LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN

Transkript

1 Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2017 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2016 ARKITEKTBRANCHEN

2 ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning Akademiske arkitekter Landskabsarkitekter Bygningskonstruktører Tekniske assistenter/designere/tegnere Månedsløn og stillingsbetegnelse Tillæg mv Deltidsansættelser og elever Personalegoder og bruttolønsordninger De deltagende virksomheder 21 BILAG Bilag 1 månedsløn fordelt på uddannelsesgruppe Bilag 2 Ekstra tabeller og figurer Bilag 3 Udspecificering af tabel 4 og 13 Bilag 4 Resultater for projektledere og sagsarkitekter opdelt på anciennitet

3 1. INDLEDNING Løn- og personalestatistikken bygger på oplysninger indhentet i perioden fra den 21. oktober 2016 til den 8. december 2016 blandt de medlemsvirksomheder, som har overenskomstansatte. Løn- og personalestatistikken 2016 er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Dansk Industri. Løn- og personalestatistikken dækker over oplysninger fra 206 virksomheder, der tilsammen repræsenterer overenskomstansatte medarbejdere. De medarbejdere svarer til det samlede antal overenskomstansatte medarbejdere i Dansk Industris medlemsvirksomheder0f1. De indsamlede data er behandlet fortroligt, og det er således kun Dansk Industri og den enkelte virksomhed, der har adgang til de virksomhedsspecifikke data. Endvidere er oplysningerne anonymiseret således, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder ikke kan genfindes i data. Grundet løfte om anonymitet angives der ikke lønoplysninger for grupper af medarbejdere på mindre end 5 ved opdeling af resultater. Løn- og personalestatistikken omfatter den for medarbejderne individuelt aftalte løn, inkl. eventuelle funktionstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg, bruttolønsordninger, evt. fleksible personalegoder samt aftalte rådighedstillæg. For deltidsansatte er månedslønnen omregnet til en fuldtidsmånedsløn. Lønnen er inklusive medarbejderens eget men ikke arbejdsgiverens pensionsbidrag. Ferietillæg og eventuel overarbejdsbetaling medregnes ikke i den faste månedsløn, da dette vanskeliggør en sammenligning med de overenskomstaftalte lønbånd. For lønoplysningerne er der i nogle af opgørelserne foruden gennemsnittet også angivet nedre, median og øvre. er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 25 pct. af alle observationerne. en er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 50 pct. af alle observationerne. er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 75 pct. af alle observationerne. Da de individuelle medarbejdere ikke er ansat med samme vilkår f.eks. personalegoder, skal det endvidere bemærkes, at enkelte oplysninger ikke er relevante for samtlige medarbejderne. Dette medfører, at der for hver kategori (f.eks. personalegoder) ikke nødvendigvis er oplysninger for det samme antal medarbejdere. Lønsumskontrol Der er i løn- og personalestatistikken for 2016 foretaget en lønsumskontrol som for statistikken. Den enkelte virksomheds samlede lønomkostninger i 2016 sammenlignes med den samlede lønomkostning, som virksomheden ville have haft, hvis skalabruttolønsordningen fra 2011 stadig var gældende. I afsnit 2 beskrives de deltagende medarbejdere på baggrund af køn, alder og uddannelse. Derefter præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken i afsnit 3-7. I afsnit 8 beskrives de deltagende virksomheders fordeling på antal medarbejdere 2 og geografisk område. Endelig indeholder bilag 1 en opgørelse over den gennemsnitlige månedsløn fordelt på de resterende uddannelseskategorier, som ikke er dækket af afsnit 3. Bilag 2 indeholder lønoplysninger fordelt på lønbånd. 1 De resterende medlemsvirksomheder har angivet, at de ikke har nogen overenskomstansatte. Disse indgår derfor ikke i denne rapport. 2 medarbejdere tager udgangspunkt i de antal medarbejdere, som lønoplysninger er indberettet for. Med andre ord er der tale om antal overenskomstansatte medarbejdere. 1

4 2. DE DELTAGENDE MEDARBEJDERE I dette afsnit præsenteres køn, alder og uddannelsesretning for de deltagende medarbejdere. Tabel 1 viser medarbejdernes fordeling på køn og alder. Tabel 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder Kvinder Mænd Samlet Alder* Andel Andel Andel ,0% - 0,0% - 0,0% ,4% 15 0,5% 26 0,8% ,1% 266 8,6% ,7% ,0% ,2% ,1% ,2% ,8% ,9% ,5% 284 9,2% ,7% ,0% 191 6,2% ,2% ,4% 161 5,2% 267 8,7% ,5% 25 0,8% 39 1,3% ,4% 27 0,9% 39 1,3% ,3% 24 0,8% 33 1,1% ,2% 27 0,9% 32 1,0% ,2% 19 0,6% 26 0,8% ,3% 19 0,6% 28 0,9% ,4% 15 0,5% 27 0,9% ,2% 21 0,7% 27 0,9% ,2% 15 0,5% 21 0,7% ,3% 14 0,5% ,2% 39 1,3% 46 1,5% Ikke angivet 0 0,0% - 0,0% 0 0,0% I alt** ,5% ,5% ,0% Note: * Medarbejdernes alder er opgjort som 2016 minus medarbejdernes fødselsår. ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100%. Som det fremgår af tabellen, er der oplysninger om køn for alle medarbejdere, som fordeler sig med ca. 62 pct. mænd og 38 pct. kvinder. Fordelingen mellem mænd og kvinder er ligesom i 2015-lønstatistikken. Tabel 1 viser endvidere aldersfordelingen for de deltagende mænd og kvinder, hvor den sidste kolonne i tabellen viser den samlede aldersfordeling blandt medarbejderne. Aldersgruppen år udgør den største andel af medarbejdere (ca. 20 pct.), hvoraf ca. 12 pct. er mænd, mens ca. 8 pct. er kvinder. Overordnet befinder ca. 40 pct. af medarbejderne i undersøgelsen sig inden for aldersgruppen år. Andelen af medarbejdere på 65 år eller derover ligger på 1,5 pct. 2

