Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2017 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau HF Billedkunst C Lærer Kristiane Hauer (2016), Simone Hauptmann (sha@vucv.dk 2017) Hold 1bkC Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Billedets virkemidler Titel 2 Skulptur: Menneskekroppen Titel 3 Arkitektur Titel 4 Samtidskunst, installation og performance Titel 5 Eksamensprojekt Side 1 af 10

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Billedets virkemidler Der er blevet arbejdet med billedanalyse i teori og praksis med særlig vægt på: komposition, rum, flade/form, lyst/skygge og farve. Der har været fokus på den formal- og betydningsanalytiske tilgang. Kernestof (grundbog): Andersen, Henrik Scheel & Laursen, Ole: Billedkunst Metode kronologi tema, Systime (Billedets virkemidler s. 7-40, Analytiske synsvinkler s , Perioden fra s , Perioden efter 1750, s ) Supplerende materiale: Wolter, Jonas: Indtryk og udtryk i kunsten, (Impressionisme, postimpressionisme, ekspressionisme), Temaer i kunsten, Det nye forlag, 2013, s Selvstændig søgning på nettet Lise Godtfredsen: uddrag fra Farvelære + farveplancher (s ) Thomas Ravn: Introduktionsfilm om, hvordan man laver Ittens farvecirkel (YouTube) Thomas Ravn: Introduktionsfilm om impressionistisk maleteknik (YouTube) PowerPoint-oplæg fra underviser med billedeksempler og farveplancher. Individuel skriftlig opgave i formalanalyse: Der analyseres ét af følgende billeder: Raphael: Madonna del Granduca (ca. 1505), Rembrandt: Dr. Nicolaes Tulps anatomiske forelæsning (1632) Claude Monet: Kvinde med parasol (1875) Billedmateriale: Før 1750: Renæssance og barok Kernestof Raphael: Madonna med barnet og Johannes Døberen Peter Paul Rubens: Salomons dom, u.å. Rembrandt: En forfalden hytte, ca Diego Velázquez: Las Meninas (Hofdamerne), 1656 Supplerende materiale Michelangelo: Den hellige Familie, Nabamuns have, Vægmaleri fra grav i Theben (Ægypten), ca. 140 f. kr. Guido de Siena: Troende Madonna med barn, o Leonardo da Vinci: Den Vitruvianske mand, ca Myron: Diskoskasteren, f.kr. Pietro Perugino: Frontperspektiv, ca El Greco: Johannes Åbenbaring. Åbningen af det femte sejl, Francesco Borromini: San Carlo alle Quattro Fontane, 1646 Side 2 af 10

3 Peter Paul Rubens: Allegori over fredens velsignelser, ca Rembrandt van Rijn: Den hellige familie, 1640 David Bailly: Vanitas, 1651 Willem Claesz Heda: Morgenbord med skinke, 1646 Cornelis Gijsbrechts: Trompe l'oeil med måltidsstykke med pragtkar, 1672 Efter 1750: Impressionisme, ekspressionisme, modernisme Kernestof Claude Monet: Impression, Soleil levant (Indtryk: Solopgang), 1874 J. F. Willumsen: Badende børn på Skagens Strand, 1909 J. F. Willumsen: Sol og ungdom, 1910 Johannes Ittens farvecirkel, 1960 Supplerende materiale Eugène Delacroix: Friheden fører folket på barrikaderne, 1830 Vincent van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885 Edgar Degas: Strygersker, 1884 Wassily Kandinsky: Kosakker, Anselm Kiefer: Shulamite, 1983 Marc Rothko: Orange, rød, gul, 1961 Jean-Francois Millet: Hyrdinden med sin fåreflok, 1864 Andy Warhol: Jackie Kennedy II, 1965 Teo van Doesburg: Modkomposition, 1925 Max Beckmann: Familiebillede, 1920 Roy Lichtenstein: Takka Takka, 1962 Emil Nolde: Dansen omkring guldkalven, 1910 Johan Thomas Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs, 1839 Edvard Munch: Skriget, 1893 Paul Cézanne: Køkkenbordet, ca Philip Pearlstein: Mr. and Mrs. Edmund Pillsbury, 1973 Claude Monet: St. Lazare banegården i Paris, 1877 Vilhelm Hammershøi: De høje vinduer, 1931 Marc Rothko No. 61, 1953 Marc Rothko, Uden titel, 1955 Edvard Munch: Livets dans, Vilhelm Lundstrøm: Opstilling med vandkande, håndklæde og krukker, 1929 Ernst Ludwig Kirchner: Selvportræt som soldat, 1915 Paula Modersohn-Becker: Selvportræt, 1907 Samtid: Supplerende materiale Olafur Eliasson: Your rainbow panorama (2011) Installation på tagterrassen på ARoS. Eve Sussmann: 89 Seconds at Alcázar (video), 2004 Niels Strøbek: Purløg, 2003 Visualiseringsopgaver: Portrættegning i én steg uden at se på papiret Side 3 af 10

