STRUKTURER OG UDVIKLINGSPLANER FOR FOLKESKOLERNE Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a.

Transkript

1 STRUKTURER OG UDVIKLINGSPLANER FOR FOLKESKOLERNE 2014 Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Økonomi og tidsplan... Side Skolestruktur 2015, skoledistrikter... Side Bilag Økonomi og tidsplan... Bilag 1.00 Underbilag for de enkelte skoler... Bilag I Udviklingsplaner for de enkelte skoler Asferg Skole... Side 1.1 Assentoftskolen... Side 2.1 Bjerregrav skole... Side 3.1 Blicherskolen... Side 4.1 Fårup Skole... Side 5.1 Gjerlev Enslev Skole... Ophører Side 6.1 Grønhøjskolen... Side 7.1 Hadsundvejens Skole... Ophører Side 8.1 Hald-Kærby Skole... Ophørt som folkeskole Side 9.1 Havndal Skole... Side 10.1 Hobrovejens Skole... Side 11.1 Hornbæk Skole... Side 12.1 Korshøjskolen... Side 13.1 Kristrup Skole... Side 14.1 Langå Skole... Side 15.1 Munkholmskolen... Side 16.1 Nyvangsskolen... Ophører Side 17.1 Nørrevangsskolen... Side 18.1 Rismølleskolen... Side 19.1 Rytterskolen... Specialskole Side 20.1 Søndermarksskolen... Side 21.1 Tirsdalens Skole... Side 22.1 Vestervangsskolen... Side 23.1 Vorup Skole... Ophører Side 24.1 Østervangsskolen... Side

3 INDLEDENDE ORIENTERING I forbindelse med forslaget til en ny skolestruktur i Randers Kommune, er det nødvendigt at foretage en nærmere analyse af de fysiske rammer på skolerne. Dette med henblik på at udarbejde et forslag til den konkrete indretning af skolerne pr. 1. august 2015, hvor den ny skolestruktur forventes at træde i kraft. Indeværende rapport indeholder således en analyse og et forslag til den konkrete indretning af fx de skoler, der får tilført elever og personale som følge af den nye struktur. Rapporten om skolernes fysiske rammer er udarbejdet af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen m.a.a. i juni Analysen af den enkelte skole er foretaget på baggrund af et besøg på den pågældende skole. På denne baggrund har Arkitektfirmaet Gorm Nielsen efterfølgende udarbejdet et oplæg til den fremtidige indretning af skolen, der kan imødekomme forslaget til den nye skolestruktur. Indeværende analyse tager udgangspunkt i Randers Kommunes reviderede elev- og klassetalsprognose for skoleåret 2013/14 til 2015/26, der er basseret på oplægget til den nye skolestruktur. Analyserne og forslaget til den konkrete indretning af skolerne tager udgangspunkt i, at de eksisterende fysiske rammer udnyttes optimalt samtidig med at det sikres, at skolernes fysiske rammer kan understøtte krav og visioner i den nye folkeskolereform samt efterleve personalets nye overenskomst. Ved de enkelte skoler er der endvidere lagt vægt på, at bibeholde/skabe sammenhængende afdelingsområder ligesom der fortsat vil være kapacitet til at fastholde hjemklasseprincippet eller som alternativ indrette faglokaler for de enkelte fagområder på skoler hvor dette ønskes. Tilpasning af skolernes fysiske rammer Ved udarbejdelse af forslag til tilpasning af skolernes fysiske rammer til den nye skolestruktur, er der udover ovenstående lagt vægt på følgende forhold: Indskoling og SFO Indskolingsårgangene fra årgang søges placeret i sammenhængende afdelingsområder med integreret SFO. Områderne tænkes som en samlet 0.1