5 I Tabel 2 opgøres aldersfordelingen for fire af uddannelseskategorierne; akademisk arkitekt, bygningskonstruktør, teknisk designer/assistent/tegner samt landskabsarkitekter. Tabel 2: Aldersfordeling for akademiske arkitekter, bygningskonstruktører og tekniske assistenter/designere/tegnere, Landskabsarkitekter Teknisk designer / assistent Akademisk arkitekt* Bygningskonstruktør Landskabsarkitekter Alder Andel Andel Andel Andel ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% ,2% ,4% ,1% ,0% ,7% ,5% 8 8,2% 42 27,3% ,0% ,3% 6 6,2% 27 17,5% ,2% ,0% 16 16,5% 26 16,9% ,4% ,9% 14 14,4% 22 14,3% ,6% 63 6,5% 20 20,6% 10 6,5% ,5% 8 0,8% ,3% 12 1,2% ,0% ,9% 13 1,3% ,1% 9 0,9% ,0% 6 0,6% ,0% ,0% ,0% 6 0,6% ,0% ,9% 6 0,6% 6 6,2% 0 0,0% ,9% ,0% ,7% ,0% 0 0,0% ,4% 15 1,6% Ikke angivet 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% I alt % % % % Note: *Akademiske arkitekter er her opgjort eksklusiv cand.polyt (se bilag 2). Næsten halvdelen af de akademiske arkitekter og bygningskonstruktører befinder sig i alderskategorierne år og år (hhv. ca. 40 pct. og 43 pct.) jf. Tabel 2. Den største andel af de tekniske assistenter/designere/tegnere ligger mellem 40 og 49 år (ca. 31 pct.). Den største andel af landsskabsarkitekter ligger mellem 30 og 39 år (ca. 45 pct.). 3

6 De deltagende medarbejderes uddannelse fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Medarbejdere fordelt på uddannelse Uddannelse Andel Akademisk arkitekt ,8% Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE 154 5,0% Cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse 74 2,4% Cand.design (Designere med kandidatgrad) 8 0,3% Bygningskonstruktør ,4% Teknisk assistent/-designer/-tegner 97 3,2% Byggetekniker 19 0,6% Møbel- og indretningsarkitekter 12 0,4% Ikke angivet - - I alt ,0% Som det fremgår af Tabel 3 er ca. 57 pct. af de deltagende medarbejdere uddannet akademiske arkitekter. Tabellen viser endvidere, at ca. 31 pct. af medarbejderne er uddannet bygningskonstruktører, mens de øvrige uddannelsesgrupper er repræsenteret af betydeligt færre medarbejdere (fra 0,3 pct. til 5,0 pct.). I de følgende afsnit 3 til 7 præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken, mens afsnit 8 indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. 4

