Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Billedkunst C Diana Stenrøjl Bleeg 1bkc15e2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Billedets formsprog og analytiske synsvinkler Portræt og farve Skulptur mennesket i kunsten Renæssancen øjet som gengivelsesstrategi Ekspressionismen følelsen som gengivelsesstrategi Ny kunst Arkitektur Projekt Side 1 af 12

2 Titel 1 Billedets formsprog og analytiske synsvinkler Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p (Kompositionen) p (Rummet) p (Fladen og formen, Linjen, Lys og skygge) p (Farve) p (Analytiske synsvinkler, Indledning, Den formanalytiske synsvinkel) p (Den socialanalytiske synsvinkel, Den biografiske tilgang) Desuden er p (Den betydningsanalytiske synsvinkel) gennemgået på holdet, men siderne har ikke været lektie. Billedanalysekompendium (31 sider udarbejdet af Helle Bjerregaard (HB) underviser ved HF og VUC Fredericia) Fire siders minikompendium om konturtegning (udarbejdet af HB) Billedanalyseskema (udarbejdet af HB) Praksis: Tegneøvelser: Person i helfigur (symbolsprog), Profiltegning (spejling) af ansigt, Profiltegning (spejling) af grotesk, Blindkonturtegning af hånd, Konturtegning af hånd, Konturtegning af efeu, Konturtegning af genstand fra hjemmet, Skyggetegninger af æbler, konkylier, østers, (enkeltvis og i opstillinger), person/portræt, Ittens farvecirkel. Analyser/værker: Der er set og analyseret værker af bl.a. Munch, L.A. Ring, van Gogh, Nolde, Kiefer, Degas, Friedrich, Matisse, Monet, Breugel, da Vinci, Giotto, Eckersberg, van Doesburg, Cézanne, Nabamuns Have og byzantinsk kunst. Desuden er der foretaget billedanalyser med særligt fokus på de analytiske synsvinkler. Underviseroplæg ud fra bøgerne Tegn på den naturlige måde Kimon Nicolaides, Borgen, 1977 og At tegne er at se Betty Edwards, 2. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Oprettelse af portfolio: individuelle mapper, fællesportfolio med reproduktioner. PowerPoints om billedets komposition, flade og form, billedets rum, den formanalytiske + den socialanalytiske + den betydningsanalytiske synsvinkel. 27 lektioner á 45 min. Etablering af grundlæggende viden om fagterminologi inden for formalanalyse Arbejde med basale analysebegreber. Formulere og få øje på faglige problemstillinger. Iagttage kunst og formidle dette til andre. Side 2 af 12

3 Væsentligste Kunne skelne mellem den personlige oplevelse og den analytiske tilgang. Opnå basale færdigheder inden for skitse/tegneteknik Opbygge evnen til at se (i observationssmæssig forstand). Kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. At kunne anvende de tre (fire) analytiske synsvinkler i analysearbejdet. Læreroplæg, gruppearbejde, PowerPoint, tavlebrug, kursistfremlæggelser, skitse og tegnearbejde, lektier, søge kunst på nettet, tegning kursisten tvinges til at se (brug af koordinatsystem eller negativerne), billedanalyse i grupper. Side 3 af 12

