AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Miljø- og Energiudvalget. Mødet den , kl. 14:00. Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

Transkript

1 AALBORG BYRÅD Mødet den , Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161

2 1. Godkendelse af dagsorden Henvendelse fra miljø- og energiudvalgsmedlemmerne Lars Peter Frisk og Jan Nymark Thaysen om parkeringskontrol Miljø- og Energiforvaltningen - virksomhedsrapportering pr. 31. marts 2014, skattefinansierede områder Varmeplanlægning - forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse Varmeplanlægning anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a Varmeplanlægning - etablering af forsyning med central kraftvarme i Sulsted. Projektgodkendelse Varme takster og anlægsbevilling Vandforsyningsplanlægning - afslag på ansøgning om indvindingstilladelse, Dallvej 70, 9230 Svenstrup Handlingsplan for Bæredygtighedsstrategi EU's borgmesteraftale om klima Klimatilpasningsplan Miljø - kompetencefordeling vedrørende badevand og svømmebade Miljø - kompetencefordeling for opgaver inden for jordforureningsområdet Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens Miljø tilsyn med håndtering af asbestholdigt affald på Eternitgrunden Miljø - miljøgodkendelse af Tulip ændring af mødedato Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Lukket 22. Orientering fra diverse selskaber mv Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt. 57 Lukket tillægsdagsorden 25. Beredskabscenter Aalborg forretningsmæssige forhold.. 58

3 AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , Sted Stigsborg Brygge 5, mødelokale 161 Afbud Anna Kirsten deltog under punkt 1 og 25 Tommy Eggers deltog under punkt 1-15 og 25 Til stede Søren Gais Kjeldsen og Jane Mølbjerg Risager Jørgen Pedersen (under punkt 2, 19 og 25) Nils Ove (under punkt 3-10) Jane Stampe (under punkt 3-10) Anita Lambertsen (under punkt 7) Flemming Kielgast (under punkt 7) Michael Damm (under punkt 12-24) Åben Punkt 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning: Godkendt med bemærkninger. Møde den Side 1

4 Punkt 2. Henvendelse fra miljø- og energiudvalgsmedlemmerne Lars Peter Frisk og Jan Nymark Thaysen om parkeringskontrol Miljø- og energiudvalgsmedlemmerne Lars Peter Frisk og Jan Nymark Thaysen har ønsket at få sat følgende på dagsordenen til s møde den 7. maj 2014: Efter den senere tids omtale af parkeringskontrollen i Aalborg Kommune ønskes der på mødet i Energi og Miljø d. 7 Maj et punkt på dagsordenen omkring dette. Følgende ønskes belyst: 1. Hvilke retningslinjer arbejder Parkeringskontrollen ud fra? 2. Hvor mange klagesager har der været inden for de sidste 12 måneder og hvor mange af disse har fået medhold? 3. Parkeringskontrollen har i 2013 ifølge regnskabet haft et merforbrug på 2,1 mio. pga. manglende indtægter. Kan dette skyldes andet end manglende indtægter. Eks.vis personaleforbrug? 4. Hvordan håndterer vores sammenligningsbyer (Seksbyerne) deres P.kontrol? 5. Hvor mange ansatte er der tilknyttet parkeringskontrollen? 6. P. kontrollen generelt. Beslutning: Udvalget tog den af forvaltningen afgivne besvarelse til orientering. Forretningsordenen for Parkeringskontrol Nord eftersendes til udvalgets medlemmer. Møde den Side 2

5 Punkt 3. Miljø- og Energiforvaltningen - virksomhedsrapportering pr. 31. marts 2014, skattefinansierede områder Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering regnskabsrapportering for de skattefinansierede områder pr. 31. marts 2014 for regnskabsåret Sagsbeskrivelse Forbruget på Miljø- og Energiforvaltningens skattefinansierede områder udgør kr. mod et budget på kr. Forbruget fordeler sig som følger: Bogført forbrug pr Bogføring efter Korrigeret forbrug pr Korrigeret budget 2014 Forbrugsprocent Forbrug i kr. Renovation: Indsamling, batterier ,0 % Renovation i alt ,0 % Beredskab: 1) Beredskab ,5 % Beredskab i alt ,5 % Parkeringskontrol: 1) Parkeringskontrol Nord ,0 % Parkeringskontrol i alt ,0 % Miljø: 1) Vandløbsvæsen ,2 % Miljøbeskyttelse ,9 % Administration ,4 % Miljø i alt ,5 % Møde den Side 3

6 Administration - myndighedsområder: Bæredygtighed ,1 % Varmeplanlægning ,4 % Vandplanlægning ,6 % Indsatsplanlægning ,1 % Spildevandsplanlægning ,2 % Administration - myndighedsområder i alt ,6 % Administration i øvrigt: Indkøbsaftalefunktionen Tjenestemandspensioner og -lønninger, AKE El-Net ,4 % Administration i øvrigt i alt ,3 % Drift i alt ,0 % Beredskab - Anlæg: 1) Radiokommunikation SINE ,0 % Beredskab - Anlæg i alt ,0 % Miljø - Anlæg: 1) Halkær Sø ,0 % Center for Grøn omstilling ,3 % Miljø Anlæg i alt ,2 % Anlæg i alt ,9 % I alt, Netto ,8 % 1) For Beredskab, Parkeringskontrol og Miljø er bogføringer efter periodens udløb ikke opgjort og derved ikke medtaget i nærværende orientering: Renovation: Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. Forbruget vedrørende batterier består af 1. kvartals acontoforbrug. Parkeringskontrol: Den kvartalsvise afregning til staten for 1. kvartal 2014 er endnu ikke opgjort eller afregnet. Møde den Side 4

7 Administration: De uforbrugte midler, der indstilles overført fra 2013 til 2014 vedrørende de skattefinansierede planlægningsområder, udgør 9,5 mio. kr. Under hensyntagen hertil udgør forbrugsprocenten pr. 31. marts ,1 %. Øvrige oplysninger: Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 5

8 Punkt 4. Varmeplanlægning - forblivelsespligt for ejendomme tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse Miljø- og Energiforvaltningen indstiller til byrådet, at projekt for forblivelsespligt til fjernvarme for ejendomme tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. godkendes i henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, at der i henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg pålægges forblivelsespligt for de ejendomme, der er omfattet af projektet, og at de modtagne indsigelser besvares i henhold til Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger, jfr. vedlagte notat. Sagsbeskrivelse Baggrund Hals Fjernvarme A.m.b.a. har den 20. september 2013 sendt en ansøgning til Aalborg Kommune om godkendelse af projekt for pålæg af forblivelsespligt for alle ejendomme, der allerede i dag er tilsluttet fjernvarmeforsyning i Hals Fjernvarme A.m.b.a. forsyningsområde. Hals Fjernvarme A.m.b.a. har p.t. ca forbrugere. Gennemførelse af projektet for forblivelsespligt er en betingelse for den kommunegaranti på 21 mio. kr., som Hals Fjernvarme A.m.b.a. samtidig har anmodet om til etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg. Kommunegarantien behandles sideløbende med projektet for forblivelsespligt. Projektet for etablering af det nye halmfyrede kedelanlæg blev godkendt af Forsyningsudvalget den 27. november 2013 (punkt 6). Retsvirkninger Kommunalbestyrelsen kan pålægge en ejendom, som allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, at forblive tilsluttet til dette i henhold til 11 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen). Ejeren af en ejendom, der er pålagt forblivelsespligt, har ikke pligt til at aftage energi fra forsyningsselskabet eller til at indrette sit eget anlæg hertil. Ejeren er dog forpligtet til, uanset om der aftages energi eller ej, at betale de faste afgifter, forsyningsselskabet har anmeldt til Energitilsynet. Forbrugsafhængige ydelser skal kun betales i det omfang, ejendommen forsynes af anlægget. Møde den Side 6

9 Fritagelsesmuligheder I henhold til 15 i tilslutningsbekendtgørelsen kan følgende kategorier af eksisterende bebyggelse ikke pålægges forblivelsespligt: Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget eller anlæggene tilsammen efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed efter kommunalbestyrelsens skøn dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand Bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, og Eksisterende lavenergibygninger. For at det berettiger til en fritagelse fra forblivelsespligten, skal de anlæg, der er nævnt, være installeret i ejendommen, før pålæg af forblivelsespligt, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens 16. Det berettiger således ikke fritagelse, at der påtænkes at installere et af de nævnte anlæg på et senere tidspunkt. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til tilslutningsbekendtgørelsens 17 i særlige tilfælde efter ansøgning beslutte, at eksisterende bebyggelse, der er pålagt forblivelsespligt, skal fritages for pligten. Høring af berørte parter Miljø- og Energiforvaltningen udsendte i januar/februar 2014 høringsbrev til ejerne af de ejendomme i Hals, der er omfattet af projektet for forblivelsespligt. Der var ved høringsfristens udløb indkommet 9 bemærkninger/indsigelser fra ejerne af følgende ejendomme: 1. Jens Duus Vej 2, Hals 2. Torvegade 6, Hals 3. Søvænget 6, Hals 4. Damvej 4A, Hals 5. Korsholm 51, Hals 6. Østerled 35, Hals 7. Østerled 15, Hals 8. Østerled 32, Hals 9. Idrætsalle 40, Hals De modtagne bemærkninger/indsigelser er vedhæftet som bilag. Bemærkningerne/indsigelserne er behandlet hver for sig i vedlagte notat, hvoraf også Hals Fjernvarme A.m.b.a. bemærkninger til bemærkningerne/indsigelserne fremgår. Møde den Side 7

