LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2014

Transkript

1 Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato August 2015 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2014

2 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2014 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning Akademiske arkitekter Landskabsarkitekter Bygningskonstruktører Tekniske designere/assistenter/tegnere Månedsløn og stillingsbetegnelse Tillæg mv Deltidsansættelser og elever Personalegoder og bruttolønsordninger De deltagende virksomheder 21 BILAG Bilag 1 Gennemsnitlig månedsløn fordelt på uddannelsesgruppe Bilag 2 Ekstra tabeller og figurer

3 1. INDLEDNING Løn- og personalestatistikken bygger på oplysninger indhentet i perioden fra den 15. november 2014 til den 12. december 2014 blandt de medlemsvirksomheder, som har overenskomstansatte. Virksomhederne har haft mulighed for at indberette løn- og personaleoplysninger for deres medarbejdere via et elektronisk spørgeskema eller ved et Excel-udtræk fra deres lønsystem. Løn- og personalestatistikken 2014 er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Dansk Industri. Løn- og personalestatistikken dækker over oplysninger fra 213 virksomheder, der tilsammen repræsenterer overenskomstansatte medarbejdere. De medarbejdere svarer til det samlede antal overenskomstansatte medarbejdere i DANSKE ARKs og Dansk Industris medlemsvirksomheder0f1. De indsamlede data er behandlet fortroligt, og det er således kun DANSKE ARK, Dansk Industri og den enkelte virksomhed, der har adgang til de virksomhedsspecifikke data. Endvidere er oplysningerne anonymiseret således, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder ikke kan genfindes i data. Løn- og personalestatistikken omfatter den for medarbejderne individuelt aftalte løn, inkl. eventuelle funktionstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg, bruttolønsordninger, evt. fleksible personalegoder samt aftalte rådighedstillæg. For deltidsansatte er månedslønnen omregnet til en fuldtidsmånedsløn. Lønnen er inklusive medarbejderens eget men ikke arbejdsgiverens pensionsbidrag. Ferietillæg og eventuel overarbejdsbetaling medregnes ikke i den faste månedsløn, da dette vanskeliggør en sammenligning med de overenskomstaftalte lønbånd. For lønoplysningerne er der i nogle af opgørelserne foruden gennemsnittet også angivet nedre kvartil, median og øvre kvartil: Nedre kvartil er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 25 pct. af alle observationerne. Medianen er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end denne, udgør 50 pct. af alle observationerne. Øvre kvartil er den observation, hvor alle de observationer, der er mindre end denne, udgør 75 pct. af alle observationerne. Det skal endvidere bemærkes, at enkelte virksomheder ikke har opgivet alle oplysningerne for medarbejderne. Dette medfører, at der for hver kategori (fx personalegoder) ikke nødvendigvis er oplysninger for det samme antal medarbejdere. Lønsumskontrol Der er i løn- og personalestatistikken for 2014 foretaget en lønsumskontrol som for statistikken. Den enkelte virksomheds samlede lønomkostninger i 2014 sammenlignes med den samlede lønomkostning, som virksomheden ville have haft, hvis skalabruttolønsordningen stadig var gældende. Inden resultaterne af løn- og personalestatistikken præsenteres i afsnit 3-7, beskrives de deltagende medarbejdere på baggrund af køn, alder og uddannelse i afsnit 2. I afsnit 8 beskrives de deltagende virksomheders fordeling på antal medarbejdere, region og antal elever. Endelig indeholder bilag 1 en opgørelse over den gennemsnitlige månedsløn fordelt på de resterende uddannelseskategorier, som ikke er dækket af afsnit 3. Bilag 2 indeholder lønoplysninger fordelt på lønbånd. 1 De resterende medlemsvirksomheder har angivet, at de ikke har nogen overenskomstansatte. Disse indgår derfor ikke i denne rapport. 1

4 2. DE DELTAGENDE MEDARBEJDERE I dette afsnit præsenteres køn, alder og uddannelsesretning for de deltagende medarbejdere. Tabel 1 viser medarbejdernes fordeling på køn og alder. Tabel 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder Alder * Kvinder Mænd Samlet Kvinder (pct.) Mænd (pct.) Samlet (pct.) % 0 % 0 % % 0,1 % 0,1 % ,2 % 7,2 % 11,4 % ,9 % 11,2 % 20,1 % ,6 % 11,3 % 19,9 % ,9 % 9,4 % 16,4 % ,9 % 7,4 % 12,3 % ,5 % 4,3 % 7,9 % ,5 % 1,2 % 1,7 % ,3 % 0,8 % 1,1 % ,3 % 0,8 % 1,1 % ,4 % 0,9 % 1,3 % ,5 % 0,7 % 1,1 % ,4 % 0,6 % 0,9 % ,5 % 0,6 % 1,1 % ,2 % 0,3 % 0,5 % ,0 % 0,6 % 0,6 % ,1 % 0,5 % 0,5 % ,5 % 1,4 % 1,8 % Ikke angivet ,04 % 0,04 % 0,1 % I alt ** ,8 % 59,2 % 100 % Note: * Medarbejdernes alder er opgjort som 2014 minus medarbejdernes fødselsår. Note: ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som det fremgår af tabellen, er der oplysninger om køn for alle medarbejdere, som fordeler sig med ca. 59 pct. mænd og ca. 41 pct. kvinder. I forhold til 2013-resultaterne har der været et fald i andelen af kvinder i den samlede fordeling på 4,5 pct. Det er især inden for aldersgrupperne og 35-39, at andelen af mænd er steget siden sidste år. Tabellen viser endvidere aldersfordelingen for de deltagende mænd og kvinder, hvor den sidste kolonne i tabellen viser den samlede aldersfordeling blandt medarbejderne. Aldersgruppen udgør den største andel af medarbejdere (ca. 20 pct.), hvoraf ca. 11 pct. er mænd, mens ca. 9 pct. er kvinder. Overordnet befinder ca. 40 pct. af medarbejderne i undersøgelsen sig inden for alderen år. Ifølge tabellen har man i branchen kunnet fastholde en andel på ca. 2,0 pct. af medarbejdere på 65 år eller derover, hvilket er samme niveau som sidste år. 2

