Århus Kommune. Regnskabsredegørelse. Den økonomiske udvikling i Århus Kommune i perioden

Transkript

1 44 Århus Kommune sredegørelse 27 Den økonomiske udvikling i Århus Kommune i perioden Århus Kommune Borgmesterens Afdeling

2 Resultatopgørelse Forord 1. Sammenfatning af regnskabet Resume af regnskabsresultatet Det skattefinansierede område De skattefinansierede udgifter Skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede anlægsudgifter Momsrefusion Renter Finansielle tilskud Finansiering via generelle tilskud og skatter Generelle tilskud Skatter Finansiering Den langsigtede finansiering Det takstfinansierede område Ældreboligbyggeriet Pantebreve og anden langfristet finansiering Lånoptagelse og afdrag på lån Likviditetsforskydninger Kommunens status Status for decentraliserede skattefinansierede områder. 6. Anlægsudgifterne Udviklingen i anlægsudgifterne De takstfinansierede anlæg Ældreboligbyggeriet Anlægsprojekter på det skattefinansierede område Indkøbspolitik

3 '! * )!) ' - ** )! -.! -! / * )! ) ) ) '! ) ' ! ! Århus Kommunes sredegørelse 27 3

4 FORORD Holder disse forudsætninger ikke vil der ske en tilsvarende ændring/forbedring af overskuddet og den finansielle egenkapital. Jeg skal generelt ikke kommentere regnskabsresultatet nærmere da det er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Århus Kommune har gennem de seneste år præsenteret årets regnskabsresultat i en regnskabsredegørelse. sredegørelsens formål er at uddybe regnskabsresultatet i bred forstand på en overskuelig måde. Herudover er formålet at sætte fokus på emner der har været aktuelle i økonomisk henseende i det forløbne regnskabsår. Om regnskabsresultatet et for 27 viser et underskud på det skattefinansierede område på 381 mio. kr. Underskuddet er 24 mio. kr. større end forventet ved budgetlægningen. Det skal pointeres at forøgelsen af underskuddet primært vedrører Århus Kommunes overtagelse af De Bynære Havnearealer og dele af Godsbanearealerne hvor de modsvarende salgsindtægter først falder i 28 eller senere. Set i forhold til de seneste forudsætninger for 27 og efterfølgende år i budgettet for medfører regnskabsresultatet for 27 dog ikke nogen ændring i forventningerne til Århus Kommunes samlede økonomiske situation. sresultatet for 27 skal nemlig ses i sammenhæng med den praksis vi anvender i Århus Kommune hvor bevilgede men endnu ikke forbrugte nettoudgifter kan overføres fra et år til et andet. Sådanne overførsler foretages i betydeligt omfang fra regnskab 27 til budget 28 til 211. Den finansielle egenkapital er inkl. statusreguleringer opgjort til mio. kr. ultimo 27. Ud over de omtalte forskydninger mellem 27 og de efterfølgende år er den finansielle egenkapital påvirket af en tidligere besluttet negativ korrektion vedrørende driftsfinansierede anlægsbevillinger på 78 mio. kr. som først er indregnet regnskabsmæssigt i 27. Det skal bemærkes at vurderingen af konsekvenserne af regnskabsresultatet for 27 hviler på følgende forudsætninger: Årets merindtægter fra jordsalg anvendes til anlægsudgifter - herunder jordkøb - indenfor området på et senere tidspunkt. Århus Kommunes mindreudgifter på de budgetgaranterede områder modregnes delvist i de generelle tilskud på et senere tidspunkt 4 Århus Kommunes sredegørelse 27

5 SAMMENFATNING 1. Sammenfatning af regnskab Resumé af regnskabsresultatet Overskud et for 27 viser et underskud på det skattefinansierede område på 381 mio. kr. Ved byrådets vedtagelse af budgettet for 27 var der forudsat et underskud på 177 mio. kr. jf. tabel ) 1) ! I forhold til budgettet er underskuddet derfor forøget med 24 mio. kr. Det skal indledningsvist bemærkes at forværringen primært kan henføres til Århus Kommunes overtagelse af De Bynære Havnearealer og dele af Godsbanearealerne. Købsudgifterne hertil modsvares af tilsvarende salgsindtægter i 28 og senere år og de er derfor set over årene 27 til 211 neutrale i forhold til Århus Kommunes økonomi. Det skal endvidere bemærkes at afvigelserne i 27 generelt skal ses i lyset af forbrug af bevillinger overført fra tidligere år og overførsel af uforbrugte bevillinger til efterfølgende år. Sådanne overførsler er en konsekvens af de bevillingsprincipper Århus Kommune anvender. Forøgelsen af overskuddet er et resultat dels af nettomerudgifter på 263 mio. kr. dels af nettomerindtægter på 59 mio. kr. Baggrunden for forøgelsen af overskuddet i forhold til det budgetterede kan resumeres i følgende forhold: Områder med nettomerudgifter: Anlægsudgifterne på de skattefinansierede områder blev netto 552 mio. kr. større end budgetteret primært som følge af Århus Kommunes overtagelse af De Bynære Havnearealer og dele af Godsbanearealerne. Områder med nettomindreudgifter: Driftsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 226 mio. kr. mindre end budgetteret bl. a. som følge af mindreudgifter til kontanthjælp. Bidraget til momsudligningsordningen blev 39 mio. kr. mindre end budgetteret som følge af forskydning af afregning mellem regnskabsårene. Nettorenteindtægterne blev 18 mio. kr. større end budgetteret. Udgifterne vedrørende finansielle tilskud blev 6 mio. kr. mindre end budgetteret. Generelle tilskud indbragte 48 mio. kr. mere end budgetteret bl. a. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Skatterne indbragte 11 mio. kr. mere end budgetteret bl. a. som følge af efterregulering heraf. Nettomerudgifterne i regnskabet for 27 på 24 mio. kr. skal som nævnt ses i en sammenhæng med overførsel af bevilgede udgifter mellem årene. På drifts- og anlægsområdet er der i lighed med tidligere år overført bevilgede men ikke forbrugte nettoudgifter til forbrug i 27 i betydeligt omfang. I forlængelse heraf er der - ligeledes i lighed med tidligere år - konstateret behov for overførsel af ikke-forbrugte bevillinger fra 27 til perioden 28 til 212 i betydeligt omfang. Opgjort medio maj 28 forventes skønsmæssigt mio. kr. overført til anvendelse i 28 og efterfølgende år. De væsentligste årsager hertil er resumeret i de efterfølgende punkter: Overførsler af opsparing vedr. de decentraliserede områder på 579 mio. kr. til 28 og efterfølgende år. Beløbet er delvist indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Overførsel/modregning af diverse drifts- og anlægsudgifter på netto 97 mio. kr. til 28 og efterfølgende år. Heraf er hovedparten indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Resten overføres/modregnes i forbindelse med Byrådets behandling af regnskab 27. Hvis regnskabet for 27 ses i forhold til de seneste offentliggjorte forudsætninger for 27 i budgettet for 28 til 211 medfører regnskabsresultatet for 27 opgjort medio april 28 isoleret set en reduktion i den finansielle egenkapital på skønsmæssigt 78 mio. kr. Bagrunden herfor er primært: En nettoopskrivning af de finansielle aktiver med 36 mio. kr. som følge af kursreguleringer m.v. af aktivbeholdningen. Nettomerindtægter vedrørende renter finansielle tilskud og skatter set under et på 26 mio. kr. Nettomerudgifter som følge af diverse efterreguleringer vedrørende generelle tilskud tekniske korrektioner m.v. samt den forventede positive virkning af efterreguleringen af budgetgarantien for 27 i de efterfølgende år. En konkret opgørelse er forbundet med en vis usikkerhed men nettomerudgifterne skønnes at kunne dækkes af ovennævnte forbedringer. Regulering af den finansielle egenkapital med 78 mio. kr. reduktion) som følge af at bevilgede udgifter på en række områder fra og med regnskabsåret for 26 indgår udgiftsmæssigt i den finansielle egenkapital det år udgiften bevilges. Beløbet på de 78 mio. kr. vedrører de driftsfinansierede anlægsomkostninger til udvidelsen af Musikhuset. Med de opstillede forudsætninger omkring resultatet af regnskab 27 forventes denne regulering at svare til den forventede reduktion af den finansielle egenkapital ultimo budgetperioden 28 til 211. Byrådet blev i forbindelse med budgetlægningen for 27 orienteret om at denne ændring af principperne for opgørelse af den finansielle egenkapital først vil slå fuldt igennem på nøgletallene i regnskabet for 27. Der er således tale om en teknisk korrektion af den finansielle egenkapital som tidligere har været oplyst for Byrådet. Det skal bemærkes at den skønnede reduktion i den finansielle egenkapital i forhold til budgetforudsætningerne hviler på følgende forudsætning: At mindreudgifter vedrørende de ikke-decentraliserede områder - herunder budgetreserver - modsvares af efterreguleringer inden for de decentraliserede områder vedrørende Århus Kommunes sredegørelse 27 5

