Laboratorium om den gode sårbehandling

Transkript

1 Laboratorium om den gode sårbehandling December 2013

2 Indhold 1. Indledning Baggrund og relevans Produkter Effekter og monitorering Anvendelighed og bæredygtighed Bilag

3 1. Indledning Som en del af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen er der gennemført fem laboratorier med henblik på at udvikle nye modeller for samarbejde og eventuel opgaveoverdragelse på tværs af kommuner, hospital og almen praksis. Laboratorierne danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb for ledere på hospital, i kommuner og praktiserende læger. Arbejdsmetoden i laboratorierne fremgår af den samlede evaluering af projektet og er beskrevet i evalueringsrapporten Sundhedsvæsen uden knaster. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommune samt repræsentanter fra de praktiserende læger i de deltagende kommuner. Projektet er støttet økonomisk af Videncenter for Velfærdsledelse. Endvidere har Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Midtjylland bevilliget midler til, at understøtte deltagelse fra almen praksis i laboratorierne. I det følgende redegøres for de konkrete modeller og indsatser, som er udviklet i forbindelse med laboratorium 3 om den gode sårbehandling. Udover disse konkrete resultater har laboratoriet haft en vigtig funktion i forhold til at opbygge og styrke relationer og samarbejde på tværs mellem de deltagende organisationer. Dette er nærmere beskrevet i den samlede evaluering af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. 2. Baggrund og relevans Behandling af sår er en ressourcekrævende opgave på både hospitaler, i den kommunale sygepleje og almen praksis. Eksempelvis tilser sygeplejen i en kommune som Syddjurs med indbyggere dagligt sår. Sårbehandling involverer forskellige faggrupper og sektorer i form af blandt andet sårambulatoriet samt sårsygeplejersker i kommuner og almen praksis. Hertil kommer den forebyggende indsats, som også berører fx det kommunale plejepersonale, diabetesskolen og almen praksis. Det vurderes derfor, at der vil være et potentiale i at styrke det tværsektorielle samarbejde på sårområdet både for at sikre patientforløb af høj kvalitet og for at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt. Sårsygeplejerskerne spiller en central rolle i det tværsektorielle samarbejde på sårområdet. De kommunale sygeplejersker får desuden en ny rolle i forbindelse med implementering af telemedicinsk sårvurdering. Idet telemedicinsk sårvurdering omfatter en arbejdsgang, hvor hjemmesygeplejersker optager billeder af sår og sender dem til en central sårdatabase. Hospitalets ambulatorium, egen læge, hjemmeplejen, patienten og pårørende kan via en webbaseret adgang se behandlingsplanen og følge sårheling. Det tværsektorielle samarbejde om sår med særlig fokus på sårsygeplejersken er således et relevant udviklingsområde, som både kan bidrage til en endnu bedre kvalitet på området og være med til at understøtte den kommende implementering af telemedicinsk sårvurdering. Målet er at give borgere med behov for behandling- og pleje af sår en sammenhængende indsats, hvor opgaverne løses, så ressourcerne (faglige og økonomiske) udnyttes bedst muligt. 2

4 Vejen hertil går via en række delmål: At det tværfaglige samarbejde mellem sårambulatoriet, kommuner og almen praksis om sårpatienter styrkes bla. gennem effektive kommunikationsveje og fælles viden på sårområdet. At kompetencerne i sygeplejen i kommuner og almen praksis styrkes gennem øget tværfaglig og - sektoriel videndeling. At fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af sår øges 3. Produkter På den baggrund er der i laboratoriet udviklet følgende produkter: Redskab til tidlig opsporing af sår til brug i hjemmeplejen Fælles kompetenceprofil og funktionsbeskrivelse for sårsygeplejersker (uanset sektor) Model for udveksling af patientoplysninger ved ambulant behandling a. Redskab til tidlig opsporing af sår Udgangspunktet er, at så meget som muligt skal forebygges, og i den forbindelse spiller SOSU-hjælperne en vigtig rolle i forhold til tidlig opsporing af sår i forbindelse med hjælp til personlig pleje. Der er udviklet et lommekort, der angiver de vigtigste forhold, som hjælperen skal have øje for i forhold til sår i forbindelse med hjælp til personlig pleje. (Se bilag 1) b. Kompetenceprofil og funktionsbeskrivelse for sårsygeplejerske Et mere ensartet behandlingstilbud tæt på borgeren vil betyde et kvalitetsløft i sårbehandlingen. Der er derfor behov for at have sårsygeplejersker i alle sektorerne med de rette (og samme) kompetencer. Der er derfor udarbejdet en fælles kompetenceprofil og funktionsbeskrivelse for sårsygeplejersker i Randersklyngen (se bilag 2). En forudsætning for kompetenceprofilen og funktionsbeskrivelsen er, at sårsygeplejersken er uddannet som klinisk sårspecialist på diplomniveau. c. Samarbejdsmodel udveksling af patientoplysninger Mange sårpatienter behandles ambulant på hospitalet og i primær sektor. Men i forbindelse med laboratoriet blev det tydeligt, at sårambulatoriet på hospitalet kun i meget begrænset omfang får oplysninger fra primær sektor om patienter, der kommer til ambulant sårbehandling. Der bruges således tid og ressourcer i ambulatoriet på at indhente oplysninger, som er kendte i den kommunale sygepleje. For at sikre, at de rette oplysninger er til stede ved sårbehandling på hospitalet og i primær sektor er der udarbejdet er fælles redskab til såranamnese, som sendes til sårambulatoriet, når en patient fra primær sektor skal have ambulant behandling på hospitalet (se bilag 3). 4. Effekter og monitorering De udarbejdede produkter forventes at have følgende effekter i forhold til opgaveløsningen på sårområdet: a. Tidlig opsporing Fremme tidlig opsporing og forebyggelse af sår blandt borgere, som får hjælp til personlig pleje. Kortere pleje- og behandlingsforløb, da der kan sættes ind tidligere i forløbet. 3

