Martin Luther slår sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i 1517 Ferdinand Pauwels, 1872 artin uther SALMESANGSPROJEKT 2017

Transkript

1 Reformationen 500 år Martin Luther slår sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i 1517 Ferdinand Pauwels, 1872 SALMESANGSPROJEKT 2017 Udviklet til skolerne i Svendborg provsti

2 Indholdsfortegnelse Forord Formål med salmesangsprojektet Oversigt over forløbet Fornyelse gennem reformation Nu fryde sig hver kristen mand Salme Baggrundsartikel af sognepræst Johanne Elisabeth Fauerskov Sloth Vor Gud han er så fast en borg Salme Baggrundsartikel af sognepræst Torben Poulsen Hil dig frelser og forsoner Salme Baggrundsartikel af Annie Løvig Thomassen Min nåde er dig nok Salme Baggrundsartikel af sognepræst Torben Poulsen Elevtekster Tidslinje Indspilning af lydfiler: Povl Christian Balslev Grafisk tilrettelæggelse: Jeanette Thorup

3 Forord Dette års salmesangsprojekt tager udgangspunkt i, at år 2017 står i reformationsjubilæets tegn. Den 31. oktober 1517 slog munken og reformatoren Martin Luther sine teser mod tidens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg, og det blev startskuddet til den lutherske reformation. Vi har derfor valgt 2 salmer af Martin Luther: Nu fryde sig hver kristen mand, som beskriver Luthers sjælekamp og Vor Gud har er så fast en borg, som kaldes den lutherske kampsang. Der er også valgt 2 salmer, skrevet af eftertidens danske, lutherske salmedigtere. En fra 1800-tallet og en fra 1900-tallet. Hil dig, Frelser og Forsoner fra 1837, som er N. S. F. Grundtvigs fortsættelse af den lutherske reformation. Min nåde er dig nok fra 1995 er skrevet af Johannes Johansen, som tidligere var biskop over Helsingør Stift. Salmesangsprojekt 2017 er blevet til i samarbejde med præsterne Annie Løvig Thomassen, Johanne Sloth, Mai Bjerregaard Andersen og Torben Poulsen, samt SYMF skole-kirkesamarbejdet på Syd- og Midtfyn. Desuden stor tak til organist Povl Christian Balslev for indspilning af lydfiler og stor tak til grafiker Jeanette Thorup, som har stået for grafisk layout. 3

4 Formål med salmesangsprojektet Eleverne skal med projektet opnå indsigt i reformationens betydning for kristendommens udvikling, fra tiden før Luther, til reformationen med Hans Tausen slår igennem i Danmark. Eleverne skal opnå indsigt i datidens forestillinger om Skærsilden og kirkens handel med afladsbreve, som Luther i 1517 anfægtede i sine teser. Eleverne skal præsenteres for Luthers tanker om, at frelse alene kan opnås gennem tro, og ikke gennem gode gerninger og aflad, hvilket kom til at få afgørende betydning for kirkens magtposition i tiden fremover. Eleverne skal opnå indsigt i den betydning, det havde for den almindelige borger, at Bibelen blev oversat til modersmålet. Eleverne skal præsenteres for to Luthersalmer, som hver udtrykker Luthers kristentro samt to andre salmer at salmedigterne N. S. F. Grundtvig og Johannes Johansen, der hver især fører Luthers kristentro ind i deres samtid. Eleverne skal præsenteres for salmerne, både som poetisk tekst og i en kirkelig sammenhæng. Eleverne får mulighed for at se Odense Domkirke, hvor salmesangsfinalen afholdes d. 17. maj 2017, og hvor eleverne får fortalt om kirkens indretning og historie. 4

5 Oversigt over forløbet Salmesangsprojektet lægger sig op ad dette års markering af 500 års jubilæet for reformationens begyndelse. Projektet indledes med en artikel skrevet af sognepræst Mai Bjerregaard Andersen, der fortæller om, hvad reformationen er og dens betydning i dag. Dernæst en kort præsentation af reformatoren Martin Luther og den danske kirkes reformator Hans Tausen, samt hans betydning for reformationens indførelse i Danmark. I projektets følgende afsnit udfoldes de 4 valgte salmer og der lægges op til spørgsmål og debat blandt eleverne. Den indledende artikel samt præsentationerne af salmerne er ment som baggrundsmateriale til dig som lærer. Bagerst i materiale finder du fagtekster til eleverne. De billeder, der indgår i materialet er samlet i en PowerPoint, så du kan vise dem for eleverne på en storskærm. Forløbet består af 3 faser: 1. fase: I synger og arbejder med salmer og fagtekster. 2. fase: I besøger den lokale kirke, hvor præst og organist kan præsentere salmerne i en kirkelig sammenhæng. 3. fase: Salmesangsfinale i Odense Domkirke d. 17. maj. Salmemelodierne kan høres på Vi anbefaler Lasse Lunderskovs melodi fra 1977 til salmen Nu fryde sig hver kristen mand. Som en ekstra hjælp til at lære at synge salmerne, vil der ligge lydfiler på hjemmesiden Husk, at du som lærer selv skal kontakte jeres lokale præst for at aftale besøg i kirken. 5

6 Fornyelse gennem reformation Baggrundsartikel skrevet af Mai Bjerregaard Andersen Reformation er latin og betyder gen-skabelse. Som regel bruges ordet reformation om de omvæltninger, der skete i 1500-tallet i den romerske-katolske kirke, da Martin Luther forsøgte at gen-skabe kristentroen og kirken, men egentlig kan ordet reformation også bruges om andre forhold. Hvis der er blevet rod i en organisation, og nogle bringer den tilbage på fode igen, så kan man godt kalde det en reformation. Luther ville ikke skabe en ny kirke. Hans opgør med paven og den romerske kirke var ikke et resultat af en ny lære. Reformationen udsprang af en genopdagelse og et forsøg på at genskabe den eksisterende kirke, og det kom der megen fornyelse og nyt ud af bl.a.: bibelen og gudstjenester på modersmålet, prædikestole, menighedssang, både brød og vin til hele menigheden ved gudstjenestens altergang, gifte præster, datidens borgerdragt den sorte præstekjole afløste præstens messeklæder, et andet syn på faste og på munkevæsenet og afskaffelse af helgendyrkelse. Men at Luther derfor ikke kunne lide helgenbilleder og beordrede dem kalket til, er en skrøne. Det skete hen ad vejen, ofte når kassen til vedligehold var slunken. Luther afskaffede heller ikke skriftemålet men sagde, at man ikke behøvede gå til præsten men lige så godt kunne skrifte til sine venner og sin familie, for var de døbte, var de også præster for Vorherre. Alterbordsforside fra Torslunde Kirke på Sjælland. Tavlen viser hovedpunkterne i den protestantiske gudstjeneste: Barnedåb, prædiken og nadver med brød og vin til menigheden, 1561 Kunstneren er ukendt. 6

