Foreløbig samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune (driftskommune) og Ishøj/Vallensbæk (handlekommune) for Børnehus Hovedstaden

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for Børn og Familier Foreløbig samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune (driftskommune) og Ishøj/Vallensbæk (handlekommune) for Børnehus Hovedstaden

2 Indhold 1. Parterne og aftalens formål Regelgrundlaget Overordnet beskrivelse af samarbejdet Københavns Kommunes forpligtelser Handlekommunes forpligtelser Udveksling af oplysninger i Børnehus Hovedstaden Dataregistrering Evaluering Økonomi Ikrafttræden og revision af aftale Underskrifter

3 1. Parterne og aftalens formål Københavns Kommune og Ishøj/Vallensbæk kommune. I henhold til bekendtgørelse for Børnehuse skal driftskommunen indgå forpligtende, formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommunalbestyrelser og politikredse i regionen samt et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der er højt specialiseret i forhold til børn udsat for overgreb. Dette skal sikre, at der er klare retningslinjer for sagsgange, brug af de rette fagfolk samt at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne skal endvidere understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan. Bekendtgørelsen vil ligge færdig ultimo september Såfremt der er afvigelser mellem bekendtgørelsen og den foreløbige samarbejdsaftale, vil der blive fremsendt et tillæg herom til den indgåede samarbejdsaftale. 2. Regelgrundlaget - Lov nr. 496 af 21/05/2013 om ændring af Lov om Social Service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.) - Bekendtgørelse nr. yyy 2013 om børnehuse. Med virkning fra 1.oktober 2013 er Lov om Social Service ændret som følger: 50 a. Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift, finansiering og opgaver m.v. 50 b. Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a. 50 c. Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. 50 a, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes 3

4 udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.«3. Overordnet beskrivelse af samarbejdet 3.1 Københavns Kommune har efter aftale med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden påtaget sig ansvaret for at etablere og drive et børnehus, jf. Lov om Social Service 50 a. Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden skal til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50, benytte Børnehus Hovedstaden, når et barn eller en unge har været udsat for voldelige og/eller seksuelle overgreb eller ved mistanke herom. 3.2 Børnehus Hovedstaden skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens 50 i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage politiet eller sygehusvæsenet. Overgrebet kan være aktuelt eller begået tilbage i tiden Hvis der allerede foreligger en børnefaglig undersøgelse, udarbejdes en revideret undersøgelse af barnet/den unges forhold. Det er fortsat barnets eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sager, hvor børnehuset benyttes. Målet med børnehuset er at sikre en samlet, koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn eller den enkelte unge. Børnehusets målgruppe er: - Børn og unge i alderen 0 til og med det 17. år som har været udsat for overgreb i form af seksuelle overgreb og/eller vold, eller hvor der er mistanke herom. - Barnet/den unges nærmeste omsorgspersoner - Kommunale myndighedssagsbehandlere, der behandler konkrete sager, hvor der er viden eller mistanke om seksuelle eller voldelige overgreb, eller som har behov for konsultativ bistand i sager, hvor der er en vag mistanke. Sager, der som udgangspunkt falder udenfor børnehusets målgruppe: - Sager om vold mellem jævnaldrende, som eksempelvis foregår i nattelivet som gadevold eller som banderelateret vold. - Sager om voldtægt af unge under 18 år, hvor kommunen ikke vurderer, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse. - Børn og unge, der har udvist seksuelt grænseoverskridende eller voldelig adfærd overfor andre børn og unge, heller ikke i de tilfælde, hvor der er tale om et barn eller en ung under den kriminelle lavalder. Dog kan en sag om et barn, der har krænket et andet barn 4

