Generationsskifte ved aktieoverdragelser med skattemæssig succession

Transkript

1 Juridisk institut Cand.merc.aud. kandidatafhandling Forfatter: Anders Damgaard Lunde Vejleder: René Lykke Wethelund Generationsskifte ved aktieoverdragelser med skattemæssig succession Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2009

2 Summary In Danish tax law; the sale of shares in a limited company is usually subject to capital gains tax. When a major shareholder is selling to a family member or a trusted employee, it is possible for this person to succeed in the capital gain of these shares, and postpone this taxation to the time where he chooses to realize the shares. The new owner inherits the initial cost, time of purchase, and the purpose of purchase of the shares. Several conditions apply to this succession in tax, and the access to using this option is restricted in many ways. The main purpose of this thesis is to analyze the conditions and restrictions that apply to the use of these tax rules, by looking at the historical background, intentions from the legislative assembly, and the actual usage of these rules. One of the main issues, when a company is facing a generational change, is the question of how the next owner will be able to finance the acquisition of the company s shares. If the person selling the shares does not have to pay tax on the capital gain of the shares, he will be satisfied with a lower price for the shares, and the new owner will find it easier to raise the necessary amount to be able to purchase the shares. This is the primary reason why the possibility to postpone taxation is interesting in connection with this subject. This tax law has undergone several changes, and the most recent change has enabled many new possibilities, for major shareholders facing a generational change. As of January 1, 2009, it is now possible to succeed in these shares when a minimum of 1 % of the share value. Previously, the minimum requirement was 15 %, and the person who sold the shares had to be a majority shareholder. It is possible to succeed in the initial cost of shares, between living persons or upon the shareholder s death. This thesis primarily deals with transactions between living persons, as this is the area that has undergone most legislative changes.

3 The family members that are able to succeed in the initial cost of shares are children, grandchildren, siblings and their children and domestic partners. Trusted employees are able to inherit the initial cost of shares, if they have been full-time employed for a total of three years within the five years prior to the transaction. This allows a total of two years for the employee to take part in the education and training, which may be relevant in order to hold the position as the leader of the company. The valuation of shares, that has never been traded publicly, can be difficult. Because of gifts being subject to taxation under Danish law, in some cases, this valuation may be questioned by tax authorities, and may be corrected if the valuation does not correspond to what the shares may be worth in a transaction between independent parties. To some extent, it is possible to compensate the receiving part for the deferred tax liability. As the deferred tax in this case, is a contingent liability, the value hereof cannot be compensated fully at par value. It is only possible to postpone the capital gains taxation, if the company is in active business. If more than 75 % of the company s revenues come from financial investments or property rentals, or if more than 75 % of the company s assets are financial investments or private property not used in the company s business, the shareholder is unable to use these rules. The calculation hereof is based on the average of the financial statements for the company, for the previous three fiscal years. This part of the Danish tax legislation has been subject to several changes over the past decade. During the current government, the restrictions have been eased several times, but based on historical facts; it is not unlikely that a change in government will result in more restrictions on this area. As a consequence thereof, it must be advised that the company owners that are facing a generational change should think about beginning the process while the opportunities to sell with the succession of the capital gain are still open. Previously, changes to this part of the tax legislation have resulted in companies being cut off from using this option, leaving them with no other alternative than to sell to someone outside the family.

4 This thesis consists of three main sections: 1) General description of the conditions that apply to the succession in taxation of capital gains for share acquisitions. 2) The requirement not to have financial investments or private property as a main income source. 3) The recent change in legislation regarding capital gains tax on stocks.

5 Anvendte forkortelser i afhandlingen 1982-cirk.: Cirkulære nr. 185 af om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. ABL: Aktieavancebeskatningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 171 som ændret ved L nr. 459, L nr. 462 og L nr. 525) BAL: FT: KSL: LV: PSL: Boafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr som ændret ved L nr. 521, L nr og L nr. 1344) Dokumenter fra Folketingets Informationssystem ( med angivelse af folketingsår, dokumenttype m.m. Kildeskatteloven (Lovbekendtgørelse nr som senest ændret ved L nr. 1336, L nr og L nr. 1344) Ligningsvejledningen (med angivelse af år og afsnit) Personskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 959 som senest ændret ved L nr. 459, L nr. 462 og L nr. 525) SEL: Selskabsskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 272) SFL: SKM: TfS: TSS-cirk: Skatteforvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 907 som senest ændret ved L nr. 1336, L nr og L nr. 525) Skatteministeriets Meddelelser (med angivelse af år, sidetal og dokumenttype) Tidsskrift for Skatter og Afgifter (med angivelse af år og sidetal) Told og Skattestyrelsens cirkulærer (med angivelse af år og nummer) ÅRL: Årsregnskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 395)

6 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Teori og metode Generelt om overdragelse af aktier, med skattemæssig succession Udviklingen indenfor succession i skatteretten Lovændringen i Successions betydning for parterne Betingelser for succession Hvem kan succedere? Succession ved familieoverdragelse Succession ved overdragelse til nære medarbejdere Krav om skattepligt til Danmark Værdiansættelse af virksomhedens aktier Værdiansættelse af noterede aktier Værdiansættelse af unoterede aktier Værdiansættelse indenfor gaveafgiftskredsen Værdiansættelse udenfor gaveafgiftskredsen Konsekvenser af skattemæssig succession, for parterne Pengetankreglen Den senere udvikling i pengetankreglen Pengetankreglens rækkevidde Opgørelsesmetoder i forhold til pengetankreglen Konsolidering af datterselskaber Visse koncerninterne transaktioner Regnskabsteknisk klassifikation af indtægter Regnskabsteknisk klassifikation af aktiver Omstrukturering i forhold til pengetank-opgørelsen Mulighed for omgørelse, ved afvisning af succession pga. pengetankreglen Bindende svar Efter aktieoverdragelsen er foretaget Opsummering på omgørelsesmulighederne Ændringen af generationsskiftebeskatningen i Den nye generationsskiftebeskatnings betydning for virksomheder og ejere Glidende generationsskifte Muligheden for tilbagesalg med succession til tidligere aktionær Udvidet mulighed for succession til nær medarbejder Den samlede betydning af 2008-ændringen Konklusion Bibliografi Afgørelser og SKM-meddelelser... 65