5 Højne faglighed i SOSU-hjælpergruppen. Give værdi til SOSU-hjælpernes arbejde. Det er en vigtig opgave, at forebygge og videregive observationer. b. Kompetenceprofil, funktionsbeskrivelse og uddannelse Ensartet tilbud om sårbehandling af høj kvalitet Ambulatoriebesøg undgås (færre gener for borgeren, mindre transport og aktivitetsbestemt medfinansiering) Mere enkle og hurtigere arbejdsgange sårsygeplejersken kan varetage en række behandlinger uden først at få individuel ordination fra læge. Brug af de rette sårprodukter (specialistviden) Mulighed for hurtigere sårheling og færre skiftninger (specialistviden til stede i organisationen). Dvs. kortere (og billigere) forløb. Bedre grundlag for udrulning af telemedicinsk sårvurdering c. Udveksling af patientoplysninger i ambulante forløb Borgeren undgår at blive spurgt om det samme flere gange Bedre ressourceudnyttelse i ambulatoriet I forlængelse heraf er der udarbejdet konkrete målepunkter, der kan anvendes til at følge udviklingen på sårområdet (se bilag 5) 5. Anvendelighed og bæredygtighed Det er vurderet, at de udviklede redskaber og indsatser er relevante og anvendelige og er derfor lagt ud til de enkelte organisationer med henblik på afprøvning og implementering. Lommekortet til tidlig opsporing af sår er blevet testet i to mindre hjemmeplejeområder er fundet anvendeligt i forhold til målgruppen af SOSU-hjælpere. Implementering forudsætter, at der - særligt i en opstartsfase - investeres tid og opmærksomhed på opgaven i hjemmeplejen. På baggrund af erfaringer fra Region Syd anbefales det, at der uddannes 1 sårsygeplejerske pr indbyggere i kommunerne. Det betyder, at der i alle klyngekommunerne skal uddannes flere sårsygeplejersker for at kunne realisere den fælles kompetenceprofil og funktionsbeskrivelse. Der er derfor igangsat kompetenceudvikling af sårsygeplejersker i et unikt samarbejde mellem Randersklyngen, VIA, Center for telemedicin og fagligt støttet af bl.a. dr. med Karsten Fogh. Første hold begyndte november Udover de faglige kompetencer forventes uddannelsesforløbet at kunne bidrage til et styrket netværk blandt sårsygeplejersker i klyngen. Læs mere om såruddannelsen her: %20sundhedsdiplomuddannelse%20for%20sygeplejersker.aspx Udgifterne til uddannelse af sårsygeplejersker (kliniske sårspecialister) forventes på sigt at blive opvejet af færre udgifter til sygeplejeartikler, færre udgifter til ambulatoriebesøg og transport, og mindre tidsspilde for sygeplejerskerne, da de får kompetence til at behandle på baggrund af en fælles rammeordination i forhold til udvalgte behandlingen og derfor ikke skal bruge tid på at få en individuel ordination. 4

