NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning
|
|
- Arne Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA Technical Note Oktober 2014 Jens Christian Refsgaard, Anne Lausten Hansen, Xin He, GEUS Brian H Jacobsen, KU Flemming Gertz, VFL
2 Referencing this report: Refsgaard JC, Hansen AL, He X, Jacobsen BH, Gertz F (2014) NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning. NiCA Technical Note, Oktober Tilgængelig på NiCA (Nitrate reduction in geologically heterogeneous catchments) is supported by the Danish Strategic Research Council. The NiCA project is led by GEUS (contact: Jens Christian Refsgaard, mail: jcr@geus.dk) and comprise the following partners: Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Department of Geography and Geology, University of Copenhagen Institute of Food and Resources Economics, University of Copenhagen Department of Earth Sciences, Aarhus University Knowledge Centre for Agriculture Laval University, Quebec, Canada Aarhus Geophysics Alectia A/S DHI SkyTEM Municipality of Aarhus Municipality of Odder Read more about the project and see its outputs at
3 1. Behov for ny reguleringspraksis Landbruget har halveret nitratudvaskningen gennem de sidste par årtier. Alligevel er der i statens vandplaner lagt op til yderligere betydelige reduktioner for at kunne opfylde kravene i EU's vandlovgivning. De hidtidige resultater er opnået ved at lave grænser for hvor meget og hvornår, der må køres gødning ud på markerne, stille krav om vintergrønne marker, osv. Disse reguleringer har været ens for alle marker. Hvis vandplanerne bliver gennemført med en fortsat stramning af disse ensartede reguleringer, kan danske landmænds indtjening falde så meget, at landbrugsdrift, som vi kender den i dag, ikke længere vil være rentabelt i dele af Danmark. De stramme danske gødningsregler medfører allerede i dag væsentlige økonomiske tab som følge af mindre høstudbytte og forringelse af proteinindholdet i kornet. Der er derfor behov for en nytænkning af, hvordan landbruget kan medvirke til et godt vandmiljø. Regeringens Natur- og Landbrugskommission foreslog derfor i 2013, at reguleringen skal målrettes og differentieres, så ikke alle områder bliver pålagt de samme restriktioner. Hermed kan der tages hensyn til, at de naturlige betingelser for nitratreduktion i undergrunden varierer betydeligt afhængig af de geologiske forhold. På landsplan ved vi, at 2/3 af den nitrat, der udvaskes fra markernes rodzone, reduceret (=forsvinder), inden det når frem til fjorde og kystnære vande på grund af kemiske reaktioner i undergrunden og ådalene. Men vi ved også, at der er store lokale variationer i nitratreduktionen indenfor et opland. Det betyder, at der indenfor et opland findes både landbrugsarealer, hvor naturen selv sørger for reduktionen af nitrat, og hvor reguleringer derfor er unødvendige, men også arealer, hvor nitraten ikke reduceres i undergrunden, og hvor en forsat regulering er nødvendig. Ensartede reguleringer er derfor, samfundsøkonomisk set, en dårlig forretning. En differentieret regulering, med fokus på landbrugsarealer med en stor udvaskning fra rodzonen og samtidig en lille nitratreduktion i undergrunden, vil være langt mere omkostningseffektiv. Men, som også påpeget af Natur- og Landbrugskommissionen, har vi i dag ikke tilstrækkelig viden til at udpege områder med stor henholdsvis lille naturlig nitratreduktion på tilstrækkelig lille skala. Det kan illustreres med den landsdækkende kortlægning af nitratreduktionen som staten (Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, NaturErhvervsstyrelsen) i øjeblikket er ved at få udarbejdet. Her tillader data- og vidensgrundlaget kun, at nitratreduktionen beregnes som gennemsnit for områder på ca. 15 km 2. Eftersom langt størstedelen af variationen fra den ene mark til den anden forsvinder, når der tages gennemsnit over 15 km 2, vil statens nuværende kortlægning derfor kun være i stand til at udnytte en meget lille del af det potentiale, der ligger i differentieret regulering. 2. NiCA konceptet Forskning kan bidrage med ny viden. I NiCA projektet, som er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd med en bevilling på 14,5 millioner kr. for perioden , har vi udviklet nye metoder til at kortlægge den naturlige nitratreduktion i undergrunden. Metoderne er afprøvet på det 101 km 2 opland til Norsminde Fjord ved Odder, hvor en væsentlig reduktion af nitrattilførslen er nødvendig for at forbedre forholdene i fjorden. De væsentligste elemen- 1