5 henvises til børnehuset, hvis der opstår viden eller mistanke om, at barnet/den unge selv har været udsat for overgreb. - Personer over 18 år med kognitiv funktionsnedsættelse/udviklingshæmning, der har været udsat for overgreb. 3.3 Indsatsen i Børnehus Hovedstaden bygger på et tæt samarbejde mellem børnehuset, handlekommunen og øvrige samarbejdspartnere som politi og sundhedsfagligt personale. Børnehus Hovedstaden samt de myndigheder og samarbejdsparter, der inddrages i en sag i børnehuset, har hjemmel til at udveksle oplysninger, jf. Lov om Social Service 50 c, og er hver især dataansvarlige med pligt til at efterleve reglerne i persondataloven, reglerne om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger samt regler for journalføring. Indsatsen i børnehuset består for det første af konsultativ bistand til kommunale myndighedssagsbehandlere før en eventuel opstart af et barn/en ung i børnehuset. Handlekommune skal som udgangspunkt, når den kontakter børnehuset med henblik på at få rådgivning og vejledning i en konkret sag, oplyse cpr.nr. på det barn eller den unge, som henvendelsen drejer sig om. Herudover består indsatsen i planlægning og koordinering af det samlede tværsektorielle forløb i børnehuset samt rådgivning og vejledning til den kommunale myndighedssagsbehandler i forhold til den børnefaglige undersøgelse, herunder håndtering af den samlede families behov for særlig støtte efter Serviceloven. Endvidere tilbydes der udredning og undersøgelse af barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte efter et overgreb eller mistanken herom. Udredning og undersøgelse foretages af psykolog og/eller socialrådgiver ansat i børnehuset, og er et tillæg til den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens 50, som handlekommunen udarbejder. Sideløbende og i forlængelse af udredningen af barnets eller den unges behov for særlig støtte, kan børnehuset i de sager, hvor børnehusets personale vurderer, at det er relevant iværksætte psykologisk krisestøtte til barnet eller den unge samt de nærmeste omsorgspersoner. Krisestøtten er da en del af forløbet i børnehuset. Den psykologfaglige indsats i børnehuset vil variere afhængig af overgrebets karakter, barnets/den unges alder og funktionsniveau samt barnets/den unges og de nærmeste omsorgspersoners tilstand og reaktioner, samt eventuelle allerede igangsatte støtteog behandlingstilbud. Indsatsen i børnehuset har ikke karakter af en foranstaltning i Servicelovens forstand. 3.4 Politiet anvender Børnehus Hovedstaden til at foretage videoafhøring af barnet i forbindelse med en konkret efterforskning. Politiet vurderer, hvorvidt der skal rekvireres en retsmedicinsk undersøgelse. Børnehus Hovedstaden har sundhedsrum til rådighed til brug for planlagte retsmedicinske og lægefaglige undersøgelser. 5

6 Såfremt der er tale om årige, hvor der ikke foreligger særlige omstændigheder, der begrunder videoafhøring, beslutter politiet, om en planlagt afhøring skal finde sted i Børnehus Hovedstaden eller et andet sted. Selvom afhøringen finder sted uden for børnehusets lokaler, indgår politiet som i de øvrige sager i børnehusets tværsektorielle samarbejde, herunder sagssamråd i den konkrete sag. Endvidere deltager sundhedsfagligt personale i samråd og samtaler i børnehuset samt foretager en vurdering af barnets eller den unges behov for sundhedsfaglig indsats og eventuelt viderevisitation. 3.5 Indsatsen i børnehuset er tilendebragt, når de involverede myndigheder har foretaget de nødvendige undersøgelser m.v., samt når barnets eller den unges behov for støtte foranlediget af overgrebet er afdækket. Inden sagen afsluttes i børnehuset afholdes som udgangspunkt et sagssamråd, hvor der foretages en tværsektoriel vurdering af barnet/den unges behov for støtte efter indsatsen i børnehuset. Resultatet af det afsluttende sagssamråd beskrives i et notat, der kan indgå i den børnefaglige undersøgelse. Børnehus Hovedstaden vil ikke komme med forslag til foranstaltninger eller indsatser, der kan imødekomme barnets eller den unges støttebehov med mindre handlekommunen ønsker rådgivning herom. 3.6 For at udvikle og fastholde den højt kvalificerede tværsektorielle ekspertise i sager om overgreb afholder børnehuset faste samrådsmøder (Børnehussamråd), der ikke er relateret til én konkret sag, hvor der sker erfaringsudveksling og drøftes opmærksomhedspunkter i samarbejdet samt evaluering og læring af afsluttede sager. I Børnehussamrådet deltager børnehusets faste personale samt repræsentanter fra henholdsvis politi og lægefagligt personale. Børnehussamrådet kan endvidere bruges til tværfaglige drøftelser af underretninger. Det kan være underretninger af særlig kompleks karakter, hvor det vil være gavnligt med en grundig tværfaglig drøftelse inden der fx politianmeldes og igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Den ansvarlige myndighedssagsbehandler er velkommen til at deltage i drøftelserne af den konkrete underretning. Det vil være sager af ikke-akut karakter, og som udgangspunkt er det Børnehus Hovedstaden der vurderer om underretningen skal på et Børnehussamråd. Børnehus Hovedstaden afholder et til to temamøder om året for kontaktpersoner fra myndighedsområdet i regionens kommuner henblik på videns- og erfaringsudveksling. 3.7 Ved uenighed i forbindelse med indsatsen i Børnehus Hovedstaden overfor det enkelte barn eller den enkelte ung forpligter aftalepartnerne sig til straks at gå i dialog med hinanden med henblik på at opnå en hurtig og effektiv løsning. Hvis problemet ikke løses ved en drøftelse mellem Børnehus Hovedstadens personale og myndighedssagsbehandler (og evt. nærmeste leder) videreføres drøftelsen på det relevante ledelsesniveau. 3.8 SISO udarbejder i samarbejde med de fem børnehusdriftskommuner vejledende kvalitetsstandarder for arbejdet i børnehusene. Københavns Kommune har ydermere udarbejdet et arbejdsgrundlag for Børnehus Hovedstaden, som er rammesættende for samarbejdet og 6

