Krav til frokostmåltidet
|
|
|
- Margrethe Berg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til frugt og grøntsager i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Skal indgå i ethvert Halvdelen af grøntsagerne gram frokostmåltid i frokostmåltidet skal Hovedsageligt i form af være grove. grøntsager. Børnehavebørn Skal indgå i ethvert Halvdelen af grøntsagerne gram frokostmåltid i frokostmåltidet skal Hovedsageligt i form af være grove. grøntsager. - Anvend forskellige frugt og grøntsager. - Anvend årstidens frugt og grøntsager. - Anvend grove grøntsager. - Anvend aldrig rosiner. - Anvend frugt som smagsgiver i en ret. - Anvend ikke grønt drys i form af persille etc. på maden. - Dampede grøntsager foretrækkes. - Server aldrig hele nødder eller kerner. - Begræns brugen af rødbeder, spinat, fennikel og selleri. - Frosne bær skal koges inden de anvendes. Frugter og grøntsager er farverige, friske og fristende og bidrager med mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Kartofler, tørret frugt, frugtpålæg og nødder tæller ikke med i den anbefalede daglige mængde for frugt og grøntsager. Side 1 af 10
2 Krav til kartofler, ris og pasta i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Der skal serveres Kartofler skal hovedsageligt 75 gram kartofler frem for tilbydes som bagt og kogt i ris og pasta i min. frokostmåltidet. 2 af ugens varme Ris, pasta, cous cous og bulgur frokostmåltider. skal hovedsageligt være fuldkornsvariationer. Børnehavebørn Der skal serveres Kartofler skal hovedsageligt 100 gram kartofler frem for tilbydes som bagt og kogt i ris og pasta i min. frokostmåltidet. 2 af ugens varme Ris, pasta, cous cous og bulgur frokostmåltider. skal hovedsageligt være fuldkornsvariationer. - Tilsæt kartofler i suppen eller retten. Server med dip eller mild salsa. - Mos kartoflerne og smag til med sennep og olie. - Ved servering af ris, bland natur- og hvide ris. - Ved servering af pasta, bland fuldkorn- og hvedepasta. - Vælg produkter med nøglehulsmærke og fuldkornslogo. Kartofler bidrager med vitaminer og mineraler i modsætning til pasta og ris. Kartofler tæller ikke med i den anbefalede daglige mængde for frugt og grøntsager. Side 2 af 10
3 Krav til brød og gryn i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Kold frokost: Der skal serveres fuldkorns- Kold frokost: Der skal altid serve- rugbrød ved mindst halvdelen 45 gram = 1 skive res brød. af ugens måltider med brød. Der serveres brød hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta elle gryn. Ved resterende måltider med brød, varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper. Brød skal tilbydes, hvis der kun er lidt stivelse i måltidet. Børnehavebørn Kold frokost: Der skal serveres fuldkorns- Kold frokost: Der skal altid serve- rugbrød ved mindst halvdelen 85 gram = 2 skiver res brød. af ugens måltider med brød. Der serveres brød hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta elle gryn. Ved resterende måltider med brød, varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper. Brød skal tilbydes, hvis der kun er lidt stivelse i måltidet. - Brug hvid hvede, som er et fuldkornsmel. - Brug forarbejdede kerner i stedet for hele kerner i brød. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning og fuldkornslogo. Brød og gryn bidrager med kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkornsbrød er at foretrække da fleste fibre, vitaminer og mineraler er i brødet og det giver en større mæthed. Side 3 af 10
4 Krav til grød i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Maks. grød 1 gang Vælg hovedsageligt fuldkorns- 4 dl. om ugen typer. Børnehavebørn Maks. grød 1 gang Vælg hovedsageligt fuldkorns- 7 dl. om ugen typer. - Som smag i grød kan tørret frugt, nødder, mandler, æble og banan anvendes. - Tilsæt en skefuld fedtstof til grød til børn under 1 år. - Ved grødservering til frokost bør frokostsnacken indeholde fisk, kød, frugt og grønt. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning og fuldkornslogo. Gryn bidrager med kostfibre, vitaminer og mineraler. Side 4 af 10
