NY LANDSRETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT BETJENINGSVEJLEDNING

Transkript

1 12. APRIL 2013 NY LANDSRETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT BETJENINGSVEJLEDNING En ny landsretsdom fastslår, at selve det forhold, at en maskine uden større besvær kunne have været designet på en anden måde, hvilket ville have forhindret en skade, ikke i sig selv indebærer, at produktet anses som defekt. Efter skaden havde producenten ændret designet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at producenten havde lavet en betjeningsvejledning, der viste, hvorledes man kunne undgå den farlige situation, som konkret havde medført skade i dette og nogle andre tilfælde. Selv om en skønsmand fandt, at produktet en friturekoger burde have været designet anderledes, hvorved skaden ville være undgået, var producenten ikke erstatningsansvarlig efter reglerne om produktansvar. Producenten P solgte friturekogere til bl.a. pølsevogne og pavilloner, der serverer fastfood. En sådan pavillon, der var ejet af A, udbrændte, da der gik ild i friturekogeren kort tid efter, at A s medarbejder havde rengjort denne og tændt for frituren. A s forsikringsselskab F udbetalte godt 1 mio. kr. i erstatning til A og gjorde herefter regres over for P. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) foretog en brandteknisk undersøgelse og konkluderede, at branden sandsynligvis skyldtes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat, hvilket havde fået fritureolien til at overophede med brand til følge. F gjorde gældende, at der derfor forelå en defekt. P bestred, at skaden kunne skyldes svigt i driftstermostat og/eller overophedningstermostat. P argumenterede for, at skaden måtte skyldes, at A s medarbejder efter rengøring af friturekogeren havde samlet denne forkert, således at en hulrist blev placeret under varmelegemerne, hvilket forhindrede sidstnævnte i at være dækket af olie. Der blev derfor afgivet for høj varme, som kunne antænde dampe fra fritureolien.

2 2/4 12. APRIL 2013 P oplyste, at når en friturekoger blev solgt, medfulgte der en betjeningsvejledning, hvoraf bl.a. fremgik: Før apparatet tages i brug første gang - Placer varmelegemer nederst og derefter hulpladen. VIGTIGT! Varmelegemerne skal være dækket af olie og dækpladen (med huller) skal være monteret over varmelegemerne, når den er tilsluttet strøm.. Byretten var enig med P i, at F ikke havde sandsynliggjort svigt i driftstermostaten, eller at en defekt i overophedningstermostaten havde været til stede forud for branden. Det måtte lægges til grund, at DBI ikke havde været opmærksom på hulristens placering. Forkert placering af hulristen havde været årsag til nogle andre brande. Der havde ikke været afholdt syn og skøn. Herefter havde F ikke løftet bevisbyrden for, at branden skyldtes en defekt ved friturekogeren, som havde været til stede, da denne blev bragt i omsætning. F havde heller ikke godtgjort, at P af andre grunde var erstatningsansvarlig, hvorfor P blev frifundet. F ankede dommen til landsretten, og tog nu initiativ til, at der blev gennemført syn og skøn. Skønsmanden var enig med P i, at skaden måtte skyldes, at friturekogeren efter rengøring var blevet samlet forkert, hvorved olien brød i brand. Skønsmanden udtalte endvidere, at det ville være meget simpelt at udbygge apparatet, så opvarmning af fritureolien ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet. Skønsmanden gav udtryk for, at der ved konstruktionen af friturekogeren ikke var taget fornødent hensyn til, at brugere på grund af den menneskelige uvilje til at sætte sig ind i forholdene kunne komme til at samle friturekogeren forkert efter rengøring, uden at læse betjeningsvejledningen eller modtage fornøden instruktion. Skønsmanden anførte endvidere, at friturekogeren burde have været søgt godkendt efter DS/EN på grund af den åbenlyse fejlanbringelsesmulighed med risten samt under hensyn til en række brande. F gjorde under landsretssagen navnlig følgende gældende: - Det forhold, at friturekogeren var konstrueret på en sådan måde, at der kunne ske fejlmontering ved samling efter rengøring således, at der kunne opstå brand, måtte anses som en defekt. - Friturekogeren var ikke forsynet med en sikkerhedsanordning til imødegåelse af brandfaren. - Skønsmandens konklusion om friturekogerens indretning støttede F s anbringende om, at friturekogeren var behæftet med en defekt/ fejlkonstruktion. - Der havde været flere brande og skønsmanden havde bl.a. anført: Det undrer, at der ikke, selv efter flere brande, der skyldes dette forhold, er taget forholdsregler, så brugerne kan samle friturekogeren sikkert også i daglig brug. En idiotsikret samling eller en teknisk løsning burde tidligt have været indarbejdet, specielt set i lyset af de mange brande i friturekogere. De henvisninger til samlingsproblematikken i betjeningsvejledningen og i brugsanvisningen viser, at fabrikanten har været opmærksom på forholdet, men de har øjensynligt ikke kunnet afværge brande i frituren. - Skønsmanden havde tillige anført. Det er skønsmandens holdning, at forholdene burde gøres meget sikrere (hvad tiden jo har vist med brandene). - Ifølge skønsmanden burde friturekogningsarrangementet have været godkendt efter DS/EN på grund af sin farlighed. Manglende overholdelse af offentligretlige regler for produktet indretning kan ifølge F i sig selv indebære, at et produkt er defekt. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