6 De første erfaringer med udveksling af patientoplysninger i ambulante forløb viser, at der er behov for at arbejdsgangen understøttes elektronisk for at kunne implementeres i hjemmesygeplejen og almen praksis. Der arbejdes med dette i de involverede organisationer. Samlet er vurderingen på nuværende tidspunkt, at indsatserne på sårområdet vil kunne bidrage til et kvalitetsløft for sårpatienter og er økonomisk bæredygtige. Opfølgning på de langsigtede effekter af indsatserne vil ske via fælles målepunkter (se bilag 5). 6. Bilag 1. Lommekort til tidlig opsporing af sår 2. Kompetenceprofil for sårsygeplejerske 3. Funktionsbeskrivelse for sårsygeplejerske 4. Skema til såranamnese ved ambulante forløb 5. Målepunkter til opfølgning på sårområdet 5

7 Bilag 1

8 Tidlig opsporing af sår Hud Er huden tør, varm, rød eller fugtig? Er huden misfarvet? Er huden meget tynd, ses der væskeophobning (ødem)? Er huden hel, ses der sår, trykmærker? Væskeindtag Har borgeren kendt diabetes? Diabetes Tjek fødder : Er der tegn på hård hud, revner i hud, ligtorne, svamp Hvordan er huden på ben og fødder?

9 Mobilitet / aktivitet Ligger eller sidder borgeren mere end vanligt? Kan borgeren selv bevæge / forflytte sig? Har borgeren brug for hjælp til at vende sig? Medicin Får borgeren smertestillende medicin, så han/hun ikke kan reagere på smerte? Ernæring Spiser/drikker borgeren som vanlig? Er der tegn på dehydrering? Er der tegn på vægttab/ dårlig ernæringstilstand?

10 Bilag 2

11 Randersklyngens Innovationssatsning. Laboratorium 3: Den gode sårbehandling. Leverance 2.1 : Kompetenceprofil for uddannede sårsygeplejersker. Ved sårsygeplejerske forstås sygeplejerske med længerevarende sår-uddannelse. Aktuelt kræves 3 moduler a 3, 6 og 3 uger for at kunne godkendes som klinisk sår-specialist. Uddannelsen giver 20 ECTS-points, og anerkendes af EUMA (europæisk). Tidligere uddannede sårsygeplejersker med 6-7 ugers kursus kan fungere på lige fod. Alle uddannede sårsygeplejersker må selvstændigt varetage følgende opgaver: Stille tentativ sårdiagnose, og på baggrund heraf iværksætte behandlingsplan. Vurdere pulsforhold, iskæmi, neuropati, ødem, evt. ankeltrykindex. Iværksætte kompressionsbehandling på baggrund af ovennævnte. Udføre skarp sårrevision, evt. i lokal-anæstesi og excidere hyperkeratoser. Ordinere røde bade, saltvandsbade, lokal methronidazol-behandling. Steroid-behandle hypergranulationer og eczematiserede såromgivelser (max. 6 skiftninger). Vælge sårmidler og sårbandage og fastlægge skiftningsintervaller. Lægelige opgaver: Recepter til apotek og bandagist. Indikation for indlæggelse og operation. Indikation for vacum-behandling, larve-behandling m.v.. Henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse. Henvisning til specialafdelinger (karkirurgisk, dermatologisk, platikkirurgisk, rheumatologisk, endokrinologisk).

12 Bilag 3

13 Randersklyngens innovationssatsning. Laboratorium 3 : Den gode sårbehandling. Leverance 2.2 : Funktionsbeskrivelse for kommunalt ansatte sårsygeplejersker i Randersklyngen. Formål : Ansættelse / uddannelse af et passende antal sårsygeplejersker vil sikre alle borgere et ensartet behandlingstilbud på højt niveau. Behandlingen vil i stor udstrækning kunne klares lokalt, så transporttid / udgifter vil kunne minimeres. God dækning med uddannede sårsygeplejersker er en forudsætning for implementering af telemedicinsk sårbehandling, hvilket allerede er politisk vedtaget. Opgaver: Sårsygeplejersken skal tidligt involveres i vurderingen af komplicerede sår som behandles i hjemmesygeplejens regi. Typisk venøse sår, arterielle sår, diabetiske sår og tryksår. Sårsygeplejersken vil også kunne identificere dermatologiske og autoimmune sår, som kræver viderehenvisning til specialafdeling. Henvisning: Sårsygeplejersken ser borgeren efter henvendelse fra enten dennes egen læge eller fra hjemmeplejen / hjemmesygeplejen i området. Patienter vil også kunne henvises fra sygehusets sengeafdelinger eller fra sårambulatoriet. Strateg : Sårsygeplejersken stiller tentativ sårdiagnose, og iværksætter på baggrund heraf en behandlingsplan og fastlægger niveauet for behandling og opfølgning - grad af egenomsorg, uddelegering til hjemmeplejen eller tilsyn ved sårsygeplejersken selv. I tilfælde af manglende fremgang tvivl eller forværring konfererer sårsygeplejerske med egen læge og patienten henvises ved behov til sårambulatoriet. Behandler: Sårsygeplejersken udfører sårbehandlingsprocedurer inklusive kirurgisk revision af nekrotisk væv og hyperkeratoser. Denne opgaveglidning bygger på udarbejdet kompetenceprofil. Desuden mere komplekse sårbehandlinger, større vacum-skift m.m.. Telemedicin: Sårsygeplejersken opretter og afslutter borgerens telemedicinske journal. Ressource: Netværk: Krumtap: Sårsygeplejersken tilbyder undervisning, supervision og vejledning af øvrigt plejepersonale. Sårsygeplejerskerne i området (incl. Sårambulatoriet) netværker sammen vedrørende kursusaktivitet, vidensdeling, opdatering af procedurer og sårprodukter (sidstnævnte for at muliggøre fællesindkøb af et overskueligt og økonomisk forsvarligt sortiment). Sårambulatoriet tilbyder studiedage til styrkelse af samarbejdet. I det tværfaglige sår-samarbejde mellem sygehus/ plejehjem/ hjemmepleje/ hjemmesygepleje/ lægepraksis / fodterapeut.

