Henvisningsforløb & henvisninger

Transkript

1 5. Møde i Klinikergruppen vedr. National implementering af telemedicinsk Sårvurdering Henvisningsforløb & henvisninger Eskild W. Henneberg 1

2 Organisationen: Det telemedicinske netværk skal ikke nødvendigvis organiseres ensartet i landet Der bør dog laves strukturerede aftaler i den samarbejdende gruppe af behandlere 2

3 Hvem skal arbejde sammen? Konsultationssårsygeplejerske Kommunal Sårsygeplejerske? Praktiserende læge 1? patient? Sårafdeling på hospital 3 Subspecialiseret hospitalsfunktion

4 Direkte henv. fra kommunal sårsygeplejerske til Sårafdeling Minus: Bryder med sædvanlig henvisningspraksis By-passer potentielt egen læge Faglighed Penge Ingen lægelig vurdering før optrapning i specialiseringsgrad og pris 4

5 Direkte henv. fra kommunal sårsygeplejerske til Sårafdeling Plus: Mere enkel mindre bureaukratisk Nedsætter ventetid Måske omkostningsreducerende? Tilsigtet by-pass af pr. læge minus interesse? Telemedicin (Edifact) kan nemt håndtere informationer til alle parter. 5

6 Holder det juridisk, når en patient henvises til sårambulatoriet uden henvisning fra en praktiserende læge? Vi forstår ikke helt spørgsmålet hvordan skulle dette ske?. Under alle omstændigheder er en henvisning en anmodning om at tage en patient i behandling en henvisning kan ikke ske uden forudgående informeret samtykke fra patientens side hvis der foreligger et samtykke til behandling på sårambulatoriet er dette derfor principielt nok, medmindre der fra regionen eller kommunens kræves bestemte procedurer. 6 Jurist Henrik Kristensen, DADL

7 Hva så? Alle kommunale sygeplejeordninger bør lave en formaliseret samarbejdsaftale med den hospitalsbaserede sårafdeling, de primært vil samarbejde med. de foretrukne visitationsveje og samarbejdet med de praktiserende læger bør aftales via lokale samarbejdsaftaler 7

8 Henvisningen: Kan håndteres i telemedicin og med fotodokumentation Kan håndteres i Edifact. men indholdsønskerne er de samme!!! 8

9 Henvisningen: Indhold: Diagnose Henvisningsårsag Sårets placering og varighed Resume af behandlingen indtil henvisning Evt. kompressionsform Væsentlige konkurrerende lidelser især DM Medicinstatus (FMK?) Fodsår: +/- palpable fodpulse ABI DBT Resultat af evt. rtg. us. Tryksår: EPUAP- kategori I - IV 9

10 Diabetiske fodsår er jo er en del af det telemedicinske implementeringsprojekt Kræver ændret visitationspraksis i kraft af netop (næsten) færdiggjorte Nationale kliniske Retningslinjer for Diabetiske Fodsår, SST

11 Diabetiske fodsår (Nationale kliniske Retningslinjer, SST) Akut henvisning Alle patienter med diabetisk fodsår og nedennævnte fund henvises akut til nærmere vurdering: Påvirket almentilstand Nyopståede svære hvilesmerter i foden uden anden forklaring Vådt gangræn Ophævet kapillærrespons ved let elevation af foden 11

12 Diabetiske fodsår (Nationale kliniske Retningslinjer, SST) Henvisning til multidisciplinær team: Det anbefales at patienter med et diabetisk fodsår og følgende komplicerende faktorer vurderes førstkommende hverdag i et multidisciplinært team med særlig erfaring med diagnostik og behandling af diabetiske fodsår (MDT) {{2 National Institute for Health and Clinical Excellence, NICE 2012; 1 Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation 2011}}: Manglende bedring af et ellers ukompliceret diabetisk fodsår på trods af 2-3 ugers relevant behandling Mistanke om infektion eller inflammation Tidligere diabetisk(e) fodsår Hvor der er synlige sener eller knogle, eller hvor der kan opnås kontakt til disse ved sondering med probe Mistanke om angiopati/iskæmi Ødem af vævet omkring fodsåret Mistanke om foddeformiteter Et diabetisk fodsår, der klassificeres som Wagner grad 2 eller derover, dvs. dybt sår eller ved nekrose (se afsnit 2.3) Mistanke om gangræn Mistanke om neuropati Betydende komorbiditet Complianceproblemer 12

13 Diabetiske fodsår (Nationale kliniske Retningslinjer, SST) Organisering af det multidisciplinære team Det anbefales, at følgende kompetencer er repræsenteret i MDT: Endokrinologisk vurdering Fodterapi Kirurgi med viden om og erfaring med sårbehandling Diabetessygepleje Sårsygepleje Akut smertedække i forbindelse med sårrevision 13

14 Diabetiske fodsår (Nationale kliniske Retningslinjer, SST) Det multidisciplinære teams adgang til ydelser Det anbefales at MDT i forbindelse med udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår har adgang til: Indlæggelse af patienten Laboratorieundersøgelser Mikrobiologiske undersøgelser Billeddiagnostiske undersøgelser inkl. evt. klinisk fysiologiske metoder 14

15 Diabetiske fodsår (Nationale kliniske Retningslinjer, SST) Det multidisciplinære teams adgang til ydelser Desuden anbefales det at MDT kan tilbyde patienterne en række specialistvurderinger og -behandlinger, der bør omfatte følgende: Ortopædkirurgisk vurdering på specialistniveau Karkirurgisk vurdering på specialistniveau Bandagist eller håndskomager Smerteklinik eller lignende 15

16 Hva så? Alle kommunale sygeplejeordninger bør lave en formaliseret samarbejdsaftale med den hospitalsbaserede sårafdeling, de primært vil samarbejde med. de foretrukne visitationsveje og samarbejdet med de praktiserende læger bør aftales via lokale samarbejdsaftaler 16