10 Ad 1: Jens Duus Vej 2, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, medmindre borgerne kan få en garanti for at priserne ikke stiger, men bliver sænket over de næste år. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 2: Torvegade 6, Hals Ejerne ønsker at blive fritaget fra forblivelsespligten, da de er ved at opføre et nyt hus på ejendommen efter at have revet den gamle ejendom ned. Ejerne oplyser, at nybyggeriet opføres som et lavenergihus. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 3: Søvænget 6, Hals Ejeren ønsker ikke at få tinglyst en servitut om forblivelsespligt på ejendommen. Ejeren mener, at nye ejere skal have mulighed for at etablere en alternativ og mere miljøvenlig form for opvarmning i forbindelse med en overtagelse. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 4: Damvej 4A, Hals Ejerne ønsker ikke forblivelsespligt, da der er tale om et ældre hus, som er købt med henblik på nedrivning og opførelse af et nyt hus på ejendommen. Hvis den bestående ejendom erstattes af en lavenergiejendom mener ejerne, at de skal de fritages for forblivelsespligten, og at omkostningerne til udtræden af varmeværket skal svare til omkostningerne i dag. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 5: Korsholm 51, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt. Ejeren gør opmærksom på, at hans bindingsperiode til Hals Fjernvarme A.m.b.a. for længst er ophørt, og at han dermed ikke længere er bundet til at aftage fjernvarme eller til at være tilsluttet Hals Fjernvarme A.m.b.a. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 6: Østerled 35, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, da han ikke mener, at det er nødvendigt at bygge det nye halmfyrede anlæg. Ejeren mener ikke, at projektet er hverken selskabs- eller samfundsøkonomisk bæredygtigt og ønsker i stedet muligheden for forsyning med central kraftvarme fra Aalborg undersøgt. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 7: Østerled 15, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, da han ønsker frihed til at beslutte fremtidens varmeforsyning. Ejeren finder ikke, at det kan være kommunens opgave at prioritere ejendommens fremtidige energiforsyning. Indsigelsen ikke imødekommet. Møde den Side 8

11 Ad 8: Østerled 32, Hals Ejerne ønsker ikke forblivelsespligt, da de ønsker frihed til at beslutte den fremtidige varmeforsyning. Ejerne mener ikke, at det skal være Hals Fjernvarme A.m.b.a. eller kommunens opgave at prioritere vedrørende deres fremtidige energiforsyning. Indsigelsen ikke imødekommet. Ad 9: Idrætsalle 40, Hals Ejeren ønsker ikke forblivelsespligt, da han har planer om at etablere jordvarme på ejendommen. Indsigelsen ikke imødekommet. Kompetence Projektet omhandler projektgodkendelse af et projekt, der omfatter en effekt over 1 MW ved pålæg. Det er byrådet, der har kompetencen til at behandle varmeplanprojekter efter varmeforsyningslovens kapitel 2, der omfatter en effekt over og under 1 MW ved pålæg. Tinglysning Pålæg om forblivelsespligt for eksisterende byggeri tinglyses på de pågældende ejendomme. Det sker uden udgift for ejeren og forudsætter ikke dennes samtykke. Økonomiske konsekvenser for brugerne Da de omfattede ejendomme allerede er tilsluttet fjernvarmeforsyning fra Hals Fjernvarme A.m.b.a., vil projektet for forblivelsespligt ikke have økonomiske konsekvenser for ejerne. Miljø Det aktuelle projekt medfører, at de omfattede ejendomme skal forblive tilsluttet den miljøvenlige fjernvarme hos Hals Fjernvarme A.m.b.a. og bidrager således til at opfylde kommunens mål omkring fjernvarmeforsyning, der fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Samlet vurdering Det fremsendte projektforslag opfylder bestemmelserne i tilslutningsbekendtgørelsen. Det anbefales derfor, at projektet om forblivelsespligt fra Hals Fjernvarme A.m.b.a. godkendes, og at indsigelser til projektet besvares i henhold til Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger. Efter byrådets behandling af sagen, vil ejerne blive orienteret om byrådets beslutning. Ejerne kan klage over byrådets beslutning inden 4 uger. Eventuelle klager skal sendes direkte til Energiklagenævnet Møde den Side 9

12 Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1a - fremsendelse af projektforslag Bilag 1b - Hals Fjernvarme, projektforslag for et nyt 4 MW halmkedelanlæg Bilag 1c - Hals Fjernvarme, projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt Bilag 2 - Jens Duus Vej 2, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 3 - Torvegade 6, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 4 -Søvænget 6, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 5 - Damvej 4A, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 6 - Korsholm 51, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 7 - Østerled 35, Hals - Indsigelse fra ejer til projekt for forblivelsespligt Bilag 8 - Østerled 15, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 9 - Østerled 32, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 10 - Idrætsalle 40, Hals - Indsigelse fra ejeren til projekt for forblivelsespligt Bilag 11 - Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Værkets bemærkninger til indsigelser til projekt for forblivelsespligt Bilag 12 - Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Notat med Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til bemærkninger/indsigelser til projekt for foblivelsespligt Beslutning: Anbefales. Møde den Side 10

13 Punkt 5. Varmeplanlægning anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a Miljø- og Energiforvaltningen fremsender en driftsøkonomisk og teknisk vurdering til Magistraten med anbefaling af, at der ydes lånegaranti til et lån på 21 mio. kr. med en løbetid på 20 år til Hals Fjernvarme A.m.b.a. Sagsbeskrivelse Baggrund Hals Fjernvarme A.m.b.a. har ved brev af 3. oktober 2013 søgt om kommunegaranti. Af ansøgningen fremgår det, at Hals Fjernvarme A.m.b.a. ønsker en kommunegaranti til et 20-årigt obligationseller aftalelån på 21 mio. kr. Hals Fjernvarme A.m.b.a. etablerede i 2001 et flisfyret kedelanlæg, hvortil der af den tidligere Hals Kommune blev stillet en kommunegaranti for et lån på 16 mio. kr. med en fast rente på 5,38% p.a. og med en løbetid på 25 år. Aalborg Kommune, Magistraten godkendte efterfølgende den 5. september 2011 (punkt 2) en omlægning af lånet til et lån på 9,6 mio. kr. med en fast rente på 2,7% p.a. og en løbetid på 10 år. Det nye lån, som Hals Fjernvarme A.m.b.a. nu har søgt kommunegaranti til, skal anvendes til etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg, inkl. bygning. Investeringen forventes foretaget i 2014/2015. Forsyningsudvalget godkendte på mødet den 27. november 2013 (punkt 6) et projekt for etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg hos Hals Fjernvarme A.m.b.a. i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Retsgrundlag og praksis I henhold til bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv., 2, stk. 1, nr. 5, har kommuner låneadgang til udgiften til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg (dog ikke elektricitet) med tilbehør, herunder ledningsnet. Det vurderes, at etablering af det halmfyrede kedelanlæg, inkl. bygning, falder ind under bestemmelserne bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5. I henhold til bekendtgørelsens 10 kan lån optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger mv. Møde den Side 11

14 Den hidtidige praksis i Aalborg Kommune har været, at der i forbindelse med kommunegarantier til kollektive energiforsyningsanlæg ikke er givet garanti til lån med en løbetid på mere end maksimalt 20 år. Vilkår for kommunegaranti I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog Aalborg Kommune som nævnt en kommunegaranti på et oprindeligt lån på 16 mio. kr. med en løbetid på 25 år, der i 2011 blev omlagt til et lån på 9,6 mio. kr. med en løbetid på 10 år, hvilket betød, at der blev skåret 5 år af lånets løbetid. Der blev ikke i forbindelse med omlægningen af lånet stillet vilkår for kommunegarantien. stillede i forbindelse med godkendelse af kommunegarantier til decentrale fjernvarmeselskaber i den tidligere Aalborg Kommune som betingelse, at det skulle indarbejdes i selskabernes vedtægter, at Aalborg Kommune skulle godkende takster, budgetter og regnskaber for selskaberne. Denne bemyndigelse er efterfølgende overgået til. For at sidestille de decentrale fjernvarmeselskaber i de tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommuner med de decentrale fjernvarmeselskaber i den tidligere Aalborg Kommune foreslås det, at der i forbindelse med godkendelse af kommunegarantien stilles betingelse om, at følgende indarbejdes i Hals Fjernvarme A.m.b.a.s vedtægter: Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Da Aalborg Kommune, som garantistiller, er interesseret i, at garantibeløbet ikke kommer til udbetaling i garantiperioden foreslås det herudover, at der stilles som betingelse for kommunegarantien, at der skal tinglyses tilslutningspligt til fjernvarme hos forbrugerne i garantiperioden. Det kan oplyses, at Hals Fjernvarme A.m.b.a. den 20. september 2013 har fremsendt et projekt for pålæg af forblivelsespligt til fjernvarme for værkets forbrugere. Projektet behandles politisk sideløbende med ansøgningen om kommunegaranti. Hvis projektet for forblivelsespligt godkendes, vurderer Miljø- og Energiforvaltningen, at Aalborg Kommune er sikret mod, at garantisummen kommer til udbetaling i garantiperioden som følge af udhuling af selskabets økonomi ved udmeldelse af forbrugere. Møde den Side 12

15 Afrunding Som det fremgår af foranstående, ønsker Hals Fjernvarme A.m.b.a. at optage et kommunegaranteret lån i KommuneKredit på 21 mio. kr. til etablering af et nyt halmfyret kedelanlæg, inkl. bygning. Med baggrund i den hidtidige praksis i Aalborg Kommune anbefales det, at der gives kommunegaranti til et lån med en maksimal løbetid på 20 år og på de foreslåede betingelser. Det vurderes, at den gennemsnitlige levetid på kedelcentral, inkl. bygning, vil være i overensstemmelse med løbetiden på 20 år Følgende bilag er vedhæftet: Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Ansøgning om kommunegaranti til ny halmkedel Beslutning: Fremsendes med anbefaling. Møde den Side 13