14 Bilag 4

15 SÅRANAMNESE- OPDATEREDE DATA TIL SYGEHUS: 1. Er patienten habil, kan patienten selv bidrage med oplysninger om identitet, gener i forbindelse med såret, hvordan er det opstået, hvor længe har det varet, konkurrerende sygdomme, medicin, hvis ikke er det afgørende at der medsendes en person med patient, ellers skal følgende været noteret: 2. Kroniske sygdomme 3. Medicin liste medsendes 4. Kan patienten selv gå/hvor meget går patienten til daglig, er der brug for hjælpemidler, lift el.lign: 5. Er det en kørestolspatient og kan patienten selv forflytte sig fra kørestol til leje: 6.Hvilken madras og/eller siddepude benyttes: 7.Hvordan er såret opstået: 8.Beskrivelse af såret størrelse, udseende, ødem, smerter: 9.Hvilken sårbehandling/sårprodukter er afprøvet virkning eller ikke virkning af disse: 10.Evt overfølsomhed for nogle sårprodukter: 11.Er der afprøvet kompressionsstrømper eller har de tidligere været anvendt : 12.Gener i forbindelse med såret: 13.Tlf.nr. til hjemmesygeplejerske ved akut besøg: Oplysningerne faxes til , hvis ingen fax forefindes sendes det med patienten Udarbejdet af laboratoriegruppe 3 den gode sårbehandling 2013

16 Forslag til benyttelse af skemaet: Skemaet benyttes af både hjemmesygeplejersker og praksissygeplejersker når patienten sendes til o-amb. Kan evt. benyttes fra hjemmesygeplejersker til praksis sygeplejersker eller omvendt. Bruges som guideline for praktiserende læger ved udfyldelse af henvisning Tilbagemelding fra sygehus til hjemmesygeplejersker vil fortsat være udskrift at notat der medgives patient (da sygeplejersken ellers skal til at dokumentere dobbelt) indeholdende hvilken sårbehandling der er i værksat, hvor ofte det skal skiftes, og dato på evt næste besøg Krista

17 Bilag 5

18 Den gode sårbehandling - målepunkter til opfølgning på samarbejdet om den gode sårbehandling Målepunkt Data Ansvarlig for data Effektmål Kortere ambulante forløb i såramb. Antal besøg pr. cpr-nr (gennemsnit og fordeling) Hospitalet Antal cpr, der får mere end 1 ambulant besøg (dvs. behov for kontrolbesøg) pr indbyggere, fordelt pr. kommune. Færre amputationer Antal og fordeling på kommuner. Hospitalet Færre indlæggelser pga. Antal og fordeling på kommuner. Hospitalet tryksår ICD10-klassifikation: DL89. Gruppen omfatter alene decubitus (tryk-/liggesår), som almindeligvis kan forebygges, så de enten ikke opstår eller kan forhindres i at udvikle sig til at blive indlæggelseskrævende. Kilde: Reduktion af forebyggelige indlæggelser, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Finansministeriet, 2010 Færre udgifter i kommunerne Udgifter til sygeplejeartikler (ekskl. Kommunerne til sygeplejeartikler værnemidler) Kortere behandlingsforløb i hjemmesygeplejen Ikke muligt at opgøre på nuværende tidspunkt. Kommunerne Procesmål Antal sårsygeplejersker i kommunen pr indbyggere Kommunerne Baseline Opgøres første gang for 2013 Opfølgning Årligt