4 fleksibel ramme om undervisning og fritid, hvor faciliteter og lokaler er til rådighed for børnene gennem hele dagen - uanset om det er i skole- eller fritidssammenhæng så der skabes et særligt indskolingsmiljø målrettet skolernes yngste årgange. Der arbejdes således ikke med en klar lokalemæssig adskillelse af SFO og undervisning, men med en samlet rummelighed, der honorerer aktiviteterne i begge regi. Det søges, at SFO får nogle base-områder, der kan danne udgangspunkt for fritidsaktiviteterne og udnyttes som supplerende fællesarealer i undervisningssammenhæng. Ud over lokaler til de enkelte klasser, bør der således være adgang til supplerende lokaler og arealer, der kan indrettes med henblik på andre aktiviteter, der ikke naturligt kan rummes i klasselokalet. Ikke kun af hensyn til SFO, men også så der gives mulighed for at tilrettelægge en mere varieret skoledag hvor klasseundervisningen kan suppleres med anderledes undervisning - evt. i særligt tonede lokaler - ligesom der kan undervises i andre hold eller mindre grupper, gennemføres supplerende undervisning for elever med særlige behov nær hjemklassen o. lign. Hvor eksisterende klasselokaler har en begrænset størrelse og dermed færre muligheder for varieret og fleksibel indretning eller hvor de forventede klassekvotienter er relativt høje, vurderes behovet for supplerende lokaler og arealer større. Fra 1. marts modtager de fleste skoler i Randers den kommende 0. årgang som førskolebørn. Der søges i indskolingsafdelingerne etableret en rummelighed, således at disse børn kan rummes hensigtsmæssigt i afdelingen og få glæde af det tidligere skift fra daginstitution til skole og SFO. Ved de enkelte skoler er angivet rådgivers vurdering af muligheden for at rumme førskolebørn på skolen. Mellemtrin Mellemtrinsårgangene fra årgang søges ligeledes placeret i sammenhængende afdelingsområder. Som ved indskolingen bør der ud over klasselokaler til de enkelte klasser være adgang til supplerende lokaler og arealer, der kan indrettes med henblik på andre aktiviteter, så der kan tilrettelægges en varieret skoledag for eleverne og skabes et særligt miljø hvor mellemtrinnets årgange har hjemme. Hvor eksisterende klasselokaler har en begrænset størrelse og dermed færre muligheder for varieret og fleksibel indretning eller hvor de forventede klassekvotienter er relativt høje, vurderes behovet for supplerende lokaler og arealer større. Der fastholdes ikke lokaler til de nuværende juniorklubber på skolerne. Udskoling Udskolingsårgangene fra årgang søges som ved indskoling og mellemtrin placeret i sammenhængende afdelingsområder, og som for de øvrige årgange bør der ud over klasselokaler til de enkelte klasser være adgang til supplerende lokaler og arealer, der kan indrettes med henblik på andre 0.2

5 aktiviteter, så der kan tilrettelægges en varieret skoledag for eleverne og skabes et særligt ungemiljø hvor udskolingens årgange har hjemme, og kan forberedes på det videre uddannelsesforløb uden for folkeskolen. Hvor eksisterende klasselokaler har en begrænset størrelse og dermed færre muligheder for varieret og fleksibel indretning eller hvor de forventede klassekvotienter er relativt høje, vurderes behovet for supplerende lokaler og arealer større. På enkelte skoler organiseres udskolingsafdelingerne i dag uden hjemklasser men med faglokaler indrettet med fokus på de forskellige fagområder. Der vurderes ingen forskel i kapacitetsbehovet i udskolingsafdelingerne uanset om de organiseres med faglokaler eller hjemklasser, hvorfor begge organiseringsformer vil være mulige. Supplerende undervisning I skolernes fysiske rammer skal der findes plads til supplerende undervisning for elever med særlige behov og gives mulighed for inklusion af disse elever i normalklasserne. De traditionelle støtte- eller ressourcecentre søges generelt erstattet af en øget rummelighed og fleksibilitet i afdelingsområderne, således at elever med særlige behov kan få den nødvendige hjælp i eller nær hjemklassen eller alternativt i fleksible lokaler i tilknytning til skolernes pædagogiske læringscentre, således at eleverne ikke oplever at blive isoleret i et afsides beliggende lokaleområde på skolen. Elevernes garderobe- og toiletforhold Ud over selve opholds- og undervisningsrummene skal årgangsafdelingerne rumme nærliggende garderobe- og toiletfaciliteter. Disse skal disponeres hensigtsmæssigt, have en passende kapacitet og særligt ved indskolingen bør garderober placeres med god adgang til udearealer, således at opholds- og undervisningsrum ikke belastes unødigt af ind- og udgang til legepladsen. Ved garderobeområderne for indskolingen skal der tages højde for, at den pågældende aldersgruppe ofte medbringer skiftetøj og støvler, regntøj og flyverdragter eller overtrækstøj til udebrug. Særligt i vinterhalvåret medfører dette en øget belastning af garderobeområderne. Herudover skal der kunne anvises garderobeplads til førskolebørnene i forårsmånederne. Ved mellemtrin og udskoling opleves generelt ikke samme garderobebehov eller belastning af garderobeområderne som ved indskolingen. Dette giver større mulighed for at der til skolens ældre elever indrettes velfungerende garderober i gang- og forbindelsesarealer. Enten som traditionelle åbne garderober med knager eller ved opstilling af elevlockers, så der kan skabes nye opholdsnicher i gangarealer eller fællesrum. 0.3

