Danske eksempler Laug med græsning eller høslæt
|
|
- Agnete Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danske eksempler Laug med græsning eller høslæt Foto fra: Anne Gravsholt Busck, Institut for Geografi og Geologi, KU Lone Søderkvist Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, KU Juli 2011
2 Introduktion... 1 Sengeløse Græsningslaug, Høje Taastrup kommune... 2 Etablering, organisering og arbejdsdeling... 2 Udfordringer ved etablering og i dag... 2 Knudsskov Græsningsforening, Vordingborg kommune... 3 Etablering, organisering og arbejdsdeling... 3 Udfordringer ved etablering og i dag... 4 Sorø kodriver laug, Sorø Kommune... 5 Etablering, organisering og arbejdsdeling... 5 Foreningen og dens aktiviteter... 6 Styrker og svagheder... 6 Tippen Fårelaug, Sydhavnen, Københavns kommune... 7 Etablering, organisering og arbejdsdeling... 7 Udfordringer ved etablering og i dag... 8 Strøgårdsvang Høslætlaug, Hillerød Kommune... 8 Etablering, organisering og arbejdsdeling... 8 Udfordringer ved etablering og i dag... 9 Opsamling på tværs af eksemplerne... 10
3 Introduktion Til forskel fra græsning som driftsgren er laug typisk oprettet af idealister, der på frivillig basis gerne vil gøre en indsats for naturen. Initiativtagerne er således typisk personer, der har en faglig og hobbypræget interesse i naturforvaltning (eksempelvis ornitologer eller botanikere) med eller uden tilknytning til en naturorganisation som Danmarks Naturfredningsforening eller Dansk Ornitologisk Forening. Laugene etableres som foreninger, og udgangspunktet for etableringen er et ønske om at forbedre naturtilstanden af et specifikt område, hvilket også fremgår af laugenes formålsparagraf. Medlemmerne er dels personer, som deler intiativtagernes interesser, men ofte er der også andre begrundelser, som vægtes højt. Her kan nævnes socialt samvær, adgang til kød af god kvalitet og vægt på dyreetik, mulighed for at lære børnene hvordan kød produceres, samt et mere diffust ønske om at være landmand i form af nærhed til og ansvar for dyrene og naturen. Medlemmerne vil således ofte være personer, der interesserer sig for naturforhold, men har ingen eller lille tilknytning til og faglig viden om landbrug og husdyrhold. Tilsvarende er laugenes arealer tit placeret bynært og/eller på arealer, som ikke er landbrugsmæssigt rentable i forhold til afgræsning eksempelvis arealer der er små, svært tilgængelige eller placeret i områder med få græsædende husdyr. Vi har identificeret tre parametre, som har afgørende betydning for hvilken situation laugene befinder sig i og hvilke udfordringer de står overfor: - hvem er initiativtager og koordinator (private / NGO eller offentlige myndigheder) - hvem ejer arealerne og eventuelle græssende dyr (private eller offentlige) - organisering af lauget (størrelse, alder, aktivitetsniveau blandt medlemmerne) I det følgende beskriver og analyserer vi 5 laug, der forestår græsning eller høslet på vedvarende græsarealer. Sengeløse græsningsforening, ved Høje Tåstrup (etableret 1991) Første græsningslaug, etableret på offentlige arealer, egne dyr - slagtes hvert år Knudshoved græsningslaug, ved Vordingborg (etableret 2003) Stort med mange støttemedlemmer, etableret på privatejede arealer, egne dyr på helårsbasis Sorø Kodriver Forening (etableret 2006) Græsning etableret på privatejede arealer med lånte dyr Tippen, København S (etableret 2009) Nyetableret på offentlige arealer, uden egne dyr, del af et større projekt Høslætlaug Strøgårdvang, Hillerød kommune (etableret 1998) Høslæt uden efterfølgende afgræsning, etableret på offentlige arealer
4 Sengeløse Græsningslaug, Høje Taastrup kommune Etablering, organisering og arbejdsdeling Lauget blev etableret i 1991 på initiativ fra bestyrelsen i lokalkredsen af Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen var af flere omgange blevet gjort opmærksom på en eng tilhørende præstegården. Engen er på ca. 3 ha og var gennem en årrække kun blevet afgræsset uregelmæssigt og var derfor i fare for at gro til. Danmarks Naturfredningsforening fik etableret aftale om en symbolsk leje hos menighedsrådet og efterfølgende blev amtet kontaktet. Amtet indvilligede herefter i at forestå etablering af varig hegning på området. I 1991 blev lauget etableret med ca. 30 medlermmer. Medlemstallet har været nogenlunde konstant over tid og består af personer, der bor i kommune, og har temmeligt kort afstand til græsningsarealet. Lauget ejer selv kvæget, der afgræsser området. Hvert år i foråret indkøbes ca. 8 stude eller kvier, som slagtes om efteråret. Derved har lauget ikke problemer med overvintring af dyrene, men tilgengæld skal der hvert år etableres kontakt til en sælger af dyr, hvilket kan være besværligt, idet der kun er få landbrugsbedrifter med kvægbesætninger i nærområdet. Laugets medlemmer er alle aktive i pasning af dyr og hegn. Arbejdet er organiseret i arbejdsteams, som hver er ansvarlig for en specifik periode i løbet sommeren. Den samlede koordinering finder sted i laugets bestyrelse. Ved etablering af lauget var hovedfokus på pleje af