5 Figur 1 illustrerer resultaterne fra Tabel 1 grafisk. Figur 1: Medarbejdere fordelt på køn og alder 25% 20% 15% 10% 5% 0% Alder Kvinder Mænd I Tabel 2 opgøres aldersfordelingen for tre af uddannelseskategorierne; akademisk arkitekt, bygningskonstruktør samt tekniske designer/assistent. 3

6 Tabel 2: Aldersfordeling for akademiske arkitekter, bygningskonstruktører og tekniske designere/ assistenter/tegnere Alder Akademisk arkitekt * Teknisk designer / assistent Akademisk arkitekt (pct.) * Bygningskonstruktør Bygningskonstruktør (pct.) Teknisk designer / assistent (pct.) ,0 % 0,0 % 0,0 % ,1 % 0,2 % 0,0 % ,2 % 17,7 % 5,6 % ,1 % 21,4 % 7,9 % ,0 % 15,6 % 11,2 % ,6 % 14,6 % 9,0 % ,5 % 13,2 % 18,0 % ,3 % 6,9 % 20,2 % ,5 % 2,1 % 2,2 % ,3 % 1,0 % 0,0 % ,1 % 1,1 % 1,1 % ,6 % 0,8 % 2,2 % ,1 % 1,1 % 4,5 % ,6 % 1,0 % 6,7 % ,1 % 0,8 % 4,5 % ,7 % 0,2 % 1,1 % ,6 % 0,7 % 0,0 % ,7 % 0,2 % 0,0 % ,0 % 1,2 % 3,4 % Ikke angivet ,06 % 0,12 % 2,2 % I alt ** % 100 % 100 % Note: * Akademiske arkitekter er her opgjort eksklusiv cand. polyt (se bilag). Note: ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. For de akademiske arkitekter og bygningskonstruktører befinder næsten halvdelen sig i alderskategorierne år og år (hhv. ca. 42,1 pct. og 37,0 pct.) jf. Tabel 2. Til sammenligning er dette tal kun ca. 19 pct. for de tekniske designere/assistenter, hvor den største andel i stedet ligger mellem år og år (38,2 pct.). De deltagende medarbejderes uddannelse fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Medarbejdere fordelt på uddannelse Uddannelse Antal Andel * Akademisk arkitekt ,1 % Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE 113 4,3 % Cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse 50 1,9 % Cand.design (Designere med kandidatgrad) 4 0,2 % Bygningskonstruktør ,2 % Teknisk assistent/-designer/-tegner 87 3,3 % Byggetekniker 19 0,7 % Møbel- og indretningsarkitekter 10 0,4 % I alt % Note: * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. 4

7 Som det fremgår af Tabel 3 er ca. 58 pct. af de deltagende medarbejdere uddannet akademiske arkitekter. Tabellen viser endvidere, at ca. 31 pct. af medarbejderne er uddannet bygningskonstruktører, mens de øvrige uddannelsesgrupper er repræsenteret af betydeligt færre medarbejdere (fra 0,2 pct. til 4,3 pct.). I de følgende afsnit 3 til 7 præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken, mens afsnit 8 indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. 5

8 3. MÅNEDSLØN OG UDDANNELSESRETNING I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn ekskl. og inkl. rådighedstillæg for de enkelte uddannelsesretninger. Resultaterne præsenteres for de akademiske arkitekter, bygningskonstruktørerne, landskabsarkitekterne samt for de tekniske designere/assistenter/tegnere 1F2. For de øvrige uddannelsesretninger opgøres den gennemsnitlige månedsløn i Bilag 1. Den faste månedsløn for uddannelsesretningerne tager udgangspunkt i en anciennitetsopdeling med trin fra 0 til 12+. Gennemsnitslønningerne for uddannelserne opgjort efter lønbånd kan findes i Bilag 2. Det er muligt at sammenholde lønbånd med medarbejderens anciennitet, jf. Tabel 4. Tabel 4: Anciennitet i forhold til Lønbånd Anciennitet Lønbånd Tabel 4 viser forholdet mellem anciennitet og lønbånd. En medarbejder, der har en anciennitet på 0 år, dvs. endnu ikke har arbejdet i et helt års i arkitektfaglig beskæftigelse, har ret til en løn svarende til lønbånd 1. Lønbånd 8 er det højeste løntrin og opnås efter 7 hele år i arkitektfaglig beskæftigelse. Bemærk at uddannelsesgruppen møbel- og indretningsarkitekter er en undtagelse, da deres løntrin ikke er omlagt til lønbånd. 2 Grundet populationens størrelse opgøres kun den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne, samt tekniske designere/assistenter/tegnere. 6