16 Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af forsyning med central kraftvarme i Sulsted. Projektgodkendelse Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at projekt for forsyning af Sulsted med fjernvarme godkendes i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, at der ved ændring af områdeafgrænsningen fra individuel naturgas til fjernvarme ydes økonomisk kompensation til HMN Naturgas I/S. Størrelsen af kompensationen fastsættes i henhold til 8 og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg, at det eksisterende kollektive forsyningsområde udvides med 10 individuelt forsynede ejendomme, at der nedlægges forbud mod direkte elopvarmning i såvel ny som eksisterende bebyggelse på de 10 ejendomme, der inddrages i det kollektive forsyningsområde i henhold til 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011 om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg, at byrådet gennemfører ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer til gennemførelse af projektet, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med berørte lodsejere, og at det er en forudsætning for projektets realisering, at Aalborg Forsyning, Varme opnår en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal senest 12 måneder efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder projektgodkendelsen. Sagsbeskrivelse Baggrund Byrådet godkendte den 22. april 2013 (punkt 3) Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. Varmeplananalyserne viste, at det vil være samfundsøkonomisk mest rentabelt at etablere fjernvarmeforsyning med central kraftvarme til mere end 19 byer, der i dag forsynes med fjernvarme fra decentrale fjernvarmeselskaber og individuel forsyning med naturgas, olie mv. Aalborg Forsyning, Varme udarbejdede efterfølgende et forslag til principper for konvertering af individuelle naturgasområder mv. og overtagelse af lokale fjernvarmeselskaber samt et forslag til prioriteringsrækkefølge af de aktuelle områder, som byrådet godkendte den 16. december 2013 (punkt 2). Møde den Side 14

17 Prioriteringen betød, at Nord-korridoren med Sulsted, Hostrup og Ajstrup skulle tilbydes tilslutning til central kraftvarme først. Dette blev bl.a. begrundet med, at Aalborg Forsyning, Varme allerede har etableret en transmissionsledning fra Vestbjerg til forsyning af Tylstrup med central kraftvarme. Transmissionsledningen blev idriftsat omkring årsskiftet 2013/2014 og er forberedt for forsyning af Sulsted, Hostrup og Ajstrup. Aalborg Forsyning, Varme har med baggrund heri den 27. februar 2014 fremsendt et projektforslag for forsyning af Sulsted med fjernvarme i henhold til bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektets indhold Aalborg Forsyning, Varmes projektansøgning omhandler: - Ændring af den eksisterende områdeafgrænsning for Sulsted fra individuel naturgas til forsyning med central kraftvarme. - Etablering af fornødne pumpestationer og ledningsanlæg til forsyning af området. - Udvidelse af forsyningsområdet med 10 individuelt forsynede ejendomme. Hvis projektforslaget godkendes, vil forsyningspligten i forsyningsområdet i Sulsted overgå til Aalborg Forsyning, Varme. Eksisterende bygninger, der benytter naturgas til opvarmning kan fortsætte med at benytte naturgas, selvom området skifter status til fjernvarmeforsyning, da naturgasselskabet fortsat vil have forsyningspligt over for disse kunder. Der er i dag ca. 700 potentielle kunder i Sulsted. Det samlede beregningsareal, opgjort i henhold til Aalborg Forsyning, Varmes leveringsbestemmelser, udgør ca m 2, heraf udgør de kommunale bygninger ca m 2. Det er en forudsætning for realisering af projektet, at Aalborg Forsyning, Varme kan opnå en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal i Sulsted. Samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger Samfundsøkonomi Aalborg Forsyning, Varme har i forbindelse med projektforslaget foretaget samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, dels på referencen, som er den eksisterende forsyning i området (naturgas, olie mv.) dels det foreslåede alternativ, som omhandler forsyning fra det centrale kraftvarmeområde via transmissionsledning fra Vestbjerg. Varmen fra det centrale kraftvarmeområde består af 7 % overskudsvarme fra Aalborg Portland, 90 % varme fra Nordjyllandsværket og 3 % varme fra Aalborg Forsyning, Varmes egne centraler. De samfunds- og miljømæssige beregninger er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011, og Energistyrelsens Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger, oktober Møde den Side 15

18 De samfundsøkonomiske konsekvenser fremgår af følgende tabel: Akkumulerede nuværdier over 20 år Eksisterede forsyning (reference) Central kraftvarme (alternativ) Samfundsøkonomiske omkostninger (mio. kr.) 111,7 77,8 Beregningerne viser, at der vil være en samfundsøkonomisk fordel ved etablering af central kraftvarme på ca. 33,9 mio. kr., ekskl. moms. Miljøkonsekvenserne fremgår af nedenstående: Sum af emissioner over 20 år Eksisterede forsyning (reference) Central kraftvarme (alternativ) CO 2 -ækvivalenter (ton) NO x (kg) SO 2 (kg) Partikler (kg) Miljøkonsekvenserne vurderes ikke særskilt, da de indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. Det aktuelle projekt bidrager dog til at opfylde kommunens mål om nedbringelse af CO 2 - emissionerne, der fremgår af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, som byrådet godkendte den 28. marts 2011 (punkt 3). Der er gennemført to følsomhedsberegninger i forbindelse med projektet. Der er regnet på forøgelse af henholdsvis brændselspriserne og investeringerne med 25 %. Følsomhedsberegningerne viser, at forsyning med central kraftvarme under alle omstændigheder vil være den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Selskabsøkonomi - Aalborg Forsyning, Varme Der er ikke lavet egentlige selskabsøkonomiske beregninger, da det af de af byrådet godkendte principper for konvertering fremgår, at forbrugerne i det aktuelle område skal betale de meromkostninger, som Aalborg Forsyning, Varme har ved forsyning af området over en periode på 20 år. Der er dog lavet en såkaldt budgetøkonomisk vurdering, hvor der laves en samlet opgørelse af de økonomiske konsekvenser for såvel forsyningsselskaberne (HMN Naturgas I/S og Aalborg Forsyning, Varme) som de respektive forbrugere. Vurderingen viser, at de budgetøkonomiske omkostninger ved eksisterende forsyning vil være 243 mio. kr., ekskl. moms, mens de ved central kraftvarme vil være 198 mio. kr., ekskl. moms. Der regnes over 20 år. Møde den Side 16

19 Projektforslaget omfatter etablering af hovedledningsnet og stikledninger i offentligt areal samt en pumpestation i Sulsted og en pumpestation i Vodskov. Projektets anlægssum vil være på ca. 27 mio. kr., ekskl. moms over perioden Selskabsøkonomi HMN Naturgas I/S I henhold til 8 i projektbekendtgørelsen skal der ydes en kompensation til naturgasdistributionsselskabet i dette tilfælde HMN Naturgas I/S. Kompensationsbeløbet udgør i 2014 i henhold til bilag 2 i projektbekendtgørelsen 705 kr. pr. standardhus, ekskl. moms. Herudover har HMN Naturgas I/S en takst for afkobling i forbindelse med konverteringer på kr. pr. stik, ekskl. moms. Dette beløb kan dog muligvis reduceres, hvis gasstikket kan afbrydes samtidig med, at stikledningen til fjernvarme graves ned. Brugerøkonomi Ved konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme vil kunderne i Sulsted udover Aalborg Forsyning, Varmes almindelige takster skulle betale et kraftvarmetillæg i en periode på 20 år til dækning af meromkostningerne ved forsyning af Sulsted med fjernvarme. Herudover skal kunderne betale for ombygning af husinstallationer, og der skal betales kompensation og afkoblingsgebyr til gasselskabet. De brugerøkonomiske beregninger viser, at der vil være en årlig besparelse for kunderne ved konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme. Det samme vil være tilfældet for kunder, der konverterer fra oliefyr og træpillefyr til fjernvarme. Her vil besparelsen faktisk være større, da der ikke skal betales kompensation og afkoblingsgebyr til gasselskabet. Høring af berørte parter I henhold til 25 i projektbekendtgørelsen skal berørte parter høres i forbindelse med behandling af et projektforslag. Høringsfristen er på 4 uger. Sulsted er i dag udlagt til forsyning med individuel naturgas. Projektforslaget har derfor været sendt i høring hos HMN Naturgas I/S. Herudover har projektet været sendt til høring hos ejerne af de 10 ejendomme, der inddrages i forsyningsområdet. Aalborg Portland A/S og Vattenfall A/S er som varmeleverandører til Aalborg Forsyning, Varme blevet orienteret om projektforslaget. HMN Naturgas I/S har ved brev af 14. april 2014 oplyst, at der ikke er bemærkninger til projektforslaget. Der er ikke indkommet høringssvar fra ejerne af de ejendomme, der inddrages i forsyningsområdet. Møde den Side 17

20 Arealafståelse, ekspropriation mv. Ledningsanlæg placeret uden for offentlige arealer sikres ved tinglyste servitutter. Servitutrettigheder, midlertidige arbejdsarealer og areal til pumpestationer forventes erhvervet ved frivillige aftaler, men vil om nødvendigt blive erhvervet ved ekspropriation. De berørte ejendomme er: Matr.nr. 10ar Vodskov by, Hammer (pumpestation Vodskov) Matr.nr. 14l Sulsted by, Sulsted (pumpestation Sulsted) Aalborg Forsyning, Varme har udsendt høringsskrivelse til de berørte lodsejere samtidig med, at varmeplanmyndigheden har udsendt høringsskrivelser til øvrige berørte parter. Der var ved høringsfristens udløb indkommet høringssvar fra Aalborg Kommune som ejer af ejendommen 10ar Vodskov by, Hammer. Høringssvaret har givet anledning til, at Aalborg Forsyning, Varme har flyttet pumpestationen til anden placering på ejendommen. Hvis der ikke kan opnås frivillige aftaler, kan der i henhold til 16 i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer eksproprieres til formålet. Beslutning om ekspropriation træffes i henhold til lovens 17 af byrådet. Tidsplan Igangsætning af projektet kræver som tidligere nævnt en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal. Under forudsætning af at projektforslaget godkendes i foråret 2014, og den fornødne tilslutning opnås i løbet af 2014 vil etablering af gadeledningsnet, pumpestationer og konvertering af kunder kunne påbegyndes 2014/2015. Gadeledningsnettet er i projektet forudsat etableret over en periode på 3 år. Anlægsbevilling Kompetence Da projektforslaget omfatter ændring af områdeafgræsningen for Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarmeetablering, skal projektforslaget godkendes i henhold til 3 i projektbekendtgørelsen. Da der i forbindelse med projektet kan blive behov for at gennemføre ekspropriation med hjemmel i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med senere ændringer, skal projektforslaget behandles af byrådet. Vurdering af projektforslag Projektet for forsyning af Sulsted med fjernvarme medvirker til realisering af fase 1 af Varmeplan Aalborg 2030, og projektforslaget viser samtidig, at det vil være samfundsøkonomisk rentabelt at ændre områdeafgræsningen for Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme. Møde den Side 18