4 Titel 2 Portræt og farve Seks siders minikompendium om portræt og protrættegning (udarbejdet af HB) Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p (Tema: Farven: Virkelighedsgengivelse + Ekspressivitet, Farvens egenværdi, Farven i skulpturen, Farven i arkitekturen) Praksis: Portrættegning (kursisterne udvælger selv et sort/hvidt billede af fx offentligt kendt person på nettet), Farvelægning af kopi af kursistens portrættegning (farvekridt), Farveøvelse (farvelæg sort hvid kopi af én af følgende: 1) Jacques Louis David Marats Død, 2) Giovanni Bellini Portræt af Doge Leonardo Loredan, 3) Leonardo da Vinci ( ) Portræt af Cecilia Gallerani (Pigen med hermelinen) brug farverne ekspressionistisk øvelse med farvekridt). Analyse: Billedanalyser med fokus på farve og portræt: fx portrætter af danske politikere (fra bogen Danske portrætter af Steffen Heiberg, Aschehoug) herunder portrætter af Anker Jørgensen (Peter Carlsen 1996) Jens Otto Krag (Niels Winkel, 1983) og Statsminister Poul Schlüter Niels Strøbek). Hertil analyser af værker af fx Emil Nolde, Delacroix o.a. Væsentligste PowerPoints om portrætter og om brugen af farve (naturalistisk, pointillistisk, ekspressionistisk). Underviseroplæg om portræt og om farve. 9 lektioner á 45 min. At blande farver, at kende forskel på primærfarver/sekundære farver, komplementærfarver, uddybelse af den teoretiske viden omkr. analyse af naturalistiske og ekspressionistiske portrætter, opbyggelse af mundtlige færdigheder/retorisk bevidsthed i relation til analyser og diskussion omkr. kunst. Desuden fokus på at analysere portrætter og at lære at skelne mellem portrætter og studier af mennesker. Læreroplæg, PowerPoint, individuelt arbejde, gruppearbejde, materialesøgning, farveøvelser, tegneøvelser, skriftlige noter og mundtlige fremlæggelser/kursistoplæg. Side 4 af 12

5 Titel 3 Skulptur mennesket i kunsten Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p Skulpturanalyseskema (udarbejdet af HB) Praksis: Formgivning af konkylie i rødler og/eller formgivning af Venus fra Willendorf i rødler. Analyser/værker: Bl.a. arkariske figurer, kuros, kore, spydbæreren, diskoskasteren, Venus fra Willendorf, Michelangelos David, værker af Louise Bourgeois, Jake & Dinos Chapman, Tim Noble & Sue Webster, Jana Sterbak, Lisa Rosenheimer, Edgar Degas, Umberto Boccioni. Underviseroplæg om det at arbejde med ler ud fra Scheel Andersen, Henrik et al. Hvad hånden former Systime A/S, 2003 p ff. Powerpoints der viser skulpturer fra antikken og frem. Væsentligste 12 lektioner á 45 min. Viden om skulptur i teori og praksis. Forståelse af skulptur som billedudtryk. Opbyggelse af mundtlige færdigheder/formidling via kursistoplæg/kommunikation om og ved hjælp af visuelle udtryk. Underviseroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde, analyse af skulptur i grupper/ individuelt, individuelt arbejde med skulpturel fremstilling i ler, kursistoplæg for klassen: Individuelle oplæg, selvstændige analyser af skulpturer Side 5 af 12

6 Titel 4 Renæssancen øjet som gengivelsesstrategi Krauβe, Anna Carola Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag Könemann, 1995 p Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p (Gengivelsesstrategier: Øjet) Analyser/værker: Der ses på og analyseres værker af bl.a. Dürer, Giotto, Lorenzetti, Massaccio, Ucello, Angelico, Pollaiuolo, della Frencesca, Mantegna, Botticelli Særlig fokus på Leonardo da Vinci og Michelangelo Underviseroplæg om renæssancen på baggrund af bøgerne Overblik Ulrik Grubb et.al. Gyldendal, 2005 kapitel 6 og Panorama Ingeborg Bugge et al. Systime, 2005 p samt Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p Væsentligste 9 lektioner á 45 min. Særligt fokus på Michelangelo og da Vinci. At stifte bekendtskab med værker fra perioden 1400 til 1750 Formidling af analyse, analyse og fortolkning, at kunne genkende og skelne renæssancens træk, særkende, udtryk og historie fra andre perioder. At kunne skelne mellem de to gengivelsesstrategier øjet og følelsen, at udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed Individuelt arbejde, klasseundervisning, kursistoplæg, selvfundet materiale, analyser, mundtlig fremlæggelse, søgning på nettet. Side 6 af 12