6 For alle aldersgrupper skal der være adgang til velfungerende toiletter. Der er ingen lovgivningsmæssige krav til omfang af toiletter til eleverne, og der vil være tale om en individuel vurdering fra skole til skole. På skoler hvor antallet af elevtoiletter i dag er stærkt begrænsede, er dette søgt øget. Faglokaler Som led i tilpasning af skolerne til den nye skolestruktur, skal kapaciteten i skolernes faglokaler tilpasses og i forbindelse hermed søges forældede eller nedslidte faglokaler opdateret og fremtidssikret med en høj grad af funktionalitet og fleksibilitet. Generelt tilgodeses fagligheden, så fagområderne er målrettet faget. Men der lægges også vægt på at indretningen så vidt muligt kan fungere i andre undervisningssammenhænge samt udnyttes af SFO og fritidsbrugere uden for skoletid. Faglokalerne placeres så vidt muligt i sammenhæng med beslægtede fag, så faciliteterne kan benyttes på tværs og fagene kan supplere og berige hinanden i tråd med intentionerne i den nye folkeskolereform. Herunder søges der tilvejebragt rammer, der honorerer det nye fag Håndværk og Design med tættere integration af værkstedsområder for træ- og tekstilarbejder. Kapaciteten i skolernes fagområder er vurderet og på de enkelte skoler gives forslag til hvorledes kapaciteten kan bringes i overensstemmelse med de nye elev- og klassetal, således at den faste fagundervisning kan skemalægges hensigtsmæssigt, samt at der efterlades mulighed for udnyttelse af fagområderne i valgfag og andre undervisningssammenhænge. Praktiskkreative fagområder forudsættes således udnyttet 80 procent af skoletiden til skemalagt fagundervisning mens naturfagslokaler, der i begrænset grad udnyttes til valgfag, forudsættes udnyttet 90 procent af skoletiden til skemalagt fagundervisning. Det bemærkes, at nogle faglokaler er indrettet med faste installationer og arbejdsområder, som eksempelvis familiegrupper i skolekøkkener eller forsøgsøer i fysiklokaler, med henblik på opdeling af eleverne i et bestemt antal grupper af en given størrelse. Dette medfører, at man i dag på flere skoler holddeler i udvalgte fag ved høje klassekvotienter, for at kunne organisere eleverne i disse grupper. Størstedelen af de pågældende faglokaler har dog en rummelighed, der giver mulighed for at rumme klasser med op til 28 elever, såfremt undervisningen tilrettelægges så eleverne ikke nødvendigvis alle laver det samme på samme tid. Det forudsættes derfor, at holddeling ikke vil være nødvendigt af bygningseller indretningsmæssige hensyn, såfremt faglokalerne har den nødvendige lokalemæssige rummelighed. På en del af skolerne er der ikke selvstændigt lokale til natur og teknik, men ofte er biologilokalet på den pågældende skole indrettet, så en del af undervisningen kan gennemføres her, evt. suppleret af et særligt depot med materialer og redskaber til natur og teknik, så undervisningen også kan gennemføres andre steder. Dette forhold søges ikke ændret, med mindre der 0.4