4 ter i de nye metoder er beskrevet i Refsgaard et al. (2012; 2014) og illustreret i Figur 1. NiCA konceptet består af følgende trin: 1. Helikopterbaseret geofysisk kortlægning med fokus på en høj rumlig opløsning af de øverste 30 m af undergrunden. NiCA har benyttet data fra SkyTEM101, som blev udviklet og testet i NiCA (Pedersen et al., 2013; Schamper et al., 2014). 2. Stokastisk geologisk modellering for at kvantificere usikkerheden på undergrundens geologi som følge af begrænset data og viden. Modelleringen er baseret på geofysiske og geologiske data samt geologisk viden om overordnede strukturer i geologien. Der anvendes et stokastisk geologisk værktøj, som kan generere flere lige sandsynlige versioner af den ukendte undergrund, som alle er i overensstemmelse med boringsdata og som med hjælp fra de geofysiske data laver forskellige interpolationer mellem boringerne. Vi har benyttet programmet TProGS (Carle et al., 1998) og har generet 10 mulige geologier baseret på boringsdata alene samt 10 geologier, hvor både boringsdata og SkyTEM data benyttes (He et al., 2014; Koch et al., 2014). 3. Stokastisk hydrologisk modellering. Udfra de 20 forskellige geologier er der opstillet 20 hydrologiske modeller baseret på modelsystemet MIKE SHE med en integreret beskrivelse af overfladevand og grundvand. De 20 modeller er kalibrerede mod observerede data for trykniveauer i grundvandet og vandføringer i vandløbet (He et al., submitted). 4. Estimering af dybden til redoxgrænsen (100m skala). Nitraten reduceres af reducerede forbindelser (organisk kulstof, pyrit og ferrojern som samlet bliver kaldt redoxkapacitet) i sedimenterne under iltfrie forhold. Overgangen fra iltede til iltfrie forhold i undergrunden kaldes redoxgrænsen, og kendskab til dennes placering er meget vigtig i modellering af nitrattransport og reduktion. Der er dog meget svært at bestemme dybden til redoxgrænsen ud fra data, da dybden varierer meget over korte afstande og der er meget få data tilgængelige. Vi har derfor udviklet et koncept til at estimere dybden til redoxgrænsen. Konceptet er baseret på den hypotese at redoxgrænsen har flyttet sig nedad siden sidste istid, fordi ilt i det nedsivende vand har forbrugt redoxkapaciteten i sedimenterne. Det rumlige mønster for dybden til redoxgrænsen bestemmes derfor af den lokale variation i grundvandsdannelse (transport af ilt fra overfladen) og sedimenttype (redoxkapacitet). Dybden af redoxgrænsen er herefter kalibreret ved at implementere den i en nitratmodel med en gridskala på 100 m. Kalibreringen sker ved at bevæge redoxgrænsen op og ned indtil modellens nitratfluks til Norsminde Fjord svarer til den målte fluks (Hansen et al., 2014a). Modelsimuleringerne af nitrattransporten og reduktionen er gennemført som partikelbanesimuleringer, hvor der er tilført en partikel i bunden af rodzonen for hvert kg nitrat der udvaskes i hvert beregningsgrid. Nitratpartiklerne følger strømningslinierne på deres vej mod vandløbene og nitratfluksen til Norsminde Fjord opgøres så ved at tælle, hvor mange partikler der ikke har passeret ned under redoxgrænsen undervejs. Som input til nitratmodellen benyttes beregnede nitratudvaskninger fra rodzonen (Thirup, 2014). Kalibreringen af redoxgrænsen er gennemført for tre forskellige forudsætninger om placeringen af redoxgrænsen nær vandløb og for det rumlige billeder af grundvandsdannelse i kombination med de 20 forskellige geologiske/hydrologiske modeller, dvs. i alt er 60 nitratmodeller sat op og redoxgrænsen er kalibreret. 5. Nitratreduktionskort (100 m skala). For hver af de 60 kalibrerede redoxgrænser er der dernæst produceret nitratreduktionskort. Nitratreduktionen opgøres ved at tælle, hvor mange partikler der for hvert beregningsgrid i modellen undervejs til vandløbet passerer ned under redoxgrænsen. Reduktionsprocenten opgøres som andelen af reducerede partikler i forhold til tilførte partikler (= nitratudvaskning) i det pågældende grid (Hansen et al., 2014a). 2
5 Figur 1. Hovedelementer i NiCA konceptet (Refsgaard et al., 2012; 2014) 3
