Passivt forvaltede pensionsprodukter Benchmarkanalyse

Transkript

1 Passivt forvaltede pensionsprodukter Benchmarkanalyse November 2013 Analysen må ikke offentliggøres eller anvendes overfor 3. mand uden BEDSTpensions forudgående skriftlige accept. BEDSTpension finansiel rådgivning ApS Centervænget Hillerød Cvr. nr

2 1 Indhold 1 Indhold Konklusion og opsummering passivt er ikke passivt Passiv forvaltning Produkternes aktivsammensætning og risiko Produkternes forventede afkast efter omkostninger Historisk afkast og performance i forhold til benchmark og det aktivt forvaltede produkt AP Basic Skandia Basic Nordea Liv og Pension Afkast sammenligninger på tværs af selskaber Afkast i høj risiko profilerne primo 2012 til ultimo juni De lave risikoprofilers afkast primo 2012 til ultimo juni Skandia og APs afkast 2011 til ultimo juni Bilag hvordan er de passivt investerede produkter skruet sammen? AP Pension Skandia Nordea Bilag - beregningsforudsætninger BEDSTpensions risikogrupper Depotfremskrivning af produkterne Hvordan bestemmes det fremtidige afkast? Forudsatte prognoserenter og risiko Summarisk benchmarkanalyse 2

3 2 Konklusion og opsummering passivt er ikke passivt Talrige akademiske undersøgelser har vist, at investeringsforeninger, som er aktivt forvaltede, i gennemsnit underperformer markedet væsentligt 1, så meget at det i gennemsnit kan koste et væsentligt tab på over 1% årligt i forhold til markedsudviklingen. Den samme logik turde gøre sig gældende for pensionsordninger, idet disse jo i høj grad forvaltes af de samme formueforvaltere, der også forvalter investeringsforeningerne. Trods det er stort set alle danske pensionsselskaber tilhængere af udelukkende aktiv forvaltning, som hævdes at give et merafkast i forhold til passiv forvaltning. I 2010 og 2011 er der dog introduceret passivt forvaltede lavprisprodukter på det danske marked, Skandias og APs Basic produkter, og senere Nordea Liv og Pensions Index produkter (Oprindeligt kaldet basispension). Passivt plejede investeringsprodukter er et interessant alternativ til de aktivt forvaltede, dyrere pensionsprodukter. I det beregningseksempel, som er anført i afsnit 3.2, vil man nemt kunne spare flere kr. på at vælge det passiv forvaltede produkt frem for et tilsvarende aktivt forvaltet. Omkostningerne er lave, men passivt viser sig bare ikke at være passivt. I AP er man meget langt fra at kunne følge de normale, brede indeks på aktiesiden målt på afkastet i 2011 til I Skandia er aktivsammensætningen på aktivtyper aktivt styret, og der er derfor ingen garanti for at man kan følge indeks. Indtil videre kan Skandia ikke helt leve op til at følge indeks i de to første år 2011 og 2012, minus de investeringsomkostninger, der nu engang er. Endeligt har Nordea Liv og Pension en kort historik, men især efter ultimo 2012 ligger omkostningerne så højt, at det må frygtes at det bliver svært fremover at følge indeks. Hvis vi, som i afsnit 5, ser på afkastet fra primo 2012 til halvårsskiftet 2013 har Nordea Liv og Pensions produkt dog ikke klaret sig dårligere end de to billigere, konkurrerende produkter. Så desværre er passivt ikke bare passivt, og de forskellige selskaber har forskellige indeks mål, og de har generelt svært ved at følge de forventede standardindeks. Ved et passivt forvaltet produkt skal man passe på at de dyre aktivklasser såsom emerging market aktier og kreditobligationer ikke er helt valgt fra optimal risikospredning tilsiger jo at man i hvert fald skal investere bredt i alle traditionelle aktiver unoterede alternative investeringer må man nok give afkald på. På det danske marked ser det ud til at et ægte lavprisprodukt som følger brede indeks ikke rigtigt er her endnu. Skandias produkt er delvist aktivt forvaltet med hermed følgende muligheder for større omkostninger og afvigende afkast i både positiv og negativ retning. APs produkt afviger markant fra indeks i performance, og Nordea Liv og Pensions produkt har en omkostning, der må frygtes at sænke det fremtidige afkast. BEDSTpension må derfor konstatere, at passivt forvaltede produkter er interessante, men vi har ikke set beviset endnu for, at der kan leveres et konsistent afkast på indeksniveau (minus en lave omkostning), som det ellers var ideen. Det er skuffende. 1 Se fx Finansinvest, Maj 2012, Aktiv vs. Passive forvaltning, held eller dygtighed. Summarisk benchmarkanalyse 3

