæk: 1) Forløb inden restaurering 2) Restaureret til dobbeltprofil 3) Fuldt dobbeltprofil ved store regnhændelser. 4) Det gode vandløb er tilbage, når afstrømningen aftager Omlægning af overkørsel Åbning af vandløb 15

16 12.1) Sandfang: De regulerede vandløb er ustabile, da de naturlige processer modarbejdes. Det betyder, at der kommer materiale vandringer som følge af brinkerosion. Plantesammensætningen på brinkerne har en betydning. På brinker med Rød Hestehov som dominerende art, vil brinkerne fremstå vegetationsfri om vinteren, hvilken medfører at der sker udvaskning af jord og sand til vandløbene. Forkert (gravning i brinker) vedligeholdelse har samme effekt. Der kommer desuden materiale til vandløbene fra dræn og det omgivende terræn. Endeligt vil omlægninger, reguleringer og restaureringer i en periode efter tiltagene give forøget materiale vandring indtil vandløbene igen er blevet stabile. Materialetilførslen og materialevandringen er til skade for både vandafledningen og vandløbsmiljøet. Det vandrende materiale giver et ustabilt vandmiljø og materialet lægger sig på vandløbsstrækninger med lav vandhastighed. Der sker en hævning af vandløbsbunden. Traditionelt har årlige oprensninger fjernet det ophobede materiale. Der kan blive tale om lange strækninger. En bedre metode er at skabe et selvrensende vandløb og / eller fremprovokere det transporterede materiale til at lægge sig på forudbestemte strækninger. Der laves et sandfang ved på en kortere strækning at gøre vandløbet bredere og / eller dybere. Herved sænkes vandhastigheden og materialet aflejres. Sandfanget kan så tømmes efter behov. 12.2) Dræn og sandfang: Meget af materialet, der er til gene for vandafledningen og skader vandmiljøet, kommer fra dræn eller ved gennemskylning af dræn. Denne tilstrømning vil kunne begrænses væsentligt, hvis større dræn (hoveddræn) forsynes med et åbent sandfang eller en rensebrønd inden drænvandet tilledes vandløbene. 13) Helhedsorienteret vandløbsforvaltning: Indsatsen for vandløb, søer og vådområder kan sammentænkes med interesserne knyttet til vandafledning og vandløbskvalitet. De foranstående afsnit opsamler mange af de problemstillinger og interesser, der er knyttet til forvaltningen af vandløbene. Ved en helhedsorienteret indsats ser man på de synergier, der kan opstå, når man tilgodeser de mange interesser. Eksempelvis: Vandplanskrav herunder vådområder, afledning af vand fra dyrkede arealer, afledning af spildevand/regnvand/vejvand, konsekvenserne af klimaændringernes påvirkning af nedbørsforholdene, naturbeskyttelse og rekreation. De forskellige interesser og løsninger kan vægtes mod hinanden og de bedst mulige løsninger vælges og gennemføres. Kan mulige løsninger kobles til lodsejerinteresser vil denne type løsninger alt andet lige vægte højt i den samlede løsningsportefølje. Der er mange aktører i forbindelse med vandløbsforvaltningen. F. eks. Forsyningsselskabernes aktiviteter (udledning af renset spildevand /regnevand) bør derfor samordnes med øvrige indsatser. 16

17 Et eksempel på en helhedsorienteret tilgang til vandløbsarbejdet er helhedsplanen for Tubæk Å. Helhedsplanen inddrager afvanding, vandløbskvalitet, vandløbsrestaurering, vandkvaliteten i Præstø Fjord, etablering af vådområder, vandparkering / vandforsinkelse og lodsejerønsker. De enkelte tiltag er realiseret i det tempo, der har kunnet opnås enighed herom og den fornødne økonomi har været til stede. Der er både tale om offentlige og private vandløb. Nedenstående figur sammenfatter indsatsområder og realiseringsniveau Tubæk Å s vandopland. Rapporten har form at et idekatalog, der angiver en række løsningsforslag (flere end det fremgår af nedenstående figur). 17

18 6.14: Litteratur: Konceptforslag for nedbørshændelser, katalog over virkemidler, november 2012 Udarbejdet af Rambøll for Vordingborg Kommune. Helhedsplan for klimatilpasning i Tubæk Å systemet Katalog over projektforslag, december 2013 Udarbejdet af COWI for Vordingborg Kommune. Supplerende findes landbrug, natur og miljø i Tubæk Å s opland Udarbejdet for Landboorganisationerne i Storstrøms Amt og Teknik og Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt. Udgivet af Storstrøms Amt. Guidelines til opmåling af vandløb på vej til en ny standard, november 2013 Af Bo Rasmussen & Carsten Kragh I/S, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Danske Vandløb, Gefion, Holbæk Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Østdansk Landbrugsrådgivning. Ålborg Kommunes hjemmeside. 18