6 6. Usikkerhedsanalyse. Usikkerheden på nitrat reduktionskortene, som følge af den geologiske usikkerhed, bestemmes som spredningen (standardafvigelsen) mellem de 60 modeller for hvert beregningsgrid. Dette gøres dels på modellernes oprindelige 100m skala, men også på skalaer fra 200m op til 2000m ved at aggregere modelresultaterne. Derved findes en sammenhæng mellem modelusikkerhed og den skala, hvorpå modelresultaterne opgøres, dvs. hvor meget usikkerheden på nitratreduktionen kan reduceres hvis resultaterne aggregeres til større skalaer end den mindste beregningsenhed på 100 m (Hansen et al., 2014b). Trin 1 og Trin 2 er beskrevet i Refsgaard et al. (2012). Vi vil derfor her koncentrere os om at beskrive resultater fra de efterfølgende trin med fokus på den hydrologiske modellering og nitratreduktionskortene. 3. Hydrologisk modellering De 20 hydrologiske modeller er opstillet i MIKE SHE med 100 m beregningsgrid. Modellerne er ens bortset fra geologien, som stammer fra 10 realisationer genereret af TProGS med boringdata og 10 andre realisationer baseret på både boringsdata og SkyTEM data. De stokastiske geologiske modeller er kun genereret for den vestlige del af oplandet (Figur 2), mens geologien for resten af oplandet er ens i alle 20 modeller baseret på SkyTEM data. Derfor er usikkerhedsanalyserne kun relevante for dette stokastiske område. De 20 hydrologiske modeller er auto-kalibrerede med brug af parameterestimationsprogrammet PEST mod de samme observationsdata for trykniveauer i grundvandet og vandføringer ved tre vandløbsstationer (Figur 2). Figur 2. Oplandet til Norsminde Fjord med markering af det opstrøms delområde omkring målestation , hvor de stokastiske geologiske modeller blev genereret. 4
7 Figur 3 viser kalibreringsresultater fra den opstrøms vandløbsstation (st ), hvis opland udelukkende er indenfor området med stokastisk geologi. På figuren bemærkes, at spredningen mellem de modelsimulerede vandføringer bliver reduceret, når geofysikdata bliver medtaget. 0,6 0,5 Geologier baseret på boringsdata Observeret Simuleret Vandføring [m3/s] 0,4 0,3 0,2 0,1 Vandføring [m3/s] Geologier baseret på SkyTEM + boringsdata 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 Observeret Simuleret 0, Dato Figur 3. Modelsimuleringer fra kalibreringsperioden med de 10 geologier der kun er baseret på boringsdata (øverst) og de andre 10 geologier der er baseret både på boringer og geofysik (SkyTEM) data (nederst). Observerede data er vist som punkter, mens det grå bånd repræsenterer spredningen blandt de 10 modelsimuleringer (He et al., submitted). 4. Kort over nitratreduktion De 60 kalibrerede nitratmodeller giver alle en nitratreduktion i undergrunden på 55%, svarende til forskellen mellem den skønnede nitratudvaskning og nitratfluksen til Norsminde Fjord. Men som det fremgår af Figur 4 er kortene ret forskellige, dvs. at der er en betydelig usikkerhed på, hvordan de 55% nitratreduktion fordeles indenfor oplandet. 5
8 Figur kort med nitratreduktionsprocenter som alle giver en nitratreduktion på 55% for hele oplandet. De tre scenarier svarer til forskellige forudsætninger med hensyn til kalibrering af dybden til redoxgrænsen. For hvert scenarie er der 20 geologiske modeller, hvoraf de øverste 10 er baseret på boringer og SkyTEM geofysik, mens de nederste 10 kun er baseret på data fra boringer (Hansen et al., 2014b). Ud fra de 60 modelsimuleringer er gennemsnit og standardafvigelse for reduktionsprocent i hver enkelt beregningsgrid beregnet, både for de 30 modeller (3 redoxgrænser x 10 geologier) der kun benytter data fra boringer og for de 30 modeller der også medtager SkyTEM geofysikdata (Figur 5). Standardafvigelsen mellem de 30 modeller kan betragtes som et mål for usikkerheden på nitratreduktionen som følge af geologisk usikkerhed og usikkerhed på dybden til redoxgrænsen. Ligesom for vandføringerne i Figur 3 bemærkes det, at usikkerheden er lavere, når SkyTEM data benyttes. Det bemærkes også, at usikkerheden specielt er stor for lavbundsområderne omkring vandløbene. Den gennemsnitlige usikkerhed hen over området beregnes dernæst ved at tage et gennemsnit af standardafvigelseskortene (Figur 5c og d), og dette tal benyttes i den efterfølgende skalaanalyse. Figur 6 viser resultater fra skalaanalysen, hvor resultaterne i de enkelte beregningsgrid er aggregeret og midlet fra 100 m til 200 m (middel over 4 beregningsgrid) og helt op til 2000 m (middel over 400 beregningsgrid), før