et forsømt fredet naturområde, medlemmerne var personer med stor viden om / interesse i naturforhold, botanik mv., og lokalkredsen i Danmarks Naturfredningsforening var drivende kraft. Det viste sig blandt i arrangementer, hvor lauget indbød naturvejleder eller anden oplægsholder til at fortælle om naturforhold og naturpleje. Med tiden har der været udskiftning i kredsen af medlemmer og bestyrelse og også fokus blandt medlemmerne har flyttet sig. I dag er der således også stor vægt på adgang til etisk forsvarligt kød af god kvalitet, samt muligheden for at passe dyr og lære om hvor kødet kommer fra. Udfordringer ved etablering og i dag Ved etablering af lauget var det essentielt, at Danmarks Naturfredningsforening tog intiativet herunder kontakt til ejer og amt. Desuden var det afgørende, at amtet bidrog med hegning af området, idet området på grund af sin størrelse har en stor omkreds i forhold til areal og hegning er således en forholdsmæssig stor udgift for det lille laug. Ved etablering var entusiasmen stor blandt medlemmerne. Også idag er der stor tilslutning til pasning af dyrene, og driften er kommet ind i en god gænge. Men lauget har ændret fokus og medlemsskare. En del af de nye medlemmer er fokuseret på sig selv og familie/børn, hvorfor det kan være svært at tiltrække folk til bestyrelsen og fælles arrangementer i lauget. Der er således ingen problemer med at skaffe medlemmer, afsætte
5 kødet eller få folk til at forestå pasning af dyrene igennem sommeren. Udfordringen ligger i at holde sammen på lauget og den grundlæggende drift af foreningen, hvis lokalkredsen af Danmarks Naturfredningsforening trækker sig ud af projektet. Desuden kan man stille spørgsmålstegn ved, om der ligger et potentielt problem i, at fokus på naturpleje er trådt i baggrunden. Kan man eksempelvis forestille sig, at medlemmerne en dag ligesågodt kunne få deres interesser tilfredsstillet ved at købe etisk forsvarligt kød fra andre kilder evt. suppleret med regelmæssige besøg på en besøgsgård? Kilder Interview med Carsten Vestergaard afgået formand efterår Knudsskov Græsningsforening, Vordingborg kommune Etablering, organisering og arbejdsdeling Græsningslauget blev etableret i 2003 på initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde mellem lokalbestyrelsen og hovedafdelingen. Det er foreningens hovedformål at medvirke til naturplejen. Desuden er det et mål at producere kød på et biologisk bæredygtigt og dyreetisk forsvarligt grundlag. Forud for etablering af græsningslauget gik dog mere end 15 år, hvor Danmarks Naturfredningsforening havde haft fokus på arealet på Knudshoved. I 1987 blev der rejst en fredningssag, men der blev aldrig etableret en fredning. I stedet blev der i 1992 indgået en frivillig aftale mellem amtet, jordejeren (Rosenfeldt gods) og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalen blev tinglyst på arealer, havde 1 årsopsigelsesvarsel for alle indvolverede parter, og der blev ikke givet erstatning til jordejeren. I forbindelse med etablering af græsningslauget i 2003 forestod amtet indhegning af 2 folde, mens Danmarks Naturfredningsforening bekostede indhegning af de resterende arealer (udgift ca kr.). I dag består medlemskredsen af ca. 70 anpartshavere herunder kommunen, Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen Hver anpart koster 1500 (der er i alt ca. 110 anparter), og anpartshaverne har adgang til køb af kød. Udover anpartshavere har foreningen støttemedlemmer, som ikke har adgang til køb af kød. Foreningen ejer de græssende dyr. Der er en bestand på ca. 25 voksne dyr plus ca. 10 kalve, der alle græsser på helårsbasis. Via egen avl er foreningen således selvforsynende med dyr, og dyrene kan gå ude hele året. Der er således ikke behov for opstaldning, men pasning af dyr og hegn er dog mere krævende igennem vinterhalvåret. Det daglige tilsyn med dyrene forestås af en lille kerne af medlemmer benævnt koordinatorer. Frem til 2009 var der fast tilknyttet faglig rådgiving i forhold til dyreholdet, men efterhånden er der kernemedlemmer, der har opbygget nok kompetance til at kunne varetage tilsyn og pasning på egen hånd. De øvrige medlemmer indbydes til særlige arbejdsdage. To vigtige aktiviteter er: - Sommergennemgang af indhegningerne, hvor græs og andet der er til gene for hegningen fjernes og indhegningerne vedligeholdes og repereres. - Efterårsslagtning, hvor dyrene indsamles og udvælgelse til slagtning foretages