4 3 Passiv forvaltning 3.1 Produkternes aktivsammensætning og risiko Alle de 3 selskaber, der tilbyder passivt forvaltede lavprisprodukter, tilbyder produktet med en fast aktiv sammensætning, herudover tilbyder AP også et livscyklusprodukt, der ikke vil blive behandlet yderligere her. BEDSTpensions risikogrupper er nærmere forklaret i afsnit 7.1. Tabel 1. Forventet afkast og risiko i de passivt forvaltede produkter Risiko og forventet bruttoafkast i de passivt forvaltede produkter Produkt Brut. afk. RG Std. FY Max gev. Max tab AP Pension Basic Meget Høj 7,17% 6 25,85% 58,87% -44,53% NLP Index Aktiefond 7,14% 6 25,72% 58,58% -44,30% Skandia Basic 4 6,97% 6 24,31% 55,59% -41,65% Skandia Basic 3 6,49% 5 20,05% 46,59% -33,60% NLP Index Høj risiko 6,40% 5 19,62% 45,63% -32,84% AP Pension Basic Høj Risiko 6,33% 5 19,70% 45,74% -33,08% Skandia Basic 2 5,86% 4 14,80% 35,47% -23,74% NLP Index Mellem risiko 5,66% 4 13,77% 33,21% -21,89% AP Pension Basic Mellem Risiko 5,41% 4 13,52% 32,44% -21,62% Skandia Basic 1 5,29% 4 10,79% 26,86% -16,28% NLP Index Lav risiko 4,93% 3 8,61% 22,14% -12,29% AP Pension Basic Lav Risiko 4,51% 3 7,65% 19,81% -10,79% Skandia og AP (fra 2010) og Nordea Liv og Pension (fra 2011) udbyder hver et passivt forvaltet pensionsprodukt. Samtlige selskaber tilbyder det passivt forvaltede produkt i 4 risikoprofiler, hvor målsætningen for den højeste risiko profil er 100% aktier (eller risikoaktiver), den næste risikogruppe har ca. 75% aktier, herefter 50% aktier og endeligt 25% aktier i den laveste risikogruppe. I den ovenstående tabel 1 er det forventede bruttoafkast (før alle omkostninger, PAL skat m.v.) angivet, idet der er taget udgangspunkt i produkternes faktiske aktivsammensætning ultimo 2012, jf. BEDSTpensions Beregningsforudsætninger. Produkterne klumper sig for det meste snævert sammen i hver sin risikogruppe, med et forventet bruttoafkast i risikogruppe 6 på godt 7%, knap 6,5% i risikogruppe 5, knap 6% i risikogruppe 4 og under 5% i risikogruppe 3. Det forventede afkast afspejles også i 1-års standardafvigelsen og i det forventede maksimale 1 års tab (og gevinst). Der er en interessant afvigelse for Skandia Basic 1, der har et så højt forventet afkast og risiko, at produktet hopper op i risikogruppe 4. Skandia Basic demonstrerer dette produkts særlige Summarisk benchmarkanalyse 4