7 Martin Luther var en munk og præst, som blev født i år 1483 i Eisleben i Tyskland. Han var præst i Augustiner-eremitternes (eneboeres) orden, og havde fået en grundig uddannelse i den katolske lære. Da han var meget dygtig, blev han ansat ved universitetet i Wittenberg og fik til opgave at studere og undervise i Bibelen. Han var professor i Den hellige Skrift. Selvom Luther som munk havde viet hele sit liv til Gud, levede han i flere år i frygt for Gud og for sig selv, fordi han hverken syntes, han gjorde det rigtige eller nok af det gode. (Klosterkampen) Det øjeblik, hvor Luther kom frem til sin nye forståelse af Gud, kaldes ofte for tårnoplevelsen. Han sad i sit tårnværelse ved universitetet og læste i Bibelen, i Paulus brev til Romerne, kap 3, vers 23-24: Alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Pludselig gik det op for Luther, at han hidtil havde misforstået, hvad der ligger i ordene Guds retfærdighed. Det er ikke en retfærdighed, der straffer og belønner. Guds retfærdighed er lig med den kærlighed, tilgivelse og barmhjertighed, som Gud giver til mennesker gennem sin søn. Guds retfærdighed er, at Kristus ved sin lidelse og død har helet det brudte forhold mellem Gud og mennesker. Og den forsoning gives nu mennesket som en gave, det kun kan tage rigtigt imod i tillid og tro. Tro handler ikke om at gøre, men om tillid. Tillid til Jesus, at han er menneskers frelser og menneskers vej til fællesskab med Gud. For at forsvare og skaffe plads til den tro protesterede Luther, deraf ordet protestantisme. Luthers første markante offentlige protest mod det, han så som kirkens misbrug og forfald, kom han med for 500 år siden i år. Den 31. oktober 1517 slog han 95 teser (læresætninger) op på kirkedøren i Wittenberg. Datidens udgave af Facebook. Teserne tager afstand fra afladen. Den forestilling at kirken havde en skat helgenernes overskydende gode gerninger som den i form af afladsbreve kunne sælge til folk, der ikke havde gjort nok, og som ved at købe kunne afkorte deres egen eller deres dødes tid i skærsilden. Med det opslag, der var tænkt som et diskussionsoplæg om kristentro, kom Luther til at begynde reformationen, for hans tanker om tro og kirke spredte sig. Først til andre egne i Tyskland og siden også til de fleste europæiske lande. Og det gik hurtigt efter datidens forhold på grund af en ny opfindelse bogtrykkerkunsten som gjorde, at både reformatoriske flyveblade og Luthers egne skrifter fik et for datiden stort publikum. Efter 1517 var Luther ikke populær i den katolske kirke. Han blev erklæret fredløs men undslap kætterbålet, fordi hans fyrste beskyttede ham og gemte ham på borgen Wartburg. Senere vendte han tilbage til Wittenberg for at kæmpe for sine meninger og for at oversætte Biblen til tysk, så almindelige mennesker kunne læse Guds ord. Han giftede sig med en tidligere nonne Katharina von Bora, og de fik 6 børn. Fordi Luther blev smidt ud af Den katolske Kirke og erklæret fredløs, endte han med at bryde med pavekirken (Se tidstavlen). De nye kirker, der kom ud af det brud, er de protestantiske, hvoraf mange er evangelisk-lutherske, bl.a. Den danske folkekirke. 7

8 Reformationen i Danmark Munken Hans Tausen var godt begavet og fik derfor en lang uddannelse, selvom han var bondesøn. Som en del af sin uddannelse blev han indskrevet på universitetet i Wittenberg i maj Da han efter godt et år var tilbage i Danmark, kunne man høre på hans prædikener, at han var meget optaget og inspireret af det, Luther sagde og skrev. Ligesom Luther ønskede Hans Tausen heller ikke at bryde med pavekirken og skabe en ny kirke men at forandre den eksisterende indefra. Begivenhedernes forløb gjorde, at det gik anderledes. I 1525 kom Hans Tausen til Viborg, hvor han underviste klosterets munke og af og til holdt gudstjeneste. Viborg blev dermed den førte by i Danmark, hvor Luthers forståelse af kristentroen blev forkyndt. Hans Tausens prædikener vakte så stor begejstring, at de fyldte klosterkirken helt. Klosterets leder prøvede at true Hans Tausen til tavshed, for hans popularitet gjorde, at han ikke turde arrestere ham. Hans Tausen forlod frivilligt klosteret og flyttede ind hos købmanden Trane. En af de mange borgere, der var villige til at beskytte og forsvare ham. En af Viborgs præster gav ham uden biskoppens tilladelse lov til at prædike i en af byens kirker. Da biskoppen med soldaters hjælp lukkede kirken, klagede Tausen og hans tilhængere til kongen, som tog ham under sin beskyttelse og gjorde Hans Tausen til kongelig kapellan. I 1529 hentede kongen Hans Tausen til København, hvor han blev præst ved en af byens kirker mod biskoppens ønske. Noget helt usædvanligt. Tausen holdt gudstjenester på dansk med salmesang. Efter Frederik I's død i 1533 fik Sjællands biskop Joachim Rønnow gennemført en proces imod Hans Tausen, som blev forvist fra Sjælland og Skåne, underkastet streng censur og prædikeforbud. Det førte til optøjer i København, rettet mod biskoppen. Det dramatiske højdepunkt var, da Hans Tausen, for at beskytte biskoppen mod at lide overlast fra de ophidsede borgere, eskorterede ham til hans bolig. Hans Tausen var ikke til vold og gadeoptøjer. Der blev indgået forlig. Hans Tausen forblev præst ved Nikolaj Kirke i København mod at underordne sig biskop Rønnow. Det gjorde han, så Københavnerne forsat kunne modtage den evangeliske forkyndelse. Medens Hans Tausen de følgende år førte et mere tilbagetrukket liv, oversatte han nogle af Bibelens bøger til dansk. Da Danmark efter nogle år fik en ny konge, Christian den III, som ville reformere den danske kirke efter Luthers ideer og forbillede, var Hans Tausen med til at skrive udkastet til en ny kirkeordning. Forslaget blev sendt til Luther, som roste og anbefalede det, og den 2. sep udstedte kongen Kirkeordinansen. Grundloven for den lutherske kirke i Danmark, som fremover skulle regulere kirkens forhold. 8

