Seksualitet uanset handicap.

Transkript

1 Seksualitet uanset handicap. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.1 Problemformulering: s.1 Metode: s. 1-2 Seksualitet er udefinerbar. s. 2 Abraham Marslow: s. 2-4 Vejledning om seksualitet uanset handicap. s. 4-5 Empiri. s. 5 Analyse og fortolkning. s. 6 Sammenfatning og konklusion. s. 6-7 Litteraturliste. s. 8 Bilag. s Side 1 af 9-1 -

2 Indledning: Alle medlemmer i vores gruppe har været i praktik inden for et specielområde ( Bo - og Naboskab). Her arbejdede vi med voksne mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne ( udviklingshæmmede). Her har vi på hver vores måde oplevet, at seksualvejledning er et tabuemne for pædagogerne i praksis. Derfor blev dette et spændende emne for os da vi gerne vil vide om vores intuition holder stik, om det er et tabu emne, bruger pædagogerne vejledningen som de skal ifølge serviceloven? Vi har valgt 2 eksempler hvor vi mener at vejledningen ikke bliver brugt som den burde i arbejde med udviklingshæmmede. Det første eksempel drejer sig om en mandlig udviklingshæmmet som begyndte at tale meget om sex og sagde at han havde set noget i fjernsynet man kunne gøre (sex). Her gik personalet ikke ind og talte med ham omkring hvad han havde set, men i stedet gik de ind og tyssede på ham og sagde: fy. Det andet eksempel er hvor en kvinde oplevede frustrationer omkring sex med kæresten. Hun spurgte personalet til råds, med de gav ingen vejledning, da de mente at kæresteparret ikke var parat til et sådant seksuelt forhold. Kvinden var til tider så aggressiv at hun slog kæresten, hvor personalet så måtte gå ind og skille dem ad. Uanset udviklingsgrad gør det sig gældende hos alle mennesker at man reagerer på seksuel frustration ved enten at blive uomgængelig, urolig, irritabel og måske aggressiv. Vi i gruppen tror at denne frustration omkring sex, kommer til udtryk i form af aggressioner. Vi mener at de handicappede skal have lov til at leve et liv med sex sådan som de selv ønsker det og give dem den hjælp der skal til. Problemformulering: Hvad er pædagogernes holdning til seksualvejledning i Bo og Naboskab? Metode: Det første vi i gruppen blev enige om, var at lave et spørgeskema til pædagoger, omkring deres generelle holdning til seksualvejledning af de enkelte brugere. - Vi vil bl.a. se om pædagoger mener at seksualitet er et basalt behov og om det er et aspekt af det at være menneske. - Vi vil gå ind og se, hvordan de tackler det og samtidig se på hvad serviceloven siger, i forhold hvad der er den enkeltes ret og hvad der er pædagogerne pligt mht. til at yde omsorg. - Vi vil se om hvorvidt det overhovedet er et problem og ikke mindst om man så har en handlingsplan for problematikken hvis den findes. Side 2 af 9-2 -