5 karakteristika, det er aktiv styret i aktivallokeringen, selvom de underliggende fonde er passivt forvaltet. Dvs. at selvom fondene er passive, så kan Skandia styre aktivallokeringen aktivt, således at fordelingen på de enkelte fonde ændres aktivt. I vores tilsvarende analyse sidste år lå Skandia Basic 1 således med den laveste risiko af alle passivt forvaltede produkter, og de øvrige profiler (med undtagelse af Basic 2) lå også nederst i hver deres risikogruppe. I år derimod ligger alle Basic produkter i den høje ende, bortset fra Skandia Basic 4, der af uanede årsager har lavere risiko end sidste år, og den laveste i sin risikokategori. Den aktive strategi understreges også af fx markedskommentarerne, i halvårskommentaren hedder det således om Basic 4, at det har været defensivt investeret og ligger under benchmark i afkast, mens Basic 1 ligger over benchmarkafkast, men nu anføres at være mere defensivt investeret. Skandias Basic produkt kan således ikke siges at være et passivt forvaltet produkt, derimod er det et lav pris produkt som de passivt forvaltede, da der investeres i meget billige fonde. Forvaltningen er aktiv, med mulighed for at slå markedet men også mulighed for at øge usynlige omkostninger i form af tegningsprovisioner, indløsningsfradrag og kursspread mellem køb og salg på de underliggende fonde. 3.2 Produkternes forventede afkast efter omkostninger Beregningseksemplet i tabel 2, tager udgangspunkt i en 50 årig, med et eksisterende depot på 1 mio. kr., en årlig opsparing på kr. og en pensionsalder på 67 år. Da de enkelte produkter i Tabel 2. Beregningseksempel, forventet slutdepot og nettoafkast Produkt Direkte omk. Skjulte omk. Kickback Samlede omk. Afkast PAL skat Ultimo depot Skandia Basic ,63% 6 AP Basic Meget Høj ,54% 6 NLP Index Aktiefond ,08% 6 Net. Afk. RG Skandia Basic ,23% 5 AP Basic Høj Risiko ,82% 5 NLP Index Høj risiko ,43% 5 Skandia Basic ,70% 4 Skandia Basic ,20% 4 AP Basic Mellem Risiko ,04% 4 NLP Index Mellem risiko ,79% 4 AP Basic Lav Risiko ,28% 3 NLP Index Lav risiko ,16% 3 hver risikoprofil, er ret for ens så vidt angår risiko (bortset fra Skandia Basic 1), må omkostninger og evne til at følge indeks være meget afgørende for hvorledes produkterne performer. Summarisk benchmarkanalyse 5

6 Som det ses i tabel 2, slår de forventede omkostninger igennem på det forventede afkast, således at Skandia Basic generelt giver det bedste forventede afkast efter omkostninger. AP s produkter er generelt de næstbedste, idet investeringsomkostninger efter modregning af kick back faktisk er billigere end de tilsvarende fra Skandia. AP s noget dårligere placering skyldes de direkte administrationsomkostninger. Nordea Liv og Pension indtager bundplaceringen, idet investeringsomkostninger er så høje, at det ikke passer vældigt godt sammen med de øvrige passivt forvaltede produkter. I forhold til sidste år er investeringsomkostningerne steget markant på Nordea Liv og Pension, i det angivne eksempel med omkring kr. og dermed en fordobling på de lavere risikoprofiler, men også en markant forhøjelse på de højere risikoprofiler. Nordea Liv og Pension har således et passivt forvaltet produkt men omkostningsniveauet svarer bestemt ikke til det, man kan forvente af et passivt forvaltet produkt. De såkaldte skjulte omkostninger i den ovenstående tabel udtrykker omkostningerne til investering (for APs vedkommende bør kick back fratrækkes omkostningerne). Argumentet for at investere passivt er jo at spare omkostninger, For Nordea Liv og Pension er besparelsen på investeringsomkostningerne beskedne, i den højeste risikoprofil er investeringsomkostningerne, som det ses i tabellen, godt 245 t. DKK, hvor omkostningerne i det tilsvarende aktivt forvaltede produkt (Aktiv Aktiefond) er knap 364 t. DKK. Besparelsen er altså ca. 120 t. DKK, og lavere i de lavere risikogrupper, ned til ca. 40 t. DKK i forhold til Active Lav Risiko. For AP og Skandia kan besparelsen på investeringsomkostningerne løbe op i 200 t. DKK. for den højeste riskoprofil, og omkring 100t. DKK for de laveste. Der er altså store besparelser at finde i de passivt forvaltede produkter, hvilket naturligvis er særdeles attraktivt. Det kræver naturligvis at afkastet også er attraktivt, altså at man får det forventede markedsafkast? Summarisk benchmarkanalyse 6