7 indsatsen i praksis. Både kvalitetsstandarder og arbejdsgrundlaget vil blive fremsendt til Børnehus Hovedstadens samarbejdsparter inden samarbejdsaftalen træder i kraft 1. oktober Københavns Kommunes forpligtelser Københavns Kommune er ansvarlig for etablering og drift af Børnehus Hovedstaden samt for indgåelse af samarbejdsaftaler med handlekommuner, politikredse, sygehusvæsen og retsmedicinske institut. Børnehuset er underlagt Statsforvaltningens normale tilsyn. Forpligtelserne omfatter bl.a.: Etablering af børnevenligt indrettet børnehus med nødvendige lokalefaciliteter, herunder evt. matrikel. Børnehuset stiller kontorplads til rådighed for handlekommunens sagsbehandler. En ledelse og bemanding af børnehuset, der sikrer en samlet, koordineret og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn eller den enkelte unge. Børnehuset er telefonisk tilgængeligt døgnet rundt 1, så det er muligt for myndighedssagsbehandleren i barnet/den unges handlekommune at få rådgivning og vejledning i akutte sager Drift af børnehuset, herunder budget og regnskabsaflæggelse Indgåelse af samarbejdsaftaler med: 1. Kommunerne i Region Hovedstaden 2. Københavns Politi, Vestegnens Politi, Nordsjællands Politi samt Bornholms Politi 3. Region Hovedstaden, herunder Herlev Hospital samt den højt specialiserede afdeling på Rigshospitalet Børnehuset er sekretariat for alle typer samråd og ansvarlig for indkaldelse, referat mv. Registrering af oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb i børnehuset samt indberetning af data til Socialstyrelsens dokumentationssystem Indgå i et samlet netværk med de øvrige børnehuse, hvor der løbende udveksles erfaringer mv. med henblik på at udvikle og sikre et ensartet tilbud på landsplan At stå til rådighed for vidensindsamling og evaluering af børnehusene 5. Handlekommunes forpligtelser Når kommunen bliver bekendt med, at et barn eller en ung har eller kan have været udsat for overgreb, og derfor kan have behov for særlig støtte, forpligtes handlekommunen til at benytte Børnehus Hovedstaden i forbindelse med undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter servicelovens 50. Som udgangspunkt skal de sager, der henvises til børnehuset, være sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller 1 Døgnvagten i Københavns Kommune vil på vegne af Børnehus Hovedstaden varetage den akutte telefonrådgivning udenfor børnehusets åbningstid 7

8 sundhedsvæsen. Der skal således mindst være to sektorer involveret i sagen, hvoraf den ene skal være kommunen. Udover involveringen af to sektorer skal kommunen beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, jf. Lov om Social Service 50 (eller en ændre i en eksisterende 50 undersøgelse) i den pågældende sag om overgreb på et barn eller en ung. Når kommunen vurderer, at der er behov for at benytte Børnehus Hovedstaden, kontakter handlekommunen børnehuset med henblik på at advisere om den forestående sag samt modtage rådgivning i forhold til den indledningsvise håndtering af sagen ud fra det enkelte barn/den enkelte unges og familiens konkrete situation. Handlekommunen bevarer myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i Børnehus Hovedstaden, og det er altid barnet/den unges kommune, der træffer afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger over for barnet eller den unge. Som udgangspunkt følger barnets sagsbehandler med barnet til udredning, undersøgelse, samråd mv. i børnehuset. Hvis barnet som led i krisestøtten i børnehuset eksempelvis skal have flere psykologsamtaler, og derfor skal besøge børnehuset ad flere omgang, vil det oftest være forældre eller andre relevante omsorgspersoner, der tager med barnet. I særlige tilfælde, hvor en ung eksempelvis udtrykker ønske om selv at tage til gentagne psykologsamtaler, og det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis den unges modenhed, transportforholdene mv., kan en ung tage af sted alene. Sagsbehandleren vil i de tilfælde dog stadig skulle sikre sig at få den information fra forløbet, som er relevant for barnets eller den unges sag. En kontaktperson fra handlekommunens myndighedsområde deltager endvidere i to årlige temamøder, der afholdes af Børnehus Hovedstaden med henblik på generel videns- og erfaringsudveksling. 6. Udveksling af oplysninger i Børnehus Hovedstaden I lovgivningen om børnehuse, jf. 50 c, er der givet hjemmel til udvekslingen af personoplysninger mellem samarbejdsparterne. Hjemlen kan benyttes af hensyn til at afdække barnets eller den unges situation og behov fyldestgørende med henblik på at kunne yde barnet eller den unge en hjælp og støtte, der imødekommer barnets eller den unges behov samt med henblik på politiets efterforskning i en sag om overgreb mod barnet eller den unge. Hjemlen kan således benyttes til, at fagpersoner og myndigheder, der er involveret i en konkret sag i et børnehus, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og dermed kan samarbejde og koordinere sine indsatser hensigtsmæssigt. Det skal understøtte at alle omstændigheder omkring sagen afdækkes, og barnet eller den unge kan modtage en højt kvalificeret og helhedsorienteret hjælp og støtte. Oplysningerne i en konkret sag kan udveksles op til, at et barn eller en ung kommer i børnehuset, under forløbet i børnehuset og efter forløbet i børnehuset, når udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Derudover kan der foretages 8