7 med det nye elev- og klassetal på den pågældende skole, vil opleves et generelt øget pres på de naturfaglige områder til natur og teknik, biologi og fysik. Idrætsfaciliteter Idrætsfaciliteterne på skolerne består af gymnastiksale, haller og boldbaner samt mindre udendørs idrætsanlæg og på enkelte skoler desuden svømmesale. Kapaciteten i faciliteterne er vurderet med udgangspunkt i skolens eget brug af egne faciliteter eller evt. tilknyttede hal. Ved haller forudsættes, at der kan undervises to klasser af gangen. Der er skoler, hvor den nye skolestruktur medfører kapacitetsproblemer i forhold til gennemførelse af idrætsundervisningen på egen matrikel. Den manglende kapacitet forudsættes generelt imødekommet ved udnyttelse af evt. overskydende kapacitet på nærliggende skoler eller i andre kommunale anlæg. Eventuelle afledte konsekvenser som følge heraf, eksempelvis transportomkostninger eller lejeudgifter, er ikke behandlet i nærværende materiale. Ved bearbejdning af de enkelte skoler søges forældede eller nedslidte idrætsfaciliteter opdateret. Der foreslås alene nye indendørs idrætsfaciliteter, hvor eksisterende og forældede faciliteter ombygges til andre formål. I forbindelse hermed sikres, at der til de pågældende faciliteter er tidssvarende omklædningsfaciliteter med mulighed for kønsopdelt omklædning og særskilt læreromklædning. Nye og eksisterende idrætsfaciliteter bør udover at danne en velfungerende og tidssvarende ramme om skolernes faste idrætsundervisning besidde en fleksibilitet og kvalitet, så faciliteterne også kan udnyttes i andre sammenhænge og kan være til glæde for SFO og fritidsbrugere i øvrigt. Desuden vil idrætsfaciliteterne skulle udnyttes til en del af den motion og bevægelse, der bliver en fast del af elevernes hverdag med den nye folkeskolereform. Idet motion og bevægelse er et bredt begreb, skal det understreges, at idrætsfaciliteterne ikke betragtes som eneste mulighed for motion og bevægelse, men at mulighederne bør være til stede i skolens afdelingsområder, fællesområder samt udearealerne generelt. Fællesområder Skoletorvet eller aulaen udgør sammen med det pædagogiske læringscenter skolens centrale omdrejningspunkt, hvor skolens elever, personale og andre brugere knyttes sammen til én enhed. Ved tilpasning af skolernes fysiske rammer til den nye skolestruktur, søges der på de enkelte skoler bibeholdt eller etableret et skoletorv, der kan fungere som skolens ansigt udadtil og som det daglige mødested for børn og voksne med mulighed for fælles morgensang, fællesaktiviteter som koncerter, fremlæggelse af projekter m.v. Skoletorvet ses som et supplement til fællesområderne i de 0.5

8 enkelte afdelinger, så disse kan målrettes den daglige brug ude i afdelingerne og ikke skal holdes fri til arrangementer for skolen som helhed. Såfremt det kun er muligt at bibeholde eller etablere et mindre skoletorv til fælles brug, er skolens gymnastiksal(e) eller hal søgt opdateret, så der her bliver bedre muligheder for fællessamlinger, oplæg mv. Det bemærkes, at der på ingen skoler søges etableret skoletorv med mulighed for at rumme alle skolens elever og personale på en gang. I disse tilfælde må skolen benytte en hal med den nødvendige kapacitet. Det pædagogiske læringscenter ses som udgangspunkt for skolens centrale vidensformidling og -bearbejdning. Ud over de traditionelle bogsamlinger og skolens primære IT-faciliteter bør området rumme arbejdspladser for såvel elever som lærere og kunne indgå som et vigtigt element i hold- og projektarbejder, skolens tilbud om lektiehjælp mv. Skolernes pædagogiske læringscentre er bearbejdet som led i den generelle tilpasning af skolernes fysiske rammer til den nye skolestruktur, hvor det er fundet nødvendigt på grund af hensyn til skolens nye elevsammensætning eller fordi funktionaliteten af det pædagogiske læringscenter ved omplacering eller opdatering vil kunne forbedres væsentligt. Hvor det er fundet muligt er skoletorv og pædagogisk læringscenter integreret som et sammenhængende fleksibelt lokaleområde. På en række af kommunens skoler er der i dag etableret café- eller kantineområder med tilknyttede køkkener og personale, der står for den daglige drift. Disse faciliteter søges ligeledes videreført ved tilpasning af skolernes fysiske rammer til den nye skolestruktur. Administration og personalefaciliteter Der forventes med den nye skolestruktur ikke større administrationsstab på de enkelte skoler, hvorfor der ikke vurderes behov for tilpasning af nuværende administrationsområder. Såfremt placering og disponering af eksisterende administrationsområder er fundet uhensigtsmæssig, søges dette løst i forbindelse med den øvrige tilpasning af skolens fysiske rammer. I dette tilfælde er der lagt vægt på at styrke og imødekomme den faglige sparring og det stigende behov for fælles planlægning og samarbejde på tværs i ledelsen ved etablering af sammenhængende administrationsområder med plads til skolens samlede administrative personale og adgang til fornødne mødefaciliteter. Områderne søges placeret centralt og synligt i tilknytning til skolens hovedindgang. Personalefaciliteterne på de enkelte skoler skal generelt udvides for tilpasning til den nye skolestruktur og ikke mindst for at kunne honorere personalets nye overenskomst, der medfører øget behov for faciliteter til personalets forberedelse. 0.6