7 1 Indledning For familieejede virksomheder er det ofte forbundet med mange udfordringer, at skulle overdrage ejerskabet af virksomheden til den næste generation. De skattemæssige og økonomiske forhold vil i en stor del af tilfældene føre til at man vælger succession som mulighed. At der i skatteretten er åbnet mulighed for succession, må helt grundlæggende skyldes at man fra lovgivers side har haft et ønske om at det skulle være muligt at holde de familieejede virksomheder indenfor familierne, og stadig sikre den fortsatte drift. For virksomhederne har det en meget stor betydning at kapitalen kan holdes i virksomhederne, da de forholdsvis høje danske avanceskatter i andre tilfælde kan være så kapitalkrævende for virksomheden, at det kan udgøre en trussel mod virksomhedens fortsatte drift. Umiddelbart er det aktionæren og ikke virksomheden der skal betale denne skat, men da begge parter i en sådan overdragelse må formodes at have afkastet fra selskabet som den primære indtægtskilde, vil det i sidste ende være den kapital der er i selskabet, der bliver trukket ud til betaling af den skat der forfalder til betaling. Muligheden for skattemæssig succession kan derfor i mange tilfælde være afgørende for at virksomhedens fortsatte drift kan sikres. Mulighederne for skattemæssig succession, har været til stede i skatteretten i en eller anden form, gennem lang tid med Kildeskatteloven af 1967 blev successionsprincippet indført for efterlevende ægtefælle 1, og siden er anvendelsen af skattemæssig succession udvidet til mange områder. Ved skattemæssig succession forstås at erhververen af et aktiv, indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Succession anvendes bredt, indenfor mange typer af formueretlige transaktioner. Hele idéen med succession, er at udskyde avancebeskatningen for aktiver, hvor en realisation normalt ville udløse skat. Mange formueretlige transaktioner, hvor et aktiv overdrages fra én person til en anden (fysisk såvel som juridisk), vil som udgangspunkt medføre en realisationsbeskatning af fortjenesten, og med succession udskydes denne beskatning. Der er i skattelovgivningen givet mulighed for succession i en lang række af de tilfælde hvor overdragelsen er af en sådan karakter at det ikke er hensigtsmæssigt eller rimeligt at skattebetalingen af en evt. fortjeneste forfalder. Succession anvendes i 1 (Bille, 2006) s. 52 1

8 vid udstrækning, i forbindelse med omstrukturering af virksomheder, og en lang række andre transaktioner der populært betegnes som skattefrie, handler reelt set om at der succederes i de skattemæssige forhold. Succession i forbindelse med overdragelse af aktier og anparter mellem fysiske personer, var i den oprindelige form kun gældende ved overdragelser i tilfælde af den tidligere aktionærs død (mortis causa), og var derfor tænkt som en praktisk mulighed for at arve selskabet, som et alternativ til at sælge til en ekstern part. Muligheden for at succedere i aktier og anparter i levende live (inter vivos), har eksisteret siden 1988, og det er denne mulighed jeg vil belyse i denne afhandling. Det er samtidig denne mulighed der er størst perspektiv i, set fra virksomhedens synsvinkel med hensyn til den kontinuerlige drift. Generationsskiftet er relevant for mange af de virksomheder, der er ejerledede eller drives af en lille kreds af ejere, og hvor en eller flere aktionærer nærmer sig pensionsalderen. Denne situation medfører mange overvejelser og kan kræve flere års planlægning, hvilket også nogle af konklusionerne i denne afhandling vil vise. Ofte er en overdragelse af virksomheden med succession den bedste, eller måske den eneste mulighed for at holde virksomheden i en grundlæggende uændret form, med en videreførelse af disse virksomheder i familien, eller i regi af en nær medarbejder. Ofte vil den eneste alternative løsning til et generationsskifte med succession, være at lade sig opkøbe, eller at afvikle selskabet. Da succession er så vigtig for disse selskaber, kan det medføre store konsekvenser hvis man er afskåret fra at benytte successionsreglerne i ABL. Denne afhandling vil derfor primært tage udgangspunkt i kravene til succession, og disse kravs betydning for aktionærerne. Siden muligheden for succession i levende live kom til i 1988, har der været mange ændringer både i form af stramninger og lempelser på området. En væsentlig del af de større ændringer har været af den såkaldte pengetankregel en regel der forhindrer succession i selskaber med store passive kapitalanbringelser. Denne regel vil blive behandlet i et særskilt afsnit af opgaven. Jeg vil se på hvilken udvikling denne regel har undergået, og hvilke hindringer den kan medføre, samt hvilke muligheder man som skatteyder har for at undgå at blive omfattet af denne regel, og dermed 2

9 afskåret fra at anvende successionsreglerne. Senest er lovgivningen på området for succession i aktier og anparter lempet væsentligt, med virkning fra 1. januar I denne afhandling vil jeg afslutningsvis redegøre for hvad de seneste ændringer indebærer, og hvad baggrunden for disse ændringer er. Herunder også en gennemgang af hvilke muligheder den seneste lempelse har medført, for de aktionærer der står foran et generationsskifte. 1.1 Problemformulering Hensigten med afhandlingen, er at afdække hvilke regler der gør sig gældende, for den skattemæssige behandling af generationsskifte med skattemæssig succession i aktier og anparter. Herunder: Generel beskrivelse af reglerne for skattemæssig succession i aktier og anparter, historisk baggrund og lovgivernes hensigt, skattemyndighedernes behandling og praktisk anvendelse af successionsreglerne. Gennemgang af de begrænsninger der ligger i kravet om at det ikke er muligt at succedere i et selskab, hvis virksomhed i overvejende grad består af besiddelse af kontanter, værdipapirer og fast ejendom til udlejning (pengetankreglen). Analyse af de muligheder der er for at påvirke opgørelsen i henhold til de kriterier, pengetankreglen stiller. Beskrivelse af den seneste ændring af generationsskiftereglerne, og analyse af hvordan selskabsdeltagere kan bruge de nye muligheder der er åbnet med vedtagelsen af L Afgrænsning I afhandlingen anvendes virksomheder, selskaber og aktieselskaber synonymt. Medmindre det specifikt er angivet, at der er tale om personligt ejet virksomhed, skal det altså forstås som en virksomhed der er drevet i selskabsform. Med selskaber forstås i denne opgave aktieselskaber og anpartsselskaber, da den skattemæssige behandling heraf er ens 2. Når aktieselskaber omtales, skal dette altså læses som enten A/S eller ApS. Andre former for værdipapirer der er omfattet af ABL, vil kun i mindre 2 Jf. ABL 1, stk. 2. 3