21 HMN Naturgas I/S vil i forbindelse med ændring af områdeafgræsningen blive kompenseret i henhold til bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Der er ikke indkommet bemærkninger fra berørte parter i høringsperioden. I forhold til realisering af projektet er det en forudsætning, at Aalborg Forsyning, Varme opnår en starttilslutning på 50 % af det eksisterende beregningsareal senest 12 måneder efter den endelige godkendelse af projektforslaget. Hvis det ikke er tilfældet, bortfalder projektgodkendelsen. Med baggrund heri anbefaler Miljø- og Energiforvaltningen derfor, at Aalborg Forsyning, Varmes projekt for forsyning af Sulsted med fjernvarme godkendes med de nævnte vilkår i henhold til 3 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Klagemulighed Efter den politiske behandling af projektet vil der være en klagefrist på 4 uger. Eventuelle klager skal sendes til Energiklagenævnet Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 0 - Projektforslag fra Aalborg Forsyning, Varme for forsyning med central kraftvarme Bilag 1 - kort over områdegrænser Bilag 2 - allokering af transmissionsomkostninger Korridor Nord Bilag 3 - distributionsnet Bilag 4 - økonomiberegninger for reference Bilag 5 - økonomiberegninger central kraftvarme Bilag 6 - Pumpestation Vodskov Bilag 7 - Pumpestation Sulsted Bilag 8 - høring af berørte lodsejere Bilag 9 - oversigt over ejendomme uden for eksisterende naturgasforsyningsområdet Bilag 10 - oversigt over kommunale bygninger Beslutning: Anbefales. Møde den Side 19

22 Punkt 7. Varme takster og anlægsbevilling Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der pr. 1. juni 2014 indføres en takst for kraftvarmetillæg i Sulsted, jfr. takstoversigten, at der pr. 1. juni 2014 indføres en takst for kompensation for naturgaskunder, der konverterer til fjernvarme, at kraftvarmetillægget for Grindsted/Uggerhalne og varmebeholderrabat udgår pr. 1. juni 2014, samt at der indføres en takst for kapitalisering af kraftvarmetillægget i Hammer Bakker, jfr. takstoversigten, og at der til anlægsbudgettet for 2014 gives tillægsbevillinger på kr. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at Aalborg Forsyning, Varme igangsætter markedsføring i Sulsted umiddelbart efter udvalgets behandling af sagen med forbehold for byrådets efterfølgende godkendelse af kraftvarmetillægget. Til orientering vedlægges markedsføringsmateriale. Sagsbeskrivelse Takst for kraftvarmetillæg Sulsted Byrådet godkendte den 16. december 2013 principper for konvertering af individuelle naturgasområder mv. og overtagelse af lokale fjernvarmeselskaber, der skulle danne baggrund for Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle forsyning af områderne. Byrådet godkendte samtidig en prioritering af rækkefølgen for, hvornår de potentielle områder skal tilbydes tilslutning til det centrale kraftvarmesystem. Prioriteringen betød, at Nord-korridoren med Sulsted, Hostrup og Ajstrup skulle tilbydes tilslutning først. Aalborg Forsyning, Varme har efterfølgende udarbejdet et projektforslag for konvertering af Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme. Under forudsætning af at projektet for konvertering af Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme godkendes, har Aalborg Forsyning, Varme samtidig fastsat et kraftvarmetillæg for Sulsted efter de hovedprincipper, der er fastlagt af byrådet. Forbrugerne i Sulsted kan vælge at betale kraftvarmetillægget som et kontant engangsbeløb ved tilslutning til fjernvarme. Alternativet hertil er, at kraftvarmetillægget opkræves løbende over 20 år. De budgetmæssige konsekvenser af kraftvarmetillægget indregnes i forårsbudgetrevisionen. Møde den Side 20

23 Kompensation for naturgaskunder I henhold til 8 i bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) skal der ydes en kompensation til naturgasdistributionsselskabet ved konvertering af naturgasområder til fjernvarme. I Aalborg Kommune er naturgasdistributionsselskabet HMN Naturgas I/S. Kompensationsbeløbet udgør i 2014 i henhold til bilag 2 i projektbekendtgørelsen 705 kr. pr. standardhus (årligt forbrug under m 3 ), ekskl. moms. For kunder med større forbrug gradueres kompensationsbeløbet efter forbrug. Kompensationsbeløbene reduceres årligt med 5 % og pristalsreguleres med nettoprisindekset. Kompensationen beregnes i henhold til projektbekendtgørelsen fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virkning. Aalborg Forsyning, Varme betaler HMN Naturgas I/S kompensation for en ejendom, når fjernvarmeleverance til ejendommen påbegyndes. Hovedprincippet i modellen for konvertering af individuelle naturgasområder er, at de meromkostninger, der er forbundet med Aalborg Forsyning, Varmes forsyning af området med central kraftvarme, skal betales af forbrugerne i det pågældende område. Med baggrund heri indføres en takst for kompensation for naturgaskunder, der konverterer til fjernvarme. Anlægsbevilling Sulsted Projektet omfatter etablering af hovedledninger og stikledninger i offentligt areal samt etablering af en pumpestation i Sulsted og en pumpestation i Vodskov. Anlægssummen udgør ca. 27 mio. kr. i perioden Markedsføring i Sulsted Som følge af den forhåndsinteresse borgerne i Sulsted har vist for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyning ønsker Aalborg Forsyning, Varme at påbegynde etablering af gadeledningsnet, pumpestation samt tilslutning og konvertering af bygninger i 2014/2015. Det er en forudsætning for projektets realisering af der opnås tilsagn fra minimum 50 % af det eksisterende beregningsareal i Sulsted. Hvis den fornødne tilslutning skal opnås, så projektet kan igangsættes ultimo 2014, er der behov for at markedsføringen i Sulsted påbegyndes i god tid inden sommerferien. Aalborg Forsyning, Varme ønsker derfor at påbegynde markedsføringen umiddelbart efter s behandling af sagen med forbehold for byrådets efterfølgende godkendelse af henholdsvis projektforslaget for forsyning af Sulsted med fjernvarme og kraftvarmetillæg mv. for Sulsted. Møde den Side 21

24 Budgetmæssige konsekvenser ANLÆG 2014 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Aalborg Forsyning, Varme Projekt 5215, Forsyning af Sulsted Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Konvertering af Sulsted fra individuel naturgas til fjernvarme Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Ændring i alt - anlæg Ændring i alt - frigivelse anlægssum Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Takstoversigt - Aalborg Forsyning, Varme pr. 1. juni 2014 Bilag 2 - forudsætningsrapport for beregning af kraftvarmetillæg Bilag 3 - markedsføringsplan for Sulsted Bilag 4 - Pressemeddelelse 1 Bilag 5 - Skurvognsdekoration Bilag 6 - Folder 205x205 mm Bilag 7 - A-skilt 70x100 cm Bilag 8 - Annonce 130x365 mm Beslutning: 1. indstilling blev anbefalet. 2. indstilling blev godkendt. Møde den Side 22

25 Punkt 8. Vandforsyningsplanlægning - afslag på ansøgning om indvindingstilladelse, Dallvej 70, 9230 Svenstrup Miljø og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at der gives afslag på ansøgning om vandindvindingstilladelse til vanding af dyrehold på Dallvej 70, 9230 Svenstrup, samt at den tidligere husholdningsboring med DGU nr skal sløjfes. Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning om vandindvindingstilladelse til indvinding af grundvand til vanding af dyrehold på Dallvej 70, 9230 Svenstrup. Ejendommens boring overholder ikke grænseværdien for nitrat, idet der over en årrække har været påvist et indhold på over 50 mg/l. Den seneste prøve fra 2012 viste et nitratindhold på 64 mg/l. Ejendommen skal derfor forsynes med drikkevand fra en anden indvinding. I den forbindelse har ejer ansøgt om at bevare ejendommens eksisterende boring til husholdningsbrug, vanding af dyrehold og markvanding. Der har ikke været angivet en indvindingsmængde på ansøgningen. Ifølge Aalborg Kommunes oplysninger er der tilknyttet 1,95 ha jord til ejendommen. Der er ikke registreret et CVR-nummer på adressen, hvorfor Aalborg Kommune har vurderet, at der ikke drives kommercielt landbrug fra ejendommen, og indvindingen til markvanding og dyrehold må udgøre en forholdsvis lille vandmængde, som derfor er sidestillet med havevanding. Ansøger har i partshøringen bemærket, at der ansøges om vandindvinding til dyrehold og markvanding. Ansøger driver hestehold på hobbyplan med plads til 8 heste. Ansøger har angivet et vandforbrug på ca. 50 liter vand pr. hest pr. døgn, hvilket svarer til 146 m 3 pr. år. Boringen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Projektområde Dall Ejendommen ligger i projektområde Dall, som i Vandforsyningsplan og Vandforsyningsplan for Aalborg Kommune er udpeget som et område, hvor vandkvaliteten skal forbedres, idet der er påvist et nitratindhold over grænseværdien hos flere enkeltindvindere. Forsyningsudvalget har på møde den 27. november 2013 (punkt 9) besluttet, at de ejendomme i projektområde Dall, som ikke overholder kvalitetskravene til drikkevand, skal løse vandkvalitetsproblemerne via et lokalt projekt. Dette er gjort ved at ansøge om at etablere 3 ikke-almene vandværker, som kan forsyne de ejendomme, som ikke kan overholde kvalitetskravene til drikkevand. Møde den Side 23