6 SAMMENFATNING bl. a. barsel befolkningsudviklingen tjenestemandspension m.v. At årets merindtægter fra jordsalg anvendes til anlægsudgifter indenfor disse området på et senere tidspunkt. Holder denne forudsætning ikke vil der ske en tilsvarende ændring/forbedring af overskuddet og den finansielle egenkapital. Det skal i forlængelse heraf bemærkes at set i sammenligning med Århus Kommunes samlede omsætning den usikkerhed der er forbundet med budgetteringen af de ikke-styrbare udgifter og den usikkerhed der er forbundet med forventningerne til overførslerne fra år til år skønnes regnskabsresultatet for 27 alt andet lige ikke at medføre ændringer i forudsætningerne for budget Det skal endeligt bemærkes at der aktuelt er visse udfordringer i anvendelsen af begrebet den finansielle egenkapital. Vurderingen er at både opgørelsen af nøgletallene og arbejdsprocessen omkring disse kan forbedres. Der er derfor igangsat et internt arbejde i Borgmesterens Afdeling på dette område. Resultatet af ovenstående arbejde vil blive forelagt Magistrat og Byråd i forbindelse med budgetlægningen for 29. Udviklingen i overskuddet For at belyse udviklingen i Århus Kommunes økonomi er overskuddet gennem de seneste 19 år vist i figur 1.1 sammen med det budgetterede og forventede overskud for perioden 28 til 211. Før 1994 har der været væsentlige underskud på det skattefinansierede område i Århus Kommune. Fra 1994 og frem til 21 har der modsvarende været betydelige overskud. I 22 og 23 har der stort set været balance i økonomien. Årene 24 til 27 har været karakteriseret af betydelige udsving i økonomien Figur 1.1 Overskud Faktisk/forventet overskud Overskud B-28 På baggrund af regnskabsresultatet for 27 må der forventes underskud som følge af overførsel af allerede bevilgede udgifter til afholdelse i 28 og efterfølgende år. Finansiel egenkapital Den finansielle egenkapital kan ultimo 27 opgøres til mio. kr. gæld) Udviklingen i kommunens finansielle egenkapital for perioden 1989 til 27 er vist i figur 1.2 sammen med den budgetterede/forventede udvikling i perioden 28 til 211 korrigeret for regnskabsresultatet for 27. Det fremgår af figuren at der må forventes en væsentlig reduktion i den finansielle egenkapital i årene efter 27 bl. a. som følge af et forventet forbrug af overførte bevillinger Figur 1.2 Finansiel egenkapital Set i forhold til de seneste forudsætninger for 27 og efterfølgende år i budgettet for medfører regnskabsresultatet for 27 opgjort medio april 28 en reduktion i den finansielle egenkapital på ca. 78 mio. kr. ultimo budgetperioden primært som følge af at en ændring af principperne for opgørelse af den finansielle egenkapital. Det skal bemærkes at den budgetterede udvikling i den finansielle egenkapital skal ses i lyset af at der på nuværende tidspunkt maj 28) er betydelig usikkerhed om budgetforudsætningerne for perioden 29 til 212 bl. a. vedrørende følgende forhold: De generelle tilskud for perioden 29 til 212 og efterregulering af 27 i 29. Udskrivningsgrundlaget for perioden 29 til 212. Udviklingen i perioden på de befolkningsafhængige områder og de ikke-styrbare områder I tet for 28 til 211 er der budgetteret med overskud i 28 til 21 mens der er budgetteret med underskud i 211. Det skal bemærkes at der for budget 27 s vedkommende er vist et korrigeret budget som indeholder en række overførsler fra 26 til 27. Forbedringen herfra og til regnskab 27 skyldes hovedsageligt at der netto også for 27 s vedkommende overføres betydelige beløb fra 27 til 28 og efterfølgende år. 6 Århus Kommunes sredegørelse 27