standardafvigelserne er beregnet. Det bemærkes, at den gennemsnitlige standardafvigelse på 19% og 25% fra Figur 5(c og d) genfindes som startpunktet ved 100 m på de to kurver i Figur 6. Resultaterne i Figur 6 viser for det første at usikkerheden på nitratreduktionen er forholdsvis stor hvis vi anvender modelresultaterne på 100m skala, men usikkerheden falder jo længere vi går op i skala. Dette fald i usikkerhed er størst op til 500 m, hvorefter kurverne flader noget ud. For den SkyTEM baserede geologi er usikkerheden således halveret hvis resultaterne opgøres på 500 m skala (25 ha) sammenlignet med på 100 m (1 ha). For det andet viser figuren, at usikkerheden kan reduceres ved at anvende SkyTEM geofysikdata. 6
9 Figur 5. Den gennemsnitlige nitratreduktion og usikkerheden herpå, repræsenteret ved standardafvigelsen mellem 30 modelberegninger, for hver beregningsgrid. (Hansen et al., 2014b). Usikkerhed på nitratreduktion [%] SkyTEM + boringsdata Boringsdata Skala [m] Figur 6. Usikkerheden på den procentvise nitratreduktion som funktion af længdeskala hvormed resultaterne aggregeres før standardafvigelserne beregnes. 500 m svarer fx til en aggregering over 25 beregningsceller (Hansen et al., 2014b). 7
10 5. Betydning for vandforvaltning Spørgsmålet er så, hvordan denne variation i nitratreduktion i naturen kan nyttiggøres? For bedre at forstå det, laver vi det tankeeksperiment illustreret i Figur 7. Et vandløb modtager nitrat fra to lige store marker (A og B), der hver har en årlig udvaskning af 125 kg nitrat og en nitratreduktion i undergrunden på 60%, hvilket giver en nitratbelastning af vandløbet på 40% x 125 kg + 40% x 125 kg = 100 kg (kolonnen A=B i Figur 7). Hvis nitratbelastningen skal nedsættes fra 100 kg til 80 kg, vil det med en ensartet regulering kræve, at begge marker nedsætter deres udvaskning fra 125 kg til 100 kg. Hvis de to marker i stedet har reduktionsprocenter på 100% for A og 20% for B (kolonnen A B til højre i Figur 7), vil en ensartet regulering også her betyde, at markerne skal nedsætte deres udvaskning fra 125 kg til 100 kg. Ved en differentieret regulering kan den krævede reduktion i nitratbelastning fx ske ved, at udvaskningen fra mark B reduceres fra 125 kg til 100 kg, mens restriktionerne for mark A kan ophæves, fordi alt nitrat herfra nedbrydes af naturen, og der kan være en udvaskning svarende til økonomisk optimal dyrkning, fx 150 kg. Hvis forskellen på de to marker er en mellemting mellem de to foregående eksempler (kolonnen A B i figur 7) med reduktionsprocenter på 80% for A og 40% for B, bliver resultatet også en mellemting. Det er her værd at bemærke, at det under visse omstændigheder er muligt at reducere den samlede udledning til vandløbet, uden at udvaskningen fra markerne samlet set reduceres. Men under alle omstændigheder vil det være muligt at have større udvaskninger fra markerne, når der benyttes differentieret regulering end ved den ensartede regulering, og den mulige gevinst ved differentieret regulering øges jo større forskelle, der er i reduktionsprocenter inden for et område. Dette illustrerer, hvorfor ensartede reguleringer er en dårlig forretning. Marker A og B med nitratreduktion i undergrunden A = B A B A B Ensartet regulering A 60% B 60% A 80% B 40% A 100% B 20% Differentieret regulering A 60% B 60% A 80% B 40% A 100% B 20% Udvaskning fra marken Udledning Nitratudledningskrav fra A+B 100 til vandløb Nitratudledningskrav fra A+B 80 Figur 7. Illustration af hvordan differentieret regulering kan udnytte forskelle i naturlig nitratreduktion i undergrunden. Hvad betyder de nye NiCA resultater så i praksis? Vi har i samarbejde med landmænd i Norsminde oplandet regnet på, hvor meget landbrugsproduktionen kan øges, hvis vi tillader landmændene at øge gødskningen på marker med stor naturlig nitratreduktion mod til gengæld at lave indgreb, der reducerer udvaskningen på marker med lille nitratreduktion. Resultaterne viser, at gevinsten ved differentieret regulering i form af afgrødevalg kan blive op til flere hundrede kr. pr. hektar hvert år, hvis nitratreduktionskravet er som hidtil. Hvis reduktionskravet i fremtiden øges i nogle oplande vil gevinsten øges i forhold til en ensartet regu- 8