26 Herudover har 3 ejendomme ansøgt om at bibeholde ejendommens boring til andet formål end husholdningsformål. Der vil blive givet tilladelse til, at to ejendomme kan beholde boringen til landbrugsformål, idet der er registreret landbrugsvirksomhed på disse to adresser, samt at der er ansøgt om hhv. 500 m 3 og m 3. På ejendommen Dallvej 70 er der ikke registreret en landbrugsvirksomhed. Medlemmerne af vandudvalget i Dall har ved kopi af partshøringen haft mulighed for at komme med bemærkninger til sagen. Aalborg Kommune har ikke modtaget bemærkninger fra Vandudvalget. Lovgrundlag Aalborg Kommune meddeler tilladelse til vandindvinding i henhold til 20 i Vandforsyningsloven. Tilladelsen kan dog nægtes, hvis det er praktisk muligt at skaffe ejendommen en anden hensigtsmæssig vandforsyning på økonomisk rimelige vilkår, eller hvis der er fare for, at kvaliteten af vandet i vandforsyningen ikke kan opfylde de fastsatte krav til kvaliteten af drikkevand. Aalborg Kommune kan i henhold til 36 i Vandforsyningsloven påbyde sløjfning af en vandforsyningsboring, hvis ejendommen har en anden vandforsyning, som i det væsentligste kan erstatte vandforsyningen fra boringen. Administrationsgrundlag Vandforsyningsplan for Aalborg Kommune I Vandforsyningsplan for Aalborg Kommune fremgår det, at: på baggrund af prioritering af vandressourcen har Aalborg Kommune besluttet, at tilladelse til indvinding af vand til havevanding kun kan gives uden for områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser, og kun hvor indvindingen til havevanding ikke konkurrerer med indvinding af vand til andre formål. Andre formål kan sidestilles med havevanding med baggrund i en konkret vurdering af formålet, nødvendigheden, økonomien, indvindingsmængder og ressourcen, fx vand til søer, der ikke er omfattet af målene i Vand- og Naturplanerne. Aalborg Kommunes vurdering Vurdering af ansøgningen er foretaget på baggrund af retningslinjerne i Vandforsyningsplanen samt bemærkningerne til partshøringen. Den ansøgte indvindingsmængde er specificeret i partshøringen. Ansøger har angivet, at der ansøges om vand til 8 heste, som ca. drikker 50 liter vand pr. dag. Dette svarer til 146 m 3 pr. år. Idet der ansøges om en lille mængde vand, og der ikke er registeret et landbrug på adressen, sidestiller Aalborg Kommune indvindingsformålet med havevanding. Idet boringen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser, kan der ifølge Vandforsyningsplan for Aalborg Kommune ikke gives tilladelse til havevanding på ejendom- Møde den Side 24

27 men. Det er Aalborg Kommunes vurdering, at der ikke er forhold, der gør, at den administrative praksis kan fraviges. Det ikke-almene vandværk, som skal forsyne Dallvej 70, vurderes at kunne forsyne ejendommen med den ønskede vandmængde. Der er således ikke kapacitetsproblemer med at levere vand til vanding af dyreholdet på Dallvej 70. En ubenyttet brønd eller boring giver stor risiko for, at nedsivende mikroorganismer og stoffer kan forurene grundvandet. Alle brønde og boringer er sår i jordskorpen, og står de ubenyttede hen, vil de virke som lodrette dræn ned til grundvandet. Det videre forløb Afslag på ansøgning om indvindingstilladelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afslaget. Påbud om sløjfning af boringen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene Følgende bilag er vedhæftet: Bilag 1 - Ansøgning om vandindvindingstilladelse, Dallvej 70, 9230 Svenstrup J Bilag 2 - Partshøring, afslag på ansøgning om vandindvindingstilladelse, Dallvej 70, 9230 Svenstrup Bilag 3 - Bemærkning til partshøring ang. ansøgning om indvindingstilladelse, Dallvej 70, 9230 Svenstrup (1. høringssvar) Bilag 4 - Bemærkning til partshøring ang. ansøgning om vandindvindingstilladelse, Dallvej 70, 9230 Svenstrup (2. høringssvar) Beslutning: Godkendt. Møde den Side 25

28 Punkt 9. Handlingsplan for Bæredygtighedsstrategi Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø og Energiudvalget godkender Udkast til Handlingsplan for Bæredygtighedsstrategi som høringsgrundlag for en intern høring i kommunens fagudvalg, som den fremgår af bilaget. Sagsbeskrivelse Bæredygtighedsstrategi , der blev vedtaget i byrådet i marts måned 2013, angiver de visioner og strategier, som byrådet vil arbejde med for at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig omstilling til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og miljø. Strategien gennemføres i samspil med kommuneplanen og implementeres primært via kommunens sektor- og handlingsplaner. Af strategiens 71 strategiske fokusområder er der 17 fokusområder, som ikke er dækket ind af eksisterende sektor- og handlingsplaner, og som derfor skal implementeres via nærværende handlingsplan. For hvert af de 17 fokusområder er der udarbejdet et handlingsplanblad der beskriver, hvordan implementeringsansvaret er fordelt mellem kommunens forvaltninger, de økonomiske konsekvenser, tidsplan, valg af indikatorer mv. Enkelte af fokusområderne er allerede implementeret og flere er under implementering. Finansieringen af indsatserne er dermed sikret via de eksisterende budgetter. Implementeringen af handlingsplan vurderes at kræve et ressourceforbrug(årsværk) på samlet 340 timer, fordelt på kommunens forvaltninger. Indsatserne vil blive gennemført inden for forvaltningernes eksisterende normeringer. Handlingsplanen udarbejdes i henhold til kommissorium for Ny handlingsplan for Bæredygtighedsstrategi , vedtaget af styregruppen for Bæredygtighedsstrategien i juli Handlingsplanen har afventet kommunens organisationsændring pr. 1. januar Handlingsplanen er udarbejdet af Miljø- og Energiforvaltningen og sendes i høring i kommunens øvrige fagforvaltninger i perioden 8. maj-5. juni Høringssvarene fra den interne høring og godkendelse af den endelige handlingsplan behandles på et senere møde, hvor der også tages stilling til, hvorvidt den endelige handlingsplan skal godkendes i byrådet. Møde den Side 26

29 På Miljø og Energiudvalgets møde den 7. maj 2014 vil der også blive givet en generel orientering om Bæredygtighedsstrategi Tidsplan: 20. august 2014: 1. september 2014: Magistraten 8. september 2014: Byrådet Følgende bilag er vedhæftet: Handlingsplan Bæredygtighedsstrategi Beslutning: Godkendt. Møde den Side 27

30 Punkt 10. EU's borgmesteraftale om klima Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of Mayors) med et reduktionsmål af drivhusgasser på 40 % i perioden , idet det forudsættes, at udledningen af drivhusgasser fra transport i 2020 svarer til udledningen i 1990, at der senest i forbindelse med budget 2015 afsættes minimum kr. til udarbejdelse af en Energibalance2012 til beregning af kommunens udledning af drivhusgasser i 2012, og at der i forbindelse med kommende budgetdrøftelser afsættes kr. til energibalancer og dokumentation af borgmesteraftalen over for EU i 2017 og Sagsbeskrivelse Byrådet besluttede i december 2011, i forbindelse med vedtagelsen af Klimastrategi , at Aalborg Kommune skulle tilslutte sig EU s borgmesteraftale (Covenant of Mayors) om forpligtende målsætninger for reduktion af udledning af drivhusgasser fra kommunen som geografisk enhed. Borgmesteraftalen er et EU-initiativ, hvor lokale myndigheder frivilligt opfordres til at gå foran med hensyn til at efterleve EU s energi- og klimamål de såkaldte 2020-mål, som bl.a. indebærer 20 % reduktion af drivhusgasser i perioden Borgmesteraftalen har de seneste år manifesteret sig som et af de væsentligste initiativer på klimaområdet i Europa med knap medvirkende lokale myndigheder. I Danmark har 32 kommuner tilsluttet sig, bl.a. København, Århus og Odense. I Nordjylland er det kun Frederikshavn og Hjørring Kommuner, der har tilsluttet sig. Ved at tilslutte sig borgmesteraftalen forpligter kommunen sig til at: 1. Udarbejde en statusopgørelse(baseline) over drivhusgasudledningen i 1990 for kommunen som geografisk enhed. 2. Indsende en energihandlingsplan(seap) senest 1 år efter underskrivelse af aftalen med mål og konkrete aktiviteter, der kan reducere drivhusgasudledningen med mindst 20 % i Indsende en implementeringsrapport mindst hvert 4. år med henblik på evaluering og dokumentation af resultater. Udover brandingværdien ved at tilslutte sig borgmesteraftalen får kommunen lettere adgang til europæiske programmer og finansieringsmuligheder, som f.eks. det kommende SMART-fyrtårnsprojekt under EU s innovationsprogram Horizon Aftaleteksten i Borgmesteraftalen refererer til Aalborg Commitments, ligesom den nye Sustainable Cities Platform indeholder Borgmesteraftalen. Møde den Side 28