9 Nu fryde sig hver kristen mand DDS Nu fryde sig hver kristen mand og springe højt af glæde! Ja, lad os alle trindt om land med liv og lyst nu kvæde! For Gud, så god som han er stærk, har gjort et herligt underværk, betalt i dyre domme. 2 I Djævlens fængsel var jeg sat, jeg var fordømt til døde, min synd mig knuged dag og nat med megen angst og møde; jeg altid dybere sank ned, der var ej vej til salighed, i synden var jeg fangen. 3 Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde; den stærke Djævel sagde nej, han lod sig ikke binde; jeg givet var i fjendens vold, han trued mig med syndens sold og dom til evig pine. 5 Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve! 6 Guds Søn sin Fader lydig var, han kom til os på jorden, født af en jomfru ren og klar, han er min broder vorden; så lønlig førte han sin magt, bar alskens nød og liden pragt for Djævelen at fange. 7 Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej fjenden skille. 4 Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. Martin Luther Dansk N. F. S. Grundtvig F. L. Mynster C. J. Brandt Melodi: Nürnberg Lasse Lunderskov

10 Nu fryde sig hver kristen mand Baggrundsartikel skrevet af sognepræst Johanne Elisabeth Fauerskov Sloth Den 1 juli 1523 blev to augustinermunke brændt levende som kættere på torvet i Bruxelles. Årsagen var den, at de havde tilsluttet sig Luthers lære. Luther faldt i dyb fortvivlelse og erklærede, at det burde være ham, som var blevet henrettet i stedet for. Han sendte et åbent brev til De Kristne i Nederlandene, hvor han ser den forfærdelige afstraffelse som den pris, der af og til må betales, hvis man insisterer på sandheden og troen. Samtidig digtede han sin første salme med titlen; En smuk sang om de to kristne martyrer, som blev brændt i Brüssel af Sofisterne fra Løwen (Sofisterne bruges her som et skældsord for den katolske inkvisitations mænd fra Louvrain) Det er den salme, som vi kender under titlen Nu fryde sig hver kristen mand Hermed begyndte Luthers karriere som salmedigter. Han mente ikke selv, at han ville være egnet til at digte salmer, men han mente, at salmerne var af største betydning og meget vigtige, hvis almindelige mennesker skulle forstå, hvad troen gik ud på. Luther forsøgte at få en af vennerne fra jurastudierne, Georg Spalatin, der nu var blevet sekretær for kurfyrsten, til at forfatte salmer. Det mente Spalatin ikke, at han kunne, og Luther greb nu selv pennen. Salmen Nu fryde sig hver kristen mand er måske Luthers første egentlige salme. Den er overordentlig betegnende både for Luther selv og i det hele taget for den første lutherske digtning: Det gælder om at få evangeliet forkyndt. Indhold Salmen er skrevet i jeg-form, men det er alligevel den kristne menigheds fælles oplevelse, der synges om: Den centrale kristelige grundoplevelse af menneskets skyld og bundløse fortabthed, af Guds nåde og barmhjertighed, af frelsen ved troen på Jesus Kristus. I disse år tales der meget om autenticitet, og det er da værd at bemærke, at Luthers salme netop er et udtryk for det. Salmens jeg-form gør det til en personlig salme, der kan læses som en skildring af Luthers egen åndelige udvikling. Den afspejler hans egen tidlige udvikling som kristen. I begyndelsen kæmpede han en forgæves kamp for at blive god nok til Gud god nok til at blive frelst, men han opdagede hurtigt, at det var en umulig kamp og i sidste ende også en kamp, der gjorde ham selvoptaget. Han synes selv senere, at han dengang var spærret inde i sine egne syge tanker i et djævelsk fængsel. Som det fremgår af versgennemgangen, ændrer Luther den opfattelse og opnår et evangelisk gennembrud, som han her formidler videre. 10

11 Versgennemgang Vers 1 Noget nyt er begyndt nu, og man må som Jesus sagde (Lukas 6,23), og David gjorde (2. Samuelsbog 6,14f) springe og danse! Den dyre betaling er selvfølgelig dette at Gud giver sin egen søn hen i døden, for at vi skal leve med håb om liv og opstandelse. (slutningen af vers 4.) kvæde = synge Vers 2-3 Beskriver Djævelens fængsel: Angsten for Helvede havde drevet den unge Luther i kloster, men fortvivlelsen tog blot til, mens han forgæves plagede sig selv og gjorde sig stort besvær for at gøre sig god nok til at vinde og finde en nådig Gud. Djævelen var for stærk. Min dyd og gerning hjalp mig ej den død at overvinde Lige meget hvor mange gode gerninger og ligegyldigt hvor dydigt et liv Luther fører, hjælper det ikke til at overvinde døden endsige djævelen. Dette er helt centralt i luthersk kristendom. Dette er reformationens store stridsspørgsmål, nemlig gerningsretfærdigheden. Det er Luthers kongstanke, at mennesket ikke retfærdiggøres ved gerninger. Vi kan ikke komme tættere på Gud ved at leve et særligt fromt liv, gøre gode gerninger eller på nogen måde ved egen magt. Den tanke er en indirekte kritik af den katolske kirkes afladshandel. Luther fratager så at sige pavestolen en central del af dens magt og indflydelse ved at insistere på, at mennesket ikke gennem særlige handlinger (eller ved at betale penge til kirken - afladshandlen) kan bringe sig i et bedre forhold til Gud. Selv siger Luther det således: Gode gerninger gør ikke godt menneske, godt menneske gør gode gerninger. møde = besvær sold = løn eller følgevirkning kosted = gav Vers 5 Mit hjertes krone skøn er billedsprog for Guds Søn. Den arme =den fattige= det skyldige menneske. Og dræb den bitre død for ham. Den død, som Luther ikke selv kunne bekæmpe, den død dræber/overvinder Guds egen Søn Kristus ved opstandelsen påskemorgen. Vers 6 Minder om oldtidens græske teologer, som malende kunne skildre, hvordan Djævelen blev overlistet, da han forgreb sig på Guds søn. Guds søn så ud til at være et let bytte, men viste sig som den sande konge. alskens = alle slags 11