7 4 Historisk afkast og performance i forhold til benchmark og det aktivt forvaltede produkt Hvordan er det så gået for disse ordninger i det korte tidsrum, de har eksisteret? For at vurdere performance er tabellerne nedenfor suppleret med det meget anvendte brede aktieindeks MSCI World All Countries (målt i danske kroner). Dette indeks viste ultimo september 2012 et afkast på 14,3% for året (helåret 2011: -4,6%). Til at vurdere obligationsinvesteringerne er anvendt Barclays Global Treasury (forkortet BT), som er noget snævert, idet det kun omfatter investment grade stats obligationer, varigheden er ca. 6 år. Med den meget stærke performance som de såkaldte kreditobligationer har leveret, kan man sige, at det er et venligt indeks, selvom rentefaldet globalt set naturligvis også gavner BT indekset. 4.1 AP Basic AP var første selskab på markedet med passivt forvaltede produkter, og akummulerede afkast fra primo 2011 til ultimo 2012 er angivet nedenfor. Figur 1. AP s normale Profil fonde, Basic og indeks afkast 2011 og 2012 akkumuleret Afkast akk Afkast akk Som det ses af figuren, har performance været bedst for det aktivt forvaltede produkt sammenlignet med det tilsvarende passivt forvaltede Basic produkt, dog undtagen AP Basic Lav. Dette kan tilskrives et meget dårligt afkast i APs Basic aktier i 2011, der var langt dårligere end indeks. Kombinationen af et dårlige aktieår (2011) og et godt (2012) gør i øvrigt at de forskellige risikoprofiler har stort set samme afkast dog som nævnt med en stor negativ afvigelse for aktier i AP Basic. I denne periode ser den aktive forvaltning godt ud, idet den distancerer indeks. 4.2 Skandia Basic Skandia lancerede også sit passive produkt i slutningen af 2010, og afkastene i den nedenstående tabel viser, at også her har den 2 årige periode fra primo 2011 til ultimo 2012 været præget af, at risikoprofilen ikke har haft den store betydning, idet afkast er stort set ens over perioden. Summarisk benchmarkanalyse 7

8 Figur 2. Skandias normale Match fonde, Basic og indeks afkast 2011 og 2012 akkumuleret Afkast akkumuleret Afkast akkumuleret Generelt har Skandia underperformet på aktiesiden i forhold til det bredt aktieindeks, og derfor er performance bedst for de lave risikogrupper. Derimod har de lavere risikoprofiler overperformet i hvert fald sammenlignet med statsobligationer. 4.3 Nordea Liv og Pension Afkast kan kun angives for 2012, da produktet ikke eksisterede i størstedelen af Nordea Liv og Pension har det nyeste indeks produkt, og i 2012 har Basispension performet bedre end Aktivpension. Figur 3. NLP s normale Aktivpension fonde, Index fonde og indeks afkast i Afkast i 2012 Afkast i 2012 Summarisk benchmarkanalyse 8

9 Det passivt forvaltede produkt performer dog ringere end det valgte brede aktieindex. Forklaringen er uden tvivl den ret store mængde alternativer som indgik i Aktivpension i 2012, disse prisfastsættes noget trægere end aktier, og har derfor ikke kunne følge helt med i aktieopturen i På samme måde som for AP og Skandia overperformer de lavere risikoprofiler, hvilket dog sikker skyldes at det valgte obligationsindeks er for snævert, idet realkreditobligationer og andre obligationstyper med højere afkast end statsobligationer, nok er det der typisk investeres i. Summarisk benchmarkanalyse 9