31 Borgmesteraftalen supplerer Aalborg Kommunes klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening ved at omhandle kommunens samlede udledning af drivhusgasser (inkl. industriens, borgernes, landbrugets m.fl. energiforbrug). Klimakommuneaftalen indebærer, at kommunen skal reducere udledningen af drivhusgasser fra egne aktiviteter (bygninger, transport og gadelys) med 2 % årligt, hvilket er blevet overholdt hvert år siden 2009, hvor aftalen blev indgået. I 2004 besluttede byrådet, at drivhusgasudledningen fra energiforsyning i Aalborg Kommune i perioden skulle reduceres med 33 % med henblik på at opfylde Aalborgs andel af den daværende nationale målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i perioden Der planlægges gennemført en ny energibalance for 2012, der skal dokumentere, hvorvidt målet om 33 % drivhusgasreduktion fra energiforsyningen blev nået. Energibalancen for 2012 skal samtidigt skabe sikkerhed for, at den planlagte indsats er tilstrækkelig til at opfylde borgmesteraftalens målsætning om 40 % reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til Drivhusgasudledningen fra Aalborg Portland der udgør ca. halvdelen af kommunens samlede energiforbrug, er ikke medtaget i borgmesteraftalen, idet kommunen ikke umiddelbart har indflydelse på hverken energiforbrug eller valg af brændselstype. Aalborg Kommunes Klimastrategi , der dækker kommunens samlede udledning af drivhusgasser, har som overordnet målsætning, at kommunen senest i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler som gas, olie og kul, og herefter kun baserer energiforsyningen på vedvarende energikilder. For at nå det mål skal der ske yderligere energieffektiviseringer af og omlægninger i energisystemet. Med de indsatser, der er fastlagt i kommunens Energistrategi 2030, forventes drivhusgasudledningen reduceret med omkring 58 % i 2020 i forhold til Udledning af drivhusgasser fra transportsektoren (34 %) og landbrug (18 %) udgjorde i 2007 godt halvdelen af den samlede drivhusgasudledning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland) og energiforsyningen 47 %. I 2020 forudsættes udledningen af drivhusgasser fra transporten stort set uændret i forhold til 1990, hvorimod transportens andel af den samlede drivhusgasudledning i Aalborg Kommune forventes at falde til 33 % i 2020, hvilket er et fald på 26 % i perioden Landbrugets udledninger af drivhusgasser forventes at være svagt faldende i perioden , mens andelen af den samlede udledning forventes at stige til 23 % i Indsatsen for at reducere drivhusgasudledningen fra transportsektoren vil blive altafgørende for, hvor meget den samlede udledning af drivhusgasser i Aalborg Kommune kan reduceres. Transportområdets udledning af drivhusgasser har siden 1990 været jævnt stigende og forventes fortsat at stige frem mod 2020 både nationalt og lokalt. I Aalborg Kommune arbejdes der på at nedbringe drivhusgasudledningen fra transporten gennem bl.a. forbedring af den kollektive trafik, forbedret forhold for cyklister mv., men de kommunale virkemidler er begrænsede. Skal transportsektorens drivhusgasudledning for alvor reduceres, kræver det betydelige statslige initiativer, både med hensyn til regulering af trafik og trængsel, og ikke mindst energieffektivisering og omlægning til vedvarende energi i transportsektoren. Møde den Side 29

32 Den foreslåede målsætning for Aalborg Kommune svarer til regeringens mål om, at udledningen af drivhusgasser i Danmark skal reduceres med 40 % i perioden Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser lægger imidlertid ikke op til nogen nævneværdi regulering af transportsektorens udledning af drivhusgasser. For at målsætningen kan opfyldes, er det efter forvaltningens vurdering derfor nødvendigt, at der på transportområdet i de kommende år sker et gennembrud for el-bilen og øget anvendelse af biobrændstoffer til tung transport mv. for at kunne fastholde transporten andel på 1990 niveau, jf. bilag 1, tabel 2. På energiforsyningsområdet vurderes det, at yderligere reduktioner af udledningen af drivhusgasser ud over de allerede planlagte tiltag ikke vil være mulige indenfor de kommende 6 år, hverken teknisk eller økonomisk. Med den hidtidige og planlagte indsats i Aalborg Kommune vedrørende energibesparelser, udbygning af fjernvarme, udnyttelse af overskudsvarme, vedvarende energikilder mv., forventes udledningen af drivhusgasser fra energiforsyningen reduceret med 58 % i 2020 i forhold til På landbrugsområdet, er kommunens virkemidler i forhold til reduktion af drivhusgasser begrænsede, alligevel forventes en reduktion i udledningen af drivhusgasser i perioden på 24 %. Den krævede statusopgørelse, jf. pkt. 1, forventes som udgangspunkt baseret på klimaberegningen foretaget i forbindelse med Klimastrategi og på Energibalancer for henholdsvis 1990, og Energihandlingsplanen (jf. pkt. 2) udgøres af Klimastrategi med tilhørende tematiske planer på klima- og energiområdet, samt af Energistrategi for Aalborg Kommune frem til Økonomi Kravet om udarbejdelse af en implementeringsrapport hvert 4. år forudsætter, at der udarbejdes en energibalance hvert 4. år, mod hidtil hvert 5. år, og at der ligeledes hvert 4. år foretages klimaberegninger af kommunens samlede udledninger i drivhusgasser. Den forventede udgift hertil vurderes at udgøre ca kr. hvert 4. år til ekstern konsulent og et internt ressourceforbrug på årligt ca. 200 mandtimer, svarende til en samlet omkostning på kr. hvert 4. år, første gang i forbindelse med budget Energibalancen for 2012 har en tilsvarende samlet omkostning på kr. Tidsplan: 7. maj 2014: 9. juni 2014: Magistraten 16. juni 2014: Byrådet Følgende bilag er vedhæftet: Covenant of Mayors Baggrundsnotat Møde den Side 30

33 Beslutning: Anbefales. Møde den Side 31

34 Punkt 11. Klimatilpasningsplan Miljø- og Energiforvaltningen orienterer til om Klimatilpasningsplan Sagsbeskrivelse Byrådet vedtog Klimastrategi på møde den 12. december 2012 (punkt 14) med en række initiativer for at få skabt overblik over de udfordringer, Aalborg Kommune står overfor vedrørende klimatilpasning. Strategien fastlægger et klimascenarie for Aalborg og skaber et groft overblik over konsekvenserne som følge af stigende havvandstand og mere nedbør. Klimatilpasningsplanen i form af Kommuneplanstillæg H.029, som netop er godkendt af By- og Landskabsforvaltningen, supplerer Klimastrategien med yderligere undersøgelser bl.a. en værdikortlægning, der kombineret med oversvømmelseskortet skal bruges til at identificere de mest udsatte områder i kommunen ved at kombinere sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier der er i spil (risikokort). Klimatilpasningsplanen indeholder desuden retningslinjer vedr. klimasikring, og der er igangsat en vurdering af kloaksystemets kapacitet i forhold til skybrud, som ultimo 2014 vil blive indarbejdet i Klimatilpasningsplanens redegørelsesdel, samtidigt med at planen følges op af en række konkrete handlingsplaner for de områder med størst oversvømmelsesrisiko (risikostyringsplaner). Beslutning: Udsat. Møde den Side 32

35 Punkt 12. Miljø - kompetencefordeling vedrørende badevand og svømmebade Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til opgaver tilknyttet badevandsundersøgelser. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Badevand og svømmebade varetager på byrådets vegne administration af bekendtgørelse om badevand og badeområder samt bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet. Badevand Badevandsbekendtgørelsens formål er at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og beskyttelsen af menneskers sundhed. De væsentligste forhold, som reguleres med hjemmel i badevandsbekendtgørelsen, omfatter kommunalbestyrelsernes pligt til: Inden hver badesæson udarbejdes en prøvetagningsplan, som sendes til Naturstyrelsen Udarbejde badevandsprofiler for hver badestrand. Badevandsprofilerne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside Møde den Side 33

36 Løbende kontrol af indkomne badevandsresultater, som også skal offentliggøres på hjemmesiden Afrapportere badevandsresultater til Naturstyrelsen efter sæsonens afslutning Nedlægge badeforbud. Svømmebade Svømmebadsbekendtgørelsens formål er at regulere kvalitetskravene og de hygiejniske forhold i svømmebadsanlæg. Svømmebadsanlæg omfatter svømmebassiner og varmtvandsbassiner, herunder spabade, badelande, morskabsbassiner og lignende med de dertil knyttede faciliteter, når der er offentlig adgang til anlægget, eller anlægget er etableret i regi af hospitaler, sanatorier, fysiurgiske centre, hoteller, campingpladser, skoler, feriekolonier og lignende med adgang for stedets brugere. Myndighedsopgaven i forhold til svømmebade omfatter: Godkendelse af og tilladelse til svømmebadsanlæg Regelmæssigt tilsyn med overholdelse af kvalitetskravene til bassinvandet og returskyllevand samt med de øvrige hygiejniske forhold ved hhv. fysiske tilsyn på svømmebadsanlæggene og gennemgang af analyseresultater Det foreslås, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af bekendtgørelser vedr. badevand og svømmebade: Miljøbeskyttelsesloven Administration af badevandsbekendtgørelsen Administration af svømmebadsbekendtgørelsen Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forlagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 51, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Ramme 51. Kompetencedelegation vedrørende badevand og svømmebade Møde den Side 34