5 Krav til fisk og fiskepålæg i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Kold frokost: Vælg hovedsageligt fiskepålæg Kold frokost: Der skal min. serve- med min. 50 g fisk pr. 100 g. 15 g. pr. 1/4 skive rugbød res en slags fiskepålæg. Der skal tilbydes et fiskemåltid en gang om ugen. Varier mellem fede og magre typer. 50 g. pr. 1/4 skive rugbrød Børnehavebørn Kold frokost: Vælg hovedsageligt fiskepålæg Kold frokost: Der skal min. serve- med min. 50 g fisk pr. 100 g. 20 g. pr. 1/4 skive rugbød res en slags fiskepålæg. Der skal tilbydes et fiskemåltid en gang om ugen. Varier mellem fede og magre typer. 65 g. pr. 1/4 skive rugbrød - Varier mellem fede og magre fisk. - Varier fiskepålægget mellem makrel i tomat, røget makrel, sildepostej og frikadeller. - Brug kuller, eller sej til fiskefars. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning. - Undgå at anvende frisk tun, gedde og sildehaj. Fisk er rige på D-vitamin og fiskeolier. Fersk fisk, frossen fisk, røget og marineret fisk, fiskekonserves og skaldyr. Fiskefrikadeller og fiskemousse. Side 5 af 10
6 Krav til kød, kødpålæg og æg frokostmåltidet: Vuggestuebørn Kold frokost: Vælg kød og kødpålæg med Kold frokost: Minds en slags kød- maks. 10 g. fedt pr. 100 g. 10 g. tilberedt kødpålæg eller pålæg eller æg. æg pr. 1/4 skive rugbrød Der skal tilbydes et kødmåltid en gang om ugen. 50 g. tilberedt kød Børnehavebørn Kold frokost: Vælg kød og kødpålæg med Kold frokost: Minds en slags kød- maks. 10. fedt pr. 100 g. 20 g. tilberedt kødpålæg eller pålæg eller æg. æg pr. 1/4 skive rugbrød Der skal tilbydes et kødmåltid en gang om ugen. 75 g. tilberedt kød - Varier mellem oksekød, svinekød, kalvekød, lam, fjerkræ og indmad. - Vælg det magre kød fx kylling eller hakket kød med maks. 10 gram fedt pr. 100 gram. - Vælg udskæringer fra klump, inderlår, mignon m.m. - Tilberedes kød med fedt, skæres det væk inden servering. - Brug blendede grøntsager i kødsaucer og supper. - Til kold frokost anbefales magert kødpålæg som hamburggerryg, saltkød, pastrami, magre pålægssalater med skinke eller kalkun. - Server hårdkogt æg med tomat og agurk. Lav postej eller æggesalat. - Som vegetariske tilbehør kan tilbydes humus m.m. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning. Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a protein, jern og B-vitaminer. Magre kødstykker anbefales hvor den intramuskulære fedt ikke ses lagret. Side 6 af 10
7 Krav til fedtstoffer i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Lidt fedtstof skal Planteolier Kold frokost: som udgangspunkt Bløde plantemargariner 2 gram pr. skive brød indgå i alle frokost- Minariner måltider. Enten som Mayonnaise en del af retten eller Remoulade 4 gram pr. måltid på brød. Børnehavebørn Lidt fedtstof skal Planteolier Kold frokost: som udgangspunkt Bløde plantemargariner 4 gram pr. skive brød indgå i alle frokost- Minariner måltider. Enten som Mayonnaise en del af retten eller Remoulade 6 gram pr. måltid på brød. - Til brød serveres plantemargarine, minarine eller mayonnaise. - Brug avocadomos, humus eller friskost som smørrelse. - Til madlavning anvendes olier og flydende margariner. - Brug olie, mayonnaise, blendede kerner eller nødder i dressinger og kolde saucer. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning. Fedtstoffet i maden bidrager til at få dækket behovet for livsnødvendige fedtsyrer. Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, nødder, mandler, kerner og fisk. Side 7 af 10
8 Krav til ost i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Hver anden uge. På brød: 5 g. ost pr. 1/4 skive rugbrød Maks. 17 g. fedt pr. 100 g. Gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. Børnehavebørn Hver anden uge. På brød: 10 g. ost pr. 1/2 skive rugbrød Maks. 17 g. fedt pr. 100 g. Gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. - Anvend oste på maks. 30+ eller 17 %. - Undgå produkter med højt proteinindhold. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning. Mælkeprodukter og ost er den vigtigste kilde til kalcium i børns mad. Vælg magre mælke- og oste produkter for at undgå det mættende fedt og for at få de gode næringsstoffer. Side 8 af 10
9 Krav til mælkeprodukter i maden til frokostmåltidet: Vuggestuebørn Tilsættes efter Under 9. mdr.: Tilsættes efter behov behov Lidt sødmælk. Over 9. mdr.: Anvend mælk og syrnede mælkeprodukter med maks. 10 g. fedt pr. 100 g. Børnehavebørn Tilsættes efter Anvend mælk og syrnede Tilsættes efter behov behov mælkeprodukter med maks. 10 g. fedt pr. 100 g. - Erstat fede mælkeprodukter i madlavningen med produkter med maks. 10 % fedt. fx letmælk, sødmælk og fløde 9 %. - Erstat de fede syrnede mælkeprodukter med ylette, yoghurt natural og græsk yoghurt 10 %. - Undgå produkter med højt proteinindhold. - Vælg produkter med nøglehulsmærkning. Mælkeprodukter og ost er den vigtigste kilde til kalcium i børns mad. Vælg magre mælke- og oste produkter for at undgå det mættende fedt og for at få de gode næringsstoffer. Side 9 af 10