10 omfang blive omtalt, og skal ikke ses som omfattet af begrebet selskaber i denne afhandling. Ovennævnte fokus på selskaber, skal ses i sammenhæng med at sigtet med afhandlingen primært er at afdække forholdene for aktie- og anpartsselskaber, og generationsskiftet af disse. På flere andre områder af skatteretten, er der paralleller til reglerne i ABL for succession i aktier og anparter. Derfor vil en del af de eksempler fra afgørelser der anvendes, ikke decideret omfatte overdragelse af aktier, men må antages at kunne anvendes analogt på reglerne i ABL. Afhandlingen fremsætter en række forslag til hvordan skatteydere kan vælge at agere, i en række tænkte situationer. Generelt er de muligheder der er gennemgået i denne afhandling dog på ingen måde udtømmende. Da selskaber er meget forskellige, og selskabskonstruktioner kan sammensættes på utallige måder, er de muligheder for omstrukturering der beskrives i denne afhandling, blot eksempler på hvad der kan gøres i forbindelse med et generationsskifte. I praksis kan der sjældent anvendes en færdig løsning, og alle mulighederne må vurderes konkret i forhold til det enkelte tilfælde. I vidt omfang anvendes forkortelser for lovtekster og tidsskrifter. For uddybende information om hvilke tekster der er anvendt hvor forkortelserne bruges, henvises til listen over forkortelser som er indsat før indholdsfortegnelsen. I videst mulig omfang, er anvendt lovtekster med ændringer der er trådt i kraft senest i juli Teori og metode Dette er en teoretisk afhandling, og bygger på de gældende regler for generationsskifte med succession. Til gennemarbejdning af de skattemæssige forhold er lovtekster og forarbejder lagt til grund, og suppleret med offentliggjorte afgørelser fra skattemyndigheder og domstolene indenfor området for afhandlingen samt beslægtede områder. Holdninger og synspunkter fra den juridiske litteratur er inddraget, i det omfang det har været relevant for fremstillingen af de enkelte områder af afhandlingen. 4

11 Afhandlingen er i vid udstrækning formuleret ud fra skatteyders og rådgivers synspunkter. Når det i fremstillingen beskrives, at der kan være fordele ved at foretage bestemte dispositioner, skal dette altså ses ud fra at det kan medføre fordele for skatteyderen i forbindelse med generationsskiftet. I de afsnit der omhandler opgørelsesmetoder i forhold til pengetankreglen, tages der udgangspunkt i de regnskabsregler i Årsregnskabsloven, der er gældende for virksomheder i regnskabsklasse B. Dette valg er taget ud fra en betragtning om at størstedelen af de selskaber det er relevant at overdrage med succession formodes at være i denne regnskabsklasse, og at kun få af disse selskaber aflægger årsrapport efter internationale regnskabsstandarder. I det omfang, afhandlingen udtrykker min egen subjektive holdning til et givent emne, vil dette som udgangspunkt være søgt underbygget af andre artikler om emnet, af forarbejder eller af synspunkter der er fremsat i en offentliggjort afgørelse. Der er kun i begrænset omfang gjort brug af egne antagelser af forholdene, eller spekulationer om hvordan tingene forholder sig i praksis. Med udgangspunkt i de fakta der fremstilles i afhandlingen, er der således foretaget konklusioner i forhold til de i problemformuleringen stillede forhold. 2 Generelt om overdragelse af aktier, med skattemæssig succession Ved aktieoverdragelse med skattemæssig succession, overdrages en del eller hele aktieposten med udskydelse af avancebeskatningen, hvorved handelssummen kan reduceres, da overdragelsen ikke udløser avancebeskatning hos den tidligere ejer. Værdistigningen følger aktierne i stedet for ejeren, og køberen overtager i stedet den latente skatteforpligtelse sammen med aktieposten, og handelssummen for aktieposten kan nedsættes med en passivpost, der således reducerer kapitalbehovet for køberen. Denne mulighed letter derfor en stor del af de selskabshandler der foretages i mindre familieejede virksomheder. 5

12 Successionsmuligheden i ABL 34, 35 og 35 A gælder kun for personer, og det er kun muligt at overdrage personligt ejede aktier med succession. Ejes et driftsselskab gennem et holdingselskab, er det således holdingselskabet der er genstand for aktieoverdragelsen med skattemæssig succession. 2.1 Udviklingen indenfor succession i skatteretten Muligheden for overdragelse med succession i levende live, har været til stede siden Forud for 1989 ville et generationsskifte i levende live altid medføre avancebeskatning for den part der afstod aktier i selskabet 4. Der har altså været et ganske betydeligt incitament til at lade generationsskiftet vente til dødsfald. En situation der må anses som værende uhensigtsmæssig, set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Siden det blev muligt at succedere inter vivos, har der stadig været situationer hvor der har været fordele ved at udskyde generationsskiftet, da en række krav til succession har været lempeligere ved død. Dette gælder bl.a. krav til mindsteoverdragelse og krav om hovedaktionærstatus. Denne situation er der først med den seneste lovændring ved at være rettet helt op på, da lovændringen i 2008 stort set har fjernet de sidste forskelle på successionsreglerne i levende live og ved død 5. Den skatteretlige udvikling indenfor succession har i det seneste årti, været præget af mange ændringer. Forud for 1. juli 2002, var det kun muligt for en begrænset kreds af familiemedlemmer at succedere i aktier og anparter, og kun såfremt disse selskaber drev aktiv erhvervsvirksomhed, idet væsentlighedsgrænsen for passiv kapitalanbringelse (pengetankreglen) var sat så lavt som 25 % 6. Der var altså ganske stramme regler for hvornår der kunne succederes og hvem der kunne succedere, set i forhold til nugældende lovgivning. 3 Ved lov nr. 763 af (FT , 2. samling, L 51) 4 (Hulgaard & Hulgaard, 2001) TfS 2001, 945 ART afsnit 3.1 der tillige anfører at gave og arveforskud ligestilles med salg. 5 Lovændringen i 2008 gennemgås nærmere i afsnit 4 6 Mere uddybende om pengetankreglen se senere afsnit 3 6