9 3.1 Akademiske arkitekter Tabel 5 indeholder den faste månedsløn for de akademiske arkitekter fordelt på tilsvarende anciennitet. Til læserens orientering er der vist det tilhørende lønbånd. Tabel 5: Månedsløn for akademiske arkitekter Anciennitet Antal Andel Lønbånd * Nedre kvartil Median Øvre kvartil ** Gennemsnitsløn ** ,1 % ,6 % ,3 % ,6 % ,1 % ,0 % ,7 % ,0 % ,8 % ,2 % ,8 % ,8 % ,2 % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 3 er større end det for anciennitetstrin 4, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på anciennitetstrin 3. Det øvre kvartil for anciennitetstrin 5 er større end det øvre kvartil for anciennitetstrin 6, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på anciennitetstrin 5. Yderligere er det øvre kvartil og den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 8 større end det øvre kvartil og den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 9, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på anciennitetstrin 8. Tabellen indeholder antal medarbejdere fordelt på anciennitet, den nedre kvartil, median, øvre kvartil og den gennemsnitlige månedsløn. Som det fremgår af tabellen, er de deltagende medarbejdere fordelt nogenlunde ligeligt mellem anciennitetstrinene. Langt den største andel har en anciennitet på mere end 12 år. Dette betyder, at langt de fleste akademiske arkitekter befinder sig på det højeste lønbånd, lønbånd 8 (67,8 pct.). Den gennemsnitlige faste månedsløn for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (0 års anciennitet) til kr. (12+ års anciennitet). Set over alle år er den gennemsnitlige faste månedsløn kr. Sammenlignet med sidste år er gennemsnitslønnen for 2014 nogenlunde den samme ( kr. i 2013). Figur 2 viser den gennemsnitlige løn fordelt på anciennitet, samt antallet af medarbejder med det givne antal år i beskæftigelse (h. akse). 7

10 Gennemsnitsmånedsløn Antal Figur 2: Gennemsnitsløn for arkitekter fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse Anciennitet Antal (h. akse) Gennemsnitsløn 0 Det fremgår af ovenstående figur, at medarbejdere med en anciennitet på 25 år eller mere er langt den største gruppe. Den højeste gennemsnitsløn på kr. har de 28 medarbejdere med 19 års anciennitet. Det fremgår endvidere, at 264 akademiske arkitekter har været i arkitektfaglig beskæftigelse i mere end 20 år, samt at disse har en gennemsnitsløn på ca kr. Tabel 6 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for de akademiske arkitekter. I tillæg hertil er vist den overenskomstaftalte løn fordelt på lønbånd. Tabel 6: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter Anciennitet Antal Andel Lønbånd Nedre kvartil Median Øvre Kvartil * Gennemsnitsløn inkl. rådighedstillæg * ,1 % ,6 % ,3 % ,6 % ,1 % ,0 % ,7 % ,0 % ,8 % ,2 % ,8 % ,8 % ,2 % I alt % Note: * Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 3 er større end det for anciennitetstrin 4, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på anciennitetstrin 3. Det øvre kvartil og den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 8 er større end det øvre kvartil og gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 9, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på anciennitetstrin 8. Yderligere er det øvre kvartil for anciennitetstrin 5 større end det øvre kvartil for anciennitetstrin 6, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på anciennitetstrin 5. Som det fremgår af den ovenstående tabel, ligger den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter i intervallet kr. (anciennitetstrin 0) til kr. (anciennitetstrin 12+). Set på tværs af alle akademiske arkitekter er den gennemsnitlige faste månedsløn ca kr. 8

11 Resten af dette afsnit ser nærmere på lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en akademisk arkitekt, som modtager den gennemsnitlige månedsløn og stiger i anciennitet over en 4-årig periode fra Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn, som vises, kan genfindes i tidligere udgaver af Løn- og personalestatistik. Nedenstående tabel viser løntallene fordelt på anciennitet fra 0-11 år, i perioden Tabel 7: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter i Anciennitet Tabel 8 viser lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en akademisk arkitekt, som modtager den gennemsnitlige månedsløn i 2011 til 2014 og stiger med et års anciennitet hvert år over en 4-årig periode fra 2011 til Den viser fx. den procentvise stigning i månedsløn fra 2011 til 2014 for en akademisk arkitekt, som har anciennitet 0 i 2011 og anciennitet 3 i Tabel 8: Lønudvikling fra for akademiske arkitekter (pct.) Periode * Lønudvikling fra 2011 til 2014 i procent ** Fra anciennitet på 0 til 3 år 11,0 % Fra anciennitet på 1 til 4 år 12,7 % Fra anciennitet på 2 til 5 år 16,8 % Fra anciennitet på 3 til 6 år 12,7 % Fra anciennitet på 4 til 7 år 17,0 % Fra anciennitet på 5 til 8 år 15,4 % Fra anciennitet på 6 til 9 år 9,3 % Fra anciennitet på 7 til 10 år 6,9 % Fra anciennitet på 8 til 11 år 5,9 % Note: * Tabellen viser lønstigningen for medarbejdere med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på akademiske arkitekter med mere en 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Anm: Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn på anciennitetstrin 12+ indeholder et stort antal af medarbejder med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. Note: ** Bemærk der er tale om den nominelle lønudvikling og månedsløn er ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. Medregnes arbejdsgivers bidrag til pension i både 2011 og 2014, så vil stigningen være større. 9