7 Titel 5 Ekspressionismen følelsen som gengivelsesstrategi Krauβe, Anna Carola Maleriets historie. Fra renæssancen til i dag Könemann, 1995 p , 82 83, (om van Gogh og symbolisme samt ekspressionismen i Tyskland Die Brücke og Der Blaue Reiter). Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p (Gengivelsesstrategier: Følelsen) Analyser/værker: Der ses på/analyseres værker af symbolisterne (bl.a. Munch), van Gogh samt af kunstnere fra die Brücke og Der blaue Reiter. Underviseroplæg om ekspressionismen på baggrund af Den store danske samt kompendium (udarbejdet af Helle Bjerre) om ekspressionismens rødder, ekspressionismen i Frankrig og ekspressionismen i Tyskland. Væsentligste 9 lektioner á 45 min. Særligt fokus på tysk ekspressionisme og kunstnere/stilretninger, der peger frem mod ekspressionismen. At kunne skelne mellem de to gengivelsesstrategier øjet og følelsen, at udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed Individuelt arbejde, klasseundervisning, kursistoplæg, selvfundet materiale, analyser, mundtlig fremlæggelse, søgning på nettet. Side 7 af 12

8 Titel 6 Ny kunst Bek, Jesper et al. For Øjeblikket 1 L&R Uddannelse, 2009 p (kapitel 1 Tendenser i samtidskunsten (om kønslig og seksuel identitet, etnisk og kulturel identitet, krop og psykologi, samfund politik og ideologi, social praksis, kultur, naturen og verden, verdensforståelse, menneskets sanser) + p (kapitel 2 Samtidskunstens strategier og udtryksformer intervention, relationel kunst, social plastik, sampling, remix, interaktion, dokumentarisme, fotografi, lydkunst, performance, installation, videokunst, netkunst, et historisk tilbageblik samt om kunstneres valg af udtryksform/platform) Analyser/værker: Der ses og analyseres værker af bl.a. Duchamp, Kirsten Justesen, Pipilotti Rist, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Wolfgang Tillman, Sterlac, Julie Merethu, William Kentridge, Elmgreen og Dragset, Michael Asher, Olafur Eliasson, Eduardo Kac, Superflex, Bosch & Fjord, Christian Höller, Murakami, Guo Qiang, Mariko Mori, Grimonprez. Væsentligste Underviseroplæg om ny kunst samt PowerPoints med eksempler på ny og nyere kunst. 6 lektioner á 45 min. Formidling af analyse, analyse og fortolkning, at kunne genkende og skelne mellem træk i ny kunst og tidligere kunst, samtidskunstens, særkende, udtryk og baggrundshistorie. Individuelt arbejde, klasseundervisning, kursistoplæg, selvfundet materiale, analyser, mundtlig fremlæggelse, søgning på nettet. Side 8 af 12