13 2.1.1 Lovændringen i 2002 Som et led i regeringens konkurrenceevnepakke i , blev der ændret på forholdene omkring generationsskifte i levende live. Ændringen af aktieavancebeskatningsloven i 2002, åbnede mulighed for at nære medarbejdere kunne succedere skattemæssigt i hovedaktionæraktier. Denne ændring var, jf. forarbejderne, begrundet med at man fandt det uhensigtsmæssigt at den begrænsning der lå i at det kun var familiemedlemmer der kunne succedere, kunne vanskeliggøre videreførelsen af en ellers veldrevet virksomhed 8. Det giver umiddelbart god mening, da det ikke altid kan siges at være nære familiemedlemmer, der bedst kan varetage den videre drift af en virksomhed. Hvis der ikke har været nogen familiemedlemmer der har haft interesse i, eller mulighed for at videreføre en virksomhed, er det naturligvis oplagt at en nær medarbejder med indgående kendskab til virksomhedens drift, har mulighed for at overtage virksomheden. I situationen hvor det er en nær medarbejder der skal overtage virksomheden, har man indtil 2002 stået med mange af de samme problemstillinger i forbindelse med finansiering af handlen, som gør sig gældende ved overdragelse til familiemedlemmer. Ligesom ved familiehandler, ville det også i denne situation berøre virksomhedens likviditet væsentligt, hvis finansieringen af avancebeskatning af den realiserede gevinst skulle komme fra selskabet, da den nye virksomhedsejer ville være nødt til at trække større beløb ud af selskabet, i årene efter handlen. Derfor er det naturligvis en stor hjælp, at succession også blev muliggjort ved overdragelse til nære medarbejdere. I forbindelse med denne lovændring, blev også loftet i forhold til pengetankreglen løftet, fra 25 % til 50 %. For uddybende information om pengetanksreglen, og udviklingen indenfor denne se senere afsnit 3. Generelt var denne lovændring i 2002 med til at rette op på en række uhensigtsmæssige forhold, i forbindelse med generationsskiftet. Det er med til at sikre at en større del af virksomhederne kan drives videre, hvor der ikke tidligere har været forretningsmæssigt og økonomisk fornuftige alternativer for selskabet, såfremt der ikke kunne findes familiemedlemmer der ønskede at overtage og videreføre virksomheden. 7 Konkurrenceevnepakken 2002, pkt. 21 og 25 8 L 194 fremsat den 5. april 2002, bemærkninger til lovforslaget

14 2.2 Successions betydning for parterne For sælgeren, er succession muligheden for at overdrage virksomheden til nære personer som, set med sælgers øjne, er de ideelle til at videreføre virksomheden. Alternativet til successionsmuligheden, kan være at sælge til større virksomheder (fusionere) eller måske at afvikle virksomheden. Succession er dermed med til at sikre virksomhedens videreførelse i samme ånd som hidtil. I praksis er det også med til at forbedre mulighederne generelt, for at afsætte virksomheden, da det ikke er sikkert der er udenforstående købere der er interesseret i at overtage, eller har mulighed for at rejse den kapital der skal til for at købe virksomheden i en almindelig skattepligtig handel. Teoretisk set, vil sælgerens nettoprovenu være det samme ved succession, som ved salg i en almindelig skattepligtig handel. I praksis kan det dog næppe sammenlignes, da køberne i situationen hvor succession er mulig, har en anden hensigt med at overtage virksomheden, end en ekstern køber vil have. Under alle omstændigheder, så vil det i sidste ende være virksomheden der skal levere (afkast og forrentning af købesummen til den nye ejer) den skattebetaling der forfalder ved en almindelig skattepligtig handel, og som følge deraf bliver virksomheden yderligere drænet for kapital, hvis der ikke er mulighed for succession. Skattebetalingen ved en almindelig handel kan være på et meget stort beløb, hvis der er tale om en værditilvækst over et helt arbejdsliv. Avancen på aktier og anparter beskattes som aktieindkomst, med 28 % af beløb op til kr., derover er beskatningsprocenten på 43 % og helt op til 45 % af den del af avancen der overstiger kr. (2009) 9, så når en hovedaktionær afhænder samtlige aktier i et selskab, kan der altså blive tale om en ganske betragtelig avanceskat. For køberen af aktieposten, har successionen ganske stor betydning. Skulle køberen overtage aktieposten i almindelig handel, ville det betyde at der skulle rejses en hel del ekstra kapital, for at sælgeren får det samme beløb ud i sidste ende. Ved at købe aktierne med skattemæssig succession, overtager køberen den latente skatteforpligtelse på aktieposten, og vil derfor først være tvunget til at afholde denne ekstraudgift, ved et fremtidigt salg. Det bliver med andre ord, væsentligt nemmere for 9 PSL 8 a. Avancebeskatningen lempes med virkning fra indkomståret 2010 som en del af Forårspakke 2.0, hvor bl.a. den højeste marginalskat bortfalder, og de øvrige satser sænkes. 8

15 den nye generation at rejse den tilstrækkelige kapital til at overtage aktieposter i virksomheden. Af hensyn til virksomhedens drift, må det også anses som en stor fordel at likviditeten holdes i virksomheden. Som tidligere nævnt, må det i de fleste tilfælde antages at likviditet til afregning af skat, kun kan hentes ved at trække aktiver ud af virksomheden, hvilket kan efterlade virksomheden i en sårbar position i lang tid efter en overdragelse. For virksomheden er succession med til at sikre den kontinuerlige drift, og at arbejdskapitalen i størst mulig omfang sikres i virksomheden. Som tidligere nævnt, kan alternativet til en overdragelse med succession, være en fusion eller i værste fald afvikling af virksomheden. Det kan derfor i mange tilfælde, være altafgørende for virksomheden, at muligheden for succession er til stede. Det er i høj grad finansieringen af virksomhedsoverdragelsen, der har betydning for virksomheden. Forrentningen af den investering som køberen foretager sig, betyder at en skattebetaling medfører et større finansieringsbehov, som skal trækkes ud af virksomheden. 2.3 Betingelser for succession Betingelserne for succession følger af ABL 34, stk. 1: 34. Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5: 1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. 2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie eller anpartskapitalen. 3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, 9