12 3.2 Landskabsarkitekter Nedenfor i Tabel 9 præsenteres den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne. Grundet få observationer er den gennemsnitlige månedsløn ikke fordelt på anciennitet. Tabel 9: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter Antal Gennemsnitslig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Som det fremgår af Tabel 9, er den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekterne opgjort til ca Endvidere viser tabellen, at den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg kun er marginalt højere end uden rådighedstillægget ( kr.), hvilket stemmer overens med, at kun ca. 3 pct. af landskabsarkitekterne i 2014 modtog et rådighedstillæg. 3.3 Bygningskonstruktører På samme måde som for de akademiske arkitekter præsenteres den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne fordelt på anciennitet nedenfor. Tabel 10 indeholder således den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne. I tillæg hertil er vist det overenskomstaftalte lønbånd. Tabel 10: Månedsløn for bygningskonstruktører Anciennitet Antal Andel *** Lønbånd * Nedre kvartil ** Median Øvre kvartil Gennemsnitsløn ** ,1 % ,6 % ,7 % ,1 % ,5 % ,8 % ,6 % ,9 % ,7 % ,7 % ,9 % ,9 % ,5 % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 5 er højere end den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 6, hvilket skyldes en meget høj løn for en enkelt medarbejder på anciennitetstrin 5. Note: *** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som for de akademiske arkitekter er der også ved bygningskonstruktørerne en overvægt af medarbejdere på det højeste anciennitetstrin (ca. 37 pct.), mens det mindste antal medarbejdere findes på trin 5 og 11 (hhv. 2,7 og 3 pct.), jf. Tabel 10. Den gennemsnitlige månedsløn for bygningskonstruktører ligger i intervallet fra ca kr. (anciennitetstrin 0) til ca kr. (anciennitetstrin 12+), mens den gennemsnitlige faste månedsløn på tværs af alle bygningskonstruktører er ca kr. Den samlede gennemsnitsløn var kr. for bygningskonstruktører i 2013, dvs. næsten identisk i forhold til Samlet set har der været en stigning på 46 medarbejdere i uddannelsesgruppen bygningskonstruktør. Figur 3 viser den gennemsnitlige månedsløn fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse for bygningskonstruktører samt det respektive antal af medarbejdere (h. akse). Det fremgår, at det største antal medarbejdere (79) er på anciennitetstrin 1, dvs. 79 medarbejdere har mindst 1 års 10

13 Gennemsnitsmånedsløn Antal fuld arkitektfaglig beskæftigelse, men endnu ikke 2 hele års beskæftigelse. Generelt er antallet af bygningskonstruktører med få års erfaring højt ift. flere års erfaring, f.eks. er der 67 medarbejdere på anciennitetstrin 0 og 64 medarbejdere på anciennitetstrin 2. Dog er der stadig et stort antal bygningskonstruktører med 25 eller flere års erfaring (82). Figur 3: Gennemsnitsløn for Bygningskonstruktører fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse Anciennitet 0 Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Tabel 11 indeholder den faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktørerne. Tabel 11: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører Anciennitet Antal Andel *** Lønbånd * Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit inkl. rådighedstillæg ** ,1 % ,6 % ,7 % ,1 % ,5 % ,8 % ,6 % ,9 % ,7 % ,7 % ,9 % ,9 % % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 5 er højere end den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 6, hvilket skyldes en meget høj løn for en enkelt medarbejder på anciennitetstrin 5. Det skal også bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 8 er højere end den gennemsnitlige månedsløn for anciennitetstrin 9, hvilket skyldes en meget høj løn for en enkelt medarbejder på anciennitetstrin 8. Note: *** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktør i intervallet kr. (anciennitetstrin 0) til kr. (an- 11