12 Vers 7 forkynder det aktuelle, der udspringer nu af Bibelens drama. Jesus indbyder og tilbyder mennesket en frelsende byttehandel: Jesus vil tage den troendes byrde og give det troende menneske sit liv - for 'jeg er din, og du er min'. Disse ord fra Højsangens kærlighedssprog får en ganske særlig betydning, når det bruges til at forklare evangeliet med. Tag evigt liv til gave. Det evige liv skildres som en gave. Det er altså det modsatte af den katolske kirkes forståelse, hvor livet i Guds evighed kun opnås gennem en kombination af Guds nåde og de gerninger, der udføres i dette liv. Nej, siger Luther. Det evige liv er en gave. Som med alle andre gaver, der er givet i en sand ånd, er den rakt os kvit og frit. Luther kom selv gennem mørket til denne indsigt gennem læsning af Romerbrevet. Det sker, da han opdage,r at Paulus i Romerbrevets kapitel 3, vers 28 skriver: For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. I margin i sin latinske bibel skriver Luther det latinske ord: sola dvs. alene Han havde jo opdaget, at mennesket ikke bliver retfærdiggjort ved tro og gerninger, altså ved et samarbejde mellem Guds nåde og de gerninger, et menneske gør. Men alene ( sola ) ved tro. Frelsen, det evige liv, er ikke fortjeneste, men at Guds Søn, Jesus Kristus, hengiver sig for os, og dermed er vi salige. Forslag til spørgsmål og opgaver Hvorfor var Luthers tanke om frelse ved tro alene (Sola Fide) så voldsom en anfægtelse for den katolske kirke? Svar: den indtægt, som den katolske kirke havde ved at sælge aflad, forsvandt. Den magt og kontrol, som den katolske kirke havde over det enkelte menneske, forsvandt også, når man frit kunne bede til Gud og stole på Hans nåde. Hvad mener Luther med sætningen: Gode gerninger gør ikke godt menneske, godt menneske gør gode gerninger? Svar Luther ville sige: Med Guds støtte i ryggen (han er den, der har skabt os og frelst os og givet os al kærlighed og evnen til at elske), så kan vi give kærlighed videre og gøre gode gerninger, men vi er ikke dem, der af os selv opfinder godhed og kærlighed. Dobbeltportræt af Martin Luther og Katharina Bora Lucas Cranach d. æ

13 Vor Gud han er så fast en borg DDS Vor Gud han er så fast en borg, han kan os vel bevare, han var vor hjælp i al vor sorg, vort værn i al vor fare; den gamle fjende led er nu for alvor vred, stor magt og argelist han samler mod os vist, ej jorden har hans lige. 4 Guds Ord de nok skal lade stå og dertil utak have, thi Herren selv vil med os gå alt med sin Ånd og gave; og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder. 2 Vor egen magt ej hjælpe kan, let kan os fjenden fælde; men med os står den rette mand, omgjordet med Guds vælde. Det er den Herre Krist, og sejer får han vist, hærskarers Herre prud, der er ej anden Gud, han marken skal beholde. Sl 46 Martin Luther Dansk Bearbejdet P. Hjort J.P. Mynster Og myldred djævle frem på jord og os opsluge ville, vi frygter dog ej fare stor, de deres trusler spilde; lad rase mørkets drot med løgn og mord og spot, han har dog få't sin dom, da Krist til jorden kom, et ord ham nu kan fælde. 13

14 Vor Gud han er så fast en borg Baggrundsartikel skrevet af sognepræst Torben Poulsen Det er uklart, hvornår Martin Luther har skrevet salmen Vor Gud han er så fast en borg, men den blev udgivet i Allerede fem år efter udkom salmen på dansk i Christiern Pedersens salmebog fra Som salmen fremstår på dansk nu, er den en bearbejdning af biskop Mynster fra Salmen er i øvrigt oversat til mere end 200 sprog. Salmen er en gendigtning af Salmernes Bog 46 i Det gamle Testamente. I klostrene synger munkene salmer fra Salmernes Bog som vekselsang flere gange i døgnet. Som tidligere munk havde Luther et dybt kendskab til Salmernes Bog. Det er faldet ham naturligt at bruge den gamle tekst til tolkning af sin egen og reformationens situation. En situation der var præget af kamp. Efter rigsdagen i Worms i april 1521 var Luther erklæret fredløs, og hans liv var i fare. Efter aftale blev Luther bortført af hertug Frederiks folk og bragt i sikkerhed på borgen Wartburg den 4. maj Luther opholdt sig på den faste borg i næsten et år, inden det var sikkert for ham at rejse tilbage til Wittenberg. Opholdet gav Luther ro og tid til fordybelse. Om det var opholdet på borgen, der inspirerede Luther til denne lutherske kerne-salme, ved vi ikke. Melodien er muligvis skrevet af Martin Luther musikhistorikerne er delte på dette punkt. Den Danske Salmebog angiver Joseph Klug. Klug var bogtrykker i Wittenberg, og i 1533 udgav han en salmebog, hvor noderne til melodien optræder for første gang. Versgennemgang Vers 1 Linje 5: Den gamle fjende led = Djævelen. Linje 7: Argelist = snuhed Vers 2 Linje 4: Omgjordet med Guds vælde: Omgjordet = ombæltet, iført. Den rette mand, Jesus, er klar til kamp med Guds vælde spændt om livet. Linje 7: Prud = prægtig. Linje 9: Marken = slagmarken. Vers 3 Linje 5: Drot = fyrste, herre. Mørkets drot = Satan. 14

15 Vers 4 Linje 1: Guds Ord: Kan betyde både evangeliet og Jesus Kristus selv. I Johannesevangeliet kaldes Kristus Ordet (så skrives det som her med stort O). Line 4: Ånd = Helligånden. Gave = troen. Indhold Salmen er en kampsang, hvor den evangelisk-lutherske kernesag kommer til udtryk på vers og i sang. Salmen er blevet kaldt reformationens Marseillaise (Heinrich Heine; Friedrich Engels kaldte den noget mere ondskabsfuldt for bondekrigens Marseillaise ). Salmen er naturligt nok i snart 500 år blevet brugt ved reformationens festdag, den 31. oktober dagen hvor Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed indledte reformationen. Salmen bruges ofte Alle helgens dag, der i de fleste lande i verden er dagen efter 31. oktober i Danmark fejres Alle helgen dog den første søndag i november. Djævlene, der myldrer frem i vers tre, er op gennem historien blevet forstået som en konkret fjende i krig. 30-årskrigenes hære sang salmen både i sejr og nederlag, de franske protestanter sang salmen under forfølgelser, og da den tyske værnemagt ville beslaglægge kutterne i Esbjerg, sang fiskerne salmen og tænkte på de tyske soldater som djævle, der myldrede frem. Salmen er et stærkt udtryk for den tro, Luther havde, at uanset hvor galt det hele ser ud, så er Gud på hans side. På trods af salmens historie, hvor det og den onde er blevet læst som konkrete fjendtlige hære, så kan salmen sagtens synges i alle mulige andre sammenhænge, hvor den troende har brug for trøst og styrkelse, når katastrofer, sygdom, lidelse og uretfærdighed rammer én. Og sådan er den da heldigvis også blevet brugt. Lutherrosen er Martin Luthers personlige segl fra 1530, og er blevet et udbredt symbol for den evangelisk-lutherske kirke. Korset i hjertet symboliserer troen på den korsfæstede Jesus Kristus. Det røde hjerte står for liv og kærlighed, mens den hvide rose repræsenterer glæde og fred. Den blå farve reflekterer himmelens herlighed og guldringen henviser til evigheden og uendelig rigdom. 15