11 lering. Ligeledes kan optimal placering af nye virkemidler, som for eksempel minivådområder eller udtagning være relevant for at øge gevinsten. Der er med andre ord mange penge at hente ved at omlægge reguleringen, men det kræver at vi har tilstrækkelig viden og data til det. Vi vurderer, at det vil koste kr. pr. hektar at gennemføre en NiCA kortlægning (dvs. geofysisk kortlægning, geologisk modellering, hydrologisk modellering og nitratmodellering, usikkerhedsvurderinger). Så det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at gennemføre denne engangsinvestering i de oplande, hvor der er væsentlig nitratreduktionskrav. Den opnåede gevinst vil, alt efter politiske prioriteringer, kunne benyttes til at forbedre miljøtilstanden og/eller forbedre den enkelte landmands økonomi. Selvom der samlet set er en gevinst ved øget målretning vil der være bedrifter, der taber på målretning i forhold til generel regulering, men i NiCA er der ikke taget stilling til, hvordan denne udfordring løses. For den enkelte landmand kan det betyde yderligere bindinger på sædskiftet, såfremt fx efterafgrøder skal målrettes de marker, der giver den største effekt. Indførelse af differentieret regulering af nitratudvaskning efter NiCA-konceptet i stedet for den gængse ensartede regulering vil være et fundamentalt nyt princip, og der vil være behov for mere ny viden. Vi ved for eksempel ikke nok om, hvor drænrørene ligger, og hvor effektive de er til at aflede vand og nitrat fra de enkelte marker. Vi ved ikke med stor sikkerhed hvor dybt redoxgrænsen ligger, og vi ved også meget lidt om nitratomsætningen i våde lavbundsjorde tæt på vandløbene. NiCA har vist, at der er et betydeligt potentiale ved en mere detaljeret regulering. Hvis det skal lykkedes at udnytte potentialet ved en detaljeret regulering fuldt ud, må der investeres tid og ressourcer til en fortsat videns oprustning. 6. Referencer Carle SF, LaBolle EM, Weissmann GS, Van Brocklin D, Fogg GE (1998) Conditional simulation of hydrofacies architecture: a transition probability/markov approach. In: Fraser GS, Davis JM, editors. Concepts in hydrogeology and environmental geology, 1. SEPM Special Publication; Hansen AL, Christensen BSB, Ernstsen V, He X, Refsgaard JC (2014a) A concept for estimating depth of the redox interface for catchment-scale nitrate modelling in a till area in Denmark. Hydrogeology Journal, doi: /s y Hansen AL, Gundermann D, He X, Refsgaard JC (2014b) Uncertainty assessment of spatially distributed nitrate reduction potential in groundwater using multiple geological realizations. Journal of Hydrology, 519, He X, Koch J, Sonnenborg TO, Jørgensen F, Schamper C, Refsgaard JC (2014) Transition probability based stochastic geological modeling using airborne geophysical data and borehole data. Water Resources Research, 50, WR He X, Hansen AL, Jørgensen F, Refsgaard JC (submitted) Assessing hydrological predictive uncertainties from geological model structural uncertainty using transition probability geostatistics. Koch J, He X, Refsgaard JC (2013) Challenges in conditioning a stochastic geological model of a heterogeneous glacial aquifer to a comprehensive soft dataset. Hydrol. Earth Syst. Sci. Discuss 10, doi: doi: /hessd Pedersen J, Effersø F, Jørgensen F, Refsgaard JC, Auken E, Schamper C, Christiansen AV (2013) Mini-SkyTEM et nyt kortlægningsværktøj. Vand & Jord, 20(3), Refsgaard jc, Auken E, Gertz F (2012) Nitratreduktion i grundvand som virkemiddel. Vand & Jord, 19(5), Refsgaard JC, Auken E, Bamberg CA, Christensen BSB, Clausen T, Dalgaard E, Effersø F, Ernstsen V, Gertz F, Hansen AL, He X, Jacobsen BH, Jensen KH, Jørgensen F, Jørgensen LF, Koch J, Nilsson B, Petersen C, De Schepper G, Schamper C, Sørensen KI, Therrien R, Thirup C, Viezzoli A (2014) Nitrate reduction in geologically heterogeneous catchments a framework for assessing the scale of predictive capability of hydrological models. Science of the Total Environment ,
12 Schamper C, Jørgensen F, Auken E, Effersø F (2014) Assessment of near-surface mapping capabilities by airborne transient electromagnetic data an extensive comparison to conventional borehole data. In press, Geophysics. Thirup C (2013) Nitrate leaching in the Norsminde area. NiCA Technical Note. Kan downloades fra 10
Velkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereUsikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergrunden Nitrat skal transporteres under