14 ciennitetstrin 12+). Set på tværs af alle bygningskonstruktører er den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. rådighedstillæg ca kr. Resten af dette afsnit ser nærmere på lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en bygningskonstruktør, som modtager den gennemsnitlige månedsløn og stiger i anciennitet over en 4-årig periode fra Det bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn, som vises, kan genfindes i tidligere udgaver af Løn- og personalestatistik. Løntallene er vist i Tabel 12. Tabel 12: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører i Anciennitet * ** Note: * Tabellen viser gennemsnitslønninger for medarbejdere med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på bygningskonstruktører med mere en 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Note: ** For vises den gennemsnitlige løn akkumuleret på anciennitet Tabel 13 viser lønudviklingen i den gennemsnitlige månedsløn inkl. rådighedstillæg for en bygningskonstruktør, som modtager den gennemsnitlige månedsløn i 2011 til 2014 og stiger med et års anciennitet hvert år over en 4-årig periode fra 2011 til Den viser fx. den procentvise stigning i månedsløn fra 2011 til 2014 for en bygningskonstruktør, som har anciennitet 0 i 2011 og anciennitet 3 i Tabel 13: Lønudvikling fra for bygningskonstruktører (pct.) Periode * Lønudvikling fra 2011 til 2014 i pct. ** Fra anciennitet på 0 til 3 år 7,6 % Fra anciennitet på 1 til 4 år 9,3 % Fra anciennitet på 2 til 5 år 11,4 % Fra anciennitet på 3 til 6 år 9,2 % Fra anciennitet på 4 til 7 år 14,0 % Fra anciennitet på 5 til 8 år 9,5 % Fra anciennitet på 6 til 9 år 10,7 % Fra anciennitet på 7 til 10 år 8,6 % Fra anciennitet på 8 til 11 år 11,1 % Note: * Tabellen viser lønudviklingen for medarbejder med en anciennitet på 0-11 år. Dvs. at der således ikke er set på bygningskonstruktører med mere en 11 hele års arkitektfaglig beskæftigelse. Anm: Stigningen beregnes til og med en anciennitet på 11 år. Dette skyldes, at den gennemsnitlige månedsløn på anciennitetstrin 12+ indeholder et stort antal af medarbejder med forskellige antal år i arkitektfaglig beskæftigelse, hvilket kan vanskeliggøre sammenligningen af lønudviklingen på forskellige anciennitetsperioder. Note: ** Bemærk der er tale om den nominelle lønudvikling og månedsløn er ekskl. arbejdsgivers bidrag til pension. Medregnes arbejdsgivers bidrag til pension i både 2011 og 2014, så vil stigningen være større. 12

15 3.4 Tekniske designere/assistenter/tegnere Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere fremgår af Tabel 14 nedenfor. På grund af antallet af observationer opgøres den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske designere/assistenter/tegnere ikke fordelt på anciennitet. Tabel 14: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere Antal Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt Tabel 14 viser, at den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter/tegnere er ca kr., mens gennemsnitslønnen inkl. rådighedstillæg er kr. Der er i alt 5 medarbejdere, svarende til ca. 6 pct. af de 87 tekniske designere/assistenter/tegnere, der har modtaget et rådighedstillæg. 13

16 4. MÅNEDSLØN OG STILLINGSBETEGNELSE I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn fordelt på forskellige stillingsbetegnelser. Den gennemsnitlige månedsløn, nedre kvartil, median, øvre kvartil samt antallet af medarbejdere fordelt på forskellige stillingsbetegnelser fremgår af Tabel 15. Tabel 15: Gennemsnitsløn fordelt på stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Antal Andel ** Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit Gennemsnit inkl. rådighedstillæg Tegnestueleder/chef 31 1,2 % Afdelingsleder 70 2,6 % Byggeleder 42 1,6 % "Den sælgende arkitekt" 30 1,1 % Projektleder 251 9,5 % Projekteringsleder 70 2,6 % Sagsarkitekt ,2 % Arkitekt ,0 % Arkitekt med særligt ansvar 106 4,0 % Konstruktør ,2 % Konstruktør med særligt ansvar 116 4,4 % Teknisk designer 72 2,7 % Teknisk designer med særligt ansvar 20 0,8 % Ikke angivet* 111 4,2 % I alt % Note: * Det skal bemærkes, at der for en lang række af medarbejderne mangler oplysninger om deres stillingsbetegnelse. Note: ** Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0. Tabel 15 viser, at ca. 35 pct. af de deltagende medarbejdere har titel af arkitekt, yderligere ca. 14 pct. er sagsarkitekter eller arkitekter med særligt ansvar. Herudover er ca. 25 pct. konstruktører med og uden særligt ansvar, mens ca. 10 pct. af medarbejderne er angivet som projektledere. Disse seks stillingsbetegnelser udgør således ca. 84 pct. af de deltagende medarbejdere. Den gennemsnitlige månedlige løn er samlet set ca kr. Den gennemsnitlige løn dækker over store variationer mellem de forskellige stillingsbetegnelser. Mens den sælgende arkitekt i gennemsnit har en fast månedsløn på ca kr., har en ansat med stillingsbetegnelsen teknisk designer i gennemsnit en månedsløn på ca kr. Variation i den gennemsnitlige månedsløn mellem stillingsbetegnelser er illustreret i Figur 4. 14

17 Figur 4: Den gennemsnitlige månedsløn fordelt på stillingsbetegnelse Tegnestueleder/chef Afdelingsleder Byggeleder "Den sælgende arkitekt" Projektleder Projekteringsleder Sagsarkitekt Arkitekt Arkitekt med særligt ansvar Konstruktør Konstruktør med særligt ansvar Teknisk designer/ anden teknisk uddannelse Teknisk designer/ anden teknisk uddannelse med særligt ansvar Ikke angivet