7 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE 2. Det skattefinansierede område sresultatet for 27 på det skattefinansierede område er resumeret i tabel 2.1. For sammenlignelighedens skyld er de tilsvarende tal fra 26-regnskabet medtaget. 21) ) ! Der var ved budgetlægningen for 27 i efteråret 26 forudsat et underskud på det skattefinansierede område på 177 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat viser et underskud på 381 mio. kr. svarende til nettomerudgifter på 24 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Baggrunden for forøgelsen i underskuddet er jf. afsnit 1.1 primært at nettoanlægsudgifterne blev 552 mio. kr. større end budgetteret. I modsat retning trækker at nettodriftsudgifterne blev 226 mio. kr. mindre end budgetteret at bidraget til momsudligningsordningen blev 39 mio. kr. mindre end budgetteret at renteindtægterne blev 18 mio. kr. større end budgetteret at de finansielle tilskud blev 6 mio. kr. lavere end budgetteret samt at der har været merindtægter vedrørende generelle tilskud og skatter på 59 mio. kr. Ovennævnte nettomerudgifter på 24 mio. kr. i regnskabet for 27 skal dels ses i sammenhæng med købet af De Bynære Havnearealer dele af Godsbanearealerne dels med overførsel af ikke-forbrugte bevillinger til 28 og efterfølgende år. En del af disse bevillinger er tidligere overført til 27 fra 26 og tidligere år primært på de decentraliserede områder og på anlægsområdet. Opgjort medio april 28 forventes overført mio. kr. til 28 og efterfølgende år. Det skal i den forbindelse bemærkes at en betydelig del heraf allerede er overført i diverse indstillinger på et tidligere tidspunkt. 2.1 De skattefinansierede udgifter De skattefinansierede udgifter udgøres af de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter momsudligningsbidraget nettorenteudgifterne samt finansielle tilskud. I tabel 2.2 er nettoudgifterne resumeret ! De skattefinansierede nettoudgifter blev 263 mio. kr. større end oprindeligt budgetteret Skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i regnskabet for 27 i alt mio. kr. hvilket er 226 mio. kr. mindre end budgetteret. I forhold til regnskabet for 26 opgjort i 27-priser er der tale om merudgifter på mio. kr. primært som følge af integration af en række tidligere amtsopgaver i Århus Kommunes regnskab. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på at 27 ligeledes er påvirket af integration af en række tidligere amtsfunktioner i Århus Kommunes budgetter og regnskaber ;5/ :..... '6!9... 6/ * 7 * ! ! I tabel 2.3 er nettodriftsudgifterne i regnskabet for 27 resumeret opdelt på magistratsafdelinger. Set i forhold til det oprindelige budget er der i 27 tale om væsentlige afvigelser på en række områder. Til afvigelserne kan overordnet knyttes følgende bemærkninger idet afvigelserne indenfor de væsentligste udgiftsområder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit. Nettomindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses område på 123 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter vedrørende indkomstoverførsler hvoraf en væsentlig del er omfattet af Statens budgetgaranti til kommunerne jf. afsnittet om de budgetgaranterede udgifter. Nettomindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs område på 4 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder som overføres til efterfølgende år og til tekniske ændringer i forbindelse med oprettelse af Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Nettomerudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs område på 3 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter indenfor det decentraliserede område der omfatter service for ældre og handicappede. Disse merudgifter modsvares stort set af mindreudgifter på især sundhedsområdet og de ikkestyrbare udgiftsområder. Nettomindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices område på 24 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder som overføres til efterfølgende år. Nettomindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Børn og Unges område på 96 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter indenfor de decentraliserede områder som overføres til efterfølgende år. Århus Kommunes sredegørelse 27 7

8 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Nettomerudgifterne indenfor Borgmesterens Afdelings administrative område på 32 mio. kr. kan primært henføres til udgifter til personaletilpasning og til tjenestemandspensioner. På budgetreserven har der været en forværring i form af nettomerudgifter på 28 mio. kr. Merudgifterne afspejler at der ikke registreres forbrug på reservekontoen. Reservebeløbene er for hovedpartens vedkommende overført til magistratsafdelingernes kontoafsnit ved tillægsbevillinger godkendt af Byrådet. Fordelingen af Århus Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab 27 på de væsentligste udgiftsområder fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Fordeling af nettodriftsudgifterne Skattefinansierede områder Øvrige områder 279 Børnepasning 151 Skoler ) ;5/ : '6! / * < Udviklingen i personaleforbruget fra 22 til 27 fremgår af figur Figur 2.2 Udviklingen i personaleforbruget Fuldtidsstillinger 2. Administration Aktivering og forsørgelse 126 Ældreområdet Det fremgår af figuren at områderne børnepasning skoler og ældre tegner sig for 484 af Århus Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter at administrationsområdet tegner sig for 14 af nettoudgifterne samt at aktivering og forsørgelse tegner sig for 99 af nettoudgifterne Inklusiv beskæftigelsesområdet og beskyttede stillinger De øvrige udgiftsområder omfatter 313 af Århus Kommunes Skattefinansierede udgifter. Disse områder omfatter bl. a.: Familieområdet Vejområdet Brand og redningsvæsen Fritids- og kulturområdet Biblioteksområdet Det skal bemærkes at i forhold til 26 er øvrige områder vokset betydeligt som følge af Århus Kommunes overtagelse af en række områder fra det tidligere Århus Amt. I de efterfølgende afsnit vil regnskabsresultaterne indenfor de nævnte store udgiftsområder blive omtalt nærmere. Personaleforbruget Personaleforbruget i 27 fremgår af tabel 2.4. Af personaleoversigten fremgår at der i 27 gennemsnitligt var fuldtidsansatte i Århus Kommune. Hvis der ses bort fra offentlig jobtræning samt de beskyttede stillinger under Borgmesterens Afdeling var personaleforbruget fuldtidsansatte i gennemsnit i 27. Over perioden 22 til 27 har der fundet en mindre vækst sted i det samlede personaleforbrug. Baggrunden for udviklingen i perioden er dels tilpasning af den kommunale service til udviklingen i befolkningen og primært de seneste år et stigende forbrug af vikarer indenfor visse områder som følge af problemer med rekruttering af fast personale samt effekten af de besparelser Byrådet vedtog for 24 og frem. Fra 26 til 27 er personaleforbruget påvirket af Århus Kommunes overtagelse af en række tidligere amtsopgaver. For en uddybende beskrivelse af udviklingen på personaleområdet i 27 henvises til Århus Kommunes personaleredegørelse. Aktivering og forsørgelse Indledningsvis skal der gøres opmærksom på at der udgiftsmæssigt er en snæver sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet kontanthjælpsområdet fleksjob og skånejob og førtidspension. I figur 2.3 er udviklingen i beskæftigelsesområdet følgeudgifter) i forbindelse med aktivering og revalidering vist for perioden 22 til Århus Kommunes sredegørelse 27