16 Hil dig, frelser og forsoner DDS Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i osenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! 2 Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? 3 Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. 4 Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? 6 Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! 7 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 8 Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold. 9 Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis! 5 Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. Arnulf af Louvain før N.F.S. Grundtvig Melodi: C.Chr. Hoffman Thomas Laub omkring

17 Hil dig, frelser og forsoner Baggrundsartikel skrevet af sognepræst Annie Løvig Thomassen Salmen Hil dig, frelser og forsoner er oprindelig en hymne fra middelalderen. Den er skrevet af en munk, som hed Arnulf af Louvain. Han levede i et kloster i Belgien i 1200 tallet. Han har skrevet hymnen, da det var fastetid, dvs. tiden mellem fastelavn og palmesøndag, hvor kristne forberedte sig på at fejre Jesu død og opstandelse i påsken. Ligesom de andre munke i klosteret lå Arnulf på knæ alene i sin munkecelle og bad, mens han så på sit krucifiks (af lat: crux: kors, og fixus: fæstet dvs en fremstilling af den korsfæstede Kristus). Han var i gang med en særlig andagt eller øvelse i tro, som handlede om at prøve at leve sig ind i Jesu lidelse på korset, i hans sår og smerter. Det gjorde han ved at se på den korsfæstede Kristus, som man dengang slet ikke mente, man overhovedet var værdig til at betragte, og derfor løftedes øjnene kun langsomt til krucifikset (som hang på væggen), og blikket standsede først ved de gennemborede fødder, dernæst de bøjede knæ, så såret i siden, så de udbredte arme med de hullede hænder og til sidst ved hovedet med tornekronen. For at støtte sig selv når han bad, skrev Arnulf et digt på latin om det, han så på krucifikset. Og det digt blev således til den første udgave af Hil dig, Frelser og Forsoner! I 1837 stødte N.F.S. Grundtvig på Arnulfs digt og lavede en salme over digtet. Men Grundtvig gjorde ikke som munken. Han tilbad ikke på samme måde Jesu lidelser og sår, for det lå fjernt fra hans tankegang. Men han gendigtede i stedet den gamle tekst, dog på den måde at det stadig var netop korset og sårene, han fordybede sig i. Salmen er en af vores mest kendte og populære påskesalmer og en meget brugt og elsket salme af bl. andre konfirmander. Versgennemgang Vers 1 Hil er en hyldest og en underdanighedsytring. Det er også en hilsen, man brugte til konger og andre herskere som udtryk for hyldest og ønske om sundhed og lykke. Måske tænker Grundtvig på, hvordan de romerske soldater spottede Kristus, når de sagde: Hil dig, Jødekonge! (Matt. 27,29). Noget de gjorde lige efter, at de havde kronet ham med en tornekrone. Sådan kronede verden altså vantroen og forargelsen Guds søn. Grundtvig 17

18 vil i stedet vinde en rosenkrans om korset. Rosenkransen er hos Grundtvig et symbol på kærlighed og sejr. I katolsk sammenhæng kendes rosenkransen, som en krans eller serie af bønner, dvs. en krans af perler, hvor der hører en bøn til hver perle. Vers 2 Grundtvig spørger her om, hvad der fik Kristus til at forlade sin Himmel. Var der noget at elske hos mennesker (støvet), siden han ville opgive sin himmelherlighed og blive menneske, lade sig korsfæste og dø for at holde os i live? Vers 3 Han giver i vers 3 svaret på sit spørgsmål i vers 2. Forklaringen er, at hans kærlighed var stærkere end døden. Han ville hellere give sit eget liv end lade døden tage vores liv. Han nedfor til dødsriget og opstod fra de døde, for at vi kan opstå fra de døde og have evigt liv sammen med ham. Vers 4 Grundtvig spørger, om der er noget i det hårde og kolde menneskehjerte, som kan gengælde Frelserens kærlighed. Udspringer der nogen nævneværdig (navnet værd) fra disse fjelde, dvs. de hårde hjerter? Vers 5 Selvom der ikke udspringer nogen nævneværdig kærlighed af menneskehjertet, så udspringer der til gengæld et væld af Jesu sår; et væld af blod, hvilket jo er et voldsomt billede. I overført betydning er det et væld af kærlighed, som kan vælte klipper, knuse hårde hjerter, smelte bjerge af is i kolde hjerter og vaske hjertet rent! Vers 6 Grundtvig beder om, at dette væld, denne flod af blod/kærlighed må strømme gennem ham og rense ham, varme ham og knuse hans hårdhjertethed. Måske ligger der her en henvisning til nadveren, hvor vi drikker Jesu blod. Jesu blod strømmer ind i vores årer. Jesus kan i den forstand ses som den store bloddonor, der giver mennesket en blodtransfusion, så hans kærlige blod løber i menneskenes årer. Vers 7 Dette vers synges i mange kirker som nadververs umiddelbart efter altergangen. Dvs. på det tidspunkt, hvor man har indoptaget Jesu blod og kærlighed i sig. Og man beder om, at hans kærlighed må være det nye grundlag for ens liv, og også om det nye grundlag for menneskers måde at være sammen på. Vers 8 Det, at Kristus har givet sit liv for os og har givet os del i det (i nadveren), det betyder, at selvom mennesket stadig skal dø, så er døden nu en anden, end den var før Jesu død og opstandelse. For Kristus er død for os og før os. Han er gået i forvejen for os. 18

19 Vers 9 Og det er korsets gåde. Dvs. det underfulde og uforståelige, det vi kun kan tro, netop det at Kristus er gået forud for os ikke bare i døden, men hele vejen til Paradis er han gået i forvejen for os, og vi kan følge ham også der. Den røver, som hang på korset ved Jesu ene side, han sagde til Jesus: Husk mig, når du kommer i dit rige. Men Jesus svarede ham: I dag skal du være med mig i Paradis (Luk.25,43) I nogle traditioner opfattes korset som en nøgle, der lukker porten til paradiset op på ny, efter Gud satte to keruber til at vogte porten, dengang Adam og Eva blev sendt ud af paradisets have. Opgaver Tal om Grundtvigs brug af blod-billedet. Hvad forbinder I med blod? Hvad synes I om det billede i salmen? I Det gamle Testamente opfattede man blodet som bærer af selve livskraften, og dermed var blodet helligt. Hvis man spiste blod, optog man dermed et andet væsens sjæl i sig. Blodet havde, fordi det var helligt, også sonende virkning. Grundtvig bruger blodet som et billede på netop livskraft og kærlighed. Vi kender den betydning af blodet fra udtrykket, at man giver sit hjerteblod. Noget kan også gå i blodet på én eller der skal måske nyt blod til. Grundtvig taler om at have et hjerte af sten eller et hjerte koldt som is. Et hjerte som må tøs op/blødgøres af hjertevarme, hjerteglød, kærlighed. H. C. Andersens eventyr Snedronningen kan bruges som udgangspunkt for en samtale om salmen. I Snedronningen er Gerda og Kaj barndomsvenner. De leger sammen og opdager verden sammen, og de ser på de smukke roser i haven. En dag ændres det, da et magisk troldspejl splintres. Kaj får et stykke i, og fra da af ændres han og får et andet syn, som gør, at han kun ser verden med mørke briller. Han nyder ikke længere de smukke roser, og han tiltrækkes pludselig af kunstige objekter, ligesom han glemmer sit Fadervor og sin barnetro. Kajs kolde og hårde hjerte kan kun tøs op og blødgøres af lille Gerdas kærlighed og varme som i øvrigt kan kædes sammen med Guds kærlighed. Portræt af Martin Luther som augustinermunk Lucas Cranach d.æ. efter