18 5. TILLÆG MV. I dette afsnit beskrives brugen af rådighedstillæg, tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg samt bonusordninger. Brugen af tillæg og bonusordninger mv. beskrives som andelen af medarbejdere, der modtager disse, samt som værdien af tillæggene og bonusordningerne. Der skal for alle beregningerne i dette afsnit tages højde for de lave antal observationer, hvilket betyder, at der kan forventes en vis usikkerhed i resultaterne. Det gennemsnitlige rådighedstillæg, nedre kvartil, median, øvre kvartil samt antallet af medarbejdere fordelt på virksomhedens størrelse fremgår af Tabel 16. Tabel 16: Rådighedstillæg fordelt på virksomhedsstørrelse Virksomhedens størrelse Antal Andel Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnitlig rådighedstillæg Under 25 medarbejdere 47 5,3 % medarbejdere 34 6,1 % medarbejdere 53 13,5 % Over 75 medarbejdere ,2 % I alt % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et rådighedstillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke modtager et rådighedstillæg, ikke indgår i opgørelsen. Som det fremgår af Tabel 16, modtager 292 af de deltagende medarbejdere rådighedstillæg, hvilket svarer til ca. 11 pct. af det samlede antal medarbejdere. Endvidere viser tabellen, at de største virksomheder (over 75 medarbejdere) benytter sig mere af rådighedstillæg end de øvrige virksomheder, hvor ca. 19 pct. af medarbejderne i de største virksomheder modtager rådighedstillæg. Tabellen indeholder ligeledes informationer om størrelsen på rådighedstillæggene. Tabellen viser, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er på ca kr. per måned. Endvidere fremgår det, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er højest i de største virksomheder med over 75 medarbejder (ca kr.), mens det er lavest i de mindste virksomheder med under 25 medarbejdere (ca kr.). Da brugen af tillidsrepræsentanttillæg, arbejdsmiljørepræsentanttillæg og bonusordninger er begrænset, giver det ikke mening at splitte brugen op på forskellige virksomhedsstørrelser. I det efterfølgende præsenteres resultaterne derfor samlet for alle medarbejderne. Resultaterne for tillidsrepræsentanttillæggene fremgår af Tabel 17. Tabel 17: Tillidsrepræsentanttillæg (alle faggrupper) Antal Andel Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit I alt 63 2,4 % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et tillidsrepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et tillidsrepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. 58 af de deltagende medarbejdere, svarende til 2,4 pct., modtager tillidsrepræsentanttillæg, jf. Tabel 17. Den gennemsnitlige størrelse af tillidsrepræsentanttillægget er ca. 900 kr. om måneden. Resultaterne for arbejdsmiljørepræsentanttillæg fremgår af Tabel 18. Tabel 18: Arbejdsmiljørepræsentanttillæg (alle faggrupper) Antal medarbejdere Andel Gennemsnit I alt 5 0,2 % 601 Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg, ikke indgår i opgørelsen. 16

19 Det fremgår af Tabel 18, at 5 medarbejdere, svarende til 0,2 pct.af alle medarbejdere i undersøgelsen, modtager et arbejdsmiljørepræsentanttillæg. Den gennemsnitlige størrelse af arbejdsmiljørepræsentanttillægget er ca. 600 kr. Endelig undersøges brugen af bonusordninger samt værdien af disse. Disse informationer fremgår af Tabel 19. Tabel 19: Bonusordning mv. (alle faggrupper), årlig Antal medarbejdere Andel Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit I alt 116 4,4 % Note: Bonusordning mv. dækker over bonusordning, engangsvederlag mv., som medarbejderen har modtaget i Beregningen er derfor på årlig og ikke månedlig basis. Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der modtager bonusordning, engangsvederlag mv. dvs., at medarbejdere, der ikke har en bonusordning eller modtager engangsvederlag, ikke indgår i opgørelsen. Tabellen viser, at den gennemsnitlige værdi af disse bonusordninger i 2014 var ca kr. Dette gennemsnit dækker over store variationer mellem de forskellige bonusordninger, hvilket er illustreret ved den nedre kvartil (ca ) og den øvre kvartil (ca kr.). Af Tabel 20 fremgår den samlede gennemsnitsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger mv. fordelt på uddannelsesgrupper. Tabel 20: Samlet gennemsnitsløn fordelt på uddannelsesgruppe Uddannelse Landskabsarkitekt KVL/KU LiFE Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådigheds-, tillidsrepræsentant- og arbejdsmiljørepræsentanttillæg Gennemsnitlig månedsløn inkl. diverse tillæg og bonusordninger ** Cand.polyt Cand.design * Akademiske arkitekter Bygningskonstruktører Teknisk designer/assistent Byggetekniker Møbel- og indretningsarkitekt Note: * Den gennemsnitlige månedsløn for cand. design er ikke angivet grundet hensyn til anonymitet. Antallet af respondenter bag enhver gennemsnitlig månedsløn skal være minimum 5. Note: ** Bonusordning indgår her i den gennemsnitlige månedsløn vægtet med 1/12-del. 17