7 3. MÅNEDSLØN OG UDDANNELSESRETNING I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn ekskl. og inkl. rådighedstillæg for de enkelte uddannelsesretninger. Resultaterne præsenteres for de akademiske arkitekter, bygningskonstruktørerne, landskabsarkitekterne samt de tekniske assistenter/ designere /tegnere. For de øvrige uddannelsesretninger opgøres den gennemsnitlige månedsløn i Bilag 1. Månedslønnen for de forskellige medarbejdere sammenholdes i det følgende afsnit med minimallønnen aftalt i de tre overenskomster "Arkitektoverenskomsten ", "Konstruktøroverenskomsten for Arkitektbranchen " samt "TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten for Arkitektbranchen ". I tidligere år er de forskellige lønniveauer blevet fastsat efter et lønbånd, som refererer til et bestemt anciennitetsniveau målt i antal hele års anciennitet. For de tre overenskomster for er disse lønbånd blevet ændret, således at anciennitetsniveauet opgøres for antal hele måneder medarbejderen har været i fuld arkitektfaglig beskæftigelse. Et anciennitetsår dækker over ansættelse i 12 fulde måneder. Eksempelvis dækker det første anciennitetsår over 0-11 måneders ansættelse, dvs. 12 måneder i alt. 3.1 Akademiske arkitekter Tabel 4 indeholder den faste månedsløn for de akademiske arkitekter fordelt på tilsvarende anciennitet. Til læserens orientering er det tilhørende lønbånd vist. Tabel 4: Månedsløn for akademiske arkitekter Anciennitet måneder Andel Lønbånd 0-11 mdr ,4% mdr ,2% mdr ,5% mdr. 78 4,5% mdr. 72 4,1% mdr. 67 3,8% mdr. 78 4,5% mdr. 68 3,9% mdr. 73 4,2% mdr. 90 5,2% mdr. 67 3,8% mdr. 75 4,3% Over 144 mdr ,8% I alt % Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn samt øvre er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Som det fremgår af Tabel 4, har langt den største andel af medarbejderne en anciennitet på mere end 144 måneder (ca. 40 pct.). Den store gruppe viser, at langt de fleste akademiske arkitekter (ca. 61 pct.) befinder sig på det højeste lønbånd, lønbånd 4. Denne andel er lidt lavere sammenlignet med 2015, hvor akademiske arkitekter på det højeste lønbånd udgjorde ca. 66 pct. Den gennemsnitlige faste månedsløn for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (0-11 måneders anciennitet) til kr. (mere end 144 måneders anciennitet). Set over alle år er den gennemsnitlige faste månedsløn kr. Sammenlignet med sidste år er gennemsnitslønnen for 2016 nogenlunde den samme ( kr. i 2015). Figur 1 viser den gennemsnitlige løn fordelt på anciennitet (målt i antal hele år), samt antallet af medarbejdere med det givne antal hele år i beskæftigelse (h. akse). 5

8 medarbejdere Figur 1: for arkitekter fordelt på antal hele år i arkitektfaglig beskæftigelse Anciennitet (h. akse) Af ovenstående figur fremgår det, at medarbejdere med en anciennitet på 25 år eller mere udgør langt den største gruppe. Det fremgår endvidere, at 169 akademiske arkitekter har været i arkitektfaglig beskæftigelse i mindst 25 år, samt at disse har en gennemsnitsløn på ca kr. Den højeste gennemsnitsløn har medarbejdere med 21 års anciennitet ( kr.). I Bilag 3 er tabel 4 udspecificeret, således at den gennemsnitlige månedsløn for akademiske arkitekter med en anciennitet på over 144 måneder er foldet ud. Tabel 5 og Tabel 6 viser den faste månedsløn for de akademiske arkitekter fordelt på tilsvarende anciennitet, opdelt på hhv. kvinder og mænd. Tabel 5: Månedsløn for akademiske arkitekter, resultater for gruppen af kvinder Andel Lønbånd Anciennitet - måneder 0-11 mdr. 73 9,1% mdr. 59 7,3% mdr. 52 6,5% mdr. 47 5,8% mdr. 40 5,0% mdr. 42 5,2% mdr. 38 4,7% mdr. 38 4,7% mdr. 30 3,7% mdr. 44 5,5% mdr. 43 5,3% mdr. 41 5,1% Over 144 mdr ,0% I alt ,0% Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn samt øvre er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. 6

9 Tabel 6: Månedsløn for akademiske arkitekter, resultater for gruppen af mænd Andel Lønbånd Anciennitet - måneder 0-11 mdr. 73 7,7% mdr. 66 7,0% mdr. 61 6,5% mdr. 31 3,3% mdr. 32 3,4% mdr. 25 2,7% mdr. 40 4,2% mdr. 30 3,2% mdr. 43 4,6% mdr. 46 4,9% mdr. 24 2,5% mdr. 34 3,6% Over 144 mdr ,4% I alt ,0% Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Det samme er tilfældet for måneders anciennitet. Tabel 7 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for de akademiske arkitekter. I tillæg hertil er vist den overenskomstaftalte løn fordelt på lønbånd. Tabel 7: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter Anciennitet måneder Andel Lønbånd* 0-11 mdr ,4% mdr ,2% mdr ,5% mdr. 78 4,5% mdr. 72 4,1% mdr. 67 3,8% mdr. 78 4,5% mdr. 68 3,9% mdr. 73 4,2% mdr. 90 5,2% mdr. 67 3,8% mdr. 75 4,3% Over 144 mdr ,8% I alt** % Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Det samme er tilfældet for måneders anciennitet. Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter i intervallet kr. (0-11 måneders anciennitet) til kr. (over 144 måneders anciennitet). Set på tværs af alle akademiske arkitekter er den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg kr. I Tabel 8 og Tabel 9 er resultaterne for tabel 7 opdelt på hhv. kvinder og mænd. 7

10 Tabel 8: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter, resultater for gruppen af kvinder Anciennitet - måneder Andel Lønbånd 0-11 mdr. 73 9,1% mdr. 59 7,3% mdr. 52 6,5% mdr. 47 5,8% mdr. 40 5,0% mdr. 42 5,2% mdr. 38 4,7% mdr. 38 4,7% mdr. 30 3,7% mdr. 44 5,5% mdr. 43 5,3% mdr. 41 5,1% Over 144 mdr ,0% I alt ,0% Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Tabel 9: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter, resultater for gruppen af mænd Anciennitet - måneder Andel Lønbånd 0-11 mdr. 73 7,7% mdr. 66 7,0% mdr. 61 6,5% mdr. 31 3,3% mdr. 32 3,4% mdr. 25 2,7% mdr. 40 4,2% mdr. 30 3,2% mdr. 43 4,6% mdr. 46 4,9% mdr. 24 2,5% mdr. 34 3,6% Over 144 mdr ,4% I alt ,0% Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Resten af dette afsnit ser nærmere på lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en akademisk arkitekt, som modtager den gennemsnitlige månedsløn og stiger i anciennitet over en 6-årig periode fra Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn, som vises, kan genfindes i tidligere udgaver af Løn- og personalestatistik. Tabel 10 viser løntallene fordelt på anciennitet fra 0-11 år, i perioden