9 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Figur 2.3 Beskæftigelsesområdet følgeudgifter) Mio. kr. netto 27-priser I figur 2.5 er udviklingen i nettoudgifterne til løntilskud m.v. til personer på ledighedsydelse og i fleksjob og skånejob vist for perioden 22 til Figur 2.5 Fleksjob skånejob og ledighedsydelse Mio. kr. netto 27-priser I forhold til budgettet har der været merudgifter i 27 på 39 mio. kr Udgifterne er stigende p.g.a. strukturreformen og finansieringsomlægninger samt det forhold at der er en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne der er aktiverede. I modsat retning tæller den faldende ledighed. I figur 2.4 er udviklingen i nettoudgifterne på kontanthjælpsområdet vist for perioden 22 til Figur 2.4 Kontanthjælpsområdet Mio. kr. netto 27-priser I forhold til budgettet på kontanthjælpsområdet har der været mindreudgifter i 27 på 135 mio. kr. bl. a. som følge af de seneste års fald i arbejdsløsheden så mange er kommet i ordinær beskæftigelse bevilling af flere førtidspensioner vækst på fleksjobområdet og straksafklaring. I forhold til udgiftsniveauet i 22 er nettoudgifterne på kontanthjælpsområdet faldet med 384 mio. kr. svarende til 453 Faldet fra 26 til 27 vedrører primært kontanthjælp og revalideringsydelser. Det skal bemærkes at beskæftigelsesområdets og kontanthjælpsområdets udgifter er meget følsomme overfor den generelle økonomiske udvikling - herunder specielt udviklingen i arbejdsløsheden. I forhold til budgettet har der været mindreudgifter i 27 på 9 mio. kr. som følge af at væksten i fleksjob og især i ledighedsydelse har været mindre end forventet. I forhold til udgiftsniveauet i 22 er nettoudgifterne vedrørende ledighedsydelse fleksjob og skånejob steget med 182 mio. kr. Stigninger skyldes primært at der er tale om ordninger under indfasning. Lovgivningen blev først indført i Hertil kommer at refusionen på visse ydelser blev nedsat fra 1 til 65 fra medio Figur 2.6 Førtidspension Mio. kr. netto 27-priser I figur 2.6 er udviklingen i nettoudgifterne til førtidspension vist for perioden 22 til 27. I forhold til budgettet på førtidspensionsområdet har der været mindreudgifter i 27 på 8 mio. kr. I forhold til udgiftsniveauet i 22 er nettoudgifterne på førtidspensionsområdet steget med 452 mio. kr. Stigninger i udgifterne er primært en konsekvens af periodens stigning i antallet af førtidspensionister. I relation til udviklingen i udgifterne til aktivering kontanthjælp og førtidspension er det væsentligt at være opmærksom på at Århus Kommunes sredegørelse 27 9

10 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE store dele af området er omfattet af statens budgetgaranti til kommunerne. Det indebærer at udgiftsafvigelser indenfor dele af området udlignes via de generelle tilskud i de efterfølgende år for kommunerne under ét. De store serviceområder På børnepasningsområdet inkl. skolefritidsordninger fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne fra 22 til 27 af figur Figur 2.8 Børnepasningsområdet Mio. kr. netto 27-priser '= :!< < ? / > =6! For regnskabsåret 27 er de vægtede budgetterede og de vægtede realiserede udgifter på de budgetgaranterede områder vist i tabel 2.5. Det fremgår af tabellen at der har været nettomindreudgifter på disse områder på 165 mio. kr. i Det skal bemærkes at Århus Kommune forventes at blive modregnet for en væsentlig del af de i tabellen opgjorte nettomindreudgifter. Der er taget højde herfor i de opgjorte nøgletal for overskud og finansiel egenkapital for perioden 28 til 211. I figur 2.7 er udviklingen i nettoudgifterne til sygedagpenge vist for perioden 22 til Figur 2.7 Sygedagpenge Mio. kr. netto 27-priser I forhold til budgettet for 27 er der nettomindreudgifter på 84 mio. kr. Mindreudgifterne kan primært henføres til opsparing af overskud på daginstitutionsområdet. I perioden 22 til 27 er nettodriftsudgifterne på børnepasningsområdet faldet med 14 mio. kr. svarende til 7 hovedsageligt som følge af tilpasningen af servicen på området til udviklingen i børnetallet og opsparing af overskud og budgetforbedringer vedtaget af Byrådet. På skoleområdet ekskl. skolefritidsordninger fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne i fra 22 til 27 af figur 2.9. I forhold til budgettet for 27 er der nettomindreudgifter på 34 mio. kr. Mindreudgifterne kan bl. a. henføres til opsparing af overskud. Figur 2.9 Skoleområdet Mio. kr. netto 27-priser I forhold til budgettet på sygedagpengeområdet har der været merudgifter i 27 på 56 mio. kr. Området er under stort pres såvel i Århus Kommune som på landsplan. Baggrunden er blandt andet at beskæftigelsessituationen er meget gunstig og at arbejdsmarkedet nu også har mulighed for at tilbyde ellers marginaliserede grupper beskæftigelse. I forbindelse med budgetlægningen for 28 og igen i 29 er budgettet opjusteret på baggrund af blandt andet forventningerne på landsplan. I forhold til udgiftsniveauet i 22 er nettoudgifterne til sygedagpenge steget med 76 mio. kr I perioden 22 til 27 er nettodriftsudgifterne på skoleområdet vokset med 174 mio. kr. svarende til 99. Baggrunden for stigningen er primært tilpasning af udgifterne til udviklingen i elevtallet merudgifter vedrørende undervisningspersonale specialundervisning og elever på privat- og efterskoler samt overta- 1 Århus Kommunes sredegørelse 27