3 - Vi vil finde ud af hvordan hjælpen gives bedst, fordi vi gerne vil hindre krænkende adfærd, da vi mener at sex er et grundlæggende behov. Næste skridt er udarbejdelsen af spørgeskemaet og overvejelse over hvilke spørgsmål der er relevante og som vi ønsker at få svar på. Vi har valgt at se på : - seksualitetens størrelse, er det noget man kan sætte i faste rammer? - Abraham Maslow ( ) er en repræsentant for den humanistiske psykologi, som voksede frem i 50`erne, og han har lavet behovspyramiden. Han går i dialog med det enkelte individ. Den viser hvilke behov mennesket har generelt (mangel - eller vækstbehov). Han mener at seksuelle behov er grundlæggende og hører til i gruppen af mangelbehov. Seksualitet er udefinerbar. Seksualitet er noget man ikke kan måle og veje. Den er hverken i gram, i kilo, centimeter, kilometer eller noget andet mål for den sags skyld. Den kan heller ikke røntgenfotograferes eller fremstilles i den reneste form, hverken som væske, genstand, essens eller substans. Den kan heller ikke måles som en særlig energiform, elektricitet eller spænding. Det er faktisk umuligt at fortælle noget om hvor på kroppen den nøjagtigt sidder, bor eller kommer fra. Den er usynlig, men den er der. Den styres eller stimuleres af forskellige processer i kroppen, men den stimuleres også af lyde, billeder, dufte, berøring igennem sanseapparaterne og vores tanker, følelser og erfaringer. Vi er alle født med den og den udvikler sig hele livet igennem. Ifølge bekendtgørelsen: vejledning om seksualitet uanset handicap, stå der at seksualitet ikke bare er det at have samleje eller få orgasme men også det at være tæt sammen med et menneske af det andet køn, at føle kærlighed, at røre og blive rørt ved. Abraham Marslow : Det seksuelle er i mange teorier et behov, der er ligeså fundamentalt som søvn, føde og væskeindtagelse. Marslow ønskede en psykologi baseret på sunde mennesker. Han brugte ustrukturerede interviews også kaldet kvalitative interviews. Han forholdt sig mere åbent og fleksibelt over for, hvad der måtte dukke op i løbet af samtalen, frem for at følge et på forhånd fastlagt mønster for sine spørgsmål. Han arbejdede indenfor det hermeneutiske paradigme. Det står for læren om det at fortolke, og ser mennesket som et frit væsen, der kan skabe sin egen livssituation, og at mennesket derfor må forstås og fortolkes ud fra sine hensigter og gerninger, og ikke forklares ud fra årsag, virkning og mening, som man gør i naturvidenskaben. Han satte sig ind i tingene inden konklusionen, ideerne bestemmer. Han interesserede sig for mange forskellige sider af klienten / patientens tilværelse, psyke, sygdomshistorie osv. Side 3 af 9-3 -

4 Ifølge teorien skal mangelbehovene være imødekommet før man har overskud til at indfri sine vækstbehov. Marslow mener at alle mennesker er født med behov, f.eks. mad, tryghed, kærlighed, sex og respekt. De behov har stor betydning for menneskets udvikling. Vi vil i denne del af vores teoriafsnit kigge lidt nærmere på hans behovspyramide. vækstbehov 5 Selvrealiseringsbehovet. 4 Præstationsbehovet. Mangel behov 3 De sociale behov. 2 Sikkerhedsbehovet. 1 De fysiske behov. Hans pyramide er hierarkisk opstillet dvs. at det nederste behov er de mest basale og de skal være dækket før det næste behov kan blive dækket. F.eks. skal det fysiske behov være stillet før behovet for sikkerhed melder sig osv. 1 ) De fysiske behov er kun forbundet med de ting, der skal til for at mennesket overhovedet kan overleve. Hvorimod resten af behovene, har meget stor betydning for menneskets udvikling. Her er der tale om de fysiologiske / organiske behov. Det er behov der er en forudsætning for livets eller artens opretholdelse; sult, tørst, sex, samt opretholdelse af organismen. 2 ) I sikkerhedsbehov, er der tale om sikkerhed, beskyttelse, faste rammer. Betydningen af sikkerhedsbehovene ses bedst ved forsvarsmekanismer. 3 ) I de sociale behov, er der tale om at være i et fællesskab, at have gruppetilhør, at have kontakt med meningsfæller, samt venskab. Mennesket er fra naturen et socialt væsen, men evnen til at tilfredsstille dette behov er ikke medfødt 4 ) I præstationsbehov / selvhævdelsesbehov, er der tale om behovene for at fungere i sociale sammenhænge, at have status, at værne om sin egen identitet, og at få anerkendelse, præstationsbehovet, har afgørende betydning for, hvad barnet foretager sig og hvordan det fungere. Dette behov er karakteriseret ved et gensidigt forhold til omgivelserne. Alle har brug for at føle selvværd, ved det man foretager sig, men samtidig har man også brug for, at andres respekt for det. Tilfredsstillelse af selvværdsbehovene giver selvtillid og mod på at prøve nye ting. Side 4 af 9-4 -