11 Tabel 10: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter i Anciennitet - måneder mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Note: Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på måneder (0-11 år). Der er således ikke set på akademiske arkitekter med mere end 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en anciennitet på mere end 12 år, dækker et stort antal af medarbejdere med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. Tabel 11 viser lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en akademisk arkitekt, som modtager den gennemsnitlige månedsløn i 2011 til 2016 og stiger med et års anciennitet hvert år over en 6-årig periode fra 2011 til Den viser fx den procentvise stigning i månedsløn fra 2011 til 2016 for en akademisk arkitekt, som har 0 års anciennitet i 2011 og 5 års anciennitet i Tabel 11: Lønudvikling fra for akademiske arkitekter (pct.) Periode* Lønudvikling fra 2011 til 2016 i procent** Fra anciennitet på 0 til 5 år 20,3% Fra anciennitet på 1 til 6 år 24,1% Fra anciennitet på 2 til 7 år 30,7% Fra anciennitet på 3 til 8 år 27,0% Fra anciennitet på 4 til 9 år 24,0% Fra anciennitet på 5 til 10 år 22,8% Fra anciennitet på 6 til 11 år 17,1% Note: * Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på akademiske arkitekter med mere end 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en anciennitet på mere end 12 år, dækker et stort antal af medarbejdere med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. ** Bemærk, at der er tale om lønudviklingen i den nominelle månedsløn ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. Medregnes arbejdsgivers bidrag til pension i både 2011 og 2014, så vil stigningen være større. 9

12 3.2 Landskabsarkitekter Nedenfor i Tabel 12 præsenteres den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne. Grundet få observationer er den gennemsnitlige månedsløn ikke fordelt på anciennitet. Tabel 12: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter månedsløn månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Som det fremgår af Tabel 12, er den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne opgjort til ca Den gennemsnitlige månedsløn er lidt lavere end i 2015, hvor den udgjorde Endvidere viser tabellen, at den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg kun er lidt højere end uden rådighedstillægget ( kr.), hvilket stemmer overens med, at kun ca. 5,8 pct. af landskabsarkitekterne, modtog et rådighedstillæg i Andelen af landsskabsarkitekter der modtager et rådighedstillæg, er steget fra ca. 3,5 pct. i 2015 til ca. 5,8 pct. i Bygningskonstruktører På samme måde som for de akademiske arkitekter præsenteres den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne fordelt på anciennitet nedenfor. Tabel 13 indeholder således den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne. I tillæg hertil er vist det overenskomstaftalte lønbånd. Tabel 13: Månedsløn for bygningskonstruktører Anciennitet - måneder Andel Lønbånd 0-11 mdr ,3% mdr ,1% mdr. 64 6,6% mdr. 71 7,3% mdr. 60 6,2% mdr. 45 4,7% mdr. 46 4,8% mdr. 22 2,3% mdr. 29 3,0% mdr. 34 3,5% mdr. 40 4,1% mdr. 35 3,6% Over 144 mdr ,4% I alt ,0% Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Som for de akademiske arkitekter er der også ved bygningskonstruktørerne en overvægt af medarbejdere på det højeste anciennitetstrin (ca. 30 pct.), jf. Tabel 13. Den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører ligger i intervallet fra ca kr. (0-11 måneders anciennitet) til ca kr. (over 144 måneders anciennitet). Den gennemsnitlige faste månedsløn på tværs af alle bygningskonstruktører er ca kr. Den samlede gennemsnitsløn for bygningskonstruktører er ca. på samme niveau som i 2015 ( kr.). Figur 2 viser den gennemsnitlige månedsløn fordelt på antal hele år i arkitektfaglig beskæftigelse for bygningskonstruktører samt det respektive antal af medarbejdere (højre akse). Det fremgår, at det største antal medarbejdere (128) har en anciennitet på mindre end et år. Generelt er antallet af bygningskonstruktører med få års erfaring højt ift. flere års erfaring, f.eks. er der 98 10

