Performance i danske obligationsfonde Investeringskommentar

Transkript

1 Performance i danske obligationsfonde Investeringskommentar December 2016 December december 2016 Danske obligationsfonde underperformer Denne analyse ser på performance i danske obligationsfonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance i 85 danske obligationsbaserede investeringsforeninger (se også faktaboksen Hvordan har vi gjort ). Analysen kan ses som en naturlig forlængelse af vores undersøgelse af danske aktiefonde, publiceret i oktober 2016 (se her). Vi har valgt at medtage et bredt udsnit af obligationstyper, og opdeler efterfølgende i kategorier for danske obligationer, udenlandske obligationer, virksomhedsobligationer, samt emerging markets. Vi ser alene på fonde, der har mindst tre års historik, og vi medtager ikke fonde, der er blevet lukkede. Dermed udelukkes fonde, hvor dårlig performance har ført til en lukning. Analysens resultater er som følger: Ud af 85 fonde slår blot 35 (41%) deres benchmark over en periode på tre år, mens 50 (59%) dermed underperformer deres benchmark efter omkostninger. Dette billede er konsistent med hvad vi fandt for danske aktiefonde i oktober 2016, og på linje med vores undersøgelse af obligationsfonde i Den gennemsnitlige merperformance pro anno (altså afkast i forhold til fondenes benchmark) for alle fonde er på -0,68%-point. I gennemsnit taber fondene altså 0,68% relativt til benchmark hvert år over tre år. Afkastet er inklusiv fondenes egne omkostninger, men eksklusiv de handelsomkostninger investor har (kurtage, tegningsprovision, emissionstillæg mm.) Det er bemærkelsesværdigt, at resultatet er dårligere end den tilsvarende performance for danske aktiefonde de seneste tre år (-0,54%-point). Medianen, eller det hyppigst forekommende merafkast, er på -0,33%-point. Der er med andre ord tale om en ikke-ubetydelig pro anno underperformance for fondene set over en bred kam. Fondenes performance er dog ganske spredt. Fire forvaltere optræder med positiv merperformance på alle deres fonde, nemlig Alm Brand Invest, Maj Invest, Nykredit Invest og PFA Invest. Alle fire udbyder færre obligationsfonde end den gennemsnitlige forening. Bedst målt på den gennemsnitlige merperformance er Maj Invest (1,16% p.a.). I den anden ende af skalaen finder vi Absalon Invest, Gudme Raaschou, og HP Invest, der præsterer underperformance på samtlige fonde i

2 undersøgelsen. Dårligst målt på den gennemsnitlige performance er Absalon Invest og Sparinvest, med et pro anno tab på 2,5%-point. Ud af i alt 17 foreninger underperformer 10 med mindst 50% af de udbudte obligationsfonde med tre års historik. I tabellen nedenfor vises et overblik over resultaterne. Figur 1: Oversigt over danske obligationsforeninger Antal Fonde med Fonde med Gennemsnit Median fonde overperformance underperformance %, p.a. %, p.a. Absalon Invest 1 0% 100% -2.47% -2.47% Alm Brand Invest 2 100% 0% 1.04% 1.04% Bankinvest 9 22% 78% -0.44% -0.79% Danske Invest 13 46% 54% -0.29% -0.11% Gudme Raaschou 2 0% 100% -2.53% -2.53% Handelsinvest 3 33% 67% -0.91% -1.39% HP Invest 3 0% 100% -0.78% -0.65% Jyske Invest 7 57% 43% -0.11% 0.22% Lærernes 4 50% 50% 0.36% 0.05% Lån & Spar 3 67% 33% -0.13% 0.28% Maj Invest 2 100% 0% 1.16% 1.16% Nordea Invest 9 56% 44% 0.05% 0.04% Nykredit Invest 4 100% 0% 0.57% 0.59% PFA Invest 1 100% 0% 0.15% 0.15% Sparinvest 8 13% 88% -2.48% -0.47% Sydinvest 8 13% 88% -1.75% -1.34% SEB Invest 6 33% 67% -1.80% -0.56% Total 85 41% 59% -0.68% -0.33% Kilde: Foreningernes egne hjemmesider, morningstar.dk, samt egne beregninger. Konsistent merperformance for danske obligationer De danske kapitalforvaltere udbyder et bredt udsnit af obligationsforeninger. Disse spænder fra danske obligationer (typisk opdelt på korte, mellemlange og lange), til virksomhedsobligationer og emerging markets/højrenteobligationer. Nogle af fondene kan sprede sig over flere kategorier (for eksempel emerging markets virksomhedsobligationer), men de fleste er fokuseret på en enkelt kategori. Der er meget stor forskel på, hvordan forvalterne klarer sig mellem kategorierne. For kategorien danske obligationer slår 81% af fondene deres benchmark. Dette er et ganske godt resultat, og blot 5 fonde ud af 27 klarer sig dårligere end benchmark. Den gennemsnitlige merperformance efter fondenes omkostninger er 0,42%- point. Det er fristende at søge en forklaring i forskelle på porteføljevalg og benchmark, typisk ved at man investerer i obligationer med et kreditelement som f.eks. dansk realkredit, men anvender et benchmark alene med statsobligationer. Men man kommer heller ikke uden om forvalternes dygtighed.