16 frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. 4) Aktierne er ikke omfattet af 19. Personkredsen der kan succedere i aktier og anparter er listet op i ABL 34, stk. 1, nr. 1. Hvilke personer der kan succedere, behandles i efterfølgende afsnit 2.4. Det følger af 34, stk. 1, nr. 2, at succession er muligt, hvor mindst 1 % af kapitalen overdrages. Denne minimumsgrænse for succession er ændret pr. 1. januar Tidligere var det et krav, at en enkeltoverdragelse af aktier skulle udgøre mindst 15 % af aktiernes stemmeværdi, og det er nu ændret til at være 1 % af aktiekapitalen. Før den seneste lovændring var der også et krav om, at der skulle være tale om hovedaktionæraktier, men dette krav er også bortfaldet ved ændringen af Aktieavancebeskatningsloven, hvor dette krav tidligere var at finde i den dagældende ABL 34, stk. 1, nr Begrundelsen for disse ændringer, var primært et ønske om at gøre reglerne ens for overdragelse i levende live, og ved død for derved at begrænse de forhold hvor et generationsskifte, af skattemæssige årsager, blev udsat til efter virksomhedsejerens død 11. Lovændringen som helhed, behandles yderligere i det senere afsnit 4. I forbindelse med minimumsgrænsen, er det væsentligt at være opmærksom på at en overdragelse til flere personer i sameje betragtes som en enkelt overdragelse 12. Det er altså muligt at overdrage én pct. af virksomhedens kapital, til en søskendeflok i sameje, og lade overdragelsen være omfattet af reglerne om skattemæssig succession. Selv om dette er muligt, er det dog ikke sikkert at denne situation altid er ønskelig, da det stiller større krav til søskendes enighed, og ændringer i personlige forhold for enkelte søskende eller søskende imellem, kan komme til at påvirke virksomhedens drift. Med det reducerede krav til minimumsoverdragelse med succession, er der formentlig også blevet mindre incitament til at overdrage til sameje, frem for til hver enkelt af børnene. I forbindelse med gaver givet til børn, anses en gave fra hver ægtefælle dog 10 Lov nr. 532 af om Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død, 1, stk. 1, nr Jf. skatteminister Kristian Jensens fremsættelsestale til L Jf. Karnovs noter til ABL 34, stk. 1, nr. 2 10

17 for at være to selvstændige overdragelser 13, og disse overdragelser skal derfor hver især opfylde de krav der er i ABL 34, til succession. Pengetankreglen i 34, stk. 1, nr. 3, stiller krav til erhvervsaktiviteten i selskabet. Som aktionær er man altså afskåret fra at anvende successionsmuligheden, hvis selskabets aktivitet primært består af passiv kapitalanbringelse, som nærmere angivet i 34, stk. 6. Målet for hvornår der i overvejende grad er tale om passiv pengeanbringelse, er i ABL 34, stk. 6, sat til 75 %. Dette opgøres som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår, målt på både selskabets indtægter og aktivmassens handelsværdi. Opgørelsen af hvorvidt et selskab anses som pengetank er forholdsvis kompleks, og vil blive behandlet mere detaljeret i det senere afsnit 3 herom. Det er ikke muligt at succedere i investeringsforeningsbeviser og lignende, jf. 19, jf. 34, stk. 1, nr. 4. Årsagen til at det ikke er muligt at succedere i disse værdipapirer, er at investeringsforeninger ikke er omfattet af næringsbegrebet, og at deres aktivitet pr. definition er passiv kapitalanbringelse 14. Dette skal derfor ses i sammenhæng med den baggrund der er for pengetankreglen. Et andet krav for at succession tillades, er at der ikke må konstateres et tab for overdrageren, i forbindelse med overdragelsen 15. Det vil sige at der skal være en latent skatteforpligtelse i forbindelse med overdragelsen, og at det derfor ikke er muligt at succedere i noget der potentielt er et skatteaktiv, som ville kunne bruges til at undgå beskatning af en del af evt. fremtidige gevinster. 2.4 Hvem kan succedere? Der kan succederes i aktier og anparter, i de tilfælde hvor betingelserne for succession er til stede, som nævnt i afsnittet ovenfor. Betingelserne følger af ABL 34 for personer indenfor familien, hhv. ABL 35 for nære medarbejdere. I nærværende afsnit gennemgås den personkreds der kan succedere, og hvilken betydning relationen til 13 TfS 2000, 368 LSR hvor begge forældre har overdraget aktier til børn, som gave. Det var kun faderens aktiepost der isoleret set opfyldte det dagældende 15 % krav, hvorfor succession ikke var mulig i den del af aktieposten som var overdraget af moderen. (Dissens) 14 Jf. Karnovs noter til ABL 34, stk. 5, sidste punktum 15 Jf. KSL 33 C, stk. 3 og 4, som henvist til i ABL 34, stk. 4 11