9 udveksling af oplysninger som led i erfaringsudveksling og etablering af fælles vidensgrundlag myndighederne imellem. 7. Dataregistrering Børnehusene skal løbende registrere oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb hos dem, og indberette disse oplysninger til Socialstyrelsen. Data skal indsamles på cpr.nr.niveau, og skal alene anvendes til statistik brug. Socialstyrelsen fastsætter, hvilke oplysninger der skal indberettes, og i hvilken form, dette sker. Der er tale om kerneoplysninger, som eksempelvis barnets alder, køn, hvorvidt der er ydet krisestøtte, hvilke undersøgelser, der er foretaget mv. 8. Evaluering Der er i forbindelse med ændring af Lov om Social Service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.m.) afsat midler til en ekstern evaluering, når børnehusene har været i drift i to år. Dataindhentning til evalueringen vil således ske efter 1.oktober 2015, og evalueringen forventes offentliggjort ultimo Børnehus Hovedstaden vil endvidere indkalde samarbejdsparterne til statusmøde inden for det første år efter samarbejdsaftalens ikrafttræden. I regi af KKR drøfter kommunerne børnehusenes aktivitet, drift mv. hvert år i forbindelse med drøftelserne om rammeaftalerne. Børnehuset orienteres om indholdet af drøftelsen. 9. Økonomi 9.1. Driftskommunen fastsætter børnehusets samlede budget. Det opstillede budget for børnehuset vil være transparent for handlekommunerne, så det er tydeligt, hvordan det er sammensat. Kommunerne i Region Hovedstaden betaler samlet for driften af Børnehus Hovedstaden, jf. bekendtgørelsen. Betalingen er delt i to dele. En del er objektiv finansiering, og en del er et fast beløb for hvert barn eller unge fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset. En del af driftsudgifterne finansieres via objektiv betaling fra kommunerne i regionen. Hver kommunes andel af den objektive finansiering af den løbende drift fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17-årige børn og unge pr. 1. januar i året før. Den øvrige del af driftsudgifterne finansieres via betaling pr. forløb fra barnets eller den unges handlekommune. 9

10 Prisen for et forløb fastsættes ved at fordele den samlede sum, der skal finansieres via forløbsbetaling, ud på årets forventede antal forløb. Et eventuelt overskud og underskud i Børnehus Hovedstaden efterreguleres ved indregning i det samlede budget for børnehuset senest 2 år efter, at underskuddet eller overskuddet er opstået. 9.2 Børnehus Hovedstaden yder ikke refusion af transportudgifter. Barnets handlekommune afholder selv udgifterne til transport, eksempelvis når myndighedssagsbehandleren skal følge barnet eller den unge til børnehuset. Ligeledes afholder politiet selv udgifter for transport i forbindelse med transport til videoafhøring mv., ligesom sundhedspersonale selv afholder udgifter til transport i forbindelse med udredning mv. 9.3 Dækning af udgifter i forbindelse med tolk afventer bekendtgørelsen. 10. Ikrafttræden og revision af aftale Denne foreløbige samarbejdsaftale træder i kraft 1. oktober Aftalen tages op til revision senest et år efter Børnehus Hovedstaden har været i drift. Såfremt der er afvigelser mellem indholdet i den foreløbige samarbejdsaftale og bekendtgørelsen per 1. oktober 2013 vil der blive udarbejdet et tillæg til indeværende samarbejdsaftale. I startåret kan KKR eller driftskommunen anmode om, at samarbejdsaftalen tages op til drøftelse på ethvert tidspunkt. 11. Underskrifter For Københavns Kommune For Ishøj og Vallensbæk Kommune Dato Dato 10