20 Min nåde er dig nok DDS Min nåde er dig nok, det ord er for de spæde, som gennem dåbens dør går ind til Herrens glæde. 2 Min nåde er dig nok, det ord er for de store, der selvisk peger på det gode, som de gjorde. 3 Min nåde er dig nok, det ord er for de døde, der skylder livet væk og skal for dommen møde. 4 Min nåde er dig nok, det ord med ild skal brænde og i os tænde mod hver dag til verdens ende. 2 Kor 12,9 Johannes Johansen 1983 og

21 Min nåde er dig nok Baggrundsartikel skrevet af sognepræst Torben Poulsen Salmen er en nyere salme, skrevet i 1983 af Johannes Johansen ( ). Johansen har blandt andet været præst på Thurø, domprovst i Helsingør og biskop over Helsingør stift. Johansen var en meget produktiv digter og har blandt andre skrevet digtsamlingerne Thurø-Rim, Rim om Gud og gule ærter og Min egen salmebog. I Den Danske Salmebog er der 16 salmer af Johannes Johansen, hvoraf Du, som har tændt millioner af stjerner hurtigt er blevet usædvanligt populær af en moderne salme at være. Salmen tager udgangspunkt i apostlen Paulus Andet Korintherbrev 12,9: Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed. Det var Guds ord til Paulus i en situation, hvor Paulus var bekymret over sin egen magtesløshed og syndighed. Han følte sig i drifternes og skavankernes vold. Hvordan skulle han blive frelst? Gud svarede Paulus, at netop i magtesløsheden er Min nåde dig nok. Det er Gud, der frelser. Ingen anden. Salmens indhold er ægte luthersk materiale. Som munk var Luther dybt bekymret over, hvordan han skulle gøre sig fortjent til Guds retfærdighed. Den eksistentielle bekymring var så stor, at Luthers helbred var i fare. Formodentlig i år 1518 fik Luther en oplevelse i tårnværelset i klostret i Wittenberg. Luther opdagede, at han ikke skulle frygte en streng og dømmende Guds retfærdighed. Tværtimod er retfærdigheden, noget mennesker opnår i troen på Kristus som frelser. Det er en retfærdighed, der ikke er fortjent men skænket, gratis for den troende (jvf Paulus brev til Romerne 1,16-17). Eller sagt på en anden måde: Guds nåde er os nok! Versgennemgang Vers 1 Linje 1: Nåde: På kirkens gamle sprog latin hedder nåde gratia, det samme ord, der ligger bag det danske gratis. Nåde er ren foræring, alt det gode i et menneskes liv, som ufortjent kommer udefra, som ikke skyldes én selv, men som gør livet til liv og ikke blot overlevelse. Linje 4: Går ind til Herrens glæde: I lignelsen om de betroede talenter (Matthæusevangeliet 25,14-30) belønnes de tro tjenere med, at de skal gå ind til Herrens glæde. 21

22 Vers 2 Linje 2: Lukasevangeliet 18,9-14 fortæller om en farisæer og en tolder, der skal bede. Farisæeren fremhæver i sin bøn hovmodigt sin egen godhed på tolderens bekostning. Til det siger Jesus: Enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. Vers 3 Linje 3: Der skylder livet væk = som har misbrugt livet. Jvf. i øvrigt: Matthæusevangeliet 12,36, hvor Jesus siger: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. Vers 4 Linje 2: Det ord med ild skal brænde = Helligåndens ild, der giver mennesker mod og håb til at leve. Linje 4: Verdens ende: Udtrykket er fra Jesu dåbsbefaling (Matthæusevangeliet 28,20). Indhold Guds svar til apostlen Paulus Min nåde er dig nok får lov at stå uformidlet i salmen. Men den sidste halvdel af Guds svar: For min magt udøves i magtesløshed bliver fortolket under en ny synsvinkel i hvert af salmens vers. Salmen følger meget kortfattet livets faser: Nyfødt, voksen, død. I vers 1 er nåden umiddelbart tilgængelig for de spæde, der døbes tomhændede og magtesløse, fuldstændigt afhængige af voksnes omsorg. I vers 2 er magtesløsheden kravet, der fejer al selvros, selvtilstrækkelighed og egenmægtighed til side. I vers 3 gælder det de dødes magtesløshed. De døde kan ikke længere ændre godt og ondt i livet og er i deres magtesløshed overladt til Guds nåde. I vers 4 bliver det så konkluderet, at Guds nåde er nok i enhver situation, for Guds nåde giver os mod til at leve hver eneste dag. 22

23 Elevtekster Martin Luther Martin Luther blev født i år 1483 i Eisleben i Tyskland. Han var munk og præst og brugte al sin tid på at studere i Bibelen. Da han var meget dygtig, blev han ansat ved universitetet i Wittenberg som professor i Den hellige skrift. Her skulle han studere og undervise andre i, hvad der stod i Bibelen, og hvordan man skulle forstå det. Selvom Luther som munk brugte hele sit liv på at læse og undervise i Bibelen og bede til Gud, var han alligevel meget bange for, at han ikke gjorde det godt nok. Han syntes ikke selv, at han gjorde nok af det rigtige eller nok af det gode. Disse tanker og denne indre kamp, som Luther kæmpede med sig selv, drev ham næsten til vanvid. Skærsilden og afladshandlen I Luthers tid var det almindeligt at tro, at når et menneske døde, skulle det først igennem Skærsilden, før det kunne komme videre til Himmeriget. Skærsilden var det sted, hvor man blev renset fra sine synder, altså for alt det, man i sit liv havde gjort forkert, eller ikke gjort nok af. Skærs-ilden betyder den rensende ild ikke et særligt rart sted at være! Et af de spørgsmål som Luther var meget optaget af var, hvordan han skulle forstå Guds retfærdighed. Man siger, at han sad i sit tårnværelse i klosteret i Wittenberg, da det pludselig gik op for ham, at han havde forstået ordet retfærdighed forkert. Nu indså han pludselig, at Guds retfærdighed ikke skulle forstås som en straf eller en belønning fra Gud, men som en kærlig handling fra Gud som Guds nåde. Dette kom til at få stor betydning for Luther. Det ændrede hans syn på det, der stod i Bibelen og på hans tro på Gud. Skærsilden (Les Très Riches Heures du duc de Berry, Folio 113v) 23