3 Dette resultat betyder også, at man som privat investor med en beskeden indsats vil kunne finde en fornuftig investeringsforening, når man søger eksponering mod danske obligationer. En typisk kritik af obligationsfonde, fra især akademisk side, er at obligationsforeninger er en dyr og ineffektiv måde at tilgå obligationsinvesteringer på. Analysens resultat viser dog, at fonde, der investerer i danske obligationer, for de fleste vil være et rationelt investorvalg. Når det er sagt, skal det dog også bemærkes at årets resultat er noget dårligere, end da vi lavede samme undersøgelse i Her var det hele 96% af fondene, der slog benchmark, mens det gennemsnitlige merafkast var 1,04%-point. Virksomhedsobligationer og EMD mere problematisk I den anden ende af skalaen finder man virksomhedsobligationer, samt emerging markets/højrentelande (EMD). Her finder vi underperformance på 80% af fondene. Den gennemsnitlige underperformance per år er på 1,4%- point. Kategorien virksomhedsobligationer, der inkluderer såvel investment grade som high yield, har et gennemsnitligt årligt merafkast på -1,7%-point, hvilket må anses som værende utilfredsstilende. Det hører med til historien, at benchmarks for virksomhedsobligationer kan være svære at slå på grund af et meget stort antal papirer, samt store løbende udskiftninger. Tillige er likviditeten begrænset. Samtidigt kan investeringsomkostningerne i nye markeder være betydelige. For private investorer kan foreninger derfor være eneste farbare investeringsvalg. Undersøgelsen viser dog, at forvalterne over en bred kam ikke kan levere et merafkast efter omkostninger, og at man bør se sig godt for i det danske fondsudbud. ETF er kan være gode alternativer, idet man tilbydes transparente indeksfonde med lave omkostninger. Figur 2: Performance fordelt på kategori Antal Fonde med Fonde med Gennemsnit Median fonde overperformance underperformance %, p.a. %, p.a. Danske obligationer 27 81% 19% 0.42% 0.39% Internationale obligationer 7 14% 86% -0.80% -0.65% Virksomhedsobligationer 24 25% 75% -1.70% -0.79% EM/højrenteobligationer 17 18% 82% -1.32% -0.96% Ikke-danske obligationer 51 20% 80% -1.39% -0.79% Total 85 41% 59% -0.68% -0.33% Kilde: Som figur 1 Langt mellem top og bund Målt på det relative merafkast kommer de tre bedste fonde de seneste tre år fra henholdsvis Maj Invest, Alm Brand og SEB Invest. Maj Invest Globale Obligationer leverer som undersøgelsens bedste fond et relativt merafkast efter omkostninger på 1,84%-point pro anno over tre år. De tre dårligste fonde målt på det relative afkast kommer fra Sparinvest og SEB Invest. Såvel SEB Invest Global Tactical Credit og Sparinvest High Yield Value taber mere end 10% ift. benchmark om året i tre år. Målt på det absolutte afkast kommer de tre bedste fonde fra PFA Invest, Nordea Invest og Danske Invest. PFA Invest Kreditobligationer leverer