9 Tilpasset størrelsen på den fremtidige personalegruppe på den enkelte skole og organisering af skolen som helhed etableres et centralt personaleområde med tilknyttede forberedelsesfaciliteter evt. suppleret af decentrale teamrum i tilknytning til de enkelte årgangsafdelinger. Personalefaciliteterne vil således bestå af en række forskelligartede funktionsområder, hvor personalets arbejdsdag uden for klasselokalet kan honoreres med en variation af områder til individuel forberedelse, møder, teamsamarbejder mv. Hertil kommer toilet- og garderobe faciliteter, der modsvarer størrelsen på personalegruppen. Ud over faciliteter til det faste pædagogiske personale og skolens administration er der på flere skoler behov for faciliteter til sundhedspleje, psykolog, talepædagoger og andre eksterne konsulenter og vejledere. Disse faciliteter er ligeledes bibeholdt eller medtaget ved bearbejdning af skolernes fysiske rammer. Hvor det er muligt søges eksterne konsulenter at dele lokaler. Andre funktioner og brugere Hovedparten af skolerne har en række eksterne brugere bestående primært af det lokale foreningsliv. Ved bearbejdning af skolernes fysiske rammer er der i tråd med folkeskolereformen lagt vægt på at skolerne fortsat kan fungere som et vigtigt omdrejningspunkt i det lokale fritids- og foreningsliv, der kan have glæde af faciliteterne på skolerne særligt faglokaler, idrætsfaciliteter og fællesrum. På en række skoler forefindes endvidere tandklinikker. Disse er så vidt muligt fastholdt med den nuværende placering eller hvis det er mindre undersøgelsesrum omplaceret inden for skolens fysiske rammer. Specialområdet Som et led i udarbejdelse af den nye skolestruktur i Randers Kommune har forvaltningen udarbejdet oplæg til ny struktur på specialområdet. De anbefalinger der gives i forbindelse hermed følges i bearbejdning af de skoler der er omfattet af nærværende materiale. Depoter og rengøringsrum Ved gennemgang af skolerne, er omfanget af eksisterende depot- og rengøringsrum registreret. Ved bearbejdning af skolernes fysiske rammer søges eventuelt begrænsede depot- og rengøringsfaciliteter suppleret, således at materialer kan opbevares under passende forhold, og der sikres tilfredsstillende arbejdsforhold for det tekniske service personale. Tilgængelighed Såfremt der på skolerne er primære funktionsområder, som ikke er tilgængelige for handicappede pga. mangelende elevator eller lift er dette søgt udbedret som led i tilpasningen af skolens fysiske rammer. Udover at forbedre tilgængeligheden vil dette ligeledes lette transporten af varer og materialer på tværs af etager og niveauer på skolen. 0.7

