Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning

Transkript

1 Oplæg for UU-vejledere i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning d. 28. Oktober kl

2 Program 1. Velkommen, formål og program v. Inge 2. Inklusion 3. Organisering af inklusionsarbejdet på skolerne 4. Kognitivt niveau og moderator model 5. Særlige tilbud: - specialskoler - dagbehandling 5. Fleksible tilbud 6. Samarbejdet med UU-vejledning 2

3 2. Inklusion i København v Majbrit Møller Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes, som de unikke personer de er, og dermed sikres faglige, personlig og social udvikling, Inklusionspolitikken i KBH. Derfor skal: De almene dag- og fritidstilbud og skoler inkludere alle børn, der profiterer af det og de almene tilbud Børn, der ikke profiterer af at være i de almene tilbud, skal hurtigst muligt tilbydes et relevant specialiseret tilbud 3

4 3. Organisering af inklusionsarbejdet på skolerne Alle almenskoler har etableret ressourcecentre specialskolerne i er i gang med det Alle almenskoler har fået en inklusionspædagog Alle almenskoler har midler i deres budget (i alt 318 mio. kr.) til at løfte inklusionsopgaven i form af : Midler på baggrund af sociale kriterier Midler på baggrund af tosprogskriterier Midler til ressourcecentre Midler udlagt fra gruppeordninger og enkeltintegration Derudover får skoler midler til konkrete børn i fleksible tilbud 4

5 Tværfaglig support

6 4. Barnets kognitive niveau v. Hanne Bayer Specialpædagogik tager traditionelt udgangspunkt i barnets kognitive niveau, da dette er afgørende for læringspotentialet og dermed tilrettelæggelsen af undervisningen, læringstempo og gruppestørrelser Normal begavelse Børn med alderssvarende kognitive forudsætninger for indlæring men kan have et behov for specialundervisning i enkelte fag eller anden støtte til at begå sig (AKT støtte) Lettere udviklingshæmning Børn med let nedsatte forudsætninger for indlæring børn med et moderat behov for støtte til generel indlæring Udviklingshæmning Børn med et generelt funktionsniveau svarende til halv kronologisk levealder eller yngre. Børnene har et massivt behov for støtte for at kunne trives i hverdagen og indlære nyt. 6

7 Moderatormodellen - Barnets funktionsnedsættelse En forenklet model med 5 typer af funktionsnedsættelser. Pilene illustrerer, at der for alle funktionsnedsættelserne er tale som et spektrum, som spænder fra lette til svære vanskeligheder. Fysisk Autisme ADHD Læse/sprog Socioemotionelt Børn med fysisk handicap: Har fx synshandicap, er hørehæmmede/døve eller bevægehæmmede har fx epilepsi har fx behov for praktisk medhjælp Børn med autisme: har vanskeligheder med social kontakt og kommunikation har behov for støtte til struktur og forudsigelighed i hverdagen og organisering af materialer har behov for hjælp til at indgå i sociale sammenhænge Børn med ADHD: har vanskeligheder med opmærksomhed og impulsivitet/ hyperaktivitet har behov for støtte til struktur i dagligdagen og i undervisningssammenhænge får ofte medicin Børn med læse/ sprog vanskeligheder: normalt begavede børn med specifikke læse/ sprog vanskeligheder har behov for særligt undervisningsmiljø, der tilgodeser disse specifikke vanskeligheder fokus på anvendelse af kompenserende hjælpemidler, fx IT teknologi Børn med socioemotionelle vanskeligheder: kan have forskellige kognitive niveauer har behov for særlig støtte til social/følelsesmæssig udvikling for at indgå i undervisningssammenhænge kan have stort behov for specialundervisning der kan være behov for støtte til familien

8 Moderator Barnets adfærd og familiens ressourcer har stor betydning for funktionsniveauet og dermed barnets behov for støtte. Moderatoren er dermed en faktor, der kan gøre støttebehovet større eller mindre Adfærd + Familie 8

9 5. Fleksible tilbud v. Majbrit Møller Ambitionen er, at alle børn og unge får rette tilbud til rette tid - det forudsætter et fleksibelt system Udvikling af samspillet mellem tilbudstyperne Løbende revurdering af barnets behov, udvikling, tilbud og fremtid Special tilbud Fleksible tilbudsform er Almene tilbud Løbende justeringer i tilbudsviften og tilrettelæggelsen af tilbud Udvikling af kompetencer og forudsætninger i tilbuddene

10 Den grovmaskede kategorisering af tilbud Fuld segregering Basispladser Fleksible tilbud Specialsinstitution/ Skole mv. Almen området Almen området med støtte Fuld inklusion 10

11 Fleksible tilbud Målgruppen for fleksible tilbud er børn der er visiteret til specialskole eller dagbehandling Fleksible tilbud kan kun oprettes, hvis forældre og skole er enige om, at det er den rette løsning for barnet Skolen får ekstra midler udover den almindelige elevsats til at tilrettelægge tilbuddet til det specifikke barn Tilbuddet revurderes minimum en gang årligt 11

12 Alternativ til specialskole: BUF-Flex - Alternativ til dagbehandling rummer både en særlig undervisningsmæssig indsats og en social indsats: Skole-Flex Skole-Opdatering Skole-Loop Aktuelt har vi over 60 børn og unge i fleksible tilbud 12

13 6. Særlige tilbud - Specialskoler v. Ulla Grann Vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede) i alt 330 pladser Skolen i Ryparken, Øresundsskolen, Fensmarksskolen, Strandsparksskolen Bevægehandicap i alt 48 pladser Skolen ved Sundet/Friluftskolen Lettere generelle indlæringsvanskeligheder i alt 444 pladser Engskolen, Frederiksgårdsskole, Specialklasserækker på Kildevældsskolen, Dyvekeskolen 13

14 Specialskoler Autisme og ADHD i alt 278 pladser Frejaskolen, Skolen i Charlottegården, Peter Vedelgades skole, Specialklasserækker på Tove Ditlevsens skole, Lundehusskolen. Læsevanskeligheder i alt 150 pladser Specialklasserækker på Blågård skole Kirkebjerg skole Lykkebo skole, Kirsebærhavens skole Sprog og tale vanskeligheder Specialklasserække på Nyboderskole Socialt/emotionelle vanskeligheder Grupperne, familiekurserne 14

15 Dagbehandling v. Karin Nøhr Rasmussen Hvad er dagbehandling? Målgruppen for dagbehandling? Hvem visiterer til dagbehandling? Involverede samarbejdspartere Lovgivning Betaling 15

16 Hvilke dagbehandlingstilbud? De private: De Kommunale: Behandlingsskolerne Arildsgård (indenfor KK) Sputnik Frederikshøj (indenfor KK) Isbryderen Emdrupgård (indenfor KK) Skolen ved Sorte Hest Solbakken (indenfor KK) Den Gule Flyver Baunegården Vikasku Ertodeto Basen Tølløse Rejseskolen Danmark Nexus Søstjerneskolen Spanager Sønderbro Donerkrogen Orøstrand Kokkedal Kastanjegården

17 Samabejdet med UU-vejledning I forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplaner Ved revurdering i aftaleforum og udslusning/tilbageslusning af elever til almenområdet eller til videre ungdomsuddannelse I forbindelse med elever som ønsker at fortsætte i 10. kl i dagbehandling inden mulig indstilling til STU 17

18 Afrunding Spørgsmål eller kommentarer? Og tusinde tak fordi i lyttede til os! 18