37 Beslutning: Godkendt. Møde den Side 35

38 Punkt 13. Miljø - kompetencefordeling for opgaver inden for jordforureningsområdet Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender den i sagen foreslåede kompetencedelegation til Miljø- og Energiforvaltningen i relation til opgaver tilknyttet jordforureningsområdet. Sagsbeskrivelse s godkendelse af 15. januar 2014 godkendte den 15. januar 2014 (punkt 5), at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser som udgangspunkt og dermed med mulighed for afvigelser herfra placerer vedtagelse af rammer for sagsbehandlingen ved, mens den daglige sagsbehandling inden for disse rammer placeres ved Miljø- og Energiforvaltningen. godkendte samtidig, at den permanente kompetencefordeling for myndighedsafgørelser træder i kraft rullende, efterhånden som godkender de enkelte sagsbehandlingsrammer. I forlængelse heraf vil Miljø- og Energiforvaltningen løbende fremsende de enkelte sagsbehandlingsrammer til s godkendelse, således at rammerne nummereres i grupper alt efter områdets placering i Miljø- og Energiforvaltningen samt i spring og dermed med mulighed for senere godkendelse af eventuelle nye rammer for nye områder. Den nu fremsendte ramme er således et led i denne proces. Jordforureningsområdet varetager på byrådets vegne: Administration af Jordforureningsloven Administration af Miljøbeskyttelseslovens 19 og 85 til nyttiggørelse af jord og restprodukter I visse jordforureningssager finder Miljøerstatningsloven desuden anvendelse, og her kan kommunen kræve rimelige omkostninger til bl.a. genopretning af miljøet refunderet af skadevolder. De væsentligste forhold, som reguleres med hjemmel i Jordforureningsloven, omfatter kommunalbestyrelsernes ret og pligt til: At give tilladelse til at ændre arealanvendelse på kortlagte forurenede grunde At give tilladelse til bygge- og anlægsarbejde på kortlagte forurenede grunde At træffe afgørelse om påbud om forureningsundersøgelser eller afværgeforanstaltninger Møde den Side 36

39 At foranledige, at ulovlige forhold i henhold til jordforureningsloven bliver bragt til ophør At iværksætte selvhjælpshandling, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet eller hvor påbud ikke er efterkommet. De væsentligste forhold, som reguleres med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 19, omfatter kommunalbestyrelsernes ret og pligt til: At give tilladelse til nyttiggørelse af forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19 At undlade at behandle forhold af underordnet betydning for miljøbeskyttelsen - Miljøbeskyttelseslovens 85 At behandle anmeldelser til nyttiggørelse efter restproduktbekendtgørelsen Det foreslås, at følgende kompetencedelegation godkendes i forhold til administration af Jordforureningsloven, Miljøbeskyttelseslovens 19 og 85 samt Miljøerstatningsloven: Jordforureningsloven Administration af loven, herunder meddelelse af tilladelser, påbud og håndhævelse Selvhjælpshandlinger Miljøbeskyttelsesloven MBL 19 MBL 85 Restproduktbekendtgørelsen Miljøerstatningsloven Administration af loven, herunder igangsætning af afværge/forebyggelse af skade eller genopretning af miljøet Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen orienterer efter akut selvhjælp. Øvrige selvhjælpshandlinger indstilles til Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen Miljø- og Energiforvaltningen Kompetencedelegation Miljø- og Energiforvaltningen orienterer efter igangsætning til Generel delegation Da Miljø- og Energiforvaltningen oplever, at borgerne helt naturligt kan have et ønske om en politisk involvering i en afgørelse, vil alle sager, der af Miljø- og Energiforvaltningen vurderes at have principiel karakter, blive forlagt uanset ovenstående delegationsbeslutning. træffer konkrete afgørelser for specielle / ekstraordinære / komplicerede / principielle emner eller sager, herunder sager som fastlægger fremtidig praksis. Møde den Side 37

40 Samlet delegationspraksis Nærværende kompetencedelegation vil efter s godkendelse blive indarbejdet i en samlet delegationspraksis for Miljø- og Energiforvaltningen som Ramme nr. 52, se bilag Følgende bilag er vedhæftet: Ramme 52. Kompetencedelegation for opgaver indenfor jordforureningsområdet Beslutning: Godkendt. Møde den Side 38

41 Punkt 14. Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at drøfter om den nuværende administrationspraksis i forhold til sager omkring nyttiggørelse af restprodukter, forurenet jord mv. imødekommer udvalgets forventninger. Sagsbeskrivelse besluttede den 2. april 2014 (punkt 23), at administration af området slaggesager skulle forelægges med henblik på en drøftelse af den gældende administrationspraksis. Baggrunden for, at drøftede sagen, var, at da entreprenøren St. Arden/ Komdrup Maskinstation i januar 2014 gik konkurs, er arbejdet mht. udlægning og overdækning af slagger visse steder p.t. ikke blevet færdiggjort. I relation til den eksisterende sag i Aalborg Kommune er udlagt slagge overdækket. Slaggebekendtgørelse og Miljøbeskyttelseslovens 19 De såkaldte slaggesager omfatter engangs -sager i forhold til: Nyttiggørelse af restprodukter (fra affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede kraftvarmeanlæg) Nyttiggørelse af forurenet overskudsjord. Omkring restprodukter er reguleringen baseret på slaggebekendtgørelsen og de krav, der er anført heri. Princippet heri er, at restproduktet anmeldes og dokumenteres at overholde specifikke krav. Såfremt dette er tilfældet, kan restproduktet frit anvendes i de i bekendtgørelsen angivne tilfælde f.eks. under vej osv. Såfremt slaggen ikke ligger inden for rammerne af denne bekendtgørelseskategori af slagge og anlægstype (vej, plads mv.) samt lagtykkelse (1 m), skal sagen reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens 19, og Aalborg Kommune kan hvis nødvendigt nedlægge forbud mod den frie anvendelse af restproduktet. I disse sager og i relation til sager i forhold til forurenet overskudsjord vil der derfor i hvert enkelt tilfælde skulle meddeles en særskilt tilladelse. I disse tilfælde har Aalborg Kommune pligt og hjemmel til at stille de krav, som er nødvendige for at beskytte miljø, natur og sundhed. Møde den Side 39

42 I dag foretages en individuel vurdering i hver enkelt tilfælde, og der stilles således forskellige krav fra sag til sag. For at beskytte miljøet, naturen og sundheden er typiske krav i disse tilladelser målrettet. Valg af lokalitet Overdækning for at undgå udsivning til grundvand, søer eller åer Overdækning for at undgå støv til omgivelserne Vanding i forbindelse med drift/håndtering Krav til bortledning og rensning af vand fra anlægsfasen Forbud mod udledning af dræningsvand Rensning af dræningsvand Krav til tæthed af midlertidig og permanent overdækning Mængder, der tillades deponeret Markering af deponiet Forebyggelse af fremtidig blotlægning af deponiet f.eks. tinglysning. Under selve anlægsfasen er håndteringen af restproduktet også reguleret af vedtægt for midlertidige aktiviteter, hvoraf håndteringen er reguleret i forhold til støv, støj og andre gener, og der er krav om anmeldelse af anlægsaktiviteterne. Tilsynet med bortskaffelsen af restprodukterne sker i dag ud fra en konkret vurdering baseret på kendskab til entreprenør, miljørisiko, lokalitet, miljøkonsulent tilknytning osv. Da Miljøbeskyttelsesloven giver kommunalbestyrelsen den fulde kompetence i forhold til vurderingen af væsentlige krav i en 19-tilladelse, er det væsentligt, at drøfter, om den nuværende administrationspraksis tilgodeser udvalgets forventninger. I tilfælde, hvor nyttiggørelsen strækker sig over en lang periode, meddeles en miljøgodkendelse, idet aktiviteten så er at betragte som en virksomhed. Skærpet praksis hos I/S Reno-Nord (jf. info fra I/S Reno-Nord) I/S Reno-Nord producerer årligt tons slagge, og har stort set uden problemer kunnet afsætte al slagge løbende til anlægsprojekter, hovedsageligt inden for selskabets egne interessentkommuner. Da kravene om vandstandsende lag blev indført, vurderede I/S Reno-Nord, at det var nødvendigt at tilbyde bygherrer og entreprenører et tilskud til etablering af asfaltlag eller beton for fortsat at sikre en interesse for genanvendelse af slagge i lokalområdet. Tilskuddet blev fastsat til 35 kr./ton dette er pr. 1. januar 2014 nedsat til 20 kr./ton, som følge af stor efterspørgsel. Samtidig fastholdt selskabet den hidtidige praksis med at betale transportomkostningerne fra energianlægget ud til byggepladsen efter nærmere fastsatte takster, som afhænger af køreafstanden. Møde den Side 40

43 Den konkrete aftale om levering af slagge sker på rent privatretsligt grundlag for så vidt angår læsning af biler, transport og afregningen, efter at sagen er afsluttet, og i praksis er aftalerne indgået mundtligt, eventuelt suppleret med bekræftende mails. I/S Reno-Nord s bestyrelse har netop indført en mere formel procedure i forbindelse med, at der indgås aftale om levering af slagge til et godkendt projekt. Aftalen indebærer bl.a. Udbetaling af tilskuddet for modtagelsen af slaggerne til et givent projekt kan ikke finde sted, før projektet er endelig afsluttet, uanset om projektet har en længere tidshorisont (hvilket kan være aktuelt, hvis der skal bruges store mængder) I/S Reno-Nord skal have mulighed for at besigtige det færdige anlæg for ved selvsyn at konstatere, at det er udført korrekt. I/S Reno-Nord kan i den forbindelse indhente en udtalelse herom hos den pågældende kommune. Skærpelse af nygældende praksis Der er nedenfor oplistet scenarier for en øget indsats i forhold til den nugældende regulering. I dag er det som resultat af en individuel sagsbehandlervurdering, at det afklares, hvilket af de anførte scenarier, der stilles krav om som del af ovenstående kravliste. Scenarie 1 Tiltag Den nugældende praksis forøges med en praksis omkring intensivt tilsyn med sagerne, indtil slaggen/den forurenede overskudsjord er slutdeponeret som krævet, uanset entreprenør, miljørisiko, lokalitet, miljøkonsulent tilknytning. Konsekvens Øget ressourceforbrug i forvaltningen svarende til op til 0,25 årsværk afhængig af byggeaktiviteten. Scenarie 2 Tiltag Der stilles som udgangspunkt altid krav om overdækning efter endt arbejdsdag foruden en slutafdækning, idet risikoen for støvgener indeholdende metaller ønskes minimeret mest muligt samtidig med, at risikoen for udvaskning til grundvandet uansat planlægningsstatus minimeres mest mulig. Der gennemføres intensivt tilsyn, indtil slutdeponeringen er gennemført. Konsekvens Øget ressourceforbrug i forvaltningen svarende til op til 0,30 årsværk afhængig af byggeaktiviteten. Hos bygherre vil det kræve en ændret arbejdstilrettelæggelse og øget udgifter til overdækning. Scenarie 3 Tiltag Scenarie 1 + Scenarie 2 samt, at der som udgangspunkt altid stilles krav om vanding/overrisling i anlægsfase og rensning af vandet inden udledning til recipient. Møde den Side 41