13 medarbejdere medarbejdere med en anciennitet på 1 år og 64 medarbejdere med en anciennitet på 2 år. Dog er der stadig et stort antal bygningskonstruktører med 25 eller flere års erfaring (82 medarbejdere). Figur 2: for bygningskonstruktører fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse Anciennitet (h. akse) I Bilag 3 er tabel 13 udspecificeret, således at den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører med en anciennitet på over 144 måneder er foldet ud. Tabel 14 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktørerne. Tabel 14: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører Anciennitet - måneder Andel Lønbånd 0-11 mdr ,3% mdr ,1% mdr. 64 6,6% mdr. 71 7,3% mdr. 60 6,2% mdr. 45 4,7% mdr. 46 4,8% mdr. 22 2,3% mdr. 29 3,0% mdr. 34 3,5% mdr. 40 4,1% mdr. 35 3,6% Over 144 mdr ,4% I alt ,0% Note: Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for måneders anciennitetstrin end den gennemsnitlige månedsløn for måneders anciennitet, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere med måneders anciennitet. Som det fremgår af ovenstående Tabel 14, ligger den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktør i intervallet kr. (0-11 måneders anciennitet) til ca kr. (over 144 måneders anciennitet). Set på tværs af alle bygningskonstruktører er den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg ca kr. 11

14 Resten af dette afsnit ser nærmere på lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en bygningskonstruktør, som modtager den gennemsnitlige månedsløn og stiger i anciennitet over en 6-årig periode fra Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn som vises, kan genfindes i tidligere udgaver af Løn- og personalestatistik. Løntallene er vist i Tabel 15. Tabel 15: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører i Anciennitet måneder mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Note: Tabellen viser gennemsnitslønninger for medarbejdere med en anciennitet på måneder. Dvs. at der således ikke er set på bygningskonstruktører med mere en 131 måneders arkitektfaglig beskæftigelse. Tabel 16 viser lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en bygningskonstruktør, som modtager den gennemsnitlige månedsløn i 2011 til 2016 og stiger med et års anciennitet hvert år over en 6-årig periode fra 2011 til Den viser fx den procentvise stigning i månedsløn fra 2011 til 2016 for en bygningskonstruktør, som har en anciennitet på 0-11 måneder i 2011 og en anciennitet på måneder i Tabel 16: Lønudvikling i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg fra for bygningskonstruktører (pct.) Periode* Lønudvikling fra 2011 til 2016 i procent** Fra anciennitet på 0 til 5 år 18,0% Fra anciennitet på 1 til 6 år 22,4% Fra anciennitet på 2 til 7 år 25,4% Fra anciennitet på 3 til 8 år 22,4% Fra anciennitet på 4 til 9 år 24,0% Fra anciennitet på 5 til 10 år 14,6% Fra anciennitet på 6 til 11 år 20,3% Note: * Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på bygningskonstruktører med mere end 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere med en anciennitet på mere end 12 år, dækker et stort antal af medarbejdere med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. ** Bemærk, at der er tale om den nominelle lønudvikling og månedsløn er ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. 12

15 3.4 Tekniske assistenter/designere/tegnere Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske assistenter/designere/tegnere fremgår af Tabel 17 nedenfor. På grund af antallet af observationer opgøres den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske assistenter/designere/tegnere ikke fordelt på anciennitet. Tabel 17: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske assistenter/designere/tegnere månedsløn månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Tabel 17 viser, at den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere er kr., mens gennemsnitslønnen inkl. rådighedstillæg er marginalt højere, kr. Der er i alt 3 medarbejdere, svarende til ca. 3,1 pct. af de 97 tekniske designere/assistenter/tegnere, der har modtaget et rådighedstillæg i

16 4. MÅNEDSLØN OG STILLINGSBETEGNELSE I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn fordelt på forskellige stillingsbetegnelser. Den gennemsnitlige månedsløn, nedre, median, øvre samt antallet af medarbejdere fordelt på forskellige stillingsbetegnelser, fremgår af Tabel 18. Tabel 18: fordelt på stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Andel Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg Tegnestueleder/chef 38 1,2% Afdelingsleder 58 1,9% Byggeleder 54 1,8% "Den sælgende arkitekt" 55 1,8% Projektleder ,5% Projekteringsleder 111 3,6% Sagsarkitekt 290 9,4% Arkitekt ,9% Arkitekt med særligt ansvar 169 5,5% Konstruktør ,7% Konstruktør med særligt ansvar 101 3,3% Teknisk designer 85 2,8% Teknisk designer med særligt ansvar 25 0,8% Ikke angivet* 56 1,8% I alt % Note: * Det skal bemærkes, at der for en lang række af medarbejderne mangler oplysninger om deres stillingsbetegnelse. Tabel 18 viser, at ca. 36 pct. af de deltagende medarbejdere har titel af arkitekt, og yderligere ca. 15 pct. er sagsarkitekter eller arkitekter med særligt ansvar. Herudover er ca. 23 pct. konstruktører med og uden særligt ansvar, mens ca. 11 pct. af medarbejderne er angivet som projektledere. Disse seks stillingsbetegnelser udgør således ca. 84 pct. af de deltagende medarbejdere. Den gennemsnitlige månedlige løn er samlet set ca kr. Den gennemsnitlige løn dækker over store variationer mellem de forskellige stillingsbetegnelser. Mens den sælgende arkitekt i gennemsnit har en fast månedsløn på ca kr., har en ansat med stillingsbetegnelsen teknisk designer i gennemsnit en månedsløn på ca kr. Variation i den gennemsnitlige månedsløn mellem stillingsbetegnelser er illustreret i Figur 3. 14