18 den tidligere aktionær har for visse elementer af overdragelsesaftalen, som f.eks. værdiansættelse og evt. beskatning af et gaveelement i forbindelse med overdragelsen Succession ved familieoverdragelse Indenfor familiekredsen, er der fra skattemyndighedens side, en formodning om at der foreligger gavemiljø. Med gavemiljø forstås i denne sammenhæng, at der kan være incitament til at hjælpe hinanden økonomisk, og derfor overdrage aktiver til en pris der afviger væsentligt fra handelsværdien, for derved at forskyde formuefordele mellem familiemedlemmer. Ikke alle familiemedlemmer i gavemiljø, er indenfor gaveafgiftskredsen, og dette har betydning for både værdiansættelse af aktiverne, og for hvilken beskatning eller afgift der skal afregnes af et evt. gaveelement i forbindelse med overdragelsen. Da personkredsen, indenfor hvilken en familieoverdragelse med skattemæssig succession er mulig, ikke fuldstændig følger den gaveafgiftspligtige kreds, har det altså betydning for flere dele af overdragelsens elementer. Det fremgår af BAL 22, hvem der hører til i den gaveafgiftspligtige kreds, og det følger af ABL 34, stk. 1, nr. 1 hvilke familiemedlemmer der kan succedere i aktier og anparter. Af hensyn til overblikket, er personerne i ABL 34, h.h.v. BAL 22, stk. 1 skitseret i nedenstående tabel 1. Person Succession jf. ABL 34 Gaveafgift jf. BAL 22, stk. 1 Værdiansættelse Gaveafgift/ beskatning Børn JA JA 1982-cirk. Gaveafgift Børnebørn JA JA 1982-cirk. Gaveafgift Søskende JA NEJ TSS-cirk Indkomstbeskatning Søskendes børn/børnebørn JA NEJ TSS-cirk Indkomstbeskatning Samlever (jf. BAL 22, JA JA 1982-cirk. Gaveafgift stk. 1, d.) Afdødt barns ægtefælle NEJ JA - - Plejebørn (jf. BAL 22, stk. 1, e.) NEJ JA - - Forældre/Bedsteforældre NEJ (Undtagen dog ABL 35 A) JA - - Tabel 1 Oversigt over familiemedlemmer med successionsmulighed og/eller i gaveafgiftskreds 12

19 Aktieoverdragelsen kan ske mod kontant betaling, udstedelse af gældsbrev, som gave eller en kombination af de 3. Ved overdragelse, hvori der indgår et gaveelement, kan dette udløse en gaveafgift af den del af værdien der overstiger bundfradraget for gaver indenfor familien. Bundfradraget jf. BAL 22, stk. 1 er i indeværende år kr. 16 Den forskel der er skitseret i ovenstående tabel betyder så, at en aktieoverdragelse med skattemæssig succession mellem søskende eller søskendes afkom, kan udløse en indkomstbeskatning ved modtageren. I tilfælde hvor det vurderes at der forekommer et gaveelement i forbindelse med overdragelsen, skal denne gave indkomstbeskattes ved modtageren, jf. Statsskattelovens 4, stk. 1, litra c. uden at den overdragende part har fradrag herfor. Denne situation kan derfor næppe være ønskelig for nogen af parterne, på grund af ekstrabeskatningen og for at modvirke denne indkomstbeskatning ved modtageren, er det derfor særlig væsentligt at værdiansættelsen og overdragelsessummen er korrekt beregnet, og ikke kan anfægtes af skattemyndighederne. Ægtefæller er ikke omtalt i ABL 34, stk. 1, men det er et grundlæggende princip i skatteretten, at formueoverdragelser mellem ægtefæller er uden skattemæssig betydning. Det følger således af KSL 26 B, at der tillades fuld succession i alle former for aktiver, ved overdragelse mellem samlevende ægtefæller, ligesom værdiansættelsen er uden betydning da gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri, jf. BAL 22, stk Succession ved overdragelse til nære medarbejdere Som tidligere nævnt, er det ABL 35 der åbner mulighed for at nære medarbejdere kan succedere. Dette har været muligt siden ændringen i 2002, og lovgivernes hensigt med muligheden er primært den samme, som ved overdragelser indenfor familien. Den der overtager, har et indgående kendskab til virksomhedens daglige drift, og må anses som den mest egnede person til fortsat at varetage virksomhedens drift og interesser. Der stilles en række krav til den person, der skal have mulighed for at succedere ved brug af ABL 35. Da der ikke er noget naturligt slægtskab mellem en virksomhedsejer og en nær medarbejder, har det været nødvendigt at definere hvad 16 Grundbeløbet på kr. (1987-niveau) justeres årligt efter Personskattelovens 20. Reguleringstallet for 2009 er 172,7 jf. Bekg. 851 af 21. aug

20 der ligger i begrebet nære medarbejdere. Det er objektivt defineret i 35, stk. 1, 1. pkt. som værende en medarbejder der har været beskæftiget svarende til fuldtid i 3 år, ud af de seneste 5 år. Dette gælder også, for så vidt angår beskæftigelse i koncernforbundne selskaber, hvilket bl.a. kan have betydning hvis der er sket omstruktureringer i løbet af ansættelsesperioden. Tidsrammen er udvidet (lempeligere) i forbindelse med seneste lovændring. Tidligere var der krav om at der skulle være 3 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 4 år. Om hensigten og mulighederne i forbindelse med denne ændring se senere afsnit om denne lovændring. Det er formentlig tilsigtet, at der er sat et forholdsvis langt tidsmæssigt krav, så muligheden ikke bliver misbrugt. Der skal være realitet i overdragelsen til en nær medarbejder, og bestemmelsen kan således ikke omgås, i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse blot for at opnå mulighed for skattemæssig succession. Hvor bestemmelserne om succession i aktier fra et dødsbo hovedsageligt er at finde i dødsboskatteloven, er muligheden for succession for nære medarbejdere, i sagens natur, henvist til en plads i ABL 35, stk. 4, hvoraf det følger at erhvervelse af aktier fra et dødsbo følger de samme regler som ved overdragelse i levende live. Denne mulighed er først blevet indført ved seneste lovændring. Tidligere var nære medarbejderes succession begrænset til at ske i levende live Krav om skattepligt til Danmark Såfremt erhververen af aktieposten ikke er skattepligtig til Danmark, er succession begrænset, jf. ABL 34, stk. 3. Heraf følger det at succession kun er mulig, hvis de erhvervede aktier indgår i en virksomhed som er skattepligtig for erhververen, efter reglen om skattepligt som følge af erhverv med fast driftssted i Danmark (KSL 2, stk. 1, nr. 4). Formålet med denne bestemmelse er naturligvis at Danmark skal bibeholde beskatningsretten til de pågældende aktier, da succession ellers ville kunne benyttes til at undgå fraflytningsbeskatning. Der er altså tale om en såkaldt værnsbestemmelse, der sikrer mod misbrug og omgåelse af anden skattelovgivning. Muligheden for at lade aktierne indgå i et fast driftssted i Danmark, kan være væsentlig i de tilfælde hvor det familiemedlem der ønsker at overtage selskabet ikke er bosat i Danmark. Med den 17 Bemærkninger til L 167, pkt