6 Desuden har foreningen en styregruppe bestående af medlemmer fra Danmarks Naturfredningsforening, koordinatorerne, samt bestyrelsen for foreningen. Der er flere begrundelser for denne organisering. Dels bor mange af medlemmerne langt fra arealerne (fx i København) og det ville derfor være uforholdsmæssigt besværligt for dem at deltage i den daglige drift og dels kræver pasning af så stort et dyrehold en stor viden om dyrene for at kunne gøres forsvarligt. Denne viden har man valgt at opbygge i en lille stabil kerne af medlemmer. Opbygning med styregruppe sikrer nær tilknytning til Danmarks Naturfredningsforening, kommune og Skov- og Naturstyrelsen, som alle fortsat støtter projektet via anparter og medlemskontingent. De bidrager desuden på anden vis til laugets drift og fortsatte eksisten. Danmarks Naturfredningsforening bidrager fortrinsvis med viden om naturpleje og organisering, mens kommunen støtter med mandskab, som hjælper til ved særligt arbejdskrævende aktiviteter omkring vedligeholdelse af indhegningerne. Økonomisk modtager foreningen handyrpræmier, men dette er blot et lille beløb (ca kr/år), mens de største indtægter kommer fra salg af kød ca kr årligt, samt kontingenter på ca kr årligt. Udfordringer ved etablering og i dag Ved etablering af lauget var der flere essentielle elementer. For det første var Danmarks Naturfredningsforening en meget aktiv spiller og i de forudgående forhandlinger viste jordejeren sig som en positiv medspiller. Desuden bidrog såvel amt som Danmarks Naturfredningsforening med midler til hegning, som er den største engangsudgift ved etablering af græsningslaug. I dag er Danmarks Naturfredningsforening fortsat en meget vigtig spiller og også kommunens aktive støtte til projektet er væsentligt. Organisatorisk er der nogle udfordringer, som foreningen har lidt under. For få år siden døde en af foreningens meget aktiv initiativtagere, og foreningen var ved at smuldre. I dag er foreningen dog på rette vej igen efter nogle omstruktureringer. Kernen i ændringen er, at man har erkendt, at en forening med mange medlemmer, der bor langt fra stedet, skal organiseres på en særlig måde. I dag opfatter foreningen sig således både som en interesseforening og en egentlig forretning, der driver græsning på arealerne ved Knudshoved. Man har erkendt, at en del medlemmer mere skal anses som folk der gerne vil støtte den gode sag og have adgang til etisk forsvareligt kød end som aktive medlemmer, og at grunddriften således foreståes af få personer, der gives en symbolsk aflønning for deres indsats. Udgifterne betales af medlemskontingentet. Desuden har man valgt at knytte Danmarks Naturfredningsforening formelt tæt til foreningen via en styregruppe for at kunne trække på Danmarks Naturfredningsforeningens ekspertise i forhold til såvel naturpleje som organisering. Endeligt er det en udfordring at opretholde det gode samarbejde med ejeren af arealerne. Samarbejdet er generelt positivt, men der har i nogle tilfælde vist sig modsatrettede interesser, idet ejeren også udlejer arealerne til jagt. Jægerne ønsker at der skal
7 være fred på arealer, og ønsker i den forbindelse ikke at tage hensyn til, hvornår naturarealerne har behov for græsning. Kilder Foreningens hjemmeside: Interview med nyligt afgået formand Gretie Feilberg efterår Sorø kodriver laug, Sorø Kommune Etablering, organisering og arbejdsdeling Projektet tog sin begyndelse med at Stiftelsen Sorø Akademi påtænkte at stoppe afgræsningen af deres engarealer omkring Sorø. DNs lokalafdeling i Sorø blev opmærksom på problemstillingen og skabte interesse for sagen gennem deres lokalnetværk. Som opstarts kapital modtog projektet kr. fra DN (hovedafdeling) og der indrykkedes en annonce om en stiftende generalforsamling i den lokale avis. På denne baggrund blev der nedsat en bestyrelse bestående af 5 medlemmer (2 biologer, 1 agronom, 1 landskabsarkitekt og 1 med jagtinteresser) og en medlemskreds på ca medlemmer. Opstartspengene blev brugt dels til annoncering og informationsmateriale dels til indkøb af værktøj. Man diskuterede i starten foreningens organisatoriske tilhørsforhold underafdeling af DN eller en selvstændig forening og besluttede sig for det sidste. Foreningen hedder Sorø Kodriver Laug. Arealerne er ejet af Stiftelsen Sorø Akademi og omfatter ca. 20 ha vedvarende græs fordelt på 4 lokaliteter, hvoraf et areal er bynært og de øvrige mere fjerntliggende i Stiftens skove omkring Sorø. Kodriver lauget har indgået en lejeaftale med Stiftelsen på 15 år. Arealerne afgræsset af en lokal landmand, Lars Jensens som har en slagtekvægbesætning ved Tåderup i den nordvestlige del af Sorø Kommune. Ca. 20 kreaturer afgræsser arealerne. Det er den anden landmand foreningen har afgræsningskontrakt med. Den foregående landmand opgave pga. manglende økonomi i afgræsningen. Arealerne er udpeget som SFL områder og ejeren af området (Stiftelsen) modtager MVJ tilskuddet. Stiftelsen har hegnet arealerne, sørger for vandtilgængelighed, betaler strøm og er behjælpelig med større reparationer af hegnet (udskiftning af pæle mv.) og evt. flytning af dyr Kodriver lauget sørger for det daglige opsyn med dyrene og hegn. Inden udsætning af dyrene i foråret tjekkes arealerne, vandingsforholdene og hegnene og hegnene opstrammes. I løbet af sommeren slås græsset under hegnstrådene (Sankt Hans og i september). Til dette arbejde bruges buskrydder og le, men le er i stigende grad blevet det foretrukne slåningsinstrument. Foreningen har forpligtiget sig til at aftage 3-4 dyr som sælges til foreningens medlemmer (første ret). Foreningen har en mindre fortjeneste på salg af kødet. Tilsynet er organiseret således, at man har tilsyn en weekend, en halv eller en hel uge.