11 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE gelse af en række amtsfunktioner i forbindelse med strukturreformen. På ældreområdet ekskl. sundhedsområdet fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne i perioden 22 til 27 af figur 2.1. I 27 har der været merudgifter i forhold til budgettet på 46 mio. kr. indenfor ældreområdet. Baggrunden for disse merudgifter er primært merudgifter i form af forbrug af opsparing. I perioden 22 til 27 er nettoudgifterne på ældreområdet vokset med 71 mio. kr. svarende til 32. Baggrunden for denne vækst er primært tilpasning af serviceniveauet til stigningen i antallet af ældre Figur 2.1 Ældreområdet Mio. kr. netto 27-priser Der skal bemærkes at merudgifterne vedrørende budgetreserverne primært er af teknisk karakter. Korrigeres for tekniske reserver har der i alt været nettomerudgifter på det skattefinansierede anlægsområde på 471 mio. kr. jf. tabel 2.6. På anlægsområdet har der været nettomerudgifter indenfor de fleste områder primært som følge af forbrug af bevillinger overført fra tidligere år og fra reservekontoen. Merudgiften indenfor Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø skyldes dog hovedsageligt køb af De Bynære Havnearealer samt dele af Godsbanearealerne. Disse merudgifter modsvarende dels af indtægter som først falder i 28 og efterfølgende år og for Godsbanearealernes vedkommende delvist af merindtægter fra jordsalg. Det skal bemærkes at et mersalget af jord i 27 modsvares af udgifter til jordkøb infrastruktur og skoleudbygning i de efterfølgende år. Mindreudgifterne vedrørende budgetreserverne vedrører overførsel af reserver til konkrete projekter under magistratsafdelingerne eller overførsel af reserver til udmøntning i de efterfølgende år. Nettoafvigelser på anlægsområdet vil generelt blive overført til/modregnet i de efterfølgende år. 8 Figur 2.11 Skattefinansierede anlæg netto Mio. kr. netto 27-priser Ekskl. jordforsyningen) Det skal bemærkes at den anvendte definition af ældreområdet indeholder den del af genoptræningsmidlerne som fra 27 henføres til sundhedsområdet men som tidligere blev konteret og for 27 s vedkommende også budgetteret) under ældreområdet Skattefinansierede anlægsudgifter ;5/ :..... '6!9... 6/ * 7 * ! '! / *4:155! ! et vedrørende de skattefinansierede anlægsudgifter udviser nettomerudgifter på 552 mio. kr. i forhold til budgettet set under et jf. resultatopgørelsen I figur 2.11 er udviklingen i de skattefinansierede anlægsudgifter ekskl. jordforsyning så effekten af købet af De Bynære Havnearealer Godsbanearealerne og jordsalget neutraliseres) indenfor seneste 6 år vist. Det fremgår af figuren at regnskabet på anlægsområdet i en række år har ligget under budgettet. Baggrunden herfor er udskydelse af projekter og dermed overførsel af rådighedsbeløb til efterfølgende år. Der henvises i øvrigt til afsnit 6 hvor anlægsområdet er uddybende beskrevet Momsrefusion Det fremgår af tabel 2.7 at der har været en nettoindtægt vedrørende momsrefusion på 29 kr. svarende til en mindreudgift på 39 mio. kr. Århus Kommunes sredegørelse 27 11

12 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE ! Mindreudgiften skyldes forskydninger i afregningen af momsen. Det skal bemærkes at Århus Kommune løbende har modtaget refusion af momsudgifter i forbindelse med byggemodninger. Når jorden efterfølgende sælges skal den modtagene momsrefusion tilbagebetales. På baggrund af en oplægning af reglerne herfor skal der i 28 tilbagebetales momsrefusion vedrørende 27 og tidligere år på skønsmæssigt 88 mio. kr Renter I 27 har Århus Kommune jf. tabel 2.8 haft nettomerindtægter vedrørende rentekontoen på 18 mio. kr. i forhold til det forventede ved budgetlægningen. Nettomerindtægterne på rentekontoen skal bl. a. ses i lyset af en højere gennemsnitlig likviditet end forventet ved budgetlægningen ! I figur 2.12 er udviklingen i nettorenteindtægterne vist for perioden 22 til 27. en skatteudskrivning som er 4 lavere end den der ellers ville have været nødvendig Finansielle tilskud Finansielle tilskud er principielt ikke en udgiftspost da de ifølge de officielle konteringsregler skal optages som aktiver på status ultimo 27 med i alt 77 mio. kr.). Det vurderes dog at de finansielle tilskud reelt ikke kan betragtes som et egentligt aktiv for Århus Kommune. Det skyldes at finansielle tilskud primært omfatter udgifter/aktiver som har tilskudskarakter eller som netto ikke kan forventes realiseret. Det drejer sig f.eks. om indskud i Landsbyggefonden udlån til sociale klienter samt om udlån til beboerindskud hvor det forventes at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån ! I den anvendte definition af de økonomiske nøgletal betragtes de finansielle tilskud derfor som en udgift. Nettoudgifterne til finansielle tilskud har været 6 mio. kr. lavere end budgetteret jf. tabel 2.9. Baggrunden for mindreudgiften er bl. a. at udgifter til en række langfristede udlån er blevet mindre end budgetteret Figur 2.12 Udv. i nettorenteindtægterne Mio. kr. netto løbende priser Finansiering via generelle tilskud og skatter Indtægtssiden på det skattefinansierede område består af generelle tilskud og skatter. Tabel 2.1 viser at nettoindtægterne blev 59 mio. kr. højere end forudsat ved budgetlægningen ! Det fremgår af figuren at der har været et fald i nettoindtægterne vedrørende renter i perioden 22 til 27 på 52 mio. kr. Det skal i relation hertil bemærkes at som følge af Århus Kommunes gældsafviklingspolitik i årene 1993 til 22 har der været stigende nettorenteindtægterne frem til 22. Faldet i nettorenteindtægterne fra 22 til 27 skyldes betydelige underskud på de skattefinansierede områder i disse år og især i 24 og 25 et væsentligt lavere renteniveau end forudsat ved budgetlægningen. Det skal bemærkes at i forhold til 1993 er rentekontoen forbedret med 163 mio. kr. på årsbasis. Forbedringen svarer til at Århus Kommunes nuværende serviceniveau kan opretholdes med Generelle tilskud Indtægterne fra generelle tilskud blev 48 mio. kr. højere end budgetteret i 27. Afvigelsen skyldes efterregulering af de generelle tilskud. Udviklingen i nettoindtægterne fra generelle tilskud er vist i figur Over perioden 22 til 27 har der været en realvækst i de generelle tilskud på 15. Det fremgår dog af figuren at udviklingen forløber uregelmæssigt bl. a. som følge af virkningen af opgaveomlægninger og efterreguleringer vedrørende de budget- 12 Århus Kommunes sredegørelse 27