10 Krav til drikkevarer til frokostmåltidet: Vuggestuebørn Vand tilbydes til Under 1 år: Børn skal drikke min. 1,25 dl alle måltider Sødmælk mælk i løbet af en institutionsdag Mælk tilbydes til 1-3 år: frokost Letmælk Børnehavebørn Vand tilbydes til Letmælk Børn skal drikke min. 1,5 dl alle måltider mælk i løbet af en institutionsdag Mælk tilbydes til frokost - Børn skal have nem adgang til koldt vand. - Der tilbydes ikke drikkevarer med sukkerindhold. - Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke anvendes som erstatning for komælk. Dog med undtagelse ved barn med mælkeallergi. - Vand kan tilsættes forskellige smage i form af agurk, citron, bær og krydderurter. Børns daglige væskebehov skal dækkes af koldt vand. Koldt vand slukker tørsten bedst. Krav til salt i frokostmåltidet: Vuggestuebørn Sjældent Spisesalt Meget begrænset Børnehavebørn Sjældent Spisesalt Meget begrænset - Vær opmærksom på det høje saltindhold i forarbejdede fødevarer, fx bouillon og suppe. - Vær opmærksom på, at basismadvarer som pålæg og brød indeholder en del salt. - Tilsmag maden med andre krydderier og naturlige smagsgivere som fx hvidløg, krydderurter og ingefær. Salt har ingen næringsværdi i maden. Side 10 af 10
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Vejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Forslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Økologisk Mad i Dagplejen
Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
Inspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
De officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen
Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen Indhold 1 Forord 2 Sund frokost i daginstitutionen 4 Når madordningen skal gennemføres inspiration til anbefalingerne
Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012
Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012 Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen
KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene
Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad
De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune
Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 27. februar 2012 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk
Sunde Børn i en Sund By
Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri
DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
De nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, [email protected] Hanne Castenschiold, [email protected] Line Damsgaard, [email protected] Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Madpyramiden i 3D lærervejledning
1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges
til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.
Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen
Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Madpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune
Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 28. februar 2012 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk
Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Grøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Kostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn
Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske
Kostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Mejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Diætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport
Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet
Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Kostpolitik 2014-2016
Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere
VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling
VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling
Portionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: [email protected] How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
til Fødevarestyrelsen Guide til sundere mad i daginstitutionen December 2018 version 2.0
Opslagsværk til Fødevarestyrelsen Guide til sundere mad i daginstitutionen December 2018 version 2.0 måltidsmærket.dk 2 Indholdsfortegnelse Måltidet Groft sagt, go mad 6 1. Basis på plads 7 1.1 Mad til
Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Bryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39
Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS
600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré
FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Kostplan En uge fra Diva Light
Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller
Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Opslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