17 Figur 3: Den gennemsnitlige månedsløn fordelt på stillingsbetegnelse Tegnestueleder/chef "Den sælgende arkitekt" Afdelingsleder Projektleder Sagsarkitekt Arkitekt med særligt ansvar Byggeleder Projekteringsleder Konstruktør med særligt ansvar Arkitekt Teknisk designer med særligt ansvar Konstruktør Teknisk designer Ikke angivet* I Bilag 4 på side 31 præsenteres den faste månedsløn fordelt på anciennitet for gruppen af projektledere og sagsarkitekter. 15

18 5. TILLÆG MV. I dette afsnit beskrives brugen af rådighedstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg samt bonusordninger. Brugen af tillæg og bonusordninger mv. beskrives som andelen af medarbejdere, der modtager disse, samt som værdien af tillæggene og bonusordningerne. Der skal for alle beregningerne i dette afsnit tages højde for de lave antal observationer, hvilket betyder, at der kan forventes en vis usikkerhed i resultaterne. Det gennemsnitlige rådighedstillæg, nedre, median, øvre samt antallet af medarbejdere fordelt på virksomhedens størrelse, fremgår af Tabel 19. Tabel 19: Rådighedstillæg fordelt på virksomhedsstørrelse Virksomhedens størrelse Andel medarbejdere der modtager rådighedstillæg t rådighedstillæg Under 25 medarbejdere 46 4,3% medarbejdere 42 6,1% medarbejdere 5 1,5% Over 74 medarbejdere ,6% I alt 265 8,6% Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et rådighedstillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke modtager et rådighedstillæg, indgår ikke i opgørelsen. Som det fremgår af Tabel 19, modtager 265 af de deltagende medarbejdere rådighedstillæg, hvilket svarer til ca. 9 pct. af det samlede antal medarbejdere. Endvidere viser tabellen, at især de større virksomheder (over 75 medarbejdere) benytter sig mere af rådighedstillæg end de øvrige virksomheder. Således modtager ca. 17,6 pct. af medarbejderne i de større virksomheder et rådighedstillæg. Tabellen indeholder ligeledes informationer om størrelsen på rådighedstillæggene. Tabellen viser, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er på ca kr. per måned. Da brugen af tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg og bonusordninger er begrænset, giver det ikke mening at dele brugen op på forskellige virksomhedsstørrelser. I det efterfølgende præsenteres resultaterne derfor samlet for alle medarbejderne. Resultaterne for tillidsrepræsentanttillæggene fremgår af Tabel 20. Tabel 20: Tillidsrepræsentanttillæg (alle faggrupper) Andel Gennemsnit I alt 72 2,3% Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et tillidsrepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et tillidsrepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. 72 af de deltagende medarbejdere, svarende til 2,3 pct., modtager tillidsrepræsentanttillæg, jf. Tabel 20. Den gennemsnitlige størrelse af tillidsrepræsentanttillægget er ca kr. om måneden. 16

19 Resultaterne for arbejdsmiljørepræsentanttillæg fremgår af Tabel 21. Tabel 21: Arbejdsmiljørepræsentanttillæg (alle faggrupper) Andel Gennemsnit I alt 8 0,3% 563 Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. Det fremgår af Tabel 21, at 8 medarbejdere, svarende til 0,3 pct. af alle medarbejdere i undersøgelsen, modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Den gennemsnitlige størrelse af arbejdsmiljørepræsentanttillægget er ca. 563 kr. Endelig undersøges brugen af bonusordninger samt værdien af disse. Disse informationer fremgår af Tabel 22. Tabel 22: Bonusordning mv. (alle faggrupper), årlig Andel Gennemsnit I alt 279 9,1% Note: Bonusordning mv. dækker over bonusordning, engangsvederlag mv., som medarbejderen har modtaget i Beregningen er derfor på årlig og ikke månedlig basis. Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der modtager bonusordning, engangsvederlag mv. dvs., at medarbejdere, der ikke har en bonusordning eller modtager engangsvederlag, ikke indgår i opgørelsen. Tabel 22 viser, at den gennemsnitlige værdi af disse bonusordninger i 2016 var ca kr. årligt. Dette gennemsnit dækker over store variationer mellem de forskellige bonusordninger, hvilket er illustreret ved den nedre (ca ) og den øvre (ca kr.). Af Tabel 23 fremgår den samlede gennemsnitsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger mv. fordelt på uddannelsesgrupper. Tabel 23: Samlet gennemsnitsløn fordelt på uddannelsesgruppe Uddannelse månedsløn månedsløn inkl. rådighedstillæg månedsløn inkl. rådigheds-, tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljørepræsentanttillæg månedsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger* Akademiske arkitekter Landskabsarkitekt KVL/KU LiFE Cand.polyt Cand.design* Bygningskonstruktører Teknisk designer/assistent Byggetekniker Møbel- og indretningsarkitekt Note: * Bonusordning indgår her i den gennemsnitlige månedsløn vægtet med 1/12-del. 17