10 5 Afkast sammenligninger på tværs af selskaber Da man normalt ikke skal lægge stor vægt på kortsigtede afkast, og den nuværende historik for nærværende er meget kort, er det her valgt også at anvende halvårsafkastet for I det nedenstående afsnit vises afkastet for aktive og passive produkter, idet perioden er forlænget til ultimo 1. halvår 2013 for at få lidt mere historik med i afkastet. Startåret er primo 2012, da Nordea Liv og Pensions produkt ikke var oprettet primo I et senere afsnit er afkastet for AP og Skandia belyst fra primo Afkast i høj risiko profilerne primo 2012 til ultimo juni 2013 Figur 4. Sammenligning af AP, Skandia, Nordea afkast 2012 til ult. juni Afkast til ultimo juni 2013 høje profiler Afkast til ultimo juni 2013 høje profiler Som det ses, har Skandia Match performet stærkt i den for aktier gode 1 ½ års periode. APs aktivt forvaltede produkter ligger også godt til, mens Nordea Liv og Pension har haft det passive produkt som det bedste, hvilket som nævnt må tilskrives den tidligere vægt på alternativer. Skandias Basic produkter ligger i bunden, mens Nordea Liv og Pension og APs passive produkter ligger ret ens, som der bør forventes af passivt forvaltede produkter. 5.2 De lave risikoprofilers afkast primo 2012 til ultimo juni 2013 Også i de lavere risikoprofiler har Skandias aktivt forvaltede Match produkter klaret sig bedst i perioden. APs aktivt forvaltede produkt klarer sig skidt i den laveste risikogruppe men i mellem risiko ligger det igen nr. 2. Nordea Liv og Pensions Basispension har igen bedre afkast end det aktivt forvaltede produkt, mens Skandias og APs passive forvaltede produkt ligger dårligere end det aktivt forvaltede. Summarisk benchmarkanalyse 10

11 Figur 5. Sammenligning af AP, Skandia, Nordea afkast 2012 til ult. juni Afkast til ultimo juni 2013 lave profiler Afkast til ultimo juni 2013 lave profiler Generelt er det overraskende, at Nordea Liv og Pensions passivt forvaltede produkt er det, som klarer sig bedst både blandt de høje og de lave risikoprofiler. Som nævnt har Nordea Liv og Pension, især i 2013, de klart højeste omkostninger og burde derfor ligge i bund afkastmæssigt. Passivt forvaltet er ikke bare passivt forvaltet! Når der anvendes forskellige indeks og investeringsmåde, idet der åbenbart ikke blot tages udgangspunkt i de bredest mulige indeks som fx MSCI AC, ja så vil afkast variere, idet man bare ved udgangspunktet jo i virkeligheden har lavet et aktivt bud i markedet. Her i 2012 til halvåret 2013 var Nordea Liv og Pensions gæt det bedste, men pointen er at produktet burde ligge sidst blandt ægte indeksprodukter. 5.3 Skandia og APs afkast 2011 til ultimo juni 2013 Som tidligere nævnt, er det kun Skandias og APs produkter, hvor vi tal tilbage fra starten af 2011, og for fuldstændighedens skyld, er afkastet her ført frem til ultimo halvårsskiftet Som det ses af figuren, klarer AP Basic i de to høje risikoprofiler sig skidt. Det er ikke overraskende da det også var tilfældet i perioden 2011 til 2012, men også i halvåret 2013 har AP Basic et afkast, der ikke imponerer. Også Skandias Basic produkt har et afkast, der ikke imponerer egentlig overraskende da produktet ved indgangen til 2013 havde en høj risiko, jf. tabel 1. Men det relativt dårlige afkast (for de høje riskogrupper) sammelignet med indeks i 2011 til 2012 har altså ikke ændret sig i 1. halvår Hvis man ser på de lavere risikogrupper er forskellen mindre, og for den laveste risikogruppe er de passive produkter hos AP og Skandia faktisk bedre end det tilsvarende aktivt forvaltede produkt. Summarisk benchmarkanalyse 11