3 3/4 12. APRIL Trods kendskab til en betydelig risiko for omfattende tingsskader og personskader, havde P valgt blot at fremhæve den rette anbringelse af dækplader og varmelegeme i betjeningsvejledningens afsnit ugentlig rengøring. Da en papirvejledning ikke nødvendigvis følger friturekogeren, kan producent/ mellemhandler ikke antage, at den daglige bruger modtager information om, hvorledes maskinen sikkerhedsmæssigt korrekt skal betjenes. Dette kunne være sikret ved f.eks. påtrykte piktogrammer direkte på friturekogeren. - Endvidere burde det have fremgået af brugsvejledningen, hvorfor det var vigtigt, hvorvidt dækpladen blev placeret på den ene eller den anden måde i forhold til varmelegemerne. Der blev ikke givet nogen egentlig advarsel eller fareangivelse. P gjorde navnlig følgende gældende: - Det forhold, at et produkt kunne have været designet på en bedre og mere sikker måde, indebærer ikke i sig selv, at det oprindelige design nødvendigvis er defekt. Der henvistes til princippet i produktansvarslovens 5, stk. 2, samt Plumrose-dommen fra Højesteret (UfR H, jf. FED Ø). - Det måtte tillægges afgørende vægt, at der fulgte en betjeningsvejledning med friturekogeren, hvoraf fremgik, at det var vigtigt at samle friturekogeren således, at varmelegemerne var dækket af både dækplade og olie. - Derimod kunne det ikke tillægges betydning, at en betjeningsvejledning kan bortkomme. Det er helt sædvanligt for både husholdningsredskaber m.v. til forbrugere og for erhvervsmæssige maskiner til professionelle, at det forudsættes, at brugeren sætter sig ind i brugsanvisningen. Producenten må kunne forudsætte, at en senere bruger følger den vejledning, som følger med produktet, jf. også forudsætningsvis Plumrose-dommen. - Det skærpede kravet til brugerens agtpågivenhed, at der i denne sag var tale om professionelt udstyr til erhvervsmæssig brug. Skadelidte var ikke en forbruger, som kom til skade i sit eget køkken men en professionel erhvervsdrivende, der anvendte professionelt maskinel i sin virksomhed. - Skadelidte (pavillonens indehaver) havde pligt til at sikre, at hans medarbejder (som fejlbetjente friturekogeren) var blevet fyldestgørende instrueret i, hvorledes hun sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt skulle betjene friturekogeren, jf. arbejdsmiljølovens 17, stk. 2. (Der henvistes også til 16 om tilsyn og 38 om tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet). - P bestred, at friturekogeren skulle være godkendt efter normen DS/EN 60335, og under alle omstændigheder var manglende ansøgning om godkendelse ikke bevis for, at produktet var defekt. - De andre brande, som både F og skønsmanden henviste til, var opstået efter den brand, som regressagen vedrørte. Endvidere måtte i hvert fald visse af disse andre brand antages at skyldes andre årsager. - Det er for produktansvar alene afgørende, om produktet kan anses som defekt på det tidspunkt, hvor det bliver bragt i omsætning. Det er uden betydning, om produktet måske på et senere tidspunkt måtte anses som defekt på grund af f.eks. efterfølgende udvikling og erfaring. Parterne havde en lang række yderligere anbringender. Vestre Landsret fandt det bevist, at en forkert samling af friturekogeren var årsag til, at olien brød i brand og pavillonen nedbrændte. Spørgsmålet var herefter, om denne brand skyldtes ansvarspådragende forhold fra P s side. Ved ansvarsvurderingen lagde landsretten vægt på, at friturekogeren var solgt til erhvervsmæssig brug, og at der ved leveringen medfulgte en betjeningsvejledning med instruktion i korrekt brug (herunder samling) af friturekogeren. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

4 4/4 12. APRIL 2013 Trods skønsmandens skriftlige erklæringer og mundtlige forklaring i landsretten, havde F ikke ført bevis for, at friturekogeren burde have været godkendt efter DS/EN Landsretsdommen viser også, at det forhold, at man let kunne have lavet en mere sikker konstruktion, hvorved risikoen for brand blev undgået og at man rent faktisk efterfølgende havde ændret konstruktionen således ikke i sig selv indebærer, at det oprindelige design anses som defekt. Det er alene forholdene på det tidspunkt, hvor den konkrete maskine blev bragt i omsætning, der er afgørende for, om produktet er defekt. Landsretten fandt heller ikke, at F havde bevist, at P på det tidspunkt, hvor friturekogeren blev leveret, havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren havde været en mulig årsag til brande i andre tilsvarende friturekogere. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til denne dom. Herefter havde F ikke løftet bevisbyrden for, at friturekogeren på grund af konstruktionsfejl led af en defekt, da den blev bragt i omsætning. P blev derfor frifundet. F var under landsretssagen repræsenteret af advokat Jeanette Løfberg, mens P var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye Kopi af Vestre Landsrets dom af 2. april 2013 vedhæftes, tillige med kopi af den indankede byretsdom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) [email protected] Kommentar: Landsretsdommen fastslår for det første, at der kan lægges vægt på, at der er tale om en erhvervsmæssig bruger og professionelt udstyr. Tilmeld/frameld dig nyhedsbrevet her: For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at der ved leveringen medfulgte en betjeningsvejledning, der anviste den korrekte brug af maskinen (som skadevolder ikke havde fulgt). DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30