20 6. DELTIDSANSÆTTELSER OG ELEVER I dette afsnit beskrives virksomhedernes brug af deltidsansættelser og elevpladser. Tabel 24 viser antallet og andelen af medarbejdere, der er deltidsansat, samt deres ugentlige arbejdstid. Tabel 24: Deltidsansættelser fordelt på virksomhedens størrelse Virksomhedens medarbejdere m. Andel medarbejdere m. ugentlig størrelse deltidsansættelse* deltidsansættelse* arbejdstid (timer) Under 25 medarbejdere ,2% 29, medarbejdere 85 12,4% 29, medarbejdere 39 11,5% 31,4 Over 74 medarbejdere ,5% 33,6 I alt ,5% 31,7 Note: * Deltidsansættelser er opgjort som medarbejdere, der har mindre end 37 timers arbejde om ugen. Samlet set er ca. 15,5 pct. af medarbejderne i de deltagende medlemsvirksomheder ansat på deltid og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 31,7 timer, jf. Tabel 24. Tabellen viser endvidere, at der er forskel på brugen af deltidsansættelser mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Deltidsansættelser benyttes mindst i virksomheder med medarbejdere, hvor ca. 11,5 pct. af medarbejderne er deltidsansatte. I de større virksomheder (over 74 medarbejdere) er det derimod ca. 19,5 pct. af medarbejderne, der er deltidsansatte. Tabel 25 viser antallet og andelen af teknisk design- og voksenelever. Tabel 25: Teknisk design- og voksenelever Elever Andel Teknisk designelever 7 0,2% Voksenelever 10 0,3% Af Tabel 25 fremgår det, at der i de deltagende medlemsvirksomheder er 7 teknisk designelever svarende til 0,2 pct. af det samlede antal medarbejdere. Det fremgår endvidere, at der i de deltagende medlemsvirksomheder ligeledes er 10 voksenelever. 18

21 7. PERSONALEGODER OG BRUTTOLØNSORDNINGER Dette afsnit indeholder oplysninger om virksomhedernes brug af personalegoder og bruttolønsordninger. Figur 4 viser andelen af medarbejdere, som modtager forskellige former for personalegoder. Figur 4: Andelen af medarbejdere med følgende personalegoder (i pct.) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Frokostordning 58% Sundhedsforsikring 24% Fri telefon/mobil 20% Hjemme-pc 9% Internet 5% Fri bil 1% Avis/tidsskrifter 1% Ekstra ferie/feriefridag udover overenskomsten 1% Kontingent til brancheforeninger 1% Anden personalegode 6% De mest brugte personalegoder er frokostordninger (ca. 58 pct.), sundhedsforsikringer (ca. 24 pct.) samt fri telefon/mobil (ca. 20 pct.). Figuren viser endvidere, at ca. 5 pct. har arbejdsgiverbetalt internet. Kategorien "Andre personalegoder" dækker blandt andet over ulykkesforsikring, massage, frugtordning, kaffe, buskort, mm. Ca. 6 % af medarbejderne modtager disse former for personalegoder. 19

22 Brugen af bruttolønsordninger beskrives som andelen af medarbejdere med en bruttolønsordning fordelt på virksomhedsstørrelse. Disse resultater fremgår af Tabel 26. Tabel 26: Bruttolønsordninger Virksomhedens størrelse medarbejdere med bruttolønsordninger Andel medarbejdere med bruttolønsordninger* Under 25 medarbejdere 27 0,9% medarbejdere 16 0,5% medarbejdere 56 1,8% Over 74 medarbejdere 53 1,7% I alt 152 4,9% Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 4,9 pct. en bruttolønsordning. Tabellen viser endvidere, at der er en mindre variation mellem virksomhedsstørrelserne i brugen af disse. Den højeste andel af medarbejdere med bruttolønsordning ses hos større virksomheder med medarbejdere samt over 74 medarbejdere. 20

23 8. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse 3 og geografiske placering. Tabel 27 viser en oversigt over antallet af overenskomst virksomheder og deres medarbejdere fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 27: Virksomhedernes størrelse Virksomheders størrelse virksomheder Andel virksomheder medarbejdere Andel medarbejdere Under 25 medarbejdere ,7% ,8% medarbejdere 23 11,2% ,4% medarbejdere 13 6,3% ,0% Over 74 medarbejdere 10 4,9% ,8% I alt % % Som det fremgår af Tabel 27, har langt størstedelen af de deltagende overenskomst virksomheder (ca. 78 pct.) under 25 medarbejdere. Disse 160 virksomheder har i alt ansatte, hvilket svarer til ca. 35 pct. af medarbejderne, der er dækket af undersøgelsen. Tabel 28 viser hvorledes de deltagende virksomheders medarbejdere er fordelt på landets regioner. Tabel 28: Medarbejdere fordelt på region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt 5% 26% 4% 61% 5% Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 61 pct. deres arbejdsplads i Region Hovedstaden. Region Syddanmark er den region med den laveste andel medarbejdere (ca. 4 pct.). Tabel 29 viser, hvorledes de deltagende virksomheder og medarbejdere fordeler sig blandt København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Tabel 29: Virksomheder og medarbejdere fordelt på områder Område virksomheder Andel virksomheder medarbejdere Andel medarbejdere København og Frederiksberg 97 47,1% ,0% Aarhus 29 14,1% ,7% Øvrige 80 38,8% ,3% I alt % % Note: København og Frederiksberg dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. Tabel 29 viser, at næsten halvdelen (ca. 52 pct.) af medarbejderne i undersøgelsen har arbejdsplads i København eller Frederiksberg Kommuner, mens Aarhus repræsenterer ca. 28 pct. af medarbejderne. De fleste virksomheder er lokaliseret enten i København og Frederiksberg Kommuner (97 virksomheder) eller i resten af landet (80 virksomheder). Det indikerer, at mange af de mindre virksomheder er lokaliseret uden for de store bykommuner. 3 Virksomhedens størrelse er opgjort som antal overenskomstansatte medarbejdere. 21