24 De fleste mennesker på Luthers tid var bange for pinslerne i Skærsilden. Det forstod kirken at udnytte, og derfor tilbød den at hjælpe folk med at undgå eller i hvert fald forkorte tiden i Skærsilden. Denne hjælp kostede penge. Jo flere penge man betalte til kirken, jo kortere blev ens tid i Skærsilden. Man kunne lave en kontrakt med kirken, hvor der stod, hvor meget man havde betalt. Disse kontrakter kaldtes afladsbreve, og der blev solgt mange af dem! Man siger, at Peterskirken i Rom er betalt af handlen med afladsbreve. Luther protesterer Da Luther nu forstod Bibelen og troen på Guds nåde på en ny måde, begyndte han at tage voldsomt afstand fra denne handel med afladsbreve, som middelalderens katolske kirke tjente styrtende på. Luther protesterede mod det, han så som kirkens misbrug og forfald. Når vi i dag vil sige vores mening, bruger vi ofte de sociale medier som Facebook og Twitter. Her kan vi slå en statusopdatering op på vores væg, som kan deles, likes og kommenteres på af andre. På Luthers tid foregik det anderledes. Hvis man havde noget vigtigt at sige, kunne man skrive det på et stykke papir og så slå papiret op på en af byens pladser. Luther valgte at slå sine meninger op på døren ind til kirken i Wittenberg. Her var han sikker på, at det blev læst. Der var i alt 95 punkter, som Luther gerne ville dele med borgerne i Wittenberg. Vi kalder dem for Luthers 95 teser. Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, at han med hammer og søm delte sine meninger, og det blev startskuddet på det, vi kalder for Reformationen. Martin Luther slår sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg i 1517 Ferdinand Pauwels,

25 Reformationen Det var altså Martin Luther, der med sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg startede reformationen. Ordet reformation er latinsk og betyder gen-skabelse. Det Luther nemlig forsøgte, var at gen-skabe troen på Gud og at genskabe kirken at få kirken på ret kurs igen. Han protesterede mod den magt, som kirken på den tid udøvede. Han mente ikke, at kirken eller præsterne skulle være mellemled mellem Gud og mennesker altså være dem kontakten mellem mennesker og Gud skulle gå igennem. Han mente, at troen på Gud var det vigtigste det var nemlig troen, der kunne frelse mennesket, ikke køb af afladsbreve og gode gerninger for kirkens folk. Gode gerninger gør ikke godt menneske, godt menneske gør gode gerninger, sagde Luther. Om ens tro på Gud var stærk nok til at frelse én, var en sag mellem én selv og Gud. Det kunne præsterne ikke gøre sig kloge på, mente han. På Luthers tid var det kun ganske få mennesker, der kunne læse, hvad der stod i Bibelen. Den var nemlig skrevet på latin. Det sprog lærte kun de, der gik i skole og studerede på universitetet i mange år fx præsterne. De fleste helt almindelige mennesker bønder, håndværkere og handelsfolk kunne altså ikke læse Bibelen selv, og de kunne heller ikke forstå, hvad der blev sagt i kirken til gudstjenesterne, for dér talte præsten også latin. Det ville Luther lave om på. Han mente, at alle skulle have lige mulighed for at læse og forstå Guds ord. Derfor mente han, at Bibelen skulle oversættes til det sprog, folk talte, og gudstjenesterne skulle forgå på det sprog, folk forstod. Luthers opgør med kirken blev for meget for paven i Rom. Paven var kirkens øverste og mest magtfulde person. Luther blev smidt ud af den katolske kirke og dømt fredløs. At være fredløs betød, at alle havde ret til at skade eller slå én ihjel. Luthers liv var i fare, og han undgik med nød og næppe at blive slået ihjel eller brændt levende på bålet, fordi den lokale fyrste, Frederik den Vise, beskyttede ham ved at gemme ham på sin borg Wartburg. Men Luthers tanker havde allerede spredt sig til det tyske folk. Mange var enige med ham, og Luther vendte efter ca. et år i skjul tilbage til Wittenberg for at kæmpe for sine meninger og for at oversætte biblen til tysk. 25

26 Reformationen kommer til Danmark At Luthers tanker kunne sprede sig vidt og bredt først til mange andre egne i Tyskland og siden til andre europæiske lande skyldtes en helt ny opfindelse, nemlig Bogtrykkerkunsten. Bogtrykkerkunsten gjorde altså, at Luthers egne tekster blev læst af mange, fordi de blev trykt i mange eksemplarer og delt ud til det tyske folk. Hans Tausen I Danmark levede munken Hans Tausen ( ). Der fortælles om ham, at han var søn af en bonde eller en smed, og derfor var det helt særligt, at han fik lov til at studere til præst. Som en del af sit studie skulle han læse et år på universitetet i Wittenberg der, hvor Luther havde undervist. Her hørte han om Luthers tanker og læste det, Luther skrev om troen på Gud. Da Hans Tausen vendte tilbage til Danmark, var han meget optaget af Luther og hans idéer. Det kunne man høre, på de prædikener Hans Tausen holdt for folk hjemme i Danmark. Billedet viser et bogtrykkeri i 1400-tallet Kunstner ukendt Tyskeren Johan Gutenberg ( ) opfandt en maskine, der kunne trykke tekster. Indtil da havde de fleste tekster været skrevet i hånden. Det tog lang tid at skrive bare en enkelt bog. Maskinen her kunne trykke mange kopier af en tekst på kort tid, og på den måde kunne den hurtigt deles med mange flere. Hans Tausen som yngre. Billede fra Asmild Kirke ved Viborg. 26