13 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE garanterede udgifter. Figur 2.13 Udviklingen i de generelle tilskud Det fremgår heraf at kommunal indkomstskat og ejendomsskatter bidrager med langt den væsentligste andel af de kommunale skatteindtægter. Indkomstskatterne udgjorde i af de samlede skatteindtægter svarende til mio. kr. mens ejendomsskatterne udgjorde 11 svarende til 1.11 mio. kr. De øvrige skatteindtægter udgjorde i alt 27 svarende til 292 mio. kr Øvrige tilskud Udl. udlændinge Udl. og generelle tilskud Faldet fra 26 til 27 skyldes strukturreformen og ændringen af de generelle tilskud som er en konsekvens heraf. Fordelingen af de generelle tilskud i 27 på de forskellige ordninger fremgår ligeledes af figur Det fremgår heraf at det væsentligste indtægtsbidrag kommer fra statstilskuddet - herunder udligningen og budgetgarantien 923 af nettoindtægterne svarende til mio. kr.). Hertil kommer udligning vedrørende udlændinge 53 svarende til 122 mio. kr.). Øvrige tilskud omfatter i af de generelle tilskud svarende til 56 mio. kr Skatter Indtægterne fra skatterne blev 11 mio. kr. højere end budgetteret i 27. Figur 2.14 Fordeling af skatterne Indkomstskat 873 Øvrige skatter 1 Selskabsskat 26 Ejendomsskatter 11 Over perioden 21 til 27 har der været en realvækst i skatteindtægterne på 135. Baggrunden herfor er primært strukturreformen. Fordelingen af nettoskatteindtægterne på de forskellige skattetyper fremgår af figur Århus Kommunes sredegørelse 27 13

14 FINANSIERING 3. Finansiering Finansieringsdelen af det kommunale regnskab består dels af en langfristet finansiering dels af kortfristede likviditetsforskydninger. Da det kommunale regnskab pr. definition balancerer skal resultatet på det skattefinansierede område finansieres eller placeres afhængigt af om der er over- eller underskud. Dette sker ved regulering i hhv. den langfristede finansiering og/eller den kortfristede likviditet. Den langfristede finansiering omfatter regnskabsresultatet på de takstfinansierede områder 86 af anlægsudgifterne til ældreboliger ændring af pantebrevsbeholdningen samt nettolåntagning mens likviditetsforskydninger omfatter ændring af den kortfristede nettogæld og ændring af kassebeholdningen. Den samlede finansiering er vist i tabel 3.1. Det fremgår af tabellen at der dels er store forskydninger mellem de enkelte finansieringskomponenter dels en betydelig stigning i det samlede finansieringsbehov som følge af årets underskud på 381 mio. kr. 2. -! = )! -.! -! /..... * )!C ) 9. ) ) ) :..! 8 ) = A! B/!.! B! C 5! /! Faldet i de kommunale nettoaktiver svarende til nettofinansieringsindtægter på 381 mio. kr. skyldes finansieringen af årets regnskabsmæssige underskud. Den langfristede finansiering udviser merindtægter på 287 mio. kr. som primært skyldes følgende delvist modsat rettede forhold: De takstfinansierede virksomheder - Vand og Spildevand og Affald og Varme - kommer ud af regnskabsåret 27 med et overskud der er 12 mio. kr. større end budgetteret. Herved reduceres deres gæld til det skattefinansierede område tilsvarende i forhold til budgettet. Drifts- og anlægsudgifterne vedrørende ældreboliger viser nettomindreudgifter på 142 mio. kr. Der har været merindtægter i form af et fald i aktiverne vedrørende pantebreve m.v. på 256 mio. kr. Baggrunden herfor er primært tilbagebetaling af en deponering på 253 mio. kr. i forbindelse med strukturreformen. Lånoptagelse har været 112 mio. kr. mindre end budgetteret. Forskellen mellem forøgelsen i den langfristede finansiering på 287 mio. kr. og forøgelsen i underskuddet med 24 mio. kr. er anvendt til en forøgelse af likviditeten med 83 mio. kr. Likviditetsforøgelsen har fundet sted ved en forøgelse af kassebeholdningen med 643 mio. kr. som dog delvist modsvares af en forøgelse af den kortfristede nettogæld. Det skal bemærkes at en styrkelse af kassebeholdningen fremstår som en udgift i det kommunale regnskab. 3.1 Den langsigtede finansiering De takstfinansierede områder De takstfinansierede områder omfatter vandforsyningen spildevandsområdet renovationsområdet og varmeforsyningen. Områdets nettoregnskabsresultat er illustreret i figur 3.1 og tabel De takstfinansierede områder Mio. kr. netto 27-priser Forskel R-B) Som det fremgår af figur 3.1 er der tale om relativt store udsving dels fra år til år dels mellem budget og regnskab. Det skal i den forbindelse bemærkes at et negativt beløb betyder at indtægterne overstiger udgifterne svarende til at der har været realiseret et overskud indenfor området under et. Da områderne skal hvile i sig selv vil mer- eller mindreudgifter i de enkelte år skulle modsvares af tilsvarende mindre- eller merudgifter i de efterfølgende år ! 14 Århus Kommunes sredegørelse 27