10 Herudover er der søgt etableret handicaptoilet, således at der på alle etager er adgang til handicaptoilet. Udearealer og parkering Udearealerne bør anvendes i langt højere grad, end det i dag er tilfældet. Ikke alene er udeliv i form af fysisk udfoldelse eller som rekreative indslag i skoledagen væsentlig for elevernes trivsel, men også i undervisningssammenhæng kan udearealerne være en værdifuld ressource. Ud over idræt og biologi er fag som håndværk og design, billedkunst og natur og teknik oplagte muligheder. Men man kan også forestille sig udendørs taltræning for de yngste elever, udendørs primitiv madlavning, eksperimenter med vind og vand, arbejde med skolehaver m.v. Mulighederne er mangfoldige. En forudsætning er selvfølgelig, at udearealerne har en kvalitet, en udformning og et indhold, der både er inspirerende og udfordrende. Ved placering af afdelingsområderne på de enkelte skoler lægges derfor vægt på, at der er adgang til rummelige og velindrettede udearealer, med lege- og opholdsområder, der er tilpasset elevernes alder og udviklingstrin. Endvidere lægges vægt på, at indskolingsområderne placeres, så der er god forbindelse til veldisponerede parkerings- og afsætningsområder, idet en væsentlig del af børnene fra årgang hentes og bringes i bil. Som regel begynder en større del af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen at cykle til skole, hvorfor der bør være adgang til cykelparkering for de pågældende årgange, mens den nære adgang til parkering og afsætning med bil er mindre vigtig. Vedligehold og indeklima Gennemførelse af forslagene til tilpasning af skolernes fysiske rammer til den nye skolestruktur medfører ud over forbedringer af pædagogisk karakter, også forbedringer af vedligeholdelsesstandarden, indeklima og arbejdsmiljø på skolerne. De områder og lokaler hvor, der som følge af tiltagene foretages omfattende ombygninger, vil efter arbejdernes gennemførelse fremstå moderniserede, indvendigt istandsatte og med tidssvarende indeklima og arbejdsmiljø. Niveauet for ombygningsarbejderne er fastlagt på baggrund af en overordnet vurdering af de nuværende lokalers bygningsmæssige standard og forhold i relation til nugældende lovgivning. Der er for de enkelte skoler ikke anvist selvstændige renoveringsarbejder, når disse ikke er knyttet til pædagogiske, sikkerhedsmæssige eller kapacitetsbestemte tiltag. Omfattende renovering, vedligeholdelse eller efterisolering af bygningernes klimaskærme eller tekniske anlæg samt modernisering af lokaler, der ikke berøres i forbindelse med tilpasning af skolernes fysiske rammer til den nye skolestruktur, er således ikke indeholdt i forslaget til tilpasning af den enkelte skole. 0.8

11 De enkelte skoler Der er for hver skole behandlet i nærværende materiale udarbejdet et selvstændigt afsnit, hvori der anvises mulige løsninger på tilpasning af skolens fysiske rammer til den nye skolestruktur. I forbindelse hermed gives, hvor der er vurderet behov herfor, forslag til opdatering af skolerne med afsæt i ovenstående forhold, således at skolernes fysiske rammer kan bringes op på et tidssvarende og fremadrettet niveau. Afsnittet for de enkelte skoler omfatter: En kort gennemgang af skolens nuværende bygninger og deres anvendelse. Konsekvenserne af den nye skolestruktur for den pågældende skole og vurdering af eksisterende lokalemæssige kapacitet set i lyset heraf. En kortfattet beskrivelse af forslag til forbedringer og tilpasning af skolens fysiske rammer til den nye skolestruktur. Afrunding hvor der redegøres for de muligheder, der opnås med forslagets gennemførelse og for den kapacitet der vil være til stede i skole og SFO. Elevtalsprognose. Analyse af faglokalekapacitet. Tegningsbilag af eksisterende forhold samt tegningsbilag af forslag til tilpasning. Detaljeringsgrad Idet udviklingsplanerne opererer på et overordnet plan, skal de udarbejdede og beskrevne forslag opfattes som programskitser, der illustrerer arealudlæg og eksempler på overordnet disponering. Hvis et forslag ønskes realiseret, vil der skulle udarbejdes mere detaljerede dispositions- og skitseforslag med udgangspunkt i en dialog med skolens brugere. Hvor der er tale om tilbygninger - mindre, såvel som større, der i højere grad frigør sig fra de eksisterende bygninger - skal planerne opfattes som et tegnet program, der beskriver de pædagogiske og funktionelle aspekter, og dermed kan danne udgangspunkt for formgivningen af det egentlige byggeprojekt. I denne forbindelse bør tilbygningens relation til eksisterende byggeri såvel som dens indretning overvejes nøjere. De skitserede løsninger vil i en senere fase skulle myndighedsgodkendes, herunder vurderes hvad angår brandforhold og flugtveje. Dette kan, hvor der er tale om ældre bygninger, der ikke lever op til nutidig lovgivning, få betydning, 0.9