20 6. DELTIDSANSÆTTELSER OG ELEVER I dette afsnit beskrives virksomhedernes brug af deltidsansættelser og elevpladser. Tabel 21 viser andelen af medarbejdere, der er deltidsansat, samt deres ugentlige arbejdstid. Tabel 21: Deltidsansættelser fordelt på virksomhedens størrelse Virksomhedens størrelse Andel medarbejdere med deltidsansættelse * Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (timer) Under 25 medarbejdere 18,2 % 29, medarbejdere 10,6 % 29, medarbejdere 12,0 % 32,0 over 75 medarbejdere 7,6 % 31,0 I alt 12 % 30,1 Note: * Deltidsansættelser er opgjort som medarbejdere, der har mindre end 37 timers arbejde om ugen. Samlet set er ca. 12 pct. af medarbejderne i de deltagende medlemsvirksomheder ansat på deltid og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer, jf. Tabel 21. Tabellen viser endvidere, at der er forskel på brugen af deltidsansættelser mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Deltidsansættelser benyttes mindst i de store virksomheder (over 75 medarbejdere), hvor ca. 8 pct. af medarbejderne er deltidsansatte. I små virksomheder (under 25 medarbejdere) er det derimod ca. 18 pct. af medarbejderne, der er deltidsansatte. Tabel 22 viser antallet og andelen af teknisk-design- og voksenelever. Tabel 22: Teknisk- design- og voksenelever Elever Antal Andel Teknisk designelever 64 2,4 % Voksenelever 11 0,4 % Af Tabel 22 fremgår det, at der i de deltagende medlemsvirksomheder er 64 teknisk designelever svarende til 2,4 pct. af det samlede antal medarbejdere. Det fremgår endvidere, at der i de deltagende medlemsvirksomheder er 11 voksenelever. Der er en tendens til, at det er de større virksomheder, som opretter elevpladser. 18

21 7. PERSONALEGODER OG BRUTTOLØNSORDNINGER Dette afsnit indeholder oplysninger om virksomhedernes brug af personalegoder og bruttolønsordninger. Figur 5 viser andelen af medarbejdere, som modtager forskellige former for personalegoder. Figur 5: Andelen af medarbejdere med følgende personalegoder (i pct.) Hjemme-pc Frokostordning Sundhedsforsikring Fri telefon/mobil Fri bil Avis/tidsskrifter Internet Ekstra ferie/feriefridage udover overenskomsten Kontigent til brancheforeninger Anden personalegode 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% De mest brugte personalegoder er frokostordninger (ca. 36 pct.), sundhedsforsikringer (ca. 21 pct.) samt fri telefon/mobil (ca. 15 pct.), jf. Figur 5. Figuren viser endvidere, at ca. 7 pct. har hjemme-pc, og ca. 3 pct. har arbejdsgiverbetalt internet. Kategorien "Andre personalegoder" dækker blandt andet over massage, frugtordning, kaffe, buskort, mm. Ca. 4 % af medarbejderne modtager denne form for personalegode. Brugen af bruttolønsordninger beskrives som andelen af medarbejdere med en bruttolønsordning fordelt på virksomhedsstørrelse. Disse resultater fremgår af Tabel

22 Tabel 23: Bruttolønsordninger Virksomhedens størrelse Antal medarbejdere med deltidsansættelse Andel medarbejdere med bruttolønsordninger Under 25 medarbejdere 41 1,55 % medarbejdere 52 1,96 % medarbejdere 48 1,81 % over 75 medarbejdere 14 0,53 % I alt 155 5,84 % Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 6 pct. en bruttolønsordning, jf. Tabel 23. Tabellen viser endvidere, at der er en mindre variation mellem virksomhedsstørrelserne i brugen af disse. Af medarbejdere beskæftiget i virksomheder med over 75 medarbejder har ca. 0,5 pct. en bruttolønsordning, mens der i virksomheder med medarbejdere er 2 pct., der har en bruttolønsordning. 20

23 8. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse og geografiske placering. Tabel 24 viser en oversigt over antallet af virksomheder og medarbejdere fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 24: Virksomhedernes størrelse Virksomheders størrelse Antal virksomheder Andel virksomheder Antal medarbejdere Andel medarbejdere Under 25 medarbejdere ,10 % ,22 % medarbejdere 19 8,92 % ,89 % medarbejdere 9 4,23 % ,82 % Over 75 medarbejdere 8 3,76 % ,07 % I alt % % Som det fremgår af ovenstående tabel, har langt størstedelen af de deltagende virksomheder (ca. 83 pct.) under 25 medarbejdere. Disse 177 virksomheder har i alt 881 ansatte, hvilket svarer til ca. 33 pct. af medarbejderne, der er dækket af undersøgelsen. Tabel 25 viser, hvorledes de deltagende virksomheders medarbejdere er fordelt på landets regioner. Tabel 25: Medarbejderne fordelt på region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt 9 % 24 % 4 % 55 % 8 % Ud af de deltagende medarbejdere har lidt over halvdelen (ca. 55 pct.) deres arbejdsplads i Region Hovedstaden, jf. Tabel 25. Region Syddanmark er den region med den laveste andel medarbejdere (ca. 4 pct.). Det overordnede billede af fordelingen over landets regioner er stort set uændret i forhold til forrige år. 21

24 BILAG 1 GENNEMSNITLIG MÅNEDSLØN FORDELT PÅ UDDANNELSESGRUPPE Af dette bilag fremgår gennemsnitslønnen for uddannelsesgrupperne cand.polyt., møbel- og indretningsarkitekter samt byggeteknikere. Grundet det lave antal observationer er disse ikke fordelt på anciennitet. Den gennemsnitlige månedsløn for cand. design ikke er angivet grundet hensyn til anonymitet. Antallet af respondenter bag enhver gennemsnitlig månedsløn skal være minimum 5. Tabel 1: Den gennemsnitlige månedsløn for cand.polyt. eller cand.scient.techn. i arkitektur og design, eller byggeledelse Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt % Tabel 2: Den gennemsnitlige månedsløn for møbel- og indretningsarkitekter Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt % Tabel 3: Den gennemsnitlige månedsløn for byggeteknikere Antal Andel Gennemsnitlig månedsløn Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg I alt %