15 FINANSIERING Det fremgår af tabel 3.2 at i forhold til det forventede ved budgetlægningen er der sket en forbedring af de takstfinansierede områders økonomi med 13 mio. kr. Driftsresultatet er forbedret med 25 mio. kr. Modsvarende har der været merudgifter på anlægsområdet på 12 mio. kr. Det skal bemærkes at afvigelser mellem budget og regnskab på anlægsområdet for en stor dels vedkommende skyldes forskydninger i anlægsprojekter mellem årene. Fra 27 er der i alt overført anlægsudgifter for ca. 183 mio. kr. til 28 og efterfølgende år efter vedtagelsen af budgettet for 28 til 211. Dette skal sammenholdes med overførsler af anlægsudgifter på ca. 253 mio. kr. fra 26 til Ældreboligbyggeriet 86 af anlægsudgifterne til ældreboligbyggeriet finansieres ved henholdsvis beboerindskud 2) og låntagning 84). Dermed er denne del af anlægsudgifterne i princippet neutrale i forhold til økonomien på det skattefinansierede område. Det er baggrunden for at disse udgifter i forbindelse med opgørelse af nøgletallene er henregnet under finansiering fremfor under resultatet på det skattefinansierede område. Det skal bemærkes at de resterende 14 af anlægsudgifterne svarende til det kommunale indskud i ældreboligbyggeriet samt udgifterne til ydelsesstøtte og huslejetab i forbindelse med fraflytninger henregnes under det skattefinansierede område. 28 : / :;! ! Det fremgår af tabel 3.3 at anlægsudgifterne til ældreboliger blev 142 mio. kr. lavere end budgetteret. Baggrunden herfor er tidsforskydninger af en række projekter bl.a. som følge af at projekterne umiddelbart ikke har kunnet holdes inden for de budgetlagte rammer uden forsinkende tilretninger af projekterne og at den fysiske planlægning har taget længere tid end forudsat Pantebreve og anden langfristet finansiering I 27 har der været et fald i pantebrevsbeholdningen på 6 mio. kr. Hertil kommer at der har været indtægter på 253 mio. kr. vedrørende tilbagebetaling af en deponering som følge af strukturreformen. 23) 8 ) ! Lånoptagelse og afdrag på lån * ! I 27 budgetteredes med en samlet nettooptagelse af langfristede lån på 261 mio. kr. smæssigt er der realiseret en nettolånoptagelse på 149 mio. kr. svarende til at den langfristede gæld er forøget med 112 mio. kr. mindre end budgetteret. Vedrørende 27 er der optaget lån på i alt 37 mio. kr. Heraf vedrører 25 mio. kr. lovpligtige lån vedrørende ældreboliger. I 27 har lånemulighederne været stærkt begrænsede da det stort set kun har være muligt at låne til byfornyelse og ældreboliger lovpligtige områder). Det har således ikke været muligt at låne til de takstfinansierede områders investeringer. Det skal bemærkes at med overskud på det samlede takstfinansierede område vil en udnyttelse af en evt. låneramme vedrørende det takstfinansierede område forøge den skattefinansierede gæld tilsvarende. I forbindelse med gennemgangen af lånene i 27 har der ikke været anledning til omlægning af låneportefølgen. Det skal bemærkes at der i opgørelsen af afdragene ikke er indregnet afdrag på 44 mio. kr. vedrørende ældreboliger som rent konteringsmæssigt behandles som skattefinansierede driftsudgifter jf. afsnit Likviditetsforskydninger 29) : ) ) 8 )....! Traditionelt fokuseres der i et offentligt regnskabet meget på kassebeholdningens størrelse ultimo året. Dette giver ofte anledning til fejlfortolkninger af regnskabsresultatet idet der ved nytårstid dels er udbetalt og modtaget beløb vedrørende det kommende regnskabsår dels resterer ind- og udbetalinger vedrørende det gamle regnskabsår som endnu ikke er effektueret. Ved at udvide likviditetsbegrebet - jf. afsnit 4 vedr. finansiel egenkapital - til at omfatte ændringerne i denne kortfristede nettogæld opnås et mere retvisende udtryk for regnskabsårets påvirkning af likviditeten. Det skal i den forbindelse bemærkes at kassebeholdningens størrelse på en given dato ifølge de styringsprincipper der anvendes på det økonomiske område i Århus Kommune kun vur- Århus Kommunes sredegørelse 27 15

16 FINANSIERING deres som relevant ud fra likviditetsplanlægnings og rentemæssig betragtninger. I kalenderåret 27 har kassebeholdningen målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage været positiv. Den samlede forrentning for 27 blev på 287. Den lave forrentning skyldes primært at renten har været stigende gennem hele 27 hvilket har betydet at obligationskurserne har været faldende. En stor del af den lave forrentning kan derfor tilskrives urealiserede kurstab på obligationsbeholdningen. Det skal samtidig nævnes at igennem en lang årrække har den gennemsnitlige forrentning ved placering af midlerne i forvaltning været bedre end ved placering af midlerne i kassen til indskudsbevisrenten. Det skal bemærkes at når man investerer over en længere periode kan man ikke sikre sig imod at løbe ind i negative afkast hvis man samtidig ønsker at få det langsigtede merafkast der kan opnås ved placering i obligationer. Likviditeten skal ud over at dække likviditetsbehovet til den daglige drift i Århus Kommune dække finansieringen af forskydninger af udgifter mellem årene primært i form af overførsel af udgifter til efterfølgende år samt de takstfinansierede områders kortsigtede likviditetsbehov. Niveauet på likviditeten skal ses i denne sammenhæng. Hertil kommer et likviditetstræk som følge af et evt. nettoforbrug af overførte bevillinger. For at sikre kommunen den bedst mulige forrentning af kassebeholdningen er en del af kassebeholdningen placeret i obligationer via kapitalforvaltningsaftaler med udvalgte pengeinstitutter. På baggrund af den forventede udvikling i likviditeten som følge af de budgetterede kasseændringer i budgettet for 28 til 211 vil omfanget af disse aftaler og udnyttelse af lånemulighederne løbende blive vurderet. I budgettet for 27 blev der forudsat en formindskelse af likviditeten på 18 mio. kr. som følge af en forbruge af kassebeholdningen. I regnskab 27 blev der realiseret en formindskelse af likviditeten på 25 mio. kr. svarende til et forbedring af likviditeten på 83 mio. kr. i forhold til budgetteret. Forbedringen af likviditeten er primært et resultat af en betydeligt forøgelse af kassebeholdningen bl. a. som følge af mindreudgifter til ældreboligbyggeri Figur 3.2 Udviklingen i likviditeten Mio. kr. løbende priser Kassebeholdning Kortfristet nettoformue Likviditet NB! En negativ kortfristet nettoformue svarer til at der er tale nettogæld Ved udgangen af 27 havde Århus Kommune en likviditet på 556 mio. kr. svarende til nettoværdien af en kassebeholdning på mio. kr. samt en kortfristet nettogæld på mio. kr. Den korte nettogæld vedrører især regninger der først betales efter nytår modtaget refusion vedrørende næste regnskabsår m.v. Figur 3.2 viser udviklingen i likviditeten siden 22. Det fremgår heraf at der over perioden har været betydelige udsving i likviditeten. Baggrunden for disse udsving er primært forskydninger i mellemregning mellem regnskabsårene og den påvirkning de takstfinansierede områder og låntagningen har på kassebeholdningen. 16 Århus Kommunes sredegørelse 27