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Pernille Aabye Marker (paam@env.dtu.dk) Peter Bauer-Gottwein Department of Environmental Engineering, Technical University of Denmark
Læs mereNitratreduktion i grundvand som virkemiddel
i grundvand som virkemiddel Størstedelen af den nitrat der udvaskes fra markerne bliver nedbrudt i grundvandet, inden den når frem til vandløbene. Hvis vi ved, hvor nitratreduktionen i undergrunden sker,
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereHvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden?
Hvordan kan modeller hjælpe os med at vurdere nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard GEUS Projektleder NiCA December 2011 www.nitrat.dk Problemstilling vandets strømningsveje, differentieret
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereAutogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 09, 2016 Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM Marker, Pernille Aabye; Bauer-Gottwein, Peter; Foged, Nikolaj; Vest Christiansen, Anders;
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereSoils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen
Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs merePerspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)
Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast) Jacob Kidmose (GEUS), Henrik Madsen (DHI), Jens Christian Refsgaard (GEUS) De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereModellering af nitrat transport Oplands- til national skala
DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereDetaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet
Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet Anders Vest Christiansen 1, Esben Auken 1, Jesper Pedersen
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereHydrologisk modellering af North China Plain
HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereØkonomi, regulering og landbrugspakke
+ AF BRIAN H. JACOBSEN & BERIT HASLER Økonomi, regulering og landbrugspakke Analyser viser, at der samlet set er store økonomiske gevinster ved målretning, men også at der vil være betydelig forskel mellem,
Læs mereForudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013)
Forudsigelse af fremtidens ekstreme grundvandsstigninger og lokal usikkerheds analyse - et vejprojekt ved Silkeborg (ATV, vintermøde, 2013) Jacob Kidmose, Lars Troldborg og Jens Christian Refsgaard De
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereErfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereParticipatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet
dnmark Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet Foulum, 27. Februar 2018 Peter Stubkjær Andersen, IGN KU Andreas Aagaard Christensen, IGN KU Henrik Vejre, IGN KU Erling Andersen,
Læs mereBæredygtig vandforvaltning i fremtiden
ATV møde Århus 18. September Radisson Blu Scandinavia, Aarhus Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS Development that meets the needs of the present without compromising
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereGeologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø
Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Bedre redskaber
Læs mereIntegration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream
Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream Nicola Balbarini, Vinni Rønde, Anne Sonne, Ursula McKnight, Philip J. Binning, Poul L.
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereModellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren
Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereMere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereFrom resistivity to clay thickness the SSV concept
From resistivity to clay thickness the SSV concept Anders V. Christiansen, Esben Auken, Flemming Jørgensen and Kurt Sørensen The HydroGeophysics Group, University of Aarhus SSV -GeoStatistical Estimation
Læs mereHyacints Perspektiver set fra to slutbrugere
Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere Dirk Müller-Wohlfeil, NST Odense Hans Peter Birk Hansen, Svendborg kommune KU 20. marts 2013 Projektets formål Projektet vil udvikle nye metoder og værktøjer
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereMERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?
MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mere