5 5 ) I selvrealiseringsbehov, er der tale om at kunne udtrykke noget af sig selv, få tilfredsstillet sin nysgerrighed, sætte sig mål, udvikle sig kreativt, eksperimentere og skabe. Dette behov melder sig hos både unge og voksne. Mennesket er hele livet igennem i en konstant udvikling og vækst, derfor er dette behov umætteligt. Marslow mener at alle behovene er basale, men de utilfredsstillede fysiologiske behov vil præge adfærden hen imod det mere uhensigtsmæssige. Vejledning om seksualitet uanset handicap. Indtil 60erne viste man ikke de seksuelle behov hos de udviklingshæmmede megen opmærksomhed. En del af forklaringen skal nok findes i at seksualiteten var et tabuemne den gang. En anden del af forklaringen kan være at man den gang ikke mente at udviklingshæmmede havde seksuelle behov og da slet ikke at de havde mulighed for at få et tilfredsstillende seksualliv. Med ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen, p- piller og fri abort kom der gang i den offentlige debat omkring seksualitet. Det faldt sammen med udviklingen af ideen om at udviklingshæmmede også skulle leve at liv så nær som det normale som muligt, for der var tvivl om de udviklingshæmmede overhovedet havde de samme seksuelle behov som alle andre. Men i 1998 kom servicelovens beskrivelse af de udviklingshæmmedes ret til opfyldelse af seksuelle behov. Den skal signalisere at de udviklingshæmmedes seksualitet skal tages alvorligt samt give plads til at medarbejdere og pårørende, på et mere sikkert grundlag, kan hjælpe og støtte de udviklingshæmmede. Men stadig bliver emnet tilsidesat pga. pædagogernes blufærdighed, seksualitet er stadig et ømtåleligt og tabubelagt emne. De udviklingshæmmede har ligeså mange seksuelle lyster som resten af befolkningen. De kan bare sjældent få lov til at få tilfredsstillet dem. Servicelovens 67 præciserer imidlertid, at der for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal ydes en særlig indsats. Målet er at skabe så normale vilkår og livsbetingelser som muligt, og et af de væsentlige mål er, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder og den enkeltes livsudfoldelse og samvær med andre. Meningen med den nye vejledning seksualitet uanset handicap som udkom i starten af 2001 og erstattede den gamle fra 1998 er overfor pædagoger at præcisere den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder og mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse. Vejledningen skal afspejle de intentioner, bestemmelser samt retslige rammer, der er fastlagt i serviceloven. Den skal beskrive på hvilken måde fagpersoner kan medvirke til at vejlede og hjælpe de pågældende personer til at tilvejebringe eller opretholde et seksualliv. Den beskriver den støtte og hjælp der kan ydes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den oplyser også hjælpepersonen om hvilke forpligtelser og rettigheder de har i forhold til at yde støtte og hjælp til seksualitet. Den beskriver de retslige rammer ved henholdsvis at give og modtage hjælp under trykke forhold. I vejledningen seksualitet uanset handicap står der bl.a. at hvis man er afhængig af andres hjælp og støtte i forbindelse med sin seksualitet, er det vigtigt at tilvejebringe de rammer og den åbenhed, der gør at man kan få eller opretholde et kærligheds- og seksualliv. Side 5 af 9-5 -