12 AP Profil 35 Skandia Match 7 Skandia Basic 4 AP Basic Meget Høj AP Profil 25 Skandia Match 5 Skandia Basic 3 AP Basic Høj Risiko AP Profil 15 Skandia Match 3 Skandia Basic 2 AP Basic Lav Risiko AP Basic Mellem AP Profil 7 Skandia Basic 1 Skandia Match 1 Figur 6. Sammenligning af AP og Skandias afkast 2011 til ult. juni Afkast primo 2011 til ult. juni 2013 Afkast primo 2011 til ult. juni 2013 Skandia Basic 1 med den laveste risikoprofil ligger fint (endda lidt over) benchmark, mens især Basic 2 og 3 er noget lavere, end de burde være. Summarisk benchmarkanalyse 12

13 6 Bilag hvordan er de passivt investerede produkter skruet sammen? 6.1 AP Pension APs passive aktieinvesteringer er foretaget i to Vanguard fonde, heraf er ca. 17% i en Emerging Markets fond, resten i en bred fond for de udviklede økonomier, hvilket skulle sikre en god risikospredning. Investeringerne i obligationer sker hovedsageligt via APs egne interne fonde, der indeholder især danske obligationer. Der er en smule (ca. 5%) europæiske obligationer og US kredit obligationer (alle investment grade) i fondene, hvilket giver en OK risikospredning, men der er altså ikke adgang til aktiver som non-investment grade og relativt få internationale obligationer. Benchmark er tilsvarende Barclays Europe Aggregate, et snævert geografisk indeks, dog bredt for så vidt angår obligationstyper. Aktiefonden, der hovedsageligt investeres i, er angivet til at være den globale aktiefond Vanguard Global Stock Index Inst. EUR Hgd., som formentlig er valutasikret, hvilket især på kort sigt kan give betydelige afvigelser til gængse indeks (som opgøres i lokal valuta, men senere måles i danske kroner). Det angivne benchmark indeks er for aktier MSCI World Free NR USD. 6.2 Skandia Det strategiske udgangspunkt i Basic 4 er 10% i emerging markets, hvilket er noget for lidt i henhold til et verdensindeks (jf. APs 17%), hermed bliver det lettere at få lave omkostninger. Som positivt for risikospredningen, angives det i målsætningen, at der investeres i alternative investeringer (dog er der pt. intet investeret). For obligationernes vedkommende er målsætningen at ca. halvdelen af obligationerne placeres i emerging markets, high yield og investment grade obligationer, hvilket giver en god risikospredning, dog udgør dansk realkredit p.t. næsten 50% af investeringerne. Alt i alt er Skandias investeringer vel spredt, selvom andelen af Emerging Markets er lidt fedtet. 6.3 Nordea Nordea angiver deres eget benchmark til at være MSCI AC NR (DKK), hvilket er et fint og bredt indeks, såfremt man kan følge dette afkast. Nordeas obligationsbenchmark er et sammensat benchmark af danske obligationsindeks, hovedsageligt danske stater, inkonverterbare realkredit og konverterbar realkredit, hvilket medfører, at det ikke nødvendigvis følger det her anvendte verdensomspændende BT statsobligationsindeks. Sammensætningen af obligationsporteføljen er altså lidt fedtet, idet den er dansk baseret, hvilket i udgangspunktet er billigt, men det giver en lavere risikospredning. Summarisk benchmarkanalyse 13