8 Landmanden sørger for at sætte dyr ud på de forskellige arealer. Der er løbende kontakt mellem landmanden og foreningen om græsningstryk mv. Foreningen og dens aktiviteter Foreningen blev stiftet i 2006 og har omkring 40 medlemsskaber (familie eller enkelt): medlemsantallet har været stabilt siden foreningens start dvs. der er ikke en løbende sket nævneværdig tilgang af nye medlemmer. Der betales et årligt kontingent på 165 kr. for en familie og 110 kr. for et enkelt medlem. Foreningen har 3 formål: - at drive naturpleje på egnede arealer i Sorø Kommune - at producere kød på et bæredygtigt og dyreetisk forsvarligt grundlag - at formidle natur- og kulturhistoriske aspekter i forbindelse med naturpleje og kødproduktion Der afholdes årligt en generalforsamling, hvor årets aktiviteter aftales. En opsynskalender samt vejledning i hvad man skal gør når man har opsyn er slået op på foreningens hjemmeside. På slutningen af sæsonen afholdes en fest for foreningens medlemmer hvor der spise kød fra egne dyr. For at opfylde foreningens 3. mål om formidling afholdes der løbende foredrag om og tur til engene. Disse afholdes med udgangspunkt i lokal ekspertise. Foreningen har desuden været en del af et partnerskabsprojekt Aktiv naturpleje som har løbet i perioden 15/ til 15/ Gennem projektet har foreningen fået registreret naturværdierne på arealerne, fået viden om den konkrete pleje af arealerne, haft erfaringsudvekslingsmøder, hvor også lokale landmænd har deltaget, samt fået igangsat formidling af området. Foreningens medlemmer foretager løbende registrering af naturudviklingen på arealerne og orkideerne på arealerne er i fremgang. Styrker og svagheder Foreningen opfatter det som en styrke, at der ikke er penge mellem parterne i aftalen (bortset fra køb/salg af kød) og rollefordelingen fungerer i det store hele godt. Man opfatter det også som en styrke, at bestyrelsens medlemmer har fagrelevant baggrund og at man har en tæt kontakt til de øvrige grønne netværk i kommunen. Det påpeges desuden som en styrke, at kommunen har et foreningshus, som man har kunnet låne til diverse aktiviteter. Partnerskabsprojektet har desuden medvirket til at øge vidensniveauet i foreningen og at man er kommet i gang med le-slåning mv. Foreningens svaghed er, at det kun er en mindre del af foreningens medlemmer, der løbende påtager sig arbejdsopgaver. Lidt mindre end halvdelen af foreningens medlemmer deltager i tilsynsopgaverne.
9 Det har indtil nu ikke været et problem at finde dyr til afgræsning af arealerne, men det kræver landmænd af en særlig støbning, da dyrene skal flyttes en del rundt for dels at tilgodese naturpleje behovene men også for at tilgodese landmandens behov for tilvækst. I år med stort behov for flytning af dyrene har stiftelsen bistået økonomisk. Det er generelt svært at få økonomi i afgræsningen af det meget næringsfattige og det mest svært tilgængelige areal.. Kilder Telefoninterview med Morten Suhr bestyrelsesmedlem i Sorø kodriver laug, efterår 2010 Tippen Fårelaug, Sydhavnen, Københavns kommune Etablering, organisering og arbejdsdeling Lauget blev etableret i 2009 og er således helt nyetableret. Fåregræsning sker med 60 voksne får på et 20 ha stort areal, som er del af Sydhavnstippen, der ligger mellem Valbyparken og Kalvebodløbet. Fårelauget er del af et større samlet projekt Tippen Syder, der omfatter et samlet område på 40 ha tidligere opfyldningsgrund nu selvgroet natur. Projektet Tippen Syder er etableret som et grønt partnerskab mellem By & Havn (ejer), Københavns kommune Børne- og Ungdomsforvaltning, Grøn Sydhavn Naturgruppen (selvstændig naturgruppe under Lokal Agenda 21), lokalafdeling af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, samt Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn (en selvstændig fond støttet af Københavns kommune). Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn er initiativtager og samlende for projektet, og har således også ansøgt og fået tilskud til en 5-årig projektperiode fra Skov- og Naturstyrelsen (pulje for grønne partnerskaber), samt Friluftsrådet og Kgs. Enghave Lokaludvalg. Tippen Syder har til formål at give Sydhavnstippen et løft som både naturområde og rekreativt område og gøre en indsats for naturformidling i området. Projektperioden er i foreløbig 5 år med midtvejsevaluering midt i perioden mhp. eventuelle justeringer. Selve Tippen Fårelaug har til formål at bistå med fåreholdet på Sydhavnstippen, samt i samarbejde med det lokale grønne partnerskab at udvikle og organisere formidlingsaktiviteter med udgangspunkt i fåreholdet. Fåreholdet er særligt rettet mod at bekæmpe bjørneklo. Desuden er det tanken, at fårelauget skal medvirke til at engagere lokale borgere i naturplejen og brug af området. Fårelauget primære aktivtet er at tilse fårene 2 gange dagligt i sommerhalvåret (april til september). Tilsynet fordeles på den årlige generalforsamling og er pt fordelt på 7-8 personer, der hver er ansvarlig for en bestemt ugedag. I vinterhalvåret er fårene vinteropstaldet hos ejeren Vallø Gods. Lauget ejer således ikke fårene, og har dermed ikke andel i kødet fra fåreholdet. Udover det daglige tilsyn har lauget to større arrangementer: fåreudbinding i april, hvor der også er opvisning med hyrdehunde; høstpicnic i september, hvor fårene samles, klippes og køres til deres vinteropstaldning.