9 Titel 7 Arkitektur Billedkunst Henrik Scheel Andersen et al, Systime, A/S, 2006 p Billedkunst 4. Boliger og Mennesker Ismer i dansk boligarkitektur efter 1860 Fogh, Dorte et al, Gyldendal, 2008 p (at analysere arkitektur) (Funktionalisme ) ((Nymodernisme m.m. fra 1995). 30 siders arkitekturanalysekompendium (fra om form, funktion, rum, størrelsesforhold, materialer, lys, lyd, omgivelser og virkning. Arkitekturanalyseskema (udarbejdet af HB) Praksis: Tegne plantegning over og/eller facadetegning af kursistens bolig, perspektivtegning, tegning af bygning. Analyser/værker: Der ses på bygninger som fx Sydney operaen, ArOS, Nationalbanken, Københavns Politigård, Pyramiderne, iglo, Falling Water, Flatiron, Århus Musikhus, Guggenheim Bilbao, Den sorte Diamant, Det jødeiske Museum Berlin, Casa Battolo Barcelona, Bella Vista, Paladsbiograferne, Det hvide Hus, danske parcelhuse. Arkitektur rundtur i Fredericia med omvisning af to af byens stadsarkitekter (2 ½ time) + oplæg ved stadsarkitekter om arkitekturens historie + om byplanlægning og bygninger i Fredericia (1 time). Følgende netsider introduceres: Følgende filmklip: Parcelhusene blomstrer fra Forbrugsfest fra serien Danmarks Historie , Substanz (5.36 min.) Fra parcelhus til kollektiver fra På afgrundens rand fra serien Danmarks Historie , Substanz (5.05 min.) Jørn Utzons australske mesterværk fra I fællesskab fra serien Danmarks Historie , Substanz (3.33) 12 lektioner á 45 min. Opnå basal viden om arkitektur. Særligt fokus på boligen. Udbygge sin evne til at analysere et værk, opnå større fordybelse i, tolkning af, abstraktion og perspektivering i forhold til et kunstværk. At skelne mellem egen oplevelse af arkitektur og en analytisk tilgang til værket. Side 9 af 12

10 Væsentligste Individuelle og praktiske tegneøvelse med fokus på arkitektur, individuelle arkitekturanalyse, selvstændig søgning på nettet, selvstændig udvælgelse af værker, læreroplæg, PowerPoints Side 10 af 12

11 Titel 8 Projekt Visning af PowerPoint med en lang række eksempler på parafraser PowerPoint med info fra Tegn + Undervisningsministeriets hjemmeside Kursisterne finder selv teori i overensstemmelse med deres projekter Praksis: Emne: Parafrase mennesket i kunsten Projektbeskrivelse: Skab en parafrase ud fra et (maksimalt to) selvvalgt(e), eksisterende kunstværk(er), der relaterer sig til mennesket. Det kan være i en bred forstand. Udtryksformen kan fx være skulptur (ler), fotografi eller tegning (oliekridt eller blyant/grafitstift). Andre udtryksformer og materialer kan også anvendes. Du skal: 1. Lave en problemformulering/projektbeskrivelse, hvor du definerer en vinkel på temaet. 2. Gøre rede for, hvordan du vil arbejde med det overordnede emne, og hvorfor, du vil gøre det på den måde (strategivalg, procesforløb osv.) Aflevere punkt 1 og 2 i kortfattet skriftlig form til Diana senest mandag den 24. marts. I denne aflevering kan der med fordel indgå mindre skitser, drejebogslignende tegninger eller andre former for illustrationer. Diana godkender redegørelsen, evt. efter yderligere samtale med dig. Du skal huske at dokumentere dit arbejde med eksamensprojektet. Det kan ske ved hjælp af fotos, skitser, korte skriftlige vurderinger/ overvejelser, modeller af slutproduktet, en kort skriftlig redegørelse for valg og fravalg osv. Research kan indgå. Det kan fx være billedmateriale, som viser, hvordan andre har arbejdet med temaet. Det færdige resultat indeholder produktet samt en egen, skriftlige, vurdering af produktet (proces og produkt). Ved præsentationen af eksamensprojektet til eksamen kan du, hvis du har arbejdet i en gruppe, vise materiale, udarbejdet af de andre elever i gruppen for at belyse dit eget projekt som en del af det samlede projekt. 9 lektioner á 45 min. Kursisten opøver evne til at arbejde selvstændigt på såvel det praktiske som det teoretiske plan ud fra et givent emne. Selvstændigt at kunne arbejde med et Side 11 af 12

12 Væsentligste større projekt, udvælgelse, tilgang etc. inden for fastlagte rammer. At kunne udarbejde skriftligt materiale/skitser/ refleksioner over projektet Selvstændigt arbejde praktisk, teoretisk og mht. informationssøgning, afgrænsning, materialesøgning og fokus Side 12 af 12