4 med et årligt afkast på 11.4% undersøgelsens klart bedste afkast. Sparinvest er derimod igen repræsenteret med to fonde blandt de tre dårligste i undersøgelsen, og deres High Yield Value leverer således et afkast, der er næsten 20% efter PFA Invest Kreditobligationer om året i tre år. Dette giver en afkastforskel på 56% efter tre år, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt for to obligationsfonde, der i bevæger sig indenfor samme kategori (virksomhedsobligationer). Interessant nok kommer top-3 fondene fra seks forskellige foreninger, og vinderne er således spredt godt ud over hele feltet, hvilket understreger behovet for at navigere blandt danske forvaltere. Bund-3 fondene er domineret af Sparinvest, der er repræsenteret med fire ud af seks fonde. Figur 3: Top og bund blandt danske obligationsfonde de seneste tre år Top-3 relativt afkast, % Afkast Benchmark Difference Maj Invest Globale Obligationer 4.53% 2.69% 1.84% Alm Brand Lange Obligationer 3.02% 1.25% 1.77% SEB Invest Mellemlange Obligationer 2.92% 1.31% 1.61% Bund-3 relativt afkast, % Afkast Benchmark Difference Sparinvest EM Value Virksomhedsobl % 4.19% -5.27% SEB Invest Global Tactical Credit 0.00% 10.37% % Sparinvest High Yield Value -8.56% 4.26% % Top-3 absolut afkast, % Afkast Benchmark Difference PFA Invest Kreditobligationer 11.37% 11.21% 0.15% Nordea Invest Globale Obligationer 8.00% 8.65% -0.65% Danske Invest Emerging Markets 5.73% 5.10% 0.62% Bund-3 absolut afkast, % Afkast Benchmark Difference Gudme Raaschou EM Debt -0.16% 4.70% -4.86% Sparinvest EM Value Virksomhedsobl % 4.19% -5.27% Sparinvest High Yield Value -8.56% 4.26% % Kilde: Som figur 1 Hvad kan man konkludere? En åbenlys konklusion i denne undersøgelse er, at fonde der investerer i danske obligationer fortsat fremstår som et lødigt investorvalg for private investorer. Samtidigt må man også konkludere, at den gode performance ophører, når man bevæger sig ud over landets grænser. For kategorierne internationale obligationer, virksomhedsobligationer og emerging markets obligationer har et betydeligt flertal af fondene præsteret et afkast under markedet. Undersøgelsen dokumenterer ligeledes, at man skal se sig godt for, når der skal vælges fonde: god performance er ikke koncentreret hos få foreninger. Endvidere må man acceptere, at aktivt forvaltede fonde udgør en ikke-ubetydelig investeringsrisiko: der er risiko for, at du vælger en fond, der leverer langt under markedet.

5 Set over hele universet kommer man ikke udenom at obligationsfonde underpræsterer efter omkostninger. Her kan man tilføje, at også for private investorer vil der være omkostninger i forbindelse med direkte investeringer i obligationer, ligesom et flertal af fondene indeholder betaling for distribution og/eller rådgivning. Ikke desto mindre gælder det, at der ikke skabes merværdi efter omkostninger. For den private investor vil det derfor kunne være en fordel, hvis man udvider investeringsuniverset til også at omfatte ETF er (exchange traded funds), der tilbyder billige indeksfonde, der tillige har lave handelsomkostninger. I udgangspunktet må man forvente et afkast under markedsafkastet, men i det mindste vil det forventede tab være beskedent, ligesom ETF er i praksis kan slå markedet som følge af f.eks. indtjening fra værdipapirudlån. Udenlandske investeringsforeninger, herunder ETF er, er fra et skattemæssigt perspektiv stillet dårligere end danske investeringsforeninger, men i modsætning til aktiefonde er afkastet på obligationsfonde beskattet som kapitalindkomst, uanset om det er en dansk eller udenlandsk fond. Dog er udenlandske fonde fortsat lagerbeskattede. Teis Knuthsen