6 En anden vigtig forudsætning for at have et seksualliv er muligheden for privatliv. Her er det vigtigt at hjælpepersonen respekterer det private rum. Respekt for det private rum betyder at der skal være åbenhed og dialog med den enkelte om hvor meget og hvor lidt vedkommende ønsker at der skal ske og på hvilken måde, og det er vigtigt at hjælpepersonen prøver at skabe et positivt og åbent miljø for henvendelser omkring seksualitet, skaber tillid, fortrolighed og er bevidst om de forskellige signaler der kan relatere sig til et behov for at drøfte seksuelle spørgsmål og at de tages alvorligt. Det er også vigtig at hjælpepersonen passer på med at afvise seksuelle spørgsmål, da den enkelte så kan have svært ved at spørge en anden gang. Vejledning om seksualitet-uanset handicap. Kapitel 4.1 seksualvejledning. Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktions evne kan have et særligt behov for vejledning i, hvordan man kan opnå eller fastholde et kærligheds - og seksualliv på trods af den nedsatte funktionsevne. Vejledningen kan antage mange former. Der kan f.eks. være brug for: - En hjælpeperson der lytter til tanker, problemer og behov omkring kærlighed, følelser og seksualitet, og som gennem dialog hjælp hjælper med at se muligheder og finde løsninger. - Information, vejledning og rådgivning om hvilken betydning den nedsatte funktionsevne kan have for seksuallivet og om mulighederne for det. - Information og vejledning til den pågældende persons partner. - Information og viden om at nogle former for psykofarmaka og anden medicin kan betyde en ændring af seksuelle lyster og behov. - Information og vejledning til personer, hvis nedsatte funktionsevne er genetisk betinget, om muligheden for at give den genetiske arv videre til næste generation. Der bør her henvises til specialrådgivning. - Vejledning og støtte til at søge kontakt med jævnaldrende eller andre i samme situation. - Vejledning og støtte i valg af prævention. Anvendelse af forskellige former for informationsmateriale i form af pjecer, billeder, videoer etc. Kan være relevant i forbindelse med vejledningen. - Vejledning om onani, samleje og hjælpemidler. Også her kan det være relevant at inddrage forskellige former for materiale eller hjælpemidler. - Handleanvisninger til hvordan der kan kompenseres for de barrierer, den nedsatte funktionsevne eventuelt sætter for kærligheds - og seksuallivet. Empiri: Her ville vi have bragt resultaterne fra vores to spørgeskemaer i sammendrag. Set hvilke holdninger de uddannede pædagoger har til seksualitet, i forhold til de udviklingshæmmede sammenlignet med de pædagogstuderende, samt sat det op mod serviceloven og Maslow for at se sammenhængen eller manglen på denne. Vi henviser til afsnittet om sammenfatning og konklusion. Side 6 af 9-6 -

7 Analyse og fortolkning: Abraham Marslow s behovs og motivationsteori, der tager sit udgangspunkt i behov og drifter. Marslow mener at det er en slags ubalance, af personen når der er behov der ikke er opfyldt. Dette kan for den enkelte opleves som, spændinger og anspændthed der er et behov for at få ophævet. Manglen kan her f.eks. være på det seksuelle område. Her er der tale om et grundliggende fundamentalt behov, som følelser og tryghed. Denne anskuelse, teori, falder meget fint sammen med vejledningen i den nye servicelov. Vejledning om seksualitet - uanset handicap, Nr. 36. Af 28 februar I følge vejledningen er seksualitet en grundliggende del af ethvert menneske. Den er et basalt behov, samt en del af det at være et helt menneske og adskiller sig ikke fra andre dele af livet. Seksualitet er også det der får os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Seksualiteten har og får indflydelse på vore tanker og følelser. Dette får samtidig indflydelse på vores mentale og fysiske velbefindende. Da dette velbefindende er en fundamental menneskeret, må det seksuelle være en menneskeret for alle uanset handicap. Når vi læser dette ser vi en meget klar sammenfald med meninger og holdninger. Serviceloven er efter vores mening meget humanistisk i sin vejledning, den vægter de basale behov meget højt. Vi mener at det er en menneskeret at få udlevet sin seksualitet, uanset hvor handicappet man end er, hvis det overses eller forties fra det faglige personale mener vi at det er en brist i deres uddannelse! Sammenfatning og konklusion: Vi sendte spørgeskemaet til vores vejleder for at få det godkendt, med det resultat at der var problemer med adressen. Oveni blev han syg og indlagt. Derfor fik vi ikke godkendt spørgeskemaerne og fik ikke afleveret noget ude i bo og naboskabet. Hermed kunne vi heller ikke drage nogle konklusion ud fra de svar vi skulle have haft. Derfor fylder vores opgave ikke de 10 sider der var kravet for minimum. Vi er kede af, at det ikke blev til noget, da vores spørgeskemaer var det opgaven primært skulle baseres på, da vi gerne ville vide om vores intuition holdt stik, om at vi mener at det er et tabu ude i praksis. Vi kan derfor kun drage vores egen konklusion om hvad vi har oplevet i praksis og hvad vi stadig mener efter at have læst / skrevet hvad serviceloven og Marslow siger. Efter at have skrevet om dette emne, er vi blevet bekræftiget i at alle mennesker har brug for sex/ berøring uanset om man er handicappet eller ej. Vi har samtidig fundet ud af at hvis man er pædagog for en med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, har man pligt til hvis man ikke selv kan, at sørge for at brugeren får vejledningen et andet sted fra, for eks. seksualvejleder, læge eller sexolog m.m. Vores forståelse af at få kærlighedslivet på gled, er at skabe et seksuelt miljø, Side 7 af 9-7 -