44 Konsekvens Øget ressourceforbrug i forvaltningen svarende til op til 0,40 årsværk (flere tilladelser) afhængig af byggeaktiviteten. Hos bygherre vil det kræve en ændret arbejdstilrettelæggelse og øget udgifter til overdækning. En yderligere skærpelse af reguleringen udover det anførte scenarie 3 vurderes ikke mulig uden en konkret sagsbehandling fra sag til sag. Beslutning: Drøftedes. Udvalget føler sig trygge ved forvaltningens nuværende administrationspraksis. Udvalget opfordrer andre affaldsforbrændingsanlæg til at indføre samme praksis vedrørende udbetaling af tilskud som I/S Reno-Nord. Møde den Side 42

45 Punkt 15. Miljø tilsyn med håndtering af asbestholdigt affald på Eternitgrunden Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at at der i forbindelse med nyt byggeri på den gamle eternitgrund over depot med asbest udføres et intensivt kommunalt tilsyn flere gange ugentlig i den periode, hvor der håndteres potentielt asbestholdigt jord, og at der indrykkes information i pressen omkring projektet vedr. kommunens miljøregulering samt afholdes møde med naboerne. Sagsbeskrivelse Baggrund Søren Enggaard A/S ønsker at etablere 2 bygninger på arealet markeret med rødt på nedenstående kort. På projektarealet har Dansk Eternit i 1998 fået en 19 tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven til at deponere fyldjord indeholdende bl.a. asbestholdige eternitplader (2.543 m 3 ). Depotet er slutafdækket med 80 cm råjord og 20 cm muld. Ifølge lokalplanen er en forudsætning for byggeriet, at parkering som hovedprincip placeres under terræn. Kælderkoten er lagt så højt som muligt for at minimere gravearbejdet i deponiet. Møde den Side 43

46 I forbindelse med udgravning til kældrene skal bygherre således foretage en håndtering og bortkørsel af ca m 3 fyldjord med risiko for asbestindhold. Fyldjorden køres direkte til deponering på trappeanlægget på dumper og håndteres efter vilkår i godkendelsen. For at imødegå de bekymringer der måtte opstå som følge af denne håndtering, har der den 25. marts 2014 været afholdt møde med repræsentanter fra Søren Enggaard A/S og dennes rådgiver og entreprenører samt Arbejdstilsynet. Mødets formål var at opnå enighed om en korrekt og optimal arbejdsproces i forbindelse med opgravning og håndtering af den asbestholdige fyldjord i forbindelse med kælderudgravningerne. Den aftalte håndtering følger de meget restriktive regler for håndteringen af asbestholdigt jord, der tidligere er aftalt med Embedslægen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet. Mødet resulterede i følgende aftaler: Søren Enggaard A/S vil vende tilbage med en detaljeret beskrivelse af hele arbejdsprocessen, jf. drøftelserne. (materiale modtaget den 3. april 2014). Det er vigtigt, at beboerne i nærområdet er velinformeret før byggeriet, så der kan være tryghed ved arbejdets påbegyndelse. (Søren Enggaard A/S har den 2. april 2014 indkaldt de nærmeste naboer: Ejerforeningen Belair (beligger ovenfor byggefeltet) samt de to nærlig- Møde den Side 44

47 gende boligforeninger: Nørresundby Boligselskab og Himmerland Boligforening til et informationsmøde, hvor man kort har redegjort for gennemførslen af projektet. Mødet forløb positivt, jf. Søren Enggaard.) Derudover vil bygherre løbende på Søren Enggaard A/S hjemmeside om Eternitten fortælle om projektforløbet. Tilsvarende vil der på Aalborg Kommunes hjemmeside om miljøforholdene på Eternitgrunden løbende kunne følges med i de igangværende miljømæssige aktiviteter. Der prioriteres fortsat en gensidig information og koordinering mellem bygherre og kommune mhp. en god information til naboer, presse og andre interessenter i forbindelse med projekter på den gamle Eternitgrund. Aalborg Kommune har gjort Søren Enggaard A/S opmærksom på, at man muligvis ønsker en anden og bredere information til naboerne i denne sag. Det forventes, at pæleramningen igangsættes medio april. Efterfølgende vil der fra medio maj til primo juni ske muldafrømning og terrænregulering i den rene afdækningsjord samt udlægning af stabilgrus. Herefter udføres kælderudgravningerne på hver en uge. Udgravningens bund og sider afdækkes med sand eller fiberdug. Denne tidsplan er under forudsætning af, at de nødvendige tilladelser forinden er indhentet og meddelt. Pressehåndtering Da byggeriet på Eternitten og bekymringen omkring risikoen for asbest i luften hos nogle af naboerne har givet anledning til medieinteresse i 2013 og ført til involvering af Miljøministeren i Aalborg Kommunes regulering af miljøforholdene tilknyttet byggeriet, er det vigtigt, at der informeres i forbindelse med de forestående, fornyede byggeaktiviteter i området. Det foreslås derfor, at følgende tiltag iværksættes: Pressemeddelelse fra vedr. den meddelte regulering Nabomøde for at give borgerne mulighed for at spørge til sagen og reguleringen. Beslutning: Godkendt, idet udvalget understreger, at der ved et intensivt kommunalt tilsyn forstås alle dage, hvor der håndteres potentielt asbestholdigt jord. Forvaltningen oplyste, at det er almindelig praksis, at såfremt betingelserne i påbuddet ikke overholdes, vil det igangværende arbejde blive standset omgående. Møde den Side 45

48 Punkt 16. Miljø - miljøgodkendelse af Tulip Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at der meddeles sikkerhedsaccept til Tulip Aalborg. Sagsbeskrivelse Baggrund Tulip Aalborg, beliggende Østerbro 40, 9000 Aalborg, er omfattet af risikobekendtgørelsen (bekendtgørelsesnr af 14. december 2006 med senere ændringer) om at forebygge risikoen for større uheld med farlige stoffer. Tulip Aalborg har et køleanlæg med 28 tons ammoniak, der pga. deres bymæssige beliggenhed bevirker, at de er omfattet af risikobekendtgørelsen. Tulip Aalborg har på den baggrund udarbejdet et sikkerhedsdokument, der nærmere beskriver risikoen og deres sikkerhedsniveau. Beredskabscenter Aalborg og Miljø har i gennem længere tid ført forhandlinger med Tulip om at forbedre sikkerhedsniveauet. Sikkerhedsrisikoen vurderes ud fra retningslinjer fastsat i vejledninger fra Miljøstyrelsen. Der findes ikke i risikobekendtgørelsen lovbestemte krav til acceptkriterier, så det er op til myndighederne at vurdere dette. Tulip Aalborg opfylder ikke de vejledende acceptkriterier, hvorfor sagen forelægges til politisk behandling. Der skal politisk tages stilling til om den øgede risiko kan accepteres, herunder også de konsekvenser dette medfører for den fysiske planlægning vedrørende Tulip Aalborg. Risikoacceptkriterier Der er i sagsbehandlingen lagt vægt på opfyldelsen af 3 risikoacceptkriterier: Den individuelle stedbundne risiko: Den stedbundne individuelle risiko beregnes primært for at sikre, at ingen udenforstående enkeltpersoner udsættes for en forhøjet risiko som følge af naboskabet til virksomheden i forhold til acceptkriteriet. Indenfor den orange cirkel på nedenstående kort vil der fortsat være en højere risiko for akut dødelighed end de vejledende acceptkriterier anbefaler. Møde den Side 46

49 Samfundsrisiko Ligeledes er samfundsrisikoen forhøjet for uheld med op til 4 dødsfald. Ved uheld med mere end 4 dødsfald ligger F-N kurven i området for umiddelbar risikoaccept. Møde den Side 47

50 Maksimal konsekvensafstand (for dødsfald) = Planlægningszone: Den maksimale konsekvensafstand (for dødsfald) er som vist på ovenstående kort 380 meter. Der er ingen vejledende afstandskrav til den maksimale konsekvensafstand, men den bør være mindst mulig. Konsekvenser for den fysiske planlægning og dermed restriktioner for fremtidig byggeri omkring Tulip: Miljømyndigheden skal på baggrund af den maksimale konsekvensafstand (for dødsfald) fastsætte en planlægningszone, indenfor hvilken planlægningsmyndigheden i forbindelse med fysisk planlægning særligt skal forholde sig til risikoen fra virksomheden. Det betyder, at ændringer inden for planlægningszonen kun kan ske til en mere følsom anvendelse eller til en større befolkningstæthed, hvis en konkret samfundsrisikoberegning for området godtgør, at risikoen kan accepteres. Tilsvarende beregning kan komme på tale, hvis der ønskes tilladelser til større arrangementer inden for zonen. Dette kan medføre restriktioner for fremtidig byggeri/ændret anvendelse inden for zonen. Det er vigtig at have in mente, at ovenstående vejledende risikoacceptkriterier alle bygger på sandsynligheder og hyppigheder for et uheldsscenarie. Selv om sandsynligheden for et uheld er meget lav, kan det det i princippet ske i morgen. De vejledende risikoacceptkriterier er de værktøjer, myndigheden har til at vurdere risikoen ud fra. Møde den Side 48