4 En statisk og en dynamisk komposition (collage) Illusionsrum (Collage) Tegning af kugle med vægt på lys og skygge Personlig dekoration af Portfolio-mappe Ittens farvecirkel (plakatmaling) + Gråtoneskala (blyant) Fotosafari med farvemotiver Male opstilling med vægt på et komplementært farvekontrastpar (akryl) Male et impressionistisk storbymaleri efter fotografisk forlæg (akryl) Male et ekspressionistisk selvportræt (akryl) Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 30 lektioner (inkl. intro) At introduceret til billedkunst og billedanalyse At arbejde praktisk og teoretisk med billeder på flader At analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i bestemte faglige problemstillinger At kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk At skelne mellem udvalgte kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk At arbejde praktisk og teoretisk med gengivelsesstrategier At lave en selvstændig formalanalyse på skrift At reflektere over begrebet kunst Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Lærer- og kursistoplæg Par- og gruppearbejde Klassediskussioner Individuelt arbejde og par-arbejde med visualiseringsopgaver Fælles og individuel evaluering på visualiseringsopgaver Informationssøgning på internettet Portfolio-arbejde Forevisning af instruktionsfilm Quiz og byt Individuel skriftlig opgave Side 4 af 10

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Skulptur: Menneskekroppen Der er blevet arbejdet praktisk og teoretisk med skulptur og skulpturanalyse med afsæt i menneskekroppen. Der har været fokus på den formal- og betydningsanalytiske tilgang. Kernestof (grundbog): Andersen, Henrik Scheel & Laursen, Ole: Billedkunst Metode kronologi tema, Systime (Grækenland, s , Tema: Mennesket, s ) Andersen, Henrik Scheel m.fl.; Billedkunst s (skulpturanalyse) samt s (Mennesket: Modernismen). Andersen, Henrik Schel m. fl; Billedkunst s (Gengivelsesstrategier: øjet, følelsen, tanken) Auguste Rodin: Borgerne fra Calais: Supplerende materiale: Wolter, Jonas: Kroppen i kunsten, Temaer i kunsten, Det nye forlag, 2013, s Helle Damgaard Melin: Introduktionsfilm om, hvordan man tegner kroppens proportioner (YouTube) Prinsesser fra blokken, DR3, klip fra afsnit 1(1:25) og 3 (6:11) om skønhedsidealer på Vestegnen. Ekskursion: Ekskursion til Glyptoteket med omvisningen: Antikkens afbildning af menneskekroppen samt efterfølgende visualiseringsopgave. Billedmateriale Før 1750: Antikken og Renæssancen: Kernemateriale Kouros, ca. 540 f. Kr. Spydbæreren: f.kr. Michelangelo; David, Michelangelo; Pieta, Supplerende materiale Diverse antikke menneskeskulpturer forevist under omvisningen på Glyptoteket, herunder sarkofager, kouros/kore-torsoer, en amazone, Herakles og Apollon. Myron: Diskoskasteren, f.kr. Leonardo da Vinci: Den Vitruvianske mand, ca Side 5 af 10

6 Efter 1750: Den moderne skulptur Kernemateriale: Auguste Rodin; Borgerne fra Calais, Auguste Rodin; Kysset, Edvard Eriksen; Den lille Havfrue, 1913 Alberto Giacometti; Reclining woman who dreams, 1929 Alexander Calder; Féminité, 1930 Henry Moore; Liggende figure no 5, Supplerende materiale Venus fra Willendorf, ca år gammel Venus fra Milo, 100 f. Kr. Niki de Saint Phalle; Black Nana, 1968/69 Joan Miró; Kvinde og fugl, 1982 Samtid Andersen, Henrik Scheel m.fl.; Billedkunst s (Mennesket: Postmodernisme). Svend Wiig; Mennesket ved havet, 1995 Ron Mueck; Boy, 1999 Adel Abdessemed; Coup de tête, Jeff Koons; New Paintings and sculpture, 2013 Gavin Worth; Morning Pose, 2012 Gavin Worth in Cognac; steel sculptures Christina James Nielsen; Behind the curtain, 2015 Supplerende stof: Thomas Dambo; Lille Thilde, 2016 Yeong Deok-Seo; Nirvana, 2016 Visualiseringsopgaver: Tegning af antik skulptur på Glyptoteket Skulptur i ståltråd og ostevoks (kropssprog: statisk/dynamisk udtryk + udtrykke en følelse) Croquis-tegning af 4 kropsstillinger Omfang Særlige fokuspunkter 20 lektioner At arbejde praktisk og teoretisk med skulptur i et historisk, moderne og samtidigt perspektiv. At arbejde praktisk og teoretisk med menneskekroppens udtryk, proportion og idealformer (m/k) gennem tiden. At arbejde praktisk og teoretisk med gengivelsesstrategier. At give kursisterne en forståelse for form og materiale. Væsentligste Klasseundervisning Side 6 af 10