21 formulering der er i loven, er der altså en lille mulighed for at en udlandsdansker kan succedere i aktier. 2.5 Værdiansættelse af virksomhedens aktier Udgangspunktet er at aktier skal værdiansættes til handelsværdien altså svarende til hvad aktierne ville kunne indbringe på det åbne marked. Dette er principielt også gældende ved overdragelse med succession, men da køberen samtidig overtager en latent skatteforpligtelse sammen med aktierne, er det kun naturligt at køber skal kompenseres for dette. Derfor er der mulighed for at nedsætte den skatte- eller afgiftspligtige del af en gave i forbindelse med overdragelsen, ved beregning af en passivpost, jf. KSL 33 D. Heraf følger det, at passivposten ved overdragelse med succession efter ABL 34, 35 og 35 A, skal opgøres som 22 % af den lavest mulige fortjeneste, der ville være fremkommet ved salg på overdragelsestidspunktet. Efter ordlyden af KSL 33 D, er det kun muligt at beregne en passivpost, når der er et gaveelement. Dette er ikke uproblematisk, da det i teorien bør medføre at der altid foreligger et gaveelement i forbindelse med successionsoverdragelser indenfor gavemiljø. Gives der en rabat til køberen for den latente skatteforpligtelse, anses dette for en gave, og denne kan så reduceres med en passivpost jf. KSL 33 D. Omvendt så må det betyde at såfremt transaktionen rent faktisk sker til aktiernes handelsværdi, så foreligger der en gave til sælger, ved at denne befries for avancebeskatningen. Det er et grundlæggende skatteretligt princip, at en gave skal beskattes ud fra den værdi den har for gavemodtager 18. Derfor forekommer det også logisk, at aktierne rent faktisk er mindre værd for køber, i og med at der samtidig overtages en stor latent skatteforpligtelse, og det må være heri reglen om beregning af passivpost er funderet. Ved overdragelse til nærtstående medarbejdere, er der sjældent formodning for at der er givet en gave, og der kan således ikke beregnes en passivpost efter KSL 33 D. Alligevel er man nødvendigvis nødt til at give køberen en vis rabat for den latente skatteforpligtelse, da dette ellers ville umuliggøre successionsoverdragelser til nære medarbejdere. Det samme princip burde i praksis gøre sig gældende ved overdragelser 18 (Serup, Generationsskifte - Omstrukturering, 2004), side

22 indenfor familien, som en nylig afgørelse viser. Sagen SKM LSR viser at det er landsskatterettens opfattelse, at værdiansættelsen skal ske under hensyntagen til den skatteforpligtelse der overtages. I praksis betyder denne afgørelse, at beregningen af passivpost efter KSL 33 D, i et vist omfang er uden betydning. Hvis værdiansættelsen alligevel sker under hensyntagen til den latente skat, kan der altså ikke fradrages nogen passivpost, hvis der er taget højde for skatteforpligtelsen 19. Landsskatteretten tager ikke stilling til størrelsen af den rabat der kan indregnes i værdiansættelsen, men anfører dog at den latente skatteforpligtelse har karakter af en eventualforpligtelse, og at den ikke kan ansættes til pari, da det må antages at forpligtelsens handelsværdi ligger under kurs 100. I sidste ende er spørgsmålet om formuefordelen skal tilfalde køber eller sælger. Sælgeren har formentlig ikke andre muligheder for at sælge med succession, og hver en krone ud over det nettoprovenu sælgeren ville opnå i fri handel, er derfor en gevinst for sælgeren. Successionsreglerne er generelt ikke blevet til for at hjælpe sælgeren økonomisk, men i stedet for at hjælpe køberen til at få råd til at overtage selskabet. Det bør derfor være køberen der opnår den største del af den besparelse der ligger i at overtage skatteforpligtelsen, hvilket i sig selv må være et argument for at indregne skatteforpligtelsen i handelsprisen. Som afgørelsen fra LSR viser, må man altså kunne argumentere for, at kompensere for den latente skatteforpligtelse, ud over hvad reglerne i KSL 33 D om beregning af passivpost tillader. Ved almindelige formueretlige transaktioner, ansættes værdien sædvanligvis efter udbud og efterspørgsel, og prisdannelsen sker ved at transaktionens parter har modsatrettede interesser (afhænderen af et aktiv, vil søge at få den højest mulige pris mens køberen naturligvis vil have aktivet overdraget så billigt som muligt). Denne prisdannelse er bredt accepteret, når handlen foregår mellem uafhængige parter, og ved overdragelse med succession til nære medarbejdere, må det antages at denne prisdannelse også er til stede, medregnet kompensation for den udskudte skat. 19 Michael Serup, Nyhedsbrevet Generationsskifte-Omstrukturering, nr. 9,

23 Uanset om der foreligger interessefællesskab mellem parterne, har skattemyndighederne mulighed for at korrigere parternes værdiansættelse 20, hvis der er åbenlys uoverensstemmelse mellem handelsværdier og markedsværdier. Ved transaktioner mellem nærtstående parter som det ofte er tilfældet, når der er tale om et generationsskifte med skattemæssig succession er den almindelige prisdannelse som udgangspunkt ikke tilstede efter skattemyndighedens opfattelse, da der er formodning for at der ikke foreligger modsatrettede interesser. Ved transaktioner mellem familiemedlemmer vil det modsatte ofte være tilfældet: at der er en sammenfaldende interesse i at handle til så lav en pris som muligt, af skatte- og afgiftsbesparelseshensyn. Da begge parter vil have et motiv til at værdiansætte aktier og anparter så lavt som muligt, vil skattemyndighederne være meget opmærksomme på hvorvidt værdierne er opgjort korrekt 21. Det må antages at dette faktisk medfører et øget dokumentationskrav for værdiansættelsen, da skattemyndigheden kan have en forhåndsformodning om at værdiansættelsen bevidst er sat for lavt 22. Sker transaktionen indenfor gaveafgiftskredsen, og indeholder transaktionen et gaveelement, skal der indsendes gaveanmeldelse til skattemyndighederne, og grundlaget for gaveafgiftsberegningen kan korrigeres af SKAT i en periode på 3 måneder efter gaveanmeldelsen, jf. BAL 27, stk. 2. Fristen på de 3 måneder er absolut, og muligheden for at korrigere værdiansættelsen fra SKATs side, bortfalder efter denne frist 23. Ved at lade et gaveelement indgå som en del af overdragelsessummen, kan man altså tidsmæssigt begrænse skattemyndighedernes mulighed for at gribe korrigerende ind overfor værdiansættelsen Værdiansættelse af noterede aktier Ved værdiansættelse af aktier og anparter, er der forskellige muligheder for at fastsætte værdien. For børsnoterede aktier, følger det af 1982-cirk. pkt. 17, såvel som for TSS-cirk pkt. 1, at Børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende 20 (Serup, Generationsskifte - Omstrukturering, 2004), s. 243 ff. 21 (Halling-Overgaard & Olesen, 2007) side (Serup, Generationsskifte - Omstrukturering, 2004), s Se hertil SKM LSR hvor 3 måneders fristen ikke blev forlænget, på trods af en række fejl fra skatteyders side, i form af manglende oplysninger og for sent indsendt gaveanmeldelse. Landsskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel i BAL 27, stk. 2 til at tilsidesætte 3 måneders fristen, uanset omstændighederne. 17