8 læse historier, vise videofilm, bruge hjælpemidler eller at engagere en prostitueret hvis der er behov for dette. Vi har fundet ud af, at sex / berøring er et basalt behov og en af vores vigtigste sanser der er forbundet med så fundamentale begreber som tryghed, kærlighed, erotik og kropsbevidsthed. Vi har også fundet ud af, at seksualiteten er livslang, fra vugge til grav. Vi er alle født med seksualiteten og den udvikler sig resten af livet. Seksualiteten ændres efter udvikling og alder og den er forskellig fra person til person. Vi skal derfor tage udgangspunkt i den enkelte persons behov. Vi mener at der skal være balance i kæresteforholdene. Der skal ikke være nogen der lider nederlag, så som udnyttelse eks. hvis den ene af parterne har mere eller mindre behov end den anden har. Vi mener at pædagogerne skal være mere villige til at lytte på og tage initiativ til samtaler med de handicappede. Vi mener, at det som pædagog er vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man reagerer. Vi mener at det er nødvendigt, for at kunne skelne imellem egne og andres følelser. På den måde vil man også være i stand til at hjælpe på den mest hensigtsmæssige måde. Pædagogen skal kunne møde den enkelte med både viden og empati. Desuden mener vi også at pædagogen skal give udtryk for at vedkommende har forståelse for den enkeltes situation. Derfor mener vi i gruppen at vejledning omkring seksualitet til den enkelte, er en del af det pædagogiske arbejde, hvis der er behov for det. Her skal der igen tages højde for pædagogens grænser, men der skal så gives besked om hvorvidt pædagogen ikke ønsker at give vejledning så en anden person kan træde til. Det er en god ide, fordi mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i lighed med andre mennesker kan have problemer med deres seksualitet. Problemet kan bestå i hvordan man er tæt på et andet menneske, og hvad man kan lave sammen med det modsatte køn, også på det rent seksuelle område, som vi i gruppen mener at handicappede har lige så meget behov og ret til for som andre mennesker. Vi alle i gruppen tror at hvis man ikke vejleder de udviklingshæmmede der viser tegn på seksuelle lyster, kan det få katastrofale konsekvenser, i form af aggressioner og frustrationer. De kan have et særligt behov for vejledning og det drejer sig om at lytte til tanker, problemer og de behov som de har og gennem dialog hjælpe med at se muligheder og finde løsninger i stedet for at lade de seksuelle aggressioner / frustrationer få frit løb. Vi syntes i gruppen at den lov der siger at man som pædagog, hvis man ikke selv magter opgaven, har pligt til at anvise vedkommende til en anden fagperson, er en god ide. Så bliver der taget vare på vedkommende på en god, tryg og faglig måde. Side 8 af 9-8 -

9 Litteraturliste: Christian Breinholt Jørgen Christiansen August 2001 Socialpædagogisk Regelsamling Kroghs forlag Side Jørgen Buttenschøn 2001 Sexologi Eiba Press Espen Jerlang 2002 Udviklingspsykologiske teorier Nordisk forlag A/S Side Side 9 af 9-9 -