Bremsetest af traktorer med påhængsredskab

Transkript

1 Bremsetest af traktorer med påhængsredskab Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES Mogens Kjeldal, DM&E Per Hedetoft, Dansk Maskinhandlerforening Bremsetest af traktorer med påhængsredskaber 1

2 FORMÅL OG METODE Formål Formålet med bremsetesten har været at undersøge bremseevnen på moderne traktorer af forskellig størrelse, når traktoren har efterspændt påhængsredskaber uden bremser og af forskellig størrelse. Påhængsredskaber er redskaber, der efterspændes traktoren i trækstangen (ikke liftophængte redskaber). Kravet til bremseevnen Dansk lovgivning stiller krav om en deceleration på 3 m/s 2 for traktorer. Ved en hastighed på 30 km/t svarer det til en bremselængde på 11,7 meter. Bremsetesten skal vise om moderne traktorer efterspændt påhængsredskaber uden bremser, kan overholde dette krav. Metode Bremsetesten blev udført ved Rostgård Maskinstation nord for Rødding den 16. november Maskinstationen har et stort stykke asfalt, der vurderes at svare til normale vejforhold. Bremsetesten blev foretaget på våd asfalt, da der var kommet nedbør. På billedet ses to røde stokke med 11,7 meters afstand, svarende til lovgivningens krav til bremseevne. Bremsetesten er foretaget ved, at en traktor med et påhængsredskab kommer kørende med 30 km/t. Når den første røde stok nås med traktorens foraksel, bremser traktorføreren maksimalt. Når vogntoget er bragt til standsning, er bremselængden målt. Hver opgivelse i denne rapport er gennemsnittet af tre gentagelser altså tre bremsetest pr. køretøjskombination. Bremsetest af traktorer med påhængsredskaber 2

3 KØRETØJSKOMBINATIONER OG AKSELLAST De to traktorer anvendt er: Fendt 720 (200 hk) ca. 3 år gammel og kørt timer Fendt 939 (390 hk) ca. 1 år gammel og kørt timer Herunder ses traktorernes vægte, vejet på brovægt. Tabel 1. Traktorernes aksellast og totalvægt, vejet på brovægt. Traktor 1 (200 hk) Traktor 2 (390 hk) Forakslens aksellast, kg * Bagakslens aksellast, kg Traktorens totalvægt, kg *Der var monteret en stor vægtklods i frontliften Traktor 1 (200 hk): Fendt 720 Traktor 2 (390 hk): Fendt 939 De tre påhængsredskaber anvendt er: Rundballepresser (Claas Variant 380) Redskab A Tallerkenharve (Horsch Joker 8 RT) Redskab B Kombisåmaskine (Horsch Pronto 9 DC) Redskab C Redskab A: Rundballepresser Redskab B: Tallerkenharve Redskab C: Kombisåmaskine Tabel 2. Påhængsredskabernes totalvægt, aksellast og prodsøjetryk, vejet på brovægt. Rundballepresser (A) Tallerkenharve (B) Såmaskine (C) Totalvægt, kg Aksellast, kg* Prodsøjetryk, kg** *Såmaskinens aksellast er større end 10 ton i testsituationen, og må derfor ikke køre på offentlig vej. Dette meget tunge påhængsredskab er valgt, for at vise traktorernes bremseevne i en ekstrem situation. **Prodsøjetrykket overføres til traktorens bagaksel. Bremsetest af traktorer med påhængsredskaber 3

4 Aksellast med traktorer efterspændt påhængsredskaber Tabel 3. Aksellast med 200 hk traktor efterspændt påhængsredskab, vejet på brovægt. Rundballepresser (A) Tallerkenharve (B) Kombisåmaskine (C) Traktorens foraksel, kg Traktorens bagaksel, kg Redskabets aksel, kg* *Forskellene i redskabernes aksellast ved de to traktorer, skyldes formentligt forskellige trækstangshøjder. Tabel 4. Aksellast med 390 hk traktor efterspændt påhængsredskab, vejet på brovægt. Rundballepresser (A) Tallerkenharve (B) Kombisåmaskine (C) Traktorens foraksel, kg Traktorens bagaksel, kg Redskabets aksel, kg* *Forskellene i redskabernes aksellast ved de to traktorer, skyldes formentligt forskellige trækstangshøjder. TRAKTORFØRERENS MENING Det vides fra en tidligere bremsetest, at nedbremsning af en vogn, hvor forreste aksel er monteret på drejeskammel, kan skabe en farlig situation, hvis vognen ikke er udstyret med bremser. Dette skyldes, at trækstangen på en drejeskammel ikke lægger vægt over på traktorens bagaksel. Derfor er det set, at traktoren skubbes at vognen, så den går på tværs af vejen. Traktorføreren blev spurgt, om han følte, maskinsættene var stabile under nedbremsning. Han oplevede ikke samme tilbøjelighed til ustabilitet, som der opleves med en vogn med drejeskammel. Forskellen er, at med et påhængsredskab efterspændt en traktor, lægges der en del vægt over på traktorens bagaksel. Ved denne bremsetest var prodsøjetrykket kg. Det øger bagdækkenes vejgreb væsentligt. Det har en positiv effekt både på stabiliteten ved nedbremsning samt under nedbremsning. Bremsetest af traktorer med påhængsredskaber 4

5 BREMSETESTENS RESULTAT I nedenstående figur vises bremselængderne for de seks kombinationer af traktorer og påhængsredskaber. Den røde streg viser lovgivningens krav til bremselængde. Figur 1. Bremselængden for de seks kombinationer af traktorer og påhængsredskaber. Alle bremselængderne i figur 1 er et gennemsnit af tre nedbremsninger. Alle foretaget på våd asfalt, da der kom nedbør før bremsetesten. Påhængsredskaberne der vejer og kg har en bremselængde på ca. mellem en tredjedel og halvdelen af lovgivningens tilladte bremselængde ved 30 km/t. Påhængsredskabet der vejer kg har en bremselængde på ca. halvdelen af lovgivningens tilladte bremselængde ved 30 km/t i kombinationen med den store traktor. Kombinationen af den mindste traktor og det største påhængsredskab vil ikke forekomme under markforhold, da en 200 hk traktor ikke kan trække en 9 m såmaskine ved markarbejde. Men trods det er bremselængden væsentligt kortere end lovens krav. I alle tilfælde er der en meget stor margen mellem den opnåede bremselængde og lovgivningens krav, selvom at ingen af påhængsredskaberne har monteret bremser. 40 km/t Som et supplement til bremsetesten med 30 km/t blev der foretaget bremsetest med 40 km/t (dog kun med en gentagelse). Alle kombinationer, undtagen kombination der ikke vil forekomme (den mindste traktor med det største redskab), kunne overholde lovens krav til bremselængde ved 30 km/t. Bremsetest af traktorer med påhængsredskaber 5