27 I 1525 kom Hans Tausen til Viborg, hvor han underviste klosterets munke og af og til holdt gudstjeneste. Viborg blev dermed den førte by i Danmark, hvor Luthers idéer blev forkyndt. Hans Tausens prædikener var meget populære. Når han skulle prædike om søndagen, var klosterkirken i Viborg helt fyldt. Som noget nyt foregik gudstjenesterne på dansk, og undervejs sang man salmer sammen. Folk var ellers vant til, at det kun var præsten og messedrengene, der sang for menigheden, men én af Luthers nye idéer var, at hele menigheden dvs. alle folk i kirken - skulle være med til at synge. Derfor skrev han nogle sange salmer som man kunne synge sammen under gudstjenesten. Men det var ikke alle, der brød sig om Hans Tausens gudstjenester og hans prædikener, da slet ikke, at det var så populært hos folk. Klosterets leder prøvede at true ham til tavshed, og det endte, med at Hans Tausen måtte forlade klosteret. Biskoppen i Viborg Stift ville have ham arresteret, men flere borgere i Viborg var villige til at beskytte og forsvare ham. En af byens præster gav ham uden biskoppens tilladelse lov til at prædike i en af byens kirker. Da biskoppen hørte det, sendte han soldater til kirken for at få Hans Tausen stoppet og kirken lukket. biskops ønske. Dette var helt usædvanligt. Da kong Frederik 1. døde i 1533, tog biskop Joachim Rønnow sagen i egen hånd. Han var stor modstander af Hans Tausens måde at forkynde Bibelens ord på, og biskoppen ville gerne have ham dømt for kætteri falsk lære. Biskoppens mål var at få Hans Tausen anklaget og forvist fra Sjælland, forbyde ham at prædike og underkaste ham streng censur dvs. at alt, hvad han skrev og sagde, skulle godkendes af kirken. Dette førte til optøjer i København. Borgerne i byen var vrede over biskoppens krav. De ville kæmpe for Hans Tausens ret til at prædike og blive i København. På billedet kan man se vrede borgere gå til angreb på biskoppen, som søger tilflugt i et hus. Manden på trappen, som er vendt mod folket og forsøger at beskytte biskoppen, er Hans Tausen. Selvom biskoppen var Hans Tausens største modstander, ville han ikke tillade folket at begå overfald på biskoppen. Hans Tausen var imod vold og gadeoptøjer, også selvom folket kæmpede for hans sag. Kloge borgere fra Viborg skrev til kong Frederik 1., om han ville beskytte Hans Tausen ved at gøre ham til kapellan. Det betød, at han ikke længere var ansat under biskoppen, men ansat direkte under kongen. På den måde kunne biskoppen ikke længere bestemme over ham. I 1529 hentede kongen Hans Tausen til København, hvor han blev præst ved en af byens kirker mod den københavnske Carl Bloch 1876, efter forlæg af Wilhelm Marstrand. Biskop Joachim Rønnow må søge tilflugt i Hans Tausens hus, da vrede borgere går til angreb. Hans Tausen (i sort) beskytter sin modstander. 27

28 Det endte med et forlig mellem Hans Tausen og biskoppen. De blev enige om, at Hans Tausen måtte blive på Sjælland som præst ved Nikolaj kirke i København, hvis han gik med på nogle af biskoppens krav. De følgende år levede Hans Tausen derfor et mere stille og tilbagetrukket liv. Han brugte denne periode til at oversætte dele af Bibelen til dansk. Da Christian den III kom til magten i 1534, kom der igen gang i reformationen i DK. Kongen var nemlig tilhænger af Luthers idéer om at reformere kirken. Kongen valgte Hans Tausen med til skrive udkastet til en ny kirkeordning. Forslaget blev sendt til Luther, som roste og anbefalede det, og den 2. september 1537 udstedte kongen Kirkeordinansen den danske kirkes Grundlov. Nu var reformationen for alvor slået igennem i Danmark. 28

29 EN OSLO H VIBORG DANMARK HADERSLEV LUND ENGLAND KØBENHAVN LONDON LÜBECK WITTENBERG MARBURG PARIS DET TYSKE RIGE NANTES PRAGH ZÜRICH FRANKRIG AUGSBURG GENÉVE WIEN AVIGNON VENEDIG KIRKE- STATEN ROM BUDA D WARSZAWA POLEN- LITAUEN Tidslinje REFORMATIONENS HISTORIE MARTIN LUTHER EUROPA DANMARK Gutenberg udgiver den første trykte bibel 1455 Bliver født i Eisleben 1483 Ulrik Zwingli bliver født 1484 Begynder i latinskolen i Magdeburg Philipp Melanchton bliver født Begynder jura-studium 1505 Tordenoplevelsen. Tilslutter sig Augustinerordenen 1505 Calvin bliver født 1509 Professor i Wittenberg Christiern IIs regeringstid Luther udgiver 95 teser imod afladshandelen 1517 Melanchton kommer til Wittenberg 1518 Pavelig bulle imod Luther 1520 Om et kristenmenneskes frihed Om de gode gerninger Om kirkens babyloniske fangenskab Pave Leo X ekskommunikerer Luther 1521 Rigsdagen Rigsdagen i Worms i Worms 1521 Zwingli bliver præst i Zürich Junker Christian (senere Christian III) overværer Rigsdagen i Worms Under jorden på Wartburg Den radikale reformator Karlstadt prædiker i Wittenberg Luthers oversættelse af det nye testamente 1521 Om den verdslige øvrighed Frederik Is regeringstid Bondekrigen Om den trælbundne vilje 1525 Zwingli skriver Kommentar om sand og falsk religion 1525 Gift med Katharina von Bora Hertug Christian indfører luthersk kirkeordning i Haderslev 1525 Hans Tausen begynder at prædike luthersk i Viborg 1526 Hans Tausen præstevier Jørgen Sadolin Tidslinjen fortsætter på næste side 29

30 Tidslinje 1526 Jørgen Sadolin opretter en luthersk præsteskole i Viborg 1526 Frederik I udsteder værnebreve til Sadolin og Tausen Luthers lille katekismus Bisper skal udnævnes af kongen, ikke af paven Reformationssamtalerne mellem Luther og Zwingli i Marburg Rigsdagen i Speyer Malmø-salmebogen Tausen præst i København Rigsdagen i Ausburg Den augsburgske Bekendelse 1530 Luther udgiver Luthers bibel (samlet udgave) 1534 Zwingli falder i 1531 Slaget ved Kappel Kongeløst rige Loyola grundlægger Jesuitter-ordenen 1534 Henrik VIII løsriver England fra pavekirken 1534 Store Galaterbrevskommentar Grevens fejde Christian IIIs regeringstid 1536 Reformationen gennemføres i hele Danmark Første engelske bibel 1539 Calvin reformerer Genève 1541 Koncilet i Trient Dør i fødebyen Eisleben 1546 Den schmalkaldiske krig Christian IIIs danske bibel Mary Tudor rekatolicerer England 1553 Religionsfreden i Augsburg 1555 Calvin skriver Institutio religionis Christianae 1559 Elisabeth I gennemfører Reformationen i England 1559 Melanchton dør 1560 Reformationen gennemføres i Skotland 1560 Calvin dør 1564 Bartholomæusnatten huguenotter dræbt