24 Tabel 30 viser, hvordan de forskellige uddannelsesgrupper fordeler sig mellem København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Tabel 30: Uddannelsesgruppe fordelt på områder København og Frederiksberg Aarhus Øvrige Uddannelsesgruppe Andel* Andel Andel Akademisk arkitekt ,0% ,9% ,1% Landskabsarkitekt KVL/KU LI- FE 92 59,7% 44 28,6% 18 11,7% Cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse 38 51,4% 17 23,0% 19 25,7% Cand.design (Designere med kandidatgrad) 5 62,5% Bygningskonstruktør ,4% ,3% ,4% Teknisk assistent/-designer/- tegner 27 27,8% 29 29,9% 41 42,3% Byggetekniker ,3% 11 57,9% Møbel- og indretningsarkitekter 8 66,7% I alt Note: København og Frederiksberg Kommuner dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. *Tallene viser, hvor stor en andel medarbejderne i de tre områder udgør af det samlede antal medarbejdere i hele landet. Tabel 30 viser, at København og Frederiksberg Kommuner repræsenterer den største gruppe af akademiske arkitekter (ca. 61 pct.), den største gruppe af landskabsarkitekter (ca. 60 pct.) og af medarbejdere med en cand.polyt eller cand.scient.techn i arkitektur og design eller byggeledelse (ca. 51 pct.). Aarhus følger efter med næst højest andel arkitekter (ca. 26 pct.) og næst højest andel landskabsarkitekter (ca. 29 pct.). Bygningskonstruktørerne fordeler sig nogenlunde jævnt mellem København/Frederiksberg, Aarhus og resten af landet. Af de tekniske designere er der flest udenfor København/Frederiksberg og Aarhus (ca. 42 pct.). 22

25 Tabel 31 viser den gennemsnitlige månedsløn for medarbejdere dækket af "Arkitektoverenskomsten ", fordelt mellem København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Medarbejdere med en cand.design er udeladt i tabellen, da disse medarbejdere kan være omfattet af enten "Arkitektoverenskomsten " eller "TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten ". Tabel 31: månedsløn for medarbejdere dækket af "Arkitektoverenskomsten " fordelt på områder* Anciennitet - måneder Aarhus Øvrige København og Frederiksberg månedsløn, København og Frederiksberg månedsløn, Aarhus månedsløn, Øvrige månedsløn, Hele landet 0-11 mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Over 144 mdr I alt Note: København og Frederiksberg Kommuner dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. *Bemærk at medarbejdere med en kandidatgrad i design (cand.design) er udeladt, da de kan dækkes på enten "Arkitektoverenskomsten " eller "TL-Konstruktør- og teknikeroverenskomsten ". Tabel 31 viser, at den gennemsnitlige månedsløn er nogenlunde ens over de forskellige geografiske områder. Sammenlignet med gennemsnittet for hele landet, modtager medarbejdere under "Arkitektoverenskomsten ", der har en anciennitet fra 0-35 mdr., og som arbejder i virksomheder lokaliseret udenfor København/Frederiksberg og Aarhus, en højere løn end gennemsnittet. 23

26 Tabel 32 viser den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører dækket af "Konstruktøroverenskomsten ", fordelt mellem København og Frederiksberg Kommuner, Aarhus Kommune og resten af landet. Tabel 32: månedsløn for konstruktører dækket af "Konstruktøroverenskomsten " fordelt på områder Anciennitet - måneder Aarhus Øvrige København og Frederiksberg månedsløn, København og Frederiksberg månedsløn, Aarhus månedsløn, Øvrige månedsløn, Hele landet 0-11 mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr mdr Over 144 mdr I alt Note: København og Frederiksberg Kommuner dækker de virksomheder som har postnummer i kommunerne. Aarhus dækker de virksomheder som har postnummer i Aarhus Kommune. De resterende virksomheder er dækket af 'Øvrige'. Tabel 32 viser, at den gennemsnitlige månedsløn er nogenlunde ens over de forskellige geografiske områder. Medarbejdere der er ansat i virksomheder lokaliseret i Aarhus Kommune modtager dog generelt en lavere løn end gennemsnittet. Sammenlignet med gennemsnittet for hele landet, modtager bygningskonstruktører, der har en anciennitet fra 0-35 mdr.. og som arbejder i virksomheder lokaliseret udenfor København/Frederiksberg og Aarhus, en højere løn end gennemsnittet. 24