14 7 Bilag - beregningsforudsætninger Det følgende afsnit er en summarisk gennemgang, for en fuld beskrivelse henvises til det vedlagte bilag Beregningsforudsætninger. 7.1 BEDSTpensions risikogrupper BEDSTpension anvender 7 risikogrupper til at placere produkterne i, og ud fra hvert enkelt produkts aktivsammensætning, har BEDSTpension beregnet dels den 1-årige standardafvigelse og dels det maksimale tab inden for 1 år, med en sandsynlighed på et ud af 40 år. Tabel 4: Det maksimale 1-årige tab i risikogrupperne Risikogruppe Tabsinterval 1. Maksimal sikkerhed 0% til -1% 2. Sikkerhed -1% til -5% 3. Konservativ -5% til -15% 4. Balanceret -15% til -25% 5. Vækst -25% til -35% 6. Stærk vækst -35% til -50% 7. Aggressiv -50% til - 100% Der findes pt. ingen pensionsprodukter på det danske marked i risikogruppe 7, medens bankernes kontantordninger er de eneste produkter i risikogruppe 1. Pensionsselskabernes pensionsprodukter befinder sig typisk i risikogrupperne Depotfremskrivning af produkterne BEDSTpension Advice (databank og prognoseberegning) indeholder informationer om produkternes direkte og indirekte omkostninger samt afkastforudsætninger for de underliggende aktiver. Alle beregninger er foretaget i Advice, eksporteret til Excel ark, hvorefter tabeller og figurer er dannet. Afkastforudsætninger og indirekte omkostninger er normalt uafhængige af, om produktet sælges som firmapension eller som privatprodukt. Det samme er ikke tilfældet med de direkte omkostninger. Her vil der qua den kraftige konkurrence på firmapensionsmarkedet være store forskelle mellem de direkte omkostninger på private ordninger og firmapensioner. De direkte administrationsomkostninger for firmapensioner fastsættes forskelligt fra selskab til selskab, men sædvanligt anvendte parametre er: Antallet af medarbejdere der er med i pensionsordningen Pensionsordningens kompleksitet (få frie valg ctr. stor valgfrihed) Opsparingens størrelse i pensionsordningen 7.3 Hvordan bestemmes det fremtidige afkast? Når pensionsselskaberne udarbejder tilbud, baseres de fremtidige afkast på de samfundsforudsætninger, Forsikring & Pension og Finansrådet i fællesskab har vedtaget. Summarisk benchmarkanalyse 14

15 BEDSTpension har valgt at regne mere detaljeret end de nuværende fælles samfundsforudsætninger, der ellers anvendes i branchen. Selskabernes faktiske investeringer har ændret sig meget, siden de fælles regel blev udformet. Nye aktivklasser er kommet til i selskabernes jagt på højere afkast og forsøg på bedre risikospredning, og det tager de gamle meget forenklede regler ikke højde for. BEDSTpension har derfor indarbejdet en yderligere detaljeringsgrad i afkastforudsætningerne, som kan ses af nedenstående tabel. BEDSTpensions samlede beregningsforudsætninger fremgår af hjemmesiden Om os og Sådan regner vi og i øvrigt af det vedlagte bilag Beregningsforudsætninger. I beregningen af et fremtidigt afkast betyder det også, at to aktiefonde der eksempelvis investerer i danske aktier, vil blive ligestillet, upåagtet at den ene investerer aktivt og den anden passivt. 7.4 Forudsatte prognoserenter og risiko 2013 Aktivklasser 'Samfunds BEDSTpension BEDSTpension forudsætninger' 2012 risiko Inflation 2,0% 2,0% Obligationer og pantebreve 4,0% Kontant placering* 1,5% 2,0% 1,0% Danske Obligationer, korte 3,0% 2,0% Danske Obligationer, lange 4,5% 7,0% Øvrige danske og udenlandske obligationer 4,0% 5,0% Højrente og emerging markets obligationer 5,0% 10,0% Non investment grade obligationer 6,0% 20,0% Indeksobligationer 2,0% 2,0% plus inflation 7,0% Aktier 7,0% Danske aktier 7,0% 25,0% Globale aktier 7,0% 25,0% Emerging markets aktier 8,0% 30,0% Unoterede aktier 8,0% 30,0% Ejendomme 7,0% 7,0% 25,0% Andet** 0,0% *For kontantpuljer kan rentesatsen efter 2017 ifølge Samfundsforudsætninger ikke sættes højere end den aktuelle sats, og ikke over 1,5% før skat, medmindre der er en bindende aftale om en højere sats efter **Andet benyttes til fx markedsværdien af finansielle instrumenter brugt til afdækning. Summarisk benchmarkanalyse 15