10 De to arrangementer er åbne for alle og varetages fagligt af Frank Hansen fra Vallø Lam, som også står tilrådighed med vejledning om tilsyn. Endeligt holder foreningen mindre arrangementer for medlemmerne eksempelvis tur til Vallø i læmningssæsonen og der er tanker om et uldbehandlingskursus. By og Havn, der ejer arealerne, har bekostet indhegning, og står for vedligehold af hegnet, samt rydning af gyldenris, amerikansk pileurt og hybenrose, hvor fårene ikke tager sig af det. Udgifter til fåreholdet dækkes af projektpuljen. Desuden er der bevilliget et mindre beløb (500 kr årligt) til fårelauget til afholdes af møder mv. Da der ikke betales kontingent i fårelauget og der ikke sælges kød består laugets budget således af de 500 kr årligt. Udfordringer ved etablering og i dag Da lauget er meget nyetableret, er det endnu svært at vide, hvilke udfordringer lauget kommer til at stå overfor. I etableringsfasen har det været essentielt, at der har været en initiativtager (Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn), samt at lauget ikke har udgifter til hegning og vedligeholdelse af hegnet. Med det set-up lauget er underlagt, ser vi dog nogle potentielle problemstillinger. For det første kan det med tiden måske blive svært at skaffe entusiastiske passere, hvis det fortsat er sådan, at det primære fokus er naturpleje. Erfaringer fra andre eksempler fortæller, at det er vigtigt, at medlemmerne også får noget egennyttigt ud af deres bestræbelser, idet den gode gerning i sig selv ikke kan drive værket i længden. Et andet forhold, der gør foreningen sårbar er det faktum, at dyreholdet sker med støtte fra en 5-årig projektpulje. Når denne støtte eventuelt ophører, kan det blive svært at opretholde afgræsningen, idet lauget ikke har selvstændige indtægter i form af medlemskontingent, salg af kød eller lignende. Endeligt er der særlige vilkår for et dyrehold, der sker på arealer med mange besøgende. Området er meget bynært og samtidigt beliggende på offentlige arealer, så der er kun få restriktioner for offentlighedens adgang. Udfordringen ligger i, om de mange besøgende på sigt kommer til at forstyrre eller gøre skade på dyreholdet eksempelvis pga løsgående hunde. Kilder Sydhavnstippens hjemmeside: Foreningens side hos Facebook: F%C3%A5relaug/ Strøgårdsvang Høslætlaug, Hillerød Kommune Etablering, organisering og arbejdsdeling Strøgårdsvang Høslætlaug er etableret i Lauget er ikke en formel organisation med medlemskatotek og kontingent, men kan nærmere ses som et netværk af frivillige, idet en oldermand har en liste over frivillige (ca. 50 personer), som ønsker at deltage i aktiviteter. Høslættet foregår på den 1 ha store skoveng Nydam, der ejes af Naturstyrelsen. Forud for etablering af høslætlauget havde dengang Skov- og Naturstyrelsen i 1996 begyndt naturpleje af skovengen, idet den var meget tilgroet. I 1996 foregik plejen ved håndkraft, men dette blev opgivet pga mængden af arbejdskraft. Istedet blev der foretaget slåning med hestekraft i 1997 og I 1998 arrangerede
11 Skov- og Naturstyrelsen et le-kursus, hvor deltagerne lærte at slå med med og også lavede deres egen le. Kurset blev forestået af en svensk le- og naturplejeekspert. Inspireret af kurset var der nogle deltagere, der tog initiativ til etablering et høslætlaug for Strøgårdsvang. Laugets hovedaktivitet består af høslæt i juli, hvor der er slæt-konkurrence og hvor også høet sættes i hæs efter høst. Høstdagen afsluttes med høstgilde, som afholdes hos den lokale skovfoged og bekostes af Skov- og Naturstyrelsen. Til denne aktivitet møder ca. 25 frivillige. Derudover er der tre mindre aktivitetsdage: forårsrengøring i april/maj, hvor sten, grene mv fjernes fra engen; slutningen af juli hvor det tørre hø køres væk, samt en lille efterslæt i september dette græs/hø forbliver på engen. Disse mindre aktivitetsdage tiltrækker typisk kun en mindre kerne af medlemmer på ca. 5 personer. Bortkøring af hø er dog begyndt at tiltrække flere personer, idet høet har en rigtig god kvalitet og kan hjemtages af deltagerne. Udfordringer ved etablering og i dag Ved etablering af høslætlauget var det essentielt, at der blev afholdt le-kursus af den svenske le-guru Kjell Gustafsson, som forstod at inspirere deltagere til at lære om leen og dens store betydning i naturplejen. Dernæst var initiativtagerne meget opsøgende ved etablering af høslætlauget, idet de aktivt opfordrede folk i deres omgangskreds til at gå med i lauget. Lauget kan forstås som et løst netværk af interesserede frivillige. Dette betyder på den ene side, at der ikke skal bruges tid på generalforsamling, regnskab mv, og samtidigt bliver Oldermandens rolle helt essentiel, idet denne person har listen over frivillige samt står for at indkalde til aktiviteter. I dag bæres aktiviteterne af en lille kerne af ildsjæle (ca. 5 personer). Disse