6 Hvordan har vi gjort? Analysen er baseret på offentlige tilgængelige data, og i videst muligt omfang fra investeringsforeningernes egne hjemmesider. Vi har valgt udelukkende at se på afkast og performance over en tre-årig periode. Man kan diskutere periodelængden, men tre år er så lang en periode, at man med rimelighed kan forvente, at en aktivt forvaltet fond skal kunne levere et merafkast efter omkostninger. Afkast og performance er opgjort som årlige, annualiserede afkast. Har en fond f.eks. givet 11% p.a. i afkast over tre år, har den givet et samlet afkast på 36,7% over hele perioden. Afkast er så vidt det har været muligt taget fra foreningernes egne hjemmesider. Hermed benytter vi os af data, der er offentligt tilgængelige. For enkelte foreninger har dette ikke været muligt, da man ikke på egne hjemmesider opgiver benchmarkafkast. Her har vi i stedet taget såvel afkast som performance fra Der kan være en risiko for, at Morningstar angiver et andet benchmark end fondens officielle, men vi vurderer denne risiko som værende beskeden. Generelt har vi altså søgt en metode som også private investorer kan benytte sig af. Afkast inkluderer fondenes egne faste omkostninger, men ikke eventuelle emmissiontillæg og indløsningsfradrag. Vi forholder os ikke til om fondene reelt investerer udenfor benchmark, og derfor burde sammenholdes med en anden reference. Der ses alene på danske fondskoder, det vil sige at fonde noteret i udlandet tilbudt af danske investeringsforeninger ikke er medtaget. Vi tager ikke højde for at fonde kan være blevet lukkede på grund af dårlig performance, og tager dermed blot et øjebliksbillede af tilgængelige fonde i dag med mindst tre års historik. Data er indsamlet den 13. og 14. december 2016.

7 Ansvarsfraskrivelse: Dette materiale er udarbejdet af Saxo Privatbank A/S (Banken) til generel orientering for de investorer, som Banken har udleveret materialet til. Investorerne må selv fortolke materialet, og er velkomne til at kontakte Banken for nærmere redegørelse om forudsætningerne, som materialet bygger på. Banken har efter bedste evne bestræbt sig på at sikre, at oplysningerne er fuldstændige og korrekte, men påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Banken påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Banken gør opmærksom på, at oplysninger, herunder eventuelle priser og kurser, kan blive eller er forældet. Såfremt en publikation forældes, er Saxo Privatbank på ingen måde forpligtet til at opdatere publikationen, informere modtagerne af publikationen eller foretage nogen anden handling. Oplysninger i materialet om tidligere afkast, simulerede tidligere afkast eller fremtidige afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Oplysninger i materialet om kursudvikling kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidig kursudvikling. Fremtidige afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Såfremt materialet indeholder oplysninger om en særlig skattebehandling, skal investorer være opmærksomme på, at skattebehandlingen afhænger af den enkelte investors individuelle situation og kan ændre sig fremover. RISIKOADVARSEL Handel med de produkter og ydelser som Banken tilbyder, selv hvis handlen er gjort i overensstemmelse med en anbefaling, kan resultere i tab såvel som fortjeneste. Banken er ikke ansvarlig for tab hidrørende fra en investering, der er foretaget på baggrund af en formodet anbefaling. Ansvarsfraskrivelse I tillæg til oplysningerne i denne Disclaimer henvises til Saxo Privatbanks ansvarsfraskrivelse ansvarsfraskrivelse