25 BILAG 2 EKSTRA TABELLER OG FIGURER Af dette bilag fremgår en række ekstra kørsler. Tabel 4 og Tabel 5 indeholder oplysninger om månedslønnen ekskl. og inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd, således at disse tal i højere grad kan sammenlignes med data fra lønstatistikken Der indgår i disse tabeller lønoplysninger angivet i kvartiler og gennemsnit. Tabel 4: Månedsløn for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd Lønbånd Antal Andel Lønbånd * Nedre kvartil Median Øvre kvartil *** Gennemsnit ** % % % % % % % % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 4 er større end det for lønbånd 5, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på lønbånd 4. Note: *** Yderligere er det øvre kvartil for lønbånd 6 større end det øvre kvartil for lønbånd 7, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på lønbånd 6. Tabel 5: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd Lønbånd Antal Andel Lønbånd * Nedre kvartil Median Øvre kvartil *** Gennemsnit ** % % % % % % % % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 4 er større end det for lønbånd 5, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på lønbånd 4. Note: *** Yderligere er det øvre kvartil og gennemsnit for lønbånd 6 større end det øvre kvartil og gennemsnit for lønbånd 7, hvilket skyldes, at der er angivet en meget høj løn for enkelte medarbejder på lønbånd 6. Tabel 6 og Tabel 7 indeholder oplysninger om månedslønnen ekskl. og inkl. rådighedstillæg for landskabsarkitekter. I Tabel 6 er disse fordelt på antal års anciennitet, mens de i Tabel 7 er fordelt på lønbånd. Det gælder for begge tabeller, at der for enkelte anciennitetsniveauer/løn ikke er angivet gennemsnitsløn grundet hensyn til anonymitetskrav. 23

26 Tabel 6: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter fordelt på anciennitet Anciennitet Antal ** Andel Lønbånd * Gennemsnitsløn *** Gennemsnit inkl. rådighedstillæg *** % % % % % % % % % % % % % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Grundet løftet om anonymitet angives der ikke lønoplysninger for landskabsarkitekter med hhv. 5, 7 og 10 års anciennitet. Note: *** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for lønbånd 4 end den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 5, hvilket skyldes, at der er angivet meget høje lønninger for enkelte medarbejdere på lønbånd 4. Tabel 7: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter fordelt på lønbånd Lønbånd Antal ** Andel Lønbånd * Gennemsnitsløn *** Gennemsnit inkl. rådighedstillæg *** % % % % % % % % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Grundet løftet om anonymitet angives der ikke lønoplysninger for landskabsarkitekter med hhv. 1 og 8 års anciennitet. Note: *** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn er højere for lønbånd 4 end den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 5, hvilket skyldes, at der er angivet meget høje lønninger for enkelte medarbejdere på lønbånd 4. Tabel 8 og Tabel 9 indeholder oplysninger om månedslønnen ekskl. og inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører fordelt på lønbånd, således at disse tal i højere grad kan sammenlignes med data fra lønstatistikken Der indgår i disse tabeller lønoplysninger angivet i kvartiler og gennemsnit. 24

27 Tabel 8: Månedsløn for bygningskonstruktører fordelt på lønbånd Lønbånd Antal Andel Lønbånd * Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit ** % % % % % % % % I alt % Note: * Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 6 er højere end den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 7, hvilket skyldes en meget høj løn for en enkelt medarbejder på lønbånd 6. Tabel 9: Månedsløn inkl. rådighedstillæg for bygningskonstruktører fordelt på lønbånd Lønbånd Antal Andel Lønbånd * Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnitlig månedsløn inkl. rådighedstillæg ** % % % % % % % % I alt % Note:* Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note: ** Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 6 er højere end den gennemsnitlige månedsløn for lønbånd 7, hvilket skyldes en meget høj løn for en enkelt medarbejder på lønbånd 6. Tabel 10 indeholder oplysninger om månedslønnen ekskl. og inkl. rådighedstillæg for tekniske designere/assistenter/tegnere. Tabel 10: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere Antal * Andel Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn inkl. rådighedstillæg I alt % Note: Lønbåndet er fra "Overenskomstforliget 2012" for perioden 1. april 2012 til 31. marts Note:* Grundet løftet om anonymitet angives der ikke lønoplysninger for tekniske designere med hhv. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11 års anciennitet. Af Figur 1 på næste side fremgår gennemsnitslønnen for akademiske arkitekter fordelt på lønbånd i arkitektfaglig beskæftigelse. Figuren er udspecificeret for alle 8 lønbånd. Figuren viser desuden antallet af akademiske arkitekter med det pågældende antal år i arkitektfaglig beskæftigelse. 25

28 Gennemsnit Antal Figur 1: Gennemsnitlig månedsløn fordelt på lønbånd i arkitektfaglig beskæftigelse for akademiske arkitekter Lønbånd Antal (h. akse) Gennemsnit 26