forestår således dels koordineringen samt de mindre arrangementer, som ikke tiltrækker mange deltagere. Det er nemmere at tiltrække deltagere til det ene store arrangement høstdagen dels fordi det er blevet en tradition for mange, der sætter en ære i arbejde med le, nyder det sociale forum og gerne giver oplevelsen videre til deres familier, og dels afsluttes dagen med belønning i form af høstgilde med dyreryg mv. Der kan således ligge en udfordring i fortsat at få deltagere til de mindre arbejdsgange, der er mindre spektakulære, men ikke mindre væsentlige end selve høstdagen. Det, der driver deltagerne på disse dage, er fortrinsvis det gode arbejde til forbedring af biotopen. Dette kræver således entuisiater typisk med botaniske interesser. Den nylige interesse for udbringning af hø, viser dog også, at der er mulighed for at tiltrække flere deltagere, hvis de får andet ud af arbejdet end blot den gode gerning. Kilde
12 Opsamling på tværs af eksemplerne Af eksemplerne kan vi se, at der er interesse for at deltage aktivt i naturpleje, men ofte skal der også være andre interesser involveret for at tiltrække folk og vedholde foreningen. Eksemplerne viser, at der således typisk er en mindre kerne af entuisiaster / ildsjæle, der tager det store slæb, mens andre medlemmer deltager i særlige aktiviteter. Et enkelt eksempel Knudshoved har taget konsekvensen, og bruger således dele af kontingentet / prisen på kødet til at aflønne nogle få for at gennemføre den daglige drift. Man kan således tale om, at dette fungerer mere som en forretning end som en egentlig forening. Andre eksempelvis Strøgårdsvang Høslætlaug har valgt at etablere sig som blot et løst netværk af frivillige uden formel organisation og dermed mindske behovet for administrationsopgaver. Dette kan lade sig gøre fordi aktiviteterne i lauget består af enkeltstående arbejdsdage. Frivillige foreninger særligt Danmarks Naturfredningsforening viser sig at have en vigtig rolle som initiativtager. Medlemmerne i denne foreningen har en grundinteresse i naturpleje, samt et kendskab til koordination og vælger at bruge tid og kræfter på aktiviteterne. Derudover har de offentlige instanser (Skov- og Naturstyrelsen og senere Naturstyrelsen, amtet og senere kommunen) en vigtig rolle som understøttende via jordejerskab, penge, mandskab og om nødvendigt som generel støtte til koordinering og afholdelse af arrangementer. Efter etablering følger en sårbar driftsfase. Mens etableringsfase typisk drives af et stort og umiddelbart engagement, så kræver driftsfasen det lange træk, hvor engagementet skal understøttes og ansvaret gerne fordeles på flere hænder for at mindske sårbarheden og risiko for udbrændthed. Knudshoved viser eksempelvis, at når en af de drivende kræfter forsvinder, da risikerer foreningen af smuldre. I driftsfasen træder de andre goder dvs andet end den gode gerning for naturen frem og kan endda blive bærende. Eksemplerne viser bredden i form af dyreetik, le-kundskab / kulturbevarelse, kvalitetskød / -hø, socialt samvær, mulighed for et godt og gratis måltid i venners lag osv. I driftsfasen bliver også det gode samspil mellem jordejer, ejere af dyr, dyrepassere og andre essentielt, idet man som frivillig ønsker at blive værdsat og ikke trukket ind i kampe mellem parterne. Eksemplet fra Sorø viser, at laugene kan have stor glæde af i en periode at indgå i partnerskaber, hvor de får tilført viden og ressourcer til monitering af naturarealerne tilstand. I forhold til økonomien i foreningerne viser det sig, at etablering af hegning er væsentlig udgift i opstartsfasen, ligesom den løbende vedligeholdelse i form af udskiftning af hjørnepæle mv er ressourcekrævene og evt kræver maskiner til gravning og nedslåning af pæle. I de fleste eksempler er denne udgift blevet varetaget af andre end foreningen typisk en offentlig instans (amt / kommune eller Skov- og Naturstyrelsen) eller NGO (Danmarks Naturfredningsforening) eller den private ejer af arealerne. I driftsfasen er økonomien baseret på frivillig (gratis) arbejdskraft, samt indtægter fra salg af kød og medlemskontingenter. Dertil kommer nogle eksempler, hvor tilskud i form af handyrpræmier / moderfår samt MVJ-tilskud til arealer eller via andre tilskud fra det
13 offentlige via naturplejemidler eller lignende har en væsentlig betydning. På særlig næringsfattige og svært tilgængelige arealer er det meget svært at få økonomi i græsningen. Men det gælder generelt for de arealer, græsnings- og høslætlaugene driver, at arealerne ikke ville være blevet plejet, hvis der skulle være egentlig økonomi i det. Plejen kan kun gennemføres fordi udgifter til arbejdskraft er minimal og der desuden er tale om samarbejder / partnerskaber mellem parter (jordejere, frivillige, offentlige myndigheder, NGO er), der hver især bidrager uden at belaste laugenes økonomi.