24 til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt. Det afgørende tidspunkt, i denne sammenhæng, er overdragelsesdagen. For de børsnoterede selskaber, hvor der er en ikke-noteret aktieklasse, vil denne som udgangspunkt skulle værdiansættes som den tilsvarende noterede aktieklasse. Der kan dog forekomme undtagelser, hvis der er afgørende forskel i rettighederne for de forskellige aktieklasser (som hovedregel skal der være tale om direkte forskelle i den økonomiske stilling af rettigheder f.eks. ret til forlods udbytte, eller forlods dækning ved likvidation af selskabet) 24. Se hertil TfS 1997, 81 H, hvor det fremgik at det ikke er tilstrækkeligt at der er forskel i stemmeret, samt forskel i fortegningsret i tilfælde af emission. I det givne tilfælde skulle de unoterede A-aktier altså værdiansættes i overensstemmelse med børskursen for de noterede B-aktier. I langt de fleste tilfælde, hvor der er en noteret og en unoteret aktieklasse, er det primært stemmerettigheder der udgør forskellen. Det er kun i sjældne tilfælde at der er væsentlige forskelle i de økonomiske rettigheder for aktieklasserne, og det vil derfor som altovervejende hovedregel være børskursen for den noterede aktieklasse, der finder anvendelse også på den unoterede aktieklasse. Som følge af MiFID-direktivet, er sondringen mellem børsnoterede og ikkebørsnoterede aktier ændret. Der sondres nu, i skattelovgivningen, mellem aktier der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier der ikke er 25. Hvordan retsstillingen hidtil har været, i forbindelse med værdiansættelse af aktier der handles på de markedspladser der nu har ændret kategori (f.eks. OMX First North eller Dansk AMP 26 ) har ikke kunnet konstateres 27. Det må antages at den ændring af ABL, der har fjernet definitionen af børsnoterede aktier 28, vil have en afsmittende effekt på værdiansættelsescirkulærerne, så værdiansættelsen af disse aktier tager udgangspunkt i den noterede kurs, i lighed med børsnoterede aktier. Dette vil dog ikke være helt uproblematisk, da en del af disse aktier er tæt på illikvide, og kursen på stedfundne 24 TSS-cirk , pkt jf. bemærkninger til lovforslaget L 201 ( ) 26 Det følger af at Dansk AMP er et europæisk reguleret marked 27 Ved søgning på SKM og TfS har jeg ikke kunnet finde afgørelser, hvor spørgsmålet har omhandlet værdiansættelse af aktier på alternative markedspladser som de har været defineret forud for MiFIDdirektivet. 28 Ophævelse af ABL 3 ved lov nr. 462 af 12/ , stk. 1, nr

25 handler derfor ikke nødvendigvis afspejler den korrekte markedsværdi af virksomhedens aktier en problematik der dog også kan gøre sig gældende for børsnoterede aktier med meget lav omsætning Værdiansættelse af unoterede aktier Når der er tale om unoterede aktier, er værdiansættelsen ikke så ligetil. Til forskel fra noterede aktier, hvor der er et aktivt marked der vurderer den faktiske værdi af aktien, er der ikke på samme måde en fastsat værdi for, hvad en unoteret aktie er værd. Det giver visse udfordringer, i forbindelse med værdiansættelsen. For unoterede aktier, er der forskel i opgørelsesmetoden alt efter om der er tale om transaktioner indenfor eller udenfor gaveafgiftskredsen, se herom i de følgende afsnit. Retningslinjer for værdiansættelsen af unoterede aktier og anparter, findes primært i TSS-cirk , som dog henviser til tidligere cirkulærer. For transaktioner indenfor gaveafgiftskredsen, følger det af forordet til TSS-cirk , at værdien skal opgøres i overensstemmelse med Cirk. nr. 185 af om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. For brug til værdiansættelse af aktier ved overdragelse udenfor den gaveafgiftspligtige kreds, kan den vejledende hjælperegel i TSS-cirk , pkt. 2. finde anvendelse. Det bør bemærkes at hjælpereglen er vejledende dette må betyde at en anden værdiansættelsesmetode kan finde anvendelse, såfremt det må antages at resultatet herved giver et mere korrekt billede af kursværdien Værdiansættelse indenfor gaveafgiftskredsen Indenfor gaveafgiftskredsen, kan værdiansættelsen ske efter 1982-cirk. Det følger af 1982-cirk. pkt. 17, at værdiansættelsen skal ske til aktiernes handelsværdi, eller i tilfælde af at en sådan ikke kan konstateres efter formueskattekursen. I praksis vil det næsten altid være sidstnævnte, der anvendes på ikke-noterede aktier og anparter, da der kun i sjældne tilfælde kan fastsættes en handelsværdi på baggrund af stedfundne omsætninger på markedsvilkår. Tidligere udgav skattemyndighederne en årlig skattekursliste, med en skattekursværdi af unoterede aktier og anparter. Disse lister blev anvendt til beregning af formueskatten, men efter formueskattens afskaffelse i 1995, er SKAT ophørt med at 19