12 idet de udarbejdede forslag vil være betinget af den lokale brandmyndigheds godkendelse. Etapedeling En realisering af udviklingsplanerne vil kunne gennemføres i flere etaper. Beskrivelsens oplistning i hovedområder A, B, C osv. er udtryk for en hensigtsmæssig etapedeling, der så vidt muligt er afstemt med de enkelte skoler, men ikke nødvendigvis udtryk for en bunden eller endelig prioriteret rækkefølge. Den fysiske udviklingsplan vil som strategisk arbejdsredskab sikre, at der på trods af en etapelagt gennemførelse, arbejdes frem imod den ønskede funktionelle sammenhæng og helhed for den enkelte skole. Denne overordnede planlægning sikrer, at de realiserede enkeltetaper alle sigter mod det samme mål en funktionel helhed således, at mulighederne for fejlinvesteringer og midlertidige lappeløsninger undgås. Det er væsentligt, at det efter gennemførelsen af enkeltetaper sikres, at udviklingsplanen revideres i overensstemmelse med det udførte, og at der efterlades en udviklingsplan der sikrer den tilsigtede helhed i de resterende etaper. Overslag Der er udarbejdet overordnede bygningsoverslag, der opdelt i etaper, angiver de i forbindelse med etapernes fulde gennemførelse forbundne udgifter. De oplyste beløb indeholder de bygningsudgifter der er registreret nødvendige og relevante, såsom fx nedbrydning af vægge, nye vægge, akustiklofter, gulvbelægning, malerbehandling, etablering af mekanisk ventilation tilretning af el-installationer/føringsveje for edb, samt omkostninger. Det er rådgivers erfaring, at behovet for etablering af mekanisk ventilation i den ældre bygningsmasse er vokset og at der opleves flere påbud fra Arbejdstilsynet om etablering heraf. Dette er en naturlig konsekvens af de stigende klassekvotienter. Det er i dag ikke unormalt at møde klassestørrelser på elever. Etablering af mekanisk ventilation indebærer omfattende indgreb i bygningerne og disse arbejder bør om muligt søges udført samtidig med de foreslåede pædagogiske opdateringer. Hvor det er vurderet nødvendigt rummer de foreslåede udviklingsplaner derfor etablering af tidssvarende CO 2 styrede mekaniske ventilationsanlæg med optimal varmegenindvinding. Udearealernes indretning eller retablering er medtaget i forbindelse med nybygninger, tilbygninger, samt hvor berørte områder inddrager de nære udearealer til f.eks. undervisningsbrug. Forholdene er nærmere beskrevet under den enkelte skole. Der er ligeledes medtaget fornyelser, beplantninger, legepladsinventar eller lignende som afsatte beløb til supplerende indretning af de eksisterende udearealer, hvor forholdene er vurderet utidssvarende. 0.10