Naturpleje behov og muligheder. Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet
Naturpleje behov og muligheder Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi Københavns Universitet Fokus på pleje af lysåbne naturtyper Institut for Geografi og Geologi Kortlægning af behov Kvalitet
Læs mereAlternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330
Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift
Læs mereNotat om afgræsning af kommunale arealer
Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på
Læs mereNaturplejeforeninger for alle
Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereBorgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen
Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling
Læs mereLokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole
Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen
Læs mereKogræsserforeninger FREMTIDENS
AF METTE JØRGENSEN, MICHAEL KROGH, THYGE NYGAARD, STEFAN SKOV OG GITTE WOLF Kogræsserforeninger FREMTIDENS 14 SKOV & LAND JUNI 2006 NR. 6 Fænomenet kogræsserforeninger har været i hastig vækst i de senere
Læs mereOversigt over projektet
Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereVedtægter for Hvidovre ko/fåregræsserforening af 2000
Vedtægter for Hvidovre ko/fåregræsserforening af 2000 1 - Foreningens navn og hjemsted: Hvidovre ko/fåregræsserforening af 2000 Avedøre Tværvej 56, 2650 Hvidovre 2 - Foreningens formål: At drive naturpleje
Læs mereStrategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mereEffektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter
PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået
Læs mereFor at opnå en økonomisk rentabel naturpleje, er det flere områder, der er afgørende. Vi anbefaler at have fokus på følgende punkter:
Faktaark Hvordan får du økonomi i naturpleje Det er muligt at få god økonomi ved pleje af værdifulde naturarealer i Danmark, men det kræver fokus på management, store arealer og få dyr pr. ha. Det viser
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Integrerede LIFE-projekter hvad er det? Store samarbejdsprojekter Aktivere andre EU-kasser og nationale midler Involvere og aktivere interessenter Kapacitetsopbygning
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereAfgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg
Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren
Læs mereErfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder
Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder Indhold i indlæg Baggrund omkring projekterne Strukturelle udfordringer Organisatoriske udfordringer
Læs mereTIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir.
TIPPEN SYDER II baggrund, formål, indsatsområder og målsætninger et arbejdspapir. Partnerskabet Tippen Syder har i 2009-2013 gennemført projektet Tippen Syder. Vi ser det som en første projektperiode i
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereVelkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013
Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereNATUR OG MILJØPLAN 2012
NATUR OG MILJØPLAN 2012 Kogræsningslauget Natur og miljøplan...1 Oversigtskort...1 Arealoversigt...2 Kort...3 Græsningsareal 1: Hegning, stente, led og kreaturbro...4 Græsningsareal 2: Hegning og led...5
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereAnden etape af trægangsti
Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereAfgræsning og slæt. Hundevæng Overdrev. Side 1 af Naturstyrelsen Storstrøm
Afgræsning og slæt Hundevæng Overdrev 21-04-2015 Naturstyrelsen Storstrøm Side 1 af 8 Aftale 1 AFTALENS PARTER Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen Storstrøm, Hannenovvej 22, 4800 Nykøbing F. (herefter
Læs mereKan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?
Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og
Læs mereHvidbog til høring af handleplan for Tryggevælde ådal, område nr. 149, Habitatområde H oktober 2012
Hvidbog til høring af handleplan for Tryggevælde ådal, område nr. 149, Habitatområde H13 29. oktober 2012 Høringspart Indhold Forvaltningens kommentarer Forvaltningens indstilling Tryggevælde- og Stevns
Læs mereFRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD
FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept
Læs mereForening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012
Forening af Frivillige Ergoterapeutstuderende (FAFE) pr. 1. februar 2012 Kapitel 1 - Navn og hjemsted. 1 Navn Foreningen Af Frivillige Ergoterapeutstuderende, dagligt kaldet FAFE. 2 Stiftere FAFE er stiftet
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mere07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereLIFE RigKilde Svenstrup Kær
Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé
Læs mereAmmekoholder gør IKKE som du plejer!
Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Dansk Kødkvæg aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Kvægbrugskonsulent Kjell Elkjær Klemmensen, Sydvestjysk Landboforening Situationen
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereHvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Læs mereGræsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening
Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings
Læs mereDispensation til dyrehold til afgræsning
TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Dispensation til dyrehold til afgræsning I henhold til 7 stk. 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Hovmarksparken,
Læs mereTips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mere2) Valg af referent Charlotte Høenhof blev foreslået og valgt.
Referat af generalforsamling i Dejret Strands Grundejerforening. d. 25. august 18 kl. 14 hos Charlotte og Michael i nr. 28 (Tak til dem for at lægge hus til) 35 Fremmødte, 50 stemmer Inkl. 3 x fuldmagter
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs mereDispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen
Læs mereHvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplan
1 Hvidbog over høringssvar til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sydfynske Øhav (Natura 2000-område nr. 127) Høringsperiode fra 20. oktober til 15. december 2016. Der er kommet i alt 7 høringssvar, der
Læs mereSlutrapport for projektet
Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereForside, hvor du selv indsætter foto
Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereNaturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereNaturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr A-108
15. Juni Fonden Arboretet Sønderborg den 10. december 2015 Kirkegårdsvej 3A 2970 Hørsholm Orientering - midtvejdsevaluering Naturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr. 2014-A-108
Læs mereKOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød
KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mere1. Hvis vilkårene i dispensationen ikke overholdes. 2. Hvis arealanvendelsen ændres som følge af ændringer i Kommune- eller Lokalplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Bispebjerg Lokaludvalg Rentemestervej 76 2400 København NV 28-03-2017 Sagsnr. 2017-0010335 Dokumentnr. 2017-0010335-3 Dispensation
Læs mereRideskov i Hodsager Plantage
Rideskov i Hodsager Plantage Projektbeskrivelse Projektleder: MJ Senest revideret: 4/2-15 Version: 2 Projektejer Projektleder Erik Skibsted Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400 Herning
Læs mereÅrsberetning 2008 Grøn Sydhavn Naturgruppen
Årsberetning 2008 Grøn Sydhavn Naturgruppen Gruppen afholdt 17 arbejdsdage i løbet af sæsonen, med i snit 4,8 deltagere. I alt deltog 17 på arbejdsdagene. Desuden blev der udført diverse arbejdsopgaver
Læs mereDET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!
DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE! 8 VISION 2: NATUREN TILBAGE I ALLES LIV Livskvalitet, oplevelser og sundhed Hjørring Kommune vil gerne inspirere den enkelte borger til at invitere naturen ind
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mereHestesagen møde med forvaltningen og rideskolen på Rådhuset 30.maj 2012.
Hestesagen møde med forvaltningen og rideskolen på Rådhuset 30.maj 2012. Deltagere kommunen: Elsebeth Clemmensen, Lone Wille, Birgitte Bøgeløv, Stig Englund, Anne Louise Hjermind og Teri Lönborg. Rideskolen:
Læs mereGrønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by
1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereTips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012
Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereFugleværnsfonden Dansk Ornitologisk forening. Nick Leyssac Projektleder for Giv Naturen en Hånd Danmarks Naturfredningsforening nl@dn.
Nick Leyssac Projektleder for Giv Naturen en Hånd Danmarks Naturfredningsforening nl@dn.dk Giv Naturen en Hånd Projekt Giv naturen en hånd vil gennem konkrete naturplejeaktiviteter gøre naturpleje til
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereHVOR ER VI I ARBEJDET
NYE LANDSKABER NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten
Læs mereFugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige
Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.
Læs mereSMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer
SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014 Målet med projektet At projektet skal
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. januar Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat torsdag den 24. januar 2013 Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Orientering... 2 3. FOU - Ansøgning om godkendelse som frivillig
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereAftale vedrørende Naturnetværket
J.nr. 39-22665 Aftale vedrørende Naturnetværket Mellem Centrovice Natur og Miljøafdelingen Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg CVR-nr.: 26 93 58 65 og Følgende kommuner: Assens Kommune (CVR-nr.: 29189692), Faaborg-Midtfyn
Læs mereBestyrelsens beretning
Bestyrelsens beretning 2015-3026 Velkommen til den første generalforsamling efter det første driftsår. Tak til alle for indsatsen i den forløbne sæson og tak til alle fremmødte. Overordnet set er det gået
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereLandbruget og landskabet
Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends
Læs mereFRIVILLIGHED I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN
FRIVILLIGHED I TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN OPLÆG TIL Naturvejleder Netværksdag, Avnø Naturcenter 19. november 2015 ORGANISATIONSDIAGRAM Stor Interesse for Grøn Frivillighed Der er lige nu knap 30 partnerskaber
Læs mereNaturpleje som driftsgren
Start LIFE-70: opstart af naturnetværk dyreholdere og naturforvaltere 2015-: de fynske kommuner indgår kontrakt med Centroviceom opstart af producentforening, demonstrationsprojekter og ansøgning om eksterne
Læs mereGeneralforsamling 2018
Generalforsamling 2018 HUSK at tilmelde dig generalforsamlingen på FB begivenheden. Tidspunkt: Onsdag d. 30. januar 2019 kl. 18:30-20:30 Sted: Sponz MTB Center, Frydenborgvej 27L, 3400 Hillerød Agenda:
Læs mereAnsøgningsskema til Haderslev i Bevægelse
Nedenstående ansøgningsskema kan udfyldes i samarbejde med projektleder fra Sundhedsservice. Alle felter behøver ikke udfyldes, men des bedre projektet beskrives, des lettere er sagsbehandlingen. Ansøgningen
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Baggrund: Landbrugsarealet i DK udgør 61 % (EU gennemsnit 43 %) Pløjes DK 56 % (EU 25%) Markerne bliver stadig større og mere intensivt dyrkede (1995-2015
Læs mereRekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Del 1: a) Motiver til frivilligt arbejde b) Hvad får folk til at blive? Del 2: a) Hvad skal frivillige lave? b) Tips og tricks
Læs mereUndertegnede har været revisor i NHF for den seneste periode og har følgende bemærkninger det har krævet tid at få alt præsenteret, selvom t
Undertegnede har været revisor i NHF for den seneste periode 2018-2019 og har følgende bemærkninger det har krævet tid at få alt præsenteret, selvom tidsperspektivet er gået ud over den oprindelige dato
Læs mereVandpest på Store Kalv status vedr. sandsynlige tiltag i 2011
Et samarbejde mellem foreninger med relation til Store Kalv, Rudersdal Kommune og Naturstyrelsen dannet på baggrund af det voldsomme angreb af smalbladet vandpest i 2010 i denne del af Furesøen Vandpest
Læs mereNORDIC MARINE THINK-TANK
Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og
Læs mereAfholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.
Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereVelkommen til DN Faxes første nyhedsbrev
Danmarks Naturfredningsforening, september 2014 Velkommen til DN Faxes første nyhedsbrev Fremover vil vi udsende nyhedsbreve til vore medlemmer og andre interesserede. Dette nyhedsbrev er sendt til alle
Læs mere