7 arbejdsformer Læreroplæg Pararbejde Klassediskussioner Museumsomvisning Forevisning af filmklip Individuelt arbejde med visualiseringsopgaver Fælles og individuel evaluering på visualiseringsopgaver Titel 3 Indhold Arkitektur Vi har arbejdet praktisk og teoretisk med arkitektur og arkitekturanalyse med vægt på bygningers ydre. Vi har beskæftiget os med 4 arkitekturhistoriske perioder. Der sigtes mod, at kursisterne bliver i stand til at kommunikere om særlige træk ved de forskellige perioder. Den praktiske opgave; At tegne grundplanen i en lejlighed, tager afsæt i modernismens funktionelle boligindretning. Før 1750: Antikken Henrik Scheel Andersen m.fl.; Billedkunst, s , s (Arkitekturanalyse), s (Arkitektur i antikken). DAC (Antikken): 1/arkitekturens-historie-1/baggrund-1/antikken-1/ Bygningsværk: Iktinos og Kallikrates; Parthenon, f.kr Før 1750: Renæssancen DAC (Renæssancen): Bygningsværker: Leon Battista Alberti; Palazzo Rucellai, Andrea Palladio, Villa Rotunda, Efter 1750: Modernismen DAC (Modernismen og Boligen er en maskine): 1/arkitekturhistorie-1/modernismen-1/ Bygningsværk: Le Corbusier, Villa Savoye, Side 7 af 10

8 Arkitekturen i dag: Nymodernisme DAC (Arkitekturen i dag): Bygningsværk: Pieter Pierling og Silvia Mertens; Sculpt (IT) Container office + home. Antwerpen Visualiseringsopgaver Tegne perspektivtegning med 1 forsvindingspunkt, front, horisontlinje, 3 kasser i forskellige størrelser Tegne grundplan i en lejlighed med vægt på funktionalitet (A3) Tegne en facadeskitse til ejendommen (A4). Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca 20 lektioner - At introducere til arkitektur og arkitekturanalyse - At forstå arkitektur ud fra formelle parametre såsom; funktion, konstruktion, udseende og idé - At arbejde praktisk og teoretisk med rum. Klasseundervisning, par- og gruppearbejde, lærer og kursistoplæg, individuelt arbejde med visualiseringsøvelser, IT baseret arbejde og portfolio. Titel 4 Indhold Samtidskunst, installation og performance Vi har arbejdet praktisk og teoretisk med samtidskunst. Vi har talt om samtidskunstnernes brug af nye; medier, tematikker, måder at udstille på samt ønsker om dialog med beskueren. Der har været fokus på den socialanalytiske tilgang underbygget med besøg af Louisianas udstilling af samtidskunstneren fra Sydafrika: William Kentridge. Andersen, Henrik Scheel m.fl.; Billedkunst, s (Socialanalyse), s (Postmodernisme og Samtidskunst). Hvad er samtidskunst for dig: William Kentridge på Louisiana: Definitioner: Hvad er samtidskunst og hvad er installationskunst: Supplerende materiale: Link til information om Marco Evaristti: Side 8 af 10

9 Link til information om Peter Land: Ekskursion: Besøg af Louisianas udstilling af sydafrikanske kunstner William Kentridge med udstillingen Thick Time. Herunder vægt på installationskunst og performancekunst samt multimedialt materialevalg til realisering af kunstobjekterne. Efterfulgt af visualiseringsopgave. Billedmateriale: Billeder på flader: Peter Carlsen; Danmark, 2009 Skulpturer: Damien Hirst; For the love of God, 2007 Elmgreen og Dragset; Han, 2012 Installationer: Marco Evaristti; The ice Cube project, 2004 Peter Land; Scenarie, 2008 William Kentridge; More sweetly play the dance, Supplerende stof: William Kentridge; The refusal of time, William Kentridge; Second-hand Reading, Visualiseringsopgaver: Værkstedopgave på Louisiana: William Kentridge. Udstillingen Thick Time. At lave en fælles collage med temaet procession med blandede materialer (papir, sort pap, aviser, sort, rød kul). Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca. 15 lektioner - At introducere til samtidskunst - At introducere til parafraser - At arbejde praktisk og teoretisk med samtidskunst - At forstå kunstfaglige tekster i medierne. Klasseundervisning, gruppearbejde, lærer og kursistoplæg, klassediskussioner, individuelt arbejde med visualiseringsøvelser, IT baseret arbejde og portfolio. Side 9 af 10

10 Titel 5 Indhold Eksamensprojekt Kursisterne har fået stillet opgaven: At udarbejde en parafrase af et kendt kunstværk. Produktet skal være et værk på flader. Arbejdsprocessen inkluderer: At finde et kendt kunstværk de vil lave en parafrase af At foretage en kort analyse af det selvvalgte værk; virkemidler og indhold, betydningsanalyse og / eller socialanalyse At tegne en skitse til parafrasen At fremstille eget værk (maleri el. maleri/collage) At foretage en beskrivelse og analyse af eget produkt med vægt på: Hvad har du ændret i værket? Hvad har du fastholdt i værket? Hvad vil du fortælle med din parafrase (din idé)? Omfang Særlige fokuspunkter Ca % af den samlede undervisningstid. Selvstændigt arbejde med idéudvikling og udførelse af projektet. Væsentligste arbejdsformer Læreroplæg til projektet, individuelt projektarbejde. Retur til forside Side 10 af 10