13 Vedrørende inventar indeholder overslagene udgifter til fast inventar, nyt faglokaleinventar alternativt supplerende faglokaleinventar samt løst inventar til nyetablerede specialområder, eksempelvis grupperum, køkken/alrum, fællesrum og lign. Hvor der ikke er tale om kapacitetsudvidelser, indeholder overslagene i princippet ikke udgifter til nye elevborde og -stole i eksisterende klasselokaler men enkelte steder, hvor en mere fleksibel indretning af lokalet er vurderet afgørende for udnyttelse af lokalet og evt. kan erstatte en ellers nødvendig ombygning/udvidelse er supplerende inventar medtaget som en særskilt post. Det bemærkes, at hvor en skoles elevsammensætning ændres væsentligt, fx ved større udskolingsafdelinger, er der medregnet klassesæt til hver af de tilkommende klasser. De angivne beløb er ved byggeomkostningsindex jan og er ekskl. moms, udgifter til f.eks. grundkøb, grundmodning, evt. tilslutningsafgifter, ekstrafundering og lignende. Økonomi og tidsplan På det vedlagte oplæg til økonomi og tidsplan, bilag 1.00 med tilhørende underbilag gives forslag til tidspunkt for arbejdernes gennemførelse. Økonomi og tidsplanen er opdelt i fire spalter: 2014 Igangværende arbejder Angiver udgifter til allerede igangværende arbejder Økonomi og tidsplan Angiver hvilke projekter der anbefales igangsat og udført i den angivne periode Disponeret Angiver arbejder i 2018 som ved den forudsatte samlede årlige anlægsramme, ikke vil kunne afsluttes i perioden og hvis færdiggørelse derfor er afhængig af at der kan afsættes de angivne midler i Rest Angiver arbejder det, ved den forudsatte samlede årlige anlægsramme, ikke er fundet muligt at indeholde i perioden og som derfor må afvente efterfølgende års budgetlægning og prioritering. Det bemærkes, at enkelte arbejder er foreslået igangsat i 2019 med færdiggørelse i Prioritering Den tidsmæssige placering af udviklingsplanernes deletaper er foretaget ud fra et ønske om, at de årlige anlægsudgifter fordeles jævnt gennem planperioden. Udjævningen er foretaget ud fra følgende prioritering: 0.11

14 1. Kapacitetstilpasning der følger af den nye skolestruktur i forhold til undervisning og faglokaler, markeret med rød skrift. 2. Tilpasning af de fysiske rammer til de undervisningsmæssige, pædagogiske, administrative og forberedelsesmæssige behov. 3. Mekanisk ventilation. I forbindelse med flere af de foreslåede opdateringer indeholder arbejdet at der etableres et tidssvarende mekanisk ventilationsanlæg. Udgifterne til etablering af dette er angivet særskilt, markeret med grøn skrift. 4. Renovering og genopretning angiver arbejder registreret af Miljø og Teknik der anbefales udført samtidig med de i udviklingsplanen foreslåede arbejder i øvrigt. Det kan eksempelvis være tagrenovering, vinduesudskiftning eller lignende. I det omfang de anførte beløb er angivet som minusbeløb, er det fordi udførelsen af disse arbejder er indregnet i den fysiske udviklingsplan og derfor vil kunne udgå af det af Miljø og Teknik registrerede behov. (så beløbet ikke medtages to steder). Renovering og genopretning er angivet med blå skrift. Det udarbejdede oplæg til prioritering af rækkefølgen af gennemførelse af de enkelte udviklingsplaner er udarbejdet af den eksterne rådgiver. I forhold til pkt. 2 er prioriteringen af moderniserings- og udbygningsarbejderne foretaget på baggrund af det indgående kendskab rådgiver har opnået til skolernes nuværende lokalesituation i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte udviklingsplaner. Der er foretaget en samlet vurdering, hvor behovet for bygningsmæssige forbedringer er sammenholdt med en analyse af skolens kapacitetsbehov og skolens klassekvotienter m.v. i henhold til prognosen for udviklingen i elev- og klassetal. Generelt tilsikrer prioriteringen, at skolernes kapacitet tilpasses den nye skolestruktur, og at flest mulige skoler indenfor en kort årrække bibringes begyndende forbedringer af de nuværende forhold. Prioriteringen af arbejderne på den enkelte skole er i det omfang det er muligt foretaget ud fra et ønske om, at de første etaper rummer forbedringer, der vil være til glæde for flest mulige af skolens daglige brugere. Bilag Økonomi og tidsplan Bilag 1.0 Bilag Samlet opstilling for alle skoler Detailskemaer for de enkelte skoler 0.12

15 Skolestruktur 2015 Skoledistrikter for klassetrin 0.13

16 Skolestruktur 2015 Skoledistrikter for klassetrin 0.14