17 STATUS 4. Kommunens status Den finansielle status Den finansielle status er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Den tager sit udgangspunkt i finansiel status fra sidste regnskabsår og medtager samtlige bevægelser på de finansielle konti i det aktuelle regnskabsår jf. bemærkningerne i afsnit 3 om finansiering. Hertil kommer rene statusposteringer på de finansielle konti i form af kursreguleringer afskrivninger m.v. I tabel 4.1 er der foretaget en sammenfatning af den finansielle status. 2 ' * '*. 9) /! A!! )! / / E D! E.. 9 =!!..?!/<==<=!..... /<=!>! ' /<=<4! !!!!!''!! ) Århus Kommunes finansielle formue udtrykt ved balancekontoen består af summen af kommunens likviditet og langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede langfristede gæld og den langfristede gæld vedrørende ældreboliger m.v. AB-C1-C2C4). Det fremgår af tabel 4.1 at balancekontoen i 27 er forværret med 362 mio. kr. til i alt mio. kr. samt at kommunens egentlige finansielle egenkapital er forværret med 346 mio. kr. til i alt -335 mio. kr. Det skal bemærkes at både balancekontoen og den finansielle egenkapital primo 27 afviger fra de i regnskabet for 26 anførte værdier pr. ultimo 26. Baggrunden herfor er integrering af de aktiver og passiver som Århus Kommune har overtaget fra de nedlagte amter pr. ultimo 26 i Århus Kommunes finansielle status. Det fremgår at forværringen af balancekontoen er fremkommet via en reduktion i likviditeten på 13 mio. kr. A) en reduktion af de langfristede tilgodehavender med 29 mio. kr. B) samt ved en forøgelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. på 66 mio. kr. C2-C4). I modsat retning trækker en formindskelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 16 mio. kr. C1). Ud over de ændringer som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter renter finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen valutakursændringer vedrørende udlandsgælden afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. Disse statusposteringer som er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger og i de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9. Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på 77 mio. kr. som er en del af de langfristede tilgodehavender kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Århus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver hvor den reelle kursværdi er nær nul dels over aktiver der netto ikke kan forventes realiseret. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud hvor det forventes at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Tilsvarende gælder at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Århus Kommune som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede Hvile i sig selv) områder. Ved vurdering af Århus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital som ser bort fra de finansielle tilskud B1) nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder C3) gælden vedrørende ældreboliger C2) og øvrige langfristede udlæg C4). Herudover korrigeres den finansielle egenkapital for det udskudte forbrug på de decentraliserede områder D). I tabel 4.2 er den finansielle egenkapital resumeret. 2 >!.... '....! A A I løbet af 27 er den egentlige finansielle egenkapital forværret med 346 mio. kr. eller 16 mio. kr. mindre end balancekontoen som følge af at finansielle tilskud del af de langfristede tilgodehavender) gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Det skal bemærkes at den egentlige finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger f. eks. på de decentraliserede områder. Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug som ikke er indregnet budgetmæssigt kan den finansielle egenkapital ultimo 27 opgøres til mio. kr. Århus Kommunes sredegørelse 27 17

18 STATUS Forværringen i den egentlige finansielle egenkapital skal ses i lyset af et underskud på de skattefinansierede områder på 381 mio. kr. i 27. Der skal i den forbindelse henvises til den tidligere nævnte udskydelse af en række bevillinger til forbrug i 28 og efterfølgende år. Hvis disse bevillinger i stedet var blevet forbrugt i bevillingsåret ville den finansielle egenkapital ved udgangen af 27 have været tilsvarende mindre. Ser man på udviklingen i den finansielle egenkapital i perioden fra 22 til 27 jf. figur 4.1 har der været en forværring heri på mio. kr Figur 4.1 Finansiel egenkapital Udviklingen i den finansielle egenkapital skal ses i sammenhæng med de seneste års resultater på det skattefinansierede område og med strukturreformen. Århus Kommunes nettofinansieringsbehov både på det skattefinansierede område vedrørende ældreboliger og vedrørende det takstfinansierede område er primært dækket via ændringer i den langfristede gæld jf. figur Figur 4.2 Langfristet gæld U 27-P 27 Skattefinansieret gæld Gæld vedr. ældreboliger Takstfinansieret gæld Langfristet gæld i alt Kommunens samlede langfristede gæld var ved udgangen af 27 på 3.27 mio. kr. Heraf udgjorde den skattefinansierede del af gælden 1.7 mio. kr. Det skal bemærkes at væksten i den langfristede gæld fra ultimo 26 til primo 27 vedrører Århus Kommunes overtagelse af en lang række opgaver fra det nu nedlagte Århus Amt og den dertil hørende gæld. Det fremgår af figuren at den skattefinansierede del af den langfristede gæld i årene 22 og 23 var negativ svarende til at de skattefinansierede langfristede tilgodehavender oversteg den skattefinansierede langfristede gæld. Som følge af underskud på det skattefinansierede område i og 27 er den skattefinansierede langfristede gæld vokset betydeligt fra 23 til 27. Set over perioden 21 til 27 er den skattefinansierede del af den langfristede gæld vokset med mio. kr. Århus kommunes ikke-finansielle nettoaktiver Kommunerne opgør traditionelt deres egenkapital balancekonto) som en finansiel egenkapital ekskl. ikke-finansielle aktiver i form af grunde bygninger lagerbeholdninger forpligtelser m.v. Hertil kommer at årsregnskabet har været udarbejdet som et bevillingsregnskab hvor f. eks. anlægsudgifter indgår i regnskabet i det år de afholdes og ikke via årlige afskrivninger. Fra og med regnskabsåret 24 har kommunerne med udgangspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets betænkning 1369 og efterfølgende vejledning registreret og værdisat de fleste af deres ikke-finansielle aktiver. På baggrund af denne registrering kan opstilles den i tabel 4.3 viste udvidede status for hele Århus Kommune. I den udvidede status er optaget en række ikke-finansielle aktiver i form af jord bygninger og tekniske anlæg. Herudover er optaget en række passiver hvoraf pensionsforpligtelsen er den væsentligste. Det skal i den forbindelse bemærkes at den udvidede status ikke rummer en værdiansættelse af f. eks. garantiforpligtelser og eventualrettigheder ligesom evt. tilbagebetalingspligtig momsrefusion vedrørende byggemodningsområdet heller ikke indgår i den udvidede status. 2A ) ) ' * '*... 9) /! A! )! / / E D! E.. 9 =!!..?!/<==<=! Århus Kommunes sredegørelse 27